1 Indledning

Forundersøgelse af madspild i Danmark

1.1 Baggrund

Forbruget af fødevarer i EU udgør 20- 30 % af miljøbelastningen af det samlede private og offentlige forbrug i EU set i et livscyklusperspektiv. Dette gør at fødevarer sammen med transport og bolig udgør de tre mest miljøbelastende forbrugsområder i EU. Miljøbelastningen fra fødevarer består af drivhusgasudledning, næringsstofbelastning, vandforbrug mv. fra produktion, transport og affaldsbehandling af fødevarer (EU 2006).

Det er derfor vigtigt, at vores fødevarer udnyttes optimalt. Hvis maden ikke bliver spist og smides ud, belastet miljøet til ingen nytte. Derfor har en række lande stigende fokus på at undgå madspild for at mindske mængden af affald og samtidig mindske miljøbelastningen fra fødevareproduktionen. Miljøstyrelsen overvejer ligeledes at igangsætte initiativer vedrørende reduktion af madaffald.

Madspild optræder i hele produktkæden fra jord til bord og også når resterne fra bordet kasseres. Der er mange led i kæden, hvor der kan fokuseres på at reducere affaldsmængden eller forebygge, at affaldet opstår.

Nederlandene har forsøgt at sætte værdi på madspildet i kæden fra jord til bord. Det er vurderet at værdien af madspildet (spiseligt madaffald) i Nederlandene kan opgøres til 3,6 mia. €, heraf 1 mia. € fra primærlandbrug, 0,6 mia. € fra fødevareindustrien, 0,4 mia. € fra detailhandlen/restaurant m.v. og 1,6 mia. € fra husholdningerne (Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality 2009).

1.2 Formål

Projektet har til formål at skabe et overblik over tilgængelige danske oplysninger og udenlandske undersøgelser om madaffald fra de forskellige aktører i kæden fra producent til skraldespand og dermed kunne vurdere, hvor de største potentialer er for at forebygge madspild i Danmark samt pege på, hvor evt. yderligere analyser af danske potentialer er nødvendige. Endvidere er formålet at beskrive dansk lovgivning, som vedrører madaffald. Endelig er formålet at beskrive udenlandske og danske tiltag til at forebygge madspild.

1.3 Definition af madaffald og madspild i produktionskæden

I denne rapport benyttes termen madaffald som dækkende organisk affald fra produktion og tilberedning af fødevarer, kasserede fødevarer og madrester. Madaffald kan endvidere opdeles i spiseligt og ikke-spiseligt affald. Det spiselige madaffald bliver i denne rapport defineret som madspild.

Denne definition er ny i forhold til tidligere undersøgelser, hvor der er benyttet mange forskellige betegnelser for dette affald. Det er i rapporten forsøgt specificeret, hvornår der i de eksisterende undersøgelser er tale om madaffald og hvornår det er madspild.

Genereringen af madaffald afdækkes hos de forskellige aktører i kæden fra producent til skraldespand, dog undtaget primærlandbruget. Aktørerne, som genererer madaffald er vist i figur 1.

Fødevareproducenter omfatter både virksomheder, som forædler råvarer og producerer fødevarer og færdigretter. Grossist og engroshandel leverer ferskvarer til både de mindre detailbutikker samt til storkøkkener og restauranter, mens detailhandlen dækker både de store supermarkedskæder samt specialbutikker som bagerier, slagterforretninger mv.

Storkøkkener udgør en fjerde aktør. Storkøkkener omfatter i denne rapport virksomheder, der erhvervsmæssigt tilbereder mad, eksempelvis institutionskøkkener, restauranter, cateringfirmaer, kantiner mv. Endelig er private husholdninger også en aktør i generering af madaffald. Mellem disse aktører vil der være transport og i forbindelse med denne transport vil der ligeledes opstå et madspild. Madspildet fra transporten er ikke undersøgt, da det er uklart, hvem der tilskrives dette spild.

Figur 1: Aktørerne i kæden fra producent til skraldespand

Figur 1: Aktørerne i kæden fra producent til skraldespand