Affaldsstrategi 2005-083 Initiativer3.1 Generelle indsatsområder3.2 Sektorer og fraktioner 3.3 Affaldsforbrændingsanlæg 3.4 Byggeri og anlæg 3.5 Deponeringsanlæg 3.6 Husholdninger 3.6.1 Dagrenovation 3.6.2 Storskrald 3.6.3 Haveaffald 3.7 Industri 3.8 Institutioner, handel og kontor 3.9 Kraftværker 3.10 Offentlige spildevandsanlæg I den danske affaldsstrategi sættes der fokus på forebyggelse af ressourceforbrug og miljøbelastning fra affaldet. Udgangspunktet i den fremtidige indsats skal ikke kun være mængden af affald. Det samlede ressourceforbrug og miljøbelastningen fra affaldsbehandlingen vil være centrale elementer i vurdering af kommende initiativer. Affaldsforebyggelse, øget genanvendelse, mindsket deponering og forbedring af kvaliteten i behandlingen af affaldet vil fortsat være vigtige områder, og indsatsen over for miljøbelastende stoffer i affaldet skal fortsat styrkes. For at realisere Affaldsstrategi 2005-08 skal der iværksættes initiativer på flere niveauer. Nogle af initiativerne er af mere generel art, andre skal tilpasses den enkelte sektor eller rettes mod selve affaldsfraktionen. Strategien indeholder over 100 nye initiativer, der dækker hele affaldsområdet. Hovedparten af initiativerne er rettet mod gennemførelse af EU-regler og danske regler samt tilvejebringelse af ny viden gennem udviklings- og udredningsprojekter. Desuden indeholder strategien en række initiativer, der sigter på at udvikle nye værktøjer, delstrategier, miljømæssig og økonomiske vurderinger samt et mindre antal informationsaktiviteter. Affaldet kan opdeles efter de kilder, det kommer fra (sektorer). Det drejer sig om affaldsforbrændingsanlæg; byggeri og anlæg; husholdninger; industri; institutioner, handel og kontor; kraftværker og renseanlæg. Desuden er deponeringsanlæg omtalt som en sektor. Af den samlede mængde affald bidrager bygge- og anlægssektoren med 26%, husholdning med 24%, industri med 21%, institutioner/ handel og kontor med 10%, kraftværkerne med 10%. Renseanlæg bidrager med 9%. Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg er ikke afbildet som en del af den totale mængde affald på figuren. Det skyldes, at affaldet i givet fald ville blive opgjort to gange. I det følgende vil initiativerne kort blive gennemgået: Først nogle generelle initiativer, dernæst en række initiativer opdelt efter de sektorer, affaldet kommer fra. En mere detaljeret beskrivelse af initiativerne findes i bilagene A til E. For hver sektor er beregnet en samlet sigtelinie for genanvendelse, forbrænding og deponering, der fremkommer som en konsekvens af tiltagene over for de enkelte affaldsfraktioner. 3.1 Generelle indsatsområderDatagrundlag Miljøministeren har i 2002 nedsat en arbejdsgruppe om organiseringen af affaldsområdet. En del af gruppens arbejde bliver at se på registrerings- og indberetningsforpligtigelserne med henblik på en forenkling. Der vil tidligt i planperioden blive udarbejdet en model for et centralt register for affaldstransportører. Indikatorer for ressourceforbrug, energiforbrug og deponeringsbehov Ved det endelige valg af behandlingsmetoder, vil indikatorerne indgå sammen med øvrig viden om affaldets miljøbelastning og samfundsøkonomiske analyser. Dette vil tilsammen udgøre et godt prioriteringsredskab, når der skal vælges konkrete behandlingsmetoder for de enkelte affaldsfraktioner. Vidensdeling Affaldsforebyggelse Teknologiudvikling Hvis der på et overordnet niveau skal udvikles teknologier, som er tilpasset fremtidens affald, er der behov for fortsat at støtte udvikling af nye teknologier. Desuden skal der stilles centrale krav til behandling af affaldet, når teknologier eksisterer. Dette kan medvirke til, at behandlingsanlæg etableres og drives på markedsmæssige vilkår. Gennemsigtighed i de kommunale gebyrer Organiseringen af affaldsområdet Affaldsstrategien skal derfor ikke betragtes som en udtømmende beskrivelse af de tiltag, der i perioden skal gennemføres vedrørende organiseringen af affaldsområdet og anvendelsen af styringsmidler. Derimod må strategien forventes at blive suppleret af nye tiltag, når regeringen har vurderet arbejdsgruppens anbefalinger. Kommunale regulativer Afgifter Kapacitet, generelt Forbrænding og deponering er særlige områder, hvor liberalisering diskuteres. Kapaciteten på forbrændings- og deponeringsanlæg er i dag i høj grad styret af de nationale og kommunale myndigheder. I forbindelse med en eventuel liberalisering af disse dele af affaldssektoren vil den offentlige styring af kapaciteten forsvinde. Spørgsmålet om fordele og ulemper ved en eventuel liberalisering af affaldssektoren behandles af Arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren. I den forbindelse overvejes det, hvordan den nødvendige kapacitet sikres. Kapacitet på affaldsforbrændingsanlæg Det vurderes, at der med de planlagte udvidelser vil være tilstrækkelig kapacitet til at dække behovet for forbrænding i 2008. Sigtet er, at forbrændingskapaciteten tilpasses det helt nødvendige behov, og at den placeres i områder, hvor der opnås bedst mulig energiudnyttelse og størst mulig CO2-fortrængning under hensyn til princippet om regional selvforsyning med affaldsbehandlingskapacitet. En del af forbrændingskapaciteten er i dag alene baseret på varmtvandslinier. Det skønnes, at der også efter 2004 vil være behov for at udnytte kapaciteten i flere af disse ovne. Ovnene udfases dog løbende i takt med etableringen af nye ovne, og i 2008 forventes ca. 95% af affaldet til forbrænding behandlet på kraftvarmeovne, der både producerer varme og el. Kapaciteten på deponeringsanlæg Farligt affald 3.2 Sektorer og fraktionerI det følgende beskrives indsatsen i hver sektor. Det vil under hver sektorbeskrivelse fremgå, hvorledes de enkelte mål nås, herunder hvilke fraktioner der vil blive iværksat initiativer over for. (se endvidere bilag D om sektorer og bilag E om fraktioner). I tabellen er vist en oversigt over den faktiske affaldsbehandling i 2001 baseret på den seneste affaldsstatistik samt en oversigt over Affaldsstrategiens sigtelinie for 2008. 3.3 AffaldsforbrændingsanlægSigtelinie år 2008
Der blev i 2001 produceret ca. 540.000 tons restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene (slagger og røggasrensningsaffald)6. Det forventes, at en stigende mængde affald skal forbrændes i de kommende år, og dermed vil der blive produceret en stigende mængde restprodukter. Affaldsforbrændingsanlæggene skal fremover så vidt muligt friholdes for fraktioner, der enten kan genanvendes eller giver anledning til miljømæssige problemer. Kvaliteten af restprodukterne skal øges. Desuden skal både genanvendelsen og deponeringen af restprodukterne ske under størst mulig hensyntagen til beskyttelse af grundvandsressourcerne. Dette indebærer bl.a. udvikling af nye behandlingsmetoder for røggasrensningsaffaldet. Elektriske og elektroniske produkter skal indsamles separat og håndteres på en mere miljømæssig fornuftig måde. Kravene til håndteringen er fastlagt i en bekendtgørelse, som blev udstedt i 1998. Det nye EU-direktiv om affald af elektriske og elektroniske produkter skal gennemføres i dansk lovgivning senest ultimo 2004. Gennemførelse af direktivet betyder, at kravene ændres og flere produkter bliver omfattet af særskilt behandling. Røggasrensningsaffald er klassificeret som farligt affald7. Affaldet er tidligere blevet deponeret midlertidigt, idet der ikke har været udviklet egnede metoder til stabilisering af affaldet, eller er blevet eksporteret. På baggrund af en miljø- og samfundsøkonomisk analyse vil der blive udarbejdet en handlingsplan for den fremtidige håndtering af dansk producerede røggasrensningsprodukter i samarbejde med affaldsforbrændingsanlæggene. Handlingsplanen vil indeholde terminer for, hvornår problemerne med røggasrensningsprodukterne skal være løst. Når miljømæssigt forsvarlige oparbejdningsmetoder er etableret, vil der blive udarbejdet konkrete regler for håndtering af røggasrensningsprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæg. Affaldsforbrændingsanlæg, initiativer
I 2001 genanvendtes 87% af slaggerne8. Den fremtidige genanvendelse af slaggen skal fortsat ske under størst muligt hensyn til grundvandsressourcerne. Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål vil blive udvidet med grænseværdier for organiske stoffer. Genanvendelsen af slaggerne fra affaldsforbrænding skal øges ved at reducere udvaskningen af miljøfremmede stoffer fra slaggen. Dette kan ske ved øget kildesortering af affaldet, der føres til forbrænding, eller ved en frasortering af særligt tungmetalholdige fraktioner fra den resterende slagge. 3.4 Byggeri og anlægSigtelinie år 2008
Bygge- og anlægssektoren er karakteriseret ved, at en meget stor del af affaldet genanvendes. Den høje genanvendelse skal fastholdes, idet der ved genanvendelse af affaldet spares på vigtige ressourcer. Sigtelinien for år 2008 er at fastholde den høje genanvendelse. Desuden skal det sikres, at genanvendelse af bygge- og anlægsaffald sker under hensyntagen til beskyttelse af grundvandsressourcerne. Mængden af bygge- og anlægsaffald udgjorde i 2001 ca. 3,4 mio. tons. Mængden af bygge- og anlægsaffald har været stigende over de sidste ti år. Med midler fra Miljørådet for renere produkter er der nedsat et Byggepanel, som har udarbejdet en handlingsplan for et bæredygtigt byggeri. Tværgående initiativer Der er registreret forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald på et sådant niveau, at der skal gennemføres en landsdækkende undersøgelse, som kortlægger, hvilke forureninger der er tale om og i hvilke koncentrationer. Herudover skal kilderne til forureningerne identificeres. Der skal gennemføres en undersøgelse, som beskriver den procedure bygge- og anlægsaffaldet normalt håndteres efter i kommunerne. Det skal eksempelvis tydeliggøres om de enkelte fraktioner blandes sammen inden de genanvendes, og om de blandede fraktioner genanvendes med den nødvendige §19- tilladelse eller kapitel 5-miljøgodkendelse i henhold miljøbeskyttelsesloven. Det skal undersøges, om der er miljø- og sundhedsmæssige effekter i forbindelse med brug, renovering og nedrivning af bygninger, der indeholder PCB. Bygge- og anlægsaffald viser sig at kunne være forurenet og bør betragtes som andre restprodukter. Det overvejes om, l genanvendelse af bygge- og anlægsaffald på sigt skal reguleres i henhold til bekendtgørelsen om restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål. Grundlaget for at revidere bekendtgørelsen til også at omfatte bygge- og anlægsaffald skal tilvejebringes. Det forventes, at bekendtgørelsen udvides til også at omfatte fraktioner, der indeholder organiske forureninger. Der skal opstilles et forslag til konkrete ressource- og miljøindikatorer for enkelte byggerier. Indikatorerne skal sætte bygherrerne i stand til at tage ansvaret for forbedring af miljøforholdene i byggeriet. Der skal desuden foreslås principper for et benchmarkingsystem, som gør det muligt at vurdere miljøindsatsen. Der skal iværksættes et projekt, som skaber et overblik over, hvor i det nuværende lov- og regelgrundlag miljøhensyn i byggeriet inddrages. Det skal tydeliggøres, om de eksisterende krav understøtter de miljømålsætninger, der er fremsat i Byggepanelets handlingsplan. Der skal fokus på forbruget af kemiske stoffer i bygninger og i byggevarer. Der skal derfor igangsættes en undersøgelse med det formål at udvikle et enkelt værktøj til at vurdere og prioritere forbruget af kemikalier i byggesektoren. Byggeri og anlæg, initiativer Genanvendelse af asfalt skal ske på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Første trin er at sikre, at den sundhedsmæssige risiko ved udlægning af knust asfalt minimeres. Dette sker ved at kræve, at asfalt komprimeres eller stampes efter udlægningen, således at støvemissionen begrænses. På sigt vil genanvendelse af asfalt blive omfattet af bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord i bygge- og anlægsarbejder. Genanvendelse af beton skal fortsat være høj og ske på en miljømæssig fornuftig måde. På sigt vil reglerne for håndtering af beton blive inkluderet ibekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord i bygge- og anlægsarbejder. Elektriske og elektroniske produkter skal indsamles separat og håndteres på en mere miljømæssig fornuftig måde. Kravene til håndteringen er fastlagt i en bekendtgørelse, som blev udstedt i 1998. Det nye EU-direktiv om affald af elektriske og elektroniske produkter skal gennemføres i dansk lovgivning senest ultimo 2004. Gennemførelse af direktivet betyder, at kravene ændres og flere produkter bliver omfattet af særskilt behandling. Der skal udarbejdes en strategi for farligt affald. Formålet er dels at afdække om de forskellige reguleringer, der vedrører farligt affald, lægger barrierer for den økonomiske og miljømæssigt bedste behandling, dels at pege på mulige initiativer for at minimere barriererne. Forståelsen for at anvende kriterierne for farligt affald skal løbende udbredes. Der skal udvikles nye behandlingsmetoder for farligt affald. Det skal sikres, at der gennemføres kriterier for miljøfare i de danske regler. Imprægneret træ, der indeholder krom-, kobber- og arsenholdige midler, skal fortsat håndteres som ikke-forbrændingsegnet affald og deponeres. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder, skal disse typer imprægneret træ indsamles særskilt. På baggrund af en miljø- og samfundsøkonomisk vurdering, skal der indføres krav om håndtering af visse typer imprægneret træ. Mineraluld som affald udgør et sundhedsmæssigt problem. Det er farligt på grund af dets lokalirriterende og kræftfremkaldende effekter. Nyere mineraluld, der er produceret efter 2000, er mindre farligt, idet det kun anses for at være lokalirriterende. Potentialet for genanvendelse af mineraluld skal undersøges, herunder udvikling af metoder til genanvendelse og af markedet for genanvendeligt mineraluld. Fjernvarmerør kan indeholde ozonlagsnedbrydende stoffer, som CFC’ere og HCFC’ere. Der skal fastsættes regler om særkilt behandling af præisolerede fjernvarmerør. Desuden skal der gennemføres en undersøgelse af mulighederne for særskilt håndtering af andre affaldsfraktioner, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer. I henhold til nye EU-regler skal Danmark genanvende 22,5% plastemballage i 2008. Der skal derfor indsamles en større mængde plastemballageaffald fra byggeri. PVC-affald skal udsorteres separat. PVC-byggeaffald indeholder en stor mængde hård PVC, der i dag kan genanvendes. Genanvendeligt hårdt PVC-byggeaffald skal derfor anvises til genanvendelse. Det PVC-affald, der ikke kan genanvendes, skal deponeres. Når der er udviklet egnede behandlingsmetoder, vil der blive stillet nye krav om særlig håndtering af affaldet, hvis det vurderes at være miljømæssigt og samfundsøkonomisk effektivt. PCB er anvendt i fugemasse og i forsegling af termoruder. Der skal igangsættes et projekt om sundhedsmæssige effekter i forbindelse med brug, renovering eller nedrivning af bygninger, der indeholder PCB. I projektet vil der blive lagt vægt på vurdering af PCB-bidrag fra husstøv, indeluft og jord tæt ved bygninger. Restprodukter fra kraftværker og affaldsforbrænding samt jord genanvendes i vid udstrækning i bygge- og anlægsarbejder. Der vil blive udarbejdet en vejledning om genanvendelse og flytning af jord og restprodukter. Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af jord og restprodukter i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder skal revideres, så den også omfatter jord forurenet med organiske forbindelser. Tegl udgør ca. 5% af bygge- og anlægsaffaldet. På sigt vil reglerne for håndtering af tegl blive inkluderet i bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord i bygge- og anlægsprojekter. I henhold til nye EU-regler skal Danmark genanvende 15% af træemballage og 55% af al emballageaffald i 2008. For at nå dette mål vil der i første omgang blive foretaget en kortlægning af mængden af træemballageaffald samt potentielle aftagere. Træemballage vil desuden blive inkluderet i transportemballageaftalen, og endelig vil der blive stillet krav til udsortering af transportemballager af træ. 3.5 DeponeringsanlægSigtelinie i 2008
I 2001 blev der deponeret 1,3 mio. tons affald. Det er gennem de sidste 15 år lykkedes at reducere affaldsmængden til deponering. Indretningen og driften af deponeringsanlæg skal ske i overensstemmelse med kravene i deponeringsbekendtgørelsen. Som konsekvens af den danske implementering af EU’s deponeringsdirektiv forventes antallet af deponeringsanlæg i Danmark at blive reduceret yderligere. Tværgående initiativer Der skal fastsættes krav til indretning og drift af et deponeringsanlæg samt fastsættes kriterier og grænseværdier for affaldets udvaskningsegenskaber, der i videst muligt omfang sikrer, at konsekvenserne af et svigt i de miljøbeskyttende systemer ikke medfører uoprettelige natur- og/eller miljømæssige skader i deponeringsanlæggets omgivelser. Som følge af implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv (inkl. bilagstilpasningen) er indholdet i deponeringsvejledningen fra 1997 forældet på en række områder. Som følge heraf er der behov for en opdatering af deponeringsvejledningen, hvor der specielt vil blive lagt vægt på en beskrivelse af de kommende danske affaldskarakteriseringskrav med henblik på at sikre ”bæredygtig deponering”. Deponeringsanlæg, initiativer
Der skal udarbejdes uddannelsesplaner, undervisningsmateriale samt diverse prøver med henblik på at sikre, at de ansatte på deponeringsanlæg kan opnå de i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen9 krævede beviser. Miljøministeren overvejer sammen med repræsentanter for Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Sammenslutningen af Danske Havne et nyt administrationsgrundlag for håndtering af havbundssediment, tidligst forventes at foreligge i efteråret 2003. Eventuelle yderligere relevante initiativer afventer indholdet i forslaget til nyt administrationsgrundlag. 3.6 HusholdningerSigtelinie år 2008
Husholdningsaffald består af dagrenovation (inklusiv separat indsamlet papir, glas og madaffald), storskrald og haveaffald. En lille del af husholdningsaffaldet er farligt affald. Fra 1995 til 2001 har der været en stigning i mængden af husholdningsaffald, og hovedparten af denne stigning kan især tillægges en øget mængde haveaffald. Stigningen må i øvrigt ses i sammenhæng med en øget købekraft og et stigende privatforbrug i befolkningen. Der skal sættes fokus på forbruget og de deraf følgende affaldsmængder. Tværgående initiativer Et andet formål med informationsindsatsen er at skærpe borgernes interesse for at anskaffe produkter, der i hele deres livsforløb er mindre miljøbelastende, herunder skaber mindst muligt affald. Miljøministeriet vil gennemføre en informationskampagne om sammenhængen mellem forbrug og affaldsmængder med konkrete anbefalinger vedrørende f.eks. kvalitet/holdbare produkter, produkter af genanvendte materialer, returemballager og emballerede varer m.v. Mange forbrugs- og adfærdsmønstre grundlægges allerede hos børnene. For at sikre at fremtidens borgere er opmærksomme på ressource- og affaldsproblemerne, skal der udarbejdes informations- og undervisningsmateriale til børnehaver, skoler og gymnasier. Dette materiale skal pege på sammenhængen mellem stigende forbrug og miljøproblemer i forbindelse med ressourceforbrug og affaldsdannelse. I denne sammenhæng bør alle børne- og undervisningsinstitutioner opfordres til at foretage sortering af deres eget affald.
3.6.1 DagrenovationSigtelinie år 2008
Genanvendelsen af dagrenovation kan øges, og der skal i de kommende år især sættes fokus på øget sortering og indsamling af plast- og metalemballager på grund af forpligtigelserne i EU’s Emballagedirektiv. Der skal udvikles et værktøj til hjælp for kommunernes vurdering af, om det er mest hensigtsmæssigt at forbrænde, bioforgasse eller kompostere denorganiske del af dagrenovationen. Kommunerne får herved mulighed for at vurdere, hvilken håndtering af den organiske dagrenovation der er miljø-økonomisk mest optimal og træffe afgørelse herom. De hidtidige undersøgelser har peget på, at det især er den to-delte indsamling og forbehandlingen, der er meget omkostningskrævende og afgørende for, om det kan betale sig at genanvende det organiske affald. Derfor sigtes mod at minimere indsamlingsomkostninger og udvikle forbehandlingsteknologien. Som alternativ undersøges mulighederne for, at den samlede dagrenovation sorteres centralt med henblik på at genanvende den organiske del, herunder undersøges både de miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Det bliver pålagt kommunerne fra år 2005 at give borgerne mulighed for at sortere de relevante plastemballager ud og aflevere dem til genanvendelse på f.eks. containerpladser. Dagrenovation, initiativer
Der skal stilles krav om øget indsamling af jern- og metalemballager fra husholdninger f.eks. via containerpladser eller som led i de eksisterende storskraldsordninger. 3.6.2 StorskraldSigtelinie år 2008
Genanvendelsen af storskrald kan øges ved at omlægge eller forbedre de eksisterende ordninger. Mange kommuner har inden for de sidste år etableret bemandede containerstationer, og disse er ofte suppleret med henteordninger. Storskrald er et område, hvor lokale løsninger skal findes, og hvor netværk med fordel kan udbygges. Tværgående initiativer Det vil desuden blive anbefalet kommunerne at udbygge de kommunale storskraldsordninger til at omfatte langt flere genanvendelige affaldsfraktioner, således at mængderne, der opsamles i de brændbare og ikke-brændbare fraktioner, kan reduceres. Det er ikke realistisk at beregne de miljømæssige og samfundsøkonomiske effekter af alternative behandlingsformer for de mange hundrede forskellige produkter, der ender i storskraldet. Ved kommunernes vurdering af, hvilke typer produkter der bør føres til genanvendelse, må de derfor tage udgangspunkt i affaldsindikatorerne for de forskellige materialetyper samt afsætningsmulighederne for de forskellige fraktioner. Kommunerne vil blive opfordret til at etablere netværk for mandskab på containerpladser og i indsamlingsordninger for storskrald med henblik på at dele praktiske erfaringer, herunder mulighederne for afsætning af de mange materialefraktioner og produkter i storskraldet. Desuden vil Miljøministeriet opfordre boligselskaber og andre etageboligbebyggelser til at etablere storskraldsordninger, der kan sikre, atgenbrugelige effekter ikke ender i affaldssystemet (byttecentraler), samt at genanvendelige affaldsfraktioner udsorteres til genanvendelse. Storskrald, initiativer
Renovationsarbejderne og ejendomsfunktionærerne skal være i tæt kontakt med borgerne for at informere om korrekt sortering af deres affald, især med henblik på at øge genbruget og genanvendelsen af storskrald. Der er derfor behov for, at kommunerne tager initiativ til at videreuddanne og vejlede gårdmænd, viceværter, skraldemænd og mandskab på containerpladser med henblik på bedre vejledning af borgerne omkring affaldssortering. Elektriske og elektroniske produkter skal indsamles separat og håndteres på en mere miljømæssig fornuftig måde. Kravene til håndteringen er fastlagt i en bekendtgørelse, som blev udstedt i 1998. Det nye EU-direktiv om affald af elektriske og elektroniske produkter skal gennemføres i dansk lovgivning senest ultimo 2004. Gennemførelse af direktivet betyder, at kravene ændres og flere produkter bliver omfattet af særskilt behandling, herunder kølemøbler. Direktivet er baseret på producentansvar. Imprægneret træ, der indeholder krom-, kobber- og arsenholdige midler, skal fortsat håndteres som ikke-forbrændingsegnet affald og deponeres. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder, skal disse typer imprægneret træ indsamles særskilt. På baggrund af en miljø- og samfundsøkonomiskvurdering, skal der indføres krav om håndtering af visse typer imprægneret træ. Det skal sikres, at PVC-affaldet håndteres på en miljømæssig forsvarlig og samfundsøkonomisk effektiv måde. Dette kan ske ved, at der udarbejdes krav til indsamling og behandling af PVC-affald. 3.6.3 HaveaffaldSigtelinie år 2008
Kommunerne har frivilligt etableret ordninger og anlæg for kompostering af haveaffald. Genanvendelsen af haveaffald forventes ikke at kunne øges yderligere10. Den nuværende indsats vil blive fastholdt, og der forventes ikke iværksat nye initiativer på området. 3.7 IndustriMålet for genanvendelse af industriaffald år 2004 er næsten nået, men mængden af affald, der deponeres, er for stor. Der skal derfor sættes målrettet ind på at nedbringe mængden af affald til deponering samtidig med, at genanvendelsesprocenten skal fastholdes på 65%. Sigtelinie år 2008
Sigtelinien for år 2008 er at nedbringe mængden til deponering til højst 15%. En undersøgelse viser, at shredderaffald og støberiaffald udgør 27% af det industriaffald, der blev deponeret i 1997, svarende til ca. 190.000 tons11. Andre fraktioner skal udsorteres med henblik på at øge genanvendelsen, såfremt miljø-økonomiske analyser viser, at dette er fordelagtigt. Fraktionerne fremgår af oversigten nedenfor. Tværgående initiativer Miljøgodkendelserne skal forbedres på affaldsområdet. Ved implementering af IPPC-direktivet12 med bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 606 af 15. juli 2001 om godkendelse af listevirksomhed, er affaldsdelen blevet opprioriteret. Af bekendtgørelsens § 13, stk. 2 punkt 4 fremgår således, at virksomheden skal træffe de nødvendige foranstaltninger til, at affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation udnyttes. Det skal vurderes, om øget brug af miljøstyring på virksomhederne kan opnås bedst gennem brancheaftaler, eller om der skal udarbejdes en vejledning om vilkår for affaldsreduktion for godkendelses- og ikke-godkendelsesplig-tige virksomheder. Vejledningen kunne endvidere beskrive BAT (bedste tilgængelige teknik) med hensyn til affaldsreduktion m.v. for en række affaldstunge virksomheder, og BATs betydning i forhold til de maksimale affaldsmængder. Den eksisterende affaldskortlægningsmodel skal videreudvikles, så den også kan anvendes af større virksomheder. Modellen kan bl.a. pege på fraktioner, hvor intern genanvendelse af virksomhedens affald kan øges. Produktspild hos forbrugeren på grund af uhensigtsmæssige emballager, der ikke eller vanskeligt kan tømmes helt, kan mindskes væsentligt, såfremt designere og producenter af emballager udviklede emballager, der kunne tømmes. Emballageproducenter og producenter, der påfylder emballage, skal derfor opfordres til at udvikle og anvende bedre emballager, der reducerer spildet. Genbrug af store plastdunke (over 20 liter) fra industrivirksomheder bør ud fra både en miljømæssig og en økonomisk vurdering sikres. Det forventes, at der vil blive gennemført regler, der kræver, at store dunke udsorteres til genbrug og genanvendelse. Generelt deponeres der for store mængder industriaffald. Der foretages specifikke initiativer rettet mod enkeltfraktioner og brancher. EU-forordningen om animalske biprodukter, som administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, har medført, at Miljøministeriet har udstedt nye regler for genanvendelse og bortskaffelse af animalsk affald, herunder storkøkkenaffald i slambekendtgørelsen. Disse regler har til formål at sikre den optimale behandling af det animalske affald udfra miljømæssige overvejelser. Der gennemføres undersøgelser af mulighederne for at genanvende øgede mængder animalsk affald til jordbrugsformål gennem bioforgasning. Der gennemføres forsøg med udvinding af fosfor af slagge fra forbrænding af kødbenmel. Industri, initiativer
Ved en ændring af bilskrotbekendtgørelsen i planperioden, vil der blive fastsat krav om forøget genanvendelse af plastkomponenter som følge af et EU-direktiv. Initiativer, der støtter udvikling af nye separationsteknologier med henblik på genanvendelse af plast og nyttiggørelse af andre organiske fraktioner, skal fremmes mest muligt. Der er gennemført kortlægninger af behandlingsteknologier. Arbejdet hermed vil blive fortsat med henblik på, at der etableres anlæg til nyttiggørelse af shredderaffald, der fremkommer såvel ved skrotning af køretøjer som fra en række andre sammensatte produkter. Elektriske og elektroniske produkter skal indsamles separat og håndteres på en mere miljømæssig fornuftig måde. Kravene til håndteringen er fastlagt i en bekendtgørelse, som blev udstedt i 1998. Det nye EU-direktiv om affald af elektriske og elektroniske produkter skal gennemføres i dansk lovgivning senest ultimo 2004. Gennemførelse af direktivet betyder, at kravene ændres og flere produkter bliver omfattet af særskilt behandling. Direktivet er baseret på producentansvar. Reglerne om affaldshåndtering af kølemøbler indarbejdes i en revideret bekendtgørelse om håndtering af affald i form af elektriske og elektroniske produkter som forventes udstedt i 2004. Som følge af Handlingsplanen for miljøbevidste offentlige indkøbere er der udarbejdet vejledninger til offentlige indkøbere om en række elektroniske kontormaskiner, og der vil blive udarbejdet miljømærkekriterier for flere produkter. Udviklingen af nye teknologier for oparbejdning af elektriske og elektroniske produkter vil løbende blive vurderet. Såfremt der er behov for at ændre regelgrundlaget med henblik på anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi, vil dette ske løbende. Som led i aftalen med Dækbranchens Miljøfond gennemføres der informationskampagner, hvis formål er at minimere affaldsmængderne og at fremme anvendelsen af regummierede dæk. Der skal udarbejdes en strategi for farligt affald. Formålet er dels at afdække om de forskellige reguleringer, der vedrører farligt affald, lægger barrierer for den økonomiske og miljømæssigt bedste behandling, dels at pege på mulige initiativer for at minimere barriererne. Forståelsen for at anvende kriterierne for farligt affald skal løbende udbredes. Der skal udvikles nye behandlingsmetoder for farligt affald. Det skal sikres, at der gennemføres kriterier for miljøfare i de danske regler. Udsortering af transportemballagefolie af plast fra industri skal øges som følge af EU’s Emballagedirektiv. Kommunerne skal prioritere tilsynet med, at transportemballage af plast indsamles til genanvendelse. Affaldsproducenterne skal i større grad deltage i tilrettelæggelsen af effektive ordninger. Det skal være lettere for brancheforeninger repræsenterende affaldsproducenter/kædeforretninger at etablere indsamlingsordninger, som dækker hele landet. Det vil blive undersøgt, hvilke lovgivningsmæssige ændringer dette vil kræve med henblik på en ændring af lovgivningen i 2004, og således at de nye ordninger kan fungere fra 2005. Der skal desuden øget fokus på virksomheder med større mængder plastfolieaffald. Endelig kan det blive nødvendigt at udvide kravene om indsamling til mindre virksomheder. Udsortering af anden plastemballage fra industri skal også øges. Potentialet for genanvendelse og genbrug af plastdunke og andre plastbeholdere fra erhverv er undersøgt. Miljømæssige og økonomiske forhold vil ligeledes blive undersøgt. Når projektet er afsluttet i midten af 2003, vil der blive taget stilling til, hvilke emballagetyper der skal udsorteres. Jern- og metalemballager skal anvises til genanvendelse. Imprægneret træ, der indeholder krom-, kobber- og arsenholdige midler, skal fortsat håndteres som ikke-forbrændingsegnet affald og deponeres. Når der er etableret et anlæg, skal disse typer imprægneret træ indsamles særskilt. På baggrund af en miljø- og samfundsøkonomisk vurdering skal der indføres krav om håndtering af visse typer imprægneret træ. I henhold til nye EU-regler skal Danmark genanvende 15% af træemballage og 55% af al emballageaffald i 2008. For at nå dette mål vil der i første omgang blive foretaget en kortlægning af mængden af træemballageaffald samt potentielle aftagere. Træemballage vil desuden blive inkluderet i transportemballageaftalen, og endelig vil der blive stillet krav til udsortering af transportemballager af træ. Der er i 2002 igangsat et projekt for at finde alternative anvendelse for glasemballage. Projektet vil kortlægge mængder og vurdere muligheder for anvendelse i cement, tegl og vejbyggeri. Der vil være behov for yderligere udvikling og afprøvning af metoder til alternativ genanvendelse af glas. Der skal etableres en arbejdsgruppe, som fastlægger de markedsførte mængder af PVC samt opstiller en model til beregning af den forventede affaldsmængde. Affaldsmængden vil blive estimeret frem til år 2020. Det skal sikres, at PVC-affaldet håndteres på en miljømæssig og økonomisk fornuftig måde. Dette kan ske ved, at der udarbejdes krav til indsamling og behandling af PVC-affald, samt at der sker en afgiftsfritagelse for de produkter, der håndteres på en miljømæssig fornuftig måde. Det skal sikres ved udarbejdelse af fremtidige regler for håndtering af PVC-affald, at bly- og cadmiumholdige produkter udsorteres til enten kemisk behandling eller deponi. Såfremt der gives dispensation til salg af blyholdige produkter, skal der udarbejdes retningslinier for, hvordan genanvendelse af regenereret blyholdigt PVC-materiale kan foregå. For at fremme anvendelsen af ny teknologi til behandling af PVC-affaldet skal der arbejdes for en ændring af loven om afgift af affald og råstoffer, således at de nye anlæg fritages for at betale affaldsafgift. Det er ikke muligt helt at friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC-affald. Miljøstyrelsen har vurderet alternative produkter til byggeprodukter af blød PVC. Der vil løbende blive vurderet andre områder for at se på mulighederne for at fremme anvendelsen af alternativer til de produkter, der ender på affaldsforbrændingsanlæggene. Det forventes, at der i løbet af 2003-2004 kan træffes beslutning om, hvilken behandling shredderaffald skal have. Initiativer, der følger og støtter udviklingen af bedre behandlingsmetoder, der er i stand til at udnytte de ressourcer, som shredderaffald indeholder, skal fremmes mest muligt. Når behandlingsteknikken er klar, skal der på baggrund af en samfundsøkonomisk vurdering udarbejdes regler for den fremtidige håndtering af shredderaffald. Store dele af affald fra støberier kan teknisk set genanvendes i dag. Det skal derfor sikres, at alle støberier i Danmark arbejder på at genanvende affaldet, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og samfundsøkonomisk effektivt. 3.8 Institutioner, handel og kontorSigtelinie år 2008
Genanvendelsen af affald fra institutioner, handel og kontor14 er langt fra målet på 50% for år 2004. Der skal derfor i de kommende år sættes fokus på udsortering af en række affaldsfraktioner med henblik på genanvendelse eller særlig behandling. Sigtelinien år 2008 er at nå en genanvendelse på 50%. Dette skal primært nås ved kildesortering af en række fraktioner med henblik på genanvendelse. En række af disse initiativer skal sikre overholdelse af målene i de relevante EU-direktiver. Øvrige initiativer vil kun blive gennemført, såfremt miljø-økonomiske analyser viser, at dette er fordelagtigt. Tværgående initiativer Handels- og reparationssektorerne skal motiveres til i højere grad at anvende genbrugelige transportemballager, herunder at udvide, forbedre og optimere anvendelsen af returtransportemballager. Miljørådet for renere produkter nedsatte i 2002 et Detailhandelspanel. Panelet har til formål at generere aktiviteter, som er holdnings- og adfærdsregulerende med henblik på at mindske den samlede miljøbelastning fra detailhandlen. Panelet skal fremme udbudet og afsætningen af renere produkter inden for dagligvareområdet. Indenfor affaldsområdet vil panelet bl.a. iværksætte aktiviteter vedrørende organisk affald, emballageaffald, uddannelse af butikspersonale og emballagesystemer. Institutioner, handel og kontor, initiativer
Der er per 1. august 2003 i slambekendtgørelsen udarbejdet nye regler for genanvendelse og bortskaffelse af animalsk affald, herunder storkøkkenaffald i samarbejde med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ordningen for madaffald fra storkøkkener er evalueret og ophævet på baggrund af forbuddet mod anvendelse til svinefoder. Der er store mængder af organisk affald i dagligvarebutikkerne. Det skal i samarbejde med Detailhandelspanelet og fødevaremyndighederne afklares, hvordan organisk affald fra dagligvarehandlen bedst håndteres. Endvidere skal det undersøges, hvordan det kan gøres lettere for kædeforretninger at organisere en landsdækkende indsamling af organisk affald. Ved en ændring af bilskrotbekendtgørelsen i planperioden som følge af et EU-direktiv, vil der blive fastsat krav om forøget genanvendelse af plastkomponenter. Initiativer, der støtter udvikling af nye separationsteknologier med henblik på genanvendelse af plast og nyttiggørelse af andre organiske fraktioner, skal fremmes mest muligt. Elektriske og elektroniske produkter skal indsamles separat og håndteres på en mere miljømæssig fornuftig måde. Kravene til håndteringen er fastlagt i en bekendtgørelse, som blev udstedt i 1998. Det nye EU-direktiv om affald af elektriske og elektroniske produkter skal gennemføres i dansk lovgivning senest ultimo 2004. Gennemførelse af direktivet betyder, at kravene ændres og flere produkter bliver omfattet af særskilt behandling. Direktivet er baseret på producentansvar. Som følge af Handlingsplanen for miljøbevidste offentlige indkøbere er der udarbejdet vejledninger til offentlige indkøbere om en række elektroniske kontormaskiner, og der vil blive udarbejdet miljømærkekriterier for flereprodukter. Udviklingen af nye teknologier for oparbejdning af elektriske og elektroniske produkter vil løbende blive vurderet. Såfremt der er behov for at ændre regelgrundlaget med henblik på anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi, vil dette ske løbende. Reglerne om affaldshåndtering af kølemøbler indarbejdes i en revideret bekendtgørelse om håndtering af affald i form af elektriske og elektroniske produkter, som forventes udstedt i 2004. Som led i aftalen med Dækbranchens Miljøfond gennemføres der informationskampagner, hvis formål er at minimere affaldsmængderne og at fremme anvendelsen af regummierede dæk. Der skal udarbejdes en strategi for farligt affald. Formålet er dels at afdække om de forskellige reguleringer, der vedrører farligt affald, lægger barrierer for den økonomiske og miljømæssigt bedste behandling, dels at pege på mulige initiativer for at minimere barriererne. Forståelsen for at anvende kriterierne for farligt affald skal løbende udbredes. Der skal udvikles nye behandlingsmetoder for farligt affald. Det skal sikres, at der gennemføres kriterier for miljøfare i de danske regler. Udsortering af transportemballagefolie af plast fra handel mv. skal øges som følge af Emballagedirektivet. Kommunerne skal prioritere tilsynet med, at transportemballage af plast indsamles til genanvendelse. Affaldsproducenterne skal i større grad deltage i tilrettelæggelsen af effektive ordninger. Det skal være lettere for brancheforeninger, der repræsenterer affaldsproducenter/kædeforretninger, at etablere indsamlingsordninger, som dækker hele landet. Det vil blive undersøgt, hvilke lovgivningsmæssige ændringer dette vil kræve med henblik på en ændring af lovgivningen i 2004, og således at de nye ordninger kan fungere fra 2005. Der skal desuden øget fokus på virksomheder med større mængder plastfolieaffald. Endelig kan det blive nødvendigt at udvide kravene om indsamling til mindre virksomheder. Udsortering af anden plastemballage fra handel mv. skal også øges. Potentialet for genanvendelse og genbrug af plastdunke og andre plastbeholdere fra erhverv er undersøgt. Miljømæssige og økonomiske forhold vil ligeledes blive undersøgt. Når projektet er afsluttet i midten af 2003, vil der blive taget stilling til hvilke emballagetyper, der skal udsorteres. Det skal sikres, at PVC-affaldet håndteres på en miljømæssig og økonomisk fornuftig måde. Dette kan ske ved, at der udarbejdes krav til indsamling og behandling af PVC-affald, samt at der sker en afgiftsfritagelse for de produkter, der håndteres på en miljømæssig fornuftig måde. Det skal sikres ved udarbejdelse af fremtidige regler for håndtering af PVC-affald, at bly- og cadmiumholdige produkter udsorteres til enten kemisk behandling eller deponi. Såfremt der gives dispensation til salg af blyholdige produkter, skal der udarbejdes retningslinier for, hvordan genanvendelse af regenereret blyholdigt PVC-materiale kan foregå. Det er ikke muligt helt at friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC-affald. Miljøstyrelsen vil løbende vurdere andre områder for at se på mulighederne for at fremme anvendelsen af alternativer til de produkter, der ender på affaldsforbrændingsanlæggene. I henhold til nye EU-regler skal Danmark genanvende 15% af træemballage og 55% af al emballageaffald i 2008. For at nå dette mål vil der i førsteomgang blive foretaget en kortlægning af mængden af træemballageaffald samt potentielle aftagere. Træemballage vil desuden blive inkluderet i transportemballageaftalen, og endelig vil der blive stillet krav til udsortering af transportemballager af træ. 3.9 KraftværkerSigtelinie år 2008
Energihandlingsplan Energi 21 vil bl.a. medføre, at den kulbaserede energiproduktion over 30 år stort set vil ophøre. Dette får afgørende indflydelse på mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker, som forventes at falde betydeligt. Den mængde, der nødvendigvis vil blive produceret i de kommende år, skal fortsat genanvendes under størst mulig hensyntagen til beskyttelsen af grundvandsressourcerne. Energi 21 indebærer, at mængden af træ og energiafgrøder fremover vil udgøre en stigende del af brændstoffet, og genanvendelsen af asken vil have høj prioritet. Kraftværker, initiativer
Bekendtgørelsen om bioaske skal revideres, hvor bl.a. den nyeste viden om tilgængeligheden af næringsstofferne i hærdede bioasker skal inkluderes. 3.10 Offentlige spildevandsanlægSigtelinie år 2008
Genanvendelsen af affald fra offentlige spildevandsanlæg udgjorde 67% af de samlede mængder (vådvægt) i 200115. Både gødningsindholdet og energiindholdet i spildevandsslam skal udnyttes, men på grund af skærpede krav til indholdet af visse organiske kemiske stoffer i slammet, forventes den nuværende høje udbringning af slam på landbrugsjord ikke at kunne opretholdes. Sigtelinien er derfor at fastholde 50% genanvendelse i år 2008. Kvaliteten af slammet og mulighederne for genanvendelse forventes på sigt at blive forbedret gennem den generelle udfasningspolitik for de miljøfremmede stoffer. Slammets indhold af disse stoffer forventes således yderligere nedbragt. Ved revisionen af EU’s slamdirektiv ønsker Miljøministeriet at påvirke arbejdet, så direktivet kommer til at indeholde skærpede krav til tungmetalindhold på niveau med de danske krav, og at der indføres af krav til visse organiske miljøfremmede stoffer. Renseanlæg, initiativer
____________________________________________________________
|
