|
| Til bund | | Forside |
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2006
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2005
- Salg 2003, 2004 og 2005: Behandlingshyppighed 2005
Indholdsfortegnelse
Salg af bekæmpelsesmidler 2003, 2004 og 2005
Landbrugets Pesticidanvendelse
1 Indledning
2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere
3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed
Bilag 1 Den solgte mængde pesticider i 2005
Bilag 2 Størrelse af behandlede arealer for de enkelte stoffer
Bilag 3 Standarddoseringer for 2005
Salg af bekæmpelsesmidler 2003, 2004 og 2005
I loven om kemiske stoffer og produkter er det i bilag 1 anført, hvad der skal godkendes efter lovens kapitel 7. For kemiske stoffer og produkter drejer det sig om følgende bekæmpelsesmidler:
1. Plantebeskyttelsesmidler
Bestemt til følgende formål:
- At beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb,
- At øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (f.eks. som vækstregulerende midler),
- At bevare produkter, som stammer fra planter, der er uforarbejdede eller er forarbejdede ved simple metoder såsom formaling, tørring eller presning, og for hvilke der ikke findes særlige Fællesskabsbestemmelser om konserveringsmidler,
- At ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele, eller at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.
2. Biocidmidler
Af de i loven nævnte grupper er følgende godkendte p.t.
- Træbeskyttelsesmidler
- Algemidler
- Midler mod slim i papirmasse
- Rottemidler
- Insektmidler
- Utøjsmidler
- Afskrækningsmidler
De statistiske oplysninger vedrører salg af bekæmpelsesmidler i 2003-2005. Anvendelsesgrupperne fra Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler har dannet grundlaget for inddelingen. Hver af disse anvendelsesgrupper udgør en enhed, for hvilken der er givet oplysninger om den mængdemæssige omsætning. Omsætningen af bekæmpelsesmidler indgår ikke længere i bekæmpelsesmiddelstatistikken da afgiften på bekæmpelsesmidler m.v. opkræves af Told & Skat.
Statistikken er opdelt i 2 hovedafsnit. Afsnit 1 omfatter en total-opgørelse med 12 anvendelsesgrupper samt bekæmpelsesmidlernes enkelte virksomme stoffer. I afsnit 2 er landbrugets pesticidanvendelse og behandlingshyppigheden opgjort.
ANTAL GODKENDELSESINDEHAVERE
ved udgangen af: 2003 2004 2005
94 106 112
SALGET AF BEKÆMPELSESMIDLER
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 888 846 892
tons bekæmpelsesmidler 11.736 11.634 12.389
tons virksomme stoffer 3.553 3.513 3.928
De samme tal kommer til udtryk i de følgende 12 anvendelsesgrupper.
Gruppe 1. Ukrudtsmidler (herbicider) inkl. nedvisningsmidler.
(Herbicides, incl. products for dessication)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 211 214 233
kg bekæmpelsesmidler 6.096.301 6.329.876 6.532.463
kg virksomme stoffer 2.389.851 2.311.464 2.530.714
Gruppe 2. Vækstregulerende midler, inkl.spiringshæmmende og væksthæmmende midler
(Plant growth regulators)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 41 42 42
kg bekæmpelsesmidler 316.869 363.519 407.686
kg virksomme stoffer 179.153 209.445 232.383
Gruppe 3. Algemidler og desinfektionsmidler til plantebeskyttelse.
(Algicides)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 5 4 4
kg bekæmpelsesmidler 2.280 1.765 12.400
kg virksomme stoffer 726 654 3.449
Gruppe 4. Midler mod slimdannende organismer i papirmasse.
(Slimicides for use in paperpulp)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 6 6 6
kg bekæmpelsesmidler 28.500 32.975 46.060
kg virksomme stoffer 28.200 32.675 32.557
Gruppe 5. Svampemidler (fungicider).
(Fungicides)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 133 120 141
kg bekæmpelsesmidler 1.743.579 1.848.812 2.045.943
kg virksomme stoffer 664.804 719.960 845.097
Gruppe 6. Kombinerede svampe- og insektmidler.
(Combined fungicides and insecticides)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 3 1 1
kg bekæmpelsesmidler 21.678 8.556 1.956
kg virksomme stoffer 11.757 8.214 1.878
Gruppe 7. Jorddesinfektionsmidler.
(Soil disinfectants)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 2 2 1
kg bekæmpelsesmidler 4.800 3.800 5.000
kg virksomme stoffer 4.704 3.724 4.900
Gruppe 8. Insektmidler (insekticider) inkl. mide- og sneglemidler.
(Insecticides, incl acaricides and molluscicides)
I. Midler mod skadedyr på planter.
(Insecticides against pests on plants)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 107 96 102
kg bekæmpelsesmidler 427.177 403.178 466.123
kg virksomme stoffer 80.788 74.222 77.388
II. Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr m.v.
(Insecticides against flies, moths, ants, grain pests etc.)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 148 135 132
kg bekæmpelsesmidler 409.827 282.479 340.528
kg virksomme stoffer 10.986 7.365 10.612
Gruppe 9. Midler mod utøj på husdyr m.v.
(Products against pests on farm animals and pets)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 36 26 15
kg bekæmpelsesmidler 106.319 79.870 72.311
kg virksomme stoffer 1.562 1.256 1.132
Gruppe 10. Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarpe.
(Rodenticides)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 85 91 92
kg bekæmpelsesmidler 420.247 380.259 363.808
kg virksomme stoffer 3.481 3.728 3.822
Gruppe 11. Midler til behandling af træværk.
(Products for the protection of wood and woodwork)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 64 72 88
kg bekæmpelsesmidler 2.126.256 1.874.318 2.077.878
kg virksomme stoffer 171.242 136.790 181.685
Gruppe 12. Afskrækningsmidler (repellanter).
(Repellants)
I. Midler mod myg og fluer.
(Products against mosquitoes and flies)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 37 31 29
kg bekæmpelsesmidler 27.361 20.604 12.239
kg virksomme stoffer 5.390 2.849 1.987
II. Midler mod vildtlevende pattedyr og fugle.
(Products against game and birds)
2003 2004 2005
Antal bekæmpelsesmidler 10 6 6
kg bekæmpelsesmidler 5.010 3.731 4.740
kg virksomme stoffer 834 572 607
BEKÆMPELSESMIDLERNES VIRKSOMME STOFFER:
Antal virksomme stoffer i 2003 200
- - - 2004 194
- - - 2005 191
I den følgende liste over virksomme stoffer, som i 2003-2005 er indgået i bekæmpelsesmidler, er mængden angivet i kg.
En streg angiver, at der ikke har været godkendt noget bekæmpelsesmiddel med stoffet det pågældende år. En stjerne angiver at der er tale om salg under recept/kontrakt eller dispensationsordning.
Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler kan findes på internetadressen: "http://www.mst.dk".
2003 2004 2005
aclonifen 15.570 22.410 23.100
d-trans-allethrin 3.716 233 741
(S)-d-trans-allethrin - - -
aluminiumphosphid 6.984 4.029 5.406
amidosulfuron 329 280 41
amitraz 0 - -
asulam *1.352 *3.000 *2.200
azaconazol 0 - -
azamethiphos 540 5 2
azoxystrobin 35.941 23.198 26.763
bentazon 38.411 32.442 37.538
betacyfluthrin *1.240 100 320
bifenthrin - 0 1
bioresmethrin 112 101 100
bitertanol 10.468 17.188 16.201
blodmel 476 419 372
borsyre 35.266 24.721 31.243
brodifacoum 1 1 3
bromadiolon 34 26 926
2-bromo-2-nitropropan-1,3-diol 28.200 32.675 32.557
bromoxynil 64.101 53.066 44.130
buprofezin 12 12 1
butoxycarboxim 0 - -
captan *7.104 *10.400*10.240
carbendazim - - -
carbofuran 8.762 7.480 7.465
carbosulfan 0 0 0
chloralose 15 165 15
chlorfenvinphos - - -
chlormequat-chlorid 154.467 177.558 201.642
chlorpropham *1.059 *634 914
chlorpyrifos 529 743 901
citronellol 144 108 101
citrongræsolie 4 3 6
clethodim 97 45 53
clodinafop-propargyl 80 110 165
clofentezin 0 75 75
clomazon 4.945 6.912 4.705
clopyralid 6.510 4.798 5.874
coniothyrium minitans - 21 65
coumatetralyl 13 13 14
cupricarbonat basisk 18.143 20.341 94.683
cyanazin - - -
cyazofamid 0 4.016 0
N-cyclohexyldiazeniumdioxi-kalium 0 0 1.650
Cycloxydim 0 22 936
cyfluthrin 9 10 7
lambda-cyhalothrin 491 418 500
cymoxanil 60 0 0
cypermethrin 6.067 4.447 3.029
alpha-cypermethrin 1.618 1.242 1.349
cyprodinil 5.164 15.162 16.095
cyromazin 521 280 505
daminozid 2.052 1.928 1.967
dazomet *4.704 3.724 4.900
deltamethrin 14 18 12
desmedipham 597 887 633
diatomejord 0 135 75
diazinon 272 - -
2,2-dibrom-2-cyanoacetamid 0 0 0
dicamba 673 3.090 342
dichlorprop-P 971 1.470 1.126
dichromat - - *4.928
didecyldimethylammoniumchlorid 0 - -
difenacoum 4 3 1
difenoconazol 4.215 1.463 2.610
difethialon 2 1 2
diflubenzuron 995 1.008 926
diflufenican 10.740 12.788 14.203
2,3-dihydro-6-methyl-5-phenylcarba-
moyl-1,4-oxathiin 110 60 0
dimethoat 30.629 11.389 22.464
dimethomorph 752 1.182 188
dinatrium-octaborat (natriumborat) 103 126 74
dinatrium-octaborat-tetrahydrat (natriumborat) 12.058 11.731 10.944
dinatrium-tetraborat-decahydrat (borax) 110 96 0
diquat-dibromid 12.236 12.950 15.401
dithianon 2.275 1.911 2.233
diuron 20.312 15.764 14.412
epoxiconazol 20.690 37.609 46.625
epoxideret soyaolie 0 0 -
esfenvalerat 107 113 58
ethephon 17.417 22.749 22.557
ethofumesat 12.863 14.331 12.754
eukalyptusolie 8 2 6
fedtsyre-salte 0 0 0
fedtsyrer (C8-C10, hovedfraktion: nonansyre) 6.267
4.821 7.4
fedtsyrer (C8-C18, hovedfraktion: decansyre 726 654 3.449
fedtsyrer (hovedfraktion linolsyre) 97 2.226 499
fenazaquin 130 120 96
fenhexamid 2.261 1.426 1.283
fenitrothion 0 - -
fenoxaprop-P-ethyl 3.094 3.836 4.535
fenpropathrin 48 - -
fenpropidin 18.603 93.030 67.797
fenpropimorph 76.281 25.606 16.188
fenpyroximat - 43 50
ferrifosfat 1.093 693 1.162
ferrosulfat 28.498 34.797 39.778
fipronil 0 4 4
flamprop-M-isopropyl 4.296 2.272 0
flocoumafen 0 1 0
florasulam 291 308 432
fluazifop-P-butyl 5.925 5.145 5.865
fluazinam 14.883 12.738 14.642
fludioxinil 30 0 0
flupyrsulfuron-methyl 161 156 284
fluroxypyr 22.602 30.736 37.142
flurprimidol 0 0 2
foramsulfuron 1.348 2.014 4.065
fosetyl-Al 3.680 1.888 2.248
fosforbrinte - - 0
fuberidazol 608 1.040 929
furathiocarb - - -
gelatine 0 0 -
glufosinat-ammonium 2.160 4.014 -
glyphosat 1.033.063 1.073.104 962.940
glyphosat-trimesium - - -
gujaktræolie 4 3 6
haloxyfop-ethoxyethyl 1.249 1.826 4.962
hydroxy isobutyl piperidin carboxylat 1.623 2.343 -
hymexazol 4.550 5.250 4.200
icaridin - - 1.113
imazalil 7.659 6.477 21.233
imidacloprid 9.016 18.615 15.980
3-iodo-2-propynylbutyl carbamat 3.120 3.058 3.529
iodosulfuron-methyl-natrium 712 602 899
ioxynil 62.500 50.786 41.688
iprodion *860 *660 -
isoborneol 0 0 0
kaliumoleat 1.786 586 1.203
bis-(N-cyclohexyldiazeniumdioxi)kobber =
kobber (II) HDO 10.573 8.677 5.031
kobber(II)-dissocieret bortset fra kobber(II)HDO 51.412 28.636 8.701
kobber(II)hydroxidcarbonat 27.198 21.025 6.317
kokosolie 80 178 150
kresoxim methyl 808 858 712
kuldioxid 0 0 2
magniumphosphid 0 0 0
malathion 10.023 17.831 10.491
maleinhydrazid 791 846 936
mancozeb 331.305 336.722
481.003
maneb 0 0 0
MCPA 163.729 82.423 327.148
mechlorprop 1.632 8.887 2.531
mechlorprop-P 457 558 638
mepiquat-chlorid 909 1.551 142
mercaptodimethur 164 358 259
mesotrione - - 6.499
metalaxyl 195 - -
metalaxyl-M 105 0 740
metaldehyd - - -
metamitron 104.969 39.371 62.482
metconazol 31 14 72
methabenzthiazuron 10.676 - -
methopren 0 2 0
metribuzin 8.506 - -
metsulfuron methyl 608 752 743
l-naphthyleddikesyre 61 43 39
napropamid 2.880 - -
natriumsølvthiosulfat 45 49 64
N-(phenylmethyl-1H-purine-6-amine(6-
Benzyladenine) 11 6 5
nellikeolie 4 3 6
oxadixyl - - -
p-menthan-3,8-diol 133 165 260
paclobutrazol 47 50 52
paraffinolie 11.757 8.214 1.878
pencycuron 8.555 9.521 9.011
pendimethalin 129.969 146.418 133.333
permethrin 1.431 1.509 1.392
phenmedipham 18.047 17.359 24.883
phlebiopsis gigantea - 4 0
phosalon 0 1.819 0
phoxim 1.017 930 759
picoxystrobin - - 0
piperonylbutoxyd 2.084 2.290 2.226
pirimicarb 5.183 1.155 4.179
polybuten,polyisobuten,polyethylenvoks 122 - -
prochloraz 828 992 1.760
prochloraz-Mn-Complex 516 777 2.584
propamocarb 4.846 3.026 2.913
propaquizafop 63 1.711 1.342
propetamphos 0 0 -
propiconazol 17.029 29.492 30.874
propoxur 37 15 -
propyzamid 16.707 23.583 24.315
prosulfocarb 466.376 494.016 563.393
pseudomonas chlororaphis - - 0
pyraclostrobin 42.983 41.841 23.782
pyrethrin I og II 195 272 81
pyridat 23.149 15.910 -
pyrimethanil 240 677 1.058
pyriproxyfen 1 1 1
quinoclamin 80 89 238
rimsulfuron 145 167 178
rotenon 32 - -
simazin 12.000 32.500 -
spinosad 72 60 20
spiroxamin 0 0 0
sulfosulfuron - 654 392
svovl 8.656 9.885
13.091
tau-fluvalinat 5.023 5.982 8.836
tebuconazol 32.091 30.611 26.227
teflubenzuron 0 42 72
tefluthrin 0 166 500
tepraloxidim 129 134 129
terbuthylazin 64.170 44.766 91.607
thiamethoxam 780 294 666
thifensulfuron methyl 278 337 394
thiophanat-methyl 0 0 -
thiram 4.219 1.641 3.211
tolclofos-methyl 2.597 3.302 3.697
tolylfluanid 5.348 8.080 8.870
triasulfuron 20 119 0
tribenuron-methyl 2.588 2.162 2.009
triflumuron 0 1 7
trifluralin *96 *226 *242
triflusulfuron-methyl 624 542 586
triforin 1.058 274 282
trinexapac-ethyl 2.295 4.032 4.065
ylang-ylangolie 4 3 6
Landbrugets Pesticidanvendelse
1 Indledning
Pesticidanvendelsen i dansk landbrug opgøres hvert år særskilt af Miljøstyrelsen og publiceres i form af dette supplement til den foranstående, mængdebaserede bekæmpelsesmiddelstatistik. Opgørelsen har gennem en årrække udgjort en del af evalueringsgrundlaget for de af Folketinget vedtagne pesticidplaner, p.t. Pesticidplan 2004-2009.
Behandlingshyppigheden opgøres efter to metoder; den gamle (oprindelige) metode, der blev anvendt i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og den nye metode, der er en opdateret udgave af denne. Den nye beregningsmetode giver resultater, der ligger lidt højere end den gamle metode, og derfor beregnes behandlingshyppigheden indtil videre efter begge metoder for at give mulighed for sammenligning med tidligere års resultater. Forskellene mellem de to opgørelsesmetoder er beskrevet i "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998".
Opgørelsen er baseret på salgstallene for aktivstoffer og produkter i 2005, som indberettes af firmaerne til Miljøstyrelsen. Vurderingen af anvendelsesmønstre for de enkelte midler er foretaget i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Arealdata for de konventionelt dyrkede landbrugsarealer i 2005 stammer fra Danmarks Statistik, mens de økologisk dyrkede arealers størrelse er opgjort af Plantedirektoratet. Beskrivelserne af klimaforhold og skadegørere er i det væsentlige baseret på "Oversigt over landsforsøgene 2005", der udgives af Landsudvalget for Planteavl.
2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere
2.1 Arealanvendelse
Beregningen af behandlingshyppigheden med pesticider i dansk landbrug tager udgangspunkt i den del af det samlede landbrugsareal, der aktivt anvendes til planteavl dvs. omdriftsarealet.
Omdriftsarealet defineres i denne sammenhæng som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (177.000 ha i 2005), udyrkede brakarealer (193.000 ha i 2005) og diverse mindre arealer med gartneri-produkter og lignende. Størrelsen af det samlede omdriftsareal har gennem en længere årrække været nogenlunde uændret; ca. 2,26-2,28 mill. ha. I 2005 var omdriftsarealet med 2,23 mill. ha dog en smule mindre end de foregående år.
For at få størrelsen af den konventionelt dyrkede del af omdriftsarealet, der er den del af arealet, hvor der (må) anvendes pesticider, fratrækkes desuden de økologisk dyrkede arealer. Den samlede størrelse af disse udgjorde i 2005 ca. 100.000 ha, hvorved størrelsen af det konventionelt dyrkede omdriftsareal i 2005 har kunnet opgøres til ca. 2,13 mill. ha.
Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i perioden 2002-2005 fremgår af tabel 2.1.
Tabel 2.1
Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 2002-2005. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.
| Afgrøde |
Arealstørrelse (1000 ha) |
| |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
Vinterkorn
Vårkorn1
Vinter- og vårraps
Andre frø
Kartofler
Roer
Ærter²
Majs
Grøntsager
Græs og kløver i omdriften |
719
837
83
69
37
68
34
92
5,0
186 |
803
724
105
84
35
57
25
114
5,5
184 |
794
703
121
88
40
55
21
124
5,7
172 |
793
670
129
93
38
51
10
119
5,4
225 |
| Landbrugsareal i alt |
2129 |
2137 |
2123 |
2133 |
1 Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
² Inkl. ærter til konserves
Med hensyn til dyrkningen af de enkelte afgrødetyper er den klart største ændring i forhold til 2004, at arealet med græs og kløver i omdriften for første gang i en årrække er steget (med mere end 50.000 ha til en total på 225.000 ha). Arealerne med raps og andre frøafgrøder har fortsat den stigning, der har kunnet observeres i de senere år, mens arealet med mark- og konservesærter efterhånden er meget beskedent (10.000 ha i 2005). Det samlede roeareal er nu nede på ca. 50.000 ha.
2.2 Klimaforhold
De gennemsnitlige klimaforhold på landsplan i vækstsæsonen 2005 beskrives kort herunder da de har betydning for vurderingen af den forbrugsudvikling og de anvendelsesmønstre med pesticider, som fremgår af de efterfølgende statistiske opgørelser.
Der var rimelige forhold for etablering af vinterafgrøder i efteråret 2004 og vinteren 2004-2005 var gennemgående mild. Især i december og januar måneder lå gennemsnitstemperaturen over det normale for årstiden (hhv. 2,4 og 3,6 grader), mens nedbørsforholdene stort set var gennemsnitlige.
Marts var lidt køligere end normalt, mens april omvendt var lidt lunere. April var nedbørsfattig (29 mod normalt 41 mm), mens begge måneder var meget solrige med hhv. 180 og 221 timers solskin. Maj måned var gennemsnitlig både med hensyn til temperatur og solskin, men var lidt fugtigere end i et normalår (61 mm mod 48 mm).
Samlet set var den første sommermåned, juni, tæt på det normale, men første halvdel af måneden var våd, mens den sidste del var tør, varm og så solrig, at det samlede antal solskinstimer for måneden blev 20 % højere end normalt. Juli var 1,6 grader varmere end gennemsnittet, men sammenlagt noget mere fugtig (96 mm mod 66 mm), primært forårsaget af tordenbyger i den sidste del af måneden. Disse fortsatte ind i starten af august, der dog sammenlagt blev noget mere tør end normalt (51 mod 67 mm), mens temperatur og antal af solskinstimer var nær det normale.
Efterårsmånederne september og oktober var begge næsten 2 grader lunere end normalt og de var tillige meget solrige og, især for septembers vedkommende, med mindre nedbør end sædvanligt. I september faldt der således kun 28 mm nedbør mod normalt 73 mm. Disse klimaforhold medvirkede til en god etablering af vinterafgrøderne i efteråret 2005.
2.3 Skadegørere
De klimatiske forhold hen over vinteren og bevirkede at anvendelsen af ukrudtsmidler i marker med vintersæd var lidt større end normalt, især i de marker, der ikke havde modtaget behandling om efteråret. Til gengæld var angrebene af svampesygdomme i vinterafgrøderne gennemgående svage eller moderate. Dog var der en del meldug i modtagelige sorter af triticale. I vårbyg forekom der ret udbredte angreb af meldug, mens øvrige sygdomsangreb i vårsæden gennemgående var svage. Med hensyn til skadedyr indtraf bladlusangreb først relativt sent i både vinter- og vårsæd, men fik i løbet af juli måned ret kraftig udbredelse i både byg og hvede. Øvrige skadedyrsangreb i kornafgrøderne var svage.
I raps og andre frøafgrøder var angreb af såvel sygdomme som skadedyr generelt svage i 2005 og dette var gennemgående også tilfældet for bælgsæden, hvor der dog forekom kraftige bladlusangreb en del steder fra ultimo juni.
I kartofler var der udbredte angreb af kartoffelskimmel. Angrebene startede allerede i juni og udviklede sig kraftigt i løbet af juli. knoldskimmel udgjorde kun et mindre problem, mens der forekom virus i læggekartofler.
Meldug forekom udbredt i sukkerroer i september, mens Ramularia udviklede sig kraftigt i oktober.
3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed
3.1 Pesticidsalget i 2005
3.1.1 Det samlede salg
Salget i 2005 af pesticider til landbrugsformål udgjorde i alt 3246 tons aktivstoffer, hvilket er det største salg i en årrække og næsten 12 % mere end året før. Der har fundet mersalg sted inden for alle fire hovedkategorier af midler, men herbiciderne udgør fortsat langt den største del af den samlede mængde, i 2005 således mere end 70 %. Til det ovennævnte salgstal, der kun dækker sprøjtemidler, skal lægges i alt 52 tons fungicide og insekticide bejdsemidler, hvilket også er en betragtelig stigning i forhold til 2004.
I tabel 3.1 og tabel 3.2 gives en oversigt den overordnede udvikling i pesticidsalget gennem de seneste fire år, mens salget i 2005 af de enkelte aktivstoffer (den del, der anvendes til landbrugsformål) kan findes i Bilag 1.
Tabel 3.1
Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl,
2002-2005.
| Hovedgruppe |
Mængde aktivstoffer (tons) |
| |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
| Herbicider |
2105 |
2205 |
2087 |
2308 |
| Vækstregulerende midler |
146 |
156 |
186 |
209 |
| Fungicider* |
574 |
547 |
604 |
693 |
| Insekticider* |
43 |
46 |
22 |
36 |
| I alt |
2868 |
2954 |
2899 |
3246 |
* Bejdsemidler ikke medregnet.
Tabel 3.2
Salg af pesticider som bejdsemidler til udsæd i landbruget, 2002-2005.
| Hovedgruppe |
Mængde aktivstoffer (tons) |
| |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
| Fungicider |
31 |
33 |
38 |
52 |
| Insekticider |
13 |
4 |
3 |
2 |
| I alt |
44 |
37 |
41 |
54 |
3.1.2 De enkelte grupper af midler
Det samlede pesticidsalg fordelte sig i 2005 på 70 aktivstoffer til direkte udbringning på markafgrøder (sprøjtemidler) samt 8 aktivstoffer til bejdsning af udsæd og behandling af læggekartofler. Flertallet af aktivstofferne til direkte udbringning var herbicider (i alt 40), mens resten udgjordes af vækst-regulerende midler (5), fungicider (17) og insekticider (8). Der var kun 1 insekticid blandt de 8 bejdsemidler, mens resten var fungicider.
Rent mængdemæssigt var herbicidgruppen som sædvanligt også dominerende idet salget af herbicide aktivstoffer udgjorde ca. 71 % af det samlede salg i 2005, mens fungiciderne tegnede sig for ca. 21 %, de vækstregulerende midler for godt 6 % og insekticiderne for kun lidt mere end 1 %. Insekticidsalget steg med mere end 60 % i forhold til året før, hvor forbruget dog var usædvanlig lavt. Inden for de øvrige grupper var den relative stigning mere beskeden; omkring 10-15 % mere end året før.
Glyphosat er fortsat det mest solgte middel blandt herbiciderne, i 2005 udgjorde stoffet ca. 38 % (˜ 869 tons) af den samlede mængde af herbicide aktivstoffer solgt til landbrugsformål. Det er dog en betydelig nedgang i forhold til 2004, hvor glyphosat tegnede sig for 47 % af herbicidmængden. Glyphosat regnes med blandt midlerne til kontrol af kvik og andet græsukrudt, som er den mængdemæssigt største gruppe i herbicidkategorien (45 % af den samlede mængde). Det næstmest vigtige stof til bekæmpelse af græsukrudt er pendimethalin, der i 2005 stod for små 6 % af mængden af herbicider.
Inden for herbicidgruppen var de mængdemæssigt vigtigste stoffer i 2005 (ud over glyphosat), prosulfocarb og MCPA. De udgjorde hhv. 24 % (563 tons) og 14 % (320 tons) af herbicidmængden, og de tre mest solgte aktivstoffer tegnede sig i 2005 således for mere end 75 % af mængden af de 42 herbicide aktivstoffer, der blev solgt til landbrugsformål sidste år. De fire nævnte stoffer samt stoffet metamitron er de eneste, der i 2005 havde et forbrug, der oversteg 2 % af den samlede mængde herbicider. De 10 aktivstoffer, der regnes med til de såkaldte minimidler udgjorde mængdemæssigt blot 0,4 % af den solgte mængde i 2005.
Med hensyn til MCPA bemærkes det, at salget er steget meget i forhold til 2004, hvor salget dog også var usædvanligt lavt. Men selv hvis man sammenligner med 2003 er der tale om en fordobling af forbruget til landbrugsformål. Årsagen er ukendt, men kan muligvis hænge sammen med en fornyet godkendelse af produkter med MCPA og afvikling af eksisterende lagre med produkter på hidtidige godkendelsesvilkår. En betydelig del af salget til detailleddet er foregået så sent på året, at se solgte produkter næppe er blevet anvendt i 2005.
Salget af vækstregulerende midler steg i 2005 med godt 12 % til i alt 209 tons, hvoraf chlormequat-chlorid tegnede sig for 182 tons eller små 87 %. Dette var en stigning på 24 tons (svarende til 15 %) i forhold til året før, hvor der også observeredes en betydelig stigning (i forhold til 2003). Ethephon var det næstmest solgte middel i gruppen med 10 % af aktivstofmængden (22 tons).
Fungicidsalget steg ligeledes med små 15 % i forhold til 2004 til i alt 692 tons (ca. 21 % af det samlede pesticidforbrug). Der blev solgt omkring 40 % mere af det mængdemæssigt vigtigste aktivstof, mancozeb, end året før, og dette fungicid udgjorde med sine 435 tons ca. 63 % af den samlede mængde fungicider i 2005. Fenpropidin var med 68 tons svarende til 10 % det næstmest solgte fungicid i 2005 (lige som i 2004), mens epoxiconazol med 7 % (47 tons) kom ind på tredjepladsen. Det tidligere så udbredte fungicid, fenpropimorph, der nu erstattes af fenpropidin, tegnede sig i 2005 kun for 2,3 % af den solgte mængde fungicider.
De vigtigste fungicide bejdsemidler i 2005 var imazalil og bitertanol med forbrug på hhv. 21 tons og 14,5 tons svarende til 40 % hhv. 28 % af de fungicide bejdsemidler. Der blev solgt 9 tons pencyuron (17 %).
Insekticiderne udgjorde mængdemæssigt kun 1,1 % af det samlede salg af pesticider til landbrugsformål i Danmark i 2005 trods en betragtelig stigning fra 22 tons i 2004 til 36 tons i 2005 (64 % stigning). Dimethoat er fortsat det enkeltstof, der har klart det største salg; i 2005 udgjorde det således 20,5 tons svarende til 57 % af insekticidmængden. Tau-fluvalinat var det næstmest solgte enkeltstof blandt insekticiderne med 24 % af mængden (8,8 tons), mens gruppen af syntetiske pyrethroider (incl. taufluvalinat) i alt tegnede sig for 13,1 tons svarende til 36 % af salget i 2005.
Det eneste insekticide bejdsemiddel, der havde noget salg i 2005, var imidachloprid. Mængden gik imidlertid ned fra 3,2 tons i 2004 til 1,9 tons i 2006.
3.2 Behandlingshyppigheden i 2005
3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed
Behandlingshyppigheden med pesticider i landbruget opgøres hvert år for at tjene som en del af evalueringsgrundlaget for de til enhver tid gældende pesticidplaner. Opgørelsen foretages både efter en "gammel" og en "ny" metode.
Den "gamle" metode blev udviklet i 1985 og blev benyttet ved evalueringen af Pesticidhandlingsplan I, mens den "nye metode" er en revideret udgave, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998. Den ny metode blev indført for at tage højde for nye aktivstoffer og ændringer i landbrugets praksis mht. pesticidanvendelse, som var sket siden behandlingshyppighedsbegrebet blev introduceret. Opgørelsen efter gammel metode opretholdes indtil videre da målet for reduktion af behandlingshyppigheden i Pesticidplan 2004-2009 refererer til den gamle metode.
Behandlingshyppigheden for 2005 opgjort efter hhv. den "nye" og den "gamle" beregningsmetode fremgår af tabellerne 3.3 og 3.4. Desuden er den samlede behandlingshyppigheds fordeling på hovedafgrøder blevet estimeret og præsenteres i henholdsvis tabel 3.5 (ny metode) og tabel 3.6 (gammel metode).
Størrelsen af arealerne, der (teoretisk) er blevet behandlet med den solgte mængde af hvert aktivstof, fremgår af Bilag 2A og 2B (hhv. ny og gammel metode). Standarddoseringerne til beregningerne efter ny metode findes i Bilag 3.
Tabel 3.3
Behandlingshyppighed i 2002-2005 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter ny metode.
| Hovedgruppe |
Behandlingshyppighed |
| |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
| Herbicider |
1,30 |
1,39 |
1,40 |
1,46 |
| Vækstregulerende midler |
0,08 |
0,09 |
0,12 |
0,13 |
| Fungicider |
0,46 |
0,50 |
0,61 |
0,63 |
| Insekticider |
0,26 |
0,36 |
0,27 |
0,28 |
| I alt |
2,10 |
2,33 |
2,39 |
2,49 |
Tabel 3.4
Behandlingshyppighed i 2002-2005 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode.
| Hovedgruppe |
Behandlingshyppighed |
| |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
| Herbicider |
1,31 |
1,36 |
1,35 |
1,42 |
| Vækstregulerende midler |
0,07 |
0,09 |
0,11 |
0,13 |
| Fungicider |
0,45 |
0,48 |
0,54 |
0,57 |
| Insekticider |
0,22 |
0,24 |
0,18 |
0,21 |
| I alt |
2,04 |
2,17 |
2,18 |
2,32 |
Det fremgår af de ovenstående tabeller, at behandlingshyppigheden uanset beregningsmetode er steget gennem de seneste fire år og nu har en størrelse, der ligger hhv. 18 % (ny metode) og 14 % (gammel metode) over niveauet i 2002. I forhold til 2004 er det især en øget anvendelse af herbicider, der slår igennem i det samlede resultat, men der noteres stigninger inden for alle fire hovedgrupper.
I følge Pesticidplan 2004 – 2009 skal behandlingshyppigheden også opgøres som løbende gennemsnit over tre år for at udligne de udsving i forbruget, der forekommer hvert år som følge af lagerforskydninger, klimatiske forhold, den aktuelle forekomst af sygdomme og skadedyr eller andet, som, hvis man betragter et enkelt år isoleret, kan overskygge den generelle udviklingstendens.
De seneste tre løbende 3-års gennemsnit er vist i tabel 3.7 og 3.8. Hvis man sammenligner tallene i tabel 3.7 og 3.8 med tallene i hhv. tabel 3.3 og 3.4 fremgår det, at behandlingshyppigheden, som forventet, fluktuerer mindre mellem 3 års-perioderne end mellem de enkelte opgørelsesår. Stigningen i de løbende gennemsnit er desuden lidt mindre end når man sammenligner på basis af de enkelte år.
Tabel 3.5
Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2005 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - ny opgørelsesform.
Klik her for at se tabellen.
Tabel 3.6
Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2005 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - gammel opgørelsesform.
Klik her for at se tabellen.
Tabel 3.7
Behandlingshyppighed beregnet efter ny metode opgjort som 3-årigt løbende gennemsnit.
| Hovedgruppe |
Behandlingshyppighed |
| |
2001-2003 |
2002-2004 |
2003-2005 |
| Herbicider |
1,29 |
1,36 |
1,42 |
| Vækstregulerende midler |
0,11 |
0,10 |
0,11 |
| Fungicider |
0,49 |
0,52 |
0,58 |
| Insekticider |
0,32 |
0,30 |
0,30 |
| I alt |
2,21 |
2,27 |
2,40 |
Tabel 3.8
Behandlingshyppighed beregnet efter gammel metode som 3-årigt løbende gennemsnit.
| Hovedgruppe |
Behandlingshyppighed |
| |
2001-2003 |
2002-2004 |
2003-2005 |
| Herbicider |
1,28 |
1,34 |
1,38 |
| Vækstregulerende midler |
0,10 |
0,09 |
0,11 |
| Fungicider |
0,47 |
0,49 |
0,53 |
| Insekticider |
0,25 |
0,21 |
0,21 |
| I alt |
2,10 |
2,13 |
2,22 |
3.2.2 De enkelte grupper af midler
Den følgende gennemgang af status og udviklingstendenser for de enkelte grupper af midler og specifikke aktivstoffer er baseret på beregninger udført efter den nye metode.
De fleste aktivstoffer (40 ud af i alt 70) såvel som det største samlede forbrug af pesticider i dansk landbrug er knyttet til herbiciderne. Som tidligere nævnt udgjordes 71 % af det samlede mængdemæssige forbrug af herbicider, og også med hensyn til størrelsen af det teoretisk behandlede areal er herbiciderne den dominerende gruppe. I 2005 tegnede den sig således for næsten 59 % af totalen svarende til en behandlingshyppighed på 1,46 ud af i alt 2,49.
Midler til bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt var i 2005 fortsat den arealmæssigt vigtigste undergruppe med godt 30 % af behandlingerne med herbicider, mens de såkaldte minimidler (sulfonylureamidler) tegnede sig for 25 %. Men mens græsmidlerne samtidig er mængdemæssigt dominerende (45 % af herbicidforbruget) udgør minimidlerne kun 0,4 % af herbicidmængden. Herudfra kan udregnes en gennemsnitlig markdosering for græsmidler på 1,1 kg aktivstof (as)/ha, mens den tilsvarende dosering for minimidler kun er 0,012 kg as/ha og herbicidgruppen som helhed har en gennemsnitlig dosering på 0,74 kg as/ha. Dette er noget over gennemsnitsdoseringen for samtlige pesticider, der i 2005 var 0,61 kg as/ha.
De arealmæssigt vigtigste enkeltstoffer blandt herbiciderne var i 2005 glyphosat (22 % af det herbicidbehandlede areal), tribenuron-methyl (8,6 %), fluroxypyr (8,2%) og prosulfocarb (6,5 %). Alle øvrige enkeltstoffer bidrog med mindre end 5 % til det samlede herbicidbehandlede areal.
Selv om den solgte mængde af væktsregulerende midler steg med 12 % fra 2004 til 2005 steg behandlingshyppigheden for denne gruppe kun beskedent (0,01 svarende til en stigning på 9 %) fordi stort set hele stigningen skyldtes mersalg af chlormequat-chlorid, der har en højere normaldosering end de øvrige stoffer i gruppen. Chlormequat-chlorid tegnede sig for 69 % af behandlingerne i 2005, mens ethephon stod for små 19 %. I alt udgjorde de vækstregulerede arealer kun knap 5 % af de samlede pesticidbehandlede arealer sidste år.
Det fungicidbehandlede areal udgjorde i 2005 uændret ca. 24 % af de samlede pesticidbehandlede arealer. I absolutte tal steg behandlingshyppigheden inden for denne gruppe fra 0,61 i 2004 til 0,62 i 2005 (˜ 1,6 %), mens den solgte mængde steg med små 15 %. Årsagen til denne tilsyneladende uoverens-stemmelse er, at en stor del af forbrugsstigningen skyldtes mersalg af stoffet mancozeb, der har en høj normaldosering (1,5 kg/ha), mens der skete et fald i salget af enkelte midler med lavere normaldoseringer end gennemsnittet (0,52 kg/ha), ikke mindst pyraclostrobin med en normaldosering på 0,25 kg/ha.
Epoxiconazol var lige som i 2004 det enkeltstof, der bidrog mest til størrelsen af det samlede fungicidbehandlede areal; 373.000 ha svarende til 28 %. Mancozeb tegnede sig for små 22 % af arealet (290.000 ha) og propiconazol for godt 12 % (166.000 ha).
Størrelsen af det insekticidbehandlede areal steg kun med ca. 5 % fra 2004 til 2005 (fra 566.000 til 595.000 ha) trods en stigning i den solgte mængde på mere end 60 %. Det skyldes, at det var organofosfatmidlet dimethoat, der tegnede sig for langt størstedelen af salgsfremgangen (og udgjorde 57 % af salget i 2005), men samtidig er et aktivstof med en betydeligt højere dosering end gennemsnittet for gruppen (0,3 kg/ha mod 0,06 kg/ha for insekticid-gruppen som helhed). Dimethoats andel af det insekticidbehandlede areal var 11,5 % (68.000 ha).
De arealmæssigt vigtigste stoffer blandt insekticiderne tilhørte i 2005 alle gruppen af syntetiske pyrethroider. Tau-fluvalinat var det vigtigste enkeltstof med 175.000 ha (29,4 % af arealet), fulgt af cypermethrin med 173.000 ha (29,0 % af arealet) og alpha-cypermethrin med 101.000 ha (17,0 % af arealet).
Bilag 1
Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål, 2005
Klik her for at se bilaget.
Bilag 2
Teoretisk behandlede arealer i 2005 efter aktivstoffer og hovedafgrøder
2A: Ny metode
2B: Gammel metode
Klik her for at se bilaget.
Bilag 2.A
Teoretisk antal behandlede hektarer i 2005 - ny opgørelsesform
Bilag 3
Standarddoseringer for 2005
(ny metode)
Bilag 3
Normaldoseringer 2005 (g aktivstof pr. ha)
Klik her for at se bilaget.
| Til Top | | Forside |
Version 1.0 August 2006 • © Miljøstyrelsen.
|