Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt
13. Humantoksikologiske vurderinger
I dette afsnit gennemgås beregninger af indtaget af tungmetaller og PAH-forbindelser med
kosten, samt en vurdering af den sundhedsmæssige betydning heraf.
13.1 Grundlaget for beregning af indtaget af metaller og PAH-forbindelser
Der er ved beregningerne anvendt forskellige metoder. Fødevaredirektoratets beregningsmetode muliggør en estimering af det totale indtag af tungmetaller ved konsum af hele kosten. Værdier for indholdet af tungmetaller i de enkelte varearter i kosten stammer især fra Overvågningssystemet (Jørgensen et al. 2000) og kombineres med oplysninger fra Kostundersøgelsen 1995 (Andersen et al. 1995) om danskernes daglige konsum af levnedsmidler. Ved at summere de enkelte bidrag fra samtlige levnedsmidler (varearter) fås et estimat af det samlede indtag af hvert af tungmetallerne. Det forøgede indhold af tungmetal i de afgrøder, der har været dyrket i forurenet jord medfører et merindtag af tungmetallet, hvis størrelse kan estimeres ved indsætning af de pågældende data i kostmodellen i stedet for det tilsvarende landsgennemsnitlige metalindhold i de samme afgrøder. PAH-beregningerne tager sigte på - for grøntsagernes vedkommende - at beregne merindtaget af benzo(a)pyren ved indtagelse af grøntsager, dyrket på forurenet jord, i forhold til grøntsager, dyrket på den i forsøget anvendte referencejord.
De to datasæt fremstår derfor ikke umiddelbart sammenlignelige. Den ene beregning repræsenterer som omtalt en total indtagsberegning, mens den anden for PAH-forbindelsernes vedkommende illustrerer et merindtag med de konkret eksponerede afgrøder. Det skal bemærkes, at grundlaget for både beregningerne og den sundhedsmæssige vurdering af data vedrørende henholdsvis metaller og PAH-forbindelser er meget forskelligt. For metallerne foreligger der resultater af Overvågningssystemet som danske normal-værdier, mens der for PAH-forbindelserne enten kan anvendes resultater af grøntsagsforsøget i reference-jord eller data fra andre lande. Med hensyn til den sundhedsmæssige vurdering af det estimerede indtag findes der for metallerne bly og cadmium etableret de såkaldte Provisional Tolerable Weekly Intake (PTWI) værdier (f.eks. WHO 1993), mens dette ikke er tilfældet for nikkel og PAH-forbindelserne.
PTWI-værdier er fastsat for at beskytte befolkningen mod sundhedsskadelige effekter. For bly er PTWI-værdien 25 µg/kg lgmv./uge og for cadmium 7 µg/kg lgmv./uge (lgmv. betyder legemsvægt). Overskrides disse værdier er der forøget risiko for, at man i de mest følsomme befolkningsgrupper kan konstatere skadelige effekter på sundheden. Det skal således bemærkes, at der ved fastsættelse af størrelsen af PTWI-værdierne for bly og cadmium ikke er indarbejdet nogen sikerhedsmargin i forhold til et niveau, hvor der er konstateret effekter. For nikkel foreligger ikke nogen PTWI-værdi, og indtagelsen af nikkel er derfor sat i relation til den beregnede nikkelindtagelse ifølge Overvågningssystemet 1992-1997 (Jørgensen et al., 2000). Denne indtagelse svarer til landsgennemsnitlige forhold uden nogen særlig forurening af frugt og grøntsager. Nikkelindtagelse via kosten kan være et problem for personer, der i forvejen er sensibiliseret ved en kontaktallergi, og som derfor har risiko for en allergisk reaktion. Personer, der ikke i forvejen er sensibiliseret, vil ikke kunne påvirkes ved indtagelse af nikkel via kosten.
13.2 Fælles beregningsgrundlag og -metoder
Beregninger af såvel tungmetal som af PAH-indtaget bygger på en kostmodel, der er udviklet af Fødevaredirektoratet på basis af kostundersøgelsen 1995 (Andersen et al. 1995) og suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse fra 1987. Kostundersøgelsen har givet data for fordelingen af 1837 voksne danskeres konsum af ca. 207 levnedsmidler (varearter). Kostmodellen beskriver danskernes sædvanlige og daglige forbrug af levnedsmidler. Kolonihaveejeres eventuelt særlige kostmønstre, der kan tænkes at omfatte et større konsum af grøntsager og frugt i en begrænset periode (høstsæsonen), kan ikke udledes af Kostundersøgelsen og er derfor ikke lagt til grund ved beregningen af indtagelsen af forureningerne. Det er forudsat, at indtagelse af alle de afgrøder, der indgår i beregningerne over merindtag (tabel 13.1), er af afgrøder, dyrket på forurenet jord. Da de færreste dyrker alle afgrøder selv, giver denne forudsætning et højt estimat.
Den konstaterede jordforurening kan påvirke forureningsniveauet i de varearter af grøntsager og frugt, der dyrkes i kolonihaver. De gennemførte dyrkningsforsøg har imidlertid ikke omfattet alle varearter blandt frugt og grøntsager, der kan tænkes dyrket lokalt. For at undgå risikoen for underestimering af indtaget af forureningerne er de fundne metalkoncentrationer i de dyrkede afgrøder forudsat også at forekomme i visse andre afgrøder med sammelignelige vækst- og eksponeringsforhold. Herved opnår man tilnærmede værdier for forureningskoncentrationen i så mange varearter i kostmodellen som muligt, jf. tabel 13.1.
Ved beregning af indtagelsen af tungmetaller sker dette som ovenfor nævnt for hele kosten, altså også med de levnedsmidler, der ikke er påvirket af forureningen. Det er de levnedsmidler, man køber i handelen og som ikke indeholder et forhøjet indhold af forureninger. Denne beregningsmetode er valgt, fordi PTWI-værdien gælder for tungmetalindtaget via samtlige levnedsmidler, vand og eventuelt spist jord (børn).
Tabel 13.1
Oversigt over analyserede afgrøder, analyseresultaternes anvendelse for
andre afgrøder samt det samlede, gennemsnitlige konsum heraf.
| Tungmetalindholdet er analyseret i: | Analyseresultat er indsat for følgende varearter i kostmodellen (Kostundersøgelsen, 1995) | Konsum |
| Salat | Salat, grønkål, kinakål, spinat | 7 |
| Bønne | Bønne | 2 |
| Kartoffel med og uden skræl | Kartoffel | 126 |
| Gulerod med og uden skræl | Gulerod, selleri, radise (PAHer) | 27 |
| Radise | Gulerod, selleri (metaller)* | 27 |
| Pære med skræl | Pære, æble | 49 |
| Blomme | Blomme, kirsebær | 2 |
| Hyldebær | Hyldebær | <1 |
| Ribs+solbær; brombær | Ribs, solbær | <1 |
| Jostybær+stikkelsbær | Hindbær, stikkelsbær | 1 |
| Hasselnød | Hasselnød | <1 |
* se afsnit 13.3.1
Det skal bemærkes, at forsøgets resultater for tungmetalindhold i gulerødder ikke er benyttet ved estimering af bidraget fra gulerødder til det samlede tungmetalindtaget via kosten. Dette skyldes, at de forholdvis få høstede gulerodsprøver (n=4) var meget dårligt udviklede og udviste en stor variationsbredde i deres tungmetalindhold, selv om de var dyrket i jord fra samme lokalitet (se afsnit 8.5.1). Der var desuden en risiko for, at de små gulerødder indeholdt en højere koncentration af tungmetaller end veludviklede produkter. I konsekvens heraf er der - som anført i tabel 13.1 - for gulerødder benyttet tungmetalværdier for radise.
Det anførte konsum af grøntsager og frugt i tabel 13.1 udgør i alt 214 g/dag svarende til 53 % af det samlede gennemsnitlige grøntsags- og frugtkonsum på 403 g/dag (Andersen et al. 1995). Det ses, at konsumet af kartofler, æbler/pærer samt gulerødder udgør langt den største andel af konsumet af de undersøgte afgrøder. De grøntsager, der indgår i Kostundersøgelsen 1995, men som ikke er medregnet som forureningsbelastede afgrøder i indtagsberegningen (jf. tabel 13.1), er gengivet i Bilag 3. De pågældende varearter bidrager altså til det samlede tungmetalindtag svarende til deres normale tungmetalindhold, der kendes fra Overvågningssystemet (Jørgensen et al. 2000). Da visse af de i bilag 3 anførte afgrøder kan dyrkes i private haver, er der en risiko for en underestimering af deres bidrag til det samlede tungmetalindtag.
Voksnes konsum af levnedsmidler er bedre beskrevet i Kostundersøgelsen end små børns. Imidlertid påkalder børns indtagelse af især bly og benzo(a)pyren sig særlig interesse på grund af disse stoffers mulige skadevirkninger på børn. Antages børn at have stort set samme kvalitative kostsammensætning som voksne, hvilket Kostundersøgelsen 1995 giver belæg for, kan børns gennemsnitlige indtag af bly og benzo(a)pyren estimeres med udgangspunkt i beregningerne for voksnes gennemsnitlige indtag af stofferne. Der er gjort følgende forudsætninger:
 | Kostundersøgelsens voksne gennemsnitsperson vejer 72 kg og spiser 10 MJ/dag. |
| Et 2-års barn vejer 15 kg og har et estimeret energibehov på 5,9 MJ/dag. |
Barnets gennemsnitlige blyindtag beregnes således som 5,9/10= 59 % af de voksnes. Disse forudsætninger er ligeledes benyttet ved beregningerne for merindtag af PAH-forbindelser som vist i tabel 13.2
Tabel 13.2
Indtagsværdier for voksne og børn (2 år), anvendt ved PAH-beregningerne.
| Afgrøde | Gruppe |
Gennemsnit |
95 percentil |
| Gulerødder | Voksne |
25 |
85 |
| Kartofler | 126 |
290 |
|
| Squash | 1,5 |
10 |
|
| Bladgrønt | 6,7 |
23 |
|
| Gulerødder | Børn, 2 år |
15 |
50 |
| Kartofler | 76 |
171 |
|
| Squash | 0,9 |
6 |
|
| Bladgrønt | 4,0 |
14 |
Ved at multiplicere de fundne koncentrationer af PAH-forbindelser og tungmetaller i frugt
og grøntsager fra undersøgelsen med forbruget af de enkelte afgrøder og derefter
summere, er det muligt at beregne indtagelsen af PAH-forbindelser ved konsum af de
pågældende afgrøder.
13.3 Indtaget af metaller med kosten, herunder afgrøder fra undersøgelsen
13.3.1 Resultater og diskussion
Resultaterne af indtagsberegningerne fremgår af tabel 13.3-13.7. Beregningerne er gennemført under forudsætning af to belastningssituationer. Den første situation belyser tungmetalindtagelsen med grøntsager med de gennemsnitlige og de maksimalt fundne tungmetalkoncentrationer i de dyrkede afgrøder i Valbyparkjorden. Da blyforureningen i jorden fra Valbyparkjorden (1000 mg/kg) ligger over afskæringskriteriet (400 mg/kg) må de fundne tungmetalindhold i de dyrkede grøntsager antages at være blandt de højest mulige for den pågældende jordtype. For frugterne er benyttet resultater for tungmetalindhold fra den geografisk nærliggende Kalvebod kolonihave, hvor blyniveauet i jorden er på 600 mg/kg.
Den anden belastningssituation estimerer tungmetalindtaget via grøntsager dyrket i jord med et tungmetalindhold svarende til Miljøstyrelsens afskæringsværdier, der for bly, cadmium og nikkel er henholdsvis 400 mg/kg, 0,5 mg/kg og 30 mg/kg jord. Grøntsagernes tungmetalindhold er for disse koncentrationer af tungmetallerne i jorden beregnede ved regressionsanalyse, som beskrevet i afsnit 8.5.3.
De fundne koncentrationer af flere af tungmetallerne i rodafgrøderne afhænger af, om disse er med eller uden skræl. Den direkte kontakt mellem dyrkningsjorden og afgrøden kan således føre til en betydelig overfladeforurening af kartofler og gulerødder. Da disse varearter kan spises både med og uden skræl, afhænger det beregnede tungmetalindtag af, om der benyttes data for tungmetalindhold svarende til ikke-skrællede eller skrællede produkter. Desværre var de høstede gulerødder, som nærmere omtalt i afsnit 8.5, meget ringe udviklet og de fundne tungmetalindhold (jf. tabel 8.2 - 8.4) variable og muligvis urealistisk høje. Det blev derfor besluttet at benytte tungmetalværdier for radiser ved beregningen af indtaget af tungmetalbidraget fra skrællede gulerødder. I modsætning hertil var kartoflerne normalt udviklede, hvorfor indtagsberegninger kunne udføres såvel for skrællede som for ikke-skrællede produkter.
13.3.2 Bly
Blyindtaget med kosten er estimeret efter retningslinierne beskrevet i afsnit 13.2 og 13.3.1. Ved beregningen af blyindtaget fra afgrøder dyrket i forurenet jord er der benyttet blyindhold i kartofler med skræl. For den tilsvarende beregning baseret på overvågningssystemets resultater ("Overvågningssystemet, 3. periode"), er benyttet blyindhold for kartofler uden skræl, idet blyindholdet i kartofler med skræl ikke er undersøgt i Overvågningssystemet.
Tabel 13.3
Blyindtag med hele kosten for voksne med et gennemsnitligt, samt 90 og 95
percentil konsum.
| Belastnings- situation |
Gennem- |
Gennem- |
% PTWI |
90 Per- |
95 Per- |
µg/dag |
µg/kg lgmv./dag |
µg/kg lgmv./dag |
|||
| Overvågningssystemet, 3. periode1) | 18 |
0,25 |
7 |
0,35 |
0,39 |
| Valby, gns. indhold2) | 54 |
0,75 |
21 |
1,15 |
1,33 |
| Valby, maks. indhold2) | 67 |
0,93 |
26 |
1,47 |
1,74 |
| Afskæringsværdi, gns. 2) | 42 |
0,58 |
16 |
0,88 |
1,01 |
| Afskæringsværdi, 95% øvre2) | 48 |
0,67 |
19 |
1,01 |
1,17 |
1)
Der er benyttet data for blyindhold i kartofler uden skræl. 2) Der er benyttet data for blyindhold i kartofler med skrælResultaterne i tabel 13.3 viser et markant forøget blyindtag for voksne ved konsum af afgrøder dyrket i begge de anførte belastningssituationer i sammenligning med afgrøder med blyindhold svarende til Overvågningssystemet.
Forskellen på blyindtaget svarende til "Overvågningssystemet" og "Valby, gns.indhold" er på 36 m g/dag. Ved indsætning i kostmodellen af værdier for blyindhold i kartofler uden skræl viser det sig, at 75% af forskellen (=27 m g/dag) skyldes det høje blyindhold i kartofler med skræl. Det store enkeltbidrag til blyindtaget fra kartofler fremkommer som følge af et højt konsum på 126 g/dag i kombination med et betydeligt blyindhold i kartofler med skræl. Bidraget fra kartofler til det samlede blyindtag med kosten kan næsten elimineres ved skrælning af kartoflerne, idet blyindholdet i kartofler uden skræl er meget lavt (jf. tabel B1.7). Den resterende forskel i blyindtag ned til "Overvågningsystemet" skyldes merindholdet i afgrøderne dyrket i den forurenede jord.
Den beregnede 95 percentil for indtaget af bly ("Valby, maks. indhold") i tabel 13.3 er på 1,7 m g/kg lgmv./dag, hvilket svarer til 48 % af PTWI for en person på 72 kg legemsvægt. Dette indtagsestimat repræsenterer "worst case" i undersøgelsen. Enkeltpersoner, hvis forbrug af levnedsmidler svarer til 95 percentilen i konsumfordelingen vil ofte have en større kropsvægt end personer med et gennemsnitligt kostforbrug. Herved vil det høje blyindtag udtrykt i procent af PTWI antage en mindre værdi, fordi PTWI størrelsens enhed er m g per kg legemsvægt.
Der er ligeledes i tabel 13.3 anført det estimerede gennemsnitlige og øvre blyindtag med afgrøder dyrket i jord med et blyindhold på 400 mg/kg svarende til afskæringsværdien. Det fremgår, at blyindtaget i denne situation er noget mindre end det beregnede for Valbyparken, og udgør gennemsnitligt 16 % af PTWI-værdien.
Tabel 13.4
Blyindtag for et 2-års barn (15 kg) med et gennemsnitligt kostkonsum) under
anvendelse af blyindhold i kartofler henholdsvis med og uden skræl. De øvrige bidrag til
det samlede blyindtag med kosten for en given belastningssituation er uforandret.
| Belastnings- situation |
kartofler |
kartofler |
||||
µg/ |
µg/kg lgmv./dag |
% PTWI |
µg/ |
µg/kg lgmv./dag |
% PTWI |
|
| Overvågnings- systemet, 3. periode |
|
Kendes ikke |
|
11 |
0,7 |
20 |
| Valby, gns. indhold | 32 |
2,1 |
59 |
16 |
1,1 |
30 |
| Valby, maks. indhold | 40 |
2,6 |
74 |
18 |
1,2 |
34 |
| Afskærings- værdi, gns. |
25 |
1,7 |
47 |
13 |
0,9 |
25 |
| Afskærings- værdi, 95% øvre |
28 |
1,9 |
52 |
14 |
1,0 |
27 |
Børns gennemsnitlige blyindtag med samme forholdsmæssige kostsammensætning som voksne
fremgår af tabel 13.4. Der er gennemført en beregning for såvel kartofler med skræl
som kartofler uden skræl i de to samme belastningssituationer ("Valby" og
"Afskæringsværdi") som for voksne. Resultaterne viser, at børns blyindtag med
kosten ("Valby, gns. indhold") ligger på godt halvdelen af PTWI under brug af
gennemsnitlige blyindhold i de dyrkede afgrøder, herunder brug af blyindhold i kartofler
med skræl. Benyttes derimod de fundne maksimumværdier for blyindhold i afgrøderne
("Valby, maks. indhold) udgør blyindtaget ca. ¾ af PTWI.
Til illustration af skrælningens betydning for børns blyindtag er der ligeledes i tabel 13.4 beregnet et indtag, der modsvarer konsum af kartofler uden skræl. Beregningerne viser, at indtaget herved er halveret, hvilket alene skyldes effekten af skrælning af kartoflerne. Ved sammenligning med børns blyindtag ved konsum af afgrøder svarende til "Overvågningssystemet, 3. periode" viser de gennemførte beregninger et merindtag på 5-7 % af PTWI ved konsum af afgrøder dyrket i jord, der er blyforurenet svarende til afskæringsværdien. I den værst tænkelige forureningssituation svarende til "Valby" udgør merindtaget 10-14 % af PTWI. Imidlertid ligger blyindholdet i denne jord over afskæringsværdien, hvorfor denne jord ikke bør benyttes til f.eks. dyrkning af afgrøder.
Specielt for børn gælder det, at blyindtaget via kosten bør ligge noget under PTWI-værdien. Dette skyldes, at der må påregnes bidrag fra øvrige kilder til den totale belastning med stoffet, bl.a. ved indtagelse gennem munden af blyholdigt jord og støv. Man har ikke kunnet fastsætte nogen eksakt nedre tærskelværdi for fravær af sammenhæng mellem blyeksponering og børns intellektuelle udvikling. Ved den seneste vurdering foretaget af FAO/WHO i 1999 blev det konkluderet, at den nuværende indtagelse af bly med fødevarer har en negligerbar effekt på børns intellektuelle udvikling (FAO/WHO 2000). I denne sammenhæng vil den i tabel 13.4 estimerede forøgelse af blyindtagelsen fra 20 % til 25-27 % af PTWI være uden sundhedsmæssig betydning.
Det er på denne baggrund tilrådeligt, at afgrøder dyrket i jord med et blyindhold svarende til afskæringskriteriet skylles og skrælles inden konsum, for på denne måde at reducere afgrødernes blyindhold og dermed deres bidrag til den samlede belastning mest muligt.
Det fremgår af tabel 13.4 at der for børn, i modsætning til voksne, ikke er beregnet 90 og 95 percentiler for blyindtaget med kosten. Dette skyldes, at der i Kostundersøgelsen fra 1995 foreligger for få oplysninger om variationen i de 2 årige børns kostmønster for at tillade en sådan beregning. En omregning fra de høje percentiler for voksnes blyindtag til børns blyindtag baseret på energiindtagelsen i lighed med, hvad der er gennemført i gennemsnitssituationen kan heller ikke forsvares. Dette skyldes manglende viden om, hvorvidt man kan regne med et simpelt forhold i energiindtagelsen mellem voksne og børn for de høje fraktiler i energiindtaget.
13.3.3 Cadmium
Beregningerne af cadmiumindtaget er samlet i tabel 13.5.
Tabel 13.5
Cadmiumindtag med hele kosten for voksne med et gennemsnitligt, samt 90 og 95
percentil konsum.
| Belastnings- situation |
Gennem- |
Gennem- |
% |
90 Per- |
95 Per- |
µg/dag |
µg/kg lgmv./dag |
µg/kg lgmv./dag |
|||
| Overvågnings- systemet, 3. periode1) |
17 |
0,2 |
24 |
0,3 |
0,4 |
| Valby, gns. indhold2) | 15 |
0,2 |
21 |
0,3 |
0,3 |
| Valby, maks. indhold2) | 15 |
0,2 |
21 |
0,3 |
0,3 |
| Afskærings- værdi, gns. 2) |
15 |
0,2 |
21 |
0,3 |
0,3 |
| Afskærings- værdi, 95% øvre2) |
16 |
0,2 |
22 |
0,3 |
0,3 |
1)
Der er benyttet data for blyindhold i kartofler uden skræl. 2) Der er benyttet data for blyindhold i kartofler med skrælResultaterne i tabel 13.5 viser, at voksnes indtag af cadmium via konsum af afgrøder fra Valbyparken er på samme niveau som ved konsum af afgrøder med et cadmiumindhold svarende til Overvågningssystemets resultater. Der er altså ikke tegn på, at afgrøderne er belastet mere end afgrøder dyrket under landsgennemsnitlige forhold. I modsætning til bly, påvirker skrælning af kartofler ikke cadmiumindtaget nævneværdigt. Dette skyldes, at cadmium er ligeligt fordelt mellem skræl og kartoffel (tabel B1.6–6). Det beregnede cadmiumindtag via afgrøder dyrket i jord med et cadmiumindhold på afskæringsværdien ligger som vist i tabel 13.5 tæt på indtaget i de andre belastningssituationer. I alle tilfælde ligger cadmiumindtaget via kosten under PTWI-værdien.
Tabel 13.6
Cadmiumindtag for et 2-års barn (15 kg) med et gennemsnitligt kostkonsum
under anvendelse af cadmiumindhold i kartofler henholdsvis med og uden skræl. De øvrige
bidrag til det samlede cadmiumindtag med kosten for en given belastningssituation er
uforandret
| Belastnings- situation |
kartofler med skræl |
kartofler uden skræl |
||||
µg/dag |
µg/kg lgmv./dag |
% PTWI |
µg/dag |
µg/kg lgmv./dag |
% PTWI |
|
| Overvågningssystemet, 3. periode | Kendes ikke |
10 |
0,7 |
70 |
||
| Valby, gns. indhold | 9 |
0,6 |
60 |
9 |
0,6 |
60 |
| Valby, maks. indhold | 9 |
0,6 |
60 |
9 |
0,6 |
60 |
| Afskæringsværdi, gns. | 9 |
0,6 |
59 |
|||
| Afskæringsværdi, 95% øvre | 9 |
0,6 |
63 |
|||
Børns indtag af cadmium er vist i tabel 13.6. Det beregnede indtag for de forurenede
jorde medfører et cadmiumindtag via kosten, der ikke overstiger det landsgennemsnitlige
indtag fra Overvågningssystemet. Tabellen viser desuden, at der ikke er forskel i
cadmiumindtaget ved konsum af kartofler med og uden skræl.
Generelt ligger befolkningens og især børns indtagelse af cadmium relativt tæt op mod PTWI-værdien for dette stof, såvel for beregninger baseret på Overvågningssystemet (70%) som på resultater fra denne undersøgelse (op til 63%). Det bør derfor tilstræbes, at belastningen af miljøet og dermed af levnedsmidlerne med dette stof minimeres.
13.3.4 Nikkel
Beregningerne af nikkelindtaget er samlet i tabel 13.5.
Tabel 13.7
Nikkelindtag med hele kosten for voksne med et gennemsnitligt, samt 90 og 95
percentil konsum.
| Belastnings- situation |
Gennem- |
% af OS |
90 Percentil |
95 Percentil |
µg/dag |
µg/dag |
µg/dag |
||
| Overvågningssystemet (OS), 3. periode1) | 160 |
100 |
232 |
270 |
| Valby, gns. indhold2) | 174 |
109 |
249 |
287 |
| Valby, maks. indhold2) | 181 |
113 |
258 |
297 |
| Afskæringsværdi, gns. 2) | 173 |
108 |
248 |
286 |
| Afskæringsværdi, 95% øvre2) | 179 |
112 |
256 |
296 |
1)
Der er benyttet data for blyindhold i kartofler uden skræl. 2) Der er benyttet data for blyindhold i kartofler med skrælIndtaget af nikkel er beregnet i tabel 13.7 for afgrøder fra Valbyparken og er desuden estimeret for afgrøder dyrket i jord med et nikkelindhold svarende til afskæringskriteriet på 30 mg/kg jord. Resultaterne viser, der ved konsum af afgrøderne i begge belastningssituationer kan konstateres en svag stigning i indtaget på omkring 10 % i sammenligning med den landsgennemsnitlige nikkelindtagelse kendt fra Overvågningssystemet. Dette vurderes at være uden negativ betydning for sundheden.
13.3.5 Andre sporelementer
Arsen
Forekomsten af arsen i dyrkningsjorden er ret beskeden, bortset fra i jord fra Valbyparken. Ifølge en tidligere publiceret indtagsberegning for arsen med kosten (Levnedsmiddelstyrelsen 1990) bidrager grøntsager og frugt med ca. 5 %, mens fisk og skaldyr dominerer indtaget med ca. ¾ af det totale indtag. Resultaterne for arsen i de dyrkede grøntsager viser, at indholdet heraf ikke er signifikant forhøjet i forhold til grøntsager dyrket i Referencejorden. Der er dog en tendens til lidt højere arsenindhold især i grøntsager dyrket i Valbyparkjorden. Det forøgede indtag af stoffet via konsum af lokalt dyrkede afgrøder vurderes således, set i sammenhæng med andre mere væsentlige kilder til arsen i kosten, som meget ringe.
Ved diskussionen af arsens mulige skadevirkninger skal der skelnes skarpt mellem det toksiske uorganisk arsen i modsætning til det mindre giftige organisk bundne arsen, der især stammer fra fisk og skaldyr. Selv om man konservativt antager at al arsen, der indtages via mad dyrket i det terrestriske miljø er uorganisk arsen, vil dette indtag udgøre mindre end nogle få procent af PTWI-værdien for uorganisk arsen på 15 m g/kg lgmv./uge. Der er altså rigelig afstand op til PTWI-værdien, således at de fundne arsenindhold i lokalt dyrkede afgrøder ikke vurderes at udgøre noget sundhedsmæssigt problem.
Chrom
Chrom er et essentielt grundstof for mennesker. Forekomsten af chrom i forsøgsjordene overskrider ikke i noget tilfælde afskæringskriteriet. Det kan desuden noteres, at de fundne kromindhold i afgrøderne, bortset fra i kartofler med skræl, er beskedne. Resultater fra Overvågningssystemet (Jørgensen et al. 2000) viser, at indtaget af chrom fra grøntsager og frugt udgør omkring 1/10 af totalindtaget fra alle kostkilder. Det vurderes, at stigningen i indtaget af chrom via de forureningsbelastede afgrøder er begrænset. Endelig skal det nævnes, at chrom i iltningstrinnet +6 (chromat) er en giftig chromforbindelse. Imidlertid regner man på grund af denne forbindelses ringe kemiske stabilitet ikke med, at chromat forekommer i biologisk materiale. Chrom i iltningstrinnet +3, der er stabilt, er essentielt for mennesker og man regner med, at der er en meget stor afstand fra det daglige indtag på ca. 50 m g/dag til det skadelige indtagsniveau (Mertz et al. 1994). Den forøgede indtagelse af chrom med afgrøder af lokal oprindelse vurderes derfor som uden skadelig virkning på mennesker.
Zink
Zink er et essentielt grundstof for mennesker. På trods af betydelige indhold af zink i forsøgsjordene, ligger indholdet af dette stof i afgrøderne på samme koncentrationsniveau som Overvågningssystemets værdier. Det normale indtag af zink via kosten blandt voksne er omkring 12 mg/dag og for småbørn omkring 11 mg/dag (Andersen et al. 1995). Ifølge Nordiske Næringsstofanbefalinger (1996) ligger den sikre overgrænse for voksnes zinkindtag på 45 mg/dag og for børn på 25 mg/dag. De foreliggende data fra dyrkningsforsøget viser, at disse anbefalede grænser ikke bliver overskredet.
Kobber
Kobber er et essentielt grundstof for mennesker. Dyrkningsjordenes indhold af kobber i undersøgelsen ligger bortset fra Valbyparkjorden inden for rådgivningsintervallet. For visse af de dyrkede afgrøder er kobberindhold forhøjet med en faktor 2-3 i forhold til Overvågningssystemsets værdier. Den danske normale indtagelse af kobber blandt voksne er 2.9 mg/dag (upublicerede data) (Andersen et al. 1995). Til sammenligning regnes det sikre øvre indtag for kobber at ligge på 10-12 mg/dag for voksne (WHO 1996). De fundne resultater for kobber i afgrøderne vurderes ikke at udgøre nogen sundhedsrisiko.
13.3.6 Konklusion
De gennemførte beregninger af tungmetalindtaget via hele kosten, herunder afgrøder dyrket i forurenet jord, viser at børns blyindtagelse ligger tættest på det foreløbigt fastsatte tolerable højeste indtag (PTWI). Spisning af afgrøder dyrket i jord med forhøjede blykoncentrationer (Valbyparkjord og Kalvebod) kan således medføre et blyindtag på ¾ af PTWI. Dette efterlader imidlertid kun en ringe margin til blyindtag fra andre kilder som f.eks. jordspisning. Kartofler uden skræl har imidlertid et langt lavere blyindholdet end kartofler med skræl. Ved skrælning af kartofler inden kogning opnår man således en kraftig reduktion i børns blyindtag, hvorved risikoen for overskridelser af PTWI minimeres. Det beregnede blyindtag med børns kost, herunder via afgrøder dyrket i jord med et blyindhold på afskæringsværdien (400 m g/g), vil udgøre 25 % af PTWI. Tilsvarende vil det beregnede blyindtag med afgrøder dyrket i jord med et blyindhold over afskæringsværdien i det værst tænkelige tilfælde (d.v.s. Valbyparkjorden) kunne udgøre ca 1/3 af PTWI. Børns blyindtag med en kost, der indeholder bly svarende til Overvågningssystemets resultater udgør 20 % af PTWI. Den beskedne øgning i blyindtag på 5 % af PTWI vil således efterlade lidt plads til blybidrag fra andre kilder end kosten. Følgende kostråd bør derfor altid følges: Såfremt man spiser afgrøder dyrket på blyforurenet jord med et blyindhold op til afskæringskriteriet skal man altid skylle og/eller skrælle disse inden tilberedning og eventuel kogning. De fundne indhold af de øvrige stoffer, cadmium, nikkel, arsen, chrom, zink og kobber adskiller sig ikke fra levnedsmidlers normale indhold. De estimerede indtag af grundstofferne med kosten er således ikke forøget i forhold til den normale kost.
13.4 Indtaget af benzo(a)pyren med grøntsager dyrket i forurenet jord
Fra dyrkningsforsøgene foreligger der PAH-analyser for seks forskellige PAH-forbindelser i gulerod (uskrællet og skrællet), kartoffel (uskrællet og skrællet), squash og salat (tabel B1.11).
I det følgende fokuseres på benzo(a)pyrenindhold (BaP) og –indtag, idet BaP er den PAH-forbindelse, der er bedst undersøgt i toksikologisk henseende, og da BaP-indholdet ofte anføres som indikator for en PAH-blandings sundhedsskadelige effekter. Krav til BaP-indholdet benyttes således ofte i forbindelse med grænseværdifastsættelse for PAH-forureninger i luft, jord og vand.
Ved beregning af merindtag af BaP sammenholdes middelværdien af BaP-indholdet i grøntsagerne dyrket i Referencejorden fra forsøget med gennemsnitligt BaP-indhold på 0,084 mg/kg i jorden (jordkvalitetskriterium: 0,1 mg/kg) med middelværdien af BaP-indholdet i grøntsager dyrket i forurenet Cometjord med gennemsnitligt BaP-indhold på 2,1 mg/kg (afskæringskriterie: 1 mg/kg). Merindholdet af BaP i grøntsager, dyrket på forurenet jord, ganges med afgrødeindtag af de enkelte afgrøder for både børn og voksne (gennemsnitsindtag og 95-percentilindtag for afgrøderne). Der er ikke foretaget beregninger for afgrøder, dyrket i Valbyparkjord (middelværdi for BaP-indhold i jord: 14,9 mg/kg), idet denne jord ligger væsentligt over afskæringskriteriet.
Tabel 13.8 og 13.9 viser merbidraget af BaP for afgrøder dyrket på Cometjord:
Tabel 13.8
Merindtag uden skrælning af afgrøder.
Merindtag, ng BaP/dag |
|||||
| Afgrøde | Forøget konc. i afgrøde ng/g* |
Barn |
Voksen |
||
| Gulerod m. skræl** | 1,4–0,01 = 1,39 |
20,9 |
76,5 |
36,1 |
129 |
| Kartofler m. skræl | 0,78–0 = 0,78 |
57,7 |
133 |
98,3 |
226 |
| Squash | 0,03–0,01 = 0,02 |
0,02 |
0,12 |
0,03 |
0,20 |
| Bladgrønt | 0,11-0,004 = 0,106 |
0,42 |
1,48 |
0,71 |
2,44 |
| I alt | 79,0 |
211 |
135 |
358 |
|
*BaP-niveauer i afgrøder fra Cometjord – BaP-niveauer i afgrøder fra
Referencejord
** gulerod = gulerod + radise + selleri
Tabel 13.9
Merindtag efter skrælning af afgrøder.
Merindtag af BaP/dag |
|||||
| Afgrøde | Forøget konc. i afgrøde ng/g** |
Barn |
Voksen |
||
| Gulerod u. skræl** | 0,08 – 0 = 0,08 |
1,20 |
4,40 |
2,08 |
7,44 |
| Kartofler u. skræl | 0,04 – 0 = 0,04 |
2,96 |
6,84 |
5,04 |
11,6 |
| Squash | 0,03 – 0,01 = 0,02 |
0,02 |
0,12 |
0,03 |
0,20 |
| Bladgrønt | 0,11- 0,004 = 0,106 |
0,42 |
1,48 |
0,71 |
2,44 |
| I alt | 4,60 |
12,8 |
7,86 |
21,68 |
|
*BaP-niveauer i afgrøder fra Cometjord – BaP-niveauer i afgrøder fra
Referencejord
** gulerod = gulerod + radise + selleri
Af tabellerne ses, at BaP bidraget mindskes betydeligt når gulerødder og kartofler skrælles. Før og efter skrælning var BaP-niveauerne i kartofler fra Cometjord henholdsvis 0,78 ng/g og 0,04 ng/g og for gulerødder henholdsvis 1,4 ng/g og 0,08 ng/g. Dvs. niveauerne ved skrælning for kartoffel og gulerod reduceres til ca. 1/20.
13.5 Vurdering vedrørende PAH-forbindelser i grøntsager
Da der savnes viden om det danske baggrundsniveau af PAH-forbindelser og BaP i grønt og frugt, kan der ikke umiddelbart angives en konkret acceptgrænse i forhold til de analyseresultater, der er fremkommet ved analyse af afgrøder dyrket på PAH-forurenet jord.
Data fra udenlandske undersøgelser viser, at indhold op til 0,1 m g/kg BaP i rodfrugter og 0,02-0,04 m g/kg i frugter næppe kan betragtes som afvigende fra almindelig baggrundskoncentration.
Niveauerne i gulerødder og kartofler (uskrællet) ligger således betydeligt over, hvad man må formode som baggrundsniveau, hvilket BaP-indholdet i grøntsager dyrket på referencejord også tydeligt indikerer.
13.5.1 Risikogruppe
Børn anses generelt af være mest udsat for jordforurening ved direkte udsættelse for jord (hudkontakt, jordspisning). I forbindelse med udsættelse med forurenede afgrøder må børn anses for at være mest udsatte, da børn forholdsmæssigt indtager en større mængde fødevarer end voksne jf. betragtningerne vedrørende energi-indtag ovenfor.
13.5.2 Børns BaP-eksponering
Der haves ikke data for BaP-udsættelsen af børn med føden, men en udsættelse på ca. ½ af udsættelsen for en voksen må anses for realistisk svarende til 50-1000 ng BaP pr dag ifølge undersøgelser refereret af Hattemer-Frey & Travis (1991) og Menzie et al. (1992).
13.5.3 BaP-udsættelse ved acceptgrænser i jord og vand
I forbindelse med fastsættelse af jordkvalitetskriteriet for følsom anvendelse på 0,1 mg BaP/kg er der regnet med at et barn på 10 kg i gennemsnit spiser 0,2 g jord pr dag svarende til dagligt indtag på 20 ng BaP. Denne tolerable BaP-dosis (svarende til 0,2 ng/ kg lgv/ d) svarer ifølge WHOs potensestimat i forbindelse med beregning af en grænseværdi i drikkevand til en 10-6 livstidsrisiko for cancer.
I det nye EU direktiv (Drikkevandsdirektivet) er der fastsat en grænseværdi for drikkevand på 0,01 m g BaP/l og på 0,1 m g/l for summen af PAH. Dette vil for et barn, der indtager 1 liter vand pr. dag, svare til et indtag på 10 ng BaP pr. dag.
13.5.4 Vurdering af indtag af forurenede afgrøder
I forbindelse med indtag af afgrøder fra forurenet Cometjord anslås, at børn i gennemsnit vil blive udsat for øget belastning med BaP på ca. 80 ng/d, forudsat der udelukkende indtages hjemmedyrkede afgrøder (især kartofler og gulerødder er betydende), og at disse ikke skrælles. For børn med særligt stort grøntsagsindtag (svt. 95-percentilen) er merindtaget beregnet til ca. 210 ng/d. Disse merindtag ligger væsentligt over, hvad man på baggrund af indhold i jord og vand svarende til de aktuelle grænseværdier vil tolerere som direkte BaP-bidrag fra disse medier.
Merindtaget kan reduceres betragteligt ved at skrælle kartofler og gulerødder, da det gennemsnitlige merindtag kan beregnes til ca. 5 ng BaP pr. dag, mens merindtaget ved højt grøntsagsindtag kan beregnes til ca. 12 ng BaP pr. dag. Disse mængder er af samme størrelsesorden, som man accepterer for merindtaget ved direkte udsættelse for jord og ved indtag af drikkevand. Merindtaget vil i realiteten være endnu lavere set over året, idet man må forvente, at konsum af hjemmedyrkede afgrøder kun dækker en mindre del af det årlige forbrug.
Cometjordens indhold af BaP er ca. 2 gange højere end afskæringskriteriet, hvorfor BaP-niveauerne i afgrøder dyrket ved afskæringskriteriet alt andet lige vurderes at ligger lavere.
13.5.5 Konklusion
I forbindelse med konsum af grøntsager dyrket i PAH-forurenet jord op til afskæringskriteriet vurderes indtag af kartofler og gulerødder at bidrage med størst BaP-bidrag. Ved indtag af uskrællede kartofler og gulerødder vurderes dette indtag uacceptabelt højt. Ved skrælning af kartofler og gulerødder nedbringes indhold af BaP betydeligt og indholdet vil være på niveau med hvad litteraturen opgiver som baggrundskoncentrationer. Merindtaget af BaP vil ved konsum af skrællede kartofler og gulerødder blive bragt ned på en størrelse (5-13 ng/d) som anses tolerabel i andre sammenhænge, hvor udsættelse med PAH og BaP søges begrænset. BaP-bidraget fra grøntsagerne vil i denne forbindelse kun udgøre en forholdsvis lille andel af den almindelige baggrundsbelastning med PAH og BaP, der for børn skønnes at ligge i intervallet 50 –1000 ng/ BaP/d.
Grundlaget for beregningerne er, at alle grøntsager rengøres grundigt inden konsum, idet indtag af små mængder vedhæftet jord vil kunne medføre en betydelig og uacceptabel forøget BaP-indtagelse.
13.6 Vurdering af BaP-indtag med frugt og bær fra Skagen
Da der savnes viden om det danske baggrundsniveau af PAH og BaP i frugt og bær, kan der ikke umiddelbart angives en konkret acceptgrænse i forhold til de analyseresultater, der er fremkommet ved analyse af frugt og bær dyrket på PAH-forurenet jord.
Data fra udenlandske undersøgelser viser, at BaP-indhold i intervallet 0,02-0,04 m g/kg i frugter næppe kan betragtes som afvigende fra almindelig baggrundskoncentration.
13.6.1 Bærbuske, stikkelsbær og hyben
Analyserne viser, at stikkelsbær dyrket på en af de sværere forurenede grunde (med op til 425 mg PAH/kg jord1, 29 mg BaP/kg jord; middelværdi af tre dybder = 13 mg BaP/kg jord) har indhold af BaP op til 0,12 ng/g. På nogle af de i forhold til dette mere moderat forurenede parceller (omkring 100 mg PAH/kg jord) er BaP-indhold i stikkelsbær fundet til 0,01 ng/g. Et niveau på 0,12 ng/g i stikklesbær må anses for et lettere forøget niveau.
For hyben er der fundet en koncentration på op til 0,05 ng/g BaP i en samleprøve, mens en anden samleprøve af hyben fra forurenet jord ikke indeholdt BaP. Det fundne indhold kan eventuelt skyldes jord i prøven, eller at der er optaget BaP i hyben-skallen fra jord, der har siddet på frugten under mod-ningen. Det kan på det foreliggende grundlag med et lettere forhøjet niveau i en samleprøve ikke udelukkes, at der har været en enkelt prøve med et uacceptabelt højt indhold af BaP.
Ud fra prøverne af stikkkelsbær og hyben vurderes det, at lettere forhøjede niveauer af PAH'er (BaP) kan forekomme i forbindelse med dyrkning på svært forurenet jord. Det er vanskeligt at vurdere, om niveauet skyldes optagelse eller adsorption af små vanskeligt afvaskelige partikler. For stikkelsbær og hyben vil tilsmudsning af bærrene på buskenes nederste grene kunne forekomme. På svært forurenede områder vil der trods rengøring på bær kunne sidde små jordpartikler, som p.g.a. den høje PAH-koncentration vil kunne medføre en betydeligt højere udsættelse end de aktuelle fund ovenfor angiver, idet man her ikke nødvendigvis har haft fat i de værste bær m.h.t. tilsmudsning samtidig med at laboratoriet har været omhyggelig med grundig rengøring, der sagtens kan overstige den almindelige borgers omhu ved rengøring af mange bær.
13.6.2 Frugttræer, æbler, pærer og blommer
Her ses for æbler værdier op til 0,1 ng/g BaP. Dette må betragtes som et lettere forhøjet niveau i forhold til et formodet baggrundsniveau på 0,02-0,04 ng BaP/g, men kan næppe anses for at være et ikke-tolerabelt niveau, da man må formode at de hjemmedyrkede blommer, æbler og pærer med op til tilsvarende BaP niveauer kun dækker en forholdsvis lille andel af det årlige konsum af frugt.
Ved indtag af æbler og pærer med et indhold på 0,1 ng BaP/ kg vil et barn, der gennemsnitligt spiser 29 g æbler og pærer pr. dag indtage ca. 3 ng BaP. Til sammenligning kan beregnes et indtag på 20 ng BaP for direkte eksponering med jord, der netop overholder jordkvalitetskriteriet på BaP på 0,1 mg/kg.
13.6.3 Konklusion
Ud fra de gennemførte analyser fra Skagen vurderes konsum af blommer, æbler og pærer dyrket på tjæreforurenede grunde ikke at medføre uacceptabel forøget eksponering med BaP.
Niveauet af BaP i bær (stikkelsbær og hyben) dyrket på tjæreforurenet jord vurderes som helhed ikke at være forskelligt fra rapporterede baggrundsniveauer i litteraturen. På grund af et enkelt meget afvigende prøveresultat kan det dog ikke udelukkes, at bær kan indeholde et uacceptbelt højt BaP-indhold. Ved de høje jordforureningsniveauer må det også tages i betragtning, at indtagelse af bær kan medføre en betydelig ekstrabelastning med BaP, såfremt disse ikke er fuldstændigt rengjorte for jordrester.
1 De her refererede værdier for total PAH er summen af 15 PAH-forbindelser, se evt.tabel B2.9