| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nye krav til leverandører til tekstilbranchen

2. Brandtex A/S

2.1 Hovedindtryk

Brandtex er en af Danmarks største tekstilvirksomheder, der udelukkende arbejder med design, forarbejdning og salg af damekonfektion.

En del af den nuværende produktion er ØKO-TEX 100, og man producerer også efter et særligt tysk ECO-TEX regelsæt, der er noget strammere. Man følger med interesse initiativet vedrørende Blomsten. Brandtex har behov for nogle klare indikationer fra nuværende eller potentielle kunder, før man engagerer sig i det store dokumentationsarbejde, som det vil kræve at opfylde EU-Blomsten.

2.2 Virksomhedsbeskrivelse

Brandtex blev etableret i 1935, og er i dag med en årlig omsætning på mellem 600 og 650 mio. kr. en af Danmarks største tekstilvirksomheder. Dertil er Brandtex koncernen er med en omsætning i 1999 på ca. 2,1 mia. en af Skandinaviens største.

Det er Brandtex´ vision at blive en af Europas største producenter af damekonfektion. Kerneforretningen er at sælge egen kollektion til detailhandlen, samt ordreproduktion til større kæder. Kernekompetencerne er koncentreret om design, kvalitets- og prisrelationen og ganske korte leveringstider.

Produktionen er baseret på indkøb af metervarer og tilbehør. Inden for de seneste ti år er syopgaverne først delvist overdraget fra egen dansk systue til lønsystuer i billigere lande, siden har man også selv investeret i egne systuer i fx Polen og Bulgarien.

For at sikre en større intern kapacitet til at diskutere tekstile kvalitetsforhold, samt dokumentation og tilpasning af leverandørernes produktion til fx miljøkrav, har man nu ansat en tekstilingeniør, der arbejder tæt sammen med indkøbsafdelingen.

2.3 Marked

Brandtex sælger sine produkter over det meste af Europa, hvor man har opbygget en række varemærker. Markedet har været rimeligt stabilt over de seneste år, og man begynder at åbne egne butikker i visse østeuropæiske lande.

Specielt til tyske kunder har man inden for de seneste 3 år oplevet et markant krav om, at produkterne skal være ØKO-TEX 100 certificerede. Herudover oplever man, at kunder fra flere forskellige lande forespørger om miljømærket tøj, eller om Brandtex kan overholde forskellige krav.

For Brandtex er det ikke muligt at tage selvstændige initiativer inden for miljø, hvis det betyder at produkterne ændrer priser. Dette skyldes primært, at Brandtex hos sine kunder er kendt for en kvalitets- og prisrelation, og den er det kun muligt at ændre på, hvis det opfylder specielle kundekrav.

2.4 Leverandører

De leverandører som Brandtex har inden for metervarer, er for ca. 10% vedkommende østeuropæiske, ca. 40 % fra Fjernøsten og ca. 50% fra EU. Udviklingen går imod en fortsat større andel af leverandører fra Fjernøsten. Man besøger med jævne mellemrum alle leverandører, primært for at opbygge tillid og bedre forretningsrelationer, men også for at udføre en vis kontrol af arbejdsmiljø, børnearbejde m.v.

Brandtex oplever det som forholdsvis vanskeligt at finde gode leverandører. Selv-om leverandørgruppen tilpasses kollektionens sammensætning, er det generelt set en forudsætning, at man har en stabil leverandørgruppe, for at få leveret de kvaliteter man forventer. De fjernøstlige leverandører er generelt billigere end europæiske, men kvaliteten på produkterne kan også være mere svingende, og det kan ind i mellem opleves som en ret bekostelig måde at reducere omkostninger på.

Man oplever, at de fjernøstlige leverandører har andre grænser, for hvad de opfatter som forretningshemmeligheder. I relation til miljø m.v. vurderer Brandtex, at når man ikke kan få dokumentation for, hvordan tekstilerne er produceret, skyldes det i ca. 80% af tilfældene, at leverandøren ikke ønsker at fortælle sin kunde om sine "produktionshemmeligheder". Det er sjældnere, at manglende dokumentation skyldes manglende viden eller tekniske færdigheder.

2.5 Formulering af miljøkrav

Man har ikke egne miljøkrav, men man undgår naturligvis alle forbudte stoffer, og de uønskede stoffer skal ligge under de accepterede maximumværdier fx vedrørende indhold af formaldehyd.

I forbindelse med ØKO-TEX 100 og ECO-TEX er den primære opgave hos Brandtex at indkøbe de rigtige metervarer og tilbehør. Når man præsenteres for sådanne opgaver, afholder man et eller flere møder i indkøbsafdelingen for at fastlægge og formidle specifikationer for indkøb.

En del af kunderne ønsker, at produktionen er ØKO-TEX 100certificeret, hvilket man ikke har noget problem med at honorere. En enkelt kunde ønsker en særlig ECO-TEX-certificering af sine varer, og Brandtex har således gennemført et større dokumentationsarbejde for at kunne tilfredsstille dette krav.

Ved mærker som kræver meget detaljeret dokumentation som fx ECO-TEX-certificering, men også ved en eventuel anvendelse af EU- Blomsten, vil man i fremtiden gribe arbejdet an på en omvendt måde. I fremtiden vil man udpege nogle relativt få metervarer og tilbehørstyper. De kunder der ønsker høje miljøkrav får så mulighed for at vælge inden for disse grupper. Det vil gøre Brandtex´ arbejde overkommeligt, og når man arbejder med 2-4 kollektioner om året, er dette en forudsætning, hvis det overhovedet skal gøres.

Vedr. arbejdsmiljø anvender man konsekvent de nationale lovgivninger. Det vil sige at man på systuen i Bulgarien følger den bulgarske arbejdsmiljølovgivning. Man har ikke herudover interne retningslinier vedr. arbejdsmiljø

Vedrørende arbejdsvilkår og andre etiske krav har direktionen formuleret et sæt interne retningslinier som man følger. Disse indeholder fx forbud mod børnearbejde, at man ikke anvender bestikkelse m.v. Brandtex vurderer, ved en hurtig gennemgang af CCC´s (Clean Clothes Campaign) krav til arbejdsvilkår i konfektionsprocessen, at man ikke ville have problemer med at opfylde disse.

2.6 Gennemførelse og kontrol af miljøkrav

Brandtex baserer kontrol af miljøkrav på de leverandørerklæringer og laboratorieanalyser, som kunder eller eksterne certificeringsparter ønsker. Sammen med alle metervareleverancer giver leverandørerne et datablad, der beskriver anvendt forarbejdningsteknologi, finish m.v. Man har ikke haft problemer med at opfylde kravene i den forholdsvis store andel af produktionen, der er ØKO-TEX 100-certificeret.

Hvis man skal forbedre tekstilproduktionens miljøpåvirkning, skal dette ikke ske gennem statslige informationsinitiativer, men gennem opbygning af tæt kunde- og leverandørforhold. I sådan en proces kunne det være en hjælp, at man som kunde havde mere information om hvilke farvestoffer og andre kemikalier, som kunne opfylde miljøkravene. Herved kunne man støtte leverandøren med oplysninger og løsninger på problemstillinger i stedet for blot at stille krav og skabe problemer.