| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt

10. Resultater af frugtundersøgelsen i København

10.1 Resultater

Oversigter over analyseresultaterne for hver enkelt frugttype findes i bilag 2, hvor data er opdelt efter de fem grupper af haveforeninger, der er beskrevet ovenfor. Tabel B2.2-B2.8 viser middel-, minimum-, maksimum- og medianværdier for de enkelte afgrøder samt resultater fra Overvågningssystemet for de samme eller sammenlignelige afgrøder. Endvidere er resultater af Tukey's t-test (for cadmium, nikkel og bly) angivet i bilag 2.

I tabel 10.1-10.5 er middelværdierne for metalkoncentrationerne i de syv afgrødetyper vist for hver af de tre grupper af haveforeninger samt Brønshøjholm og Kalvebod. I de tre samlegrupper af haveforeninger var antallet af prøver, der indgik i databehandlingen, forskelligt for de enkelte metaller. Prøveantal er derfor kun angivet for haveforeningerne Brønshøjholm og Kalvebod.

Da der ikke forelå oplysninger om arsenkoncentrationer i jordene, kunne haveforeningerne ikke grupperes på grundlag af dette metal. For nogle af afgrøderne indgik der dog haveforeninger i gruppen, der alle var stærkt forurenede med flere metaller. For disse afgrøder er der beregnet middelværdier for arsen.

Tabel 10.1
Metalkoncentrationer i frugt fra Brønshøjholm (lavt forurenet), middelværdier. Enhed: µg/kg vådvægt (=ng/g vådvægt).

-: Ingen prøver

Tabel 10.2
Metalkoncentrationer i frugt fra "andre lavt forurenede" haveforeninger, middelværdier. Enhed: µg/kg vådvægt (=ng/g vådvægt).

-: Ingen prøver

Tabel 10.3
Metalkoncentrationer i frugt fra "mellemforurenede" haveforeninger, middelværdier. Enhed: µg/kg vådvægt (=ng/g vådvægt)

Tabel 10.4
Metalkoncentrationer i frugt fra Kalvebod (stærkt forurenet med cadmium, mellemforurenet med de øvrige metaller), middelværdier. Enhed: µg/kg vådvægt (=ng/g vådvægt)

Tabel 10.5
Metalkoncentrationer i frugt fra "stærkt forurenede" haveforeninger, middelværdier. Enhed: µg/kg vådvægt (=ng/g vådvægt).

10.2 Resultater fra 1998 og 1999

De til undersøgelsen anvendte frugter, bær og nødder fra haveforeningen Kalvebod var så vidt muligt indsamlet fra de samme træer og buske som de, der var indsamlet i 1998. Derved blev der opnået grundlag for sammenligning af resultater fra forskellige år.

Der var mulighed for sammenligning mellem de to år for blomme, brombær, hyldebær og pære. Sammenligningerne blev gennemført ved hjælp af parvise t-test. De viste, at koncentrationerne af metallerne i frugter fra de to år var relativt ensartede, eller at variationen mellem de enkelte planter var større end variationen mellem årene. Således var der ikke signifikant forskel på 5%-niveau for nikkel, bly og kobber i nogen af afgrøderne. Cadmium-niveauet var dog generelt højere i 1999 end i 1998, og forskellen var signifikant for blomme, hyldebær og pære, mens krom-koncentrationerne i blomme og pære var signifikant lavere i 1998 end 1999. Kun i blomme var zink-koncentrationerne signifikant højere i 1999 end i 1998. I brombær var resultaterne meget ensartede, og der var ingen signifikante forskelle mellem prøverne fra de to år.

Til illustration af variationsbredden mellem årene og mellem de enkelte planter er resultaterne fra den afgrøde, hvor der var flest signifikante forskelle (blomme) vist i figur 10.1. På figuren repræsenterer hvert punkt resultaterne fra de to år for frugter fra samme træ. Havde resultaterne været ens, skulle de have ligget på diagonalen, der er indtegnet.

Figur 10.1
Sammenligning af resultater fra 1998 og 1999. Metalkoncentrationer i blomme (2 x 6 prøver). Punkter repræsenterer resultater fra samme træ de to år.

* = Signifikant (p <0,05) forskel på middelværdier 1998 og 1999.

Resultaterne tyder således ikke på, at der generelt er forskel mellem årene på de koncentrationer af metaller, der findes i frugter og bær.

10.3 Sammenligning med afskæringsværdier og Overvågningssystemet

I tabel 10.6 er resultaterne fra undersøgelsen sammenholdt med overvågnings- og grænseværdier og med Overvågningssystemet. Tabellen er opbygget analogt med tabel 8.7 fra grøntsagsforsøget, og er opstillet for at give indtryk af, om niveauerne i de københavnske frugter mv. afviger fra niveauerne i markedsførte produkter samt, om der er forskel på niveauerne afhængigt af forureningsgraden i jorden.

Tabel 10.6   Se her...
Resultater af frugtundersøgelsen i København. Frugtprøverne fra Brønshøjholm (B) og Kalvebod (K) er databehandlet for sig, mens de øvrige prøver for hvert metal er samlet i tre grupper: Prøver fra stærkt forurenet jord (S), prøvet fra mellemforurenet jord (M) og prøver fra lavt forurenet jord (L). Resultaterne af analyser af prøver fra undersøgelsen (data) sammenholdes med bekendtgørelsesfastlagte overvågnings-/grænseværdier (findes kun for bly og cadmium) samt med målte resultater fra Fødevaredirektoratets (OS) Overvågningssystem, (Jørgensen et al. 2000, VFD, 1999). Til sammenligning med overvågnings/grænseværdier anvendes maksimum-værdier, til sammenligning med OS-data middelværdier.

Det fremgår af tabel 10.6, at hasselnød er den eneste afgrøde, for hvilken der er samlet prøver med et indhold, der ligger over de bekendtgørelsesfastsatte overvågningsværdier for cadmium og bly. Fødevaredirektoratet har analyseret enkelte prøver af markedsført hasselnød for cadmium, nikkel og bly. Koncentrationsniveauerne af cadmium og nikkel i disse var højere end de i undersøgelsen fundne, mens blyindholdet i nødder fra København var højere end i Fødevaredirektoratets prøver (bilag 2, tabel B2.8).

Sammenligningen med resultaterne fra Overvågningssystemet er gennemført for at give et overblik over, om koncentrationer af metaller i afgrøderne fra forurenet jord afviger fra koncentrationer i markedsførte afgrøder.

Dette synes umiddelbart at være tilfældet – specielt for cadmium og bly, hvor niveauerne i nogle afgrøder ligger højere i prøver fra forurenede grunde end i markedsførte produkter. Forskellene er signifikante for cadmium i hyldebær og for bly i pære og blomme samt ribs+solbær.

10.4 Bidrag fra atmosfærisk deposition

I adskillige tilfælde er prøver fra alle grunde repræsenteret i tabel 10.6, hvilket tyder på, at der kan være et væsentligt bidrag fra atmosfærisk deposition i de fundne koncentrationer. Resultaterne fra den lavt forurenede haveforening, Brønshøjholm, kan anvendes som et mål for baggrundsbelastningen (atmosfærisk deposition) i Københavnsområdet.

Til belysning af betydningen af atmosfærisk deposition kan t-test til sammenligning af niveauerne fra Brønshøjholm med resultaterne fra de forurenede haveforeninger (tabel B2.2-B2.8) anvendes. For brombær, hyldebær og pære er der et stort datamateriale, mens materialet er mere spinkelt for bærbuskene ribs, solbær, jostybær og stikkelsbær.

Niveauet af cadmium i hyldebær var signifikant højere i bær fra alle haveforeninger end i markedsførte hyldebær, hvilket kunne tyde på et generelt forhøjet niveau i Københavnsområdet. Der var numerisk forhøjede niveauer (i forhold til Brønshøjholmprøverne) i prøver fra Kalvebod og gruppen "stærkt forurenede", men forskellen var i ingen af tilfældene signifikant på 5% niveau, hvilket støtter den første antagelse. For de øvrige frugter og bær var der derimod ikke signifikant højere koncentrationer af cadmium i prøver fra de forurenede haveforeninger end i prøver fra Overvågningssystemet eller i prøver fra Brønshøjholm, og niveauet i brombær fra København var lavere end i markedsførte hindbær. Selv om niveauet af cadmium i hyldebær var forhøjet, var dette altså ikke gældende for andre typer af frugt og bær fra Københavnsområdet.

Også niveauet af bly i pærer var signifikant højere i prøver fra alle haveforeninger end i Overvågningssystemet, og heller ikke her var der signifikante forskelle mellem prøverne fra Brønshøjholm og de øvrige haveforeninger, hvilket kunne tyde på et generelt forhøjet niveau i Københavnsområdet (tabel B2.2). Endvidere var resultaterne fra de forskellige grupper af haveforeninger meget varierende, idet prøver fra Brønshøjholm havde samme gennemsnitlige blykoncentration (10 µg/kg vådvægt) som prøver fra Klavebod, mens niveauet i prøver fra de mellemforurenede grunde var det højest fundne (20 µg/kg vådvægt). I de øvrige frugter og bær var der ikke forhøjede niveauer i prøver fra Brønshøjholm i forhold til markedsførte produkter, men der var ikke noget ensartet billede af forholdet mellem prøver fra Brønshøjholm og de øvrige haveforeninger. Endvidere var niveauet af bly i hyldebær fra Københavnsområdet lavere end i prøver fra Overvågningssystemet. Heller ikke for bly tydede resultaterne altså på et generelt forhøjet niveau i frugt og bær fra Københavnsområdet.

Undersøgelsens resultater tyder således ikke på, at der generelt er en forhøjet eksponering for atmosfærisk deposition i Københavnsområdet, der er bestemmende for indholdet af metaller i frugt og bær.

10.5 Frugt og bær fra træer

Da den direkte eksponering for jorden er meget forskellig på træer og buske, omfattede undersøgelsen frugter og bær fra både træer (pære, blomme og hyldebær) og buske (de øvrige bær).

I pære (tabel B2.1) var der, som omtalt i afsnit 10.4, forhøjet niveau af bly i prøver fra samtlige haveforeninger. Cadmium- og nikkelkoncentrationerne i pærer fra haveforeningerne var på niveau med de tilsvarende data fra Overvågningssystemet. Der var ikke sammenhæng mellem stigende koncentrationer af bly, cadmium eller nikkel i jorden og pærerne, om end der var tendens til forhøjede niveauer af nikkel i prøver fra de forurenede haveforeninger.

I blomme (tabel B2.3) var koncentrationerne af cadmium, nikkel og bly i prøver fra haveforeningerne generelt på niveau med resultaterne fra Overvågningssystemet, og der blev kun fundet signifikant (P<0,05) højere koncentration af bly i blommer fra Kalvebod (10 µg/kg) end i markedsførte blommer (<8 µg/kg). Niveauet af cadmium var numerisk lidt højere i blommer fra samtlige haveforeninger end i prøver fra Overvågningssystemet, mens niveauet af nikkel var lavere, men forskellene var ikke statistisk signifikante. Endvidere var der ikke signifikante forskelle mellem prøverne fra haveforeninger med forskellig forureningsgrad.

I hyldebær (tabel B2.4) var der, som omtalt i afsnit 10.4, forhøjet niveau af cadmium i prøver fra alle grupper af haveforeninger, men ikke signifikante forskelle mellem haveforeningsgrupperne. Nikkelniveauet var ikke signifikant højere og blyniveauet var lavere i prøver fra haveforeningerne end i prøver fra Overvågningssystemet.

Der kunne altså ikke påvises stigende koncentrationer af metaller i afgrøderne med stigende koncentrationer i jorden.

10.6 Bær fra buske

Resultaterne af analyser af bær fra buske (brombær, ribs, solbær, stikkelsbær og jostybær) er opsummeret i tabel 10.6, og der er kun i et enkelt tilfælde fundet en højere middelværdi af koncentrationer i prøver fra stærkt forurenede haver end i markedsførte bær (bly i ribs og solbær, tabel B2.6).

For stikkelsbær (tabel B2.7) er variationen i data fra Overvågningssystemet (Jørgensen et al. 2000) generelt meget stor, og der er ikke fundet signifikante forskelle mellem resultater fra undersøgelsen og data fra Overvågningssystemet omend niveauerne for nikkel og bly er højere i prøver fra de forurenede haveforeninger end i markedsførte frugter og bær.

I brombær (tabel B2.5) er niveauet af både cadmium og nikkel lavere i prøver fra undersøgelsen end i markedsførte bær, og det forhøjede blyniveau er ikke statistisk signifikant (P<0,05).

Resultaterne tyder således på, at der for bærprøverne ikke kan påvises forøget nikkel- eller cadmiumindhold som følge af jordforurening. Blyindholdet i ribs og solbær er muligvis forhøjet på forurenet jord. Der var dog kun meget få prøver af disse bær, hvorfor betimeligheden af anvendelse af statistiske metoder som t-test kan diskuteres. Med henblik på at identificere eventuelle tendenser blev data for blykoncentrationer i bær fra undersøgelsen derfor vurderet ud fra overvejelser om hyppighed af prøver fra lavt eller stærkt forurenede haveforeninger i forskellige grupper.

Der var analyseret i alt 25 brombærprøver. Sammenligning af resultaterne med Overvågningssystemets data for hindbær viste ikke nogen entydig fordeling af resultaterne, idet blykoncentrationen i flertallet af prøverne fra København var mellem Overvågningssystemets middel- og maksimumværdier. Der var dog en klar tendens til, at brombær fra den lavt forurenede haveforening var de lavest forurenede.

Blandt de 22 andre bærprøver var der kun to prøver fra den lavt forurenede haveforening, så her var der ikke mulighed for at identificere eventuelle forskelle mellem haveforeningerne.

I tabel 10.7 er middel- og maksimumværdier af blykoncentrationerne for alle bærprøver fra forurenede haveforeninger vist sammen med tilsvarende værdier fra Overvågningssystemet.

Tabel 10.7
Bly i bær. Bly-koncentrationer i prøver fra forurenede haveforeninger i København sammenlignet med Overvågningssystemets (OS) data for brombær, ribs, solbær og stikkelsbær. Enhed: µg bly/kg vådvægt

1: Data fra hindbær
2: Vægtet middelværdi

Tabel 10.7 viser, at middelværdierne for bær fra forurenede haveforeninger er højere end middelværdierne fra Overvågningssystemet, om end der er tale om små numeriske forskelle. For ribs og solbær er maksimalværdierne af de to datasæt af samme størrelsesorden, idet de højeste blykoncentrationer er fundet i ribs i overvågningssystemet, men i solbær i undersøgelsen.

Bær på buske er dyrkningsmæssigt sammenlignelige med frugt og bær fra træer, da buskene stort set bare står i jorden. Eksponeringsmæssigt er de en mellemting mellem grøntsager og frugt og bær fra træer. Lavtsiddende bær kan være udsat direkte for jordstænk. Både lavt- og højtsiddende bær kan være eksponeret for jordstøv i tørre perioder. I undersøgelserne er der så vidt muligt indsamlet bær, der ikke var synlig jord på. Bærrene fra de Københavnske haver var ikke væsentligt tilsmudsede med jord ved ankomsten til laboratoriet. Fordelingen af blyforureningen i de københavnske bærprøver kunne ikke relateres entydigt til forureningsniveauet i de haveforeninger, de kom fra – specielt ikke for brombær, hvoraf der var flest prøver. Der var dog en tendens til et forhøjet blyniveau i bær fra forurenede haveforeninger. Denne kan tilskrives et forhøjet blyniveau i støv.

Resultaterne fra undersøgelsen indgår i den humantoksikologiske vurdering i afsnit 13, idet resultaterne for frugt og bær fra haveforeningen Kalvebod anvendes ved indtagsberegningerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |