Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil

2. Ordliste

Acrylat: Fællesbetegnelse for produkter afledt af acrylsyre. Til UV-hærdende trykfarver og visse fotopolymere trykforme anvendes reaktive acrylater, hvoraf nogle er tungtflygtige opløsningsmidler, medens andre er tyktflydende bindemidler. Det reaktive viser sig ved, at molekylerne ved belysning med ultraviolette stråler (UV-stråler) er i stand til at "danne" store netværk, hvorved stoffet hærder. Mange reaktive acrylater er kendte allergene stoffer, således at der ved kontakt med huden vil være stor risiko for at udvikle allergi.

Additiver: Fællesbetegnelse for forskellige tilsætningsmidler eller hjælpestoffer til at fremme visse egenskaber af et produkt. Findes f.eks. i trykfarver for at fremme tørringen, reducere afsmitning eller få farven til at trykke mere skarpt. Anvendes også i papirs bestrygningsmasse, i fotokemikalier, lime, lakker, plast, m.v.

Adressering: Tryksager kan med specialudstyr påføres navn og adresse. Adresseringen kan også ske på selvklæbende etiketter, som efterfølgende påklæbes tryksagen. Påtrykningen af adressen sker som regel med inkjet, hvor farven overføres til papiret ved, at det sprøjtes ud gennem små mundstykker. Inkjet-farven kan være baseret på vand eller organiske opløsningsmidler.

Algemiddel: Se Biocider.

Alkyder: Tyktflydende, syntetiske bindemidler i trykfarver. Tørrer ligesom linolie ved kemisk reaktion med luftens ilt (oxidationstørring). Fremstillet ved kondensation af glycerol, phthalsyre og tørrende olier.

Ammoniumthiosulfat: Fikser indeholder thiosulfater, der fungerer som fikseringsmiddel og kompleksdanner. Ammoniumthiosulfat bidrager til spildevandet med én ikke ubetydelig mængde kvælstof (som aminer eller ammonium).

Animalsk: Stammer fra dyr.

Animalsk baseret varmlim: Er en vandig naturlim, som udvindes af animalsk hud, hove og knogler. Disse lime tørrer ved afkøling og fordampning af vand. De anvendes i begrænset omfang mest til fremstilling af kassetter og beklædning af bogomslag og kasser med papir.

Aromater: En gruppe af stoffer som består af kulbrinter og som indeholder en såkaldt benzenring. Aromater er flygtige og svære at nedbryde i naturen.

Artsdatabasens rødliste: Er en del af en artsdatabank, der arbejder med kundskab om biologisk mangfoldighed. Artsdatabanken bedømmer arternes status og opretter såkaldte rødlister, der omfatter truede vækster og dyr. Arterne kategoriseres efter, hvor truede de er. Sveriges rødliste kan findes på: http://www.dha.slu.se/rodlist.htm

Atom: Mindste del af et grundstof.

Base: Det modsatte af en syre. Kemisk definition: En base kan optage brint-ioner, baser kan neutralisere syre, baser har høj pH-værdi (over 7).

Basiske: Se base.

Bestrygning: Papir, der fortrinsvis skal anvendes til trykning af farvebilleder, er ofte bestrøget, dvs. at der på papiroverfladen er lagt et bestrygningslag eller bestrygningsmasse, der gør overfladen mere jævn. Der findes både blankt og matbestrøget papir. Ofte anvendes den engelske betegnelse "coated" i stedet for "bestrøget".

Bestrygningslag: Se bestrygning.

Bestrygningsmasse: Se bestrygning.

Bestrøget: Se bestrygning.

Bindemidler: Stoffer i farve, lakker, lime, bestrygningsmasse, fotoemulsioner, kopihinder o.l., som dels binder komponenterne sammen, dels binder produkterne til den overflade, de skal sidde fast på. Bindemidler er normalt stormolekylære stoffer, f.eks. forskellige typer harpiks, plast, alkyder eller tørrende olier.

Biocider: Bakterie- og svampedræbende midler. Biocider tilsættes fugtevand og vandbaserede farver, lakker og lime for at hindre bakterie- og svampevækst. Biocider kan give problemer i biologiske rensningsanlæg, da de kan dræbe de bakterier, som renser spildevandet.

Biodiversitet: Den biologiske mangfoldighed af planter og dyr kaldes for biodiversitet. Biodiversitet beskriver både variationen blandt levende organismer og de økologiske sammenhænge, de indgår i. Et andet ord, der dækker nogenlunde det samme, er "artsrigdom".

Bionedbrydelig: Stoffer og materialers evne til at nedbrydes i forskellige naturlige miljøer, f.eks. vand og jord.

Bæredygtig: Bæredygtighedsbegrebet omfatter tre centrale elementer; nemlig økonomiske, økologiske og sociale aspekter. Begrebet er et abstrakt begreb, men bruges i daglig tale, når miljø og ressourceforbrug ved produktion vurderes i forhold til de miljømæssige aspekter.

Bæredygtigt skovbrug: Der er ikke truffet globale beslutninger om en definition af og kontrol med, hvad bæredygtigt skovbrug er. Bæredygtighedsbegrebet omfatter tre centrale elementer; nemlig økonomiske, økologiske og sociale aspekter. De overordnede mål er at bevare skovens biodiversitet samt at sikre genressourcerne.

Bølgelængde: Lyset kan dels opfattes som bølger med forskellige bølgelængder og dels som partikler. Korte bølgelængder, f.eks. UV-stråling, har kortere afstand mellem 2 bølgetoppe end det synlige lys og den mere langbølgede IR-stråling.

Cellulose: Et såkaldt polysaccarid eller kulhydrat, som udgør væggen i plantefibre, herunder træfibre. Når træ skal bruges til papirfabrikation, findeles det, og uvedkommende stoffer kan fjernes ved en kemisk proces, så der kun bliver cellulose tilbage.

Coated: Papir, der fortrinsvis skal anvendes til trykning af farvebilleder, er ofte bestrøget, dvs. at der på papiroverfladen er lagt et bestrygningslag eller bestrygningsmasse, der gør overfladen mere jævn. Der findes både blankt og matbestrøget papir. Ofte anvendes den engelske betegnelse "coated" i stedet for "bestrøget".

Coatemasse: Se coated.

Coating: Se coated.

Centralnervesystemet: Omfatter hjerne og rygmarv, som udgør nervesystemets overordnede del.

CH4 (metan): En gasart, som bl.a. dannes ved forrådnelse af organisk materiale, og som bidrager til drivhuseffekten.

Chlorerede opløsningsmidler (chlorerede carbonhydrider): Er en gruppe af opløsningsmidler, der består af grundstofferne carbon, hydrogen og chlor. Denne gruppe giver anledning til sundhedsskadende effekter og forsøges derfor substitueret i arbejdsmiljøet. Chlorerede opløsningsmidler virker desuden nedbrydende på ozonlaget i stratosfæren.

CMYK: Engelsk betegnelse for de fire farver, der anvendes til 4-farvetrykning. Se evt. også Europa-farver.

CO2 (kuldioxid): En gasart, som dannes ved enhver form for forbrænding, f.eks. af kul, affald og andre stoffer. Atmosfærens indhold af CO2 er ca. 0,03%, men er stadigt stigende. CO2 betragtes ikke som en egentlig luftforureningskomponent, når man måler luftforureningen fra virksomheder, men den bidrager til drivhuseffekten.

CTPaper: Computer-to-print eller Computer-to-paper, CTPaper, er en anden betegnelse for digital trykning. CTPaper dækker over et antal tryk- eller kopimetoder, hvor data fra computeren overføres direkte til papir i en printer eller andet udstyr. Da der ikke fremstilles film eller en statisk trykform, kan teksten ændres fra tryk til tryk. Digital trykning anvendes både til prøvetryk og til egentlig produktion af tryksager.

CTPress: Computer-to-press, CTPress, er en ny og endnu ikke særlig udbredt teknologi. Princippet i CTPress er, at tekst (data) overføres direkte fra en computer til trykformen, som er monteret i trykmaskinen. Der fremstilles således hverken film eller plader i traditionel forstand. Trykbilledet brændes ind på trykpladen med elektroder eller IR-laserdioder, som fjerner en silikonebelægning og eksponerer en polyesterbase, som vil tiltrække trykfarve. Trykningen sker i vandfri offset.

Damptryk: Damptrykket for et produkt eller stof angiver, hvor stort et tryk der skal til, før produktet/stoffet fordamper. Damptrykket angives ved en temperatur, ofte 20 C.

De-inking: En proces, som har til formål at rense genbrugspapiret for farve og lak samt fjerne lim og andre urenheder, således at nyt papir kan fremstilles af fibrene i stedet for at anvende jomfruelige fibre. De-inking af papir kan foretages efter 2 hovedprincipper: vaskning og flotation. De indledes begge med, at papiret opslemmes i rigelige mængder vand under mekanisk (og kemisk) påvirkning. Under denne proces frasorteres plast, hæfteklammer og andre større urenheder.

Der blaue Engel: Er et statsligt tysk miljømærke. Den første "blå engel" blev uddelt i 1978. I dag har ca. 3.500 varer i Tyskland fået mærket.

"Den blå engel" sættes på varer, der – i sammenligning med andre varer inden for varegruppen – er de mest miljøvenlige. Reglerne for at få mærket er fastlagt med udgangspunkt i en vugge-til-grav analyse.

Miljømærket gives til producenter af papir/karton baseret på returfibre, der er tale om indsamlet betrykt papir, som kan afsværtes. Andelen af returpapir skal minimum udgøre 95%, mindst 51% heraf skal være middel- og undersorter. "Den blå engel" stiller også krav om, at der ikke må benyttes optiske blegemidler i papirproduktionen eller klor til fiberproduktionen. Endvidere må der ikke anvendes tungmetaller, skadelige eller kræftfremkaldende stoffer i papirproduktionen. Til blækfjernelse er stoffet EDTA ikke tilladt.

Derivat: I kemi betegnelsen på et stof, der er afledt af, det vil sige dannet ud fra, et andet stof.

Derivatiseret: Afledt af.

Detergenter: Kaldes også emulgatorer - eller "i daglig tale" sæber. Detergenter er overfladeaktive stoffer, der anvendes til at fjerne fedt og snavs pga. deres evne til at nedsætte væskers, f.eks. vands, overfladespænding.

Dextrin-lim: En vanding naturlim, det vil sige lim, hvor bindemidlerne findes i naturen. Bindemidlet er modificeret stivelse, som indeholder mere tørstof og leder til, at limen hurtigere sætter sig og har et højere vådklæb end stivelseslim.

Dioxiner: Fællesbetegnelse for en række chlorholdige, cykliske organiske stoffer. Nogle af stofferne er meget giftige og klassificeret som kræftfremkaldende.Stofferne nedbrydes meget langsomt i miljøet. Kan dannes ved nogle industrielle produktioner og kan også opstå ved forbrænding eller ophedning af materialer, der indeholder chlor selv i små mængder. Kilder med emission af dioxiner er f.eks. trafikudstødning, kul- og affaldsforbrænding, stålproduktion og småskibsmotorer.

Divalente metalioner: En ion er en elektrisk ladet atom. Ved divalente metalioner menes, at metalionen er dobbeltladet. Blandt divalente metalioner findes calcium og magnesium, der udgør "hårdheden" i vand.

DP-farver: Såkaldte DP-farver ("Dansk Presse") anvendes ofte til trykningen af aviser.

Drivhuseffekten: Stigningen i koncentrationen af forskellige gasser, som CO2 og metan i atmosfæren, hæmmer varmestrålingen væk fra jorden, så temperaturen stiger omkring jorden. Dette kaldes drivhuseffekten.

DTPA: Forkortelse for diethylentriaminpentaacetat, kompleksdanner, der kan binde metalioner.

ECF: Forkortelse for "Elementary Chlorine Free". Udtrykket anvendes til at betegne papir, der er fremstillet uden blegning med grundstoffet klor (= klorgas). Normalt er der i stedet anvendt en iltforbindelse af klor: klordioxid.

EDTA: Forkortelse for ethylen diamine tetra acetid acid. EDTA-salte findes bl.a. i filmfremkaldere og anvendes også i forbindelse med papirfremstilling. EDTA er en komplexdanner, der også anvendes i vaskemidler m.v. EDTA er uønsket i vandmiljøet af flere årsager: EDTA-forbindelser indeholder kvælstof, de er langsomt nedbrydelige, og de kan mobilisere, dvs. "medrive"/frigive tungmetaller, som er bundet f.eks. i slam. Det har betydning ved rensningen af spildevand for metaller, hvor tilstedeværelse af EDTA kan betyde, at tungmetaller ledes ud i vandmiljøet i stedet for at blive fældet (bundet) i slammet, som deponeres. Når tungmetallerne er gjort vandopløselige, kan de lettere optages i vandlevende organismer.

Elektrolyse: Metode hvor stoffer i en væske deles/skilles ved, at der ledes elektrisk strøm gennem væsken. De partikler, der er positivt ladede, "fanges" på den negativt ladede elektrode ("ledning"), mens de negativt ladede partikler fanges på den positivt ladede elektrode. Anvendes bl.a. til at rense skyllevand fra filmfremstilling for sølv-ioner (som er negativt ladede).

EMAS: Forkortelse af Environmental Management and Audit Scheme, som er en fælles frivillig EU forordning for virksomheder, der har indført miljøledelse på højt niveau. Formålet er at fremme løbende miljøforbedringer i industrien. EMAS skal stimulere virksomhederne til at udforme en miljøpolitik og forpligte sig til at leve op til den. For at deltage i EMAS skal virksomheden indføre miljøledelse. Virksomhedens miljøledelse og miljøforhold beskrives i en miljøredegørelse, som vurderes af en uafhængig ekspert. Deltagende virksomheder forpligter sig til stadige miljøforbedringer, men EMAS stiller ikke specifikke miljøkrav, udover at virksomheden skal overholde loven. Der stilles krav om en miljøredegørelse, hvilket der ikke gøres til ISO 14001.

Emulsion: 1) En blanding af to ikke-blandbare væsker, hvor den ene er findelt som dråber i den anden , f.eks. mælk, der er en emulsion af fedt i vand. 2) Det lysfølsomme lag øverst på en fotografisk film eller en lysfølsom trykplade.

Enzym: Et stof, der regulerer kemiske processer i levende organismer. Kan dog også fungere uden for levende systemer, f.eks. i vaskemidler eller som blegemiddel ved papirfabrikation.

Epoxy: Er kemiske stoffer i hvillke der indgår en ring sammensat af to carbonatomer og et oxygenatom. En fælles egenskab hos de fleste epoxider er, at de er allergifremkaldende og mange af dem er kræftfremkaldende. Ved arbejde med epoxyforbindelser skal medarbejderne gennemgå et særligt epoxykursus.

Estre: Produkter som kan dannes af reaktion mellem syrer og alkoholer. Estre findes vidt udbredt i naturen i fedtstoffer, aromastoffer m.m. De forskellige estre anvendes til mange formål, bl.a. som opløsningsmiddel.

EUGROPA: Papir- og kartonfabrikker kan anvende EUGROPA genbrugsmærkning, hvis deres produkt indeholder mindst 50% genbrugspapir/-karton. Genbrugsandelen må ikke indeholde papir eller karton, som stammer fra fabrikkens spildprodukter produceret af nye cellulosefibre. EUROGRA miljømærkningen er resultatet af samarbejde mellem europæiske papir- og kartongrossister.

Europa-farver: Betegnelse for kulører i et 4-farvesæt (gul, magenta, cyan og sort) i henhold til en oprindelig fælles europæisk standard (CEI-standard). Er i dag erstattet af en international standard (ISO).

Eutrofiering: Næringssaltbelastningen i vandmiljøet betegnes "eutrofiering". Tilførsel af næringssalte fører til en øget produktion af bl.a. planktonalger, som igen kan føre til iltsvind. Eutrofiering og iltsvind fører til en generel forringelse af vandmiljøets dyre- og planteliv.

Falsning: En falsning vil sige, at arkene bukkes, således at de får den færdige størrelse. Arbejdet udføres i falsemaskiner og foregår efter renskæring af arkene.

Faremærke: Et symbol, der skal være synlig på produktet, og som angiver produktets farer. Der findes forskellige symboler og de skal være udfærdiget nøjagtigt som vist i bilag 3 i klassificeringsbekendtgørelsen. Faresymbolerne skal være med sort tryk på orangegul baggrund (orangegul=Pantone 165C eller Dansk Standard 735 nr. 20).

Fedtsyrer: Organiske syrer, som udgør en vigtig del af voksarter og fedtstoffer.

Flotation: Ved flotationsprocessen tilsættes papirmassen forskellige kemikalier, der bl.a. bevirker en opsvulmning af cellulosefibrene, som derved "afstøder" farverne. Papirmassen gennembobles af luft, der ved hjælp af overfladespændingen binder de afstødte farve- og lakpartikler til sig og fører dem til overfladen, hvor de afskummes. Processen er væsentlig mere vandsparende end vaskeprocessen og lader samtidig en del af papirets fyldstoffer tilbage i papirmassen.

Processen kan gentages et passende antal gange i efterfølgende flotationskar for at opnå et tilfredsstillende resultat.

Flotationsprocessen fjerner partikler på 2-100 m, selvom nye undersøgelser antyder større effektivitet. UV-flagerne på 50-100 m burde således kunne fjernes ved flotationsprocessen, men praksis viser, at flagerne er meget vanskelige at få trukket ud af papirmassen.

Flygtige organiske opløsningsmidler (VOC): Fællesbetegnelse for flere grupper af organiske, tyndtflydende, letfordampelige væsker, bl.a. kulbrinter, alkoholer, ethere, estere m.fl., der kan anvendes om opløsnings- og fortyndingsmiddel i visse farver, lakker og lime samt afvaskere. Dampene fra organiske opløsningsmidler er generelt brandfarlige, sundhedsskadelige og skadelige for miljøet.

Fornyelig ressource: Eksempel på fornyelige ressourcer er vand og træ. Se desuden definitionen for "Ikke fornyelige ressourcer".

Forsuring: Forsuring af jorden medfører, at jordens pH-værdi falder. Forsuring skyldes tilførsel af mere syre end jorden har kapacitet til at neutralisere. Syren "bytter plads" med næringsstoffer i jorden, som f.eks. kalcium, magnesium og kalium, og jorden mister vigtige næringsstoffer.

Fotosyntese: Fotosyntese er den proces, hvor lysenergi fra solen indfanges og omdannes til en energiform, der kan udnyttes af levende organismer. Processen udføres i grønne planter, alger og nogle få baktier. I selve fotosynteseprocessen omdannes CO2 og vand til sukkerstof og ilt. Den biokemiske formel for fotosyntese er 6CO2+6H2O+lysenergi C6H12O6+6O2.

Forvitring: Nedbrydning under indflydelse af vind, vand, sollys og forurening.

Fotoinitiator: Lysfølsomme stoffer som ved belysning med UV-stråler bliver aktive og starter polymeriseringen (dannelsen af polymerer).

Fotokemisk ozondannelse: Begrebet dækker over en række kemiske processer i den jordnære del af atmosfæren. Overordnet indgår flygtige organiske forbindelser (VOC), kvælstof-oxider (NO og NO2 ), kemisk reaktive iltforbindelser (bl.a. hydroxyradikaler) i en kemisk dannelse af ozon (O3) ved jordoverfladen.

FSC: (Forest Stewardship Council) FSC er en international paraplyorganisation med omkring 200 organisationer og firmaer som medlemmer. FSC er et internationalt mærke, hvis formål er verden over at støtte skovbrug, der er til gavn for både skovnaturen; de mennesker, der bor og arbejder i skoven; skovens gæster, og for skovejeren. De 10 overordnede principper kan findes på hjemmesiden http:/www.fsc.dk/fsc_10prin.html. Omkring 0,3% af verdens skovareal er FSC-certificeret og størstedelen heraf tilhører de store svenske skovindustrier og visse polske statsskove.

Genetisk: Forhold, der har med arvelighed at gøre. Arvemassen = generne.

Glitning: Papiroverflader gøres glatte ved glitning i en kalander. Processen kaldes også kalandrering. Der findes både matglittet og blankt glittet papir, samt flere mellemliggende glitningsgrader.

Glitningsgrader: Se glitning.

Glittet: Se glitning.

Gramvægt: Vægten i gram af en kvadratmeter af et givet papir. Papir fås i mange forskellige tykkelser, men det er dog ikke så almindeligt at sætte tal på tykkelsen. I stedet benytter man gramvægten, hvilket vil sige papirets vægt pr. m2. Papir til telefonbøger eller aviser har lave gramvægte på 35-45 g/m2. Til bøger anvendes karakterisktisk papir med gramvægt omkring 70-80 g/m2, til finere reklametryksager typisk omkring 100-135 g/m2. Karton er papir med høj gramvægt, typisk 170-250 g/m2.

Humus: Et organisk materiale dannet ved delvis forrådnelse af døde plantedele.

Hydroquinon: Hydroquinon indgår ofte i fotografiske fremkalderbade. Det tilsættes bl.a. også visse UV-lakker, idet det forhindrer, at der foregår en utilsigtet polymerisering (f.eks. ved udsættelse for dagslys). Støv og dampe af hydroquinon virker stærkt irriterende på hud og øjne. Dyreforsøg tyder på, at hydroquinon er kræftfremkaldende. Bakterie- og celleforsøg har vist, at hydroquinon kan ændre arveanlæggene samt at det i store doser kan påvirke formeringsevnen hos dyr.

Hærder: En hærder er et stof, som tilsættes til 2-komponentsystemer (lime, lakker, specialtrykfarver) for at få dem til at hærde. Meget ofte er der et vist indhold af organiske opløsningsmidler i hærderen. Eksempler på stoffer, der kunne anvendes som hærdere, er formaldehyd, isocyanater, peroxider og en del amider og aminer (f.eks. diethylentriamin, dipropylentriamin og triethylentetriamin).

Ikke-fornyelig ressource: Er ressourcer, der er begrænsede eller "knappe" og som ikke gendannes i samme tempo, som de bruges. Ikke-fornyelige ressourcer kan derfor ikke udnyttes uden, at fremtidige generationers muligheder forringes. Eksempler på ikke-fornyelige ressourcer er kul, olie, naturgas og de fleste metaller, mens eksempler på fornyelige ressourcer er vand og træ.

Intensitet: En gennemtrængende kraft eller styrke.

Ion: Et atom eller en atomgruppe, der har en elektrisk ladning; (+) eller (-).

Ionbytning: Metode, hvor stoffer i en væske deles/skilles ved udveksling af ioner med et fast, uopløseligt stof, kaldet en ionbytter, der "fanger" modsat ladede ioner. Anvendes bl.a. til at fjerne kalk (calcium-ioner) fra postevand, så vandet bliver "blødt".

IR-stråler: Infrarødt lys. Anvendes bl.a. til belysning (eksponering) af CTP-plader.

IR-tørring: Tørring ved hjælp af infrarød bestråling. Anvendes i stor udstrækning i arkoffset, hvor man ved hjælp af særlige IR-lamper opvarmer papirarkene med trykfarve umiddelbart efter trykøjeblikket, hvorved tørreprocessen af farver fremmes. Der er tale om en opvarmning, som cirka halverer tørretiden.

ISO standard: Standard, som er vedtaget af International Standardization Organisation. Omfatter fastsættelse af mål, vægt, egenskaber, afprøvninger, fremgangsmåder, m.v. for produkter, processer, metoder, m.v.

ISO 14001: I 1996 har "the International Standardization Organization" (ISO) udarbejdet en række miljøledelsesstandarder. ISO 14001 kan opnås af alle typer af virksomheder. Det er producenten selv, der bestemmer, hvilke miljøkrav virksomheden skal leve op til, men man forpligter sig til løbende at forbedre sig miljømæssigt og at dokumentere sine forbedringer. Forholdene skal vurderes af en uafhængig ekspert. Ved ISO 14001 er der ikke krav om, at der skal udarbejdes en miljøredegørelse, som der stilles krav til i EMAS.

Jomfruelige fibre: Jomfruelige fibre stammer fra nyt træ. Papir kan fremstilles ud fra nye træfibre (jomfruelige fibre) eller genbrugsfibre (returfibre). Ved returfibre genvindes fibre fra forskellige typer indsamlet og genindvundet papir.

Kacherbar: Betegnelse for et tryk eller en trykfarve, som kan tåle kachering, dvs. overtrækning med en tynd plastfolie uden, at farven beskadiges (f.eks. afbleges). Betegnelsen er noget upræcis, idet der er flere metoder til at udføre kachering, medens farverne normalt kun er testet for ægthed over for de opløsningsmidler, der findes i traditionelle kacheringsklæbere.

Kachering: En kachering betyder lagvis sammenklæbning. Processen foregår f.eks. ved, at en lim smøres på en plastfolie, som under tryk og varme samles med de trykark, der skal kacheres. Man taler også om kachering, hvor en papirliner klæbes sammen med et bæreark - enten bølgepap eller massivpap.

Kacheres: Se kachering.

Kaolin: Lerjord. Finkornede, aluminiumsilikater, der blandt andet anvendes til produktion af fajance og som fyldstof i papir. Kaolin findes som mineral i naturen.

Katalysator: Et stof, der fremmer hastigheden af en kemisk proces uden selv at blive forbrugt ved processen. Eksempler på katalysatorer i grafisk industri er sikkativer i trykfarver, der fremmer den oxidative tørring af linolie og alkyder.

Kulbrinter: Kaldes også carbonhydrider eller hydrocarboner. Omfatter de organiske stoffer, der alene består af kulstof og hydrogen. Kulbrinter kan efter deres kemiske opbygning inddeles i hovedgrupperne alifatiske, aromatiske og cykliske kulbrinter. De aromatiske kulbrinter antages i almindelighed at være de mest sundhedsskadelige. Kulbrinterne kan være mere eller mindre flygtige. De flygtige kulbrinter afgiver dampe, der er brandfarlige, sundhedsskadelige og miljøbelastende.

Lakerbar: Betegnelse for et tryk eller trykfarve, som kan tåle lakering uden at bløde eller blive afbleget. Betegnelsen er noget upræcis, da der anvendes mange meget forskellige laktyper til tryksager, medens laboratorieprøver normalt kun giver oplysning om farvernes modstandsdygtighed mod organiske opløsningsmidler i traditionelle lakker.

Laminering: Laminering af tryksager er en proces, hvor et tryk på papir eller karton svejses inde mellem to lag plastikfilm. Herved opnås en endnu bedre beskyttelse af trykket end ved kachering. Ved laminering fremkommer et ret stift produkt, hvor trykket er beskyttet mod selv meget kraftige mekaniske påvirkninger og fugt. Plastfilmene, der bruges til laminering, købes på rulle eller i lommer i forskellige formater. De kan være både matte og blanke og findes i forskellige tykkelser. Laminerede tryksager er som regel ikke-vandopløselige, og tryksager med laminering vil i returpapirvirksomhederne blive frasorteret under grovsorteringen og således ikke indgå i returfiberfremstillingen. Laminering af tryksager anvendes f.eks. til ID-kort, plakater, menukort og udstillingsplancher.

Lavtflygtige organiske opløsningsmidler: En gruppe væsker, som p.g.a. deres høje kogepunkt ikke afdamper særligt let. P.g.a. deres egenskaber i form af at de kan opløse en lang række kemiske stoffer, anvendes de i stor udstrækning indenfor industrien, f.eks. som opløsningsmiddel i trykfarver til arkoffset.

Lignin: Højmolekylært, meget tungt opløseligt organisk stof, der findes i træ, hvor det binder fibrene sammen.

Livscyklusanalyse: Begrebet anvendes om vurdering af en given produktionsproces, hvor såvel produktion af råvare, selve produktionen af produktet, distribution, brug og bortskaffelse er vurderet. Der findes ikke nogen egentlig standard. I Danmark er den mest kendte og udbredte standard UMIP (Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter).

Livscyklusvurdering: Se livscyklusanalyse.

Lysægthed: Betegnelse for den grad af modstandsdygtighed (resistens), som et tryk eller en trykfarve har over for belysning. Opgives efter laboratorieforsøg i henhold til den internationale ildskala fra 1 til 8, hvor 8 er den bedste karakter.
Normalt betegnes et tryk med lysægthed 6 eller derover som lysægte. Det svarer nogenlunde til, at det vil kunne tåle udendørs belysning i fint sommervejr i mindst 6 måneder.

MAL-kode: Den danske arbejdsmiljølovgivning stiller krav om angivelse af MAL-koder for visse produkter, herunder afvaskere. MAL-koden består af to tal adskilt af en bindestreg. Jo højere tallene er, des større er sundhedsfaren ved arbejdet med produktet. Tallet før bindestregen er et udtryk for produktets flygtighed og kan være fra 00 op til 5. Tallet efter bindestregen kan være fra 1 op til 6 og angiver hvilke personlige værnemidler (f.eks. handsker), der skal anvendes ved arbejdet.

Marktryk: Det tryk på skovbunden, som en skovbrugsmaskine påfører jorden. Jo tungere skovbrugsmaskinen er, jo større bliver marktrykket og sammenpresningen af jorden. Ved for hård en sammenpresning af jorden kan nye frø have svært ved at slå rod og dermed betyde, at nyvækst har vanskeligt ved naturligt at finde sted.

Miljøledelsessystemer: Se EMAS og ISO 14001.

Mineralolie: Olieprodukter, som er udvundet af jordolie ved raffinering, f.eks. dieselolie, fyringsolie og de fleste smøreolier. Særligt rene typer anvendes som opløsningsmidler i farver og afvaskere til offset.

Mineralsk: Betegnelse på stoffer, der findes i jorden og udvindes ved minedrift eller boring.

Modificerede vegetabilske olier: Olier, som er fremstillet af vegetabilske olier ved ændring af disses molekyler ved kemiske processer. Ofte foretager man en såkaldt omesterificering, hvorved de vegetabilske oliers molekyler opdeles, og olien derved bliver tyndere.

Modificeret: Givet noget en anden form eller indhold, dvs. man har ændret eller tilpasset noget.

Molekyler: En gruppe af atomer, der tilsammen danner den mindste del i en kemisk forbindelse.

Monomerer: Kemiske stoffer som er sammensat af en enkelt molekyl-enhed(mono = enkelt). Udtrykket anvendes om grundmaterialer til fremstilling af plast, som betegnes som polymerer (poly = mange), dvs. består af mange monomerer, der er bundet sammen i kæmpemolekyler, som bliver til polymerer. Restmonomerer har som oftest kun sundhedsskadende effekter, når der er risiko for, at disse kommer i direkte eller indirekte kontakt med kroppen.

NAPM: (The National Association of Paper Merchants). Papir og kartonfabrikker kan anvende NAPM genbrugsmærkning hvis deres produkt indeholder mindst 75% genbrugspapir/karton.

Genbrugsandelen må ikke indeholde papir eller karton, som stammer fra fabrikkens spildprodukter produceret af nye cellulosefibre.

Naturnært skovbrug: Naturnært skovbrug er en samlebetegnelse for mere skånsomme former for skovdrift, hvor bl.a. anvendelsen af naturlig foryngelse og vedvarende skovdække tilstræbes fremfor renafdrift.

Ved at arbejde i retning af mere naturnært skovdrift, hvor der bl.a. anvendes naturligt forekommende træarter, vil man fremme variationen i skovene og sandsynligvis få en bedre sundhedstilstand og en større biodiversitet. Naturnært skovbrug er et eksempel på bæredygtigt skovbrug.

Naturskov: Skov, som ikke er påvirket af menneskelig aktivitet.

Nitrogenoxider (NOx): Er typiske kemiske stoffer, der kommer fra kraftværker og fra trafiksektoren direkte fra bilernes udstødning. Typiske potentielle miljøpåvirkninger til disse stoffer giver anledning til er: ozonlagsnedbrydning, forsuring, næringssaltbelastning og fotokemisk ozondannelse.

Nøglebiotop: "Biotop" betyder et levested for bestemte plante- og dyrearter, der kræver de samme levevilkår. En nøglebiotop er derfor et vigtigt levested, der har en særlig økologisk betydning (eksempelvis med specielle livsvilkår for sjældne arter).

Omvendt osmose: Metode til behandling af vand, hvorved kalk m.m. fjernes.

Opacitet: Uigennemskinnelighed. Anvendes f.eks. til at karakterisere i hvor høj grad en papirkvalitet kan skjule det, som er trykt på bagsiden eller på næste ark.

Optisk hvidt: Farvestof, der fluorescerer hvidt, dvs. at det opsuger ultraviolette stråler fra lyset og omdanner energien i dem til hvidt lys. Energien i den ikke-synlige del af dagslys bliver altså herved til lysenergi. Papir med optisk hvidt er "hvidere end hvidt".

Organisk: Betyder oprindelig stoffer, der stammer fra levende organismer, men dækker også nedbrydningsprodukter fra forhistoriske planter og dyr, dvs. kul, olie og naturgas, som er råmaterialer for den organisk kemiske industri. Fælles for alle organiske stoffer er, at de indeholder grundstoffet kul.

Oxidation: Kemisk proces, hvor et stof afgiver elektroner. Anvendt i processer, hvor stoffer reagerer kemisk med oxygen (ilt), f.eks. når kul brænder eller metal nedbrydes (ruster).

Oxidationstørring: Se oxidativ tørring.

Oxidativ tørring: Kemisk proces, hvor visse bindemidler (tørrende olier, f.eks. linolie, eller alkyder) optager ilt fra luften og denne ilt danner broer mellem bindemidlets molekyler, som bindes sammen i et solidt netværk.

Ozon: En giftig, farveløs gas, som dannes ved forskellige reaktioner, f.eks. ved elektriske udladninger eller ved kraftig ultraviolet belysning. Den kemiske betegnelse for ozon er 03. Normalt nedbrydes ozon hurtigt. Det meste ozon i luften befinder sig i ca. 20 km's højde i det såkaldte ozonlag i stratosfæren. Her har det en gavnlig virkning ved at absorbere solens farlige ultraviolette stråler.

Pantone : Integreret amerikansk system for kommunikation og blanding af kulører til trykfarver. Systemet bestod oprindeligt af 9 grundkulører plus sort og hvid, hvoraf man kan fremstille et større antal blandingsfarver. Antallet af grundfarver stiger jævnligt med nye udgaver af systemet. Til systemet hører prøvebøger og computerprogrammer m.v.

PEFC: Er en forkortelse af Pan European Forest Certification. Forvaltningen og brugen af skovene og skovjorden skal dyrkes på en måde, hvor biodiversiteten, produktiviteten, regenerationskapaciteten, vitaliteten og deres potentiale til at opfylde relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner ved både lokale, nationale og globale niveauer opretholdes og ikke forårsager skade på andre økosystemer. Ordningen bygger på seks kriterier for bæredygtigt skovbrug.
De seks overordnede kriterier kan findes på hjemmesiden www.pefc.org/technic.htm

Petroleumsdestillater: Se petroleumsprodukter.

Petroleumsprodukter: Produkter, som er fremstillet af jordolie (mineralolie) ved destillation, dvs. "kogning" hvor olien adskilles i fraktioner efter kogepunkt. Nogle fraktioner er flygtige, som benzin, mens andre er lavtflygtige eller ikke-flygtige produkter. Petroleumsprodukter er bl.a. flaskegas, benzin, petroleum, smøreolier og brændselsolier.

pH-værdi: Talværdi for surhedsgraden af en opløsning eller et materiale. pH-skalaen går fra 0 til 14, hvor 0-7 er det sure område, 7 er neutral, og 7-14 er basisk.

Phthalater: Er en gruppe af kemiske stoffer, der bl.a. anvendes som blødgøringsmidler i plastprodukter. Visse af phthalaterne kan give anledning til miljø- og sundhedsskadelige effekter, og andre mistænktes for at have tilsvarende effekter. Stofferne er desuden under mistanke for at have østrogenligende effekter.

Pigment: Meget finkornede, uopløselige farvestoffer. I trykfarver normalt syntetisk fremstillede, organiske produkter.

Pletter: Pletter er fagbetegnelsen for synlige farvede flager i genbrugspapir. Hvis returpapiret vanskeligt lader sig disintegrere, kan det resultere i mange store pletter i papiret, det vil sige en kraftig kvalitetsforringelse af papirproduktet.

Plukhugst: Betegnelse, der anvendes i skovbrug, når de enkelte træer fældes efterhånden, som de opnår rette størrelse og alder.

Polymerer: Kemiske stoffer, som består af et meget stort antal molekyl-enheder (monomerer), der er bundet sammen i lange kæder eller store netværk.

Polymerisering: En kemisk proces, hvor de enkelte molekylenheder (monomerer) kædes sammen til en sammenhængende kæde eller netværk.

Polymerisation: Se polymerisering.

Polyurethan lim (PUR): Hovedbindemidlet i de fleste hotmelt lime er plasttypen ethylenvinylacetat copolymer. Men der findes også andre typer f.eks. polyurethan hotmelt lime (PUR). Polyurethan indeholder isocyanater, hvilket kræver, at limen faremærkes, og medarbejderne skal gennemgå en særlig uddannelse ifølge arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater mv. Polyurethan forekommer både som én-komponent lim og to-komponent lim. Anvendes kun meget sjældent til grafiske produkter.

Præpolymerer: Stofferne har gennemgået en begyndende hærdning. D.v.s. de enkelte molekylenheder er kædet sammen til noget større kæder på vej til at blive egentlige polymerer.

Pulp: Opslemning af papirfibre i vand, eventuelt også indeholdende fyldstoffer, lim og farver. Pulpen er den opslemning, der bliver doceret til papirmaskinen ved papirproduktionen.

Raffinering: Industriel proces, hvor stoffer, f.eks. olier, renses, bleges, adskilles ved destillation og eventuelt modificeres kemisk for at opnå de ønskede egenskaber.

Rasterfinhed: Antal rasterpunkter i et billede pr. løbende cm (ln/cm). I engelsktalende lande, i Sverige og i computer-sprog måles rasterfinhed normalt i lines per inch og betegnes ofte med symbolet #.

Renafdrift: Ved renafdrift fældes alle træer i en bevoksning på én gang og derefter plantes nye træer.

Reproduktionsskadende: Betegnelsen anvendes om kemiske stoffer og andre miljøfaktorer, der kan skade den menneskelige forplantning på følgende tre måder: 1. Sterilitet, 2. Genetiske skader, følgerne kan blive aborter, misdannelser eller medfødte misdannelser hos fostret. 3. Fosterskader kan opstå, hvis den gravide udsættes for et skadeligt stof. Følgerne kan blive aborter, misdannelser, vækstforstyrrelser eller mental tilbageståenhed.

Restmonomerer: I polymere materialer findes ofte restmonomerer, dvs. monomerer som ikke sidder i polymerkæden. Grunden til, at de findes dér, kan skyldes en ikke fuldstændig polymerisation under fremstillingen af polymeren, eller at polymeren nedbrydes. Restmonomererne har som oftest kun sundhedsskadende effekter, når der er risiko for, at disse kommer i direkte kontakt eller indirekte kontakt med kroppen.

Skæring: Når arkene er færdigtrykte, renskæres de i en skæremaskine. Det papirspild, der opstår ved renskæringen, kan minimeres ved bl.a. at vælge tryksagens format svarende til standard papirformater.

Smog: Smog skyldes luftforurening, f.eks. fra trafik og fyringsanlæg. Smog dannes, når kulbrinter og kvælstofforbindelser udsættes for sollys og kan føre til fotokemisk ozondannelse.

Sprøjtepulver: Pulver, der sprøjtes på nytrykte tryksager, hvor pulveret lægger sig som en fin "hinde" på arket, hvorved afsmitning på det efterfølgende ark undgås.

Stickies: Stickies er fagbetegnelse for klæbende partikler. Stickies stammer primært fra lim (latex, dispersionslim, hotmelt osv.) Stickies forårsager huller i papiret, og dermed kassation under papirproduktion, samt fejl i efterfølgende trykprocesser, fordi partiklerne sætter sig i trykkerimaskinen.

Stivelseslim: En naturlim, dvs. lim, hvor bindemidlerne kommer fra kartofler, hvede, majs og lign. Disse bløde, hvide, let flexible lime bruges primært til fremstilling af papirposer, bølgepap og lignende, hvor papir limes mod papir.

Stratosfære: Lag af jordens atmosfære umiddelbart over troposfæren. Det strækker sig fra ca. 10 km til 80 km’s højde.

Svanen: Nordisk Ministerråds miljømærke, som har eksisteret siden 1989. Danmark tilsluttede sig mærket i 1997. Svanemærket viser, at varen er blandt de mest miljøvenlige inden for sin varegruppe. Mærket skal signalere, at der stilles miljøkrav i alle faser af produktets livscyklus; fra råvarer til bortskaffelse af produkter. Kravene revideres hvert 3. år.

Reglerne for mærket er fastlagt ud fra en vugge-til-grav analyse og opdateres ca. hvert 3. år. Reglerne udarbejdes i et samarbejde mellem repræsentanter fra stat, forbruger- og miljøorganisationer samt handel og industri.

I Danmark administrerer Miljømærkesekretariatet reglerne for mærket. Svanemærket er en frivillig ordning, hvor producenten betaler gebyr for retten til at bruge mærket. Der findes mulighed for at svanemærke en lang række produkter, bl.a. tryksager og papir. Kriterierne, som skal opfyldes, findes på www.ecolabel.dk

Svanemærket: Se Svanen.

Symbiose: Når to arter lever af/med hinanden, og det er til gensidig fordel.

Syntetiske: Betegnelse for stoffer, der er fremstillet af den kemiske industri i modsætning til naturstoffer, f.eks. vegetabilske og animalske.

Syre: Definition: En syre kan afgive brint-ioner. Syrer har lav pH-værdi (under 7).

Sølv: Sølv er et halvædelt metal, hvis salte anvendes som lysfølsom bestanddel af fotografisk film. Sølv er meget svært opløseligt og ophobes i levende organismer som planter, dyr og mennesker. Der er fastsat grænser for udledningen af sølv til det ydre miljø, da sølv vurderes som et miljøfarligt stof, der er giftigt for organismer i vandmiljøet. Undersøgelser tyder på, at ophobning af sølv i organerne kan give forskellige skader.

TCF: Totally chlorine free. Betegnelse for papir, som er fremstillet af fibre, der ikke er bleget med chlor eller chlorholdige kemikalier.

Tensider: Er stoffer, som mindsker overfladespændingen hos væsker, kaldes heraf også overflade aktive stoffer. Tilsætning af tensider gør det muligt at blande olie og andre vandskyende stoffer i vand, idet der dannes emulsioner. Denne egenskab gør, at tensider bl.a. anvendes i fugtevandstilsætninger, vaskemidler og rengøringsmidler. Kationiske tensider er meget miljøbelastende, svært nedbrydelige og giftige overfor vandlevende organismer.

Termofolie: En plastfolie, der anvendes til kachering. Termofolien er fra leverandørens side forsynet med lim. Ved kachering opvarmes termofolien, hvorved limen smelter, og termofolien klæber sig til trykarkene.

To-komponent lime: Disse lime bliver hårde ved tilsætning af en hærder. Almindelige typer kan være epoxy-, carbamid-, phenol-, resorcinol- og polyurethanlim PUR.

Treating: En overfladebehandling med flammer eller elektriske udladninger, som gør, at overfladen gøres tryk- eller lakerbar i en sådan grad, at farven/lakken hæfter ordentligt. Treating anvendes primært før trykning på polyethylen og andre plastfoiler eller plastbehandlet karton.

Troposfære: Den nederste del af atmosfæren hvor temperaturen falder med stigende højde. Strækker sig fra ca. 8 km til 16 km's højde afhængig af breddegraden.

Træfrit papir: Burde mere korrekt kaldes "ligninfrit papir". Papir fremstillet af kemisk papirmasse. Lignin i træet er fjernet ved kemiske processer og tilbage er de rene cellulosefibre.

Træholdigt: Burde mere korrekt kaldes "ligninholdigt papir". Papir, der indeholder mekanisk træmasse, dvs. at lignin ikke er blevet fjernet ved papirproduktionen.

Ubestrøget papir: Papir, som ikke er bestrøget (coated).

Udstansning: Anvendes når formen på en tryksag ikke kan opnås ved almindelig skæring af papiret eller kartonen. Arkene indføres i en stansemaskine, hvor stanseforme udstanser emnerne. Derefter sker en afrensning af arket for overskydende papir.

Udvaskning: Jorden mister vigtige næringsstoffer ved udvaskning, hvor jordens næringsstoffer opløses i nedsivende regnvand og siver ned til grundvandet eller føres til søer og åer, hvor kvælstof og fosfor kan forårsage problemer med overproduktion af alger.

Urskov: Skov som ikke har været berørt af mennesker. Ofte bliver begrebet "urskov" brugt synonymt med "tropisk regnskov", hvilket er for enkelt, da der også findes oprindelig, uberørt skov andre steder i verden end i troperne. Da skovarealet i Europa og Danmark blev mindre i 1700-tallet, som følge af menneskelig aktivitet, svandt de naturlige skovområder nogenlunde, som det sker i udviklingslandene i dag. Ved rydningerne blev den store artsrigdom i skovene formindsket, fordi levemulighederne forsvandt for en række dyr og planter. I dag er der kun få uberørte skove i Europa.

UV-farver: Farver, der hærder ved ultraviolet bestråling. Farverne indeholder fotoinitiatorer, der ved UV-bestråling sætter en polymerisation af bindemidlerne i gang. Bindemidlerne er reaktive akrylater. Hærdeprocessen forløber nærmest momentant.

UV-flager: For at fjerne UV-flagerne fra papirmassen har man eksperimenteret med centrifugering, en forøgelse af papirmassens pH-værdi samt en forøgelse af procestiden, men uden resultat. Tilsætning af natriumhydroxyd reducerer derimod partikelstørrelsen, men ødelægger samtidig cellulosefibrene og kan derfor ikke anbefales. Knusning eller varmepåvirkning af UV-flagerne efterfulgt af en vaskning og/eller blegning af papirmassen kan benyttes for at opnå en tilstrækkelig hvidhed i papiret.

UV-stråler: Se UV-stråling.

UV-stråling: Har bølgelængder på 100-400nm; mellem røntgenstråler og den violette ende af det synlige spektrum. Er en naturlig del af solens stråler, der desuden består af synligt lys og IR-stråling. Der skelnes mellem UV-A, UV-B og UV-C stråling, hvor UV-C har de korteste bølgelængder og er mest sundhedsskadelig. UV-stråler kan medføre skadevirkninger på menneskets helbred (direkte forbrænding, stigning i antallet af hudkræfttilfælde, flere øjensygdomme og en generel forringelse af immunsystemet).

Vandfri offset: kaldes også tøroffset. I trykmaskiner indrettet efter vandfri offset-princippet, anvendes ikke fugtevand.

Vandopløselig hotmelt lim: Der stilles krav til, at laboratorieanalyser viser, at hotmelt limen er vandopløselig og uden problemer kan indgå i returfiberfremstillingen.

Vegetabilsk: Stammer fra planter.

Vegetabilske olier: Olier fra frø og frugter, f.eks. olivenolie, linolie (fra hørfrø), rapsolie og kokosolie.

Viskositet: Mål for, hvor tyktflydende en væske er. Sirup er f.eks. højviskos, mens vand er lavviskos. Farver til arkoffset har relativ høj viskositet, mens farver til offsetrotation har medium viskositet. Farver til flexografi og dybtryk er relative lavviskose. Viskositeten kontrolleres på farvefabrikken ved hjælp af forskellige typer viskosimetre.

VOC: Se flygtige organiske opløsningsmidler.