| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøzoner og effekter

5 Kontrol af en miljøzoneordning

Det er nødvendigt at kontrollere om de biler, der kører i zonen, opfylder kravene. Det er ikke muligt umiddelbart at se på en bil, om den har et partikelfilter, så en form for mærkning af køretøjet vil være nødvendig. Det kan f.eks. være et autoriseret mærkat, der monteres i forruden, på nummerpladen eller lignende.

Mærkatet kan udstedes i forbindelse med påmonteringen, og ved det årlige syn kan det kontrolleres, at filteret er monteret, og at det fungerer.

Rent administrativt kan forbuddet udformes som et kørselsforbud eller et standsningsforbud. Et kørselsforbud betyder ganske enkelt, at det er forbudt at køre ind i zonen, hvis der ikke er monteret partikelfilter, mens et standsningsforbud kun medfører at det er forbudt at standse på offentligt område. Et standsningsforbud vil således ikke ramme transittrafikken, og det vil heller ikke ramme de biler, der parkerer på privat område.

5.1 Standsningsforbud

Et standsningsforbud kan håndhæves af kommunens parkeringsvagter, mens et kørselsforbud skal håndhæves af politiet.

Den nuværende citygodsordning i Middelalderbyen er udformet som et standsningsforbud og håndhæves dermed af de parkeringsvagter, der kontrollerer parkerede biler i centrum.

De ekstra ressourcer, der er nødvendige til kontrol, kan dermed holdes på et minimum, men samtidig har kommunen mulighed for at øge kontrollen, hvis det bliver nødvendigt.

5.2 Kørselsforbud

Hvis ordningen udformes som et generelt kørselsforbud, skal den håndhæves af politiet. Der er ikke indhentet oplysninger om politiets ressourcer og muligheder i den retning, så det er vanskeligt at vurdere omfanget af kontrollen. Det må dog forventes, at politiets kontrol vil være på stikprøvebasis i lighed med den øvrige færdselskontrol.

5.3 Sanktioner

Sanktionen i forbindelse med en overtrædelse af forbuddet skal overvejes, idet en bøde skal stå i forhold til forseelsens karakter. Heri ligger et potentielt problem, idet et partikelfilter kan koste 40.000 kr., mens en bøde for at køre uden partikelfilter næppe kan sættes til mere end 2.000 kr. Med andre ord kan en vognmand "tåle" at få flere bøder, uden at udgiften bliver større end udgiften til et partikelfilter, og ud fra en rent økonomisk betragtning kan det derfor ikke nødvendigvis betale sig at sætte et partikelfilter på.[6]

Omfanget af en sådan adfærd hænger naturligvis nøje sammen med, hvor meget kontrol, der iværksættes. Hvis risikoen for at få en bøde er lille, vil det tilskynde til en adfærd som nævnt ovenfor, mens en stor risiko vil tilskynde til at overholde reglerne.

Det skal dog nævnes, at erfaringer fra de svenske miljøzoner tyder på, at op imod 95% af samtlige lastbiler i zonen overholder reglerne. Som årsag angives, at transportørerne ikke ønsker at få et dårligt image blandt kunderne, og derfor vil de ikke risikere at få bøde for noget der kan karakteriseres som miljømæssig forkert adfærd.

[6] Dette synspunkt blev fremført af flere af de adspurgte i (3)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |