Miljøzoner, fase 1 8. Lovgivningsmæssige forhold8.1 Indledning 8.1 IndledningI forbindelse med vurderingen af miljøzoner er der foretaget en foreløbig screening af de retlige forhold. Der er set på, hvorvidt miljøzoner og de forskellige styringsmidler kan gennemføres med baggrund i eksisterende lovgivning, eller om der skal udarbejdes ny lovhjemmel. Forholdet til EU-retten berøres overfladisk. Ved en beslutning om at give hjemmel til etablering af miljøzoner er der således behov for en mere gennemgribende vurdering i relation til de præcise zonekrav. Vurderingen er bl.a. baseret på en workshop afholdt i Miljøstyrelsen den 22 oktober 1998, hvor miljøzonebegrebet blev diskuteret med vægt på de juridiske forhold. 8.2 Miljøzoner i relation til dansk lovgivningPå workshoppen blev det konkluderet, at det ikke for øjeblikket er muligt at indføre miljøzoner i danske byer. Dette kræver, at der vedtages en ny lovhjemmel hertil. Denne hjemmel kunne f.eks. udarbejdes ved en ændring af færdselsloven. Derimod er det allerede nu muligt at indføre enkelte af de styringsmidler, som er nævnt i denne rapport. Hjemmelen til at indføre visse styringsmidler findes i:
8.2.1 Færdselsloven Færdselsloven indeholder en række bestemmelser om færdselsmæssige forhold. Afgørelser i medfør af Færdselsloven træffes af politiet efter forhandling med vejbestyrelsen. Det drejer sig især om følgende bestemmelser:
Foranstaltninger som gennemføres i medfør af færdselslovgivningen skal kunne begrundes med trafikafviklings- og sikkerhedsmæssige hensyn. En regulering af f.eks. den tunge trafik i et område ud fra trafiksikkerhedsmæssige hensyn kan dog ligeledes have miljømæssige effekter, jf. kapitel 5.5. 8.2.2 Planlovgivningen Planlovgivningen indeholder bestemmelser om områdeanvendelse, inklusive adskillelse af trafikarter, cykelstier, parkering osv. Det er f.eks. muligt i en lokalplan at fastsætte maksimale grænser for parkering, dvs. en grænse for hvor mange parkeringspladser, der kan tillades i forhold til etagearealet. Sådanne grænser skal være begrundet i planlægningen af anvendelsen og trafikafviklingen i det pågældende område. En begrænsning af eller regulering af parkeringsmulighederne i et bestemt område ud fra planmæssige hensyn kan naturligvis have miljømæssige effekter. Generelt viser det sig, at parkeringspolitiske styringsmidler kan påvirke trafikken og dens fordeling på transportmidler, jf. kapitel 5.6. 8.2.3 Godskørselsloven Godskørselsloven indeholder bestemmelser om tilladelse til godstransport for fremmed regning i lastbiler over 6 tons totalvægt. Ved international transport inden for EU kræves endvidere tilladelse fra EU, og ved kørsel uden for EU kræves en særlig tilladelse. Ingen af de nævnte tilladelser indebærer miljøkrav i byer. 8.2.4 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens § 7 giver mulighed for, at miljø og energiministeren kan fastsætte regler for transportmidler og de anvendte brændstoffer. I praksis er miljøbeskyttelsesloven kun blevet anvendt som hjemmel for at indføre regler for motorer, der anvendes i mobile ikke-vejgående maskiner. Trafikministeriets lovgivning anvendes som hjemmel til at indføre regler for vejgående transportmidler. De nyeste krav til brændstoffer er indført med hjemmel i loven om kemiske stoffer og produkter. 8.3 EU-retten8.3.1 Miljøzoner og EU-retten Umiddelbart vurderes det, at det overordnet ikke vil stride mod EU-retten at indføre miljøzoner i Danmark. Det skal imidlertid sikres, at de enkelte styringsmidler ikke strider mod EU-traktatgrundlagets generelle bestemmelser, herunder om fri bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser og forbud mod diskriminering på grund af nationalitet. Desuden skal det sikres, at styringsmidlerne ikke strider mod de direktiver og forordninger, som EU har vedtaget. Endelig kan der være krav om, at regler m.v. notificeres over for EU før vedtagelse. Specielt for de virkemidler, som vedrører krav til de transportmidler, der må anvendes i miljøzoner, skal forholdet til EU-reglerne overvejes. I den forbindelse er det ikke tilstrækkeligt, at selve kravet til transportmidlerne er i overensstemmelse med EU-retten. Heller ikke den måde, ordningen administreres og kontrolleres på, må stride mod reglerne. Det vil den f.eks. gøre, hvis kontrollen reelt indebærer, at kun danske transportmidler kan anvendes, mens andre ikke har mulighed for at dokumentere, at de overholder kravene. I kapitel 4 nævnes erfaringer med miljøzoner i Sverige, hvor selve administrationen af ordningen blev vurderet til at stride med EU-rettens bestemmelser om diskriminering som følge af nationalitet. 8.3.2 Emissionsnormer EU fastsætter løbende emissionsnormer for biler og brændstoffer. Disse er ikke relateret til miljøzoner, men gælder generelt for alle biler. En oversigt over normerne, deres vedtagelsestidspunkt og deres ikrafttrædelse er vist nedenfor. Tabel 18 Personbiler
1) Danmark 1.10.1990Varebiler2)
2) Varebiler er inddelt i tre grupper efter størrelse: G1, G2 og G3. G1 er de mindste og følger personbilerne. G2 og G3 følger varebilskemaet.Tunge køretøjer (lastbiler og busser)
3) Enhanced Environmentally friendly Vehicles (særligt miljøvenlige køretøjer)Arbejdskøretøjer
4) Alle vedtaget i 1997 Brændstoffer (benzin og diesel)
5) I Danmark er svovlindholdet i dag i praksis 0-60 ppm, men det er ikke typisk for Europa.6) Indførtes juni 1999 i Danmark ved afgiftsdifferentiering 8.4 Vurdering af tiltagDet vurderes, at visse tiltag umiddelbart vil kunne gennemføres i henhold til færdselsloven, men med en trafikafviklings- og sikkerhedsmæssig begrundelse og ikke en miljømæssig begrundelse:
Der er behov for at indføre hjemmel til, at disse styringsmidler også kan gennemføres med en miljømæssig begrundelse. De eneste tiltag, som vurderes umiddelbart at kunne etableres, er:
Umiddelbart vurderes det, at det overordnet ikke vil stride mod EU-retten at indføre miljøzoner i Danmark. Det skal imidlertid sikres, at de enkelte styringsmidler ikke strider mod EU-traktatgrundlagets generelle bestemmelser eller de direktiver og forordninger, som EU har vedtaget. Endelig kan der være krav om, at regler mv. notificeres over for EU før vedtagelse. Specielt for de virkemidler, som vedrører krav til de transportmidler, der må anvendes i miljøzoner, skal forholdet til EU-reglerne overvejes. Her vil det formentlig være en fordel, hvis kravene baseres på elementer i den eksisterende EU-regulering, f.eks. EURO-normerne, både hvad angår selve kravene til transportmidlet og krav vedrørende kontrol. Sådanne krav vil være lettere at udforme på en måde, så de ikke udelukker eller vanskeliggør adgangen for transportører fra andre EU-lande i forhold til danske transportører, hvilket er væsentligt i forhold til reglerne om fri bevægelighed og forbudet mod diskrimination på grund af nationalitet. Forholdet til EU-retten skal vurderes nærmere i forbindelse med den præcise udformning af de enkelte styringsmidler. I Bilag B er givet en oversigt over de lovgivningsmæssige forhold i relation til de enkelte styringsmidler.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||