| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt

11. PAH-forbindelser i frugt, Skagen - metoder

11.1 Valg af lokalitet

Eksponeringen af frugt og bær for PAH-forbindelser sker primært fra luften, når der ikke er tale om direkte eksponering for jorden ved f.eks. regnstænk eller ophvirvlet støv. Undersøgelser, hvor grøntsager har været dyrket i forurenet jord, viser klart, at en eventuel optagelse fra jorden med efterfølgende transport til de overjordiske plantedele, er ubetydelig i forhold til optagelse fra luften. Indhold i planter, korreleret til indholdet i jorden kan ikke konstateres på grund af forurening som følge af atmosfærisk deposition (Wild et al. 1992, O’Connor et al. 1991) – selv ikke for de relativt vandopløselige naphthalen, acenaphthen og fluoren (Wild & Jones 1992). Andre undersøgelser (f.eks. Wagrowski & Hites 1997) påviser tydelig korrelation mellem atmosfærisk belastning og indhold i planter af PAH-forbindelser, specielt de tungere. Tyske undersøgelser med grøntsager og korn, dyrket i jord, der var spiket med ¹⁴C-mærkede stoffer (Trapp et al. 1998), støtter denne konklusion, idet optagelse af de lettere PAH-forbindelser dog kunne påvises i grøntsager, der var stærkt eksponeret for jord, der sprøjtede op på bladene.

I Købehavnsområdet er den atmosfæriske belastning med PAH-forbindelser høj (fluoranthen og pyren i niveau’er på 0,8-1,5 ng/m³, benzo(b+j+k)fluoranthen på 1,6-2,6 ng/m³, benzo(e) samt –(a)pyren og indeno(1,2,3-cd)pyren på 0,3-1,4 ng/m³ i sommerperioden). Dette er 13-22 gange så høje koncentrationer af de tunge PAH’er (benzo(e)pyren, benzo(a)pyren og indeno(1,2,3-cd)pyren) som målt på Anholt i sommerperioden, mens det kun er 5-6 gange højere end Anholt-værdierne for fluoranthen (Nielsen et al. 1995).

På baggrund af den relativt høje atmosfæriske belastning i Københavnsområdet blev det anset for usandsynligt, at der skulle kunne opnås resultater af PAH-analyser af frugtprøver fra Københavnsområdet, der kunne korreleres til indhold i jorden – specielt for de tungere forbindelser som benzo(a)pyren, og benzo(b+j+k)fluoranthen, for hvilke der er fastsat humantoksikologisk baserede jordkvalitetskriterier.

Det var derimod muligt, at prøver taget i områder af landet med lav luft-eksponering (som Anholt) ville kunne afspejle indholdet af PAH-forbindelser i jorden - dog næppe de tungere PAH-forbindelser, der ikke optages og transporteres fra rødderne til overjordiske plantedele (frugt og bær). Selv fluoranthen er så lipofilt (log K_ow = 5,16 (LOGKOW)), at det ikke er sandsynligt, at det optages fra forurenet jord og transporteres i planterne. Fra forurenet jord, der er afsat direkte på frugter eller bær i form af støv eller jordstænk, kan stoffer muligvis optages i skrællen.

For at undersøge, hvorvidt det var muligt at påvise optagelse af PAH-forbindelser fra forurenet jord i frugt og bær, blev det besluttet at gennemføre indsamling af frugt- og bærprøver i Skagen, hvor der er stærkt PAH-forurenede grunde, og hvor luftforureningen må formodes at være på et forholdsvis lavt niveau.

11.2 Forsøgsarealer, analysestrategi, antal prøver, stoffer

I Skagen blev der indsamlet frugt- og bærprøver fra to forurenede områder, Eratosvej og Ydunsvej, mens prøver fra ikke-forurende grunde blev indsamlet på en række lokaliteter. Der var ikke en egentlig indsamlingsstrategi, idet der simpelthen blev indsamlet så mange prøver som muligt fra forurenede grunde og et tilsvarende antal fra ikke-forurenede grunde.

Analysestrategien blev tilrettelagt parallelt med strategien for metal-analyser i prøver fra København: Først analyseredes sammenstukne prøver, hver bestående af et antal enkeltprøver fra forurenet jord og fra ikke-forurenet jord af hver afgrøde. Derefter blev der taget stilling til, hvorvidt nogen af enkeltprøverne skulle analyseres. Analyse af enkeltprøver blev dels iværksat for at undersøge, hvorvidt en lav koncentration i samleprøver kunne skjule en høj koncentration i en enkelteprøve, dels for at identificere enkeltprøver, der havde bidraget til en høj koncentration i samleprøven.

Som for undersøgelsen i Københavnsområdet, måtte prøveindsamlingen tilpasses de faktisk forekommende træer og buske.En oversigt over de indsamlede prøver er vist i tabel 11.1.

Tabel 11.1
Prøver af frugt og bær, indsamlet i Skagen 1999

Samleprøverne blev sammensat ved sammenligning af sum-PAH for hver gruppe grunde, hvorfra en afgrøde var indsamlet, således, at forureningsniveauet var af samme størrelsesorden for hver enkelt samleprøve. I tilfælde, hvor forureningsniveauet var så ensartet, at der ikke umiddelbart var basis for en sådan opdeling (f.eks. ikke-forurenede grunde), blev informationer vedrørende eventuel lokal atmosfærisk eksponering fra trafik inddraget.

De analyserede prøver er vist i tabel 11.2.

Tabel 11.2
Prøver af frugt og bær, der blev analyseret for PAH-forbindelser

Fra de forurenede grunde i Skagen forelå der analyseresultater for 15 PAH-forbindelser fra 30 grunde, hvorfra der er udtaget mellem to og fem jordprøver i to til tre dybder inden for den øverste meter. Der forelå ingen statistisk bearbejdning af disse resultater, som der gjorde for metalanalyserne fra de københavnske kolonihaver, ligesom det ikke var muligt at inddrage detaljer vedrørende grundenes indbyrdes beliggenhed.

En gennemgang af resultaterne viste, at de dominerende PAH-forbindelser i disse jordprøver var de samme som i de forurenede jorde, der blev anvendt i grøntsagsforsøget, hvorfor der blev analyseret for de samme stoffer i frugt som i grøntsager (acenaphthen, fluoranthen, benzo(b+j+k)fluoranthen, benzo(a)pyren og indeno(1,2,3-cd)pyren).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |