| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Barrierer for genanvendelse af forurenet, renset og ren jord

3. Barrierer for genanvendelse af forurenet og renset jord

Som beskrevet i indledningen er det såkaldte kerneproblem, at der ikke genanvendes nok forurenet og renset jord. For at indkredse og beskrive årsagerne til den manglende genanvendelse er der opstillet et problemtræ, der beskriver forskellige årsags- og virkningssammenhænge i relation til den manglende genanvendelse.

Figur 4
Deltræ 0 – forurenet og renset jord, de to øverste niveauer.

Problemtræet er udarbejdet på baggrund af de problemer og barrierer for genanvendelse, der har været diskuteret i og fremlagt af arbejds- og følgegrupperne.

Det skal understreges, at de anførte udsagn om problemer og barrierer for genanvendelse afspejler de erfaringer, som arbejds- og følgegruppemedlemmer har gjort sig. Udsagnene er diskuteret i gruppen, men udsagn og data er ikke verificerede.

Målet med at opstille et problemtræ er ikke at udpege „syndere" eller placere ansvar, men så vidt muligt at skitsere de forskellige årsager til, at der ikke genanvendes nok jord.

I første omgang er alle problemer og årsager fremlagt uden vægtning af, hvor stor betydning problemerne har haft for den manglende genanvendelse. Efterfølgende er de væsentligste årsags- og virkningssammenhænge prioriteret.

De barrierer, der er blevet vurderet at være væsentlige af arbejds- og følgegrupperne, er i de opstillede figurer markeret med en kraftigere ramme om „kassen". Prioriteringen er foretaget på baggrund af de argumenter, der er fremført i forbindelse med de enkelte udsagn og på baggrund af en opfattelse af, at der har været bred enighed om, hvad der betragtes som værende af betydning. Det har været et kriterium, at der skulle være mulighed for at finde løsninger på de opstillede problemer.

Kerneproblemet og det 2. niveau med fem deltræer fremgår af deltræ 0. De fem deltræer er betegnet deltræ A til E.

I det efterfølgende beskrives og uddybes de enkelte kasser i deltræerne A til E. Her vil fokus blive lagt på de væsentlige barrierer, ligesom det vil være disse, der føres videre i det efterfølgende måltræ. Det samlede problemtræ fremgår af bilag A.

3.1 Deltræ A – Ikke økonomisk incitament til at genanvende jord

Problemet i deltræ A angiver, at de aftagere af jord, der måtte have mulighed for at genanvende forurenet og renset jord, ikke har noget økonomisk incitament til at gøre det.

Figur 5
Deltræ A – forurenet og renset jord

Genanvendelse kan i mange tilfælde være forbundet med øgede udgifter i de respektive bygge- eller anlægsarbejder, og det er derfor sandsynligt, at hvis der var en økonomisk gevinst forbundet med at genanvende jorden, ville nogle aftagere antageligt finde jorden mere attraktiv.

I Figur 5 er deltræ A vist. I det følgende gennemgås problemstillingerne for de enkelte grene af træet.

Der er ikke nogen tilskyndelse til at genanvende forurenet eller renset jord. Der er ingen direkte eller indirekte økonomisk støtte, derviser, at der set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt ydes en værdsat indsats ved at genanvende forurenet og renset jord. Til sammenligning svares der ikke afgift på affald, der genanvendes frem for at blive brændt eller deponeret. Der er således et indirekte økonomisk incitament til at genanvende affald frem for at bortskaffe det ved forbrænding eller deponering. Et tilsvarende - indirekte - incitament findes ikke, når det gælder genanvendelse af jord.

Et af de områder, der medvirker til at fordyre genanvendelsen af forurenet og renset jord, kan være relativt store transportomkostninger forbundet med at håndtere jorden.

Ofte er det ikke muligt at afsætte jorden lokalt, hvorved transporten fordyrer genanvendelsen i forhold til eksempelvis brug af primære råstoffer. Dette gælder både for renset jord og for forurenet jord, der enten transporteres direkte fra opgravningssted til anvendelsessted, eller i første omgang skal omlastes på en oplags- eller karteringsplads.

Samtidig er der forholdsvis få jordrenseanlæg (omkring 15 virksomheder på landsplan), hvorfor udgifter til transport i forbindelse med rensning af jord kan være væsentlige i sammenligning med de transportudgifter, der er forbundet med transport af primære råstoffer.

Et fordyrende led kan være, at jorden ikke i alle tilfælde kan oplagres og sorteres i umiddelbar nærhed af, hvor genanvendelsen ønskes, eller hvor jorden fremkommer, da der er forholdsvis få karterings- og oplagspladser. Manglende karterings- og oplagspladser kan derfor øge transportomkostningerne. Se i øvrigt under 3.5, deltræ E.

Forurenet jord til deponering i specialdepot er fritaget for afgifter i henhold til Affaldsafgiftsloven¹³. Det betyder, at det kan være økonomisk attraktivt at deponere jord frem for at genanvende den. Deponering af (øvrigt) affald koster pt. (juli 2001) 375 kroner pr. ton i statsafgift. Dertil kommer, at der på nogle deponeringsanlæg kun skal svares et lavt deponeringsgebyr til drift etc. af anlægget, hvorfor det kan være attraktivt at deponere jorden frem for at genanvende den.

Det er dog ikke alt jord, der vil være egnet til genavendelse, uanset om der er gennemført en rensning af den. På grund af forureningens omfang og karakter må jorden derfor deponeres.

Afgifter på råstoffer som f.eks. grus er forholdsvis små (5 kroner pr. kubikmeter), hvilket kan være en medvirkende årsag til, at det er mindre attraktivt at anvende forurenet og renset jord frem for at anvende primære råstoffer.

Det kan være en hindring for genanvendelsen, at der er store mængder ren overskudsjord til rådighed, og at prisen på ren jord normalt er lav.

3.2 Deltræ B - Aftagere anvender de materialer, de plejer

En barriere for at anvende forurenet og renset jord er, at de potentielle aftagere af jorden har en tendens til at bruge de materialer, de er vant til at benytte. Det kan være vanskeligt at ændre vaner og erstatte kendte materialer med nye og ukendte materialer. I Figur 6 er deltræ B vist, og efterfølgende er problemerne i de enkelte grene af træet gennemgået.

Se her!

Figur 6
Deltræ B – forurenet og renset jord

Det er identificeret som en væsentlig barriere, at potentielle aftagere ikke har kendskab til mulighederne for at anvende forurenet og renset jord frem for de materialer, de plejer at bruge – eller at kendskabet er så perifert, at det ikke overvejes seriøst, når bygge- og anlægsprojekter igangsættes.

Dette kan skyldes, at der mangler eksempler på og information om, indenfor hvilke områder og aktiviteter forurenet og renset jord er velegnet. Men det kan også skyldes, at der hverken fra myndighedsside eller fra brancheforeningernes side gøres nok for at rette opmærksomheden mod området.

En anden årsag til, at potentielle aftagere ikke skifter fra de traditionelle materialer til forurenet og renset jord, kan være, at de ikke bliver mødt med krav om at skulle erstatte brugen af rene og primære råstoffer med forurenet og renset jord. Miljømyndighederne har med det nuværende lov og regelsæt indenfor miljøområdet ikke mulighed for at stille krav om genanvendelse af forurenet eller renset jord.

Ligeledes er der ikke i byggeloven krav om, at der så vidt muligt skal genanvendes jord eller i det hele taget udarbejdes jordbalancer ved planlægning af projekter.

En række potentielle aftagere ønsker givetvis ikke at bruge jord, der er eller har været forurenet.

Dette kan skyldes, at aftagerne er konservative i deres handlinger, og at det kræver en øget indsats at skifte materiale. Der skal måske planlægges længere tid i forvejen, så det sikres, at materialerne er til rådighed, når de behøves, eller det vil være nødvendigt at henvende sig til andre leverandører, end dem man plejer at anvende. Samtidig er papirgangen og administrationen anderledes. Dette kan betyde, at nogle aftagere på denne baggrund vælger at gøre, som de plejer.

For nogle potentielle aftagere kan det være et valg, at de (udfra en miljømæssig betragtning) ikke ønsker at erstatte anvendelsen af rene eller primære råstoffer med forurenet eller renset jord på deres ejendom. Hvilket kan skyldes, at de ikke ønsker at tilføre yderligere mængder af forurenet jord til et areal eller risikere, at arealet kortlægges i henhold til jordforureningsloven. Se figur 7, deltræ C.

For nogle kommuner kan det være en politisk beslutning, at kommunen vil tilstræbe at holde den forurenede jord på et begrænset antal (store) lokaliteter for at sikre, at der er et samlet overblik over placeringen, og at opblanding med ren jord så vidt muligt ønskes undgået. For eksempel er der uheldige erfaringer med brug af slagger på f.eks. stisystemer, hvor det efterfølgende har vist sig, at en del af slaggernes indholdsstoffer kan udvaskes. Mængden af slagge kan være relativ beskeden, men da slaggen er lagt over store arealer, hvor den er blevet opblandet med jord, og da man ikke kan sortere slaggen fra jorden igen, har det dermed resulteret i unødigt store mængder forurenet jord. Det samme vil være problemet, uanset om der udvaskes skadelige indholdsstoffer fra slaggen, idet jorden fra et sådant område ikke længere kan betegnes som ren på grund af den iblandede slagge.

Det kan også være en politisk beslutning i kommunerne, at forurenet jord fra egen kommune ikke ønskes eksporteret til andre kommuner og omvendt.

3.3 Deltræ C – Jordens kvalitet og struktur gør genanvendelse problematisk

En række forhold betyder, at det opleves som besværligt eller umuligt at anvende jorden. Det kan skyldes jordens indholdsstoffer, samt at jordens tekniske egenskaber ikke nødvendigvis lever op til de krav, der stilles ved konkrete projekter. Deltræ C, der viser problemerne forbundet med jordens kvalitet og struktur, er vist i Figur 7. Problemerne er nærmere beskrevet i det følgende.

Se her!

Figur 7
Deltræ C – forurenet og renset jord

Et problem ved at genanvende forurenet og renset jord er bl.a., at der på nogle områder mangler leveringsbeskrivelser og standardnormer, der kan anvendes til at give en entydig klassificering af jorden. Det kan være af afgørende betydning for bygge- og anlægsprojekter, at krav og specifikationer overholdes. Usikkerhed om, hvilken teknisk klassificering jorden har, kan betyde, at nogle aftagere vælger kendte materialer.

I nogle situationer har jorden en kvalitet, der betyder, at den ikke er egnet til et konkret projekt.

Dette kan skyldes flere forhold. Eksempelvis kan jorden være så kraftigt forurenet eller indeholde forureningskomponenter (f.eks. tungmetaller) i et sådant omfang, at det med de nuværende rensemetoder vil være for dyrt og uhensigtsmæssigt at rense jorden sammenholdt med den miljøgevinst, der opnås ved rensningen.

En anden hindring for at anvende jorden kan være, at jorden fra jordrenseanlæg og karteringspladser ikke er tilstrækkeligt godt beskrevet, så nogle aftagere fravælger den forurenede og rensede jord på grund af usikkerhed om jordens geotekniske egenskaber.

Jordens struktur kan være ødelagt på grund af renseprocessen, hvor jorden f.eks. er tilført vand, organiske hjælpestoffer i form af halm eller sigterester fra komposteringsanlæg. Sådanne tilsætninger kan gøre ellers anvendelig jord uegnet som f.eks. konstruktionsjord i forbindelse med vejbygning, hvor det er vigtigt, at jorden har specifikke geotekniske egenskaber.

Opbevaring uden overdækning eller opbevaring, hvor der ikke er taget højde for at opbygge det midlertidige depot hensigtsmæssigt, kan også medvirke til, at jordens struktur ændres, og jorden enten bliver for fugtig eller udtørrer. I sådanne tilfælde ville jorden måske kunne anvendes, da den blev gravet op, men er på grund af opbevaringsformen ikke længere egnet. Hvorvidt jordens struktur forringes ved opbevaring uden overdækning vil dog afhænge af årstiden, den tekniske opbygning af depotet og af, hvor længe jorden opbevares.

I nogle tilfælde fravælger potentielle aftagere den forurenede og rensede jord på grund af usikkerhed om jordens kvalitet. Dette vil især være en barriere for at anvende renset jord i forbindelse med beboelsesejendomme, hvor beboerne ikke vil være trygge ved at færdes på jord, der har været forurenet.

Et andet problem er, at der blandt de aktører, der professionelt håndterer forurenet og renset jord, i nogle tilfælde er tvivl om jordens reelle kvalitet, også selvom jorden er blevet analyseret.

Der er gennemført forsøg med at lade jordprøver fra samme parti jord analysere på forskellige analyselaboratorier. Der var store variationer i analyseresultaterne¹⁴. Akkrediterede laboratorier anvender forskellige analysemetoder for f.eks. PAH’er. En del laboratorier oplyser desuden kun totalkulbrintekoncentrationen i stedet for indholdet af kulbrinter fordelt på kædelængdegrupper, som anbefalet i Miljøstyrelsens vejledning. Et af problemerne kan være, at det ved bestilling af analyser ikke præciseres, hvilken metode der ønskes anvendt, samt hvordan resultaterne skal præsenteres. Endelig kan det ikke udelukkes, at der sker fejl ved analyseringen.

Usikkerhed om analyseresultaternes kvalitet kan bevirke, at nogle aftagere fravælger forurenet og renset jord, da de ikke vil risikere at få jord, der er mere forurenet, end analyserne umiddelbart viser.

Et forhold, der også skaber tvivl om jordens kvalitet, er, at prøvetagningen ikke altid er repræsentativ for hele jordpartiet. Dette kan skyldes, at der udtages for få prøver, eller at retningslinierne for prøvetagning ikke er gode nok. En anden mulighed er, at kravene til prøvetagning ikke er kendt af alle, der udtager jordprøver.

Antallet af prøver og analyser holdes som regel på et minimum, fordi analyseomkostningerne er høje. Da der ikke anvendes statistiske vurderinger ved prøvetagningen, er det svært at dokumentere, om analyseresultaterne reelt er repræsentative for den pågældende jordmængde. Endelig kan der forekomme hot-spots, der kun lader sig fange ved et meget fintmasket prøvetagningsprogram.

Reelt vil jordens renhed i mange tilfælde bedst kunne beskrives ved en angivelse af en sandsynlighed, der beregnes på baggrund af prøvetagningen og analysemetoderne.

Når potentielle aftagere fravælger forurenet og renset jord, kan det efter arbejds- og følgegruppen og skyldes, at lovgivningen i nogle tilfælde opleves som uklar. Som eksempler kan nævnes det noget sammensatte lovkompleks, som udgøres af bl.a. Miljøbeskyttelsesloven¹⁵, Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder¹⁶, Lov om forurenet jord¹⁷, Bekendtgørelse af lov om afgift af affald og råstoffer¹⁸ samt Affaldsbekendtgørelsen¹⁹. Brugen af ikke helt ens definitioner eller manglen på definitioner kan virke forvirrende og kan betyde, at nogle aftagere vælger andre materialer frem for skulle forholde sig til et kompliceret og måske uigennemskueligt regelsæt. Som eksempel kan nævnes, at mens jordforureningsloven og genanvendelsesbekendtgørelsen forholder sig til jordens indhold af skadelige stoffer ved beslutninger om genanvendelse, forholder skattelovgivningen ved afgørelser om afgiftsbetaling sig til, hvorvidt jorden indeholder stoffer/materialer - uanset arten (fx rene mursten, kartoffelstykker m.m.).

Nogle aftagere ønsker ikke at modtage forurenet jord, da ejendommen eller arealet dermed kortlægges som værende forurenet. Dette kan betyde værdiforringelse af ejendom eller grund. Jorden er kortlagt, og grundejeren vil (også ved ejerskifte) være bekendt med forureningen og have ansvaret herfor.

Jord, der er renset til forureningskategori 1, kan dog anvendes uden, at ejendommen kortlægges.

3.4 Deltræ D – Myndighedsbehandlingen besværliggør genanvendelse

En årsag til, at der ikke i højere grad anvendes forurenet og renset jord, kan være, at sagsbehandlingen hos myndighederne kan virke som en barriere på potentielle aftagere. Identificerede problemer i forbindelse med myndighedsbehandlingen er vist i

Figur 8, Deltræ D. Efterfølgende er problemerne angivet i træets grene beskrevet nærmere.

Se her!

Figur 8
Eltræ D – forurenet og renset jord

Det opleves af nogle aktører problematisk, at der ikke altid er koordinering mellem miljø- og skattemyndighederne.

Opfattelsen af, hvad eksempelvis forurenet jord, ren jord, renset jord og genanvendelse af jord dækker og indebærer, er efter nogle af aktørernes opfattelse ikke altid ens hos de to myndigheder.

Det er således af arbejds- og følgegruppen blevet fremført, at de to myndigheder i nogle tilfælde træffer afgørelser på forskelligt grundlag, og at afgørelserne ikke altid er i overensstemmelse med hinanden. Dette betyder, at nogle aftagere fravælger forurenet og renset jord, da de – belært af erfaringer – forudser en langstrakt og kompliceret sagsbehandling.

Generelt kan der hos både kommuner og amter forekomme lange sagsbehandlingstider, hvilket betyder, at det tidsmæssigt er vanskeligt eller umuligt at anvende forurenet eller renset jord. I forvejen kræver brug af forurenet jord, at der gennemføres et tidskrævende analyseprogram, og at jorden eventuelt renses før brug.

Ved større projekter – f.eks. motorvejsbyggerier – vil der ofte være bedre mulighed for at forudsige jordmængderne og planlægge håndteringen, hvilket betyder, at sagsbehandlingstiden for sådanne projekter ikke vil være så stor en barriere, som den vil være for små projekter.

En aftager skal bruge jorden, når det passer i det enkelte projekt, og kan ikke vente i måneder på, at myndighederne behandler den pågældende sag. I en sådan situation vil aftageren være nødt til at vælge andre materialer. Der mangler således en form for „standardgodkendelser" for bestemte projekttyper til at anvende bestemte typer af jord.

Den tidskrævende sagsbehandling skyldes flere forhold, bl.a. at genanvendelse af forurenet jord kræver omfattende sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller kap. 5, med tilhørende klagefrister, og at det i nogle tilfælde vil være nødvendigt at gennemføre en VVM-screening eller vurdering efter reglerne i samlebekendtgørelsen²⁰. I nogle amter er der endvidere truffet beslutning om, at sådanne tilladelser i et vist omfang skal behandles af politikerne i det pågældende amt.

Den tidskrævende sagsbehandling kan også skyldes, at myndighederne har for få ressourcer til behandling af denne type sager, og at de eksisterende arbejdsgange er for tidskrævende. Behandlingen af denne type sager skal også prioriteres i forhold til sagsbehandlingen af andre sager, og dermed kan det være et spørgsmål om, hvilke sager der skal behandles først.

En lang sagsbehandling kan også skyldes, at myndighederne ikke i første omgang har fået de rigtige oplysninger af entreprenøren, der i øvrigt kan være usikker på, hvilke muligheder der er for at genanvende, og på hvorledes sagen skal forløbe mellem de involverede kommuner, amter, skattemyndigheder m.fl.

Når forurenet jord deponeres på andre lokaliteter end et specialdepot, betales der statsafgift ved deponeringen. Et problem ved at anvende den forurenede eller rensede jord er, at de forskellige told- og skatteregioner ikke i alle tilfælde bruger afgifter på deponering/anvendelse af jord på samme måde. Der er f.eks. et tilfælde, hvor en region har vurderet, at der skal betales afgift af jord placeret på baggrund af en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens²¹ §19, mens det i andre regioner ikke er tilfældet. Dette skaber forvirring og usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af at anvende jorden.

„Uensartet administration fra kommune til kommune og fra amt til amt"

En barriere for at anvende forurenet eller renset jord er, at kommunerne ikke administrerer på samme måde. Det kan medføre, at sagsgangen bliver besværlig for en entreprenør, når der skal ske transport af jord over kommunegrænser.

Den forskellige administrationspraksis kan dels skyldes, at kommunerne ikke har samme arbejdsrutiner, men også at regler og lovgivning tolkes forskelligt. En anden mulighed kan være, at kommunerne har forskellige miljømålsætninger, og dermed har forskellige mål for, hvordan jord skal håndteres.

Den samme problematik, som den der er skitseret for kommunerne, gælder ligeledes for amterne. Det kan være vanskeligt for aftagerne at skulle håndtere forskellige regler og retningslinier fra flere forskellige amter.

Ud over forskellige arbejdsrutiner og forskellig tolkning af regler og love, kan nogle amter have vanskeligheder ved at udpege områder, hvor jorden kan anvendes, idet der skal tages hensyn til grundvandsressourcer og til den øvrige arealanvendelse.

3.5 Deltræ E – Udbud og efterspørgsel svarer ikke til hinanden

En af årsagerne til, at der ikke genanvendes „nok" forurenet og renset jord, kan være, at de mængder jord, der „produceres", langt overstiger de mængder, der er mulighed for at genanvende. Problemer og årsager, der er knyttet til udbud og efterspørgsel af jord, er vist i Figur 9. Problemerne er nærmere beskrevet i den efterfølgende tekst.

Se her!

Figur 9
Deltræ E – forurenet og renset jord

„Der mangler store projekter, der kan aftage jord"

En barriere for at få afsat store mængder forurenet og renset jord kan være, at der ganske enkelt ikke er nok bygge- og anlægsaktiviteter af en tilstrækkelig størrelse, der kan aftage de store jordmængder.

„Der produceres unødigt store mængder jord med et højt forureningsniveau"

En anden årsag til problemerne kan være, at de jordmængder, der bliver klassificeret som værende forurenet, i nogle tilfælde både er større end nødvendigt, og har et højere forureningsniveau end nødvendigt.

Dette kan skyldes, at jorden ikke altid kildesorteres eller holdes adskilt med hensyn til graden af forurening med genanvendelse som mål. Ved at blande lettere forurenet jord (og i nogle tilfælde måske ren jord) med kraftigere forurenet jord vil mængden af jord, der klassificeres som værende forurenet, blive unødig høj.

I nogle tilfælde er det nødvendigt at opbevare jorden, før den kan anvendes. En af barriererne for at holde jorden adskilt i de forskellige forureningskategorier er, at de nuværende karterings- og oplagspladser ikke dækker behovet. Antallet af karterings- og oplagspladser er begrænsede. Nogle af pladserne er desuden for små, og måske placeret uhensigtsmæssigt i forhold til, hvor jorden produceres og afsættes.

Samtidig vil det – specielt når der er tale om mindre jordmængder og mindre projekter – betyde forholdsvis store omkostninger at skulle håndtere flere forskellige fraktioner af jord. I nogle tilfælde vil jorden derfor ikke blive kildesorteret eller holdt adskilt, da der ved sammenblanding kan spares på f.eks. antallet af containere eller biler til at transportere jorden.

En anden årsag til, at der sker sammenblanding af jord af forskellig forureningsgrad, kan være, at der hos den ansvarlige ikke er tradition for at separere jorden.

Der er ikke krav i lovgivningen om, at jord med forskellig forureningsgrad fra det samme gravearbejde skal kildesorteres og holdes adskilt (paragraf 9 i genanvendelsesbekendtgørelsen). Ved sammenblanding af forurenet jord med mindre forurenet jord, skal jorden bedømmes efter den mest forurenede del.

„Ikke muligt at få jorden på det rigtige tidspunkt"

En vigtig forudsætning for at kunne genanvende forurenet og renset jord er, at jorden er til stede i de rette mængder og kvaliteter på det rigtige tidspunkt.

Det opleves som en barriere, at brugen af forurenet og renset jord ofte er forbundet med lang sagsbehandlingstid hos myndighederne, se deltræ D.

Samtidig er det problematisk, at der ikke sker en koordinering mellem udbud og efterspørgsel. Det kan være meget ressourcekrævende for den enkelte aftager at skulle undersøge, hvilke mængder der er til rådighed ved hvert enkelt projekt endsige identificere, hvor der er projekter i gang, der producerer overskudsjord. Der vil derfor ofte blive valgt andre og mere lettilgængelige materialer.

der ikke nogen forundersøgelser, der kan kvantificere de mængder af forurenet jord, der skal fjernes i forbindelse med planlægning af større anlægsarbejder. Ligesom det ikke tidligt i planlægningen vurderes, hvilke mængder af forurenet og renset jord, der ville kunne anvendes undervejs i projektet.

Der mangler således en form for jordbørs, der kan sikre, at potentielle aftagere på en nem og effektiv måde kan få et overblik over, hvilke mængder og kvaliteter af forurenet og renset jord der findes i Danmark.