| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forundersøgelse af madspild i Danmark

2 Fødevareproducenter

• 2.1 Tilgængelige danske data om madaffald
  • 2.1.1 Slagterier
  • 2.1.2 Fiskeindustrien
  • 2.1.3 Bryggerierne og spritfabrikkerne
  • 2.1.4 Mejerierne
  • 2.1.5 Brød og kornprodukter
  • 2.1.6 Frugt og grønt (forarbejdet)
• 2.2 Vurdering af de hidtidige danske undersøgelsers gyldighed i 2010
• 2.3 Tilgængelige udenlandske data om madaffald
  • 2.3.1 Storbritannien
  • 2.3.2 Norge
  • 2.3.3 Japan
• 2.4 Vurdering af de udenlandske undersøgelsers gyldighed for Danmark i 2010

2.1 Tilgængelige danske data om madaffald

Efter primærlandbruget udgør fødevareproducenterne det første led, i vores fødevarers vej fra jorden over spisebordet til det ender som madaffald. Eftersom den første forarbejdning af fødevarerne finder sted i dette led, generes der her en vægtmæssig stor andel af madaffaldet. Fødevareproducenterne angiver typisk deres organiske affald som restprodukter. Dette organiske affald er madaffald, men det er langt fra alt madaffaldet fra dette led, der er spiseligt for mennesker og dermed kan kategoriseres som egentligt madspild.

De mest omfangsrige data der er tilgængelige for denne fraktion stammer fra et studie foretaget af Miljøstyrelsen og publiceret i rapporten ”Organiske restprodukter i industrien” fra 1998. Disse data bygger på oplysninger om solgte varer samt nøgletal for producerede restprodukter. Rapporten indeholder dog ikke noget samlet tal for madaffald i fødevareindustrien, da rapporten medtager andre industrier end fødevareindustrien (Miljøstyrelsen 1998).

Der er ikke lavet nyere danske studier af madaffald fra fødevareproducenterne. Der indberettes fortsat til ISAG hvor nyeste opgørelse fra 2006 viser, at fremstillingsvirksomhederne (inkluderer også andre end fødevarefremstillingsvirksomheder) i 2006 udsorterede 121.726 ton madspild/andet organisk til særskilt behandling på biogasanlæg, komposteringsanlæg m.v. Men ISAG tallene er ikke dækkende for den genererede mængde af madaffald fra fødevareproducenterne.

DI fødevarer og Landbrug & Fødevarer har været kontaktet i december 2009, men de oplyser, at de ikke har specifikke data på mængderne af madaffald og madspild.

Nedenfor er omtalt nogle af de typiske fødevareproducerende brancher, men dette er ikke en udtømmende liste.

2.1.1 Slagterier

De danske slagterier af svin, fjerkræ og kreaturer producerer store mængder af madaffald. Ud fra data fra 1993 og 1994 vurderes det således i Miljøstyrelsens rapport ”Organiske restprodukter i industrien”, at ca. 25 % af den indvejede råvare ender som restprodukt, mens de resterende ca. 75 % bliver produkt. Med disse nøgletal og opgørelserne over slagtede dyr i 1994 kan mængden af restprodukter anslås som angivet i tabel 1.

*Tal for 1994, Danske slagteriers Statistik. ** Tal for 1993, Danmarks Statistik

Hvis samme nøgletal bruges på produktionstallene for 2007, vil mængderne af restprodukter for svineproduktionen kunne udregnes til 436.923 tons (tabel 2)

Tal for 1994 og 2007, Danske slagteriers Statistik.

Ser vi på slagteriernes grønne regnskaber er produktionen delt op i færdigvarer (primære produkter) og restprodukter (sekundære/bi-produkter). Disse restprodukter varierer i mængde alt efter efterspørgslen fra eksportmarkederne. En lille efterspørgsel på spiselige restprodukter vil derfor kanalisere større mængder fra kategorien restprodukt over til kategorien madspild. Der foreligger dog ikke samlende oplysninger på disse mængder.

Tidligere blev madaffaldet fra slagterierne oparbejdet til benmel. I Affaldsstrategi 2005-08, anslår Miljøstyrelsen at, der produceres 1-1,5 mio. tons animalsk affald i industrien. Ud af disse bliver ca. 800.000 tons omdannet til kød/benmel og fedt, dette er inklusive selvdøde dyr fra landbruget (Regeringen 2003).

2.1.2 Fiskeindustrien

I produktionen af konsumfiskevarer producerer fiskeindustrien store mængder af madaffald i form af fiskeskæl, -indmad, -hoveder o.a. fiskeaffald.

Nogle af disse restprodukter kan i lighed med affaldet fra slagterierne, som beskrevet ovenfor, udnyttes og falder derfor i nogle tilfælde indenfor kategorien biprodukter, mens det i andre tilfælde karakteriseres som affald. Et eksempel på dette ses i Nordjylland, hvor fiskeskind, som før var et affaldsprodukt nu forsøges solgt som sunde chips pga. mængden af Omega3 fedtsyre (Food-supply.dk 2009). I rapporten ”Organiske restprodukter i industrien” fra 1998 anslås den totale mængde af madaffald fra fiskeriindustrien. Disse tal er dog behæftet med nogle usikkerheder i forbindelse med vurderingen af udbyttet ved tilvirkningen.

Der er dog også lavet nyere tal over fiskeaffaldet og fiskeridirektoratet opgør således at mængderne i fiskeaffald siden 1999 har svinget mellem 394.830 tons i 2001 og ned til 143.392 i 2008. Tallene fra fiskeridirektoratet, der er inklusive affaldet fra muslingeproduktionen, harmonere altså meget godt med Miljøstyrelsens nøgletal, men som det kan ses af nedenstående skema er der store udsving fra år til år:

Langt størstedelen af madaffaldet fra fiskeindustrien må umiddelbart vurderes ikke at være spiseligt for mennesker.

2.1.3 Bryggerierne og spritfabrikkerne

Madaffaldet fra disse produktionsvirksomheder er hovedsageligt mask og trub, gær, bærme og humlerester herudover brugt filtermateriale samt vinasse, fusel, slam og bærrester. Ingen af disse restprodukter er dog spiselige for mennesker. De nyeste data der har kunnet forefindes på brancheniveau anslår, at bryggerierne producerer op mod 180.000 tons madaffald, mens spritfabrikkerne anslås at producere ca. 77.000 tons.(Miljøstyrelsen 1998)

2.1.4 Mejerierne

Igen er de nyeste officielle data offentliggjort af Miljøstyrelsen i 1998. Her specificeres det, at der på trods af en stor produktion er en minimal produktion af egentlige restprodukter. Og at det egentlige spild ved håndteringen af mælk på mejerierne er vurderet til < 1 %. Der er dog nogle restprodukter, her er valle fra osteproduktionen den klart største med ca. 1,7 mio tons, mens de resterende restprodukter kun udgør nogle få hundrede tons. Det pointeres dog i rapporten at restproduktet ’osterest’ muligvis ville kunne anvendes til produktion af smøreost. (Miljøstyrelsen 1998)

2.1.5 Brød og kornprodukter

Der er mange virksomheder, som producerer brød og andre kornprodukter, men i nærværende afsnit er fokus på de industrielle producenter med over 10 ansatte. Selvom der er mange virksomheder i denne kategori, er det dog få store producenter, der sidder på langt størstedelen af produktionen, eksempelvis Lantmannen, der har 70 % af det danske brødmarked (Lantmannen 2010). Data om madaffald fra små håndværksbagerier falder under kategorien ’øvrig detailhandel’ i kapitel 4 Detailhandel.

Tilsammen blev der i 1991 produceret 330.000 tons færdige brødprodukter i denne gruppe. Fra denne produktion oplyses det af virksomhederne selv, at 1-10 % falder indenfor kategorien madaffald, der ikke er egnet til menneskeføde, mens langt størstedelen af fejlproduktionerne recirkuleres i produktionen (Miljøstyrelsen 1998).

2.1.6 Frugt og grønt (forarbejdet)

At opgøre restprodukter fra disse fødevareproducenter besværliggøres af at mange af de anvendte råvare kommer til Danmark som halvfabrikata og derfor allerede er ’renset’ fra det typiske madaffald såsom skralder, toppe, bælge osv. Og mængderne, der fremkommer i Danmark, er derfor ofte begrænset til fejlproduktioner. Nøgletallene og mængderne er derfor behæftet med en del usikkerheder da data er begrænset og hovedsageligt stammer fra interview med enkelte store producenter. Nøgletal og mængder fremgår af tabel 5 (Miljøstyrelsen 1998).

Det vurderes, at der ved produktion fra danske råvarer, vil en del af madaffaldet være uspiseligt, medens det vurderes, at fejlproduktioner typisk vil karakteriseres som madspild.

2.2 Vurdering af de hidtidige danske undersøgelsers gyldighed i 2010

I Danmark er der ikke lavet større undersøgelser af potentialet af madaffald fra fødevareindustrien siden Miljøstyrelsens rapport fra 1998. Denne rapport benytter i nogle tilfælde data, der er op mod 20 år gamle.

I rapporten fra 1998 rapporten er der ikke tale om målte mængder, men i høj grad om skøn, det er derfor svært at vurdere om tallene er gyldige i 2010. Indenfor nogle områder må det forventes at den teknologiske udvikling og strukturændringer i brancherne har ændret mængden af restprodukter siden 1998.

Umiddelbart er det primært i frugt og grønt industrien samt fra slagterierne, at der vil være potentialer i at begrænse madspild. Dog er langt størstedelen af slagteriernes madspild ikke noget vi i dagens Danmark vil spise, og der er derfor brug for en ændring i madkulturen for at udnytte mere af madspildet herfra. Det vil for henholdsvis fiskeindustrien, bryggerierne, mejerierne og brødproducenterne være meget begrænset hvor meget egentligt madspild, der er i deres madaffald.

2.3 Tilgængelige udenlandske data om madaffald

Den fødevareproducerende industri er den tredje største i EU og omsatte i 2002 for 791mia. euro. I alt producerede fødevareindustrien i 2002 hvad der svarer til 154 kg affald pr indbygger i EU, en stor del af dette vil falde under kategorien madaffald, men den præcise mængde kendes ikke (Russ og Schnappinger 2007).

I BREF noten for fødevare-, drikke- og mælkeindustrien fra 2006, er best practice og nøgletal i forhold til reduktion af spild fra produktionen, men dokumentet indeholder ingen angivelser af mængder (Europa Kommissionen 2006)

2.3.1 Storbritannien

Ifølge Wrap (Waste & Resources Action Programme) genererer fødevareproducenterne i Storbritannien over 4 mio. tons madaffald om året svarende til en femtedel af det genererede madaffald (Wrap 2010).

Ifølge et studie lavet for det engelske miljøministerium (Defra) fordeler mængderne fra fødevareproducenterne sig som vist i figur 2 (AEA 2007).

Figur 2: Madaffald fra fødevareindustrien i Storbritannien (tons) (AEA 2007)

Det skal dog bemærkes, at fiskeindustrien selv opgør en væsentligt større mængde affald end de 4.310 tons, som er beregnet af AEA (2007). Fiskeindustriens egen beregning viser en affaldsgenerering på omkring 300.000 tons årligt. Det er usikkert om, der er brugt samme definition til beregning af de to mængder. AEA vurderer dog, at fiskeindustriens egen opgørelse er mest pålidelig, da datagrundlaget for vurderingen er størst her. (AEA 2007)

I et studie udført af Evolve i 2004 estimeres den samlede mængde af madaffald fra fødevareproducenterne at udgøre lige under 2 millioner tons, fordelingen på de forskellige fødevarekategorier:

Figur 3: Madaffald fra fremstilling af forskellige produkter (Evolve 2007)

Ud over de ca. 2 millioner der ender som affald estimeres yderligere 3,4 millioner tons at blive genanvendt internt i industrien (Evolve 2007). Et studie fra en af de sydlige regioner i England viser, at producenter af fødevarer i gennemsnit havde et spild på 13 % af de råvarer, som de benytter(Hyde et al.2000).

De to engelske studier viser, at madaffaldsmængden fra fødevareindustrien varierer mellem 2 – 4 mio. tons. Det er uklart om der er benyttet den samme definition af affald i de to studier.

2.3.2 Norge

Østfoldsforskning udførte i 2007 et studie af mængderne af madspild fra hele fødevareværdikæden. For fødevareproducenterne fandt man at madspildet kun udgjorde 1-2 % af produktionen[¹]. Undersøgelsen blev foretaget gennem spørgeskemaer samt producenternes egne estimater over mængderne. I alt har 4 producenter leveret data (Hansen og Olsen 2007).

Forskningsrådet har i december 2009 bevilget 10 mio. norske kroner til at gennemføre et 3-årigt forskningsprojekt fra 2010-2013 om madspild i hele kæden. Projektet skal gennemføres af Østfoldforskning, Statens Institut for Forbruksforskning (SIFO) og Nofima Mat (Østfold forskning 2009).

2.3.3 Japan

Den samlede mængde madaffald genereret i Japan var i 2006 11,5 mio. tons. Dette tal er stort set det samme som i 2005. Fødevareproducenterne i Japan stod for ca. 5 mio. tons madaffald. (MAFF 2007).

2.4 Vurdering af de udenlandske undersøgelsers gyldighed for Danmark i 2010

Ser vi på de eksisterende danske data holdt overfor de nyere data, der findes om madaffald fra andre europæiske fødevareproducenter, er det kun fundet nyere undersøgelser fra Norge og Storbritannien. I Storbritannien viser den nyeste undersøgelse, at fødevareindustrien står for over en femtedel af det genererede madaffald. Det er dog hverken ud fra de britiske eller de danske data muligt at sige, hvor meget af madaffaldet der kan karakteriseres som madspild. I Norge viser en sådan undersøgelse at mængden af madspild fra industrien udgør 1-2 % af den producerede mængde. Datagrundlaget for denne undersøgelse er dog meget spinkelt.

Omsætningen i fødevareindustrien i Danmark er steget gennem de sidste år, men om nøgletallene for madspild/restprodukter i produktionen stadig er gældende vides ikke, dog er reglerne for klassificering og behandling af madspild/restprodukter fra industrien ændret siden sidste dataindsamling.

Generelt lider data om fødevareproducenters madaffald af mangel på gennemsigtighed og standardiserede rapporteringsformater. Det er således oftest industrierne selv, der står for rapporteringen og det er ligeledes utydeligt, hvad der er inkluderet i disse mængder. Der er derfor behov for indsamling af nye data samt analyser.

[1] Undersøgte varegrupper: Kødprodukter, mejeriprodukter, frugt og grønt, færdigretter samt tørvare.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2010, © Miljøstyrelsen.