Barrierer for genanvendelse af forurenet, renset og ren jord

4. Barrierer for genanvendelse af ren jord

4.1 Deltræ A – Ikke økonomisk incitament til at genanvende jord
4.2 Deltræ B – Jorden er ikke egnet
4.3 Deltræ C – Ikke troværdighed om, hvorvidt jorden er ren
4.4 Deltræ D – Ikke nok aftagere
 

Ligesom det var tilfældet ved udarbejdelsen af problemtræet for forurenet og renset jord, er det målet med et problemtræ for ren jord at beskrive forskellige årsags- og virkningssammenhænge, der er medvirkende til, at der ikke genanvendes nok ren jord.

Problemtræets udgangspunkt er således igen kerneproblemet. Herfra forgrenes træet i mulige årsager til kerneproblemet. På denne måde opnås der en systematisk skitsering af årsagerne til, at der ikke genanvendes den ønskelige mængde ren jord. Kerneproblemet i forbindelse med barrierer for genanvendelse af ren jord er defineret som; "Der genanvendes ikke nok ren jord".

Problemtræet er udarbejdet på baggrund af de problemer og barrierer for genanvendelse af ren jord, der har været fremlagt af og diskuteret med projektets arbejds- og følgegruppe.

Kerneproblemet er i forbindelse med genanvendelse af ren jord indkredset til at omhandle fire problemområder; Manglende økonomisk incitament, Jorden er ikke egnet, Manglende troværdighed til jordens "renhed" og Manglende aftagere. Hvert deltræ er efterfølgende underinddelt i yderligere barrierer.

Figur 10
Deltræ 0 – ren jord

Kerneproblemet og det andet niveau med fire deltræer fremgår af Deltræ 0. De fire deltræer er kaldt deltræ A til D. I det følgende beskrives og uddybes de enkelte kasser i deltræerne A til D. De væsentligste barrierer er markeret med en kraftigere ramme. De væsentligste barrierer er udpeget på grundlag af diskussioner i arbejds- og følgegruppen. Det samlede problemtræ fremgår af bilag B.

Beskrivelserne er koncentreret om de væsentligste barrierer, ligesom det kun vil være disse, der senere overføres til måltræet.

4.1 Deltræ A – Ikke økonomisk incitament til at genanvende jord

Der er ikke nogen økonomisk gevinst ved at aftage og genanvende ren jord. En sådan gevinst kunne enten bestå i, at det økonomisk er en fordel at anvende ren jord frem for andre primære råstoffer, eller at der er en eller anden form for belønning for at tænke utraditionelt med hensyn til anvendelsen af jord i bygge- og anlægsprojekter. I Figur 11 er deltræ A vist.

Figur 11
Deltræ A – ren jord

„Små afgifter på råstoffer"

Jorden skal konkurrere med andre råstoffer ved genanvendelsen. Ofte vil traditionelle og kendte materialer blive valgt frem for det mere ukendte materiale, som jorden er jf. beskrivelserne i deltræ B. Afgifterne på primære råstoffer – svarende til 5 kr. pr. m3 – er så lav, at det ikke giver incitament til at tænke mere utraditionelt, og dermed kaste sig ud i anvendelse af andre materialer, der eventuelt er usikkerhed om.

„Store transportomkostninger"

Transportomkostningerne kan være en barriere for anvendelse af ren jord, da der ofte ikke vil være mulighed for at afsætte jorden lokalt.

I nogle tilfælde vil jorden kunne køres direkte til anvendelsesstedet, mens anvendelsen af ren jord i andre tilfælde vil fordyres ved, at der endnu ikke er oprettet tilstrækkeligt med karteringspladser og oplagspladser, og at pladserne ofte er for små. Det betyder, at der i forbindelse med større projekter eventuelt skal hentes jord på flere lokaliteter.

Den manglende tilstedeværelse af karteringspladser kan være et problem ved mindre projekter, hvor det ikke er muligt at opbevare jorden på selve lokaliteten. Her fordyrer det projektet at skulle transportere jorden langt væk for senere at skulle bringe den tilbage igen.

4.2 Deltræ B – Jorden er ikke egnet

En barriere for ikke at genanvende ren jord kan være, at jorden ikke er teknisk egnet. Jorden graves ofte ikke op på et tidspunkt, hvor det er planlagt, at den skal anvendes et andet sted. Den skal derfor opbevares indtil, der er mulighed for senere anvendelse.

Årstiderne indvirker på jordens beskaffenhed – om sommeren er der tendens til, at jorden tørrer ud, mens den på andre tider af året kan være for våd. I Figur 12 er deltræ B vist. Træets grene gennemgås nedenfor.

Figur 12
Deltræ B – ren jord

„Jordens egenskaber er ikke beskrevet"

En barriere for genanvendelse af ren jord er, at visse jordtyper ikke kan genanvendes på opgravningsstedet. Det er ikke alle typer jord, der egner sig til genindbygning, og der mangler beskrivelse af det enkelte jordpartis egenskaber, der kan klargøre, om det er velegnet. Der mangler således leveringsbeskrivelser eller standardnormer for jorden til at give en entydig beskrivelse af materialet, og hvad det er egnet til på linie med deklarationer på bl.a. primære råstoffer. Den manglende beskrivelse gør det svært for potentielle aftagere at hente det materiale, der kan anvendes i de enkelte projekter. Resultatet vil ofte være, at der i stedet vælges traditionelle og kendte materialer med entydige beskrivelser.

„Opbevaringsformen ødelægger jordens struktur"

Netop opbevaringen kan være kilde til, at den rene jord efterfølgende ikke er egnet til genanvendelse til konkrete projekter. Opbevaringsformen kan i løbet af ganske kort tid være årsag til, at jordens struktur ændres og ødelægges, og den rene jord dermed bliver uegnet til anvendelse til nogle formål. En af årsagerne er, at der mangler overdækket lagerkapacitet til jord i tilstrækkeligt omfang, og at der mangler retningslinier for, hvordan jorddepoter opbygges.

4.3 Deltræ C – Ikke troværdighed om, hvorvidt jorden er ren

En barriere for, at der bliver genanvendt ren jord, er, at der ikke er troværdighed om jordens "renhed". Det er således usikkerhed om, hvilke uafdækkede forurenende stoffer, der evt. kan være i et parti "rent" jord. Deltræ C er vist i Figur 13 .

Figur 13
Deltræ C – ren jord

„Prøvetagning er ikke repræsentativ"

Der er i forbindelse med analyseresultater af jord eksempler på, at analyseresultater af det samme læs kan variere, så jorden kan skifte fra at være ren til stærkt forurenet afhængig af, hvilke analyseresultater der lægges til grund for vurderingen af jordens forureningstilstand. Disse forskelle skyldes, at kan være vanskeligt eller uoverkommeligt at tage repræsentative prøver. Prøvetagningen bliver således ikke altid repræsentativ for hele jordpartiet.

Når der tages prøver til analyse af jordens indholdsstoffer, bliver prøverne ikke taget på baggrund af statistiske vurderinger. Der tages i mange tilfælde ikke tilstrækkelig mange prøver for at få afdækket jordens indhold af uønskede stoffer. Desuden findes retningslinierne for prøvetagning ikke gode nok med hensyn til at sikre en dækkende prøvetagning.

Den ikke-dækkende prøvetagning bunder ofte i forhold som manglende indsigt i vigtigheden af rigtig prøvetagning, manglende krav til prøvetagningen fra myndigheder, samt at omkostninger i forbindelse med prøvetagning og analyse er høje og dermed kan være belastende for nogle projekter. Endelig kan det prøvetagningsmæssigt være ganske uoverkommeligt at afdække hot-spots. Reelt kan prøvetagningen og analyseringen i mange tilfælde kun sige noget om, med hvor stor sandsynlighed det pågældende parti kan klassificeres som tilhørende en given forureningskategori.

"Store variationer i analyseresultater af samme parti jord"

Delvis som resultat af de ovenstående problemer i relation til den manglende troværdighed til jordens kvalitet, men også begrundet i uensartede analysemetoder og mulige fejl ved analyseringen kan der være store variationer i analyseresultaterne af samme parti jord. Dette er medvirkende til, at der kan være manglende troværdighed til, at jorden er ren.

4.4 Deltræ D – Ikke nok aftagere

Det er arbejds- og følgegruppens opfattelse, at der er så tilstrækkelige mængder med ren jord, at der ikke er nok aftagere til jorden. Men overskuddet af jord er ulige mellem de forskellige landsdele. I Nordjylland er eksempler på, at det ikke har været muligt at skaffe jord nok til de store vejprojekter, mens der på Sjælland er så rigeligt med ren overskudsjord, at jorden kan fås for, hvad det koster at laste den på lastbiler og transportere den. På Figur 14 er deltræ 5 vist. Barriererne angivet i træets grene, behandles i det følgende.

Se her!

Figur 14
Deltræ D – ren jord

„Ingen koordinering mellem udbud og efterspørgsel"

En forudsætning for at kunne genanvende ren jord i bygge- og anlægsprojekter er, at det er muligt at få de mængder jord, der skal bruges på de rigtige tidspunkter. Det er for dyrt, hvis projekterne skal vente på, at materialerne bliver fremskaffet.

En barriere for anvendelse af ren jord er således, at der ofte mangler koordinering mellem udbud og efterspørgsel. I forbindelse med større anlægsprojekter er der eksempelvis sjældent overblik over, hvor eventuel overskudsjord kan afsættes, eller hvor der tilsvarende er projekter i gang, der genererer overskudsjord, der eventuelt kunne anvendes.

Der mangler en form for jordbørs, der kan sikre en central registrering af, hvilke jordmængder og –typer der er til rådighed, samt hvor de er tilgængelige. Det sikres ikke, at jorden ikke bliver opbevaret unødigt med mulighed for, at jordens struktur ødelægges inden afsætning – se deltræ A i Figur 11.

En anden barriere i forbindelse med koordineringen mellem udbud og efterspørgsel er manglen på karterings- og oplagspladser, der gør det vanskeligere at samle jorden på centrale pladser – se deltræ C.

„Kan ikke konkurrere med andre produkter"

Når der ikke er nok aftagere til jorden, hænger det sammen med, at ren jord har svært ved at konkurrere med de andre produkter, der traditionelt anvendes – se deltræ A.

„Aftagere er ikke opmærksomme på mulighederne"

I nogle tilfælde kan der være genanvendelsesmuligheder, der ikke benyttes, fordi bygherrer og entreprenører mangler viden og information om mulighederne for at anvende jorden.

„Svært at finde placeringsmuligheder for jorden"

Netop fordi der i nogle områder er rigeligt med ren jord, kan det være svært at finde placeringsmuligheder for jorden. Dette kan eventuelt skyldes, at der er forskellig administrationspraksis i amterne imellem.

Det er således i arbejdsgruppen fremført, at der kan være store forskelle amterne imellem med hensyn til at give tilladelse til at anvende ren jord som opfyld i tidligere råstofgrave. I lovgivningen22 er der fastlagt forholdsvis stramme begrænsninger for anbringelse af jord i råstofgrave eller tidligere råstofgrave.

Der kan desuden være begrænsninger i forhold til hensynet til grundvandsinteresser eller øvrig arealanvendelse, hvor troværdigheden til, hvorvidt jorden er ren eller ej, har betydning – se deltræ B i Figur 12.

„Mængderne er for store"

En af årsagerne til, at der ikke aftages tilstrækkelige mængder ren jord, er, at de mængder, der "produceres", langt overstiger de muligheder, der er for at genanvende jorden.

Det kan således være en barriere for at få genanvendt nok ren jord, at der f.eks. ikke er nok bygge- og anlægsaktiviteter af en tilstrækkelig størrelse, der kan aftage de store jordmængder.

„Ikke krav om genanvendelse"

En anden årsag til, at der ikke aftages nok ren jord, kan være, at potentielle aftagere ikke mødes med direkte krav om at skulle bruge jorden. Der er således ingen lovkrav om, at det i forbindelse med udbud skal være en betingelse, at der skal genanvendes ren jord ved bygge- og anlægsarbejder. Der er heller ikke krav f.eks. i byggeloven om, at der skal udarbejdes jordbalancer i forbindelse med byggerier, og at der skal genanvendes jord i projekter

22 Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord.