| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Barrierer for genanvendelse af forurenet, renset og ren jord

5. Mål og handlemuligheder for øget genanvendelse af forurenet, renset og ren jord

Med baggrund i de barrierer, der i de foregående kapitler blev udpeget som årsager til, at der ikke genanvendes nok forurenet, renset og ren jord, er der udarbejdet et måltræ.

De mange sammenfaldende barrierer mellem henholdsvis problemtræet for forurenet og renset jord og problemtræet for ren jord har betydet, at det er valgt at samle træerne i ét måltræ i stedet for at bibeholde to træer. Måltræet omfatter således handlemuligheder for øget genanvendelse af forurenet, renset og ren jord.

Måltræet afspejler kun de barrierer, der blev kortlagt i problemtræerne (de barrierer, hvor kasserne blev markeret med en kraftigere ramme), og som af arbejds- og følgegruppen er blevet prioriteret som væsentlige. I måltræet er barriererne vendt til positive og ønskværdige tilstande eller mål.

Når det ikke er alle barrierer, der vendes til mål, skyldes det, at en række barrierer af følgegruppen er vurderet som værende af mindre betydning. Prioriteringen er gennemført på grundlag af diskussioner i arbejds- og følgegruppen, og de prioriterede problemtræer er efterfølgende forelagt for grupperne.

Målene danner udgangspunkt for en række handlemuligheder, der kan medvirke til, at barriererne for at genanvende forurenet, renset og ren jord overvindes eller mindskes. Handlemulighederne eller initiativerne er baseret på de diskussioner og forslag, der er fremkommet i forbindelse med projektets følgegruppemøder samt på kommentarer fra arbejds- og følgegruppen undervejs i forløbet.

I de opstillede handlemuligheder er der ikke taget stilling til de politiske, administrative og økonomiske barrierer, der kan være forbundet med gennemførelsen. Det har i første omgang været ønsket at få alle løsningsmuligheder lagt frem uden forbehold om, hvorvidt de kan gennemføres eller ej. Nogle mål kan derfor umiddelbart forekomme urealistiske, mens andre kan virke selvfølgelige – og måske allerede er igangsat i andre sammenhænge. Forslagene skal således alene betragtes som oplæg til handlemuligheder, der kan forkastes eller arbejdes videre med. I kapitel 6 er de mest centrale handlemuligheder yderligere diskuteret.

Kernemålet og det første niveau med fem del-måltræer fremgår, af delmåltræ 0. De fem del-måltræer benævnes måltræ A til E og omhandler målområderne; Økonomiske incitamenter, Anvendelse af andre materialer, Jordens kvalitet og struktur, Myndighedsbehandling og Udbud og efterspørgsel. De kasser i måltræerne, der er markeret med raster, dækker både forurenet, renset og ren jord, hvorimod de kasser, der ikke er markeret med raster, kun dækker forurenet og renset jord. Det samlede måltræ er vist i bilag C.

Figur 15
Måltræ 0 - Øverste del

Nedenfor beskrives de opstillede mål og handlemuligheder for måltræerne A til E. Sidst i kapitlet er de foreslåede handlemuligheder for overskuelighedens skyld samlet i et skema.

5.1 Måltræ A – Der er et økonomisk incitament til at genanvende jord

Det må antages, at tilstedeværelsen af et økonomisk incitament til at genanvende jord, vil fremme genanvendelsen af forurenet, renset og ren jord. Der vil være forskellige muligheder for at udmønte et sådant incitament. Mulighederne kan omfatte direkte eller indirekte tilskud, hvor f.eks. en øgning af afgifterne på råstoffer eller indførelse af afgift på deponering af forurenet jord på specialdepot kan gøre det langt mere attraktivt at genanvende jorden. Nedenfor i Figur 16 er måltræ A vist. Efterfølgende beskrives de enkelte dele af træet.

Figur 16
Måltræ A

„Genanvendelse belønnes"

Hvis genanvendelse ønskes belønnet, kan det bl.a. ske ved, at der skabes et økonomisk incitament til at genanvende forurenet, renset eller ren jord.

En mulighed for at fremme genanvendelse af disse materialer kan være at øge den afgift, der er på de råstoffer, der traditionelt anvendes i bygge- og anlægsprojekter. I en del projekter vil råstofferne stort set uden problemer kunne erstattes af jord. En (betragteligt) øget afgift på råstoffer, kan eventuelt skabe et økonomisk incitament til at tænke i utraditionelle materialer og til at skifte materialetype i denne form for projekter.

„Transportomkostningerne er begrænsede"

Transportafstanden er en væsentlig parameter for at finde den optimale miljømæssige løsning ved genanvendelse. Ved at minimere transportafstanden opnås, ud over den miljømæssige fordel, en begrænsning af de omkostninger, der er forbundet med transport. En måde at gøre genanvendelse af jord økonomisk (og miljømæssigt) mere attraktivt, er derfor at nedbringe omkostningerne til transport.

De samlede transportomkostninger skal vurderes fra opgravning over en evt. oplagring til den endelige genanvendelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at jorden kan oplagres lokalt, hvis den efterfølgende kun kan anvendes fjernt fra dette sted.

Det betyder, at transportomkostningerne først og fremmest kan begrænses, hvis der er lokale afsætningsmuligheder for den opgravede overskudsjord, og der samtidig er tilstrækkeligt med lokale oplagspladser til anbringelse af jorden, før den atter efterspørges.

Ved bygge- og anlægsprojekter kan den opgravede, lettere forurenede eller rene jord i nogle tilfælde anvendes senere i projektet. Anvendelsen begrænses dog ofte af, at der ikke vil være mulighed for oplagring af jorden på selve anlægsområdet. Overskudsjorden skal derfor i første omgang fjernes fra byggepladsen og transporteres til oplags- eller karteringsplads, indtil den skal tilbageføres eller eventuelt anvendes andetsteds. I den situation vil det være af afgørende betydning, at der ikke er for langt til en oplagsplads, så mellemdeponeringen ikke fordyres på grund af transportomkostninger.

Der har været arbejds- og følgegruppernes opfattelse, at der i øjeblikket er mangel på oplags- og karteringspladser i hele landet. Der er derfor et behov for, at der etableres flere lokale og regionale karteringspladser. Karteringspladser kan etableres af kommunerne, af private virksomheder eller i et samarbejde - f.eks. i et fælleskommunalt affaldsselskab. En forudsætning for etablering af pladserne er, at der udarbejdes retningslinier i lokal- og regionalplaner for dette område, hvor både antallet og placeringen af pladserne fastlægges.

Transportomkostninger i forbindelse med flytning af overskudsjord ved bygge- og anlægsprojekter vil ofte kunne begrænses ved at gennemføre en god planlægning af projektets jordstrømme inden projektstart. En god planlægning kan betyde, at jorden evt. vil kunne køres direkte til genanvendelse uden en mellemliggende oplagring. Omlastning af jord vil alt andet lige øge omkostningerne. En sådan planlægning må baseres på kendskab til andre projekter, hvor der er mulighed for at anvende overskudsjord – kendskab som kommuner og amter med fordel vil kunne opsamle.

Hvis der ikke er mulighed for genanvendelse af jorden lokalt, kan et direkte tilskud til bygherrer, der anvender overskudsjord, være med til at kompensere for transportomkostninger. Det er uafklaret, hvordan et sådant tilskud i givet fald skulle finansieres.

En yderligere mulighed for at begrænse transportomkostninger hænger også sammen med en kort transportafstand til de jordrensningsanlæg, hvor den forurenede jord skal behandles. Anlæggene skal derfor være placeret hensigtsmæssigt i forhold til de lokaliteter, hvorfra der fremkommer de største mængder forurenet jord.

„Afgift på deponering af forurenet jord på specialdepot"

Der vil være et økonomisk incitament til at genanvende den forurenede og rensede jord, hvis deponering af jorden er mere omkostningskrævende, end det er tilfældet efter den nugældende afgiftslovgivning. I dag betales der ikke afgift for at deponere forurenet jord på et såkaldt specialdepot, hvilket kan betyde, at det kan være økonomisk fordelagtigt at køre den forurenede og rensede jord på deponi frem for at skulle bruge ressourcer på at finde et projekt, hvor den kan afsættes til genanvendelse. En afgift på deponering af forurenet jord må antages at give et incitament til rensning og større genanvendelse af jorden.

Hvis der lægges afgift på deponering af forurenet jord, skal det dog sikres, at jorden kan renses/genanvendes, og at der ikke iværksættes kreative og uhensigtsmæssige genanvendelsesprojekter alene med henblik på at undgå afgiften. Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt, hvis en evt. afgift medfører, at den forurenede jord bliver ukontrolleret bortskaffet. Derved adskiller betingelserne for håndtering af jord sig ikke væsentligt fra betingelserne for håndtering af affald. Det kan dog i mange tilfælde være vanskeligt at skelne mellem forurenet og ren jord, hvorfor en omgåelse af reglerne i form af ukontrolleret bortskaffelse måske er lettere, når det vedrører jord.

En ulempe ved afgiftspålæggelse ved deponering af forurenet jord kan være en yderligere fordyrelse af oprensnings- og afværgeprojekter, som udføres i både offentligt og i privat regi. Det kan i sidste konsekvens betyde, at der gennemføres færre oprydninger.

„Højere afgifter på råstoffer"

Råstoffer, som f.eks. grus, kan i nogle projekter erstattes af lettere forurenet, renset eller ren jord. I nogle tilfælde vil den forurenede jord blot i mindre omfang skulle oparbejdes, før den kan opfylde anvendelseskravene til specifikke projekter. Det er dog langt fra alle primære råstoffer, der kan substitueres med genbrugsjord. Et økonomisk incitament til at genanvende jord kan derfor være, at traditionelle råstoffer som f.eks. grus bliver dyrere at anvende end den forurenede, rensede eller rene jord. Som et middel til dette kan afgiften på råstoffer sættes op. En øget afgift på råstoffer kan desuden begrundes med, at ressourcerne bevares bedre, at der vil ske mindre indgreb i landskabsværdier m.m., samt at antallet af sårbare arealer som f.eks. frie grundvandsspejl i råstofgravene begrænses.

5.2 Måltræ B – Aftagere vil anvende andre materialer, end de plejer

Der er en lang tradition for at anvende bestemte materialer ved bygge- og anlægsprojekter. Hvis denne tradition skal ændres, skal der informeres om mulighederne for at anvende alternative materialer, og samtidig skal der oplyses om materialernes egenskaber, så brugerne kan se, om materialerne opfylder de konkrete krav og specifikationer, der stilles til dem.

For at muliggøre genanvendelse i større omfang kan det være nødvendigt, at den forurenede og rensede jord oparbejdes. En oparbejdning kan f.eks. ske ved tilsætning af grus, så jorden opfylder specifikationer og krav til forskellige indbygningsmaterialer.

En anden mulighed vil være udvikling af nye industrielle anvendelsesmuligheder for den forurenede og rensede jord, så den f.eks. kan anvendes som indbygning i tag- eller teglsten eller udnyttes i cementproduktion.

I Figur17 er måltræ B vist. Efterfølgende beskrives de enkelte dele af måltræet.

Figur17
Måltræ B

„Udbredt kendskab til genanvendelsesmuligheder"

Der skal desuden udarbejdes informationsmateriale rettet mod kommuner og amter. Sådant materiale kan f.eks. udarbejdes i regi af Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen evt. i samarbejde med de ovenstående parter. Materialet skal give inspiration til, hvad jorden kan anvendes til, og hvilke genanvendelsesmuligheder der er. Informationsmaterialet kan med fordel indeholde en række eksempler på, hvor jord er genanvendt med succes. Herunder kan det beskrives, hvordan jordmaterialet kan anvendes ved hjælp af forskellige teknikker, som f.eks. ved opbygning af sandwichlag i volde m.m.

En øget genanvendelse af jord vil antageligt også opnås, hvis kommunerne ved behandlingen af hver sag på jordområdet informerer om og påpeger lokale eller regionale muligheder for hel eller delvis genanvendelse af forurenet, renset og ren jord som alternativ til deponering.

Byggesagsbehandlerne i kommunerne kunne inddrages med hensyn til vejledning af bygherrer, entreprenører m.fl. om bortskaffelse af jord i forbindelse med byggesager.

Jord, der er blevet til affald, anvises i dag via anvisningsordninger i kommunerne. Det er i følgegruppen blevet fremført, at etablering af kommunale indsamlingsordninger i affaldsbekendtgørelsens forstand, muligvis ville kunne sikre en bedre styring af jordstrømmene og dermed en større genanvendelse af jorden.

De enkelte kommuner skal løbende holde sig orienterede om projekter, hvor der skal bortskaffes/genanvendes jord i større omfang. Oplysningerne kan dels komme fra ansøgninger om byggetilladelser, gravetilladelser m.m. Desuden vil der gennem et projektkatalog kunne skabes overblik over regionale projekter med mulighed for genanvendelse af jord. Ved etablering af et projektkatalog skal kommunerne i givet fald sørge for indberetning om større bygge- og anlægsarbejder i kommunerne til redaktionen af et sådant katalog. Det kunne være amterne eller private organisationer, eventuelt i et samarbejde, der stod for redigering og ajourføring af kataloget.

Ved at udarbejde lokale og/eller regionale projektkataloger over potentielle aftagere vil det være muligt at gøre opmærksom på forskellige genanvendelsesmuligheder. Katalogerne kan tage udgangspunkt i større offentlige byggeprojekter, der er kendskab til gennem lokal- eller regionalplaner, men også private projekter, hvor der kan genanvendes jord skal inddrages. Således kan der f.eks. tilføres forurenet og renset jord til allerede kortlagte grunde, såfremt genanvendelsen sker på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Et sådant katalog kan f.eks. være internetbaseret, og skal opdateres i takt med, at der udarbejdes tillægs- eller nye lokal- og regionalplaner m.m. Projektkataloget vil evt. kunne udarbejdes med Amtsrådsforeningen/Amternes Videncenter for Jordforurening som koordinerende projektleder eller være en del af ovenstående katalog.

En informationsfolder om genanvendelse af forurenet og renset jord i ledningsgrave rettet mod entreprenører og tekniske forvaltninger i kommunerne kunne medvirke til at rette opmærksomheden mod dette genanvendelsesområde. Folderen skal beskrive, hvilke krav der stilles til jorden for, at det er velegnet til genanvendelse. Det vil således f.eks. i nogle tilfælde være nødvendigt at solde jorden før anvendelsen for ikke at beskadige ledningerne.

Vejdirektoratet har udarbejdet en vejledning om håndtering af jord fra offentlige vejarealer²³. Vejledningen indeholder beskrivelse af forskellige genanvendelsesprojekter. Vejledningen vil eventuelt kunne anvendes i andre sammenhænge som inspirationskilde til at finde genanvendelsesområder.

Miljøstyrelsen vil i løbet af 2001 udsende en vejledning om genanvendelse af jord og restprodukter.

For at sikre en øget genanvendelse er det desuden vigtigt, at der løbende registreres ideer og eksempler på genanvendelse af jord. Disse ideer og eksempler kan udbredes til potentielle aftagere af jord. En eller flere instanser eller organisationer kan stå for registrering af ideer. Det kan evt. ske i forbindelse med udarbejdelse af projektkataloget.

„Krav om genanvendelse"

Genanvendelsen må antages at kunne øges, hvis der stilles krav om, at der ved udbud af bygge- og anlægsarbejder så vidt muligt skal ske genanvendelse af opgravet jord. Der vil desuden ved ansøgninger kunne stilles krav om, at jordstrømme for det ansøgte projekt skal beskrives som en del af ansøgningen, og at der skal udarbejdes jordbalancer med henblik på genanvendelse af den opgravede jord i samme projekt. Se i øvrigt måltræ E.

Genanvendelsen vil ligeledes kunne øges, hvis deponering af forurenet og renset jord betinges af, at jorden ikke kan genanvendes eller renses yderligere inden for rimelige økonomiske rammer, se måltræ E.

„Ønske om at genanvende forurenet jord"

Hvis der skal være et udbredt ønske om at genanvende jord, er det for nogle en betingelse, at der skal være en sikkerhed for, at forurenet jord ikke spredes unødigt. Det er derfor væsentligt, at der på et overordnet plan er udarbejdet en samlet strategi for genanvendelse af jord, så fremtidig usikkerhed på området så vidt muligt undgås.

Det skal til gengæld være enkelt at anvende den jord, der er egnet til genanvendelse. Det kan f.eks. ske ved, at der gives bedre mulighed for oplagring af forurenet jord nær de lokaliteter, hvor den skal genanvendes, eller hvor den kommer fra. Se måltræ A.

I den statslige udmelding til regionplanrevision 2001²⁴ fremgår det, at der i forbindelse med store anlægsarbejder bør indgå overvejelser om udnyttelse af restprodukter og forurenet jord. Der er således allerede et overordnet statsligt ønske om en større genanvendelse af forurenet jord.

Ved store offentlige projekter kan der muligvis genanvendes større mængder jord. Det må betragtes som væsentligt, at projekterne er store, idet der forholdsmæssigt vil være mindre administrativt arbejde på disse end ved flere små projekter. Samtidig kan det være et ønske, at forureninger ikke spredes på mange små steder – over et stort areal med forskellige ejere, men i stedet bevares samlet i afgrænset og velkendt areal. Det kan blandt andet have betydning for en eventuel senere, nødvendig fjernelse af den genanvendte jord.

5.3 Måltræ C – Jordens kvalitet og struktur er ikke en barriere for genanvendelse

Det er vigtigt, at opbevaring af jorden ikke medfører, at kvaliteten af jorden forringes, så den teknisk bliver uegnet til genanvendelse. Jordens struktur behøver ikke nødvendigvis at være intakt, men der kan være specifikke krav til den alt efter anvendelsesområde. Netop det, at der kan være specifikke krav til jordens egenskaber nødvendiggør en beskrivelse af det jord, der er til rådighed. Måltræ C er vist i Figur18, og de enkelte grene af træet beskrives efterfølgende.

Se her!

Figur18
Måltræ C

Der kan for at sikre en større genanvendelse af forurenet, renset og ren jord udarbejdes generelle kvalitetsnormer for jorden, så der er fælles referencerammer for jordens kvalitet og mulige anvendelsesområder. Udarbejdelse af kvalitetsnormer vil kunne ske i et samarbejde mellem f.eks. jordbehandlere, som leverandører af renset jord, entreprenører som ansvarlige for bygge- og anlægsarbejder, samt større aftagere som f.eks. Vejdirektoratet.

Produktdeklarationer skal udbygges, så jorden deklareres på ensartet måde. Deklarationerne kan, foruden oplysninger om jordens kvalitet, tekniske egenskaber og forureningsgrad, indeholde oplysninger om, hvornår det er miljømæssigt forsvarligt at anvende jord af bestemte forureningskategorier. Produktdeklarationer vil evt. kunne udarbejdes af Dansk Standard.

Det er ikke alene en produktdeklaration af jorden, der medvirker til øget genanvendelse af forurenet, renset og ren jord. Det er også vigtigt, at der er udbredt kendskab til, hvordan mellemdeponier skal opbygges eller kan overdækkes, så jorden under opbevaringen ikke ødelægges af vand eller tørrer ud. Der kan f.eks. etableres overdækkede områder til beskyttelse af jorden, eller deponierne kan etableres med skrå sider, så vandet kan løbe af.

For at udbrede kendskabet til korrekt opbevaring kan der udarbejdes en håndbog, der især rettes mod opgravnings- og deponeringsfasen i bygge- og anlægsprojekter.

I håndbogen kan det beskrives, hvordan mellemdeponier skal opbygges, så jordens struktur, kvalitet og anvendelighed bevares trods vejrlig. Håndbogen kan f.eks. udleveres af kommunerne ved igangsættelse af større bygge- og anlægsarbejder eller være et tilbud fra forskellige interesseorganisationer til deres medlemmer. Det vil være nærliggende, at f.eks. Danske Entreprenører i samarbejde med Miljøstyrelsen medvirker ved udarbejdelsen.

Det er vigtigt, at renseprocessen for forurenet jord ikke ødelægger jordens struktur, hvor det er nødvendigt at bevare den af hensyn til genanvendelsen. Da de nuværende biologiske rensningsmetoder ikke giver et egnet slutmateriale til alle anvendelsesområder, kan det betyde, at der skal udvikles nye renseteknologier og efterbehandlingsmetoder.

En barriere for genanvendelse af forurenet, renset og ren jord kan være en manglende tro på, hvor rent produktet er – eller tillid til de analyser, der er udført.

En måde at sikre en større genanvendelse vil derfor være, at det bliver almindelig praksis med deklarationer på al jord, der skal afsættes – uanset om den er ren, forurenet eller renset. Der kan derfor stilles øgede krav til dokumentationen for, at den jord, man ønsker at genanvende, virkelig har den oplyste kvalitet.

Analyselaboratorierne kan være akkrediterede op mod forskellige standarder gældende for det enkelte laboratorium. Den manglende troværdighed til jordens indhold af stoffer kan derfor også bunde i uens analysemetoder og –procedurer på laboratorierne. Brug af uens metoder kan betyde, at der kan fremkomme forskellige analyseresultater for samme jordparti ved analyse på forskellige laboratorier. Det kan derfor være en løsning, at der bliver udarbejdet en fælles standard (Dansk Standard) for akkreditering af laboratorier på jordområdet. Standarden kunne opdeles på forurenet jord og på renset jord. Opgaven med at opnå tilstrækkeligt repræsentative prøver kan dog i sig selv være vanskelig på grund af store mængder, og de økonomiske omkostninger der er forbundet med en finmasket prøvetagning, ligesom tilstedeværelsen af hot spots kan vanskeliggøre en repræsentativ prøvetagning.

På lignende vis kan der, for at øge troværdigheden til jordens kvalitet, udvikles en form for akkreditering af prøvetagere ud fra en fælles standard (DS). Det vil sikre en ensartet prøvetagning, hvor der tages tilstrækkelig mange prøver etc. af den jord, der ønskes analyseret.

Forekomst af "hot-spots" kan være et yderligere eksempel på, hvordan der kan opstå stor usikkerhed omkring resultaterne i forbindelse med analysering og prøvetagning.

Klassificering af jorden kunne, for at give et mere retvisende billede af forureningen og for at vise den usikkerhed jordanalyserne er behæftet med, være ledsaget af en statistisk vurdering af analyseresultaterne. Hermed kan brugerne af jorden vurdere, hvilken risiko de ønsker at tage.

Kortlægning af forurenede grunde kan medføre, at kreditforeningerne bliver tilbageholdende med at yde lån, selvom en kortlagt grund stadig kan anvendes til mange formål. Der kan derfor eventuelt fra miljømyndighedernes side – eventuelt centralt - tages kontakt til kreditforeninger og ejendomsmæglere for at drøfte værditab i forbindelse med jordforureninger og med henblik på at øge disses kendskab til, hvilken betydning tilstedeværelsen og anvendelse af forurenet og renset jord har på bestemte arealer, eller hvad en kortlægning af forurenede grunde betyder for grundenes fremtidige anvendelse.

5.4 Måltræ D - Myndighedsbehandlingen besværliggør ikke genanvendelse

Anvendelsen af forurenet og renset jord vil sandsynligvis kunne fremmes ved hurtig og effektiv myndighedsbehandling, og ved at der kan forventes nogenlunde ensartet myndighedsbehandling fra sag til sag og fra myndighed til myndighed. Årsagen til dette er, at entreprenøren eller bygherren i planlægningen ikke har taget, eller ikke kan tage, hensyn til sagsbehandlingstiden, og derfor ofte vælger at anvende primære råstoffer for at spare tid.

Det vil dog formodentligt ofte være muligt ved god planlægning fra rådgivers eller bygherres side at få søgt om de nødvendige tilladelser, før bygge- eller anlægsprojektet er gået rigtigt i gang. Derved vil sagsbehandlingstiden formodentlig kunne reduceres. I det efterfølgende beskrives måltræ D.

Se her!

Figur19
Måltræ D

„Koordinering mellem miljømyndigheder og skattemyndigheder"

Koordinering mellem miljø- (kommuner og amter) og skattemyndigheder om de afgørelser, der skal træffes i disse instanser, kan lette sagsbehandlingen. Koordineringen kan bestå i udarbejdelse af en fælles vejledning, hvor de forskellige terminologier i de to sæt af lovgivning "oversættes". Ligeledes kan der udarbejdes fælles retningslinier for, hvorledes en sag, der har berøringsflader med begge myndigheder, skal forløbe fra påbegyndelse til afslutning.

Det kan i sådanne retningslinier fastsættes, at myndighederne på et tidligt tidspunkt af sagsforløbet skal tage kontakt til hinanden, så sagen ikke forsinkes på grund af misforståelser mellem de to myndigheder. Entreprenører og bygherrer skal derfor tidligst muligt tage kontakt med alle myndigheder og levere alle nødvendige oplysninger til sagsbehandlingen.

„Hurtig sagsbehandling"

Hvis forurenet jord skal genanvendes frem for at deponeres, er det vigtigt, at sagsbehandlingen foretages relativt hurtigt, idet kun de færreste bygge- og anlægsarbejder kan afvente en langvarig sagsbehandling. Både myndigheder og entreprenører samt bygherrer kan i nogle tilfælde være usikre på, hvad der skal ske i forbindelse med håndtering af jordforureningssager. Det kan betyde, at sagerne ikke kommer hurtigt i gang. Der er flere muligheder for at reducere sagsbehandlingstiden.

Udarbejdelse af en vejledning til de involverede parter om, hvorledes sagsbehandlingen skal forløbe, kan sandsynligvis forkorte behandlingstiden. Vejledningen kan indeholde eksempler på sager, der er håndteret på hensigtsmæssig vis. Vejledningen kan også indeholde retningslinier for, hvornår der kan eller skal anvendes en § 19-tilladelse, og hvornår der anvendes en kapitel 5 godkendelse. Desuden kunne vejledningen informere om afgiftsreglerne med konkrete eksempler.

Der kan ved ansøgerens første kontakt med myndighederne udleveres en kort vejledning om, hvordan man forholder sig med hensyn til forurenet jord ved gravearbejder m.v. Dette kan bevirke, at en ansøgning fra begyndelsen kan udformes med alle de nødvendige oplysninger. En vejledning kan også detaljeret beskrive forholdene ved flytning af jord over kommune- og amtsgrænser.

Der kan også udarbejdes paradigmer for standardgodkendelser, der kan anvendes til forskellige jordkategorier og jord af forskellig forureningsgrad. Herved ville sagsbehandlingstiden formodentlig kunne nedbringes for nogle sagers vedkommende.

Udarbejdelse af et katalog over, hvilke jordkategorier, der kan anvendes til forskellige projekttyper, vil gøre det hurtigere at finde anvendelsesmuligheder for jord af forskellige forureningskategorier.

Hvis bygherrer, i god tid før der er brug for jord til igangværende eller kommende projekter, annoncerer dette på en jordbørs (se måltræ E) og eventuelt også i et projektkatalog med en beskrivelse af, hvilke jordkategorier m.v. der vil kunne anvendes, vil myndigheder og entreprenører på forhånd have kendskab til afsætningsmuligheder for bestemte kategorier af forurenet jord. Dette vil formodentlig også kunne gøre sagsbehandlingstiden kortere.

I nogle tilfælde skal jordforureningssager behandles politisk, hvilket kan være tidskrævende. En politisk behandling er imidlertid en del af miljøreguleringssystemet. Den konkrete myndighedsbehandling i amter og kommuner er i nogle tilfælde delvist baseret på beslutninger truffet i politiske organer. Her kan der være en tidsfaktor, der kan være vanskelig at ændre, idet udvalg etc. mødes på forud fastlagte tidspunkter, men der kan formodentlig spares tid i forbindelse med tilrettelæggelsen af sagerne i forvaltningerne, således at de sager, der skal behandles politisk, så vidt muligt kommer med på det førstkommende møde.

Skatte- og afgiftslovgivningen overlader ikke i samme udstrækning som miljølovgivningen til den lokale administration at træffe afgørelser baseret på skøn og på de lokale forhold. Skattemyndighedernes afgørelser i afgiftsspørgsmål bør derfor i princippet for ensartede sager ikke variere fra region til region, mens miljømyndighedernes afgørelser kan variere afhængigt af specielle hensyn og interesser. I praksis har de forskellige told- og skattemyndigheder dog, ifølge arbejds- og følgegruppens erfaringer, truffet forskellige afgørelser vedrørende brug af afgifter.

Ved brug af interne vejledninger med gennemgang af konkrete eksempler hos told- og skattemyndighederne på, hvordan lovgivningen skal fortolkes, kan der eventuelt opnås en ensartet sagsbehandling over hele landet. Hvis skattemyndighedernes afgørelser er rimeligt forudsigelige, vil det lette entreprenørers og bygherrers planlægning af, hvorledes jordforureningsproblemer bedst kan håndteres. Ligeledes må det forventes, at sagsbehandlingstiden kan nedbringes, idet klare retningslinier for, hvorledes lovgivningen skal anvendes, alt andet lige må muliggøre en hurtigere sagsbehandling. Nogle af fortolkningsspørsmålene vil kunne dækkes af

„Ensartet administration i kommuner og amter"

Miljømyndighederne i kommuner og amter er som nævnt friere stillet med hensyn til at træffe forskellige afgørelser fra sag til sag og fra myndighed til myndighed. I nogle tilfælde skal afgørelserne træffes af politiske organer. Der kan desuden være en vedtaget politik på jordforureningsområdet i en kommune eller et amt, der kan influere på mulighederne for at anvende forurenet jord.

En ensartet tolkning af reglerne fra kommune til kommune og fra amt til amt gennem eksempelvis en vejledning udarbejdet af KL eller Amtsrådsforeningen må formodes at lette sagsforløbet for en entreprenør, når jord f.eks. skal flyttes over en kommune- eller en amtsgrænse.

Etablering af erfaringsudvekslings-grupper i kommunalt regi kan desuden medvirke til diskussioner om sagsbehandling, klarlægning af områder og udveksling af erfaring.

Sagsbehandlingen ved jordsager kan desuden i en vis udstrækning indrettes, så der hos alle myndigheder anvendes ensartede arbejdsgange, skemaer og blanketter m.m. Det ville både lette det indbyrdes samarbejde mellem myndighederne samt gøre det lettere for entreprenører m.fl. at få et overblik over sagsgangen.

5.5 Måltræ E - Udbud og efterspørgsel svarer til hinanden

Genanvendelsen skal ikke ske for enhver pris, men skal stå mål med resultatet. Det er derfor ikke sandsynligt, at al forurenet jord vil kunne eller skal genanvendes, men et mål kan være, at den del af jorden, der potentielt - uden usædvanligt omfattende renseforanstaltninger og uforholdsmæssige økonomiske omkostninger - kan genanvendes, også bliver efterspurgt og udbudt. Mængderne af forurenet jord til deponering kan muligvis begrænses, hvis jordstrømme og forureningsproblemer allerede ved planlægningen vurderes, og der opstilles planer for den mest hensigtsmæssige anvendelse af overskudsjord. Udbud og efterspørgsel behandles i måltræ E, der fremgår af Figur 20. De enkelte grene beskrives efterfølgende.

Se her!

Figur 20 
Måltræ E

Der kan i lovgivningen fastsættes krav om, at jorden allerede ved kilden sorteres i forskellige forureningskategorier, således at der ikke sker sammenblanding af ren jord eller lettere forurenet jord med stærkt forurenet jord, hvorved den samlede mængde af forurenet og vanskeligt anvendeligt jord øges. Kildesortering af opgravet jord kan betyde, at mængden af forurenet jord nedbringes, og at en større mængde af jorden i mange tilfælde lettere vil kunne afsættes.

For at fremme sortering af jorden kan der udarbejdes en vejledning om sortering ved gravearbejde. Heri kan der f.eks. gives retningslinier for, at stærkt forurenede dele af jorden skal sorteres fra det øvrige jord, og at der så vidt muligt allerede ved opgravningen sorteres i forskellige forureningsgrader. Der kan være forskellige retningslinier tilpasset den pågældende type gravearbejde, f.eks. til gravearbejde i forbindelse med ledningsarbejde, udgravning til bygningsfundamenter m.m. Der kan endvidere indføres et udvidet tilsyn ved opgravning af forurenet jord for at fremme korrekt sortering. Et eksempel på en vejledning er Miljøkontrollens udarbejdede vejledning til rådgivere, entreprenører og andre, der arbejder på jordområdet i Københavns Kommune²⁵.

Tilstrækkelig og vedvarende information til entreprenører m.fl. kan medvirke til, at sortering af forurenet jord ved opgravning med tiden bliver en selvfølge.

Der kan i forbindelse med bygge- og anlægstilladelser stilles krav om, at den forurenede jord, der forekommer på matriklen, skal renses til den – inden for rimelige økonomiske rammer - lavest mulige forureningsgrad, så anvendeligheden øges. Dette vil antagelig fremme en omhyggelig sortering ved opgravningen, så de mængder, der skal renses, mindskes.

Mulighederne for at sortere jorden i det nødvendige antal fraktioner kræver tilstedeværelse af tilstrækkeligt mange karterings- og oplagspladser. Pladserne skal være fordelt hensigtsmæssigt i forhold til jordmængderne, og skal have tilstrækkelig kapacitet, se måltræ A.

Det kan i nogle tilfælde, f.eks. hvor der på opgravningsstedet ikke er plads til at gennemføre en hensigtsmæssig håndtering, være en mulig løsning, at kommunerne anviser jord til karteringspladser, hvor der kan ske en sortering i forhold til forureningsgraden. Herfra vil jorden efter analyser kunne kanaliseres videre til genanvendelse i det omfang, den måtte være egnet, til rensning eller til deponering. På denne måde kan det muligvis sikres, at større mængder jord genanvendes.

Sortering i det mest hensigtsmæssige antal fraktioner kan desuden fremmes ved at lægge en afgift på alt forurenet jord til deponering, således at det bliver dyrere at komme af med jorden på specialdepoter. Dette vil kræve en omlægning af de nuværende afgiftsregler, se måltræ A.

Der kan eventuelt etableres en procedure, hvor den, der ønsker at deponere forurenet jord, skal dokumentere, at det er tilstræbt at begrænse mængden af jord til deponering. Der er i øjeblikket deponier, hvor der må deponeres rensningsegnet jord. En begrænsning af dette kan sikres ved, at amterne i godkendelser af deponier stiller vilkår om, at rensningsegnet jord ikke må deponeres. En større tilbageholdenhed fra kommunernes side med at anvise forurenet jord til deponering, kunne eventuelt medvirke til øget rensning og genanvendelse af forurenet jord.

Endelig vil det gennem lovgivning kunne fastsættes, at deponier ikke må modtage jord, der er rensningsegnet, se måltræ A.

Det er af væsentlig betydning for et anlægsarbejde eller byggeri, at den nødvendige mængde jord af den rigtige kvalitet kan fås på det rigtige tidspunkt. Hvis forurenet, renset eller ren jord skal kunne konkurrere med primære råstoffer, skal jorden derfor være umiddelbart tilgængelig.

For at dette kan opfyldes, skal jorden både være fysisk tilgængelig, og der skal være et registreringssystem, der kan oplyse om udbud og efterspørgsel. Tilstedeværelsen af det nødvendige antal karteringspladser og oplagspladser er derfor en væsentlig forudsætning for, at det er nemt at få fat i jorden, når den skal anvendes.

En jordbørs på Internettet kunne sørge for formidlingen af oplysningerne om tilgængelige materialer, ligesom efterspørgslen efter jord kunne foregå via en jordbørs.

En væsentlig forudsætning for, at en jordbørs kan fungere, er, at der er sikkerhed for, at jorden har de ønskede egenskaber, og at der er foretaget pålidelige analyser af jorden. Jordbørsens rolle vil kun være formidlende, men der skal være krav om, at den jord, der udbydes, lever op til de krav, der stilles på området.

5.6 Mål og handlemuligheder for genanvendelse af forurenet, renset og ren jord

Nedenfor er de forskellige forslag til handlemuligheder, der er opstået på baggrund af måltræet, samlet i et skema, der kan give et overblik over mulighederne. Handlemulighederne er kun forslag til områder, der kan arbejdes videre med, eller som kan virke som inspiration til yderligere handlinger.