Forbehandling af hærdeplastbaserede kompositmaterialer til genanvendelse

2 Baggrund og formål

2.1 Baggrund
2.2 Formål

2.1 Baggrund

Dette projekt er en fortsættelse af et tidligere projekt med titlen ”Armeret epoxy- og polyesterplast - forbrug og affaldsmængder” /1/, hvori de forventede mængder af kompositmaterialeaffald i Danmark i de kommende 20 år er blevet kortlagt. En affaldsprognose fra dette projekt er vist i figur 1.

Figur 1 Prognose for kompositaffald i Danmark i 2000 - 2020 (middelprognose). Affald af polyesterbeton og kunstmarmor er ikke medregnet

Figur 1 Prognose for kompositaffald i Danmark i 2000 - 2020 (middelprognose). Affald af polyesterbeton og kunstmarmor er ikke medregnet

I dag er det imidlertid vurderingen hos de største fabrikanter af vindmøllevinger, at der forventes en betydeligt hurtigere stigning i affaldsmængderne, end det fremgår af prognosen, fordi der af økonomiske årsager (større installeret effekt pr. areal) sker en udskiftning til større møller, før de teknisk set er udtjent. I 2003 forventes 340 tons kasserede og udtjente vinger med en stigning til 3900 tons i 2020.

På de ca. 5000 vindmøller der er installeret i Danmark, er der monteret vinger med en samlet vægt på ca. 45.000 tons. De forventes udskiftet i løbet af 15 - 20 år /1/.

En større udfordring, som kompositindustrien står over for i de kommende år, er således, hvordan man skal håndtere produktionsaffald og affald fra udtjente produkter af plastbaserede kompositmaterialer. Kompositaffald udgør en ressource, som det vil være formålstjenligt at søge udnyttet.

Nye europæiske affaldsdirektiver om deponering og om forbrænding vil medføre et voksende pres på de traditionelle bortskaffelsesmåder. Disse direktiver fortolkes i visse tilfælde forskelligt i de enkelte medlemslande, hvilket betyder, at det i nogle medlemslande vil blive helt forbudt at deponere kompositaffald. I Danmark derimod vil deponering af kompositaffald fortsat være muligt, men prisen forventes at stige væsentligt i fremtiden.

Oven i det ser vi lovgivning for specifikke affaldsstrømme så som The End-of-Life Vehicle Directive og The Directive on Waste of Electric and Electronic Equipment, hvormed begreberne producentansvarlighed og tilbagetagningsforpligtelse indføres, medens der samtidigt pålægges skrappere deponeringsbegrænsninger og begrænsninger i mulighederne for energigenvinding fra slutprodukter.

Det må forventes, at komponent- og produktleverandører, som ikke kan tilbyde et passende affaldshåndterings- og genanvendelseskoncept, kan risikere at miste deres marked. Fra kompositindustriens side søges der proaktivt efter metoder, der kan give svar på disse tiltag. Fordi produkter, der indeholder plastbaserede fiberkompositter, sælges over hele Europa, og europæisk lovgivning gælder i alle EU- og EFTA-lande, har kompositindustrien brug for en fælles-europæisk løsning for affald af udtjente kompositprodukter. Green FRP Label-ordningen er et væsentligt bidrag hertil. Green FRP Label er den europæiske brancheorganisation svar på denne udfordring.

2.2 Formål

Formålet med dette projekt, som er et forprojekt, er at undersøge egnetheden af udvalgte metoder til effektiv forbehandling af hærdeplastbaserede fiberkompositmaterialer, så genanvendelse bliver mulig. Et væsentligt kriterium for effektiv forbehandling er, at hovedparten af de værdifulde egenskaber i materialerne bibeholdes under forbehandling og frem til endelig genanvendelse. Der sigtes på områder for genanvendelse, hvor der opnås høj værdi i det nye produkt i modsætning til anvendelser som fyldstof.

Der søges efter forbehandlingsmetoder, som indebærer, at regeneratets egenskaber i størst muligt omfang bibeholdes, således at det- anvendt som råvarer - er bedst muligt egnet til den videre anvendelse.

De undersøgte forbehandlingsmetoder vil blive afprøvet i praksis på et antal udtjente materialeprøver, der anses for at være repræsentative for de komposit produktgrupper, som er kortlagt i det førnævnte tidligere projekt.

De fysisk/kemiske egenskaber for genvundne glasfibre og neddelte kompositmaterialer bestemmes ved hjælp af forskellige prøvningsmetoder. Endvidere søges mulighederne for genanvendelse vist ved fremstilling af demonstrations-emner.

I figur 2 vises en generel oversigt over muligheder for genanvendelse af kompositmaterialer, omfattende input i form af kompositaffald af bl.a. udtjente produkter , forbehandlingsmetoder, genanvendelse af regenerat og eksempler på output-produkter. De område, hvor nærværende projekt har koncentreret indsatsen, er vist med kursiv skrift.

Klik her for at se Figur 2

Figur 2 Oversigt over muligheder for genanvendelse af kompositmaterialer. Dette projekt fokuserer på de områder, som er skrevet med kursiv

 



Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.