Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil
10. CTPlate
Computer-to-plate, CTPlate, er en ny teknologi, der kan erstatte filmfremstilling og den traditionelle pladefremstilling. CTPlate indebærer, at teksten overføres direkte fra computer til plade, så film undgås.
CTPlate indføres i flere og flere danske trykkerier. Såvel plader til trykning i vådoffset som vandfri offset, populært kaldet tøroffset, kan fremstilles ved brug af CTP-teknikken.
Der er flere forskellige pladetyper og deraf følgende forskelle i fremstilling af pladen med belysningsmetode og eventuel fremkaldelse. Området er i konstant udvikling.
Læs mere her:
De væsentligste påvirkninger af miljø og arbejdsmiljø, som fremstilling af CTP-plader kan medføre, er:
 | Affald |
De fleste plader til CTP består af aluminium, som skal sendes til omsmeltning og genbruges, da aluminum er et værdifuldt metal og meget energikrævende at udvinde.
Hvis der anvendes sølvholdige pIader (sølvhalid plader) er indholdet af sølv i fremkaldte plader så lavt (max. 1 g sølv pr. m2 plade /6/), at affaldsmodtagerne genvinder dem ligesom plader uden sølv.
Brugte laserdioder skal bortskaffes som elektronikaffald.
Hvis der anvendes pladetyper, der skal fremkaldes med kemikalier, skal de brugte kemikalier opsamles og sendes til destruktion.
| Ressourceforbrug |
Der bruges vand, pladefremkalder og energi i fremkaldelsesprocessen. Der findes forskellige anlæg, der kan tilsluttes pladefremkaldermaskinen, hvor henholdsvis vand og pladefremkalder recirkuleres, renses og genbruges, så forbruget bliver reduceret.
Nyere fremkaldermaskiner har automatisk styring, så der kun bruges vand, når der skal fremkaldes en plade i modsætning til "gamle" fremkaldermaskiner, hvor der var en konstant gennemstrømning af vand, bl.a. af hensyn til køling af maskinen.
| Algemiddel |
Hvis der anvendes pladetyper, der skal fremkaldes på traditionel vis med kemikalier og vand, kan det være nødvendigt at tilsætte algemiddel for at undgå algevækst i pladefremkaldermaskinen, især hvis vandet recirkuleres. Nogle algemidler nedbrydes let i naturen, mens andre indeholder stoffer, der er uønskede i naturen (vand-miljøet). Almindelig praksis er, at vand, der har været recirkuleret, ikke ledes til kloak, men opsamles og destrueres.
| Sølvholdige plader |
Hvis der anvendes sølvhalid plader, skal man være opmærksom på sølvindhold i affaldet: skyllevand, brugte kemikalier og kasserede plader.
Da sølvforbindelser er skadelige for miljøet, er der i miljølovgivningen med spildevandsvejledningen angivet en maksimalt tilladt udledning af sølv til kloak på 0,25 mg/liter. Virksomheden kan f.eks. overholde kravet ved hjælp af forskellige renere teknologier.
Fremkalderen indeholder hydroquinon, som er mistænkt for at kunne give fosterskader, og derfor er det almindelig praksis i branchen, at gravide ikke arbejder med fremkaldere, der indeholder hydroquinon.
Fremstilling af en tryksag starter med layout. Hvis man anvender CTP-teknologien overføres motivet direkte fra computer til plader uden brug af fotografisk film.
Der findes flere forskellige typer plader til CTP-teknologien, og området er i konstant udvikling. Sølvhalid, fotopolymerplader og termoplader er de mest kendte og anvendte typer, men der findes også andre pladetyper som OPC-plader, inkjet plader og hybridplader.
Pladerne til CTP betegnes digitale plader og kan inddeles i optiske og termiske plader. Optiske plader, f.eks. sølvhalid og fotopolymerplader, er følsomme overfor synligt lys, mens termiske plader (termoplader) kan håndteres i dagslys.
Fotopolymerplader er negative plader. Sølvhalid og termoplader findes både som positive og negative plader, men ligesom ved traditionel pladefremstilling er positive CTP-plader de mest anvendte til arkoffset-trykning i Danmark. Princippet i positive plader er, at de belyste (eksponerede) områder af pladen udvaskes ved fremkaldelse af pladen, og de ikke-belyste områder på pladen er i trykprocessen dér, hvor farven vil sætte sig og dermed afgive farve på papiret; dvs. danne motivet.
Klik her, hvis du vil vide mere om de forskellige pladetyper
De fleste CTP-anlæg, også kaldet platesettere, består i princippet af en lasereksponeringsenhed og en fremkaldermaskine. I laser-eksponeringsenheder belyses pladen med IR-stråler, UV-stråler eller synligt lys, afhængig af pladetypen. Efterfølgende fremkaldes plader. Der findes dog sølvhalidplader og termoplader også som "procesfri" typer, som efter belysning sættes direkte i trykmaskinen uden at blive fremkaldt.
Fremkaldelsen foregår ved, at pladen køres gennem fremkaldebadet, samtidig med at den bearbejdes mekanisk med roterende børster for at fjerne den uhærdede hinde, derpå skylles den med vand, gummieres med et gummieringsmiddel og tørres i en tørresektion. Imellem hvert af disse procestrin passerer pladen mellem valser/rakler og kvætses, dvs. fremkalder eller vand klemmes væk fra pladen. Overskydende fremkalder føres retur til fremkalderreservoir.
Pladefremkalderen mister effekten efter en vis tid pga. reaktion med luftens ilt (oxidation). Fremkalderens holdbarhed kan forlænges ved regenerering, hvor der sker en løbende tilsætning af friske komponenter.
Skyllevandet kan, efter tilladelse fra den kommunale tilsynsmyndighed, ledes til kloak. Der findes vandspareranlæg, som kan sluttes til pladefremkalderen, hvor vandet recirkuleres, renses med filtre og genbruges, så vandforbruget bliver reduceret. Det kan være nødvendigt at tilsætte algemiddel for at undgå vækst af mikroorganismer, men i nogle systemer hindres vækst ved brug af UV-stråler. Hyppig rensning af vandkar og fremkaldermaskine kan hindre væksten, men det medfører et øget vandforbrug.
I forhold til traditionelle plader er der sjældent fejl i form af støv og andre urenheder på CTP-plader, fordi der ikke foregår en egentlig kopiering. Der findes korrekturmidler til manuel korrektur på CTP-plader, men det er ikke så enkelt, så hvis der forekommer fejl i pladen, vælger man ofte at fremstille en ny plade.
Efter endt brug sælges pladen til aluminiumsgenindvinding eller arkiveres på virksomheden til senere genoptryk. Før arkivering vaskes pladen af med pladerens og "konserveres" ved, at den med en svamp påføres gummieringsmiddel, som hindrer oxidation ("udtørring") af pladen.
Sølvhalid plader
Sølvhalid plader kaldes også sølvbaserede plader eller sølvdiffusionsplader. Pladen består af aluminium belagt med et lag sølvkim, et barrierelag og øverst et lag emulsion, som består af sølvhalid-partikler i gelantine. Efter belysning trænger sølvhalid partikler i emulsionslaget ned til sølvkimlaget og omdannes til rent sølv. Pladen påføres fremkalder, behandles med finisher og derpå fjernes emulsionslag, barrierelag og ikke eksponerede arealer af sølvkimlaget med varmt vand /7/.
Sølvhalidpladerne er udbredt på det danske marked, men på vej til at blive afløst af fotopolymerplader og termoplader, som ikke indeholder sølv /8/. Pladernes høje lysfølsomhed betyder, at der kræves langt mindre energi til belysning i forhold til andre plader, men lysfølsomheden betyder også, at de ikke kan håndteres i dagslys. Ved at vælge pladetyper uden sølv undgår man desuden at skulle håndtere sølvholdigt affald (spildevand, plader og fotokemikalier).
Fotopolymerplader
Fotopolymerplader er den mest anvendte type CTP-plade i verden og stærkt på vej til, sammen med termoplader, at fortrænge sølvhalidpladerne fra det danske marked /8/. Pladerne består af aluminium belagt med en hinde af fotopolymer og et beskyttelseslag af polyvinylacetat, der beskytter pladen mod luftens ilt. Pladerne er negative, og belysningen starter en polymerisation i de områder, der bliver motivbærende. Efter belysning "fremkaldes" (udvaskes) pladerne i en vandig alkalisk fremkalderopløsning, renses og gummieres. Pladerne kan efter fremkaldelsen hærdes ("indbrændes" eller "bages") for at opnå større slidstyrke til tryk i meget store oplag.
Termoplader
Termoplader er på vej ind på markedet og anses, på linie med fotopolymerplader, at være fremtidens CTP-pladeteknik /8/. De typiske termoplader er aluminiumplader påført lag af varmefølsom emulsion og eventuelt beskyttelseslag. Der findes også termoplader af polyester, men de vurderes at være på vej ud af markedet, efterhånden som de mere holdbare aluminiumsplader er blevet billigere /9/. Der findes flere forskellige typer termoplader, afhængig af laser og maskinkonstruktion (intern eller ekstern tromle princip), som dog ikke beskrives nærmere her. Fælles for termopladerne er, at de eksponeres med varme fra en IR-laser.
De termoplader, der i dag er på markedet til kommerciel brug, skal fremkaldes, men der findes typer, som er "procesfri", det vil sige, at de fremkaldes uden kemikalier. De områder af pladen, som ikke skal danne motivet og derfor ikke hærder ved belysningen, kan blæses af som silikonestøv. Pladetypen anvendes p.t. kun til små oplag.
Andre pladetyper
OPC-plader (organiske fotokonduktorer) anvendes stort set ikke mere i Danmark; de har været anvendt på enkelte danske avistrykkerier, men er på vej ud /7/ /8/.
Inkjet plader anvendes kun begrænset til små oplag /8/.
Der er gennem årene udviklet forskellige hybridplader som kombinationer mellem pladetyperne (sølvhalid og fotopolymer, sølvhalid og termo, fotopolymer og termo), men de anvendes stort set ikke kommercielt.
Fremstilling af CTP-plader giver anledning til påvirkninger af miljø og arbejdsmiljø, som beskrives herunder. Imidlertid findes der ikke tilstrækkelig viden til at prioritere de forskellige påvirkninger, så nedenstående tekst fortæller ikke noget om, hvor miljøbelastningen er størst.
Det ydre miljø
| Ressourceforbrug |
Forbruget af vand i fremkaldelsesprocessen kan reduceres ved, at pladefremkalderen tilsluttes et anlæg, hvor vandet recirkuleres, renses med filtre og genbruges, hvis dette ikke er en integreret del.
De forskellige anlæg er nærmere beskrevet i "Anlæg til reduktion af kemikalie- og spildevandsudledninger fra fotoprocesser" /10/.
Der findes tilsvarende anlæg, hvor pladefremkalderen kan recirkuleres og genbruges et antal gange ved at gennemgå en filtrering, ionbytning og tilsætning af friske komponenter.
| Spildevand |
Når pladen skylles som en del af fremkaldeprocessen, kan små rester af pladefremkalder, fotoemulsion og gummieringsmiddel ende i skyllevandet. "Overslæb" af kemikalier til skyllevandet kan begrænses ved bl.a. god vedligeholdelse og justering af valser i fremkaldermaskinen.
I praksis er mængderne af kemikalierester i skyllevandet så små, at der generelt ikke stilles krav fra miljømyndighedernes side om opsamling af skyllevandet til destruktion.
Hvis der anvendes sølvhalidplader, vil der være små mængder af sølv i skyllevandet. Da sølvforbindelser er skadelige for miljøet, er der i miljølovgivningen med spildevandsvejledningen angivet en maksimalt tilladt udledning af sølv til kloak på 0,25 mg/liter /13/.
I kriterierne for det nordiske miljømærke, Svanen, sættes kravet om maksimal udledning af sølv i spildevand i forhold til areal af fremkaldt plade, max. 10 mg sølv pr. m2 plade /11/.
Virksomheden kan f.eks. overholde kravet ved hjælp af én af følgende renere teknologier:
| tilslutte et anlæg, hvor skyllevandet recirkuleres og genbruges et antal gange, hvorefter det opsamles og sendes til destruktion hos affaldsmodtager. |
| fjerne sølv fra skyllevandet før det udledes til kloak ved at tilslutte en såkaldt "sølvudvinder" eller "sølvmine", som består af en lille beholder med en sølvkatode, hvor sølvet "fanges". Sølvet kan derefter genbruges. Processen kaldes elektrolyse eller ionbytning. |
| Algemiddel |
Det kan være nødvendigt at tilsætte algemiddel for at undgå vækst af mikroorganismer (alger og bakterier) i pladefremkaldermaskinen, især hvis vandet recirkuleres. Nogle algemidler nedbrydes let i naturen, mens andre indeholder stoffer, der er uønskede i naturen (vandmiljøet). Algemiddel kan have samme effekt i rensningsanlæg og i naturen som i filmfremkalderen; det dræber alger, hvilket også går ud over de "gode" alger i vandmiljøet, som kan rense vandet og/eller være føde for andre organismer. Oftest opsamles og destrueres det vand, der har været recirkuleret, i stedet for at blive ledt til kloak.
| Affald |
Ved fremstilling af CTP-plader opstår følgende affald: brugte (kasserede) plader og brugte lasere.
For de pladetyper der skal fremkaldes, hvilket gælder stort set alle dem, der p.t. anvendes kommercielt, opstår desuden brugt pladefremkalder, spildevand samt eventuelle brugte filtre fra fremkaldermaskine og vandbehandlingsanlæg.
De fleste CTP-plader består af aluminum, som er et værdifuldt metal med mange anvendelsesmuligheder. Aluminium udvides af mineralet bauxit, hvilket er en meget energikrævende proces. Pladerne bør derfor afleveres til særlige affaldsbehandlere (produkthandlere), som sælger pladerne videre til aluminiumssmelteværker i Danmark eller udlandet, hvor pladerne omsmeltes, så aluminiumet kan genbruges. Selvom omsmeltningen er energikrævende, fordi aluminium først smelter ved 660° C, kræver omsmeltningen kun ca. 5% af den energi, der går til at fremstille nyt aluminium ud fra bauxit /19/.
Indholdet af sølv i fremkaldte sølvhalid plader er så lavt (max. 1 g sølv pr. m2 plade /6/), at affaldsmodtagerne genvinder dem ligesom plader uden sølv.
Hvis der anvendes polyesterplader, afleveres de til destruktion og forbrændes hos særlige affaldsbehandlere, f.eks. Kommunekemi.
Brugt pladefremkalder og eventuelle rester af andre kemikalier, som gummieringsmiddel, skal sendes til destruktion hos særlig affaldsbehandler. Hos nogle affaldsbehandlere består destruktionen i, at fremkalderen renses, f.eks. i industrirenseanlæg, og derefter ledes til havet. Hvis fremkalderen sendes til Kommunekemi, består destruktionen i afbrænding, så vandet fordamper, og metaller m.m. opsamles i asken/slammet, som deponeres.
Brugte filtre destrueres ved afbrænding, enten i almindelige forbrændingsanlæg til blandet brændbart affald eller hos særlige affaldsbehandlere, f.eks. Kommunekemi.
Arbejdsmiljø
| Brug af kemikalier |
Ved anvendelse af CTP-plader, der kræver fremkaldelse med kemikalier, skal man være opmærksom på, at brugen af kemikalier altid vil have en påvirkning af arbejdsmiljøet. Påvirkningen kan begrænses væsentligt ved at håndtere kemikalierne med omtanke, dvs. holde beholdere lukket og tørre spild op straks.
Da nogle af indholdsstofferne i de forskellige kemikalier er ætsende, skal der anvendes handsker ved håndtering af kemikalierne for at undgå hudkontakt.
Fremkaldere til CTP-plader består, ligesom fremkaldere til traditionelle plader, af vandige opløsninger af alkalisalte (kaliumhydroxid eller natriumhydroxid) /12/. Til sølvhalid plader indeholder fremkalderen desuden hydroquinon, mens finisheren kan bestå af en vandig opløsning af uorganiske salte /6/.
Der har i det seneste årti foregået en stor teknologisk udvikling indenfor prepress. Mange grafiske virksomheder investerer i disse år i CTP (computer-to-plate)-anlæg.
Også indenfor CTP-teknikken foregår der en konstant udvikling af nye pladetyper, lasere m.v. Således anses trykplader med sølvbaserede kopihinder (sølvhalidplader) for at være "et skridt på vejen" og forventes at forsvinde i løbet af få år, idet de erstattes af fotopolymere kopihinder med ekstremt høj lysfølsomhed sammenlignet med traditionelle diazo-eller fotopolymere offsetplader. Termoplader spås en stor markedsandel, da de kan håndteres i dagslys og måske i fremtiden ikke kræver fremkaldelse.
Der er indenfor de seneste år også udviklet et CTP-system, hvor traditionelle offsetplader belyses med UV-stråler; en teknologi der endnu er på udviklingsstadiet.
Det formodes, at fremstilling af plader til tøroffset ved brug af CTP-teknikken vil vinde frem.
Det er dog værd at hæfte sig ved, at det måske viser det sig, at ikke bare traditionelle film og plader, men også CTP-plader indenfor en overskuelig fremtid er overflødige pga. udviklingen af Computer-to-press (CTPress) teknikken.