Central oparbejdning af galvanisk affald

Renere Teknologi Katalog

5. Minimering af overslæb

5.1. Erfaringstal for overslæb
5.2. Afdrypningstiden
5.3. Andre muligheder for overslæbsminimering

Overslæbet er en vigtig faktor ved kemisk og elektrolytisk overfladebehandling. Overslæbet er den væskemængde, der følger med et emne fra et kar til det næste. Når et emne har været dyppet i et procesbad eller i skyllevand, sidder der en væskefilm tilbage på emnet, når det trækkes op. Jo hurtigere emnet trækkes op af væsken, jo mere væske følger der med emnet. Højviscose væsker giver den tykkeste væskefilm, og den er lang tid om at dryppe af.

Er overslæbet stort, skal der bruges meget skyllevand for at skylle emnet rent, og det er derfor forholdsvis svært og bekosteligt at genvinde de udslæbte kemikalier fra skyllevandet. Skal skyllevandet renses, betyder det også, at der går uforholdsmæssig mange kemikalier tabt, og der dannes meget affald ved spildevandsrensningen.

Ud fra både en miljømæssig og en økonomisk betragtning er det derfor uhyre vigtigt, at overslæbet reduceres mest muligt. I dette afsnit skal vi se nærmere på, hvilke faktorer der har betydning for overslæbets størrelse, og hvordan overslæbet kan minimeres.

5.1 Erfaringstal for overslæb

Overslæbet angives ofte i ml pr. mē overflade, da det først og fremmest er overfladen størrelse, der afgør overslæbets størrelse for frithængende emner (hængevarer). Emnernes geometri spiller dog også en betydelig rolle, ligesom ophængningsmetoden spiller ind.

De store flader skal helst hænge lodret for at minimere overslæbet, og det skal undgås, at der dannes "lommer", hvor væsken kan ligge. Er der spidser eller hjørner på emnerne, bør disse hænge nedad, da det letter afdrypningen. Rør og andre hule genstande skal hænge, så væsken kan løbe ud. Om nødvendigt kan der bores huller i emnerne, så væsken kan komme ud. I tabel 3 er anført nogle erfaringstal for overslæb for forskellige emner ved forskellig afdrypning.

I praksis skal der også tages hensyn til den væskemængde, der overslæbes med det stativ (varestang), som emnerne hænger på, og det kan give et betydelig bidrag. Stativet har normalt vandrette tværstænger, men undersøgelser har vist, at disse giver et betydeligt overslæb sammenlignet med skrå tværstænger. Skrå tværstænger vil typisk kunne reducere stativets overslæb med ca. 50%.

Hvis rør eller metalslanger ikke kan hænges skråt eller lodret under processen, kan afdrypningen forbedres ved, at stativet drejes på lidt på skrå, når det hæves op af karrene. Herved løber væsken hurtigere ud af rørene, og overslæbet reduceres betydeligt.

Galvanisering af småemner foregår som regel i tromler med 25-100 kg emner pr. tromle. Overslæbet kan variere fra 0,5 til 3 liter pr. tromle afhængig af tromlestørrelse, godsmængde, emnetype og afdrypningstid. Tromlen bidrager selv betydeligt til overslæbet. Overslæbet kan reduceres ved at rotere tromlen, mens den hænger til afdrypning over karret.

Der er for nylig i Tyskland udviklet et særligt system til reduktion af overslæbet ved tromler. I tromlen indbygges en drænrende, som dels giver en bedre blanding af emnerne inde i tromlen og dels en bedre afdræning af vandet fra emnerne. Med en normal afdrypningstid vil overslæbet typisk kunne reduceres 25-50% med denne drænrende. Drænrenden er billig og kan indbygges i alle nye tromler. Systemet er patenteret.

5.2 Afdrypningstiden

Afdrypningstiden er måske den vigtigste faktor, der bestemmer størrelsen af overslæbet, og det er normalt også den, man lettest kan regulere i praksis.

Erfaringen viser, at en afdrypningstid på 10-20 sekunder normalt er tilstrækkelig med de fleste procesbade og skyl. Nøjes man med 5 sekunders afdrypning, er der stor risiko for, at man kun får afdryppet 50% af, hvad der er muligt, og det er uacceptabelt. Efter 20 sekunders afdrypning vil der sædvanligvis ikke kunne afdryppes væsentlig mere.

Med meget højviscose væsker (f.eks. elektropoleringsbade) har man dog konstateret, at der først opnås en fuldstændig afdrypning efter 2-3 minutter. Afspændingsmidler og tensider i væsken vil normalt kunne fremskynde afdrypningen.

I praksis vil man normalt nøjes med 15-20 sekunders afdrypning for at få en rimelig hurtig produktionshastighed på en given proceslinie.

På moderne automatiske anlæg kan afdrypningstiden indstilles individuelt for hvert kar, og det er en stor fordel. På ældre automatiske anlæg vil ændring af afdrypningstiden ofte kræve et nyt programkort, og det kan være kostbart.

På manuelle kranbetjente anlæg kan afdrypningstiden bestemmes af operatøren, men det kræver god instruktion og disciplin at overholde det. På manuelle anlæg, hvor operatøren flytter varestængerne manuelt, bør der etableres ophængningssystem over karret, så varestængerne kan hænges til afdrypning. Erfaringen viser, at operatøren ellers straks flytter stativet videre til næste kar, fordi det er tungt og besværligt at holde, mens det drypper af.

5.3 Andre muligheder for overslæbsminimering

Der er en række andre muligheder for at minimere overslæbet, men flere af disse muligheder kræver særlige forhold for at kunne anvendes.