Miljøstyrelsens kemikalieinspektion 1998Indholdsfortegnelse2. Større sager i 1998 3. Kemikalieinspektionen - organisation og arbejdsopgaver 4. Tilsyn 5. Forfølgelse af overtrædelser 1. IndledningPrioritering af tilsynet Kemikalieinspektionen har i 1998 i lighed med foregående år prioriteret tilsynet indenfor områder, som har særlig betydning for befolkningssundheden og for miljøet; områder, hvor de danske regler er anderledes end reglerne i de andre EU-lande; områder, hvor Danmark har indgået samarbejdsaftaler om tilsynet med det øvrige EU samt områder, hvor reglerne ofte overtrædes. Eksempler på sådanne områder er bekæmpelsesmidler; klassificering og mærkning af kemiske produkter samt reglerne om kosmetik og legetøj. Denne prioritering afspejler sig i inspektionens kampagner i 1998, hvor inspektionen blandt andet har gennemført kampagner indenfor disse områder. Indberetninger i 1998 Kemikalieinspektionen har i 1998 modtaget 253 indberetninger, godt 10% flere end i 1997. Til gengæld er en større del af indberetningerne uden lovovertrædelser. Flere indberetninger om kosmetiske produkter Der har i 1998 været stor opmærksomhed om produkter rettet mod private forbrugere, især kosmetiske produkter. Antallet af indberetninger om kosmetik er øget med knap 50% fra 1997 til 1998. Kemitelefonen Miljøstyrelsen har i 1998 været med til at gøre det lettere at få mere information om kemikalielovgivningen i kraft af etableringen af Kemitelefonen (tlf. 32 66 01 00). Kemitelefonen har åbent alle hverdage fra kl. 10-12 og 14-15. Kemitelefonen har i sit første år haft 2022 opkald fra firmaer, private og andre, der har ønsket information om lovgivningen eller om forskellige kemiske produkter. Kemi i børns hverdag Kemikalieinspektionen har i 1998 været med til at forberede Miljøstyrelsens pjece "Kemi i børns hverdag", der giver gode råd og anbefalinger om produkter til børn og om opbevaring af husholdningskemikalier. Pjecen blev i januar 1999 bl.a. sendt til alle daginstitutioner for børn i alderen 0-6 år samt til dagplejere og kommuner. Internethandel I 1998 er Kemikalieinspektionen i flere tilfælde blevet opmærksom på handel med ulovlige produkter via Internettet. Inspektionen vil i 1999 sammen med Forbrugerstyrelsen tage fat på problemet. Store bøder I 1998 blev der ved domstolene idømt bøder på over 50.000 kr. i 3 sager, som Miljøstyrelsen havde anmeldt. Sagerne vedrørte ulovlig salg, import og/eller anvendelse af bekæmpelsesmidler. Bøderne blev fastsat til henholdsvis 50.000 kr. , 75.000 kr. og 90.000 kr. I alle tre sager blev der samtidig konfiskeret store beløb svarende til fortjenesten ved overtrædelserne
2. Større sager i 19982. Større sager i 1998 2.Større sager i 19982.1 Rentolin Miljø- og Energiministeren udstedte den 4. juni 1998 et påbud til importøren af træbehandlingsmidlet Rentolin om ophør med salg af produktet til indendørs brug. Baggrunden var produktets store indhold af opløsningsmidlerne mineralsk terpentin og aromatiske kulbrinter. 175 henvendelser efter fjernsynsudsendelse I en fjernsynsudsendelse havde en familie berettet om de indeklimagener, de havde fået efter brug af produktet indendørs. Sagen var endt med, at importøren var blevet pålagt et erstatningsansvar for generne. I de efterfølgende uger ringede ca. 175 brugere, som havde anvendt Rentolin indendørs. Mange af dem havde oplevet gener, som de mente kunne skyldes Rentolin. I alt 800 henvendelser om Rentolin Miljøstyrelsen udformede den 15. maj 1998 et notat om Rentolin: Anbefalinger i forbindelse med brug af produkter til overfladebehandlinger af træ f.eks. Rentolin. Notatet findes på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk) og sendes til forbrugere, som ringer for at få oplysninger om Rentolin. I 1998 har ca. 800 forbrugere ringet til Miljøstyrelsen for at spørge om Rentolin. Forbud på vej Miljøstyrelsen udsendte i december 1998 et udkast til en bekendtgørelse om forbud mod anvendelsen af opløsningsmiddelholdige produkter indendørs til høring. Forbuddet forventes at træde i kraft i 1999. 2.2 Håndsæber og hudcremer Håndsæber På baggrund af Forbrugerstyrelsens undersøgelse "Miljøvurdering af håndsæber" nedlagde Kemikalieinspektionen forbud mod produktion og salg af produkter indeholdende fedtsyredialkanolamid og nitroserende agenser overfor producenter og importører på grund af faren for dannelse af nitrosaminer. Miljøstyrelsen vurderede ikke, at der forelå en akut sundhedsfare ved brugen af produkterne, hvorfor Miljøstyrelsen ikke krævede produkterne trukket tilbage fra butikkerne. Intensivering af kontrollen med hudcremer Miljøstyrelsen besluttede i 1997, med baggrund i sagen om Skin Cap, at intensivere kontrollen af hudcremer med "fantastiske" virkninger. Desuden opfordredes læger, apotekere og patientforeninger til at indberette hudcremer, som virker "fantastisk effektive". Hudcremen Psorial indeholdt steroidhormoner I foråret 1998 blev Miljøstyrelsen via en læge på Bornholm kontaktet vedrørende hudcremen Psorial, som blev købt fra Sverige, og som havde en "fantastisk" effekt mod psoriasis. Psorial blev sammen med 9 andre mirakelhudcremer analyseret for indhold af steroidhormoner. Psorial indeholdt steroidhormonerne triamcinolonacetonid og halcinonid. Der var tale om et engangssalg fra Sverige til Bornholm. De svenske myndigheder har politianmeldt den svenske producent Mimpex. Firmaet sælger primært sine varer via postordre. Efterfølgende har de svenske myndigheder advaret mod flere produkter fra firmaet Mimpex, bl.a. Hand&Bodylotion som indeholdt de samme steroidhormoner som Psorial. Hudcremen Psorigon Skin Regenerator indeholdt steroidhormoner I efteråret blev Miljøstyrelsen af de tyske myndigheder gjort opmærksom på internetsalg af hudcremen Psorigon Skin Regenerator fra England. Produktet blev ikke solgt i forretninger o.lign. i Danmark. Hudcremen indeholdt steroidhormonerne amcinonid og clobetasol-17-propionat. Produktet har senere taget navneforandring til PS 98. Miljøstyrelsen har udsendt pressemeddelelser med advarsler mod køb og anvendelse af Psorial, Hand&Bodylotion og Psorigon Skin Regenerator, som kan give alvorlige bivirkninger. Også relevante patientforeninger er løbende blevet orienteret. 2.3 Bly i hobbymaleprodukter Bly i Panda Water Colours I forbindelse med sin kampagne om hobbymaleprodukter fik Kemikalieinspektionen konstateret, at to af farverne i hobbymaleproduktet "Panda Water Colours" havde et så højt indhold af bly, at produktet ikke måtte sælges til private. Produktet skulle pga. blyindholdet have været mærket "Giftig", og sådanne produkter må ikke sælges til private. Miljøstyrelsen forbød salget af produktet og udsendte en pressemeddelelse om faren ved produktet. Den importør/forhandler, hvor Kemikalieinspektionen havde udtaget produktet fra, var på dette tidspunkt holdt op med at sælge produktet. Kemikalieinspektionen undersøgte efterfølgende, om produktet var blevet solgt af andre forhandlere i Danmark, hvilket ikke var tilfældet. 2.4 Tungmetalafgivelse fra legetøj Bly- og chromafgivelse fra Jumbo Farvekridt Via en notifikation fra Tyskland fik Kemikalieinspektionen kendskab til et legetøjsprodukt, Jumbo farvekridt til brug på fliser og asfalt, hvor tre af kridtstykkerne afgav bly og krom over de tilladte grænser. Den danske distributør trak legetøjet tilbage fra salgsstederne, og Miljøstyrelsen udsendte en advarsel til forbrugerne.
3. Kemikalieinspektionen - organisation og arbejdsopgaver3.1 Tilsynsmetode Kemikalieinspektionen varetager Miljøstyrelsens tilsyn med overholdelse af kemikalielovgivningen. Kemikalieinspektionen forestår kontrol med overholdelse af kemikalieloven og 31 bekendtgørelser, forordninger, regulativer og cirkulærer, udstedt i medfør af kemikalieloven, samt med fem bekendtgørelser om kemiske stoffer og produkter, udstedt i medfør af anden lovgivning. En fuldstændig liste over lovområdet findes i bilag 2. 3.1 Tilsynsmetode Tilsynsindsatsen har tre former:
3.2 Rapportering Kemikalieinspektionen rapporterer til EU om Danmarks kontrol- og tilsynsopgaver vedrørende bekæmpelsesmidler. Baggrunden for rapporteringen er plantebeskyttelsesdirektivet, hvorefter medlemslandene hvert år skal rapportere om kontrolopgaver relateret til bekæmpelsesmidler. I 1998 rapporterede Danmark desuden sin kosmetikkontrol til EU. Kemikalieinspektionen varetager en række administrative opgaver. Arbejdet omfatter udstedelse af tilladelser til at anvende giftige bekæmpelsesmidler, tilladelser til at sælge giftige kemiske stoffer og produkter, bl.a. bekæmpelsesmidler, og opkrævning af forhandlergebyrer. Siden 1995 er de administrative opgaver udvidet med behandling af kosmetikanmeldelser og udstedelse af eksportcertifikater. Den, der indenfor EU er ansvarlig for markedsføring af et kosmetisk produkt i Danmark, har pligt til at sende følgende oplysninger til Miljøstyrelsen:
Oplysningerne indgår i en løbende registrering af kosmetiske produkter på det danske marked. Ansvaret for, at de anmeldte produkter overholder kosmetikreglerne, påhviler - uanset anmeldelsen til Miljøstyrelsen - fortsat det pågældende firma, da produkterne ikke er underlagt en godkendelse fra Miljøstyrelsen. I 1998 har Kemikalieinspektionen modtaget anmeldelser på 3174 kosmetiske produkter - mod 1838 i 1997. De 3174 produkter er anmeldt af i alt 79 firmaer. Kravet om anmeldelse er blevet strafsanktioneret i 1998. 3.5 Eksportcertifikater Ifølge kemikalielovens § 51a udsteder Miljøstyrelsen eksportcertifikater til stoffer og produkter, der er omfattet af kemikalieloven eller af bekendtgørelser udstedt i medfør af kemikalieloven. Kemikalieinspektionen varetager udstedelsen, med undtagelse af certifikater til bekæmpelsesmidler. Der udstedes kun eksportcertifikater til produkter, som er lovlige i Danmark. Et eksportcertifikat kan omfatte et eller flere produkter. Når Kemikalieinspektionen modtager en udstedelsesanmodning, undersøger inspektionen, om der tidligere er udstedt et certifikat på samme produkt/produkter. Hvis der er tale om et nyt eksportcertifikat, vurderer og kontrollerer Kemikalieinspektionen produktets sammensætning på baggrund af oplysningerne fra eksportøren. Hvis produktet ud fra sammensætningsoplysningerne må sælges i Danmark, udsteder Kemikalieinspektionen certifikatet. Hvis produktet ud fra sammensætningsoplysningerne ikke må sælges i Danmark, gør Kemikalieinspektionen firmaet opmærksom på, at produktet skal lovliggøres ved salg i Danmark. Udstedelsen er afgiftsbelagt og skal foretages indenfor 4 uger. Hvis der betales dobbeltafgift, skal certifikatet udstedes inden to hverdage. Næsten dobbelt så mange certifikater i 1998 Miljøstyrelsen har i 1998 udstedt 112 eksportcertifikater mod 58 i 1997. De 112 certifikater omfattede 62 nye produkter og 95 produkter, der tidligere var vurderet. Kemikalieinspektionen har i 1998 som led i tilsynsarbejdet fortsat samarbejdet med de relevante nationale tilsynsmyndigheder (kommunerne, Arbejdstilsynet, Lægemiddelstyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Told- og Skat, Plantedirektoratet og politiet). Her skal især samarbejdet med Lægemiddelstyrelsen på kosmetikområdet, kommunerne på bekæmpelsesmiddelområdet og Forbrugerstyrelsen på legetøjsområdet fremhæves. Kontrolsamarbejdet på EU-plan om nye stoffer (stoffer der ikke tidligere har været markedsført i EU) fortsatte i 1998. Desuden blev der startet et samarbejde på EU-plan (EUREX) om kontrol af Forordningen om eksisterende stoffer. En del af Kemikalieinspektionens daglige arbejde er at informere såvel tilsynsmyndigheder som private og virksomheder om kemikalielovgivningen. Kemitelefonen Som led i en forbedret informationsindsats på kemikalieområdet iværksatte Miljøstyrelsen i 1998 en særlig telefonservice, Kemitelefonen. Kemitelefonen har åbent alle hverdage kl 10 - 12 og 14 -15 på tlf. 32 66 01 00. Kemitelefonen modtog i gennemsnit 10 opkald pr. dag, i alt 2022 opkald i 1998. Tabel1: Henvendelser til Kemitelefonen, fordelt på emner
Flest opkald om kosmetik Den øgede opmærksomhed om kosmetiske produkter bl.a. som følge af Kemikalieinspektionens advarsler mod hudcremer med steroidhormoner afspejler sig klart i fordelingen. Tabel 2: Henvendelser til Kemitelefonen, fordelt på spørgere.
Knap halvdelen af spørgerne er virksomheder, og størsteparten af henvendelserne fra denne gruppe drejede sig om kosmetikreglerne. Børn og kemi Miljøstyrelsen har i de senere år fået mange henvendelser om kemiske-stoffer i produkter til børn. Samtidig har Kemikalieinspektionen kørt flere kampagner om produkter til børn, bl.a. legetøj og sutter. På baggrund heraf udsendte styrelsen i januar 1999 pjecen "Kemi i børns hverdag". Pjecen giver gode råd og anbefalinger til forældre og andre, der har med små børn at gøre, om kemien i produkter til børn og om almindelige husholdningsprodukter. Pjecen blev bl.a. sendt til samtlige daginstitutioner for børn i alderen 0-6 år, til dagplejere og til kommunerne. Pjecen samler de råd og anbefalinger, som Miljøstyrelsen de senere år har givet til bl.a. forældre og daginstitutionspersonale. "Er kemien i orden?" Kemikalieinspektionen har i 1998 forberedt udsendelse af en præsentationspjece om inspektionen. Pjecen oplyser om muligheden for at kontakte inspektionen, hvis man er i tvivl om, at et produkt lever op til kravene i kemikalielovgivningen. Pjecen blev februar 1999 udsendt til bl.a. en række byggemarkeder, biblioteker og apoteker samt en række speciallæger.
4. Tilsyn4. Tilsyn
4.1 Handelskontrol Gifttilladelser Kemikalieinspektionen varetager en række administrative opgaver i forbindelse med reglerne om salg m.v. af henholdsvis giftige og meget giftige bekæmpelsesmidler og meget giftige og giftige kemiske stoffer og produkter. De administrative opgaver følges op af tilsynsbesøg. Nedenstående tabel viser de forskellige typer salgs- og brugertilladelser og meddelelser. Tallene viser, hvor mange tilladelser/meddelelser, der var gældende i 1998, 1997 og 1996. Tabel 3: Tilladelser og meddelelser i 1998, 1997 og 1996
*) Tilladelsen er gældende i to år. **)Tilladelsen er ikke tidsbegrænset, men gives kun til personer, der har gennemført et særligt giftkursus. Tilladelsen gives til brug for bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise. ***) Meddelelsen er gældende i tre år. Kemikalieinspektionen modtager fra Arbejdstilsynet kopi til orientering af meddelelser indgivet til Arbejdstilsynet om erhvervsmæssig anvendelse af giftige stoffer og produkter. En meddelelse er gældende i tre år, og Arbejdstilsynet varetager selve tilsynet. I 1998 modtog Arbejdstilsynet 1046 meddelelser mod 1231 i 1997. Færre salgs- og brugstilladelser i 1998 Antallet af tilladelser til salg af giftige bekæmpelsesmidler er faldet kraftigt fra 1997 til 1998. Det samme er antallet af brugstilladelser til meget giftige bekæmpelsesmidler. Dettes skyldes bl.a., at der anvendes færre giftige bekæmpelsesmidler og at mange sælgere ved inspektionens besøg er blevet gjort opmærksomme på, at deres tilladelser ikke var nødvendige, da de ikke længere sælger meget giftige bekæmpelsesmidler. Til kontrol af, om virksomhederne har indhentet ovennævnte tilladelser og/eller indsendt ovennævnte giftmeddelelse, om opbevaringen er lovlig og om bogføringspligten overholdes, foretager Kemikalieinspektionen tilsynsbesøg på relevante virksomheder. Flere tilsynsbesøg i 1998 Kemikalieinspektionen har i 1998 som led i denne kontrol foretaget i alt 207 tilsynsbesøg (mod 176 i 1997 og 157 i 1996). Ved tilrettelæggelsen af tilsynsbesøgene lægges der vægt på, om firmaet ikke er blevet besøgt i en længere periode, samt på om der verserer - eller har verseret - sager om firmaets opbevaring af gift eller om firmaets tilladelser. Ved tilsynsbesøgene kontrolleres om oplagrede produkter er lovlige, og om giftige produkter er opbevaret lovligt. For "giftige" og "meget giftige" produkter kontrolleres bogføringen i forhold til lagerbeholdningen. Også firmaer der har afmeldt deres tilladelse til salg af "giftige" og "meget giftige" bekæmpelsesmidler besøges. Tabel 4: Tilsynsbesøg 1998 i forbindelse med handelskontrol. Tallene i parentes er for 1996/1997.
Henstillinger gives ved førstegangsovertrædelser, f.eks. når der i firmaets giftrum er anbragt bekæmpelsesmidler i lavere fareklasse end "giftig"; hvis der opbevares uvedkommende ting i rummet, eller hvis der mangler lås/advarselstrekant på døren til giftrummet. Flere påbud+forbud i 1998 Påbud plus forbud gives ved større forseelser, f.eks. når der forekommer forbudte bekæmpelsesmidler på lagrene. 4.2 Notifikationer Artikel 7 i EU-direktivet om produktsikkerhed omfatter bl.a. kosmetik, legetøj og produkter, der ikke er omfattet af specialdirektiver. Hvis et medlemsland træffer foranstaltninger til at begrænse eller standse markedsføringen af et produkt, skal medlemslandet underrette Kommissionen. Kommissionen underretter de øvrige medlemslande herom. De enkelte medlemslande undersøger dernæst, om produktet findes i landet. Kommissionen meddeles resultatet af denne undersøgelse. Hvis der er tale om alvorlig og umiddelbar risiko, udsender Kommissionen en notifikation efter artikel 8 i samme direktiv. Når et medlemsland modtager en sådan notifikation skal landet straks træffe foranstaltninger til at sikre produktets tilbagetrækning fra markedet i det pågældende land. Forbrugerstyrelsen er kontaktpunkt i Danmark. Forbrugerstyrelsen videresender notifikationerne til resortmyndigheden. 4.2.1 Udenlandske notifikationer I 1998 har Miljøstyrelsen modtaget og behandlet 12 notifikationer fra andre EU-lande. Fire om sikkerhed ved produkters kemiske egenskaber, fire om kosmetiske produkter og fire om legetøj. Notifikationer om produkters kemiske egenskaber De fire notifikationer om produkters kemiske egenskaber handlede om et "spøg og skæmt"-produkt, afgivelse af formaldehyd fra bilsæde af træperler, afløbsrens med højt indhold af svovlsyre samt olielamper, hvor olien indeholdt farvede vækster som lignede krydderurter. Ingen af produkterne fandtes på det danske marked. Kosmetiknotifikationer Kemikalieinspektionen modtog fra Østrig notifikation om en solcreme, der indeholdt nitrosamin. Produktet fandtes ikke på det danske marked. Via en notifikation fra Tyskland fik Kemikalieinspektionen kendskab til, at hudcremen Psorigon Skin Regenerator indeholdt steroidhormonerne amcinonid eller clobetasol-17-propionat, som ikke må indgå i kosmetiske produkter. Produktet blev produceret i Gibraltar og forhandlet via Internettet fra England. Ifølge en rundspørge var der ingen danske importører af produktet. Kemikalieinspektionen udsendte en pressemeddelelse med advarsel mod produktet. Via en anden notifikation fra Tyskland fik Kemikalieinspektionen advarsel om, at et kosmetisk produkt indeholdt hydrokinon i en højere koncentration end tilladt. Produktet fandtes ikke på det danske marked. Kemikalieinspektionen modtog via en tredje notifikation fra Tyskland advarsel om et kosmetisk produkt, Nobic Mandel Gesichtsekleie, hvor nogle af batchnumrene var forurenet med colstridium (ikke-iltkrævende bakterier). Produktet fandtes ikke på det danske marked. Legetøjsnotifikationer Via tre notifikationer (to fra Spanien og en fra Østrig) fik Kemikalieinspektionen kendskab til tre forskellige typer legetøjsboksehandsker/boksebolde, der indeholdt nitrobenzen. Produkterne blev ikke solgt i Danmark. Via en notifikation fra Tyskland fik Kemikalieinspektionen kendskab til et legetøjsprodukt, Jumbo farvekridt til brug på fliser og asfalt, hvor tre af kridtstykkerne afgav bly og krom over de tilladte grænser. Den danske distributør trak legetøjet tilbage fra salgsstederne, og Miljøstyrelsen udsendte en advarsel til forbrugerne. 4.2.2 Danske notifikationer: Kemikalieinspektionen har i 1998 via Forbrugerstyrelsen sendt 1 notifikation om vandfarver og 2 om kosmetiske produkter til de øvri- ge EU-lande. Notifikation om vandfarver I forbindelse med sin kampagne om hobbymaleprodukter fik Kemikalieinspektionen konstateret, at to af farverne i hobbymaleproduktet "Panda Water Colours" havde et så højt indhold af bly, at produktet ikke måtte sælges til private. Miljøstyrelsen udsendte en pressemeddelelse om faren ved produktet. Importøren/forhandleren forhandlede på dette tidspunkt ikke farverne længere. Forbrugerstyrelsen sendte en notifikation til de øvrige EU-lande. Kemikalieinspektionen undersøgte, om produktet var blevet solgt af andre forhandlere i Danmark. Det var ikke tilfældet. Notifikation om mundskylleprodukt Kemikalieinspektionen udsendte en notifikation om et produkt, Molkosan, som ved anvendelse til mundskylning/gurgling virker stærkt erosionsfremkaldende på tandemalje. Kemikalieinspektionen påbød firmaet at standse markedsføringen af produktet som et kosmetisk produkt til disse formål. Forbrugerstyrelsen sendte en notifikation til de øvrige EU-lande. Firmaet udsendte en pressemeddelelse om at Molkosan ikke må anvendes til mundskylning. Notifikation om hudcreme Kemikalieinspektionen konstaterede på baggrund af analyse at hudcremen Psorial indeholdt steroidhormonerne triamcinoloacetonid og halcinonid, som ikke må indgå i kosmetiske produkter. Importen fra Sverige blev stoppet, og Miljøstyrelsen udsendte en pressemeddelelse med advarsel mod produktet. Forbrugerstyrelsen sendte en notifikation til de øvrige EU-lande. Senere udsendte Miljøstyrelsen en advarsel mod et andet produkt, Hand & Bodylotion, fra samme svenske firma. 4.2.3 Anmeldelser til Europakommissionen af visse import- og markedsføringsforbud EU-parlamentet og Rådet har ved beslutning nr. 3052/95/EF indført en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser inden for fællesskabet. Visse import og markedsføringsforbud skal anmeldes til kommissionen. Kemikalieinspektionen har i 1998 sendt to notifikationer til Europakommissionen i medfør af denne ordning.
Notifikation af to læsebriller En person havde købt et par læsebriller af mærket GR-125. Efter at have anvendt brillen i knapt et år, fik kunden et kløende udslæt ved venstre tinding, der smertede ved berøring. Ved besøg hos en hudlæge blev det konstateret, at kunden havde udviklet nikkelallergi. Læsebrillen blev testet for nikkelfrigivelse efter den metode, der er beskrevet i bilaget til nikkelbekendtgørelsen. Det viste sig, at der blev frigivet mere end den tilladte mængde nikkel fra stængerne på brillen. Kemikalieinspektionen påbød importøren at stoppe salget af og tilbagekalde den pågældende brille. Efterfølgende konstateres det, at en anden læsebrille af mærket SAT +3,00 fra samme importør ligeledes frigav for meget nikkel. Kemikalieinspektionen påbød importøren at stoppe salget og kalde den pågældende brille tilbage fra markedet. Importøren blev politianmeldt for overtrædelse af nikkelbekendtgørelsens regler, og Kemikalieinspektionen sendte en notifikation til kommissionen. Notifikation af damesandal Kemikalieinspektion fik en henvendelse fra en dame, der havde fået udslæt efter anvendelse af en sandal af mærket Calz Lorbac. På sandalen var der påsat en række metalspænder, der ved anvendelsen kommer i direkte kontakt med huden. Ved test for nikkelfrigivelse fra spænderne, konstaterede Kemikalieinspektionen, at der blev frigivet mere end den tilladte mængde nikkel. Importøren fik påbud om at stoppe salget af den pågældende sandal og trække sandalen tilbage fra detailhandlen. Da det er den første sag om nikkelfrigivelse fra skospænder, blev importøren ikke politianmeldt. 4.3 Kampagner 13 kampagner i 1998 Kemikalieinspektionen har i 1998 igangsat 13 kampagner indenfor følgende områder: Tabel 5: Kampagner i 1998
Nedenfor er de enkelte kampagner beskrevet: 4.3.1 Kampagne om børnesikret emballage Der stilles i klassificeringsbekendtgørelsen krav til, at produkter, der skal mærkes med farebetegnelsen "Meget giftig", "Giftig" og "Ætsende" skal være forsynet med børnesikret lukning. Formålet med kampagnen var at undersøge, om de børnesikre lukninger på genlukkelige emballager overholder de gældende krav, og om der sker en såkaldt passiv afskruning af kapslerne. 9 emballager undersøgt Der blev udtaget 9 forskellige produkter i børnesikrede emballager. Center for Emballage og Transport, Teknologisk Institut i Tåstrup, undersøgte om emballagerne var i overensstemmelse med de gældende krav, og efterfølgende blev kapslernes afskruningsmoment bestemt. For emballagen til otte af produkterne, kunne producenten af emballagen fremvise en rapport udført af et akkrediteret laboratorium, der verificerer at emballagen overholder de gældende krav. Den sidste emballage overholdt ikke de gældende krav, men importøren var på prøvningstidspunktet i gang med at ændre emballagen, hvorfor Kemikalieinspektionen ikke foretog videre i sagen. Målingerne af kapslernes afskruningsmoment viste, at der ikke sker passiv afskruning af kapslerne. Center for Emballage og Transport, DTI, udfærdigede en intern rapport over undersøgelsen og vil i den nærmeste fremtid offentliggøre en artikel om undersøgelsen. Fremover vil Kemikalieinspektionen ved kontrol af produkter i børnesikrede emballager bede om dokumentation for overholdelse af standarden. 4.3.2 Kontrol med mærkningen af hobbymaling Der har i de senere år været meget fokus på, om hobbymaleprodukter, herunder specielt produkter der bruges af børn, indeholder/afgiver farlige stoffer. Kampagnens formål var at kontrollere, om mærkningsreglerne for hobbymaleprodukter overholdes, og om produkterne indeholder/afgiver visse tungmetaller, og om CE-mærkede hobbymaleprodukter indeholder farlige stoffer. 140 produkter udtaget Kemikalieinspektionen udtog i foråret og forsommeren 140 hobbymaleprodukter fra i alt 21 importører/producenter. 84 af de udtagne produkter er CE-mærkede. Ved udtagning af produkterne spurgte Kemikalieinspektionen efter sammensætningsoplysninger samt for de CE-mærkede også om dokumentation for overholdelse af legetøjsstandard EN 71-3 om afgivelse af tungmetaller. 100 prøver analyseret 100 af de udtagne prøver blev analyseret for indhold af bly, arsen, kviksølv og cadmium. Efterfølgende blev de prøver, der indeholdt disse stoffer, analyseret for afgivelsen af stofferne. Bly i vandfarver Ved analysen blev det konstateret, at to af farverne i hobbymaleproduktet "Panda Water Colours" havde et så højt indhold af bly, at produktet skulle have været klassificeret som giftig og dermed ikke måtte sælges til private. Miljøstyrelsen udsendte en pressemeddelelse om faren ved produktet. Produktet blev på dette tidspunkt ikke længere forhandlet af den importør, hvor prøven var udtaget. Forbrugerstyrelsen sendte en notifikation til de øvrige EU-lande med advarsel om produktet. Kemikalieinspektionen undersøgte, om produktet var blevet solgt af andre forhandlere i Danmark. Det var ikke tilfældet. Det har i en del tilfælde vist sig at være yderst vanskeligt at indhente oplysninger om produkternes sammensætning. Importørerne er sjældent i besiddelse af oplysningerne og må indhente dem fra leverandører i udlandet. Kampagnen fortsættes i 1999. 4.3.3 Anvendelse af ulovlige bekæmpelsesmidler Ulovlige bekæmpelsesmidler er dels midler, der importeres og anvendes uden at disse er godkendt af Miljøstyrelsen, dels midler, der tidligere har været godkendt, men nu.er forbudte at anvende.[1] Under kampagnen blev 6 store landbrug i Storstrøms amt besøgt. Der blev ikke konstateret overtrædelser i forbindelse hermed. 4.3.4 Aktivstoffer i bekæmpelsesmidler Hvert år udtager Kemikalieinspektionen en række prøver af bekæmpelsesmidler, der på Danmarks Miljøundersøgelser analyseres for overensstemmelse med det deklarerede indhold af aktivstof, det vil sige tolerancetærsklen anført i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, § 11. 20 produkter analyseret - 7 overtrædelser I 1998 blev der foretaget analyser af alle midler indeholdende aktivstofferne triflusulfuron-methyl, 2,2-dibrom-2-cyanoacetamid, tau-fluvalinat, tebuconazol, clorothalonil og dimethoat (i alt 20 produkter). I syv tilfælde viste analysen et indhold, der ikke var i overensstemmelse med de accepterede tolerancer. I to tilfælde viste analyserne for højt indhold af aktivstof, i fire tilfælde viste de for lavt indhold og i et enkelt tilfælde bevirkede uhensigtsmæssig opbevaring af produktet i salgsleddet, at koncentrationen af aktivstof i produktet var inhomogent. Opfølgningen af overtrædelserne var ikke afsluttet ved redaktionens afslutning. Særskilt publikation udgives senere på året (1)[2] 4.3.5 Salg af forbudte bekæmpelsesmidler Kemikalieinspektionen foretager hvert år handelskontrol hos forhandlere af bekæmpelsesmidler. Kontrollen har også i 1998 fokuseret på en eventuel handel med forbudte bekæmpelsesmidler. Inspektionen besøgte i 1998 i forbindelse med denne kontrol 173 forhandlere, typisk korn- og foderstofkompagnier o.lign. I 24 tilfælde konstaterede inspektionen besiddelse af midler, der ikke lovligt må sælges. 23 af disse sager blev afsluttet med fremsendelse af dokumentation for midlernes lovlige destruktion. I et tilfælde har inspektionen ikke modtaget den påkrævede dokumentation. Denne sag er nu overdraget til anklagemyndigheden med indstilling om bødestraf. Kemikalieinspektionen fortsætter denne kontrol i 1999. 4.3.6 Kontrol med batterier og akkumulatorer. I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 966 af 13. december 1993 om visse batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer er der dels en grænseværdi for kviksølvindhold i alkali-mangan-batterier og dels krav om speciel mærkning af batterier og akkumulatorer, der indeholder kviksølv, cadmium eller bly. Under kampagnen blev der til kviksølvanalyse udtaget 16 batterier. Batterierne blev analyseret på Force-instituttet, og der blev ikke fundet overtrædelser. Under kampagnen er også et stort antal produkter indenfor kategorierne legetøj, værktøj, husholdningsmaskiner, personlig pleje med mere blevet vurderet. De fleste er vurderet i de forretninger, der er besøgt i forbindelse med kampagnen, men et mindre antal er udtaget som prøver til nærmere undersøgelse. Sagsbehandlingen var ikke afsluttet ved redaktionens afslutning.
4.3.7 Arsen i imprægneret træ I første halvdel af 90´erne blev det forbudt at anvende arsenholdige produkter til trykimprægnering af træ fordi det arsenimprægnerede træ udgjorde både et sundheds- og et miljømæssigt problem. Da arsenholdige imprægneringsmidler stadigt kan anvendes i en række af vore nabolande og importeret træ derfor kan indeholde arsen blev det i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 811 af 30. oktober 1997 bestemt, at import, salg, eksport og anvendelse af træ imprægneret med arsenholdige produkter ikke er tilladt. Med henblik på kontrol med denne bestemmelse blev der i 1998 udtaget 13 prøver af trykimprægneret træ i form af trælast eller færdigvarer. Prøverne er analyseret på Dansk Teknologisk Institut. Vurdering og sagsbehandling af resultaterne vil ske i 1999. 4.3.8 Mærkning af kosmetik Fra den 1. januar 1998 skal kosmetiske produkter være mærket med en indholdsdeklaration. For at kontrollere om mærkningen blev overholdt besøgte Kemikalieinspektionen i maj og juni måned 41 forskellige forretninger. Nye produkter mærkes med indholdsdeklaration Det generelle indtryk var,at nyhjemkomne produkter var mærket med indholdsdeklaration. Både importører, producenter og detailforretninger gav udtryk for, at de var bekendt med de nye regler. Kemikalieinspektionen fandt dog 50 produkter uden indholdsdeklaration fordelt på 15 forretninger. Langt de fleste af disse produkter var restpartier eller produkter, der var opkøbt billigt af forretningen med henblik på hurtig salg. Forretningerne blev påbudt øjeblikkeligt at ophøre med salg af produkterne til mærkningen var bragt i orden. Ved den efterfølgende kontrol af om påbudet var blevet fulgt havde 2 forretninger ikke fjernet de pågældende produkter. Forretningerne blev politianmeldt for overtrædelse af bekendtgørelsen med krav om bødestraf. Kemikalieinspektionen vil i forbindelse med andre kampagner indenfor området kontrollere om produkterne er forsynet med den lovpligtige indholdsdeklaration. 4.3.9 Børnekosmetik 49 produkter kontrolleret Kosmetik, der sælges som legetøj til børn, skal overholde såvel kravene til kosmetiske produkter som til legetøj. Kemikalieinspektionen har kontrolleret i alt 49 produkter. En del af produkterne har været undersøgt hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for deres indhold af organiske farvestoffer og indhold af konserveringsstoffer. Særskilt rapport for denne del af kampagnen er publiceret (2) En del af produkterne er på Force-instituttet blevet undersøgt for migration i henhold til EN71-3: 1994 [note3]. De 39 delprøver af kosmetik overholdt alle standarden. Kampagnen fortsætter i 1999. 4.3.10 Kontrol med steroidhormoner i hudcremer Siden sagen om hudcremen "Skin Cap", som ved analyse i 1997 viste sig at indeholde ulovlige steroidhormoner, har Miljøstyrelsen fået en række henvendelser fra læger og patienter om hudcremer med "fantastiske" effekter. Kemikalieinspektionen udtog 10 af disse cremer til kontrolanalyse for indhold af steroidhormoner. Analyserne blev foretaget på Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium. Hudcreme med steroidhormoner afsløret Resultaterne af analysen viste, at hudcremen "Psorial" indeholdt steroidhormonerne triamcinoloacetonid og halcinonid. "Psorial" var blevet importeret af psoriasispatienter på Bornholm fra et postordrefima i Sverige. Miljøstyrelsen standsede importen til Bornholm og udsendte en advarsel via pressen om ikke at anvende hudcremen, da ukontrolleret brug kan give alvorlige skadevirkninger. De svenske myndigheder blev orienteret, og politianmeldte efterfølgende det svenske firma. Fortsat kontrol i 1999 De resterende ni hudcremer indeholdt ikke steroidhormoner. Kemikalieinspektionen vil i 1999 kontrollere endnu en række hudcremer med "fantastiske" effekter. 4.3.11 Kontrol med indholdsdeklaration på øjenskygger 5 produkter uden korrekt mærkning 16 øjenskygge-produkter - fordelt på 13 forskellige producenter - blev udtaget og kontrolleret for indholdsdeklaration. En enkelt prøve var ikke påført fabrikationsnummer. Fire produkter havde ikke en deklaration der var synlig i købssituationen. På et af produkterne var deklaration bagved den påklistrede stregkodeetiket. For to af produkterne har Kemikalieinspektionen fået tilsendt foldere, som indeholder deklaration for de to produkter, Der var ingen henvisning eller symbol på produkterne til en sådan folder. Det fjerde produkt havde en henvisning svarende til symbolet i kosmetikbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen er af den helt klare opfattelse, at produkterne skal være forsynet med en deklaration på produktet, som er synlig og tilgængelig i købsøjeblikket, hvilket firmaerne er blevet bedt om at sørge for. Fremtidig kontrol på området vil være at kontrollere at også fysisk små kosmetikprodukter, som f.eks. øjenblyanter, er forsynet med deklaration. 4.3.12 Kontrol med indholdsdeklaration på oxidationshårfarver Godt 15% af hårfarverne var ikke deklareret Formålet med kampagnen var at undersøge, om oxidationshårfarver til professionel brug var forsynet med indholdsdeklaration. Der blev udtaget 89 prøver ved besøg hos 19 producenter/ distributører af oxidationshårfarver til frisører. Der blev nedlagt salgsforbud mod 15 af de udtagne prøver svarende til 16,8%, da de ikke var forsynet med deklaration. Kampagnen fortsætter i 1999. 4.3.13 Kontrol med indholdsstoffer i modellervoks Legetøj må ikke indeholde farlige stoffer eller blandinger af stoffer i mængder, som vurderes at udgøre en sundhedsfare for børn. Farlige stoffer defineres i direktiv 67/548 og 88/379/EØF (dvs. stoffer på listen over farlige stoffer eller stoffer, som producenten eller importøren selv har vurderet som farlige). I december 1997 udtog Kemikalieinspektionen 21 typer modellervoks i 7 forretninger fra i alt 9 importører/producenter. Importørerne/ producenterne blev anmodet om dokumentation for overholdelse af legetøjsstandarden EN71-3 (migration af særlige stoffer), samt om at oplyse hvilke indholdsstoffer der indgik i de enkelte produkter. 21 typer modellervoks analyseret for indhold af formaldehyd De 21 typer modellervoks blev af Danmarks Miljøundersøgelser analyseret for indhold af formaldehyd (konserveringsmiddel). Analysen viste, at to af de undersøgte prøver indeholdt formaldehyd/ formaldehyddonor og at tre af prøverne muligvis indeholdt formaldehyd. I samtlige tilfælde var der tale om et formaldehydindhold på 0,003 % eller derunder. På denne baggrund greb Kemikalieinspektionen ikke ind overfor produkterne. Importørerne af modellervoksen har generelt på anmodning indsendt dokumentation for overholdelse af legetøjsstandarden EN71-3. For knap halvdelen af de udtagne prøver har det ikke været muligt for de danske importører at indhente oplysninger om produkternes sammensætning. Importørerne er kun sjældent i besiddelse af sådanne oplysninger, men må indhente dem enten hos leverandør i andet EU-land eller via denne hos producent i eller udenfor EU. Leverandørerne og producenterne kan/vil ikke i alle tilfælde levere oplysningerne. Kemikalieinspektionen har informeret Forbrugerstyrelsen om dette, og vil i 1999 rette henvendelse til de respektive medlemslandes produktsikkerhedsmyndigheder og bede dem anmode om oplysningerne hos de pågældende producenter/leverandører. Kemikalieinspektionen vil i 1999 fortsætte den skærpede kontrol med kemiske stoffer i legetøj, herunder prioritere farvekridt og kemisk legetøj.
4.4 Indberetninger Godt 10% flere indberetninger end sidste år Inspektionen har i 1998 modtaget 253 indberetninger. Det svarer til godt 10 procent flere end i 1997 og ca. 60 % flere end i 1996. Prøver til analyse Kemikalieinspektionen har i forbindelse med fem indberetninger udtaget prøver til analyse. Følgende produkter blev analyseret for indhold af opløsningsmiddel: et rengøringsmiddel i forbindelse med en personskade, fem rengøringsmidler, i forbindelse med et kemikalielager og seks malinger, i forbindelse med brand i et kemikalielager. Alle malingerne og et af de fem rengøringsmidler fra kemikalielageret indeholdt opløsningsmidler over klassificeringsgrænsen. Produkterne var ikke faremærkede. Firmaet med malingerne er blevet politianmeldt. En prøve af bejdset såsæd blev analyseret for indhold af kviksølvforbindelser. Såsæden indeholdt en ulovlig kviksølvforbindelse, og landmanden blev anmeldt til politiet. Et parallelimporteret bekæmpelsesmiddel blev analyseret for overensstemmelse med godkendelsen for det originale produkt. Sagen var ikke færdigbehandlet ved redaktionens afslutning. Ved indberetninger om nikkelafgivelse har Kemikalieinspektionen testet de indsendte genstande for frigivelse af nikkel. Tabel 6: Indberetninger 1998, fordelt på bekendtgørelser. Tallene i parentes er antal indberetninger 1997/1996.
*Gruppen "Øvrige" varierer år for år. I 1998 omfatter "Øvrige" creosot, ozonlagsnedbrydende stoffer, giftregler samt produktsikkerhed. I 1997 omfattede gruppen creosot, ozonlagsnedbrydende stoffer, udførsel/indførsel af visse farlige kemikalier samt reglerne om overfladeaktive stoffers nedbrydelighed i vaske- og rengøringsmidler. **Afrundede tal I lighed med de foregående år handler den største gruppe indberetninger om klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter. Flere indberetninger om kosmetiske produkter Den store opmærksomhed om kosmetiske produkter generelt, Kemikalieinspektionens kampagner i 1998 samt inspektionens advarsler om ulovlige kosmetiske produkter har været med til at bringe antallet af indberetninger om kosmetiske produkter op på det højeste antal i de sidste tre år. Stigningen i antallet af indberetninger om bekæmpelsesmidler skyldes primært, at kommunerne har indberettet en række ulovlige anvendelser af bekæmpelsesmidler. Antallet af indberetninger om nikkel og om legetøj har kun varieret lidt i de sidste tre år. Tabel 7: Indberetninger indkommet i 1998, fordelt på indberetter. Tallene for 1997/1996 i parentes.
* I 1997 og 1996 blev indberettere fra disse grupper fordelt på to grupper, "Læger " og "Øvrige", hvor de i år er udspecificeret i syv grupper. Procentvis fordeling for 1996 og 1997 foreligger derfor ikke. ** Her er tale om overtrædelser, som Kemikalieinspektionen selv konstaterer, f.eks. ved tilsyn i forretninger. ***Tallene for den procentvise fordeling i 1997/96 omfatter ikke indberetninger fra BST, da BST dengang blev medtaget under "Øvrige". Stigningen i antallet af indberetninger fra privatpersoner skyldes blandt andet den fortsatte store opmærksomhed i offentligheden om kemiske stoffer og især om kemiske produkter generelt. En anden årsag er Kemitelefonen, der har været med til at synliggøre, at borgerne kan indberette kemiske produkter m.v. til inspektionen. En række indberetninger er kommet efter forudgående henvendelse til Kemitelefonen. I de 43 sager, hvor Kemikalieinspektionen står som indberetter, er der tale om, at Kemikalieinspektionen uafhængigt af kampagner og indkomne indberetninger tager sager op. Forbrugerstyrelsen tegner sig for stadig flere indberetninger. Også antallet af indberetninger fra kommunerne og fra Arbejdstilsynet er steget i 1998. Antallet af indberetninger fra konkurrerende firmaer er faldet kraftigt.
[note1] Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 673 af 20. august 1997 om helt eller delvist forbud mod visse bekæmpelsesmidler. [note2] Nummeret henviser til listen over publikationer (bilag 1) [note3] DS/EN71-3 Legetøj. Sikkerhedskrav, Del 3: migration af særlige stoffer.
5. Forfølgelse af overtrædelserNedenstående tabel viser, hvordan Kemikalieinspektionen afsluttede indberetningssagerne i 1998. Afsluttede sager i 1998 kan være startet i 1997 eller 1998, hvorfor antallet af afsluttede indberetningssager i 1998 ikke er lig med antallet af indberetninger 1998. Tabel 8: Afsluttede indberetningssager i 1998, fordelt efter afslutningsform ( 1997-tal i parentes)
* ikke opgjort i 1997 **omfatter både overtrædelser konstateret ved indberetninger og ved kampagner. Henstillinger, påbud m.v. givet i forbindelse med kampagner er ikke medtaget i tabellen, men fremgår under beskrivelserne af de enkelte kampagner, se afsnit 4.3. ***Kan f.eks. være videresendt til anden myndighed i Danmark eller udlandet (ikke anklagemyndighed) eller sager afsluttet med pressemeddelelse.
De 80 indberetninger, hvor der ikke var overtrædelser af kemikalielovgivningen, fordeler sig på emnerne kosmetiske produkter, klassificering og mærkning af kemiske produkter, legetøj, nikkelafgivelse fra metalgenstande i tøj m.v., creosot og bekæmpelsesmidler. Hovedparten af henstillingerne er givet i sager om mærkning af kemiske stoffer og produkter og i sager om nikkelfrigivelse. Påbudene er givet i sager om nikkel, om bekæmpelsesmidler, og i sager om klassificering og mærkning, kosmetik samt creosot. Hovedparten af påbudene + forbud mod markedsføring er nedlagt i sager om klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter , om nikkel samt i sager om deklaration på kosmetiske produkter. De 32 sager, der er indbragt for anklagemyndigheden, fordeler sig for størstedelens vedkommende på sager om bekæmpelsesmidler, mærkning af kemiske produkter samt overtrædelse af nikkelbekendtgørelsen. De øvrige indbragte sager drejer sig om mangelfuld mærkning af kosmetiske produkter, ulovligt salg af fosforholdig gødning med indhold af cadmium, ulovlig markedsføring af kemiske produkter samt mangelfuld mærkning af batteripakninger. Kemikalieinspektionen havde pr. 31. december 1998 desuden 30 endnu ikke afgjorte sager indbragt for anklagemyndigheden. 22 af dem er startet i 1998. Der har i 1998 været et stort fald i antallet af overtrædelser. En vigtig del af forklaringen er, at der er konstateret færre overtrædelser i 1998-kampagnerne end i 1997-kampagnerne. Tabel 9: Udviklingen i bødestørrelser 1990-98
*) ikke opgjort i årene 1990-96 **) ikke opgjort i årene 1990-97 Godt halvdelen af bøderne i 1998 var på over 5000 kr. Da godt halvdelen af bøderne de foregående år var på 5000 kr. eller derunder er der en udvikling i gang mod lidt større bøder. Næsten alle dommene med høje bødestørrelser er sager om salg og opbevaring af ulovlige bekæmpelsesmidler. Et højere sanktionsniveau, herunder såvel konfiskationspåstandene som bødefastsættelsen er fortsat en opgave, som Kemikalieinspek-tionen vil arbejde for. Konfiskationspåstande, der svarer til overtræderens reelle fortjeneste ved den strafbare handling samt høje bøder, skal sikre, at det økonomisk ikke kan betale sig at overtræde kemikalieloven. I 1998 blev der ved retten idømt konfiskation og fastsat høje bøder i 3 sager. 3 sager med høje bøder I den ene sag, hvor en landmand ulovligt havde solgt, importeret og anvendt 31.270 l/kg bekæmpelsesmidler, blev et beløb på 300.000 kr. konfiskeret svarende til landmandens fortjeneste ved overtrædelsen. Bøde blev i henhold til gældende praksis fastsat til ¼ af konfiskationsbeløbet - 75.000 kr. I den anden sag, hvor et selskab i 10 måneder havde solgt bekæmpelsesmidler i strid med kemikalieloven, blev et beløb på 558.140 kr. konfiskeret. Dette svarede til selskabets udbytte ved den strafbare handling. Bøden blev fastsat til 90.000 kr., hvilket svarer til 1/6 af det konfiskerede beløb og som derfor afviger fra gældende praksis, som er ¼ af det konfiskerede beløb . Årsagen til den lave bøde i forhold til konfiskationsbeløbet blev af retten begrundet med formidlende omstændigheder i den konkrete sag. Det havde således ikke været umuligt at opnå tilladelse til salget, hvis der havde været ansøgt herom. Dertil kom at virksomheden i den konkrete situation havde haft en rimelig forventning om, at der på et tidspunkt ville kunne opnås tilladelse. I den sidste sag havde et selskab i en periode på knap 4 år anvendt bekæmpelsesmidler i strid med kemikalieloven. Retten fastsatte konfiskationsbeløbet til 400.000 kr. og bøden til 50.000 kr. Byretsdommen er anket til landsretten med påstand om højere konfiskationsbeløb og højere bøde.
BILAG
Oversigt over publikationer (1) Control of Pesticides 1998. NERI Technical Report, Danmarks Miljøundersøgelser (ikke publiceret ved redaktionens afslutning). (2) Kontrol af konserveringsmidler og farvestoffer i legetøjskosmetik. Faglig rapport nr 259, Danmarks Miljøundersøgelser, 1998.
Oversigt over lovgrundlag for Kemikalieinspektionens tilsynsområde i 1998. Kemiske stoffer og produkter: Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996. Lov nr. 424 af 10. juni 1997 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.
Bekæmpelsesmidler: Bekendtgørelse nr. 241 af 27. april 1998 om bekæmpelsesmidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1061 af 20. december 1998. Bekendtgørelse nr. 673 af 20. august 1997 om helt eller delvist forbud mod visse bekæmpelsesmidler. Bekendtgørelse nr.524 af 28.september 1982 om anvendelse af methylbromid til jorddesinfektion. Bekendtgørelse nr. 185 af 15. april 1981 om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 298 af 20. maj 1987. Lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler. Giftnævnets regulativ af 2.april 1974 for anvendelse af cyanbrinte til bekæmpelse af skadedyr. Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af fosforbrinte til bekæmpelse af skadedyr. Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af methylbromid til bekæmpelse af skadedyr. Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 1. november 1989 om bekæmpelse af skadedyr i folkekirkens kirker.
Anvendelsesbegrænsning af en række kemiske stoffer og produkter: Bekendtgørelse nr. 420 af 21. april 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af pentachlorphenol, (PCP). Bekendtgørelse nr.144 af 14.april 1982 om forbud mod anvendelse af gifte i visse varmesystemer. Bekendtgørelse nr. 289 af 22.juni 1983 om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende. Bekendtgørelse nr. 571 af 29.november 1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere. Bekendtgørelse nr. 51 af 10. februar 1986 om narre- og flaskesutter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 156 af 3.marts 1994. Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998 om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor. Bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, som ændret ved bekendtgørelse nr. 380 af 19. juni 1998. Bekendtgørelse nr.854 af 16.december 1991 om forbud mod salg og om mærkning af visse nikkelholdige produkter. Bekendtgørelse nr.1199 af 23.december 1992 om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter. Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning. Bekendtgørelse nr.974 af 13.december 1995 om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer. Rådets forordning nr.3093/94 af 15. december 1994 om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Bekendtgørelse nr. 692 af 22. september 1998 om forbud mod salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter. Bekendtgørelse nr.966 af 13. december 1993 om visse batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer. Bekendtgørelse nr.443 af 6.september 1983 om overfladeaktive stoffers biologiske nedbrydelighed i vaske- og rengøringsmidler, som ændret ved bekendtgørelse nr.124 af 14.marts 1986. Bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.
Klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, som ændret ved bek. nr. 1043 af 17. december 1997. Bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af Listen over farlige stoffer. Bekendtgørelse nr.73 af 16.februar 1993 om henlæggelse til Miljøstyrelsen af opgaver og beføjelser vedrørende udførsel fra og indførsel til EF af visse farlige kemikalier. Rådets forordning nr.2455/92 af 23.juli 1992 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier. Kommissionens forordning nr.1492/96 af 26. juli 1996 om ændring af bilag II og bilag III til Rådets forordning nr. 2455/92 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier. Cirkulære af 15.august 1986 om retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner.
Anmeldelse af nye stoffer: Bekendtgørelse nr. 1002 af 14. december 1995, som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 23. oktober 1997 om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse af nye kemiske stoffer.
Eksisterende stoffer: Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer. Kosmetik: Bekendtgørelse nr. 303 af 18. maj 1998 om kosmetiske produkter.
Produktsikkerhed, Legetøj: Erhvervsministeriets lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed. Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 891 af 26. oktober 1994 om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven. Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.
Øvrige: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 800 af 14. december 1989 om forbud mod visse stoffer med hormonal virkning og mod stoffer med thyreostatisk virkning. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 13. januar 1995 om omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 844 af 30. september 1994 om aerosoler.
Strafferetlige afgørelser 1998 efter lov om kemiske stoffer og produkter Der er i 1998 afsluttet 28 politisager, hvoraf 11 sager er afsluttet ved domsafsigelse. 13 sager er afsluttet med bødeforlæg og endelig er 4 sager afsluttet ved, at sagen er overgivet til anden myndighed eller ved, at sagen er frafaldet før den er nået domstolene.
Bekæmpelsesmidler: Ulovligt salg og ulovlig import og anvendelse af bekæmpelsesmidler En landmand havde solgt, importeret og anvendt en række kemiske produkter uden at have indhentet Miljøstyrelsens godkendelse og havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33. Der var videresolgt eller forbrugt et kvantum på i alt 31.270 kg af forskellige bekæmpelsesmidler. I 1997 blev der afsagt dom ved byretten i Kolding. Byretsdommen blev imidlertid anket. Ved Vestre landsret fik den tiltalte ved dom i 1998 konfiskeret 300.000 kr. svarende til den opgjorte fortjeneste af salget og blev samtidig idømt en bøde på 75.000 kr.
Ulovligt salg af bekæmpelsesmidler Et selskab havde i perioden 1. januar til 31. oktober 1995 solgt bekæmpelsesmidlet INjecta CKB (flydende) samt INjecta CCP, uden at disse stoffer var godkendt, hvilket strider mod kemikalielovens § 33. Firmaet fik ved retten i Hillerød konfiskeret et beløb på 558.140 kr. svarende til udbyttet ved den strafbare handling og blev samtidig idømt en bøde på 90.000 kr. Bøden er den hidtil højeste, der er idømt for en overtrædelse af kemikalieloven.
Ulovligt salg af bekæmpelsesmiddel Et selskab havde i strid med kemikalielovens § 33 solgt et ikke godkendt bekæmpelsesmiddel, der kunne anvendes til træbeskyttelse og bekæmpelse af træødelæggende svamp. Sagen blev afsluttet ved at selskabet betalte bødeforlæg på 12.500 kr.
Ulovligt salg af bekæmpelsesmiddel En virksomhed havde i perioden fra medio 1995 til december 1996 uden Miljøstyrelsens godkendelse solgt 3 produkter som bekæmpelsesmidler, og havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33. Virksomheden blev frifundet ved retten i Gentofte, idet retten lagde vægt på direktørens forklaring om, at hun telefonisk havde fået oplyst fra Miljøstyrelsen, at de pågældende produkter ikke skulle godkendes. En telefonsamtale, som Miljøstyrelsen ikke kunne bekræfte havde fundet sted. Østre Landsret ændrede byrettens afgørelse til at pålægge virksomheden en advarsel.
Ulovlig import af bekæmpelsesmiddel En landmand havde forsøgt at importere 15 liter bekæmpelsesmiddel af mærket "Butistan Star", selv om produktet ikke er godkendt i Danmark. Landmanden havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33. Bøden blev ved retten i Tønder fastsat til 5.000 kr.
Ulovlig import af bekæmpelsesmiddel Et gartneri opbevarede 5 kg af bekæmpelsesmidlet "Aaprotect" uden at midlet var godkendt af Miljøstyrelsen jf. kemikalieloven § 33. Sagen blev afsluttet ved, at gartneriet betalte bødeforlæg på 4.000 kr.
Ulovlig import af bekæmpelsesmiddel En landmand havde fra Tyskland forsøgt at indføre 10 liter af stråforkortningsmidlet Stefes CCC 720 samt 200 gram af ukrudtsmidlet Gropper Herbizid, selv om disse midler ikke er godkendt i Danmark. Landmanden havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33. Retten i Tønder fastsatte bøden til 1.000 kr. under hensyn til, at aktivstofferne i produkterne er godkendte midler i Danmark og til landmandens særlige forhold som tysk landmand med marker i Danmark.
Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmidler Et selskab havde i perioden fra 1. februar 1993 til 31. oktober 1996 anvendt 386.070 kg ikke godkendte bekæmpelsesmidler til imprægnering af træ og havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33. Retten i Nyborg fastsatte konfiskationsbeløbet til 400.000 kr. og idømte samtidig selskabet en bøde på 50.000 kr. Dommen er anket til landsretten dels under henvisning til, at byrettens fastsættelse af konfiskationsbeløbet efter Miljøstyrelsens opfattelse er sat for lavt udfra de givne oplysninger, dels under henvisning til den lave bødefastsættelse i forhold til konfiskationsbeløbet. Efter praksis fastsættes bøden normalt til min. ¼ af det konfiskerede beløb.
Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmidler En gartner havde anvendt ikke-godkendte bekæmpelsesmidler henholdsvis produktet "Denkavepon-50" og produktet "Dedevap", hvilket strider mod kemikalielovens § 33. Med anklagerens tiltræden vedtog den tiltalte at betale en bøde på 2.500 kr.
Anvendelse af bekæmpelsesmiddel i strid med forskrift på emballagen En landmand havde anvendt et giftigt bekæmpelsesmiddel ulovligt jf. kemikalielovens § 35, stk. 8 jf. stk. 5, idet han til bekæmpelse af krager havde udlagt leverpostej iblandet bekæmpelsesmidlet Parathion. På emballagen til bekæmpelsesmidlet fremgik det, at det kun måtte anvendes til vanding og sprøjtning ved angreb af insekter og lignende skadedyr på kulturplanter. Landmanden havde med anvendelsen voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare herfor, idet en hund, der spiste leverpostejen, døde af forgiftning. Landmanden blev ved retten i Sæby idømt en bøde på 10.000 kr.
Opbevaring af kemiske stoffer og produkter:Ulovlig opbevaring af giftige stoffer En person havde i sin lejlighed ulovligt opbevaret giftige stoffer. En række giftstoffer var opbevaret i et for børn tilgængeligt uaflåst chatol i strid med klassificeringsbekendtgørelsens § 37, stk. 1. Derudover var giftstofferne ikke opbevaret i deres oprindelige emballage, men i plastbægre og reagensglas i strid med bekendtgørelsens § 38, stk. 1. Emballagerne manglede endvidere mærkning om indholdet, hvilket kunne give anledning til forveksling jvf. § 38, stk. 4. Derudover manglede en række stoffer en etikette på emballagen med stoffets navn, farebetegnelse, faresymbol samt R- og S-sætninger, og opfyldte således ikke bekendtgørelsens § 39, stk. 3. Den tiltalte havde tillige overtrådt våbenloven. Den tiltalte blev ved retten i København idømt en betinget fængselsstraf på 3 måneder samt en tillægsbøde på 5.000 kr. Fængselsstraffen må ses i lyset af, at der samtidig med overtrædelsen af klassificeringsbekendtgørelsen var tale om en overtrædelse af våbenloven.
Ulovlig opbevaring af giftigt produkt En virksomhed havde med henblik på salg opbevaret 3 spande med "Kultjære" frit tilgængeligt på en åben hylde i butikslokalet, selvom man ikke havde tilladelse til salg af giftige produkter, hvorfor der var tale om en overtrædelse af klassificeringsbekendtgørelsens § 38, stk. 1. Virksomheden valgte at betale bødeforlæg på 8.500 kr.
Anvendelsesbegrænsninger: Ulovligt salg af beklædningsgenstande med nikkelholdige metalgenstande En importør havde solgt omkring 430 skjorter til børnetøjsforretninger i Danmark, selv om lynlåsen på skjorterne afgav nikkel i et ulovligt omfang. Salget var i strid med nikkelbekendtgørelsens § 1. Importøren blev ved retten i Grindsted idømt en bøde på 10.000 kr.
Ulovlig salg af beklædningsgenstande med nikkelholdige metalgenstande En engrosvirksomhed havde til detailforhandling solgt smækbukser forsynet med selespænder og metalknapper, som ved test viste sig at overstige grænseværdien for nikkelafgivelse jvf. nikkelbekendtgørelsens § 1. Retten fandt ikke, at der efter bevisførelsen var grundlag for at antage, at knapperne og spænderne på smækbukserne ved normal anvendelse vil komme i længerevarende, tæt berøring med huden. Derimod antog retten, at knapper og spænder, hver gang bukserne tages af og på, kortvarigt vil komme i berøring med huden på fingrene. Virksomheden blev under hensyn til omstændighederne i sagen idømt en bøde på 5.000 kr. ved retten i Terndrup.
Ulovligt salg af beklædningsgenstande med nikkelholdige metalgenstande 8 importører og/eller producenter solgte beklædningsgenstande, der fra fastgjorte metalgenstande (spænder, knapper, lynlåse og lign.) afgav nikkel i større mængder end det tilladte jvf. nikkelbekendtgørelsens § 1. Virksomhederne indbetalte alle bødeforlæg på mellem 10.000 kr. og 20.000 kr.
Ulovligt salg af nikkelholdig "guld"-halskæde En importør havde i strid med nikkelbekendtgørelsens § 1 til forskellige forretninger solgt 165 stk. "guld"-halskæder, der afgav for meget nikkel. Sagen blev afsluttet ved, at importøren indbetalte bødeforlæg på 10.000 kr.
Ulovlig markedsføring af kemisk produkt En forretning i København havde i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 10, stk. 3, solgt farvet lampeolie i flasker, hvorved produktet kunne forveksles med saftevand og dermed vildlede brugeren med hensyn til den risiko, der kunne være forbundet med anvendelsen af produktet. Virksomheden blev ved retten i København idømt en bøde på 5.000 kr.
|