I dette kapitel er der en kort gennemgang af de vigtigste regler for håndtering af
forurenet, renset og ren jord. Der er i de øvrige kapitler i rapporten refereret til de
gældende love og regler, og af hensyn til overskueligheden er det fundet hensigtsmæssigt
at indføje et kapitel om reglerne i rapporten.
Lovgivningen er under projektforløbet blevet karakteriseret som uklar og uoverskuelig
på nogle områder, idet blandt andet behandling af en jordforureningssag kræver kendskab
til og anvendelse af flere forskellige love både på miljøområdet og på
skatteområdet. Kapitlet kan blandt andet anvendes som reference ved læsning af de
øvrige kapitler.
I det følgende er den gældende lovgivning beskrevet med vægten lagt på de dele af
lovgivningen, der er af betydning for nærværende projekt. I afsnit 2.1 behandles
miljølovgivningen, og i 2.4 behandles affaldsafgifter, da en af opgaverne ved
nærværende projekt også har været at vurdere, hvorvidt en afgift på forurenet jord,
kunne føre til en øget genanvendelse af overskudsjord.
Forurenet, renset og ren jord reguleres først og fremmest af miljøbeskyttelsesloven4 og jordforureningsloven5.
Miljøbeskyttelsesloven vedrører i denne sammenhæng hovedsageligt forebyggelse af
jordforurening, mens jordforureningsloven hovedsageligt angår bekæmpelse af
jordforurening.
Miljøbeskyttelsesloven regulerer således forhold, der kan give eller giver anledning
til jordforurening, mens jordforureningsloven regulerer selve bekæmpelsen af
forureningen. På visse områder, deponering og genanvendelse, vedrører
jordforureningsloven dog også forebyggelse. Foruden miljøbeskyttelsesloven angår bl.a.
også vandforsyningsloven6 og planlægningsloven7 forebyggelse af jordforurening.
Jordforureningsloven omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af
slam, gødning, pesticider m.m.
For nærværende projekt er det især jordforureningsloven, der er af interesse,
da projektet vedrører konstaterede jordforureninger.
Jordforureningsloven trådte i kraft den 1. januar 2000. Lovens formål er ifølge
forarbejderne til loven at skabe grundlaget for en sammenhængende og effektiv indsats
over for jordforurening med henblik på at sikre vandforsyningen og befolkningens sundhed.
I loven er formålet i § 1 formuleret således:
Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og
forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers
sundhed og miljøet i øvrigt.
Med loven tilsigtes særligt at
- beskytte drikkevandsressourcer,
- forebygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer,
- tilvejebringe grundlag for en koordineret og målrettet offentlig indsats med henblik
på at undgå skadelig virkning fra jordforurening,
- forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og
bortskaffelse af jord og
- fastholde forureneren som den, der først og fremmest skal foretage de nødvendige
foranstaltninger til at afværge følgerne af en jordforurening og genoprette den
hidtidige tilstand.
Det er i lovens i § 2, stk. 1 defineret hvilken jord, der er omfattet af loven.
Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig
virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.
I lovens § 2 er det således defineret, hvad der i lovens betydning er forurenet jord.
Af samme paragrafs stk. 2 fremgår det, at loven ikke omfatter jord påvirket af
jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v.
Af mindre interesse for dette projekt indeholder loven bestemmelser om
forureningskortlægning, undersøgelses- og afværgeindsats, værditabsordninger og påbud
til forurenere.
Af særlig interesse for dette projekt er jordforureningslovens bestemmelser om
bortskaffelse og anvendelse af jord. Det er kapitel 6 i loven.
Dette kapitel indeholder bestemmelser om anmeldelse af flytning af jord, samt en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse af jordflytning, en
bemyndigelse til at fastsætte regler om genanvendelse af jord til bestemte formål,
herunder regler om kriterier m.m., samt endelig en bestemmelse om, at tilførsel af såvel
forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt.
Der er på baggrund af bemyndigelserne udstedt bekendtgørelser om henholdsvis
anmeldelse af flytning af forurenet jord og om genanvendelse af restprodukter og jord til
bygge- og anlægsarbejder.
Anmeldebekendtgørelsen8 fastsætter, at
flytning af forurenet jord bort fra den ejendom, hvor den er opgravet, og flytning af jord
bort fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes
som offentlig vej, forinden skal anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
ejendommen eller arealet er beliggende. Jordforureningsloven fastsætter desuden, at
anmeldelse skal ske inden opgravningen finder sted.
Der skal således ikke kun anmeldes opgravning og flytning af forurenet jord, men også
uforurenet jord, såfremt ejendommen er kortlagt, idet der kan være uforurenet jord på
en kortlagt ejendom. Også flytning indenfor den enkelte ejendom skal anmeldes, såfremt
kun en del af ejendommen er kortlagt, og der ønskes flyttet jord fra denne del til den
ikke-kortlagte del af ejendommen.
Kommunalbestyrelsen sender kopi af anmeldelsen videre til amtsrådet, eller hvis jorden
ønskes flyttet til et andet amt, til amtsrådet her. Hvis jorden ønskes flyttet til en
anden kommune, sendes der ligeledes kopi af anmeldelsen til den pågældende
kommunalbestyrelse.
Såfremt jorden ønskes flyttet til et projekt, der er tilladt efter
miljøbeskyttelseslovens § 19 eller til et anlæg, der er godkendt efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, behøver kommunalbestyrelsen ikke at videresende
anmeldelsen til amtsråd og modtagekommune.
Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker yderligere oplysninger om jordflytningen og jorden
f.eks. analyseresultater, kan kommunalbestyrelsen bede om dette inden 4 uger fra
modtagelse af anmeldelsen. Hvis kommunalbestyrelsen anmoder om yderligere oplysninger,
afbrydes 4-ugers fristen, indtil oplysningerne er modtaget. Kommunalbestyrelsen har mindst
2 uger til at vurdere anmeldelsen med de nye oplysninger.
En kopi af anmeldelsen skal fungere som følgeseddel og følge jorden under den
faktiske flytning. Følgesedlen skal afleveres på modtagestedet, hvor den skal opbevares
i 2 år.
Hvis amtsrådet ønsker at modsætte sig jordens genanvendelse, eller betingelserne for
genanvendelsen m.v. ikke er opfyldt, kan amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen
meddele anmelderen dette inden 4 uger efter modtagelsen af en fyldestgørende anmeldelse.
Foruden anmeldelsespligten, er miljøbeskyttelseslovens og affaldsbekendtgørelsens
affaldsregler samt de kommunale regulativer gældende for jord, der er omfattet af
anmeldebekendtgørelsen. Undtaget herfor er dog jord, der genanvendes efter reglerne i
genanvendelsesbekendtgørelsen eller deponeres i råstofgrave eller tidligere råstofgrave
på grundlag af dispensationer efter jordforureningslovens § 52. Det betyder, at den
kommunale anvisningspligt ikke er gældende i disse tilfælde.
Genanvendelsesbekendtgørelsen9 indeholder
regler om, hvordan og på hvilke betingelser jord og restprodukter kan genanvendes til
bygge- og anlægsarbejder.
I det følgende omtales kun jord, da restprodukter ikke er af interesse for dette
projekt.
Bekendtgørelsen omfatter jord, der er forurenet, jord fra kortlagte ejendomme, samt
fra en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej.
Bekendtgørelsen omfatter ikke:
- jord, der er klassificeret som farligt affald efter de regler, der er gældende herom,
- jord, der indeholder andre stoffer, end de, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 4,
- jord, der tilføres råstofgrave og tidligere råstofgrave med henblik på genanvendelse
- og endelig
- bygge- og anlægsarbejder på deponeringsanlæg, der er registreringspligtige efter lov
om afgift af affald og råstoffer
Det er udelukkende uorganiske stoffer eller forbindelser, der er optaget i bilag 4.
Forurenet jord, der indeholder organiske forureningskomponenter, er derfor ikke omfattet
af genanvendelsesbekendtgørelsen. Det vurderes, at størsteparten af den forurenede
overskudsjord er forurenet med organiske forureningskomponenter.
2.1.3.1 Tre kategorier
Bekendtgørelsen beskriver tre kategorier af jord, der kan genanvendes efter
reglerne i bekendtgørelsen. De tre kategorier, kategori 1, 2 og 3, afspejler forskellige
forureningsgrader af jorden. Kategori 1 anses for at være den mindst forurenede, mens
kategori 3 anses for at være den mest forurenede.
Bekendtgørelsen omfatter som nævnt kun jord, der ikke indeholder andre end de
forurenende indholdsstoffer, der er nævnt i bilag 4 til bekendtgørelsen.
Bilag 4 indeholder kategoriseringen på grundlag af jordens indhold af en række
metaller og salte. Desuden bygger kategoriseringen på koncentrationen af de pågældende
metaller i eluat fra udvaskningstests. Bekendtgørelsen indeholder ingen øvre grænser
for metalindholdet i jorden, kun i eluatet. Bekendtgørelsen indeholder kun
grænseværdier regnet som metalkoncentrationen.
2.1.3.2 Farligt affald
Bekendtgørelsen omfatter ikke jord, der skal klassificeres som farligt affald.
Genanvendelse af jord, der klassificeres som farligt affald, kan ikke ske efter
bekendtgørelsen, og der kan ikke forventes at få tilladelse.
2.1.3.3. Genanvendelse af de tre jordkategorier
Det gælder, at jord af de tre kategorier uden tilladelse må genanvendes på
nærmere nævnte betingelser.
Kategori 1 jord må uden videre genanvendes til bygge- og anlægsarbejder omfattet af
bekendtgørelsen. Det vil sige til etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper,
diger, dæmninger, jernbaneunderbygning, ledningsgrave, terrænregulering, anlæg på
søterritoriet samt opfyldning af gulve og under fundamenter, såfremt anden lovgivning
ikke forhindrer dette.
Ligeledes må kategori 2 jord genanvendes uden tilladelse, såfremt fastsatte
betingelser i bekendtgørelsen er opfyldt. Blandt andet skal der være en fast belægning
over jorden, og laget af jord må, afhængig af anvendelsen, have en i bekendtgørelsen
fastsat maksimal lagtykkelse. Kategori 2 jord må kun anvendes til veje, stier, pladser,
støjvolde, ramper, ledningsgrave, samt opfyldning af gulve og under fundamenter.
Kategori 3 jord må også anvendes uden tilladelse, dog gælder der ligeledes
betingelser i forhold til lagtykkelse og belægningens tæthed over kategori 3 jorden.
Kategori 3 jord må kun anvendes til anlæg af veje, stier, ledningsgrave samt til
fundamenter og gulve.
Gældende for både kategori 2 og 3 jord er, at man ikke må kunne komme i berøring
med jorden efter anvendelsen. For kategori 2 og 3 jord er der blandt andet også krav om
afstand til drikkevandsindvindingsanlæg.
Amtsrådet kan dispensere fra reglerne om genanvendelsesbegrænsninger, hvis
genanvendelsen er anlægsteknisk velbegrundet og miljømæssig forsvarlig.
2.1.3.4 Kontrolkrav og deklarationspligt
Før der kan ske genanvendelse af jorden af de tre kategorier, skal der foretages
analyser af jorden. Bekendtgørelsen udstikker retningslinier for, hvorledes disse skal
gennemføres. Hvis jord afhændes til genanvendelse, skal der udarbejdes en deklaration om
bl.a. jordens oprindelse, type og kategori samt anvendte prøve- test- og analysemetoder.
Deklarationen skal være tilgængelig for myndighederne i 5 år.
2.1.3.5 Anmeldelse til amtsrådet
Jord, omfattet af bekendtgørelsen må genanvendes til bygge- og anlægsarbejder
omfattet af bekendtgørelsen, uden at der skal indhentes tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 19.
Genanvendelse af jord i kategori 2 og 3 skal anmeldes til amtsrådet senest 4 uger
inden genanvendelsen skal ske. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde oplysninger om,
hvor jorden skal anvendes, i hvilke mængder, samt hvilke kategorier der er tale om.
Desuden skal der vedlægges tegninger og oplysninger om placering i forhold til brønde,
boringer, søer, vandløb og havet.
Hvis jorden er opgravet fra eksisterende bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
renovering, må jorden genanvendes samme sted uden anmeldelse.
Amtsrådet kan nedlægge forbud mod genanvendelsen, hvis genanvendelsen ikke er i
overensstemmelse med lovgivningen. Amtsrådet kan desuden bestemme, at anvendelsen skal
ske på bestemte vilkår. Desuden kan amtsrådet bestemme, at iværksættelsen af bygge-
og anlægsarbejdet skal udsættes, indtil projektets påvirkning af miljøet er nærmere
undersøgt eller vurderet. Generelt gælder det som vilkår for genanvendelse af jord i
kategori 2 og 3, at der skal holdes 30 meters afstand til vandindvindingsanlæg, at jorden
ikke må anbringes under grundvandsspejlet, og at udlagt jord skal afgrænses med
markeringsnet.
Selvom et givet jordparti opfylder betingelserne for genanvendelse efter
genanvendelsesbekendtgørelsen, er kommunerne ikke fritaget for anvisningspligt, såfremt
en entreprenør eller bygherre ønsker at skille sig af med jorden som affald, hvorimod
jorden ikke er underlagt anvisningspligt, såfremt den genanvendes efter
genanvendelsesbekendtgørelsen.
Jordforureningsloven indeholder som nævnt bestemmelser om, at det er forbudt at
deponere såvel uforurenet som forurenet jord i råstofgrave og i tidligere råstofgrave.
Der er givet tre muligheder for dispensation fra dette forbud.
- Hvis ejeren eller råstofindvinderen kan dokumentere, at der inden den 19. december 1996
forelå kontraktmæssige forpligtelser om tilførsel af jord til ejendommen,
- hvis ejeren eller råstofindvinderen vil lide væsentlige økonomiske tab, ved at
afskæres fra muligheden for at udnytte ejendommen, eller
- der ikke er risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller af grundvand, der
forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning, og andre tilsvarende
miljømæssige hensyn ikke taler imod,
kan der af amtsrådet dispenseres fra forbudet. Dispensation for modtagelse af
forurenet jord forudsætter bl.a., at råstofgraven har en tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 19 eller en godkendelse efter kap. 5.
De begrænsninger af deponeringsmulighederne som lovens bestemmelser betyder, må
forventes at øge presset på andre anvendelses- og bortskaffelsesmuligheder.
Foruden anmeldelsespligten, er miljøbeskyttelseslovens og affaldsbekendtgørelsens
affaldsregler samt de kommunale regulativer gældende for jord, der er omfattet af
anmeldebekendtgørelsen. Ifølge disse regler har kommunen pligt til at anvise
håndteringsmuligheder, og affaldsproducenten har pligt til at følge den anviste
håndtering. Langt det meste forurenede jord er omfattet af anvisningsreglerne. Undtaget
herfor er dog jord, der genanvendes efter reglerne i genanvendelsesbekendtgørelsen.
Al omplacering af forurenet jord kræver som udgangspunkt mindst en tilladelse fra
amtsrådet efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Det gælder dog ikke jord, der kan
håndteres efter genanvendelsesbekendtgørelsen (se afsnit 2.1.3,
Genanvendelsesbekendtgørelsen). Desuden kan amtet vurdere, at tilladelse efter § 19 er
ufornøden, hvis den ændrede placering ikke skønnes at indebære nogen risiko for
forurening af grundvand, jord og undergrund.
Hvis en omplacering af forurenet jord er omfattet af listen over
godkendelsespligtig virksomhed i godkendelsesbekendtgørelsen10,
må myndigheden ikke nøjes med at give en tilladelse efter § 19. Der er
godkendelsespligt for deponeringsanlæg og anlæg for midlertidig oplagring, herunder
omlastestationer, mellemdepoter og karteringspladser.
Nye deponeringsanlæg for forurenet jord skal være i offentligt eje. Der kan kun
gives dispensation til etablering af private anlæg, der er bestemt til nærmere angivne
affaldstyper fra en virksomhed. Dette kan være forurenet jord, men det er samtidig en
betingelse, at der ikke herved skabes en hindring for genanvendelse.
I visse tilfælde vil en deponering af forurenet jord være omfattet af VVM-reglerne.
Anlæg til bortskaffelse af forurenet jord er enten VVM-pligtige, eller der er pligt til
VVM-screening. Reglerne fremgår af "samlebekendtgørelsen" bekendtgørelse nr.
428 af 2. juni 1999 og dennes bilag.
Affaldsafgiften er indført som et styringsinstrument, der skal medvirke til at
reducere affaldsmængderne og lede affaldet hen mod størst mulig grad af genanvendelse.
Samtidig skal afgifterne medvirke til at reducere de mængder af affald, der deponeres,
samt lede det affald, der er forbrændingsegnet, men ikke kan genanvendes, til
forbrænding.
Affaldsafgifter må, sammen med andre styringsmidler, vurderes at have ført til en
øget genanvendelse af affaldet.
Affaldsafgifter opkræves med hjemmel i affaldsafgiftsloven11.
Hovedreglen i denne lov er, at der skal betales afgift af alt affald, der tilføres en
registreringspligtig virksomhed. En registreringspligtig virksomhed er som hovedregel en
virksomhed eller et anlæg, der til deponering eller forbrænding modtager affald, der er
omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning. Det
gælder også virksomheder eller anlæg, der på egen grund deponerer eller forbrænder
eget affald, som er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt.
Registreringspligtige virksomheder skal registreres hos de statslige told- og
skattemyndigheder.
Der er en række affaldstyper, der er fritaget for affaldsafgiften, ligesom der er
visse virksomheder, der er fritaget for registreringspligten efter affaldsafgiftsloven.
Deponier, hvor der udelukkende deponeres jord, der er forurenet med kemikalier, olie
eller tungmetaller, er et af eksemplerne på virksomheder, der er fritaget for
registreringspligten.
Det fremgår af lovens § 11 stk. 7, at følgende anlæg er fritaget for registrering
efter affaldsafgiftsloven:
- Anlæg til forbrænding af klinisk risikoaffald
- Specielle anlæg til destruktion af farligt affald
- Anlæg til deponering af olie-, kemikalie-, eller tungmetalforurenet jord og
oprensningssedimenter.
Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at det pågældende anlæg ikke modtager
andet anvisningspligtigt affald.
Af interesse for nærværende projekt er punkt c, der fritager anlæg til forurenet
jord, der er forurenet med de nævnte stoffer, for registreringspligten. Herved er det
afgiftsfrit at deponere forurenet jord af de omtalte typer. Det forurenede jord kan være
farligt affald, hvis det opfylder kriterierne herfor jf. affaldsbekendtgørelsens bilag 3
og 4.
Ren jord kan kun afgiftsfrit tilføres et deponeringsanlæg, hvis det anvendes til
daglig afdækning eller til slutafdækning, og i øvrigt tilføres deponeringsanlægget i
hele selvstændige læs. Det fremgår af lovens § 9 stk. 3, der også fritager følgende
affaldstyper for affaldsafgift: