Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt

12. Resultat af frugtundersøgelsen i Skagen

12.1 Æble, pære blomme og hyben
12.1.1 Samleprøver
12.1.2 Enkeltprøver af æble
12.2 Stikkelsbær
12.3 Sammenfatning af resultater fra Skagen
12.4 Supplerende analyser af frugt- og bærprøver fra København


Analyseresultater af jordprøver fra de PAH-forurenede grunde i Skagen, hvor der er indsamlet frugt og bær, er samlet i bilag 2, tabel B2.9, hvor de viste data er middelværdier for hver enkelt grund af et antal prøver, taget i dybderne 0,1, 0,6 og 1 m.

Datasættet for jordanalyser fra Skagen er ikke i alle tilfælde komplet. For nogle grunde er kun værdierne for benzo(a)pyren medtaget.

Resultaterne af PAH-analyserne af frugt- og bærprøverne er samlet i bilag 2, tabel B2.10-B2.16 og vist i figur 12.1 og 12.2.

Figur 12.1
PAH-forbindelser (middelværdier) i frugt fra ikke-forurenede (IF) og forurenede (F) grunde i Skagen. SP = samleprøver, EP=enkeltprøver.

Figur 12.2
PAH-forbindelser (middelværdier) i stikkelsbær fra ikke-forurenede (IF) og forurenede (F) grunde i Skagen. SP = samleprøver, EP=enkeltprøver.

Af tabellerne B2.10-B2.16 fremgår det, at en del af analyseresultaterne er under detektionsgrænsen. Værdier for disse er opgivet fra analyselaboratoriet og er indgået i beregningerne.

Der er ikke målt hverken indeno(1,2,3-cd)pyren eller acenaphthylen i nogen af prøverne. For acenaphthylen kan forklaringen være analytiske problemer, da detektionsgrænsen var høj, og stoffet kan være fordampet under oplukning af prøverne.

Der er målt spor af indeno(1,2,3-cd)pyren i enkelte prøver, og de toppe, der ses i figur 12.1 og 12.2, er under detektionsgrænsen. Denne forbindelse bindes meget hårdt i jord og kan ikke forventes optaget og translokeret i planter. I grøntsagsundersøgelsen (afsnit 8.6) blev den kun målt i prøver fra forurenede parceller af rodfrugter med skræl, der havde været i tæt kontakt med jorden gennem hele vækstsæsonen.

Der foreligger ikke oplysninger om andre kilder til PAH-forbindelser i de pågældende frugter og bær. For eksempel er eventuel tilstedeværelse af skorstene fra brændovne og/eller røgovne ikke kendt, og det kan ikke udelukkes, at de konstaterede spor af indeno(1,2,3-cd)pyren i enkelte prøver kan stamme fra sådanne kilder.

Niveauerne af de øvrige PAH-forbindelser (fluoranthen, benzo(b+j)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen og benzo(a)pyren) er generelt lave sammenlignet med grøntsagerne. F.eks. lå middelværdierne for benzo(a)pyren i grøntsager fra den stærkt forurenede jord i intervallet 0,046-3 µg/kg vådvægt, mens det tilsvarende interval for frugter og bær fra forurenet jord var <0,018-0,045. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem målt indhold i frugterne og jordens forureningsgrad – om end der er tendens til, at niveauerne er lavest i prøver fra ikke-forurenede grunde.

12.1 Æble, pære, blomme og hyben

12.1.1 Samleprøver

I æble, pære og blomme (figur 12.1) samt hyben er de målte PAH-koncentrationer generelt lavere end i stikkelsbær med undtagelse af fluoranthen, der er målt i de fleste prøver af de fire frugter i niveauer fra 0,03 til 0,9 µg/kg. I en enkelt hybenprøve fra forurenet jord er der dog målt 8,2 µg/kg. (Hyben er ikke medtaget på figur 12.1 og 12.2, da det høje fluoranthen-niveau ville forrykke ordinaten, så resultaterne fra de øvrige PAH-forbindelser ikke ville kunne skelnes.).

Benzo(b+j+k)flouranthen er målt i de fleste prøver af blomme, pære og hyben med maksimum på 0,04 µg/kg.

Benzo(a)pyren (detektionsgrænse 0,018 µg/kg) er ikke konstateret i prøver af pære og blomme fra ikke-forurenede grunde, mens den er konstateret eller målt (0,02 µg/kg) i enkelte prøver fra forurenede grunde.

I æble er der ikke konstateret spor af benzo(a)pyren i tre ud af fire samleprøver fra forurenede grunde, men i begge de to prøver fra ikke-forurenede grunde (0,02 µg/kg i alle tre prøver, hvor det er målt).

I en enkelt hyben-prøve fra forurenet jord er der målt 0,05 µg/kg, mens benzo(a)pyren ikke kunne konstateres i de øvrige hybenprøver.

12.1.2 Enkeltprøver af æble

Der blev analyseret et antal enkeltprøver af æble for at få belyst, hvorvidt der i samleprøver med ikke-måleligt indhold af PAH-forbindelser (specielt benzo(a)pyren) indgik enkelte prøver med målelige koncentrationer.

Til analyser af enkeltprøver af æble blev der valgt æbler fra de to samleprøver fra de mest forurenede grunde. Der blev generelt fundet god overensstemmelse mellem niveauerne, fundet i samleprøver og i enkeltprøver (tabelB2.10-B2.11), omend der i enkeltprøverne blev fundet benzo(b+k+j)fluoranthen i lave koncentrationer, hvor disse forbindelser ikke havde kunnet måles i samleprøverne. En af enkeltprøverne, der indgik i samleprøve 2, havde et noget forhøjet indhold af samtlige målelige PAH-forbindelser. For benzo(a)pyren var det dog ikke så meget, at middelværdien af enkeltprøverne fra den pågældende samleprøve (nr. 1 i tabel B2.10) oversteg værdien for den oprindeligt analyserede samleprøve.

I æble sås der således ingen korrelation mellem koncentrationer af PAH-forbindelser i jorden og i frugterne. Den højeste koncentration af benzo(a)pyren (0,02 µg/kg) var fundet i to samleprøver fra ikke-forurenede grunde samt i samleprøven fra de mest forurenede grunde. Enkeltprøverne viste derimod de højeste koncentrationer af benzo(a)pyren (ca. 0,1 µg/kg) i en prøve fra jord med 7 mg/kg, mens prøver fra jord med ca. 10-14 mg/kg lå på 0,01 µg/kg.

12.2 Stikkelsbær

I stikkelsbær var indholdet af PAH-forbindelser generelt højere end i de øvrige frugter. Her blev der målt højere indhold af fluoranthen, benzo(b)- samt benzo(j+k)-fluoranthen og benzo(a)pyren i to af prøverne fra forurenede grunde.

I den første analyseserie af stikkelsbær indgik 5 samleprøver og en enkeltprøve. Sidstnævnte stammede fra den mest forurenede grund, der var stærkt forurenet både i overfladen (sum-PAH op til 425 mg/kg) og i en halv meters dybde (op til 161 mg/kg).

De højeste koncentrationer blev målt i enkeltprøven fra den mest forurenede grund. Benzo(a)pyren-koncentrationen i denne stikkelsbærprøve blev målt til 2,0 µg/kg. De øvrige prøver i denne analyseserie var samleprøver. I prøver fra forurenede grunde var benzo(a)pyren-koncentrationen 0,06-0,75 µg/kg, og der var ikke sammenhæng mellem forureningsniveauet i jord og stikkelsbær. I de to samleprøver fra ikke-forurenede grunde var benzo(a)pyren-koncentrationen 0,015 og 0,08 µg/kg.

Analysestrategien var baseret på, at der i tilfælde af høje koncentrationer blev iværksat analyse af de enkeltprøver, der havde bidraget til samleprøverne. Samtlige enkeltprøver af stikkelsbær blev derfor analyseret med henblik på at undersøge, om enkelte af prøverne bidrog mere til de målte niveauer end de øvrige.

Analyserne af enkeltprøver af stikkelsbær viste generelt væsentligt lavere PAH-niveauer, end der var fundet i samleprøverne (Tabel B2.15 og B2.16). Derfor blev de oprindeligt analyserede samleprøver ekstraheret og analyseret igen.

Resultaterne af den anden ekstraktion og analyse af materiale fra samleprøverne samt enkeltprøven fra den mest forurenede grund lå på et lavere niveau end resultaterne af første analyseserie, og de var på niveau med summen af PAH-koncentrationerne fra de enkeltprøver, samleprøverne var sammensat af. Koncentrationen i enkeltprøven var dog stadig højere end i de øvrige prøver. I enkeltprøven, hvor der var målt 2 µg/kg benzo(a)pyren i første analyseserie, blev der målt 0,12 µg/kg benzo(a)pyren i anden analyseserie.

Der var altså god overensstemmelse mellem resultaterne fra de to sidste analyseserier, mens den første lå på et væsentligt højere niveau. Laboratoriets resultater af dobbeltbestemmelser inden for den enkelte analyseserie viste god overensstemmelse mellem gentagne analyser. Genfinding i prøver af referencemateriale var mellem 52% og 116%; i langt de fleste tilfælde mellem ca. 80% og 100%.

Der kunne således ikke identificeres nogen analysebetingede årsag(er) til de forskellige resultater, men den første analyseserie af samleprøver var den første, laboratoriet gennemførte i projektet, og de afvigende resultater kunne skyldes, at der på det tidspunkt ikke var opnået rutine med ekstraktions- og analysemetoder. Resultaterne af de to sidste analyseserier anses derfor for at være de mest pålidelige.

Det blev undersøgt, hvorvidt det forhøjede niveau af PAH-forbindelser i stikkelsbærprøven fra den mest forurenede grund kunne skyldes jord i prøven, ved at fordelingen af PAH-forbindelserne i jord og stikkelsbær blev sammenlignet. Der var ikke overensstemmelse, idet der f.eks. var forholdsvis meget fluoranthen og benzo(b+j+k)-fluoranthen i jorden, mens det omvendte var tilfældet i stikkelsbærrene. Det kunne derfor ikke konkluderes, at prøven havde indeholdt bær, der var forurenet med jord. Det relativt høje niveau af PAH-forbindelser i denne ene prøve kan således ikke forklares ved tilstedeværelse af jord med høje forureningskoncentrationer.

12.3 Sammenfatning af resultater fra Skagen

Generelt var niveauet af de fundne PAH-koncentrationer i frugt- og bærprøverne fra Skagen lavt sammenlignet med grøntsagerne, dyrket i forurenet jord i København.. Enkelte prøver havde et forhøjet indhold af de målte stoffer, men der var ikke sammenhæng mellem graden af forurening og koncentrationsniveauerne i prøverne, om end der var en tendens til, at niveauerne var lavest i prøver fra ikke-forurenede grunde.

De fundne middelværdier af benzo(a)pyrenkoncentrationer i frugter og bær fra forurenet jord (<0,018-0,045 µg/kg vådvægt) og maksimumværdierne (0,02-0,12 µg/kg) kan sammenholdes med et litteraturbaseret baggrundsniveau for benzo(a)pyren i frugt på 0,02-0,04µg/kg. Resultaterne tyder ikke på, at benzo(a)pyrenkoncentrationerne i frugt og bær fra forurenede grunde er væsentligt højere end, hvad der må betragtes som et baggrundsniveau.

12.4 Supplerende analyser af frugt- og bærprøver fra København

Skagen blev valgt som lokalitet for indsamling af frugt og bær til PAH-analyser på grund af den formodet lave atmosfæriske deposition af PAH-forbindelser i forhold til Københavns-området (afsnit 11.1).

Til sammenligning med resultaterne fra Skagen blev der analyseret en række frugt- og bærprøver fra den lavt forurenede haveforening Brønshøjholm i København.

Der blev analyseret 6 enkeltprøver af hver af afgrøderne pære, blomme og brombær samt (de eksisterende) 2 prøver af ribs. Resultaterne af disse analyser er samlet i bilag 2, tabel 2B.18-20.

Som i prøverne fra Skagen kunne der i flertallet af prøverne ikke måles nogen af stofferne over detektionsgrænsen - bortset fra fluoranthen.

I pære og blomme kunne der ikke spores benzo(a)pyren i nogen af de analyserede prøver fra Brønshøjholm i København, hvor dette havde været tilfældet i nogle af pære- og æbleprøverne fra Skagen, og niveauet af fluoranthen var lavere i pære- og blommeprøver fra København end i pære- og æbleprøverne fra Skagen. PAH-koncentrationerne i frugterne fra København var således relativt lave.

I ribs og brombær fra København kunne der derimod konstateres benzo(a)pyren i samtlige brombær- og ribsprøver. I en enkelt brombærprøve blev koncentrationen målt til 0,24 µg/kg. For de seks brombærprøver og de to ribsprøver fra København var middelværdien af benzo(a)pyrenkoncentrationen henholdsvis 0,05 og 0,025 µg/kg.

Resultaterne af analyserne fra den lavt forurenede haveforening i København tydede således ikke på et bidrag fra atmosfærisk deposition af PAH-forbindelser til de større frugter (pære og blomme). De kunne tyde på, at bær fra buske kan have forhøjet indhold af benzo(a)pyren, der kunne stamme fra luften.