| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effekter af miljøzonekrav på person- og varebilsmarkedet

4 Betydning for bilerne

• 4.1 Miljøzonens geografi
• 4.2 Berørte af miljøzonen
• 4.3 Personbiler
  • 4.3.1 Niveau
  • 4.3.2 Hypoteser
• 4.4 Varebiler
  • 4.4.1 Niveau
  • 4.4.2 Hypoteser

For at analysere de udvalgte scenariers betydning for bil- og varebilsmarkedet - især for køretøjspriserne, så er det afgørende at få beregnet og skønnet hvor mange bil/varebilsejere/brugere der bliver berørt af miljøzonekravene i hvert scenarium. De berørte er dem der i dag kører i miljøzonen, og hvis bil ikke længere kan godkendes til at køre i miljøzonen. Denne store gruppe af berørte består imidlertid af en lang række undergrupper, som berøres mere eller mindre af de enkelte scenarier.

4.1 Miljøzonens geografi

Figur 4.1 viser et kort over den forventede miljøzone for personbiler og varebiler fra 2011. Miljøzonen er afgrænset af Københavns Kommune grænse (inkl. Frederiksberg kommune).

Figur 4.1 Kort over zoner omkring miljøzonen

Til illustration af nærhed til københavn er anvent de "gamle" amter, da de giver bedre detaljering ved beskrivelse af nærhed til København end de nye regioner.

Danmark inddeles i seks zoner efter nærhed til miljøzonen:

• Zone 0: Miljøzonen (Københavns og Frederiksberg kommune)
• Zone 1 (nabokommuner): Den første zone er de kommuner der ligger som tætte naboer til miljøzonegrænsen (Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Tårnby og Dragør)
• Zone 2 (ydre nabokommuner): Den anden zone er de kommuner der betegnes ydre nabokommuner (Brøndby, Vallensbæk Albertslund, Glostrup, Ballerup, Lyngby Taarbæk)
• Zone 3 (Øvrige kommuner): Omfatter øvrige kommuner i Københavns Amt (Ishøj, Høje Taastrup, Egedal, Furesø og Rudersdal)
• NA: Naboamter (Roskilde og Frederiksborg Amt)
• SØA: Sjællands øvrige amter (Vestsjællands Amt og Storstrøms amt)
• DØA: Danmarks øvrige amter (Fyns Amt og Jydske amter)

Der forventes en sammenhæng mellem den zone de berørte bor i og fleksibiliteten i forhold til, at kunne undgå at færdes i miljøzonen. Det vil sige, at desto længere væk man bor fra miljøzonen desto nemmere vil det være, at undgå at skifte sin bil ud. Hvis man f.eks. færdes i miljøzonen med henblik på ærinder vil man ofte kunne foretage disse et andet sted.

4.2 Berørte af miljøzonen

Berørte angiver potentialet for effekten af miljøzonen, dvs. hvor mange biler og varebiler der rammes af en mere restriktiv miljøzone.

Indledningsvist kan nævnes, at trafikarbejdet indenfor København og Frederiksberg kommune skønnes at være 1.468 mio. km i 2007 for personbiler og 210 mio. km i 2007 for varebiler (COWI (2008))[³]. Det svarer til 4,3 % og 2,7 % af det danske trafikarbejde for personbiler og varebiler^[4]. Det kan imidlertid være svært at omregne dette til hvor mange køretøjer der udfører denne trafik, og dermed få et skøn for hvor mange biler der berøres af zonen^[5].

En anden vigtig pointe er at det ikke kun er de km der køres i miljøzonen der påvirkes. Det er også alle de andre kilometer der køres i den gamle bil som ikke længere kan køre i København. Som f.eks. en ældre bil fra Roskilde, én gang om måneden kommer bilen til København, ellers kører den kun omkring Roskilde. Men ejeren vil gerne blive ved med at kunne køre til København og vælger derfor at udskifte bilen med en nyere bil. Denne bil kører måske kun 5% af sit trafikarbejde inden for miljøzonen. Men den samlede virkning bliver langt større end det trafikarbejde der udføres i København.

Derfor vælges en anden tilgang, hvor der tages udgangspunkt i person- og varebilbestanden kombineret med vurdering af bilernes berøring med miljøzonen.

Viden om hvordan person- og varebilbestanden ser ud i dag fås fra Danmarks Statistiks køretøjsbestandsfil, som også viser ejer/brugers geografiske lokalisering^[6]. Dette datasæt giver en detaljeret beskrivelse af bilerne og varebilerne (ejer/brugers adresse, bilmærke, model, årgang mv.).

Viden om berøring med miljøzonen (turmønstre og turformål) fås fra DTU Transports Transportvaneundersøgelse (TU data). Disse data viser hvilke ture der køres i bil og varebil til og fra forskellige geografiske zoner, men ikke hvilke typer biler og varebiler der udfører turene.

Niveauet for hvor mange biler der i dag kører til/fra og i miljøzonen findes ved at kombinere de to datasæt. Ved hjælp af bestandsfilen fra Danmarks statistik findes antal bilejere der er i hver zone i og omkring København ("bilejere i zone X) og hvor mange af disse der er ældre biler, som vil blive omfattet af miljøzonekravene ("har ældre bil, som ikke længere kan køre i miljøzonen").

TU dataene bruges til at skønne berøringen med miljøzonen, illustreret i de resterende trin i Figur 4.2.

Figur 4.2 Trinvise proces fra gruppen af bilejere til gruppen af berørte bilejere

Den øverste kasse i diagrammet viser første trin i metoden, som er at identificere gruppen af bilejere/-brugere bosat i en given zone i eller omkring miljøzonen.

Andet trin er at fordele bilejerne i zonen på dem, som har en ældre bil, som vil blive forbudt i miljøzonen fremover, og dem som har en nyere bil. Dem som har en nyere bil berøres ikke, og der kan ses bort fra dem i den videre analyse (orange kasse).

Tredje trin er at se på, hvor mange af ejerne/brugerne af de ældre biler, der har ture til/fra miljøzonen. Dem der ikke har ture til/fra miljøzonen berøres ikke af miljøzonen, hvorfor der ses bort fra disse i den videre analyse (orange kasse)^[7]. Dem der berøres færdes således i zonen inden implementering, idet de f.eks. arbejder, har fritidsinteresser eller ærinder i zonen. Denne gruppe inkluderer også de der blot kører igennem zonen.

Fjerde trin er at skønne hvor mange af dem der har ture til miljøzone, som vil fortsætte med at have ture til/i miljøzonen. De der kan undgå ture i zonen vil typisk være dem der blot kører igennem zonen eller kan gøre ærinder i andre zoner.

Femte trin er at analysere - for dem der fremover fortsat vil have behov for ture til miljøzonen - hvor mange der fortsat vil køre bil og hvor mange der vil skifte til anden transportform.

Endelig er det sidste trin at skønne - hvor mange af dem som fastholder deres ture i bil, som vil gøre det ved at udskifte deres nuværende ældre bil, og hvor mange der vil bruge en af familiens andre nyere biler (der overholder miljøzone-kravene) til turen.

De blå kasser i Figur 4.2 viser de grupper der fortsat vælger bilen til ture i miljøzonen, og som vil skifte den ud. Det er den delmængde af bilejerne i zone X, som ender i den sidste blå kasse (skifter bil ud), som får indflydelse på bilmarkedet. Det er afgørende hvor mange der ender i den sidste blå kasse, idet priserne på brugte biler afhænger af hvor mange biler der bliver berørt.

Dem der vælger at skifte til andre transportformer såsom offentlig transport bliver også berørt økonomisk, i form af ændring i prisen for turen og ikke mindst de øvrige mere nyttemæssige ændringer der kan være ved skift fra bil til anden transport. De grønne kasser illustrerer de grupper af bilejere/brugere som oplever et nyttetab ved ikke at kunne udføre turen fremover (ikke tur fremover) eller ved at skifte til anden transportform eller anden familiebil.

De orange kasser illustrerer de grupper af bilejere i zone X, som ikke berøres af miljøzonekravene enten fordi de har en nyere bil eller fordi de ikke kører i miljøzonen.

I afsnit 4.3 og 4.4 beskrives resultaterne for "niveauet af berørte" for henholdsvis personbiler og varebiler, og det fremgår klart hvilke forudsætninger der er anvendt.

I kapitel 6 beskrives de vælfærdsøkonomiske nytteændringer ved en eventuel stramning af miljøzonen.

4.3 Personbiler

4.3.1 Niveau

Ved hjælp af bestandsdatafilen fra Danmarks statistik findes de to første trin i Figur 4.2, nemlig hvor mange bilejere der er i hver zone i og omkring København ("bilejere i zone X) og hvor mange af disse der er ældre biler, som vil blive omfattet af miljøzonekravene ("har ældre bil, som ikke længere kan køre i miljøzonen").

Tabel 4-1 Antal biler i hver zone samt andelen af ældre biler der ikke må køre i miljøzonen i hvert scenarium. Personbiler.

Kilde: Danmarks Statistik (2008).
Note: Der er lille del af bilbestanden, som ikke har tilknyttet registreringsadresse, og som dermed ikke kan fordeles på de 7 zoner i tabellen.

Tabel 4-1 viser hvor mange biler der er i miljøzonen og i zonerne omkring denne. Der er altså 130.940 personbiler med registreringsadresse i miljøzonen^[8]. Der er 98.205 personbiler i zone 1, som er de nærmeste nabokommuner til miljøzonen, osv. Ifølge bestandsfilen fra Danmarks Statistik er der i alt 1,9 mio. personbiler i Danmark per 1. oktober 2008.

De øvrige rækker i Tabel 4-1 viser, hvor stor en andel af personbilbestanden der vil være for gamle til at køre i miljøzonen i de fem scenarier. Det fremgår, at andelen af ældre personbiler - og dermed gruppen af potentielt berørte - er stigende fra scenarium B til E. På landsplan stiger andelen af ældre biler fra 0% til 26% over scenarierne. Andelen af ældre personbiler er størst i miljøzonen og i Roskilde og Frederiksborg gamle Amter, Sjællands øvrige amter og det øvrige Danmark, hvorimod den er lavere i de nærmeste nabozoner til miljøzonen.

For at beregne det næste trin i Figur 4.2, nemlig hvor mange af de bilister, som ejer de ældre biler i Tabel 4-1, som rent faktisk "Har tur til miljøzone" bruges Transportvaneundersøgelser (TU data). TU data viser interview-personernes ture på en tilfældig dag, formålet med turene samt til og fra destination på turen. Tabel 4-2 viser antallet af interviewpersoner i stikprøven, og dernæst hvordan de fordeler sig på dem der "har ture til miljøzonen" og dem der"ikke har".

Tabel 4-2: Antal IP’er med bilture i TU stikprøven fordelt på grupper og bozoner. Personbiler.

Kilde: DTU, transport (2008). Rådata. Personerne udvælges tilfældigt fra befolkningsstatistik-registeret i aldersgruppen 10-84 år. En normal månedlig stikprøve er på ca. 2100 personer. Svarprocenten er 50%.
Noter: 1) Der er ikke en bopælsadresse for interviewpersonerne i TU datasættet. Til gengæld er der et turformål for hver tur de har udført i løbet af dagen (hjem-arbejde, arbejde-fritid, fritid-hjem mv.). Stort set alle interviewpersoner kører til eller fra hjemmet i løbet af dagen. Det er antaget, at de fleste starter dagen hjemmefra, og dermed antages startkommunen for deres første tur den dag også være deres hjemzone.

Andelen af interviewpersoner, som "har tur i/til miljøzonen" er højest for dem der bor i miljøzonen (63%), og falder jo længere væk man er bosat fra miljøzonen.

Transportvaneundersøgelsens andel der har en tur til miljøzonen giver en systematisk undervurdering for hvor meget befolkningen er berørt af miljøzonen. Se f.eks. på personer der har fast arbejde i miljkøzonen. I TU vil kun en del af dem med fast arbejde blive observeret fordi undersøgelsen kan have fundet sted på en dag hvor medarbejderen har ferie eller er syg.

På lignende måde vil personer der kører til Miljøzonen til Indkøb/fritids-aktiviteter være endnu mere underrepræsentetet. F.eks. en familie der kører til indkøb ét bestemt sted i miljøzonen hver uge. Man kan med rette sige, at de vil være berørt, men alligevel vil der kun være 1/7 = 17% sandsynlighed for at de optræder med en tur til miljøzonen i transportvane undersøgelsen. Også her er der således brug for opjustering for at få en retvisende indikator for berøringen med miljøzonen.

Opjusteringsfaktoren på arbejdsture svarer til at der antages 6 ugers ferie og én uges sygdom hvert år. Det giver en opjusteringsfaktor på 1,2.

Opjusteringsfaktoren til indkøb fritid er baseret på de to weekend dage og en antagelse om at personer i zone 1 her indkøbstur/fritidsaktivitet til miljøzonen én gang om ugen. Personer i zone 2 har indkøb/fritidsaktivitet 1 gang hver 14. dag. Personer i zone 3 har indkøb/fritidsaktivitet 1 gang hver 3. uge. Personer i øvrige zoner har indkøb/fritidsaktivitet 1 gang hver måned eller mindre.

Den følgende tabel viser de opjusteringsfaktorer der svarer til ovenstående forudsætninger, og som er anvendt i beregningerne.

Tabel 4-3: Opjusteringsfaktorer for Antal IP’er med bilture i TU stikprøven fordelt på Turformål og bozoner. Personbiler.

Kilde: Baseret på egne antagelser og skøn.

Med anvendelse af opjusteringsfaktorerne i Tabel 4-3 beregnes et skønnet antal personer i stikprøven, som "har ture til miljøzonen".

Tabel 4-4: Skøn over det samlede antal personer med bilture til/i miljøzonen. Personbiler.

Dette skal nu opregnes til populationsniveau, hvilket gøres ved at opregne stikprøven med en populationsfaktor, som her er en faktor 136^[9]. Dermed fås et skøn for det totale antal personer i hver zone der har biltur til/i miljøzonen samt hvor stor en andel de udgør af dem der har bil i de pågældende zoner. Se de sidste to rækker i Tabel 4-5.

Tabel 4-5: Skøn over det samlede antal personer med bilture til/i miljøzonen. Personbiler.

For de bilejere der bor i miljøzonen antages 100% at "have bilture i/til miljøzonen". For de øvrige zoner er andelen af bilejerne, som har biltur til/i miljøzonen størst i den zone, som er nabokommuner til miljøzonen, hvorefter den falder gradvist. Dog er andelen højere i zone 3 end i zone 2. Dette kan skyldes, at der er to faktorer som kan påvirke biltursandelen og i visse tilfælde, i hver sin retning - dels afstanden til miljøzonen, jo længere fra miljøzonen jo færre ture til zonen, derefter muligheden for at anvende andre transportmidler, der falder jo længere væk man kommer fra København.

Geografien ville tilsige, at andelen af bilejere med bilture til/fra zone 2 og miljøzonen var højere end de 68% (et sted mellem 77% og 90%), da det ligger tættere på miljøzonen, og flere vil arbejde og handle der (have et turformål). Det kan dog trække i den anden retning, såfremt udbuddet af offentlig transport til og fra miljøzonen er bedre i zone 2 end i zone 3. Så vil flere tage turen med offentlig transport end i bil.

4.3.2 Hypoteser

Med udgangspunkt i resultaterne fra afsnit 4.3.1 er det nu muligt at kortlægge de tre første trin i Figur 4.2 , hvor mange der har biltur til København. Det næste skridt bliver at skønne og vurdere de sidste tre trin af Figur 4.2, og dermed hvor mange der vil skifte deres bil ud. Det er gjort ud fra egne skøn og hypoteser. Som inspiration er anvendt diverse analyser af TU datasættet, som kan være med til at give gode argumenter for hvilke hypoteser vi træffer vedrørende disse sidste tre trin.

Klik her for at se Tabel 4-6: Antal berørte Bilejere i hver zone. Personbiler. Scenarium B.

I den første kolonne af Tabel 4-6 ses de 6 trin i Figur 4.2. I miljøzonen (zone 0) er der 8.352 ældre biler, som ikke længere kan køre i miljøzonen. Det antages, at de alle vil blive berørte og vil vælge at udskifte bilen. Selv om de har en anden bil de kan bruge, så er det ikke meget værd at beholde den ældre bil som ikke længere kan køre i zonen. I så fald skulle den opbevares hos nogle andre uden for zonen og kun bruges ved særlige lejligheder. Derfor virker de plausibelt at antage, at de 100% vil blive berørt i zone 0.

For de øvrige zoner er antagelserne omkring trin 4, 5 og 6 foretaget ud fra hvordan gruppen af bilejere der "har biltur til/fra/i miljøzone" fordeler sig på arbejds/erhvervsture og øvrige formål (fritid, indkøb, hjem). I zone 1 er 64% af turene til/fra/i miljøzonen "øvrige formål". Denne andel falder med afstanden til miljøzonen indtil vi når til Frederiksborg og Roskilde amter, hvor den cirka er 50% arbejde og 50% øvrig. På fyn og i Jylland (DØA) er andelen fritidsture (øvrige formål) igen stigende til 59%, hvilket nok mere er udtryk for at andelen af arbejds-pendlere falder med afstanden, og dermed udgør fritidsturene relativt mere, når afstanden bliver så stor.

I trin 4 vurderes det, hvor mange der fortsat vil "foretage turen til miljøzonen fremover". Det antages generelt, at denne andel vil være høj (70%-100%), dog varierende efter om det er en arbejdstur eller fritidstur.

Når det gælder arbejdsrelaterede ture, så antages det, at der skal meget til før folk skifter job. I første omgang vil de forsøge at løse transportproblemet på anden vis. Altså antages der først at være en reduktion i "Vil foretage tur fremover" i de to zoner længst væk (øvrige sjællandske amter og fyn/jylland). Antagelsen om at 80% i SØA zonen fortsat vil tage turen fremover er gjort ud fra en betragtning om, at 20% synes det er en hindring og vil se sig om efter andet arbejde eller holde/møde kontakte kunder andre steder end i miljøzonen. De 70% i DØA zonen kan virke som et forholdsvist højt tal, men er et udtryk for, at det i udgangspunktet drejer sig om en lille gruppe der pendler fra fyn/jylland til miljøzonen, og når de allerede tager så langt til erhverv/arbejde vil en stor del sandsynligvis fortsætte.

Når det gælder fritidsrelaterede ture (indkøb/fritid/hjem), så antages en stor andel at ville "foretage turen fremover". Det antages, at disse personer ikke vil droppe deres indkøb og fritidsklubber i miljøzonen. De vil løse problemet på anden vis (køre med andre, offentlig eller andet). Derfor antages 100% i zone 0 til 2 faldende til 90% i sidste zone.

Det næste spørgsmål er (trin 5) hvor mange af disse "fortsatte ture" der vil blive foretaget i bil, og dermed hvor stor andel der "fastholder bil som transportform". Dette antages igen at varierer med hvorvidt det er arbejdsture eller fritidsture. Andelen der vil fastholde bilen til arbejdsturene stiger fra 80% i zone 1 til 100% i zone DØA i takt med at udbuddet af offentlig transport falder med afstanden til miljøzonen. For fritidsturene antages bilfastholdelsesandelen lidt mindre i alle zonerne fra 70% i zone 1 til 95% i zone DØA, da der vil være nogen som venter med at skifte bilen ud når der alene er tale om fritidsformål.

Det sidste spørgsmål er (trin 6) hvor mange af dem som "fastholder bil som transportform" der vil skifte bilen ud eller de har en bil nummer to, tre mv. som er nyere og som de kan bruge til turene i miljøzonen. Det antages, at 15% har en bil nr. 2, 3 mv., som de kan bruge til turene i miljøzonen. Dette er baseret på statistik om familiernes bilrådighed. Andelen af familier med mere end 1 bil er 10% i København og 20% på landsplan (Danmarks Statistik, statistikbanken, familiers bilrådighed (2008)). Det antages dermed, at 15% har mulighed for at bruge en anden bil i familien, som er ny nok til at køre i miljøzonen.

Ved at gange alle de 6 trin sammen fås et totalt antal berørte bilejere i hver zone i scenarium B. Eksempelvis fremkommer 1.461 berørte bilejere i zone 1 ved: 5.189*90%*36%*100%*80%*85% + 5.189*90%*64%*100%*70%*85%. I alt berøres 18.317 personbiler/bilejere i scenarium B.

Hypoteserne i Tabel 4-6 er de samme i hvert af personbilsscenarierne. Det eneste der ændrer sig i scenarierne er den anden række i Tabel 4-6, som er antallet af bilejere der "har ældre bil, der ikke længere kan køre i miljøzonen". Dette antal afhænger af hvor restriktive de pågældende scenarier er. Der kan dermed udarbejdes en tabel som Tabel 4-6 for hvert scenarium, hvorved det gruppen af berørte bilejere kan beregnes. Resultaterne for hvert personbilscenarium er vist herunder.

Tabel 4-7: Antal berørte Bilejere i hver zone. Personbiler.

4.4 Varebiler

4.4.1 Niveau

Tabel 4-8 viser hvor mange varebiler der er i miljøzonen og i zonerne omkring denne.

Tabel 4-8 Antal varebiler i hver zone samt andelen af ældre varebiler der ikke må køre i miljøzonen i hvert scenarium. Varebiler.

Kilde: Danmarks Statistik (2008).
Note: Der er lille del af varebilbestanden, som ikke har tilknyttet registreringsadresse, og som dermed ikke kan fordeles på de 7 zoner i tabellen.

Varebiler udskiftes oftere end personbiler, og bestanden af varebiler er derfor generelt ikke så gammel som personbilbestanden. Der er kun få varebiler, som er over 7-8 år gamle. I forhold til de scenarier som analyseres i denne rapport er der alligevel en del af varebilerne som vil blive for gamle - ikke opfylder euronormerne - til at kunne køre i miljøzonen (se Tabel 4-8). Det er især scenarium A og C der er restriktive. Her skal diesel varebilerne være euro 4 for at måtte køre i zonen. Det omfatter alle dieselvarebiler, der er mere end 4 år gamle.

Spørgsmålet er hvor mange af disse varebiler der kører ture til/fra/i miljøzonen, og som dermed kan blive berørt. For varebiler har det ikke været muligt at bruge TU stikprøven til at belyse denne fordeling af turene. Stikprøven for varebilerne er for lille til at kunne bruges til dette formål. Derfor har det været nødvendigt at foretage skøn ud fra andre informationer og antagelser.

4.4.2 Hypoteser

Ligesom for personbilerne skønnes antaller der berøres ud fra en trinvis procedure. Tabel 4-9 viser hypoteser og antagelser samt det samlede antal berørte varebilsejere/brugere i scenarium A.

Klik her for at se Tabel 4-9: Antal berørte varebilejere i hver zone. varebiler. Scenarium A.

I de øverste rækker er det opgjort hvor mange ældre varebiler der findes i de pågældende zoner. Spørgsmålet er hvor mange af disse varebiler der "har varebiltur til/fra/i miljøzonen", og som dermed kan blive berørt. For varebilsbrugere i miljøzonen, zone 1 og 2 antages 100% at have ture til/fra/i miljøzonen, hvilket begrundes med, at der stort set ikke er nogen i de tætte nabozoner, som ikke har tur til miljøzone en gang imellem. I zone 3 antages den at falde til 90%, mens den i øvrige zoner antages lig med andelen for personbiler, som baserer sig på TU data.

I miljøzonen (zone 0) er der 9.784 ældre varebiler, som ikke længere kan køre i miljøzonen. Det antages, at de alle vil blive berørte og vil vælge af udskifte varebilen. Selv om de har en anden varebil de kan bruge, så er det ikke meget værd at beholde den ældre varebil, som ikke længere kan køre i zonen. Derfor antages 100% at blive berørt i zone 0.

For de øvrige zoner afhænger den videre beregning af de berørte af fordelingen af turene på arbejde og fritid. Fordelingen af turene til/fra/i miljøzonen er fordelt ud fra egne antagelser, idet der ikke har været tilstrækkeligt TU data til denne fordeling. Det er antaget, at den ene halvdel af varebilerne har 100% arbejds/erhvervsture og den anden halvdel af varebilerne har samme turfordeling som personbilerne på arbejde - henholdsvis fritid. For varebilsbrugere bosat/registreret i zone 2 antages eksempelvis, at 72% af turene til/fra/i miljøzonen er arbejds/erhvervsture og 28% fritid/andet.

Et andet spørgsmål er hvor mange af varebilsbrugerne der "vil foretage turen fremover", hvis der kommer en miljøzone. Miljøzonen udgør en stor del af deres kundeopland, og det antages, at stort set alle vil finde en løsning på at kunne foretage turen fremover. I de to sidste zoner, som er længst væk fra miljøzonen, antages 5 % ikke længere at foretage turen, idet de antages at lede efter nye/flere kunder i andre oplande. For fritidsture er anvendt samme antagelser som for personbiler, nemlig lidt mindre andele end for arbejdsturene (fra 100% faldende til 90% i DØA).

For arbejds/erhvervsturene antages 100% at "fastholde varebilen som transportform" til deres fremtidige ture, idet det antages at en stor del ikke kan undvære varebilen i forbindelse med arbejde. For fritidsturene antages en lidt mindre andel at bruge varebilen stigende fra 77% til 100% i zonerne længst fra København. Det er valgt at sætte denne andel til 10% højere end for personbilerne, idet varebilen er et billigere alternativ og samtidig mere anvendelig til indkøbsformål.

Det sidste spørgsmål er (trin 6) hvor mange af dem som "fastholder varebilen som transportform" der vil skifte varebilen ud, og hvor mange der vil bruge en anden de har til rådighed, og som opfylder kravene til miljøzonen. Her er der en stor forskel på varebiler og personbiler, idet varebilsbrugerne ofte har en vis fleksibilitet, da de arbejder i et firma med en større varebilsflåde. Der er altså en større mulighed for at planlægge hvilke varebiler i flåden der skal køre til kunder i miljøzonen, og hvilke der skal køre udenfor zonen. Andelen der skifter varebilen ud ligger i intervallet 60-70 %. Disse data er baseret på en analyse af køretøjsbestandsfilen fra Danmarks statistik, som gør det muligt at opdele de registrerede varebiler i Danmark efter, hvor mange varebiler der er i firmaet. Tabel 4-10 viser denne fordeling.

Tabel 4-10 varebiler fordelt på zoner og efter hvor mange varebiler de er i firmaet. Varebiler.

Kilde: Danmarks Statistik (2008).

For varebiler der er indregistreret i firmaer der kun har 1 eller 2 varebiler antages 100% at skifte varebilen ud. I firmaer med 3-5 varebiler antages 50% udskiftet, mens det kun er 25% der antages udskiftet i firmaer med 6 og derover. Når dette regnes sammen og summes over samtlige kategorier, så giver det udskiftningsandele på 60 % - 70 %, som er vist i Tabel 4-9.

Ved at gange alle de ovenstående 6 trin sammen fås et totalt antal berørte varebilejere i hver zone i scenarium A. Eksempelvis fremkommer 4.408 berørte varebilsbrugere i zone 1 ved: 8.684*100%*68%*100%*100%*60% + 8.684*100%*32%*100%*77%*60%. I alt berøres 34.518 varebilsejere/brugere i scenarium A.

Hypoteserne i Tabel 4-9 er de samme i hvert af varebilsscenarierne. Det eneste der ændrer sig i scenarierne er antallet af varebilejere/brugere, der "har ældre varebil, der ikke længere kan køre i miljøzonen", som også er vist i Tabel 4-8. Der kan dermed udarbejdes en tabel som Tabel 4-9 for hvert scenarium, hvorved det gruppen af berørte varebilejere/brugere kan beregnes. Resultaterne for hvert varebilscenarium er vist herunder.

Tabel 4-11: Antal berørte varebilejere/brugere i hver zone. Varebiler.

[3] 1293 mio. km trafikarbejde i Københavns kommune plus 174 mio. km i Frederiksberg Kommune.

[4] Det samlede personbiltrafikarbejde i 2007 er 34.209 mio. km (Danmarks Statistiks statistikbank). Seneste års trafikarbejdet er fra 2006. Her er trafikarbejdet i 2007 beregnet med forudsætning om sammen vækst fra 2006 til 2007 som fra 2005 til 2006.

[5] Hvis de 1468 mio. km skal omregnes til berørte køretøjer skal de deles med køretøjernes typiske årskørsel i København - som jo kun udgør en vis andel af bilernes samlede årskørsler.

[6] Den geografiske lokalisering forventes at have stor indflydelse på potentialet af de berørte.

[7] I de forskellige scenarier for fremtidige miljøzoner omfatter denne gruppe ”har ikke tur til zone 0”også transitture gennem miljøzonen, som alene kører igennem miljøzonen for at komme til en destination udenfor miljøzonen. Disse transitture antages i alle miljøzonescenarierne at køre udenom miljøzonen, og dermed har de ”ikke tur til zone 0”.

[8] Dette niveau kan sammenholdes med Københavns Kommunes oplysninger om københavnernes bilrådighed. Københavnske borgere har i år 2008 cirka 200 personbiler per 1000 indbyggere, som er ejet/registreret af Københavns kommunes borgere (102.081 biler delt med 509.861 indbyggere) (Københavns Kommune (2008)). Dertil skønnes antallet af personbiler ejet/registreret af borgere i Frederiksberg kommune at være 18.689 (93.444 indbyggere per 1. januar 2008 gange 0,2 biler per indbygger). I alt 120.770 biler ejet af borgere i miljøzonen.

[9] Antallet af 10-84 årige og 16-84 årige i populationen er fundet i Danmarks Statistiks statistikbank per 1. januar 2003, 2006 og 2007, som er de år TU stikprøven er fra.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2009, © Miljøstyrelsen.