Affaldsstrategi 2005-08Bilag D: SektorerD 1 Affaldsforbrændingsanlæg
D 1.1 Status Sigtelinie år 2008
Affaldsforbrændingsanlæg behandler affald, men er samtidig affalds-producerende. 1. januar 2003 var der i alt 32 forbrændingsanlæg i drift i Danmark, inklusiv et nyetableret forbrændingsanlæg i Esbjerg. Se bilag C om kapacitet på forbrændingsanlæg. I 2001 blev der forbrændt ca. 2,9 mio. tons affald og ca. 300.000 tons slam. Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er slagger og røggasrensningsaffald, som udgør henholdsvis 20% og 3% af den indfyrede affaldsmængde. Slaggen sorteres, og 70-80% går til genanvendelse, medens resten primært på grund af dårlig kvalitet (for højt indhold af tungmetaller) må deponeres. Sammensætningen af det indfyrede affald er af væsentlig betydning for mængden og kvaliteten af restprodukterne. Som følge af Affald 21 er der indført krav om, at en række affaldsfraktioner med indhold af miljøbelastende stoffer så vidt muligt skal holdes borte fra affaldsforbrændingsanlæggene. Det er eksempelvis fraktioner som imprægneret træ, elektronik og PVC. Mængden af affald, der forbrændes, fremgår af nedenstående tabel.
Kilde Affaldsstatistik 2001, Miljøstyrelsen 2003
Kilde: Affaldsstatistik 2001, Miljøstyrelsen 2003. D 1.2 Fremtidige initiativer Der skal igangsættes en undersøgelse af, om slaggens indhold af tungmetaller er reduceret som følge af initiativerne i Affald 21. Desuden skal det undersøges, om der skal stilles krav om frasortering af fraktioner, der enten kan genanvendes, eller som giver anledning til miljøproblemer ved forbrænding. Herved kan mængden af affald til forbrænding nedsættes. Bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord i bygge- og anlægsprojekter skal revideres. Bekendtgørelsen skal på sigt også omfatte regulering af fraktioner, der indeholder organiske forureninger. Midler
Der skal på baggrund af en miljømæssig og samfundsøkonomisk vurdering udarbejdes en handlingsplan for den fremtidige håndtering af røggasrensningsprodukter. Planen skal udarbejdes i samarbejde med affaldsforbrændingsanlæggene. Handlingsplanen skal indeholde terminer for, hvornår problemerne med røggasrensningsprodukterne skal være løst. Et andet element i planen vil være at få etableret miljømæssigt forsvarlige oparbejdningsmetoder, således at røggasrensningsaffald vil genanvendes. Ved deponering af røggasrensningsprodukterne gælder nærhedsprincippet, såfremt det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt. D 1.3 Regulering I følge Affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne anvise forbrændingsegnet affald - der ikke er genanvendeligt - til forbrænding på anlæg med energiudnyttelse. Visse typer affald er defineret som ikke-forbrændingsegnet, idet de ved forbrænding kan give anledning til miljøproblemer. Eksempler på sådant affald er olieforurenet jord, PVC-affald, elektronik, imprægneret træ og tungmetalbelastet affald. Genanvendelse af slagger er i dag reguleret i henhold til bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål. Røggasrensningsaffald er farligt affald med en høj udvaskelighed af miljøfremmede stoffer. D 1.4 Miljøvurdering Ved at friholde affaldsforbrændingsanlæggene for miljøbelastende fraktioner vil der ske en reduktion af tungmetaller, der tilføres slaggen eller røggasrensningsproduktet. Ved at friholde affaldsforbrændingsanlæggene for genanvendelige affaldsfraktioner vil der blive produceret mindre mængder af slagge og røggasrensningsprodukter. D 1.5 Betydning for de nationale myndigheder Justering af affaldsbekendtgørelsen såfremt det viser sig, at det er muligt at frasortere genanvendelige fraktioner eller fraktioner, der giver anledning til miljøproblemer ved forbrænding. Dette vil dog først få betydning for planperioden 2009-2012. De nationale myndigheder vil revidere bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål til også at omfatte fraktioner, der er forurenet med organiske fraktioner. De nationale myndigheder vil være ansvarlige for at udarbejde en handlingsplan for den fremtidige håndtering af røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg. D 1.6 Betydning for de kommunale myndigheder Såfremt der er behov for at friholde affaldsforbrændingsanlæggene for flere affaldsfraktioner, skal kommunerne tage højde for dette i den deres fremtidige affaldsplanlægning. Dette vil dog først få betydning for planperioden 2009-2012. D 2 Byggeri og anlæg
D 2.1 Status
Bygge- og anlægsaffaldet består hovedsagelig af beton, asfalt, sten samt øvrigt bygge- og anlægsaffald. Den producerede mængde udgjorde i 2001 3,4 mio. tons. Mængden af bygge- og anlægsaffald har været stigende gennem de senere år. Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skal fastholdes, idet der ved genanvendelsen af affaldet spares ressourcer. Der lægges vægt på, at genanvendelsen sker under størst mulig hensyntagen til grundvandsressourcerne. I 2001 var genanvendelsesprocenten på 90% for bygge- og anlægsaffald. 8% af den samlede mængde blev deponeret, og 2% af affaldet blev sendt til særlig behandling64. Siden 1995 er den samlede genanvendelse steget med 5% procentpoint. Tilsvarende er andelen af affaldet til deponering faldet med 5 procentpoint. Fordelingen af behandlingen af affaldet har siden 1997 været i overensstemmelse med målsætningen for behandling i år 2004. Ud over selv at være en affaldsproducerende sektor anvender bygge- og anlægssektoren i vid udstrækning affald produceret i andre sektorer, herunder restprodukter fra kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg. Der er gennemført en undersøgelse, som beskriver strømmen af problematiske stoffer, som kan forventes at forekomme i byggeaffaldet i perioden 2001 til 2025. Konklusionerne på undersøgelsen var, at der er behov for yderligere tekniske undersøgelser af mulighederne for at udtage og håndtere de byggematerialer, der indeholder problematiske stoffer. Der vil i første omgang blive sat initiativer i gang med henblik på at vurdere, om der opstår sundhedsmæssige effekter ved brug, renovering og nedbrydning af bygninger, der indeholder PCB, se bilag E 21.
Kilde: Affaldsstatistik 2001, Miljøstyrelsen 2003 Der er behov for at analysere, om håndteringen af affald fra byggeri og anlæg foregår på en miljømæssig og økonomisk effektiv måde. Denne analyse vil indgå i den arbejdsgruppe, som miljøministeren har nedsat om affald og vil derfor ikke blive beskrevet nærmere i denne strategi. D 2.2 Affaldsforebyggelse Affaldet fra byggeri og anlæg udgør et særligt problem. Affaldet udgør en betydelig del (ca. 28% i 2001) af de samlede affaldsmængder. Dertil kommer, at affaldet typisk er produkter – en bygning betragtes som et produkt - som er markedsført mange år tilbage, idet bygninger har en meget lang levetid. Fra denne sektor skal vi således være i stand til at håndtere store mængder affald, og affald som er præget af ”fortidens syndere”. Bygge- og anlægssektoren kan bidrage til forebyggelse af affald ved at:
Bygge- og anlægssektoren er typisk underlagt en række standarder og normer for, hvorledes arbejdet skal udføres. Eksempelvis kan nævnes, at der ved opførelse af et ventilationssystem i et byggeri er krav til, hvor stor luftudskiftningen skal være. Dette kan sætte en grænse for, hvor meget energiforbruget kan reduceres. Et andet eksempel er en motorvej, hvor der findes specifikationer for, hvor tyk slidbanen skal være. Dette sætter en begrænsning for, hvor lavt ressourceinputtet kan være. Både i forhold til den praktiske udførelse og i forhold til priskonkurrencen inden for branchen er der således en række restriktioner for mulighederne for affaldsforebyggelse. De nødvendige instrumenter, som skal tages i brug for at fremme denne indsats, vil primært være af administrativ og økonomisk karakter. Et eksempel kunne være, at man indførte et system, der er i stand til at vurdere miljøkvaliteten af et bygværk, og at bygværket blev belønnet herefter. Dettekunne være i form af en deklaration eller mulighed for favorable lånebetingelser. D 2.3 Fremtidig initiativer Midler
Affaldsforebyggelse Andet Der skal gennemføres en undersøgelse, som beskriver den procedure bygge- og anlægsaffaldet normalt håndteres efter i kommunerne. Det skal eksempelvis tydeliggøres om de enkelte fraktioner blandes sammen inden de genanvendes, og om de blandede fraktioner genanvendes med den nødvendige §19 tilladelse. Det overvejes oml genanvendelse af bygge- og anlægsaffald på sigt skal reguleres i henhold til bekendtgørelsen om restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål. Grundlaget for eventuelt at revidere bekendtgørelsen til også at omfatte bygge- og anlægsaffald skal tilvejebringes. Det forventes, at bekendtgørelsen udvides til også at omfatte fraktioner, der indeholder organiske forureninger (Se bilag E under fraktionerne asfalt, beton og tegl). Der skal endvidere udarbejdes en vejledning om flytning af jord og restprodukter (se bilag E). Der skal opstilles et forslag til konkrete indikatorer for enkelte byggerier. Der skal desuden foreslås principper for et benchmarkingsystem, som gør det muligt at vurdere miljøindsatsen. Der skal iværksættes en undersøgelse, som skaber et overblik over, hvor i det nuværende lov- og regelgrundlag miljøhensyn i byggeriet inddrages. Det skal tydeliggøres, om de eksisterende krav understøtter de miljømålsætninger, der er fremsat i Byggepanelets Handlingsplan. Der skal fokus på forbruget af kemiske stoffer i bygninger og i byggevarer. Der skal derfor igangsættes et projekt med det formål at udvikle et enkelt værktøj til at vurdere og prioritere forbruget af kemikalier i byggesektoren. Der skal igangsættes en undersøgelse af, hvorvidt der opstår miljø- og sundhedsmæssige effekter i forbindelse med brug, renovering eller nedrivning af bygninger, der indeholder PCB. I projektet vil der blive lagt vægt på vurdering af PCB-bidrag fra husstøv, indeluft og jord tæt ved bygninger samt i forhold til bidrag fra øvrige kilder og TDI-værdier for udvalgte PCB-stoffer (se bilag E). Potentialet for genanvendelse af mineraluld skal undersøges, herunder udvikling af metoder til genanvendelse og af markedet for genanvendeligt mineraluld (se bilag E) Der skal gennemføres regler om særskilt behandling af præisolerede fjernvarmerør (se bilag E). PVC og imprægneret træ skal fortsat udsorteres til enten genanvendelse eller deponi (se bilag E). Virksomheder og kommuner skal have større fokus på udsortering af plastfolie til genanvendelse. Affaldsproducenternes brancheforeninger skal kunne etablere landsdækkende indsamlingsordninger, og virksomheder skal udsortere plastdunke/beholdere til genanvendelse (se bilag E) Der skal udarbejde en strategi for farligt affald. Formålet er dels at afdække om de forskellige reguleringer, der vedrører farligt affald, lægger barrierer for den økonomiske og miljømæssige bedste behandling af affaldet, dels at pege på mulige initiativer for at minimere barriererne (se bilag E). Det nye EU-direktiv om affald af elektriske og elektroniske produkter skal gennemføres i dansk lovgivning senest ultimo 2004. Gennemførelse af direktivet betyder, at kravene ændres og flere produkter bliver omfattet af særskilt behandling (se bilag E). I henhold til nye EU-regler skal Danmark genanvende 15% af træemballage og 55% af al emballageaffald i 2008. For at nå dette mål vil der i første omgang blive foretaget en kortlægning af mængden af træemballageaffald samt potentielle aftagere (se bilag E). Genanvendelsen af jern- og metalemballage skal øges (se bilag E). D 2.4 Regulering I foråret 1994 indgik miljøministeren, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner en aftale om forbrændingsegnet affald, bygge- og anlægsaffald, organisk affald og deponering. I forbindelse med denne aftale blev der i 1995 udstedt et cirkulære65 om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Herudover indgik Miljøministeriet og Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion66 en aftale om selektiv nedrivning. Med underskrivelsen af denne aftale sikres det, at sorteringen sker ved kilden. Cirkulæret fastsætter, at ved nedbrydningsarbejde, som involverer mere end 1 ton bygge- og anlægsaffald, skal affaldet kildesorteres i rene fraktioner, således at f.eks. tegl og beton holdes adskilt. I medfør af cirkulæret har kommunerne udstedt regulativer med krav om sortering. Regulativerne trådte i kraft senest 1. januar 1997. Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder67 regulerer genanvendelse af restprodukter og jord som erstatning for primære råstoffer. I forbindelse med regulering af bygge- og anlægsaffald har affaldsafgiften spillet en væsentlig rolle, idet affald, der genanvendes ikke er afgiftsbelagt. Endelig har offentlige tilskud til genanvendelsesinitiativer haft stor betydning. D 2.5 Kapacitet En stor del af bygge- og anlægsaffaldet oparbejdes ved hjælp af mobil og semimobile nedknusningsanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige rekvirenter. Kapaciteten vurderes således ikke at være en barriere for målsætningen. D 2.6 Miljøvurdering Ved at stille samme krav til genanvendelse af bygge- og anlægsaffald som til restprodukter sikres, at genanvendelsen sker på samme vilkår og under størst mulig hensyntagen til grundvandsressourcerne. Når forureningsniveauet i bygge- og anlægsaffald er kortlagt, vil de egentlige konsekvenser af de nye initiativer blive fremlagt. Opstilling af indikatorer for et enkelt byggeri gør det muligt at sammenligne byggerier til samme formål, f.eks. kontorbyggeri. Samtidig gør indikatorerne det muligt at forbedre miljøindsatsen i sektoren. D 2.7 Betydning for de nationale myndigheder De nationale affaldsmyndigheder vil være ansvarlig for at udstede krav til genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet. Myndighederne vil endvidere være ansvarlige for at igangsætte projekter der skal:
De nationale myndigheder er endvidere ansvarlige for ændring af bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål til at omfatte fraktioner med organiske forureninger. Myndighederne er endvidere ansvarlige for at ændre reglerne for håndtering af asfalt, beton og tegl. Myndighederne er endvidere ansvarlig for at implementere direktivet om elektroniske og elektriske produkter. Der skal fastsættes regler om indsamling af jern- og metalemballager. Der skal udarbejdes en vejledning om flytning af jord og restprodukter. Undersøgelse af genanvendelsesmulighederne for mineraluld kan medføre, at reglerne for deponering af affaldsfraktionen skal ændres (Se bilag E). Der skal udarbejdes regler for håndtering af affald, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer. D 2.8 Betydning for de kommunale myndigheder De kommunale myndigheder skal via tilsyn og kommunale regulativer sikre, at bygge- og anlægsaffaldet sorteres og anvendes korrekt. D 2.9 Økonomi Inden nye regler implementeres, vil der blive gennemført miljø- og samfundsøkonomiske vurderinger af konsekvenserne. ____________________________________________________________ D 3 Deponeringsanlæg
D 3.1 Status Sigtelinie i 2008
Når affald hverken kan genanvendes eller forbrændes, skal affaldet bortskaffes/behandles på et deponeringsanlæg. Affaldsmængder til deponering I takt med, at den årlige deponerede affaldsmængde er faldet, er antallet af deponeringsanlæg ligeledes reduceret. Det er imidlertid et faktum, atreduktionen i antallet af deponeringsanlæg ikke har fulgt de reducerede affaldsmængder til deponering, og som følge heraf deponeres der i dag (i gennemsnit) væsentligt mindre affald per anlæg end tidligere. Som konsekvens af den danske implementering af EU’s deponeringsdirektiv68 (se afsnit A 2), forventes antallet af deponeringsanlæg i Danmark at blive reduceret yderligere. De fastsatte krav i deponeringsbekendtgørelsen69 forventes at medføre nedlukning af 40-60 deponeringsanlæg (ud af de i dag ca. 150 bestående anlæg) inden den 16. juli 2009, som ifølge deponeringsbekendtgørelsen er fristen for, hvornår driften af alle danske deponeringsanlæg - såvel nye som bestående - skal efterleve deponeringsbekendtgørelsens krav. Overgangsplaner Når godkendelsesmyndighederne har truffet afgørelse på baggrund af de indsendte overgangsplaner – hvilket forventes at være sket inden udgangen af 2004 – vil det enkelte deponeringsanlæg bl.a. få meddelt påbud i form af en positivliste med angivelse af de affaldstyper, der fremover må modtages til deponering på anlægget samt vilkår om, at den, der driver deponeringsanlægget, skal stille sikkerhed for de forpligtelser, der vedrører nedlukning og efterbehandling af anlægget. I 2002 udsendte Miljøstyrelsen Vejledning nr. 5, 2002 om udarbejdelse af overgangsplaner. Vejledningen uddyber på en række centrale områder reglerne om udarbejdelse af overgangsplaner fastsat i deponeringsbekendtgørelsen, og skulle ses som en hjælp og inspiration i de bestående deponeringsanlægs arbejde med udarbejdelse af overgangsplanerne. Tilpasning af deponeringsdirektivets bilag Bilagene til deponeringsdirektivet skal være implementeret i den danske lovgivning senest den 16. juli 2004. Senest pr. 16. juli 2005 vil der i lovgivningen generelt være krav om, at alt affald skal være karakteriseret inden det kan modtages til deponering. Dette betyder bl.a., at der skal foreligge dokumentation for affaldets indhold og udvaskning af miljøskadelige stoffer. Dokumentationen skal sikre, at der kun deponeres affald, som efterlever nærmere fastsatte grænser for udvaskning af en række miljøskadelige stoffer – herunder at den enkelte affaldstype kun må deponeres sammen med andre affaldstyper, der har tilsvarende egenskaber. Det forventes, at de nye krav om affaldskarakterisering vil medvirke til en yderligere reduktion i den årlige deponerede affaldsmængde. Dette er primært begrundet i, at det som følge af de nye krav vil blive dyrere at deponere affald i fremtiden, og at affaldsproducenterne derfor må forventes at ville yde en ekstra indsats i forhold til at finde muligheder for behandling og/eller nyttiggørelse af (evt. dele af) de affaldstyper, der hidtil er blevet deponeret. Forventninger til affaldsdeponering i planperioden (20045-2008)
I løbet af planperioden forventes udviklingen således at gå i retning af færre deponeringsanlæg, men samtidigt i kapacitetsmæssig henseende gennemsnitligt større anlæg. Dette vil åbne mulighed for en miljøøkonomisk bedre/optimal drift af det enkelte deponeringsanlæg, men samtidig (i visse egne af landet) medføre ekstra transportomkostninger. D 3.2 Fremtidige initiativer Midler
Der skal til stadighed undersøges muligheder for at genanvende/nyttiggøre affald således, at der i fremtiden udelukkende deponeres affald, som det ud fra en miljømæssig vurdering er nødvendigt og forsvarligt at deponere. Der skal fastsættes krav til indretning og drift af et deponeringsanlæg. For hver af de 4 kategorier af deponeringsanlæg (inert, mineralsk, blandet og farligt affald) skal der endvidere fastsættes kriterier og grænseværdier for affaldets udvaskningsegenskaber, der i videst muligt omfang sikrer, at konsekvenserne af et svigt i de miljøbeskyttende systemer ikke medfører uoprettelige natur- og/eller miljømæssige skader i deponeringsanlæggets omgivelser. Kravene til affaldskarakterisering skal på den ene side sikre en høj grad af miljøbeskyttelse, men på den anden side må de ikke give anledning til urimelige byrder for affaldsproducenterne. Som følge af implementeringen af EU’‘s deponeringsdirektiv (inkl. bilagstilpasningen) udarbejdes en ny vejledning i affaldsdeponering til erstatning for vejledningen fra 1997, da indholdet i 1997-vejledningen er forældet på en række områder. I vejledningen vil der specielt blive lagt vægt på at få beskrevet, hvorledes såvel de nye krav i deponeringsbekendtgørelsen som de kommende krav vedrørende affaldskarakterisering bør gribes an med henblik på at sikre ”bæredygtig deponering”. I lyset af, at alle ansatte på deponeringsanlæg skal være i besiddelse af et bevis, der dokumenterer, at de har den nødvendige viden omkring driften af et deponeringsanlæg, skal der udarbejdes uddannelsesplaner, undervisningsmateriale samt diverse prøver med henblik på at skabe et tilstrækkeligt grundlag for, at de ansatte kan opnå de krævede beviser inden for de fastsatte tidsfrister, jf. krav i bekendtgørelse nr. 647 af 29. juni 2002 om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. D 3.3 Regulering Indretningen og driften af et deponeringsanlæg skal ske i overensstemmelse med kravene i deponeringsbekendtgørelsen. I uddannelsesbekendtgørelsen70 er der stillet krav om obligatorisk prøveaflæggelse for såveluddannelse af driftsledere somog personale beskæftiget med deponeringsaktiviteter på et deponeringsanlæg. Ifølge bekendtgørelsen skal driftsledere således være i besiddelse af et A-bevis senest den 1. juli 2004 – dog skal driftsledere, der ansættes efter den 1. juli 2003 være i besiddelse af et A-bevis senest et år efter datoen for ansættelsen. Personer, der varetager opgaver i forbindelse med den daglige drift af et deponeringsanlæg skal være i besiddelse af et B-bevis senest den 1. juli 2005 – dog skal personale der ansættes efter den 1. juli 2003 være i besiddelse af et B-bevis senest 2 år efter datoen for ansættelsen. I lyset af Rådets vedtagelse af tilpasningen af bilagene til EU’s deponeringsdirektiv i december 2002, skal Danmark have implementeret bilagstilpasningen i den nationale lovgivning senest iden 16. juli 2004. Stort set alt drikkevand i Danmark indvindes fra grundvandet. Ved fastsættelsen af de danske kriterier og grænseværdier for affaldskarakterisering vil der som følge heraf blive lagt særlig vægt på at beskytte de sparsomme og sårbare danske drikkevandsressourcer. Dette forventes at resultere i en skærpelse af grænseværdierne for en række miljøfarlige stoffer sammenholdt med de i EU-regi vedtagne grænseværdier, jf. bilagstilpasningen. Når implementeringen er gennemført, vil der være fastsat skærpede krav til dokumentation for affaldets indhold og udvaskning af miljøskadelige stoffer, som bl.a. vil sikre, at der fremover kun deponeres affald, som er egnet til bortskaffelse via deponering. Overholder affaldet ikke de fastsatte krav, vil affaldet skulle gennemgå en eventuel yderligere behandling, før det kan accepteres til deponering. D 3.4 Miljøvurdering Ifølge deponeringsbekendtgørelsen skulle alle bestående deponeringsanlæg have indsendt en overgangsplan til godkendelsesmyndigheden senest den 16. juli 2002. På baggrund af oplysningerne i overgangsplanen er det godkendelsesmyndighedens opgave at foretage en revurdering/miljøvurdering af det enkelte anlægs muligheder for at fortsætte driften efter den 16. juli 2009. I vurderingen vil bl.a. indgå alle relevante miljømæssige forhold omkring anlæggets indretning og drift, med det overordnede formål at sikre, at der kun meddeles godkendelse til fortsat drift af de anlæg, som godkendelsesmyndigheden vurderer lever op til (eller kan bringes til at leve op til) kravene i deponeringsbekendtgørelsen. Hvad angår de bestående deponeringsanlæg, der ikke kan efterleve deponeringsbekendtgørelsens krav, skal godkendelsesmyndigheden meddele påbud om, at de pågældende anlæg skal være endeligt nedlukket senest den 15. juli 2009. Deponeringsdirektivet stiller krav om, at der skal opstilles en national strategi til reduktion af deponeringen af bionedbrydeligt affald senest den 16. juli 2003. Strategiens overordnede mål er at sikre, at den deponerede mængde bionedbrydelige dagrenovation (inkl. dagrenovationslignende affald) skal være reduceret til maksimum 35% af den mængde dagrenovation, der blev produceret i 1995. I modsætning til en lang række af de øvrige EU-medlemslande efterlever Danmark allerede dette krav. Som følge heraf er det ikke i Danmark nødvendigt at udarbejde en strategi (inkl. iværksættelse af diverse initiativer) i forhold til dette EU-krav. D 3.5 Økonomi De samlede omkostninger for affaldsproducenterne ved gennemførelse af den grundlæggende karakterisering af de affaldstyper, der fremover ønskes deponeret, vurderes at ligge i størrelsesordenen 100-200 mio. kr. Omkostningerne forventes at skulle afholdes over en ca. 2-årig periode (2004-2006) efter den danske implementering af deponeringsdirektivets bilag i den nationale lovgivning (skal være afsluttet senest den 16. juli 2004). Vurderingen er baseret på en række forudsætninger, da flere faktorer vil have afgørende betydning for, hvor store omkostningerne bliver. Disse faktorer omfatter bl.a.:
Hvad angår sidstnævnte, vil det samlede antal affaldstyper - der skal karakteriseres - være direkte afhængigt af, hvor mange affaldstyper det enkelte deponeringsanlæg får optaget på anlæggets positivliste, jf. godkendelsesmyndighedernes revurdering af de bestående deponeringsanlægs overgangsplaner (se afsnit D 3.1). Udover omkostninger til den grundlæggende karakterisering af affaldstyper til deponering, vil der endvidere skulle afholdes omkostninger til gennemførelse af overensstemmelsestest. Ved implementeringen af deponeringsdirektivets bilag i den danske lovgivning vil der blive fastsat krav om omfanget af (herunder hyppigheden for) gennemførelse af overensstemmelsestest. De samlede årlige omkostninger for affaldsproducenterne ved gennemførelse af overensstemmelsestest skønnes at ligge i størrelsesordenen 5-10 mio. kr. D 3.6 Betydning for de nationale myndigheder Der vil også i fremtiden være behov for at deponere affald i Danmark – dvs. affald, som det hverken er muligt at genanvende eller forbrænde. Med vedtagelsen og implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv er der stillet krav til indretningen og driften af såvel nye som bestående deponeringsanlæg, der sikrer, at alle anlæg, der er i drift efter den 16. juli 2009 vil være godkendt på et ensartet grundlag, der sikrer en miljømæssig forsvarlig drift af alle deponeringsanlæg. Specielt vil implementeringen af tilpasningen af deponeringsdirektivets bilag sikre, at der fremover kun deponeres affald, som udfra en miljømæssig vurdering er egnet til deponering. Indeholder affaldet således stoffer i koncentrationer, som kan give anledning til væsentlige problemer i form af f.eks. uacceptabelvæsentlig grundvandsforurening som følge af perkolatudslip fra et anlæg, vil det pågældende affald ikke kunne optages på anlæggets positivliste. Som følge heraf skal affaldet enten behandles (evt. yderligere) før det kan deponeres eller bortskaffes på anden vis. D 3.7 Betydning for de amtskommunale myndigheder Ifølge planloven71, er det de amtskommunale myndigheders opgave at sikre, at der regionalt er tilstrækkelig deponeringskapacitet. Dette sikres ved, at der via den løbende regionplanlægning foretages en vurdering af det fremtidige deponeringsbehov – herunder behov for tilvejebringelse af yderligere deponeringskapacitet i planperioden (se bilag C2). Ifølge affaldsbekendtgørelsen72 skal kommunerne anvise deponeringsegnet affald – der hverken er genanvendeligt eller forbrændingsegnet – til bortskaffelse/behandling på et deponeringsanlæg. Kommunerne skal være ekstra opmærksomme på, hvilke affaldstyper en kommune kan - henholdsvis ikke umiddelbart kan - anvise til deponering i fremtiden. Dette skal ses i sammenhæng med de positivlister, som alle deponeringsanlæg vil være forpligtet til at følge, når godkendelsesmyndigheden har meddelt enten vilkår (nye anlæg) eller påbud (bestående anlæg) herom. Er en affaldstype således ikke opført på et deponeringsanlægs positivliste, kan affaldet ikke deponeres på anlægget, før den pågældende affaldstype er godkendt (af godkendelsesmyndigheden) og dermed optaget på anlæggets positivliste. Da optagelsen af en affaldstype på en positivliste nødvendigvis kræver en vis tid, herunder tid til tilvejebringelse og vurdering af den nødvendige dokumentation, kan der vise sig et behov for - i højere grad end i dag - at kommunerne samarbejder på tværs af affaldsselskaber etc. med henblik på at sikre, at kommunerne kan leve op til anvisningsforpligtigelsen i affaldsbekendtgørelsen. ____________________________________________________________ D 4 Husholdninger
D 4.1 Husholdningsaffald D 4.1.1 Status
Husholdningsaffald består af dagrenovation, storskrald og haveaffald. I 2001 blev 29% genanvendt, 61% forbrændt, 8% deponeret og 1% midlertidigt oplagret. En lille andel af husholdningsaffaldet er farligt affald. Mængden af husholdningsaffald var 3.083.000 tons i 2001. Der er fra 1995 til 2001 sket en stigning i mængden af husholdningsaffald på 473.000 tons, hvilket især skyldes en stigning i mængden af indsamlet haveaffald. Men også mængden af dagrenovation, inklusiv emballageaffald, og storskrald er steget med henholdsvis 11% og 10% i løbet af de 6 år. Forbrugsvaner er afgørende for udviklingen i affaldsmængderne fra husholdninger. Forbrug af varer med lang levetid og af miljømæssig høj kvalitet vil alt andet lige resultere i en mindre affaldsmængde. Husholdningsaffald indeholder miljøbelastende affaldsfraktioner, som giver problemer i affaldshåndteringen. Borgerne har i højere grad fået mulighed for at aflevere disse fraktioner til særskilt behandling (PVC, imprægneret træ, elektriske og elektroniske produkter). I de fleste kommuner finansieres håndteringen af husholdningsaffald ved hjælp af et generelt renovationsgebyr. En række kommuner har dog i de senere år indført gebyrer, der er differentieret i forhold til mængden af affald (vægt eller volumen) med henblik på at give husholdningerne et ekstra incitament til at benytte genanvendelsesordningerne i kommunen. Undersøgelser har vist, at i kommuner med vægtbaseret gebyr er det vigtigt med tilsyn, således at den del af dagrenovationen, der burde gå til forbrænding, ikke afleveres på containerpladser, rastepladser, brændes af i private fyr eller lignende.
Farligt affald fra husholdningerne kan både findes i dagrenovation og storskrald og er rester af farlige kemiske stoffer og produkter, malingsrester, medicinrester, batterier m.v., som borgerne ønsker at skille sig af med. Farligt affald fra husholdningerne skal indsamles særskilt af kommunen. Der er i dag etableret forskellige indsamlingsordninger i de forskellige kommuner. Målet er, at borgerne let kan få indsamlet det farlige affald.Indsamlingsordningerne skal tilpasses under hensyntagen til de forskellige forhold, der er i by- og landkommuner samt i parcelhuskvarterer og boligkomplekser. Dertil kommer den forskel, der er i de enkelte kommuners struktur. Nogle kommuner har etableret miljøbiler, som lejlighedsvis indsamler det farlige affald i boligkvartererne. Andre har lavet ordninger, hvor det farlige affald indsamles i særlige beholdere, som afhentes ved bopælen. Der findes også forhandlerordninger, hvor det er muligt for borgerne at aflevere det farlige affald i butikker, hvor produkterne forhandles (medicinrester på apoteket, male- og lakrester hos farvehandlerne, batterier i butikker, hvor disse forhandles). Andre steder er der etableret containerordninger, som er placeret forskellige steder i byen. Dertil kommer de faste containerpladser i kommunerne , hvor der også kan afleveres andet affald. Undersøgelser viser, at de kommuner, som har etableret henteordninger direkte fra bopælen, indsamler den største mængde farligt affald. D 4.1.2 Affaldsforebyggelse Forbrugernes affald består primært af udtjente produkter og emballager. Mængden af forbrugernes affald hænger tæt sammen med, hvor meget der forbruges samt sammensætningen af forbruget (materielle produkter eller immaterielle tjenesteydelser, produkter med lang eller kort levetid osv.). Nedbringelse af forbrugernes affaldsmængder er ikke en nem opgave. Forbrugerne skal ikke påtvinges et bestemt forbrugsvalg. Forbrugerne skal netop have mulighed for et frit valg; men det kræver også, at der for den enkelte forbruger er valgmulighed. Det skal for den private forbruger være muligt at bidrage til affaldsforebyggelse ved at:
Den private forbrugers handlinger er i stor udstrækning styret af eksterne påvirkninger som f.eks. reklamer, rådighedsbeløb til forbrug, adgang til relevant information, udbuddet af varer, varernes priser samt affaldssystemets indretning og service. Den private forbruger påvirkes således af mange af de andre aktører i samfundet. Men der er selvfølgelig en række generelle basale behov som f.eks. føde, tøj og bolig, der skal dækkes. De instrumenter, der kan tages i anvendelse for at understøtte indsatsen, er eksempelvis informationskampagner, undervisningsmateriale om ressourceforbrug og miljøproblemer med affald for at styrke undervisningen i skolerne, fremme af produkter med lang levetid, gode muligheder for at reparere produkterne etc. D 4.1.3 Fremtidige initiativer Midler
Affaldsforebyggelse Mange forbrugs- og adfærdsmønstre grundlægges allerede hos børnene. For at sikre, at fremtidens borgere er opmærksomme på ressource- og affaldsproblemerne, skal der udarbejdes informations- og undervisningsmateriale til børnehaver, skoler og gymnasier. Dette materiale skal pege på sammenhængen mellem stigende materielt forbrug og miljøproblemer i forbindelse med ressourceforbrug og affaldsdannelse. I denne sammenhæng bør alle børne- og undervisningsinstitutioner opfordres til at foretage sortering af deres eget affald. Produktspild hos forbrugeren på grund af uhensigtsmæssige emballager, der ikke eller vanskeligt kan tømmes helt, kan mindskes væsentligt, hvis designere og producenter af emballager udviklede emballager, der kunne tømmes (se bilag D5 Industri). Herved vil mængden af både emballageaffald og organisk affald i form af madvarer i dagrenovationen kunne reduceres. Øvrigt Borgerne skal informeres om, hvad der er farligt affald, og hvordan den kommunale ordning fungerer. D 4.1.4 Regulering Håndtering af husholdningsaffald, herunder farligt affald fra husholdningerne er reguleret efter Affaldsbekendtgørelsen74. Affaldet skal indsamles af kommunen. Reglerne om farligt affald fra husholdninger er blevet præciseret i en vejledning om farligt affald. 1. januar 1997 blev der indført stop for deponering af forbrændingsegnet affald D 4.1.5 Miljøvurdering Affaldsforebyggelse nedsætter ressourceforbrug og reducerer mængden af affald, der skal behandles. Forbedret indsamling af farligt affald vil sikre en miljømæssig korrekt håndtering af affaldet. D 4.1.6 Betydning for nationale myndigheder Der skal gennemføres en informationskampagne om forbrug og affald. Der skal udarbejdes informations/undervisningsmateriale til børnehaver, skoler og gymnasier med henblik på at pege på sammenhængen mellem stigende forbrug og miljøproblemer i forbindelse med ressourceforbrug og affaldsdannelse. D 4.1.7 Betydning for de kommunale myndigheder Det er vigtigt, at kommunerne i deres informationsarbejde sætter fokus på sammenhængen mellem borgerens forbrug og de stigende affaldsmængder - og i den sammenhæng, hvilke adfærdsændringer der kan være med til at mindske affaldsmængden. Kommunerne og amterne bør indføre affaldssortering i alle deres børne- og undervisningsinstitutioner. Det er vigtigt, at de kommunale myndigheder informerer borgerne om den kommunale ordning for farligt affald D 4.2 Dagrenovation fra husholdninger D 4.2.1 Status Der sker i dag særskilt indsamling af papir og glas efter reglerne i affaldsbekendtgørelsen, mens separat indsamling af organisk dagrenovation er mindre udbredt. Der indsamles i dag en begrænset mængde metal- og plastemballager til genanvendelse i enkelte kommuner. Sigtelinie år 2008
Mængden af dagrenovation inkl. emballageaffald var i 2001 1.808.000 tons. I forhold til 1995 er mængden af dagrenovation steget 11%. I 2001 var genanvendelsen 16%75. Den samlede mængde af dagrenovation til forbrænding og deponering har været stabil over en lang periode.
Kilde: Affaldsstatistik 2001, Miljøstyrelsen, 2003 Kommuner, som ikke har henteordninger papir og pap, har for 2001 indberettiget de indsamlede mængder til Miljøstyrelsen. Hvis der tillægges ISAG tal for de kommuner, der har henteordninger, er der i alt indsamlet 237.000 tons pap og papir fra husholdningerne i 2001. Dette svarer til 59% af potentialet for genanvendeligt papir og pap fra husholdninger. Emballageaffald udgør ca. en fjerdedel af dagrenovationen, svarende til 425.000 tons, hvoraf ca. 30% materialegenvindes og de resterende 70% går til forbrænding. To tredjedele af den emballage, der går til forbrænding, består af pap, papir og plast. Resten er glas, hvidblik- og aluminiumsemballager. Glasset er uegnet til forbrænding, mens en lille del af aluminiumsemballagen nyttiggøres. Det tynde aluminiumsfolie kan brænde, mens aluminiumsdåserne ikke brænder i forbrændingsanlæggene. Hvidblikemballage kan nyttiggøres efter forbrænding, idet jernet separeres fra slaggen ved hjælp af magneter og afsættes som forbrændingsskrot; men tabet af metal er meget stort. I tabellen nedenfor er vist den samlede mængde dagrenovation i 2001 indsamlet via kommunale indsamlingsordninger, som i alt er opgjort til ca. 1.14 mio. ton pr. år fra samtlige husstande i Danmark75. Tallet er fremkommet ved en kortlægning af dagrenovationens sammensætning udført på baggrund af indsamling af dagrenovation fra ca. 2.000 husstande i en række forskellige kommuner . I disse tal indgår derfor ikke glas/flasker og papir, der er udsorteret til genanvendelse og indsamlet særskilt. Der er regnet med i alt 2.398.389 husstande incl. beboede sommerhuse på landsplan. I affaldsstatistikken blev den samlede mængde dagrenovation i 1998 opgjort til 1,7 mio. ton. Efter et mindre fald i dagrenovationsmængden i 1999 og 2000 er tallet for 2001 opgjort til 1,8 mio. ton. I disse tal indgår glas og papir indsamlet via særskilte indsamlingsordninger. De 1,8 mill. ton omfatter tillige en mindre ikke kendt mængde dagrenovation fra erhvervsvirksomheder. Genanvendeligt papir og glas indsamlet fra husholdningerne opgøres til ca. 300.000 ton i ISAG. Der findes ikke en tilsvarende opgørelse af hvor meget affald fra erhvervsvirksomheder, der indsamles med dagrenovationen. Midler
I kortlægningen af sammensætningen af den indsamlede dagrenovation er affaldet sorteret i 19 fraktioner, som er vist i tabellen. Frembragt dagrenovation fordelt på boligtype pr. uge og på landsplan
Kilde: Petersen, Claus (2002): ”Evaluering af ordninger for hjemmekompostering samt kortlægning af dagrenovationens sammensætning” og Danmarks Statistik 2002 – Husstande fordelt efter område, boligart og tid, pr. 1/1 2001
D 4.2.2 Fremtidige initiativer Genanvendelse Der skal endvidere arbejdes videre med udvikling af billigere indsamlingsmetoder og forbedring af forbehandlingsteknologien. Som alternativ skal mulighederne for at foretage central sortering af den samlede dagrenovation undersøges. Forsøgene vil fokusere på arbejsmiljømæssige forhold og kvaliteten af de udsorterede materialer. Central sortering vil kun blive fremmet, såfremt det miljømæssigt og arbejdsmæssigt viser sig at være en god ide. Indsamlingen til genanvendelse af metal- og plastemballage skal øges. Det vil blive pålagt kommunerne fra 2005 at give borgerne mulighed for at sortere visse plastemballager ud og aflevere dem til genanvendelse på f.eks. genbrugspladser. Borgerne skal ligeledes have mulighed at udsortere metalemballager til genanvendelse f.eks. via aflevering på genbrugspladser eller vis storskraldsordninger. Mængden af papir, der indsamles til genanvendelse, fastholdes på målet for 2004. Se endvidere omtale af de enkelte fraktioner i bilag E. D 4.2.3 Regulering Hvor der er mere end 1000 indbyggere skal dagrenovation indsamles76. I landområderne skal behandling af affald anvises. Blandet dagrenovation skal anvises til forbrænding. Kommunerne er forpligtet til at indsamle papir fordelt på en række typer til genanvendelse fra private bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere, og dette skal ske ved hjælp af fast opsamlingsmateriel. Endvidere skal kommunerne indsamle andet papir og pap herunder papemballager i bebyggelser med mere end 1000 indbyggere. Kommunerne skal dog ikke opfylde disse regler, såfremt kommunen i 2001 og 2002 indsamlede henholdsvis 40% og 55% af det genanvendelige papir- og pappotentiale fra husholdningerne77. Kommunerne skal fremover kun opfylde de ovenfor nævnte regler såfremt den indsamlede mængde udgør mindre end 55% af det genanvendelige papir- og pappotentiale i to på hinanden følgende kalenderår regnet fra og med 2003. Borgere, grundejere, virksomheder og institutioner er forpligtet til at benytte de kommunale ordninger. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at anvise forbrændingsegnet affald til midlertidig oplagring, dog højest op til 1 år. Midlertidig oplagring må ikke ske for dagrenovation eller andet let fordærveligt affald. D 4.2.4 Miljøvurdering Øget genanvendelse nedsætter ressourceforbruget og reducerer mængden af affald, der skal forbrændes. Genanvendelse af plast og metal vil sikre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og nedsætte den samlede miljøbelastning fra håndteringen af disse affaldsfraktioner. D 4.2.5 Økonomivurdering Det vurderes at indsamlingsordninger for metal og plastemballage fra husholdninger vil koste i alt ca. 2. millioner kr. per år i øgede udgifter. Såfremt det bliver nødvendigt at gennemføre flere initiativer for at nå målene i emballagedirektivet, kan udgifterne for husholdninger stige. D 4.2.6 Betydning for de nationale myndigheder Miljøministeriet igangsætter udvikling af model for en lokal vurdering af, hvilken håndtering af den organiske dagrenovation der er mest hensigtsmæssig såvel miljømæssigt som økonomisk Der skal udformes regler om indsamling af plast- og metalemballage til genanvendelse. D 4.2.7 Betydning for de kommunale myndigheder Sigtelinie år 2008
Kommunerne kanskal lokalt vurdere hvilken håndtering af den organiske dagrenovation, der er miljøøkonomisk mest optimal. Der skal etableres indsamlingsordninger for metal og visse plastemballager fra husholdninger
Kilde: Affaldsstatistik 2001 D 4.3 Storskrald D 4.3.1 Status Genanvendelsen af storskrald kan øges ved større udsortering af husholdningsaffaldet. Mange kommuner har inden for de sidste år etableret bemandede containerpladser. Der er imidlertid en meget stor variation i, hvilke og hvor mange affaldstyper der sorteres i. Containerpladserne er ofte suppleret med en separat indsamlingsordning. Midler
Med øgede krav til storskraldsordninger om udsortering af affaldsfraktioner eller særskilt behandling kan borgerne aktivt medvirke til at øge genanvendelsen. Mængden af storskrald har været stigende blandt andet på grund af øget udbredelse af separate indsamlingsordninger og bemandede containerpladser. En del affald bortskaffes derfor ikke længere på anden vis. Fra 1996 til 1998 faldt mængden dog med 67.000 tons. Fra 1998 til 2000 steg storskraldsmængden imidlertid igen med 158.000 tons. Mængden af storskrald var 680.000 tons i 2001. Af denne mængde blev 18% ført til genanvendelse, 49% til forbrænding og 26% blev deponeret. Der er 6% midlertidigt oplagret. På grund af forskellige opgørelsesmetoder i kommunerne er tallene for storskrald usikre, idet storskrald i visse kommuner opgøres som storskraldog i andre som erhvervsaffald. Derfor skal sigtelinien for genanvendelse, forbrænding og deponering vurderes med et vist forbehold78. Stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som blev indført 1. januar 1997, har mindsket mængden af storskrald til deponering. Det er ikke realistisk at beregne de miljømæssige og samfundsøkonomiske effekter af alternative behandlingsformer for de mange hundrede forskellige produkter, der ender i storskraldet. I kommunernes vurdering af hvilke typer produkter der bør føres til genanvendelse, må de derfor tage udgangspunkt i affaldsindikatorerne for de forskellige materialetyper samt afsætningsmulighederne for de forskellige fraktioner. D 4.3.2 Fremtidige initiativer Storskrald er et område, hvor lokale løsninger skal findes, og hvor netværk med fordel kan udbygges. Affaldsforebyggelse Genanvendelse Kommunerne vil blive opfordret til at etablere netværk for mandskab på containerpladser og i indsamlingsordninger for storskrald med henblik på at dele praktiske erfaringer med at øge genbruget og genanvendelsen af storskrald, herunder mulighederne for afsætning af de mange materialefraktioner og produkter i storskraldet. Desuden vil Miljøministeriet opfordre boligselskaber og andre etageboligbebyggelser til at etablere storskraldsordninger, der kan sikre, at genbrugelige effekter ikke ender i affaldssystemet (byttecentraler), samt at genanvendelige affaldsfraktioner udsorteres til genanvendelse. Erfaringerne fra igangværende ordninger bør opsamles og videregives til en bredere kreds af gårdmænd, ejendomsfunktionærer og boligselskaber, f.eks. via Dansk Center for Byøkologi. Renovationsarbejderne og ejendomsfunktionærerne skal være i tæt kontakt med borgerne for at informere om korrekt sortering af deres affald, især med henblik på at øge genbruget og genanvendelsen af storskrald. Der er derfor behov for, at kommunerne tager initiativ til at videreuddanne og vejlede gårdmænd, viceværter, skraldemænd og mandskab på containerpladser med henblik på bedre vejledning af borgerne omkring affaldssortering. Det nye EU-direktiv om affald af elektriske og elektroniske produkter skal gennemføres i dansk lovgivning senest ultimo 2004. Gennemførelse af direktivet betyder, at kravene ændres og flere produkter bliver omfattet af særskilt behandling, herunder kølemøbler. Direktivet er baseret på producentansvar. Imprægneret træ, der indeholder krom-, kobber- og arsenholdige midler, skal fortsat håndteres som ikke-forbrændingsegnet affald og deponeres. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder, skal disse typer imprægneret træ indsamles særskilt. På baggrund af en miljø- og samfundsøkonomisk vurdering, skal der indføres krav om håndtering af visse typer imprægneret træ. Det skal sikres, at PVC-affaldet håndteres på en miljømæssig fornuftig måde. Dette kan ske ved, at der udarbejdes krav til indsamling og behandling af PVC-affald D 4.3.3 Regulering Kommunerne skal anvise håndtering af storskrald, herunder sikre, at borgerne frasorterer forbrændingsegnet affald. Affaldshåndteringen af elektriske og elektroniske produkter er indtil videre reguleret af generelle regler i Affaldsbekendtgørelsen, Elektronikbekendtgørelsen og via miljøgodkendelser af de virksomheder, der håndterer, oparbejder eller bortskaffer affaldsfraktionen. Indsamling og håndtering af CFC-holdige kølemøbler er sikret ved en aftale mellem ministeren og organisationerne om bortskaffelse af CFC-holdige kølemøbler samt et cirkulære79 om kommunale regulativer om bortskaffelse af CFC-holdige kølemøbler. D 4.3.4 Miljøvurdering Indsatsen for at øge genbrug og genanvendelse vil sikre udnyttelsen af ressourcer i affaldet og mindske behovet for forbrændings- og deponeringskapacitet. Det skønnes, at initiativerne til affaldsforebyggelse kan nedbringe mængderne af storskrald med 2-4%. D 4.3.5 Økonomivurdering Der er ikke foretaget økonomiske vurderinger af tiltag til øget genbrug og genanvendelse af storskrald. D 4.3.6 Betydning for de nationale myndigheder Miljøministeriet skal sikre, at der udsendes materiale til kommunerne og til boligselskaber o. lign. om mulighederne for at øge genbruget og genanvendelsen af materialerne i husholdningernes storskrald. Miljøministeriet skal opfordre kommunerne til at etablere netværk for personale beskæftiget i storskraldsordninger D 4.3.7 Betydning for de kommunale myndigheder Kommunerne skal overveje og gennemføre mulige forbedringer af storskraldsordningerne, således at genbruget og genanvendelsen kan øges væsentligt. Kommunerne bør etablere netværk af personale beskæftiget i storskraldsordninger/på containerpladser med henblik på erfaringsudveksling. Midler
Kommunerne bør tage initiativ til at sikre videreuddannelse og vejledning af gårdmænd, viceværter, skraldemænd og mandskab på containerpladser med henblik på bedre vejledning af borgerne om affaldssortering.
Kilde: Affaldsstatistik 2001 D 4.4 Haveaffald D 4.4.1 Status Hele 99% af haveaffaldet blev genanvendt via central kompostering i 2001, hvilket er over målet på 95% for år 2004. Som følge heraf er deponeringen af haveaffald faldet fra 10% i 1994 til 1% i 2001. Genanvendelsen af haveaffald forventes ikke at kunne øges yderligere. Hjemmekompostering er blevet fremmet i en længere årrække gennem informationsmateriale og -kampagner, og kommunerne har frivilligt etableret ordninger og anlæg for kompostering af haveaffald. Indsatsen over for haveaffald må betegnes som en succes. Ud over hjemmekompostering indsamles haveaffald via de kommunale ordninger til genanvendelse. Mængden er steget væsentligt de seneste år, fra 290.000 tons i 1994 til 458.000 tons i 2001. Dette skyldes en udvidet brug af ordningerne samt en forbedret dataindsamling om haveaffald.
____________________________________________________________ D 5 Industri
Kilde: Affaldsstatistik 2001, Miljøstyrelsen 2003. D 5.1 Status Ved industriaffald forstås i denne sammenhæng affald fra kasserede produkter og produktionsaffald fra fremstillingsvirksomhederne. Affaldsforebyggelsen skal styrkes og genanvendelsen af industriens affald skal øges - også af det farlige affald. Miljøbelastende affaldsfraktioner skal udsorteres, og der skal udvikles teknologier til at behandle dem særskilt, så energi og råvareressourcerne udnyttes bedst muligt. Mængden af industriaffald er reduceret med 11% fra 2000 til 2001. I 2001 udgjorde affaldsmængden 2.616.000 tons. Sigtelinien for genanvendelse år 2008 sættes til 65% genanvendelse, og mængden af affald, der deponeres, skal højst være 15%80. Der skal derfor fortsat sættes stor fokus på industriens affald og det ressourcespild, som er forbundet med dannelsen af affaldet. Oplysninger om f.eks. affaldsgenerering, affaldets sammensætningen og muligheder for frasortering af miljøbelastende stoffer i affaldet vil fremover være vigtige i grønne regnskaber og miljøgodkendelser samt i forbindelse med miljøstyring. Evalueringen af de grønne regnskaber er foretaget ultimo 1999. På baggrund af denne evaluering er regelgrundlaget justere. I 2001 blev 22% af affaldet deponeret, mens 65% blev genanvendt, og 12% blev forbrændt81. Mængden og sammensætningen af industriaffaldet er meget forskellig og afhænger af, hvilken branche affaldet stammer fra samt virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at genanvende eller reducere affaldsmængderne vil derfor være forskellig fra affaldsfraktion til affaldsfraktion og fra branche til branche. For brancher med mange små virksomheder kan det være afgørende at få affaldet samlet i større enheder, så det forsyningsmæssige og økonomiske grundlag er til stede for genanvendelse. Nedenstående figur viser en opgørelse over affald fra industrien opdelt på behandlingsform. Det ses, at fraktionerne “jern og metal”, “diverse brændbart” og “diverse ikke-brændbart” samt “roejord” udgør de største mængder af industriaffaldet.
Figur 14. Opgørelse over affald fra fremstillingsvirksomhederne opdelt efter behandlingsform
Kilde: Affaldsstatistik 2001, Miljøstyrelsen 2003 Fraktionen “diverse ikke brændbart” deponeres hovedsageligt. Denne fraktion indeholder hovedsageligt roejord, støberiaffald og affald fra skrotvirksomheder. Det bør imidlertid overvejes, hvorvidt det er muligt at genanvende roejorden fremfor at deponere denne fraktion. Der er gennemført et projekt, hvis formål var at udpege, hvor i industrisektoren de største og væsentligste affaldsmængder genereres. På baggrund af en screeningsmetode er der peget på de vigtigste affaldsstrømme, som produceres fra affaldstunge brancher. De udpegede brancher er: farmaceutisk industri, elektronikindustrien, jern og metal samt møbelindustrien. Affaldsmængden og –typerne fra disse brancher er blevet kortlagt, og bortskaffelsesvejene er blevet vurderet. Vurderingen viste, at de mest belastende fraktioner kommer fra jern- og metalområdet. De affaldsmængder, der blev kortlagt inden for de øvrige brancher, skønnes kun at repræsentere enten få mængder eller relativt lidt miljøbelastende affald. Affaldet fra disse brancher vurderes at blive bortskaffet på forsvarlig vis. Mængden af affald kan muligvis reduceres eller genanvendes i højere grad, end det bliver i dag. BAT – bedste tilgængelige teknik Med BAT-noterne sigtes der på at oplyse, hvilket forureningsniveau der kan opnås ud fra den bedst tilgængelige teknologi. Energiforbrug og det i forbindelse med produktionen opståede affald indgår som en integreret del af denne vurdering. Den i BAT-noterne angivne teknologi vil så være normgivende inden for denne gren af virksomheder. EU-Kommissionen agter endvidere at udarbejde BAT-noter for oparbejdningsteknologier. D 5.2 Affaldsforebyggelse Midler
Virksomhedernes affald er i vid udstrækning proces- og emballageaffald.. Fremstillingsvirksomheder har rollen som både producent og som forbruger af råvarer og komponenter/halvfabrikata fra underleverandører. De kan bidrage til affaldsforebyggelse ved at:
Virksomhederne skal fremstille produkter under hensyntagen til efterspørgslen, markedspris, omkostninger, teknologiske forhold i produktionen, produktets kvalitet og funktionalitet samt gældende love, standarder og normbestemmelser. Der er således mange faktorer, der har indflydelse på virksomhedernes beslutninger vedrørende tiltag til affaldsforebyggelse En række administrative redskaber kan medvirke til at skabe øget fokus på virksomhedernes affald. Det gælder bl.a. kapitel 5 vilkår, grønne regnskaber, miljøledelse og miljøstyring. Også økonomiske virkemidler kan tages i anvendelse med henblik på at nedsætte virksomhedernes affaldsmængder. Inden for denne kategori kan man overveje initiativer som ændring af afskrivningsregler, afgift på råvarer og materialer, reduceret fradragsret for reklamer mv. D 5.3 Fremtidige initiativer Affaldsforebyggelse Miljøgodkendelserne skal forbedres på affaldsområdet. Ved implementering af IPPC-direktivet82 med bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed, er affaldsdelen blevet opprioriteret. Af bekendtgørelsens § 13, stk. 2 punkt 4 fremgår således, at virksomheden skal træffe de nødvendige foranstaltninger til, at affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation udnyttes. Miljøgodkendelserne skal forbedres på affaldsområdet. Ved implementering af IPPC-direktivet83 med bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed, er affaldsdelen blevet opprioriteret. Af bekendtgørelsens § 13, stk. 2 punkt 4 fremgår således, at virksomheden skal træffe de nødvendige foranstaltninger til, at affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation udnyttes. Det skal vurderes, om øget brug af miljøstyring på virksomhederne kan opnås bedst gennem brancheaftaler, eller om der skal udarbejdes en vejledning om vilkår for affaldsreduktion for godkendelses- og ikke-godkendelsespligtige virksomheder. Vejledningen kunne endvidere beskrive BAT med hensyn til affaldsreduktion m.v. for en række affaldstunge virksomheder, og BATs betydning i forhold til de maksimale affaldsmængder. Den eksisterende affaldskortlægningsmodel skal videreudvikles, så den også kan anvendes af større virksomheder og i servicesektoren. Genanvendelse af virksomhedens interne affald skal fremmes. Der er i 2003 igangsat en brancheindsats for emballage, der skal sikre, at der udvikles bedre emballagesystemer på baggrund af en livscyklusbaseret brancheindsats, herunder at udvikle værktøjer og dokumentation for minimering af materialeforbruget til den enkelte emballage samt praktiske værktøjer til anvendelse af livscyklusvurderinger i design af emballage og emballagesystemer. Produktspild hos forbrugeren på grund af uhensigtsmæssige emballager, der ikke eller vanskeligt kan tømmes helt, kan mindskes væsentligt, såfremt designere og producenter af emballager udviklede emballager, der kunne tømmes. Emballageproducenter og producenter, der påfylder emballage, skal derfor opfordres til at udvikle og anvende bedre emballager, der reducerer spildet. Dette emne inddrages endvidere i brancheindsatsen for emballage. Genbrug af store plastdunke (over 20 liter) fra industrivirksomheder bør ud fra en økonomisk vurdering sikres. Der forventes derfor at blive gennemført regler, der kræver, at store dunke indsamles til genbrug eller genanvendelse (se bilag E). Genanvendelse Transportemballageaftalen skal udvides, så flere materialer og emballagetyper fra erhverv kommer med. Metalemballage fra erhverv skal anvises til genanvendelse. Indsamling af plastfolie fra erhverv skal styrkes. Virksomheder og kommuner skal have større fokus på udsortering af plastfolie til genanvendelse. Affaldsproducenternes brancheforeninger skal kunne etablere landsdækkende indsamlingsordninger Der skal iværksættes udviklingsarbejde med det formål at udvikle alternative genanvendelser af glasskår. Brændbart affald indeholder genanvendelige fraktioner, som skal udsorteres, fordi det kan genanvendes, eller fordi det indeholder miljøbelastende stoffer. Industrien skal fremover - udsortere pap og papir, plastemballage, elektriske og elektroniske produkter, PVC, jern- og metalemballage, samt imprægneret træ (se bilag E). EU‘’s direktiv om affald af elektriske og elektroniske produkter, baseret på producentansvar, skal implementeres (se bilag E). Der skal gennemføres en undersøgelse af mulighederne for genanvende øge mængder animalsk affald til jordbrugsformål gennem bioforgasning (se bilag E). Der skal fastsættes krav om øget genanvendelse af plastkomponenter fra biler samt øge nyttiggørelsen af affald fra skrotning af biler (se bilag E). Der skal iværksættes en informationskampagne om at begrænse monteringsskader samt fremme afsætningen af regummierede dæk (se bilag E) Der skal udarbejdes en strategi for håndtering af farligt affald (se bilag E). Deponering D 5.4 Regulering I henhold til bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed, skal myndighederne forinden meddelelse af godkendelse bl.a. vurdere, om virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge forureningen, herunder affaldsfrembringelsen. Håndtering af industriaffald reguleres efter Affaldsbekendtgørelsen84. Virksomhederne har ansvaret for at kende sammensætningen af affaldet, herunder at vurdere om det er farligt affald og anmelde dette til kommunen. Kommunerne skal anvise bortskaffelsesmuligheder for affaldet. Kommunerne skal etablere indsamlingsordninger eller henteordninger for farligt affald fra virksomhederne. Endvidere er der udarbejdet særbekendtgørelser for følgende specifikke affaldsstrømme:
Virksomhederne skal i dag udsortere pap, papir, karton, ståltromler, elektriske og elektroniske produkter, PVC, imprægneret træ og transportemballager af plast til genanvendelse85 og specialbehandling/deponering. D 5.5 Miljøvurdering Et øget fokus på virksomhedernes produktionsaffald vil øge mulighederne for genanvendelse, og minimere affaldsproduktion og deponering. De specifikke krav, der er fastsat i forbindelse med indsamling og oparbejdning i særbekendtgørelserne, øger mulighederne for genanvendelse af nogle af de mest problematiske affaldsstrømme og minimerer de miljømæssige risici ved restaffaldets bortskaffelse. En øget udsortering af miljøbelastende affaldsfraktioner vil føre til en bedre genanvendelse af restprodukterne. Udsortering af genanvendelige fraktioner fra den brændbare affaldsfraktion vil desuden betyde, at ressourcerne i affaldet udnyttes og behovet for forbrænding nedsættes. D 5.6 Betydning for de nationale myndigheder Emballageproducenter og producenter, der påfylder emballage, opfordres til at udvikle og anvende bedre emballager, der reducerer spildet. EU’s direktiv om affald af elektriske og elektroniske produkter skal implementeres. Indsamling af plast- og metalemballage fra industri skal styrkes. Der forventes krav om, at store plastdunke skal indsamles til genbrug eller genanvendelse. Mængden af træemballage skal kortlægges og det skal vurderes hvordan målet om 15% genanvendelse af træemballage nås. Der skal udarbejdes en række brancheorienteringer. D 5.7 Betydning for de kommunale og amtskommunale myndigheder Anvendelse af kapitel 5 godkendelser i forbindelse med affaldsminimering og øget genanvendelse af virksomhedernes produktionsaffald vil stille øgede krav til specielt amternes kompetence. Kommunerne skal udbygge indsamling og kildesortering af pap, plast, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter, og kommunerne skal anvise de sorterede affaldsfraktioner til genanvendelse, deponering eller særskilt behandling. ______________________________________________________________ D 6 Institutioner, handel og kontor
D 6.1 Status Sigtelinie år 2008
Sektoren omfatter affald fra institutioner, handel og private og offentlige kontorer, dvs. handels- og servicesektoren. Mængden af affald fra handels- og servicesektoren stiger kraftigt. Genanvendelse af affaldet inden for sektoren skal øges, og miljøbelastende fraktioner skal udsorteres med henblik på særskilt behandling. Virksomheder og offentlige og private institutioner har en vigtig rolle i at øge udsorteringen af genanvendelige materialer og miljøbelastende fraktioner. Den samlede affaldsmængde var 1.307.000 tons i 200186. Affaldsmængden fra handels- og servicesektoren steg kraftigt med godt 25% fra 1994 til 1995, mens mængden kun er steget mellem 1 og 2% p.a. fra 1995 til 1997. Fra 1999 til 2001 er der igen sket en kraftig stigning på 17% pr. år. I 2001 var genanvendelsen på 36%, hvilket er under målsætningen på 50% i år 2004. 49% gik til forbrænding, 12% til deponering, mens 3% blev midlertidigt oplagret. Idet der er sket en væsentlig stigning i mængden af affald fra handels- og servicesektoren forventes det ikke muligt at øge genanvendelsen, hvorfor sigtelinien for genanvendelse fastholdes på 50%. Det forventes fortsat ikke at være muligt helt at undgå deponering.
Kilde: Affaldsstatistik 2001 Affaldet består af mange forskellige affaldsfraktioner. Med henblik på at kunne foretage en målrettet indsats over for sektoren som helhed er der foretaget en undersøgelse af affaldets sammensætning i en række brancher inden for servicesektoren: dagligvarehandlen, anden detailhandel, autoværksteder, hoteller m.m., skoler og institutioner samt kontorvirksomheder. Der er gennemført en kortlægning af affaldsmængden i dagligvarehandlen ved hjælp af sorteringer i en række butikker. Hvis de fundne mængder omregnes på landsplan, er der ca. 212.000 tons affald per år. Heraf udgjorde pap ca. 38%, organisk affald ca. 22% og forbrændingsegnet affald ca. 39%87. Der er ligeledes gennemført en undersøgelse af affaldsmængden i en række andre delbrancher indenfor handel, kontor og institutionsområdet. Kortlægningen viste, at der var et betydeligt potentiale for at genanvende større mængder. Men der er store variationer i affaldsmængden mellem brancher og indenfor virksomheder i samme88. Mange kommuner og affaldsselskaber har oprettet ordninger med erhvervskonsulenter, der har til opgave at øge informationen om de kommunale regulativer samt vejlede i en mere hensigtsmæssig affaldshåndtering. En evaluering af ordningerne viser, at ca. 200 kommuner var dækket af en konsulentordning i 2000. Evalueringen viser også, at ordningerne har held til at sætte fokus på virksomhedernes affald, sådan at der sker en bedre udsortering af miljøfarlige stoffer og flyttes affald fra deponering og forbrænding til genanvendelse. D 6.2 Affaldsforebyggelse Affald fra handels- og servicesektoren består hovedsagelig af udtjente produkter. Indsatsen i denne sektor skal tilrettelægges således, at servicesektoren bedre er i stand til at udbyde flere immaterielle ydelser, så befolkningen i højere grad går fra et materielt forbrug til et ikke-materielt forbrug. Det er vigtigt, at sektoren er i stand til at levere serviceydelser, der kan forlænge produkterne levetid, f.eks. ved reparation. Affaldsmængden fra sektoren kan endvidere nedbringes ved, at sektoren anvender standardiserede returemballager, der anvendes flere gange. Servicevirksomheder og handelssektoren spiller en vigtig rolle i affaldsforebyggelsen, da de både er indkøbere af varer, og således kan stille krav til leverandørerne, og er udbydere af varer/tjenesteydelser til forbrugerne, og således kan påvirke efterspørgslen. Servicevirksomheder kan bidrage til affaldsforebyggelse ved at:
Midler
Handelssektoren kan bidrage til affaldsforebyggelse ved at:
D 6.3 Fremtidige initiativer En række af de initiativer, der iværksættes inden for denne sektor, vil være rettet mod specifikke fraktioner. Affaldsforebyggelse Den eksisterende affaldskortlægningsmodel skal videreudvikles, så den også kan anvendes af større virksomheder og i servicesektoren. Miljørådet for renere produkter nedsatte i 2002 et detailshandelspanel. Panelet har til formål at generere aktiviteter, som er holdnings- og adfærdsregulerende med henblik på at mindske den samlede miljøbelastning i detailhandlen. Panelet skal fremme udbudet og afsætningen af renere produkter inden for dagligvareområdet. Hertil kommer også den indirekte miljøbelastning i form af den tilknyttede transport og emballering, samt det affald og de ressourcer til drift, som knytter sig til afsætningen af produkter. Indenfor affaldsområdet vil panelet bl.a. iværksætte aktiviteter vedrørende organisk affald, emballageaffald, uddannelse af butikspersonale og emballagesystemer. Genanvendelse Indsamling af plastemballage fra erhverv skal styrkes gennem øget udsortering af transportemballagefolie fra industri, handel m.v. Affaldsproducenterne skal i større grad deltage i tilrettelæggelsen af effektive ordninger. Det skal være lettere for brancheforeninger repræsenterende affaldsproducenter/kædeforretninger at etablere indsamlingsordninger, som dækker hele landet. Desuden skal udsortering af anden plastemballage fra industri, handel m.v. øges. Initiativerne er nærmere beskrevet i bilag E22. Det skal undersøges, hvordan genanvendelse af træemballage kan organiseres. Det skal sikres, at PVC-affaldet håndteres på en miljømæssig fornuftig måde. Dette kan ske ved at der udarbejdes krav til indsamling og behandling af PVC-affald, samt at der sker en afgiftsfritagelse for de produkter, der håndteres på en miljømæssig fornuftig måde. Reglerne om affaldshåndtering af kølemøbler indarbejdes i en revideret bekendtgørelse om håndtering af affald i form af elektriske og elektroniske produkter, som forventes udstedt i 2004. Ved en ændring af bilskrotbekendtgørelsen, vil der blive fastsat krav om forøget genanvendelse af plastkomponenter. EU’s direktiv om elektriske og elektroniske produkter skal gennemføres i dansk lovgivning med krav til håndtering og bortskaffelse af elektriske og elektroniske produkter. Desuden vil der blive udarbejdet miljøvejledninger til offentlige indkøbere af elektroniske kontormaskiner. Endelig vil der blive nedsat et produktpanel vedrørende elektronik. Der skal gennemføres en informationskampagne for at fremme anvendelsen af regummierede dæk. D 6.4 Regulering Kommunerne skal anvise behandlings- eller bortskaffelsesmuligheder for affaldet fra sektoren. Virksomheder, institutioner, kontorer m.v. skal i dag udsortere pap, papir, karton, ståltromler og transportemballager af plast til genanvendelse. Der er per 1. august 2003 i slambekendtgørelsen udarbejdet nye regler for genanvendelse og bortskaffelse af animalsk affald, herunder storkøkkenaffald i samarbejde med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ordningen for madaffald fra storkøkkener er evalueret og ophævet på baggrund af forbuddet mod anvendelse til svinefoder. I 1994 indgik miljø- og energiministeren, Dansk Industri, Plastindustrien og Emballageindustrien en aftale om transportemballage. Aftalen satte mål for genanvendelsen af transportemballage af pap/papir og plast. Aftalegruppen for Transportemballageaftalen fortsætter opfølgningen på aftalen, bl.a. for at sikre opfyldelse af de fremtidige genanvendelsesmål for emballager af plast, pap og papir, metal samt træ. D 6.5 Kapacitet For hovedparten af de genanvendelige fraktioner er der ikke mangel på behandlingskapacitet. For flere af de miljøbelastende fraktioner er behandlingsformen endnu ikke færdigudviklet. D 6.6 Miljøvurdering Indsatsen for at øge genanvendelsen vil mindske behovet for forbrændings- og deponeringskapacitet og sikre udnyttelse af ressourcerne i affaldet. Det er ikke muligt at vurdere, hvor meget affaldsmængden kan reduceres gennem affaldsforebyggende de tiltag. D 6.7 Betydning for de nationale myndigheder Handels- og reparationssektorerne skal motiveres til øget genbrug af transportemballager. D 6.8 Betydning for de kommunale myndigheder Kommunerne skal øge informationen om de eksisterende ordninger og styrke tilsynet med virksomheder og institutioner i denne sektor, særligt hvad angår benyttelsespligten for anvisningsordninger for genanvendeligt affald. ____________________________________________________________ D 7 Kraftværker
D 7.1 Status Sigtelinie år 2008
Den danske elforsyning har i vid udstrækning været baseret på kul. I 1996 fremlagde regeringen en samlet energihandlingsplan - Energi 21-, som skulle medvirke til, at Danmark bidrog til at reducere CO2-udledningen med 20% i år 2005 i forhold til 1988-niveauet. Målet i Energi 21 er at nedsætte energiforbruget ved at anvende energien mere effektivt samt at omlægge forsyningen af fossile brændsler til vedvarende energi. Som konsekvens heraf skal brugen af kul som brændsel stort set ophøre samtidig med, at energiproduktion baseret på vedvarende energi herunder biobrændsler øges inden for de næste 30 år. Anvendelse af biobrændsler sker i dag på såvel anlæg, der kun producerer varme som på elproducerende anlæg. Ved energifremstilling produceres en varierende mængde restprodukter, idet der eksempelvis stort set ingen restprodukter kommer fra de olie- og naturgasfyrede kraftværker. Den dannede restproduktmængde vil være afhængig af elproduktionen og hermed også af importen/eksporten af el. Affaldsmængden fra kraftværker kan derfor kun reduceres ved at mindske produktionen af el, øge kraftværkernes energieffektivitet eller afvikle de brændselstyper, der giver anledning til produktion af affald som f.eks. kul. Afvikling af den kulbaserede energiproduktion vil få afgørende indflydelse på den mængde af restprodukter, der dannes, idet mængden forventes at falde betydeligt i de næste 30 år. Tilsvarende vil en stigende anvendelse af biobrændsler betyde en øget mængde bioaske, og genanvendelse af dette affald vil have høj prioritet i de kommende år. Restprodukterne fra kulfyrede kraftværker har hidtil udgjort den største affaldsfraktion fra kraftværkerne. Restprodukterne fra kulfyrede kraftværker består af slagger, flyveaske, gips, TASP og svovlsyre. Restprodukterne indeholder en række tungmetaller, som kan begrænse genanvendelsen. Affald 21’s mål om 90% genanvendelse af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er nået, idet der i 2001 blev registreret en genanvendelsesprocent på 99. Mængden af restprodukter er faldet siden 1996. Dette skyldes dels at Danmarks eksport af el er faldet gennem årene, dels den tidligere regeringsenergiplan, Energi 21, hvoraf det fremgår, at brugen af kul på sigt skal ophøre og erstattes af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler.
I 2000 blev bekendtgørelse om genanvendelse af bioaske udstedt, denne muliggør genanvendelse af bioaskes indhold af næringsstoffer, primært kalium og fosfor til gødningsformål på landbrugsarealer og i skove. En opgørelse viser at 64 % af bioasken blev genanvendt i år 2000. D 7.2 Fremtidige initiativer Midler
Energi 21 skal implementeres. Handlingsplanen er især et led i indsatsen mod klimaforandringer. Imidlertid vil afvikling af de kulbaserede kraftværker også indebære en tilsvarende reduktion i restproduktmængden.
Kilde: Affaldsstatistik 2001, Miljøstyrelsen 2003. Bekendtgørelsen om bioaske skal revideres hvor der bl.a. den nyeste viden om tilgængeligheden af næringsstofferne i hærdede bioasker skal inkluderes. D 7.3 Regulering Affaldsafgiften omfatter ved omlægningen i december 1998 nu også deponering af restprodukter i den højere takst for deponering, hvilket giver et yderligere incitament til at reducere restproduktmængden, alternativt at genanvende den. Energi 21 vil medfører en omlægning fra brug af fossile brændsler til vedvarende energi. Genanvendelse af bioaske til jordbrugsformål er reguleret i bekendtgørelse nr. 39 af 20 januar 2000 om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål. D 7.4 Miljøvurdering På sigt afvikles de kulbaserede restprodukter, idet energiproduktion baseret på kul ophører, og som følge heraf vil udvaskning af metaller og salte fra disse restprodukter ophøre. For bioaskerne udnyttes gødningsværdien. Reguleringen bygger på et tilbageføringsprincip, så de enkelte skov og landbrugsarealer ikke kan tilføres flere tungmetaller (specielt cadmium), end der fraføres med biomassen (halm eller træ). D 7.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder Ingen. D7.6 Betydning for de kommunale myndigheder Ingen. D 8 Offentlige spildevandsanlæg
D 8.1 Status Sigtelinie år 2008
I 1987 vedtog Folketinget en Vandmiljøplan, hvorefter alle renseanlæg større end 5.000 personækvivalenter inden 1. januar 1993 skulle have en forbedret rensning af spildevandet. Udbygningen af renseanlæggene blev færdiggjort i begyndelsen af 1996. Affaldet fra renseanlæg består af slam, sand og ristestof. Der er stabilt produceret mellem 150.000 og 160.000 tons slam tørstof pr år de seneste år. Ved et typisk tørstofindhold på 20% svarer dette til 750-800.000 tons våd slam. I 2001 blev desuden produceret ca. 100-200.000 tons affald i form af sand og ristegods på de kommunale renseanlæg, med et tørstofindhold på 25%. Der forventes ingen væsentlig ændring i disse mængder fremover baseret på tørstof. Slambehandlingsteknologierne vil dog ændre væsentligt på tørstofindholdet på registreringstidspunktet og dermed øge den samlede mængde i våd vægt betydeligt. Af den totale affaldsmængde fra renseanlæg blev i 1999 61% genanvendt, 9% blev forbrændt med genanvendelse af asken i industrielle processer, 21% blev forbrændt og 9% blev deponeret. Dette betyder, at Affald 21’s målsætning om 50% genanvendelse af slam i år 2004 er opfyldt. Konsekvenserne af indførelsen af krav til slammets indhold af visse organiske, miljøfremmede stoffer i 1997 og skærpelserne i 2000 og 2002 samt øget pres på jorden fra husdyrgødning forventes at betyde, at der i de kommende år vil ske et fortsat fald i genanvendelsen af slam til jordbrugsformål. En øget del af slammet forventes i de kommende år anvendt i termiske industrielle processer primært fremstilling af sandblæsningsmiddel og cement. Ved disse processer forbrændes slammet, og den uorganiske del, der typisk udgør 30-40% af slammets tørstof, indbygges i produkterne. Forbrændingsprocesser med anvendelse af asken til f.eks. sandblæsning og cementproduktion opfattes ikke som genanvendelse; men der i mod som bortskaffelse med en intelligent udnyttelse af den uorganiske rest. For at der kan være tale om genanvendelse kræves det, at slammets indhold af næringsstoffer udnyttes.
Kilde: Affaldsstatistik 2001, Miljøstyrelsen 2003, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2001. Procenter opgivet på basis af tørstoftal. D 8.2 Fremtidige initiativer Kvaliteten af slammet og mulighederne for genanvendelse forventes på sigt at blive forbedret gennem den generelle udfasningspolitik for de miljøfremmede stoffer. Slammets indhold af disse stoffer forventes således yderligere nedbragt. Danmark ønsker at pPåvirke revisionen af EU’s slamdirektiv, så direktivet indeholder skærpede krav til tungmetal indhold på niveau med de danske, og der indførelse af krav til visse organiske miljøfremmede stoffer. D 8.3 Regulering Genanvendelsen af slam på landbrugsjord er underlagt Slambekendtgørelsen89, samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri’s Bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald til jordbrugsformål90. I Slambekendtgørelsen er fastlagt grænseværdier for en række tungmetaller og afskæringsværdier for de organiske, miljøfremmede stoffer NPE, DEHP, LAS og visse PAH’er. Slambekendtgørelsen er under revisioni begyndelsen af 2003 blevet revideret i foråret 2003 som følge af EU’s forordning om animalske biprodukter. D 8.4 Miljøvurdering Der forventes på sigt en mindskelse af indholdet af miljøfremmede stoffer i slammet, således at slammet fortsat kan genanvendes til jordbrugsformål, og slammets indhold af næringsstoffer, specielt fosfor der er en begrænset ressource i verden, kan derved bliver genanvendt. For slam der ikke genanvendes til jordbrugsformål, er det vigtigt, at det uorganiske indhold (asken) kan genanvendes i industrielle processer som cement eller sandblæsningsmiddel fremstilling. D 8.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder Ingen. D 8.6 Betydning for de kommunale myndigheder ____________________________________________________________
|
