Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 - Danmarks forbrug og emissioner 1998Indholdsfortegnelse1. Indledning 2. Sammenfatninger 3. Ozonlagsnedbrydende stoffer 6. Bilag 7. English Summary 1. IndledningMiljøstyrelsen har bedt COWI om at foretage en samlet kortlægning af det danske forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer samt visse industrielt anvendte drivhusgasser i 1998. Opgørelsen er gennemført i forlængelse af tidligere kortlægninger af forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer (/1/, /2/, /3/, /4/, /5/, /6/, /7/, /8/ /10/ /15/, /16/), HFC-er (/5/, /6/, /7/, /8/ /10/, /15/, /16/) samt opgørelsen over forbrug og emissioner af 8 fluorerede og klorerede kulbrinter (/9/). Til forskel fra tidligere opgørelser er emissionen af drivhusgasserne HFC, PFC og SF6 korrigeret for import og eksport, når stofferne er anvendt i produkter, f.eks. køleskabe. Derved fås en mere præcis opgørelse af de aktuelle emissioner, end beskrevet i de tidligere forbrugs- og emissionsopgørelser. Kortlægningen gennemføres dels for, at Danmark kan opfylde sin internationale informationsforpligtigelse dels for at følge, hvorledes forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer og emissionerne af visse industrielt anvendte drivhusgasser udvikler sig. De ozonlagsnedbrydende stoffer, der reguleres af Montreal Protokollen, nedbryder jordens beskyttende ozonlag, således at nedbrydningen går meget hurtigere end den naturlige dannelse af ny ozon. Den naturlige balance bliver ødelagt, og den farlige ultraviolette stråling forøges. De ozonlagsnedbrydende stoffer har forskellig ozonlagsnedbrydende potentiale, ODP-værdi (ozone depleting potential). Drivhusgasserne bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges. Temperaturen på jorden stiger - og vi får klimaændringer. Blandt de ozonlagsnedbrydende stoffer er flere stoffer, som også har en kraftig drivhuseffekt. Også ozonlaget har en kraftig drivhuseffekt. Drivhusgasserne har forskellig potentiale som drivhusgasser. Potentialet udtrykkes ved drivhusgassernes GWP-værdi (global warming potential). De såkaldte "rene" drivhusgasser, der ikke har ozonlagsnedbrydende effekt, men som har høj GWP-værdi (HFC-er, SF6 og PFC-er), er omfattet af Kyoto Protokollen under Klimakonventionen. Miljøstyrelsen har udgivet en pjece om ozonlaget og drivhuseffekten /13/, og sammen med de øvrige nordiske lande en anden pjece om beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv /14/. Miljøstyrelsen har også udgivet en rapport om erstatning af drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 /20/. 1.1 FormålDet er opgørelsens formål at kortlægge 1998-forbruget af nyproducerede ozonlagsnedbrydende stoffer samt 1998-forbruget og den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF6. Opgørelsen foretages dels efter den metode, der har været gældende ved tidligere kortlægninger, dels efter de retningslinier, der er beskrevet af IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change (/12/). I bilag er vist de ozonlagsnedbrydende stoffer, som er reguleret af Montreal Protokollen, deres formel og ODP-værdier (Ozone Depleting), samt de "rene" drivhusgasser, som er omfattet af denne kortlægning, deres kemiske formel og GWP-værdier (Global Warming Potential). 1.2 Afgrænsninger og definitionerOzonlagsnedbrydende stoffer Ozonlagsnedbrydende stoffer indeholdt i importerede og eksporterede færdigvarer (produkter) indgår derfor ikke i denne kortlægning. Denne begrænsning er i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinierne. Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som råvare ved fremstilling af andre stoffer f.eks. methylbromid og tetrachlormethan, og som dermed ikke emitteres til atmosfæren, er ikke omfattet af denne opgørelse. Oplysningerne om forbruget er modtaget fra blandt andet importører, leverandører og brugervirksomheder (ofte af indkøbsafdelingen) samt hentet fra Danmarks Statistiks Udenrigshandel. Denne dataindsamlingsmetode betyder, at det er oplysninger om de handlede mængder af stofferne, der indsamles. Køb-/salgstal benyttes i denne opgørelse som synonym for forbrugstal. Denne antagelse vurderes at være hensigtsmæssig og tilstrækkelig, fordi erfaringerne fra tidligere projekter viser, at der sker en udjævning med tiden. De solgte/indkøbte stoffer bliver løbende og inden for en kortere tidshorisont forbrugt. Det sker under alle omstændigheder til sidst. For flere brugervirksomheder er der tale om flere leverancer det samme år. Der er ingen produktion af de omfattede stoffer i Danmark. Derimod destrueres ozonlagsnedbrydende stoffer på Kommunekemi. Disse data er indsamlet i kortlægningen, men modregnes som ved alle tidligere kortlægninger ikke i forbruget. Da salg af methylbromid i Danmark er blevet forbudt pr. 1. januar 1998, er methylbromid ikke længere omfattet af opgørelsen. Drivhusgasser Denne kortlægning omfatter en opgørelse af den aktuelle emission af HFC-erne under hensyntagen til den tidsmæssige forskydning mellem forbruget og den reelle emission fra de forskellige anvendelsesområder. Opgørelsen af den aktuelle emission inkluderer, at evt. import og eksport af HFC-er, PFC-er og SF6 i produkter kvantificeres og beregnes. Det er første gang, at Danmark har udarbejdet en emissionsopgørelse af de nye drivhusgasser, hvor import og eksport af stofferne er medtaget. Dette er i overensstemmelse med den nyeste og mest præcise opgørelsesmetode (Tier 2) blandt valgmulighederne i "IPCC Guidelines" /12/. Denne udvidelse af opgørelsesmetoden har medført betydelige ændringer af den aktuelle emission for nogle af stofferne. 1.3 MetodeForbrug
Oplysninger til kortlægningen er i første omgang indhentet via et udsendt spørgeskema. Spørgeskemasvarene er efter behov suppleret med telefonisk indhentede oplysninger. Resultaterne i dette projekt er overvejende baseret på de oplysninger, der er modtaget fra de adspurgte virksomheder og importører mv. Opgørelsen af forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser kan erfaringsmæssigt ikke bygge alene på import- og eksportdata fra Danmarks Statistiks Udenrigshandel, idet statistikken er baseret på indberetninger fra importører/eksportører, hvor der kan ske en ukorrekt placering inden for varegrupperne. Oplysninger om forsyningen af CFC-er er for 1998 suppleret med Miljøstyrelsens dispensationer for brug af CFC og Told- og Skattestyrelsens registreringer af indbetalinger af CFC-afgift For CFC-erne anvendes ikke data fra Danmarks Statistik, fordi såvel nye som genbrugte stoffer registreres på positionsnumrene. Det er ikke muligt at skelne imellem nye og genbrugte CFC-er Oplysninger modtaget fra importører og leverandører er sammenholdt med oplysninger fra forbruger-virksomheder for at kontrollere for evt. uoverensstemmelser mellem købs- og salgsoplysninger og anvendelse af stofferne. I nogle tilfælde er anvendelse af enkeltstoffer skønnet ud fra 2 kilder, fordi langt hovedparten af de forbrugende virksomheder er kendt. I tilfælde, hvor anvendelsesområder for stoffer ikke er oplyst af alle bruger-virksomheder, er forbruget af enkeltstoffer skønnet ud fra oplysninger fra brancheforeninger og øvrige brancherelaterede organisationer. Der kan være uoverensstemmelser mellem oplysninger afgivet af leverandører og "bruger"-virksomheder. Det skyldes dels lagerforskyd-ninger eller manglende sammenfald mellem solgte og forbrugte mængder, dels at der kan være større eller mindre usikkerhed på den anvendte opgørelsesmåde internt i virksomhederne. Det skønnes, at den gennemsnitlige usikkerhed på rapportens forbrugstal (hvad der er solgt og købt), er plus/minus 5-10% og en smule større på data for anvendelsesområderne . Den relative usikkerhed vil i almindelighed være størst på de meget små forbrug. Emission
De ozonlagsnedbrydende stoffer er ikke medtaget under emissionsopgørelserne af drivhusgasserne, fordi disse stoffer er reguleret af Montreal Protokollen. For emissionen af de ozonlagsnedbrydende stoffer gælder det, at bruttoforbruget er lig med den potentielle emission. Det vil sige, at Potentiel emission = import + produktion - eksport - destruktion Opgørelsen af emissioner fra drivhusgasserne er baseret på en beregning af den aktuelle emission. Den aktuelle emission er emission i opgørelsesåret under hensyntagen til tidsforskydningen mellem forbruget og emissionen. Den aktuelle emission omfatter danske emissioner fra produktion, fra produkter i løbet af produktets levetid og fra bortskaffelse af produkterne. Den aktuelle emission er udregnet på basis af følgende analyser: "Top down" analysen. Ved "top down" analysen udregnes emissionen ud fra kendskabet til forbruget i alle anvendelsesår inden for de forskellige anvendelsesområder (forbrugsfordelingen) og målte, beregnede eller skønnede reelle emissioner i anvendelsesområdet (emissionsfaktorer). Denne opgørelsesmåde er anvendt i opgørelserne for de foregående år. "Bottom up" analysen. Ved "bottom up" analysen udregnes eller estimeres emissionen af de enkelte stoffer ud fra kendskabet til det markedssegment hvor stoffernes anvendelse i produktion og produkter, kendskab til import og eksport af produkter, kendskab til den teknologiske udvikling indenfor anvendelsesområderne, kendskab til indholdet af drivhusgasser i produkter, kendskab til produkters levetid og den aktuelle emission i brugsfasen og ved bortskaffelse. "Bottom-up" analysen er gennemført ud fra følgende aktiviteter:
I dette års opgørelse, er forbrug og emissioner af drivhusgasserne, så vidt muligt opgjort på enkeltstoffer selvom forbruget af visse HFC-er har været meget begrænset. Det er gjort af hensyn til opgørelsens gennemskuelighed ved beregning af GWP-værdien. Det har dog været nødvendigt, fortsat at anvende en kategori for "Andre HFC-er" idet ikke alle importører og leverandører har en udspecificeret opgørelse af salget på enkeltstoffer. Usikkerheden ved opgørelse af den aktuelle emissionerne er en del større end usikkerheden på forbrugsdata, selv om de bedst egnede emissionsopgørelsesteknikker er anvendt. 1.4 StyregruppeProjektet har været fulgt af en styregruppe. Styregruppen har påset, at projektet er gennemført som planlagt, og gruppen har kommenteret opgørelsens resultater. Styregruppen bestod af
2. Sammenfatninger2.1 Ozonlagsnedbrydende stofferDet ODP-vægtede forbrug er i 1998 opgjort til ca. 101,5 ODP-tons, hvilket er en mindre reduktion på 9,5 ODP-tons i forhold til 1997. Ud fra fordelingen af det ODP-vægtede forbrug i 1998 på de enkelte stoffer, kommer bidraget stort set kun fra HCFC 141b og HCFC-22. Ca. 67% af bidraget kommer fra HCFC-141b og ca. 29% af bidraget kommer fra HCFC-22. I nedenstående tabel er det ODP-vægtet forbrug beregnet ud fra oplysninger om import fra Danmarks statistik, importører og producenter. ODP-værdierne fremgår af bilag 6.1. Tabel 2.1 Det ODP-vægtede forbrug i Grønland er beregnet til 3,8 ODP-tons i 1998. I 1997 var niveauet under 1 ODP-ton. Der er konstateret et forbrug på ca. 1,6 tons CFC-er, som importeres i astma spray. Forbruget forventes at blive udfaset indenfor en kort årrække og erstattet med HFC-er. CFC-er, tetrachlormethan og trichlorethan anvendes udelukket til laboratorieformål. HCFC-er anvendes som kølemiddel eller til opskumning. Anvendelsesområderne for HCFC-er i 1998, fremgår af tabel 2.2 Tabel 2.2 HCFC 22 anvendes udelukkende som kølemiddel og HCFC-141b og HCFC-142b anvendes udelukkende til opskumning. I figur 2.1 vises udviklingen i det ODP-vægtede forbrug. Figur 2.1 2.2 DrivhusgasserDen GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF6 er for 1998 beregnet til ca. 540.000 tons CO2-ækvivalenter. I forhold til det samlede danske GWP-bidrag, udgør emissionen af HFC-er, PFC-er og SF6 under 1% /19/. Den tilsvarende emission var ca. 560.000 tons CO2-ækvivalenter i 1997, men tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes da der for første gang er korrigeret for import og eksport i opgørelsen for 1998. I figur 2.5 er vist udviklingen i det danske GWP-bidrag. Den relative forskel på beregningen af den samlede GWP-værdi ud fra nuværende og tidligere beregningsmetoder, fremgår af figuren. Udregningen af de aktuelle emissioner variere med beregningsmetoden og datagrundlaget for anvendelsesområder og produkter med HFC-er, PFC-er og SF6. Datagrundlaget vil blive forbedret som indberetninger fra producenter og importører udbygges. I nedenstående tabel 2.3 er forbrug og den aktuelle emission samt den installerede mængde af stoffer i produkter sammenfattet, efter at der er korrigeret for evt. import og eksport af stoffer i produkter. Til sammenligning er emissioner også opgjort efter den "gamle" opgørelsesmetode. Disse emissioner er vist i parentes. Tabel 2.3 Det største GWP-bidrag kommer fra emissionen af HFC-er . I 1998 udgjorde HFC-erne ca. 86% af det samlede GWP-bidrag. Emissionen af SF6 udgjorde 11% og emissionen af PFC udgjorde 3% af det samlede bidrag. I nedenstående figur 2.2 er den relative fordeling vist. Figur 2.2 I forhold til anvendelsesområder, kommer det største GWP-bidrag fra emissionen af kølemidler. I 1998 udgjorde kølemidler 52,5 % af det samlede GWP-bidrag. Emissioner fra HFC-er der anvendes som opskumningsmiddel udgør det næststørste bidrag på 31,3 % af den samlede emission. I det følgende gennemgås udviklingen i forhold til de enkelte stofgrupper. 2.2.1 HFC-erDet samlede forbrug af HFC-er er ca. 1.250 tons i 1998, hvilket er en stigning i forhold til 1997. Forbruget af HFC-134a og HFC-404a er steget, mens forbruget af HFC-401a er faldet i 1998. Forbruget af andre HFC-er, herunder HFC-407c og HFC-507a er steget en anelse. Det samlede GWP-bidrag fra HFC-er på ca. 456.100 tons CO2 ækvivalenter er opgjort i figur 2.3 i forhold til produkter og anvendelsesområder for HFC-er. Figur 2.3 Det fremgår af figuren at det største GWP bidrag kommer fra emission af kølemiddel fra kommercielle stationære køleanlæg. Disse anlæg står for 55% af det samlede aktuelle bidrag. Det næststørste GWP-bidrag på 21% kommer fra isoleringsskum og andet hårdt skum (lukkede celler) i forbindelse med fremstilling af køleskabe/køleanlæg og fra afdampning fra den installerede mængde af køleskabe/køleanlæg. 11% af GWP-bidraget kommer fra emission ved fremstilling af blødt skum og 5% af GWP-bidraget stammer fra emission af kølemiddel fra mobile airconditionanlæg og køleanlæg. Kun 3% af GWP-bidraget kommer fra emission af kølemidler fra husholdningskøleskabe og frysere. Dog er en væsentlig del af emissionen fra isoleringsskummet relateret til køleskabe og frysere. Det samlede GWP-bidrag fra fugemasse udgør ligeledes 3%. Dernæst er bidraget fra sko, opskummet med HFC opgjort til 2% og bidraget fra produkter, hvor HFC anvendes som drivmiddel er ubetydeligt. 2.2.2 SvovlhexafluoridForbruget af svovlhexafluorid er opgjort til 9 tons i 1998, hvilket er et fald i forhold til forbruget i 1997. Den aktuelle emission er 2,9 tons i 1998 og den GWP-vægtede emission af svovlhexafluorid er udregnet til 69.300 tons CO2-ækvivalenter. I nedenstående figur er SF6-emissionen opgjort i forhold til de enkelte kilders procentvise andel. Figur 2.4 Af figuren fremgår det, at 47% af det samlede GWP-bidrag fra SF6 emissionen kommer fra fremstilling og tab fra termoruder. Det næststørste bidrag på 24% kommer fra forbruget af SF6 på metalværker. Bidraget fra SF6-holdige afbrydere i højspændingsanlæg er på 22%, hvilket er noget nær det samme som bidraget fra metalværker. Det opstår i forbindelse med løbende tab ved driftsforstyrrelser etc. og ved efterfyldning. Det mindste bidrag kommer fra bortskaffelse af løbesko med SF6. Bidraget udgør 8% i 1998. 2.2.3 Perfluorerede kulbrinterDen eneste af de perfluorerede kulbrinter, som er fundet anvendt i Danmark, perfluorpropan, anvendtes i et blandingsprodukt til køleformål i en mængde på ca. 6 tons i 1998. Emissionen har været 2,5 tons, som dels kommer fra påfyldning af kølemidlet, og dels fra tab fra installeret mængder. Den aktuelle GWP-vægtede emission var 17.500 tons CO2-ækvivalenter. Forbruget af perfluorpropan er reduceret med 25% i 1998 sammenlignet med 1997, hvorimod den aktuelle emission er øget betydeligt, hvilket skyldes et større tab fra de mængder af PFC, som allerede er installeret. I nedenstående figur 2.5 ses udviklingen i GWP-bidraget 1992-1998. Den relative forskel mellem tidligere opgørelser af den aktuelle emission og den nye opgørelsesmetode, hvor der er korrigeret for stock og import/eksport i produkter, er 13.2%. Med den "gamle" metode er GWP-bidraget i 1998 625.000 tons og med den nye metode er GWP-bidraget 542.500 tons. Figur 2.5 3 Ozonlagsnedbrydende stoffer3.1 Import og eksport statisitk for stoffer3.1.1 DanmarkDanmarks Statistik foretager på grundlag af oplysninger indhentet fra 11.000 virksomheder opgørelser over import og eksport. Opgørelserne publiceres kvartalsmæssigt i "Udenrigshandelen fordelt på varer og lande"/11/. Statistikken er opdelt på stoffer og stofgrupper og understøtter opgørelsen af det danske forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer samt forbruget i Grønland. I Udenrigsstatistikken for 1998 har følgende stoffer særskilt position:
Methylbromid medtages ikke i opgørelsen, fordi anvendelse til synteseformål ikke er medtaget. Anvendelse af methylbromid som bekæmpelsesmiddel hentes fra Miljøstyrelsens miljøstatistik. Udenrigsstatistikken indeholder desuden nogle stofgruppepositioner, som kan indeholde oplysninger om de omfattede stoffer. Stofgruppepositionerne er (i.a.n. betyder "ikke andetsteds nævnt"):
"Fluorider af acycliske carbonhydrider" antages bl. a. at indeholde HFC-erne. Forsyningen af denne gruppe har haft en mindre stigning fra 1997 til 1998. Danmarks Statistik skelner ikke imellem nye og genbrugte CFC-er. Danmarks statistiks data for CFC-erne er derfor ikke medtaget i tabel 3.1, hvor data for de øvrige stoffer fra Danmarks Statistik er angivet. Danmarks Statistik oplyser, at forsyningen i 1998 af CFC-12 udgør 45 tons og forsyningen af CFC-113 udgør 3,7 tons, mens forsyningen af CFC-11 og CFC-115 er negative p.g.a. eksport. Endvidere er 0,9 tons CFC-12 eksporteret til Grønland. Tabel 3.1 Mængden af destruerede ozonlagsnedbrydende stoffer har været 31,5 tons (CFC-er) i 1998. Der er som ved alle tidligere kortlægninger ikke korrigeret for denne mængde i opgørelsen over forbruget for 1998. De store forskelle mellem forsyningen i 1997 og 1998 for chlorderivater og halogenderivater bør ikke umiddelbart tolkes som markante stigninger eller fald indenfor de enkelte stofgrupper. Det kan også skyldes variationer i klassificering af stoffer, som er indberettet fra virksomheder, da f.eks. HFC-er og HCFC'er kan klassificeres i flere af de nævnte stofgrupperne. 3.1.2 GrønlandUdviklingen i forsyningen i årene fra 1990 til 1998 er vist i tabel 3.2. Tabel 3.2 Det har ikke været muligt ud fra statistikken at opgøre forbruget af andre stoffer end de, der fremgår af tabellen. Der har været en stigning i forbruget af CFC-er i 1998 fra 0,2 tons i 1997 til 3,7 tons i 1998. De importerede mængder er genanvendte CFC-er. Forsyningen af HCFC-22 er faldet ca. 1,5 tons fra 6,1 i 1997 til 4,5 tons i 1998. Det totale Grønlandske ODP-vægtede forbrug i 1998 er ud fra disse data beregnet til 3,8 ODP-tons 3.2 Forbrug og anvendelseOplysninger om import og eksport i 1998 er indhentet fra stort set de samme importører, agenturvirksomheder og importerende "bruger"-virksomheder, som deltog i kortlægningen i 1997. En samlet oversigt over udviklingen i bruttoforbruget af alle stofferne: CFC-er, haloner, HCFC-er, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 3.3 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-1998. 3.2.1 CFC-erForsyningen af CFC-er i 1998 vurderes ud fra de anvendte kilder at være indenfor intervallet 1,5-5,5 tons, hvilket er mindre end forsyningen blev opgjort til i 1997, hvor den var i intervallet 2 til 11 tons. Forsyningen i 1998 er udelukkende CFC-113 og stoffet anvendes kun til laboratorieformål. Det ODP-vægtede forbrug er 2,7 tons, beregnet på basis af middeltallet for forbruget på 3,5 tons. 3 importører oplyser at have importeret 1,4 tons CFC-113 til anvendelse i laboratorier i 1998. Der findes ikke oplysninger om import af andre CFC-er. Herudover er det oplyst fra importører, at der har været et mindre salg fra lager (0,3 tons). Via størrelsen af afgiftsindbetalingerne til Told- og Skattestyrelsen kan der fås et overblik over, hvor stor en forsyning af CFC-er, der er tilført Danmark (import - eksport). Tallene for 1998 viser en forsyning af CFC-er svarende til en værdi af 160.000 kr. Med afgiften på 30 kr. pr. kg CFC kan det beregnes, at forsyningen har været 5,5 tons i 1998. Told- og Skattestyrelsen oplyser, at dette tal generelt bør tages med forbehold, hvis ikke nærmere verifikation foretages. Det er ikke umiddelbart muligt at analysere disse forhold nærmere, idet Told- og Skattestyrelsen og Danmarks Statistik ikke må videregive navne på registrerede virksomheder. Miljøstyrelsen har i 1998 oplyst, at der er givet dispensationer til import af CFC-113 til 2 virksomheder med et samlet max. forbrug på. 3,1 tons i 1998. CFC-113 anvendes udelukkende til analyseformål på laboratorier. 3.2.2 Tetrachlormethan2 importører oplyser at have importeret og solgt i alt 0,7 tons tetrachlormethan i 1998 til laboratorieformål. Det ODP-vægtede forbrug i 1998 svarer til 0,77 ODP-tons 3.2.3 Trichlorethan2 importører oplyser, at de i alt har solgt 0,2 ton 1,1,1-trichlorethan i Danmark i 1998, hvilket formodes at komme fra lager. Stoffet er anvendt til laboratorieformål. Oplysningerne fra Danmarks statistik viser, at forsyningen af 1,1,1 trichlorethan i 1998 stort set er 0 (kun 7 kg er importeret). Det ODP-vægtede forbrug i 1998 svarer til 0,02 ODP-tons. 3.2.4 HalonerDer er ikke modtaget oplysninger om import af haloner. 3.2.5 MethylbromidDer er ikke modtaget oplysninger om import af methylbromid siden forbudet mod salg af methylbromid trådte i kraft 1. januar 1998. 3.2.6 HCFC-erPå basis af oplysninger fra importører har 5 importører solgt HCFC-er i 1998. Forbruget af såvel HCFC-22 som summen af andre HCFC-er er i 1998 faldet en anelse. Forbruget af HCFC-22 udgør 534 tons i 1998 og er dermed reduceret med ca. 10% i forhold til 1997. Forbruget af -141b er steget med 6% til 621 tons, mens forbruget af -142b er 17 tons, hvilket er identisk med forbruget i 1997. Der er ikke registreret noget forbrug af andre HCFC-er i 1998. Det samlede forbrug af HCFC-er i 1998 er 99 ODP-tons, hvilket stort set er identisk med 1997. Stigningen i forbruget af HCFC-141b skyldes bl.a. at flere af de danske "systemhuse", der producerer opskumningsprodukter, har øget produktionen. HCFC-22 anvendes udelukkende som kølemiddel i 1998. HCFC-141b og -142b bruges udelukkende til opskumning. Tabel 3.3 En oversigt over fordelingen af forbruget på anvendelsesområder for HCFC-er ud fra oplysninger fra leverandører er vist i tabel 3.4. Tabel 3.4 3.3 ODP-vægtet forbrugI nedenstående tabel er det ODP-vægtet forbrug beregnet ud fra de foregående oplysninger om import fra Danmarks statistik, importører og producenter. ODP-værdierne fremgår af bilag 6.1. Tabel 3.5 Figur 3.1 Den relative procentvise fordeling af stoffernes ODP-vægtet bidrag fremgår af figur 3.1. 4 Drivhusgasser4.1 Import af rene stofferOplysninger om import og eksport af de rene stoffer i 1998 er indhentet fra stort set de samme importører, agenturvirksomheder og importerende "bruger"-virksomheder, som deltog i kortlægningen i 1997. Dog er der identificeret enkelte importerende "bruger"-virksomheder af HFC i denne kortlægning, hvilket delvist forklarer stigningen i forbruget af HFC-er. En samlet oversigt over udviklingen i importen af drivhusgasserne (HFC-er, svovlhexafluorid og PFC-er) baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-1998. 4.1.1 HFC-erHFC-er er importeret af 10 virksomheder i 1998. Importen af HFC-134a er steget betydeligt, hvilket bl.a. skyldes, at flere importører er blevet identificeret i kortlægningen. Importen af HFC-134a er steget med ca. 25% fra 700 tons i 1997 til 884 tons i 1998. Importen af HFC-152a er stort set identisk med 1997. Importen af HFC-404a er steget med ca. 35% fra 110 tons i 1997 til 147 tons i 1998, og importen af andre HFC-er stort set det samme som året før. Den samlede import af alle HFC-er er ifølge importørerne steget fra 890 tons i 1997 til 1112 tons i 1998. Stigningen skyldes alene en større import af HFC-134a og HFC-404a. 4.1.2 Svovlhexafluorid3 importører oplyser at have importeret og solgt 9 tons svovlhexafluorid i 1998. Anvendelsesområderne er primært glasindustrien, samt metalværker og højspændingsanlæg. 4.1.3 Perfluorerede kulbrinter2 importører oplyser at have importeret blandingsprodukter indeholdende en perfluorforbindelse. Det drejer sig om perfluorpropan, C3F8, til køleformål. Omregnet svarer importen af stoffet til ca. 6 tons i 1998. Tabel 4.1 4.1.4 Forbrug fordelt på anvendelsesområderOpgørelsen af det reelle forbruget fordelt på anvendelsesområder er foretaget på basis af oplysninger fra importører og producenter samt indberetninger om salg til KMO (Kølebranchens Miljøordning) i Roskilde. Det reelle forbrug er det mest præcise grundlag for emissionsberegningerne. Forbruget fordelt på anvendelsesområder er angivet i tabel 4.2. Det reelle forbrug svarer ikke til den importerede mængde , som beskrevet i tabel 4.1. idet salg fra lager ikke fremgår af oplysningerne fra importører. Endvidere kan der være producenter, der importerer stoffer direkte fra udlandet udenom de danske grossister. Således er det reelle forbrug af HFC-134a 117 tons større end de registrerede importeret mængder og det reelle forbrug af HFC-152b er 19 tons større. Baseret på oplysninger fra leverandører og producenter fremgår det, at godt 1/3 af forbruget af HFC-134a anvendes til isoleringsskum, mens godt 1/2 anvendes som kølemiddel. HFC-134a anvendes overvejende (60%) til kølemiddel og isoleringsskum af producenter af køleskabe, frysere m.v., knap 5% anvendes til fremstilling af fugeskum, knap 5% anvendes til fremstilling af blødt skum og ca. 30 anvendes som kølemiddel i airconditionanlæg og kommercielle køleanlæg m.v. Tabel 4.2 Til brug for udregning af emissionen af kølemidler fra kommercielle stationære køleanlæg, stationære og mobile A/C og mobile køleanlæg er der siden 1997 indhentet supplerende oplysninger fra KMO, som modtager indberetninger om salg fra bl.a. kølemontører og autoværksteder. Ud fra disse indberetninger og et generelt kendskab til udviklingen i forbrugsmønstrene er det muligt at beregne fordelingen af forbruget mere specifikt på anvendelsesområderne. Fordelingen af forbrugene mellem kommercielle køleanlæg og stationære A/C anlæg samt mobile A/C anlæg og køleanlæg anvendt i bl.a. biler, lastbiler og busser blev for første gang skønnet i 1997 for årene 1992-1997 og brugt i udregningerne af emissionerne fra disse 2 kilder. På baggrund af nye mere detaljerede oplysninger fra KMO har det været muligt at foretage en yderligere præcisering af fordelingen af forbrugene mellem andre stationære køleanlæg og airconditionanlæg samt mobile airconditionanlæg. Den nye og mere præcise fordeling er kun anvendt i 1998 opgørelsen. Anvendelse af HFC-404a som kølemiddel i husholdningskøleskabe er bestemt ud fra oplysninger fra køleskabsproducenter, suppleret med en enkelt importørs skøn over anvendelsesområder for eget salg. På basis af køleskabsproducenternes udsagn alene er forbruget af HFC-404a til køle/fryseskabe kun ca. 4 tons. I tabel 4.3 fremgår det relative forbrug af kølemidler fordelt på anvendelsesområder. Tabel 4.3 Det største forbrug af HFC kølemidler er relateret til kommercielle stationære køleanlæg, der står for 49% af det samlede forbrug af kølemidler. Dernæst forbruges der 35% til køle/fryseskabe (komm. + husholdninger) og 15% til mobile anlæg. Forbruget af HFC-134a udgør 74% af det samlede forbrug og forbruget af HFC-404a udgør 20%. 4.2 Anvendelsesområde og produkterI dette afsnit identificeres de områder og produkter, hvor der kan forekomme et forbrug og dermed en potentiel emission af de 3 drivhusgasser; HFC-er, PFC-er og SF6. Hvor det er muligt, er anvendelsesområderne specificeret i forhold til de konkrete produkter. Det er ikke intentionen, at give en detaljeret historisk baggrund for udviklingen i brugen af de enkelte stoffer. Derimod identificeres anvendelsesområder og produkter med henblik på at beskrive, hvor udbredt brugen af drivhusgasserne er indenfor de forskellige anvendelsesområder samt beskrive eventuelle teknologiske udviklingstræk, som har betydning for den fremtidige brug af stofferne. Formålet er at identificere i hvilket omfang det er relevant at opgøre mængden af stoffer i importerede og eksporterede produkter, således at der kan korrigeres for dette ved beregning af emissionen. Før udfasningen af de ozonlagsnedbrydende stoffer under Montreal Protokollen, var der stort set ikke noget marked for HFC-er. Der, hvor HFC-er bruges i dag er overvejende markeder, hvor stoffet substituerer CFC-er, haloner og HCFC-er. I forhold til Danmark er der tale om følgende anvendelsesområder:
Anvendelsesområderne for PFC og SF6 har ikke været påvirket af Montreal Protokollen. I Danmark anvendes PFC kun som kølemiddel og de primære anvendelsesområder for SF6 er som lyddæmpende gas i termoruder, som isoleringsmedie i højspændingsafbrydere og som dækgas ved magnesiumsmeltning. Der er foretaget en screening af anvendelsesområder og produkter, hvor drivhusgasserne anvendes. Resultatet er sammenfattet i tabel 4.4. Tabel 4.4 4.2.1 HFC som kølemiddelHFC-er bruges som kølemiddel i alle former for køleskabe og køle/fryseskabe til husholdninger, kommercielle køleskabe, kommercielle stationære køleanlæg til dagligvareforretninger etc. Endvidere bruges HFC-er i forskellige former for stationære og mobile airconditionanlæg HFC-134a er den mest udbredte HFC kølemiddel, efterfulgt af HFC 404a. Øvrige HFC-er, som ifølge importører og brugere anvendes som kølemiddel er i 1998; HFC-401a, HFC-402a, HFC-407c, HFC-507a. Disse HFC-er anvendes som kølemidler i stationære og mobile aircondition anlæg og kommercielle køleanlæg. Køle/fryseskabe til husholdninger HFC-er blev introduceret i køleskabsproduktionen i starten af 90'erne som erstatning for HCFC-er og HFC-kølemidlet anvendes bredt hos danske producenter af husholdningskøleprodukter. For denne produktgruppe bruges der stort set kun HFC-134a. På basis af oplysninger fra producenter fremgår det, at der er et lille forbrug af HFC-404a, der anvendes til serviceformål. Indholdet af HFC-kølemiddel varierer afhængig af størrelse og er ifølge producenter ca. 70-150 g pr. produkt. Emissionen af HFC-er anvendt som kølemiddel forekommer i forbindelse med produktion, brug og bortskaffelse af køleprodukter. En væsentlig del af den danske produktion eksporteres og der er en nettoeksport indenfor produktkategorierne køle/fryseskabe, kummefrysere og fryseskabe. Der forekommer en nettoimport af køleskabe som den eneste produktkategori og hovedparten af de importerede køleskabe kommer fra Sverige og Tyskland. De senere år er HFC-frie teknologier blevet udviklet til husholdningskøleprodukter. De HFC-frie teknologier er endnu ikke udbredt blandt danske producenter men er meget udbredte hos producenter i Tyskland og Sverige. Dette forhold har betydning for import-opgørelsen, hvor der skal tages højde for, at husholdningskøleprodukter produceret i Tyskland og Sverige må forventes at være 460 HFC-frie. Den fremtidige udvikling indenfor husholdningsprodukter forventes at gå væk fra HFC-kølemidler inden for en relativ kort årrække og over til kulbrinte baseret kompressorer. Kommercielle køleskabe Kommercielle køleanlæg Industrielle køleanlæg Mobile A/C og køleanlæg Ved fremstilling af biler og lastbiler monteres A/C og kølemiddel påfyldes på fabrikken. Mængden af kølemiddel - HFC-134a, varierer fra 0,75-1 kg, afhængig af biltype. Det vurderes på den baggrund, at der importeres en væsentlig mængde HFC-134a via A/C i biler. Der er en mindre reeksport, der skal tages højde for. I nye transportkøleanlæg anvendes HFC 404a. Afhængig af størrelse påfyldes der 5-15 kg pr. gang. På ældre køleanlæg bruges der enten HFC-134a eller HCFC-22. 4.2.2. HFC som opskumningsmiddelHFC-er anvendes som blæsemiddel ved opskumning af polyurethanskum (PUR-skum). Afhængig af opgaven er det HFC-134a eller HFC-152a der bruges. En blød PUR-skum som f.eks. anvendes til madrasser, er åbencellet og indeholder ikke rester af HFC-er. En hård PUR-skum, som f.eks. isoleringsskum i køleskabe har lukkede celler og indeholder en rest af den HFC, der er anvendt som blæsemiddel. Denne mængde frigives efterhånden i løbet af produktets livsforløb. I relation til emissionsberegninger kan emission fra produkter med hård PUR skum produceret i Danmark, opgøres med udgangspunkt i forbrugstal, men for importerede produkter er situationen en anden. Denne emission kan kun opgøres ved at identificere produkter, som indeholder hård PUR-skum og hvor HFC er anvendt som opskumningsmiddel. På baggrund af screeningen er følgende væsentlige produkter af betydning for opgørelsen af den aktuelle emission fundet: Køle/fryseskabe Skosåler Konstruktionsskum i biler Andre produkter Vandvarmere. Der bruges HFC-er til isoleringsskum i vandvarmere. Hos danske producenter er forbruget lille. På grund af det lille forbrug, er import og eksport for denne produktgruppe ikke undersøgt yderligere. Isoleringspaneler. Der bruges i meget begrænset omfang HFC-er til fremstilling af isoleringspaneler til kølehuse m.v. Det er primært HCFC-er der anvendes til denne opskumning. På grund af det lille forbrug af HFC-er der er registreret i Danmark til fremstilling af disse produkter er denne produktgruppe ikke undersøgt yderligere. 4.2.3 HFC som drivmiddelI andre lande anvendes der i udbredt grad HFC-134a og i nogen grad HFC-152a som drivmiddel i spraydåser. Det kan være i produkter til personlig hygiejne, rengøringsmidler eller industrielle produkter. Brug af HFC i spraydåser i Danmark har derimod været reguleret siden 1984. Med undtagelse af aerosol produkter til industriel brug, fødevare og levnedsmidler, er det ikke tilladt at producere eller importere HFC-holdige spraydåser med et rumindhold på under 1 liter (HFC 152a undtaget). Forbruget og emissionen af HFC-er fra aerosolprodukter er derfor begrænset. Det er alligevel valgt, at vurdere emissionen af HFC-er anvendt som drivmiddel, idet området ikke tidligere er undersøgt. Spraydåser I Danmark er der kun en begrænset produktion af aerosol-spray til industrielle formål. Der er ikke fundet oplysninger om HFC-holdige aerosol produkter anvendt i fødevare og levnedsmidler. Lægemidler Der er ingen produktion af astma-spray i Danmark, hvorfor emission udelukkende kommer fra importerede produkter. Det forventes, at udviklingen de kommende år vil ændre sig således, at lægemidler med CFC-frie drivgasser vil blive anvendt i betydeligt større omfang. Flere nye CFC-frie præparater er blevet markedsført i 1999 og disse vil primært være baseret på HFC-er. 4.2.4 SF6Der er 5 anvendelsesområder for svovlhexafluorid i Danmark:
Termoruder Brugen af SF6 i termoruder er generelt faldende, bl.a. på grund af, at det er en kraftig drivhusgas og på grund af bl.a. den tyske energimærkningsordning, hvor der ikke tildeles energimærke, hvis termoruder indeholder SF6. Derfor gøres der en stor indsats for at erstatte SF6 med andre gasser og teknikker, bl.a. arbejdes der med argon og krypton som erstatningsgasser. Alternativt kan glastykkelsen øges for at opnå samme lyddæmpning, men det fordyrer bl.a. produktionsprocessen betydeligt på grund af længere produktionstid. Ud fra de foreløbige resultater af dette udviklingsarbejde er der en generel forventning i branchen om at brugen af SF6 i termoruder vil været udfaset i løbet af 5 år. I relation til opgørelse af emissionen fra det løbende tab af SF6 i termoruder, er det relevant at korrigere for import og eksport af SF6 i termoruder. Eksporten har været svagt faldende de senere år, hvilket bl.a. skyldes ændringer på det tyske marked, hvor tyske producenter har fået større markedsandele. Eksporten af termoruder med SF6 har fulgt samme udvikling. Samtidig erstattes SF6-ruder i højere grad af laminerede ruder. Det er oplyst fra producenter, at der ikke er nogen import til Danmark af SF6-fyldte termoruder. Metalværker Højspændingsafbrydere
De første afbrydere med SF6 blev installeret på danske anlæg for ca. 30 år siden, hvorefter gassen gradvist har fortrængte olie som brydemedie. I dag er der installeret 7.000-10.000 SF6 afbrydere, hvoraf stigningen de seneste 5 år har været betydelig. I 1993 var antallet ca. 5.000 afbrydere. Brugen af SF6 afbrydere er således næsten fordoblet. Derudover skønnes det på basis af leverandøroplysninger, at der er installeret ca. 20 GIS-anlæg. Laboratorier Løbesko 4.2.5 PFC-erDen eneste perfluorerede forbindelse, der er registreret anvendt i 1998, er perfluorpropan, C3F8. Stoffet anvendes i blandingsprodukter til køleformål i detailhandelen og i industrien. Blandingsprodukterne er blevet anvendt til erstatning for CFC-12. PFC anvendes i begrænset udstrækning i udlandet som kølemiddel i visse elektroniske produkter til nedkøling af elektriske komponenter, f.eks. i store computere eller radar systemer. Det kan ikke udelukkes, at en meget begrænset mængde PFC, kan forekomme i disse typer af importerede elektriske produkter. Det har ikke kunne bekræftes i denne undersøgelse. PFC anvendes i nogen udstrækning som rensemiddel eller test af elektronik produkter, men der er ikke registreret nogen import eller forbrug af stoffet til dette formål i 1998 eller de foregående år. Det skønnes derfor, at dansk elektronikindustri ikke anvender PFC PFC anvendes i nogle tilfælde også i brandslukningsmateriel, men bortset fra Brandvæsenet, er det forbudt at bruge halogenerede kulbrinter i brandslukningsmateriel i Danmark. Det anses derfor ikke sandsynligt, at der er importeret brandslukningsudstyr med PFC i. 4.3 Emission af HFC-er, PFC-er og SF6I dette afsnit beregnes emissionen af HFC, PFC og SF6 i Danmark . Opgørelse beskriver den aktuelle emission i 1998, baseret på data om forbrug af stofferne samt screening og opgørelse af stofferne i de produkter, som er identificeret. Hvor det er relevant, er der korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter. Emissionsberegningerne baserer sig på IPCC's emissionsmodeller i det omfang disse produkter er beskrevet i Tier 2 /12/. Hvor der ikke er udviklet emissionsmodeller i IPCC-regi, er egne modeller udviklet på basis af oplysninger fra producenter og branchekyndige. 4.3.1 HFC-emissionen fra kølemidlerVed opgørelsen af emissionen af kølemidler skelnes der mellem:
Det årlige tab af HFC-er ved samling og påfyldning af køleudstyr vil typisk variere fra 2 til 5% af den påfyldte mængde afhængigt af apparattyper. Fra husholdningsapparater tabes kun 2%, fra kommercielle køleanlæg 2-5% og fra mobile anlæg 4-5% /12/. For de 2 sidstnævnte tilfælde udregnes det gennemsnitlige tab, som herefter er anvendt i beregningerne. Under driften af køleskabe m.v. vil kun en meget lille del af den samlede mængde kølemiddel tabes (1% pr. år), mens tabet er meget større for andre stationære (17% pr. år) og mobile køleanlæg (30% pr. år) /12/. Nedtagning af udstyr med HFC-er som kølemiddel antages endnu ikke at være aktuelt, idet der regnes med gennemsnitlige levetider på 12-15 år for ovennævnte typer køleudstyr. I tabel 4.5 vises grundlaget for beregning af emissionen af kølemiddel fra husholdnings- og kommercielle køle/fryseskabe, kommercielle stationære køleanlæg og mobile anlæg. Tabel 4.5 Kommercielle køleanlæg I tabel 4.6 er den aktuelle emission fra kølemidlet i stationære køleanlæg opgjort i tons for de specifikke HFC-er og den totale emission for alle stofferne er omregnet til CO2-ækvivalenter for derved at tage højde for stoffernes forskellige GWP-værdier. I forbindelse med beregning af GWP bidraget fra kategorien "andre HFC-er" der består af HFC-408a, HFC-409a (ikke en "ren drivhusgas, jvf. bilaf 6.2) og HFC-410a er der anvendt en "worst case" betragtning på basis af HFC-410a (50% HFC-32, 50% HFC-125) der har en GWP-værdi på 1725. Der er foretaget en fremskrivning af emissionen i år 2005 og 2010 på basis af forbrugstallene fra 1998. I fremskrivningen forudsættes det, at forbruget af HFC-er indenfor de enkelte anvendelsesområder er uændret. De fremskrevet emissioner omfatter emissioner fra fremstilling, fra installerede mængder og fra bortskaffelse. Tabel 4.6 Det fremgår af tabellen, at GWP-bidraget øges betydelig de næste 10 år ved et scenarium med et uændret forbrugsmønster. Det skyldes først og fremmest bortskaffelse af udtjente køleanlæg. Det største GWP-bidrag for alle årene kommer fra emissionen af HFC-404a. Kommercielle og husholdningskøle/fryseskabe Tabel 4.7 Beregning af HFC-er i isoleringsskum er foretaget i senere afsnit om emission fra opskumning med HFC. Ved beregning af import og eksport skal der korrigeres for overgangsfasen, hvor HFC-erne gradvist erstattede forbruget af HCFC-er hos køleskabsproducenterne. De første HFC-er blev anvendt i 1992 og har stort set erstattet HCFC-erne i 1995. Denne overgangsfase er der korrigeret for, ved at opstille forudsætninger for indholdet af HFC-er i produkterne ved beregningen af den importerede og eksporterede mængde HFC. Forudsætningerne er skønnet ud fra oplysninger om forbrug fra tidligere års opgørelser. Indholdet af HFC-134a forudsættes i 1993 at udgøre 25% af antallet af producerede produkter, i 1994 75% og i 1995 460. Den aktuelle emission af HFC-er anvendt som kølemiddel i køle/fryseskabe og kommercielle køleskabe er sammenfattet i tabel 4.8. Emissionen er fremskrevet på basis af samme forbrug og import/eksport som i 1998. Tabel 4.8 Den samlede aktuelle emission af kølemidler fra køle/fryseskabe i 1998 er beregnet til 14.600 tons CO2-ækvivalenter ud af et forbrug, der omregnet til CO2 ækvivalenter svarer til ca. 196.400 tons idet der fra det samlede forbrug på 379.700 tons er fratrukket den eksporterede mængde svarende til ca. 183.300 tons. CO2 ækvivalenter. Fremskrivningsscenariet viser, at der sker en kraftig stigning i den aktuelle emission af HFC-134a i år 2010 på grund af destruktion af ældre HFC-baserede køleskabe. Mobile A/C og køleanlæg Emissionen af HFC-404a og HFC-402a kommer overvejende fra mobile køleanlæg i lastbiler men også fra ældre A/C i personbiler. Derfor vurderes det ikke at være relevant at korrigere for import og eksport for disse kølemidler. Der regnes der med et tab på 4,5% ved påfyldning samt et årligt tab af HFC på 30%. Genfyldning af anlæg foretages med 3-4 års interval, hvis A/C er i god stand. Levetid for A/C er ca. 12 år, svarende til bilens forventede levetid. Ved destruktion vurderes A/C anlægget at have et indhold på ca. 75% af mængden /12./. Det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem HFC-mængden, der anvendes i mobile A/C anlæg og i transportable køleanlæg. Dog må det forventes, at forbruget af HFC-404a stort set kun anvendes til transportable køleanlæg. Den aktuelle emission af HFC-134a anvendt som kølemiddel i mobile A/C og køleanlæg er sammenfattet i nedenstående tabel. For A/C i biler og lastbiler er der korrigeret for import og eksport. Emissionen er fremskrevet på basis af samme forbrug og import/eksport som i 1998. Dette scenarie forventes at være konservativt for fremskrivningen i 2005 idet A/C anlæg i personbiler er i kraftig vækst. Tabel 4.9 Den aktuelle emission af HFC 402a er ca. 1 ton i 1998, svarende til et GWP-bidrag på ca. 1.700 CO2 ækvivalenter. Det totale GWP-bidrag fra mobile A/C og køleanlæg i 1998 er opgjort til 21.080 tons CO2-ækvivalenter. Emissionen forventes at stige kraftigt de kommende år til en emission på 239.600 tons CO2-ækvivalenter i 2005. Det er en stigning med en faktor 10 i perioden 1998-2005. 4.3.2 Emission fra HFC opskumningsmiddelEmissionen af HFC-er ved opskumning af isoleringsskum (hård PUR-skum) udgør ca. 10% af forbruget i anvendelsesåret /12/. Hertil skal der adderes den mængde, som er emitteret fra tidligere års produktioner af isoleringsskum. Ca. 4,5% emitteres pr. år af den oprindeligt anvendte stofmængde i isoleringsskummet. Den forventede levetid for hård PUR-skum (lukkede celler) er 20 år /12/. Dog bør der korrigeres, hvis PUR-skummet er indehold i et produktet med en kortere levetid. Den aktuelle emission af HFC-er fra hårdt skum der anvendes til andet end isoleringsskum, er opgjort efter samme retningslinier. Isoleringsskum Konstruktionsskum Skum i biler Som et tænkt eksempel på den potentielle emission er følgende scenarier beregnet. Nettoimporten er ca. 150.000 biler i 1998 og antages det, at 50% har et indhold på 200 g, eller 20% har et indhold på 500 g, svarer det til 15 tons HFC-134a. Den aktuelle emission af HFC 134a og HFC 152a fra isoleringsskum og andet hårdt skum er sammenfattet i tabel 4.10. Tabel 4.10 Opskumning af skosåler Der regnes med et gennemsnit på 8 g HFC 134a pr. par. Visse sko opskummes med en blanding af -134a/-152a, men det er ikke muligt at angive en fordeling, hvorfor opgørelsen alene baseres på opskumning med HFC-134a. Ved opgørelse af import, er Danmarks Statistik anvendt som beregningsgrundlag. Der er en betydelig usikkerhed forbundet med denne metode, idet statistikken kun angiver den overordnede materialesammensætning i sko. Som skøn er der i denne opgørelse regnet med, at 5% af alle sko med plast, gummi og lædersål, indeholder polyether. Eksporten er baseret på oplysninger fra branchen og vurderes kun at have en lille usikkerhed. Den totale emission af HFC 134a fra sko/skoproduktion var i 1998 ca. 6,7 tons, hvoraf ca. 5,2 tons kommer fra import. Omregnet til CO2-ækvivalenter giver det et bidrag på 8.710 tons CO2-ækvivalenter. I beregningen er import for de foregående år medtaget og er forudsat at være den samme som for 1998. Forbruget af HFC-134a til produktion af sko var 8 tons i 1998, baseret på oplysninger fra importører og brugervirksomheder. Emissionen ved produktion er beregnet til 1,2 tons og eksportandelen er 0,3 tons. Emission som følge af tab af stoffets restmængde er 0,3 tons. Den importerede mængde HFC 134a er beregnet til 5,2 tons ud fra Danmarks statistik. Skoimporten i 1998 var ca. 12,8 mio. par, der potentielt indeholder HFC-134a. Fugeskum/blødt skum Til beregning af emission af HFC er oplysninger om import og eksport baseret på oplysninger fra producenter. Det er oplyst, at der som gennemsnit anvendes 100 g HFC-134a eller 25g HFC-152a pr. dåse fugemasse og disse nøgletal er anvendt som beregningsgrundlag for opgørelse af importen. Ved emissionsberegningen er det forudsat, at fugemassen anvendes samme år, som den er produceret. Emissionen af HFC i fugemasse var i 1998 10,5 tons HFC-134 og 0,75 tons HFC 152a. Det svarer til et GWP-bidrag på 13.750 tons CO2-ækvivalenter. Forbruget af HFC til produktion af fugeskum var 43 tons HFC-134a og 13 tons HFC-152a i 1998. Det er oplyst, at der eksporteres 42,5 tons HFC-134a og 12,5 tons HFC-152a. Endvidere er det skønnet af producenter, at der importeres HFC-baserede fugemasser svarende til 10 tons HFC-134a og 0,5 tons HFC-152a. Emissionen af HFC til fremstilling af blødt skum er identisk med forbruget i Danmark. Emissionen af HFC-134a var ca. 38 tons i 1998 og emissionen af HFC-152a var ca. 6,5 tons. Det samlede GWP-bidrag fra blødt skum er ca. 50.300 CO2 ækvivalenter. 4.3.3 Emission af HFC som drivmiddelSpraydåser Eksport af HFC-holdige aerosol-produkter er oplyst til max. 5% af forbruget, hvilket anvendes som grundlag for denne beregning. Importen er skønnet af branchekyndige. Emissionen fra aerosol spray til tekniske formål var ca. 1,15 tons i 1998. Forbruget er oplyst til ca. 1 ton HFC 134a. Heraf eksporteres ca. 5%. Importen er skønnet til 20% af det danske forbrug, svarende til 0,2 tons. Produkterne importeres primært fra Italien. Lægemidler Alle lægemidler med HFC og CFC som drivmiddel er importeret. Lægemiddelstyrelsen fører statistik over omsætning og mængdeforbrug af lægemidler og af denne statistik fremgår det, at forbruget af CFC-holdige aerosoler i 1997 var ca. 15,9 mio. doser. 1997-forbruget Forbruget af inhalationsaerosoler uden CFC-gassser var i 1997 120.000 doser og heraf skønnes hovedparten at være HFC, dvs. under 1% af importerede lægemidlerne med drivgasser, indeholder HFC. Forbruget i 1997 antages at være repræsentativ for forbruget i 1998. Importører af astma spray oplyser, at der gennemsnitlig er ca. 85 mg HFC pr. dose eller ca. 100 mg CFC pr. dose. På basis af lægemiddelstatistikken er importen af HFC beregnet til ca. 10 kg i 1998. Importen af CFC-er i astma-aerosoler er derimod betydeligt større. Importen er beregnet til ca. 1,6 tons i 1998. 4.3.4 SvovlhexafluoridDet samlede GWP-bidrag fra den aktuelle emission af SF6 i 1998 er opgjort til ca. 71.000 tons CO2 ækvivalenter. Termoruder
Opgørelse af den mængde SF6, som er indeholdt i vinduer i Danmark (den installerede mængde) er baseret på DK-statistiks udenrigshandel, som fører statistik over import og eksport. Statistikken indeholder ikke oplysninger om SF6 indholdet. Til præcisering af import/eksport, er statistikken korrigeret med skøn om fordelingen mellem vinduer med termoruder med og uden SF6. Skønnet er baseret på oplysninger fra brancheforening og producenter. På baggrund af oplysninger fra producenter, er den danske eksport af SF6-fyldte termoruder i 1998 opgjort til 1,2 tons. Da det ikke har været muligt at fremskaffe data om import og eksport af SF6-fyldte termoruder fra tidligere år, er der regnet med en gennemsnitlig nettoeksport på 50%. For en standard--termorude regnes der med et gennemsnitligt indhold på 70 g SF6. Den installerede mængde af SF6 i termoruder, svarer til de SF6-fyldte termoruder, der er blevet monteret i danske bygninger gennem årene. Den installerede mængde er opgjort fra 1991, hvor det første forbrug af SF6 til produktion af termoruder er registreret. Der er lavet en fremskrivning af emissionen på basis af et scenarie, hvor forbruget af SF6 i termoruder er udfaset i år 2004. Emissionen er vist i tabel 4.11 Tabel 4.11 Af tabellen fremgår det, at GWP-bidraget stiger betydeligt i år 2015, selvom der i scenariet er forudsat, at SF6 er udfaset i år 2004. Dette bidrag kommer alene fra installerede mængder i udtjente vinduer som bortskaffes. Ved dette scenarie forventes emissionen at toppe i år 2014 med et GWP-bidrag på ca.110.000 tons CO2, hvorefter emissionen aftager gradvist. Metalværker Højspændingsanlæg SF6 påfyldes eller efterfyldes på afbrydere, enten ved nye installationer af store anlæg eller ved reparation. Det skønnes, at en væsentlig del af det registrerede årlige forbrug anvendes til disse efterfyldninger. Påfyldningen på nye afbrydere udføres i begrænset omfang i Danmark, hvorfor en væsentlig mængde importeres via afbrydere fra primært USA, Norge og Tyskland. Mængden af SF6 i afbrydere varierer mellem 1 og 7 kg pr afbrydere, og for store højspændingsafbrydere som 150 kV og 400 kV, såkaldte GIS-anlæg , er forbruget fra 1.000 til 3.000 kg pr. GIS-anlæg. Det skønnes af leverandører, at der ca. 20 GIS-anlæg installerede i Danmark. Beregning af mængden af SF6 i afbrydere er opgjort ud fra statistisk data fra elselskaber /17/ og leverandøroplysninger. I tabel 4.12 er den aktuelle emission fra SF6-afbrydere opgjort. Opgørelsen er fremskrevet til år 2015 på basis af udviklingen i forbrug og import af afbrydere i 1998. Der er regnes med en årlig tilvækst på 3 tons SF6 importeret i afbrydere. Det har været den gennemsnitlige tilvækst for perioden 1993-1998. Tabel 4.12 Det væsentligste emissionsbidrag kommer i forbindelse med bortskaffelse af afbrydere på grund af omlægning og udvidelser i elnettet eller udtjente komponenter. Da levetiden er lang og den installerede mængde fortsat er stigende, slår emissionen først for alvor igennem efter år 2020. Det vurderes, at emissionen efter 2020 vil være ca. 5,7 tons svarende til ca. 137.000 tons CO2 ækvivalenter. Laboratorier Løbesko Til beregning af emissionen er der i denne opgørelse fastsat en levetid for løbesko på 5 år, svarende til at emissionen forekommer i perioden fra 1995 til 2003. Den årlige emission er beregnet som gennemsnittet pr. år. 4.3.5 Perfluorerede kulbrinterNettoforbruget af perfluorpropan var i 1998 ca. 6 tons. Den aktuelle emission af stoffet stammer fra tab ved påfyldningen af kommercielle stationære køleanlæg (2-5%) samt emissioner (17%) fra installeret mængde i perioden 1995 - 1997 /12/. Den samlede emission i 1998 er beregnet at udgøre knap 2,5 ton. Omregnet til CO2 ækvivalenter giver det et GWP-bidrag på 17.500 tons CO2 ækvivalenter. Da det er stationære køleanlæg, hvor PFC-holdige blandingsprodukterne anvendes, korrigeres der ikke for import og eksport af stoffet i produkter. Der er ingen oplysninger om andre emissionskilder eller anvendelser af blandinger indeholdende andre perfluorerede kulbrinter i 1998. 4.3.6 Emissionen ved fremskrivning til år 2005 og 2010I denne opgørelse er der foretaget fremskrivninger af GWP-bidraget for år 2005 og 2010 for at kunne vurdere emissionen i forbindelse med bortskaffelse af produkter med HFC-er, PFC-er og SF6. De fleste produkter bortskaffes endnu ikke. Fremskrivningen er foretaget på basis af oplysninger fra importører og producenter om tendenser og den forventede teknologiske udvikling samt forbrug og import/eksport i 1998. Tabel 4.13 På basis af fremskrivningsscenariet stiger det totale GWP-bidrag til det 3-dobbelte i løbet af de næste 10 år. Stigningen skyldes emissioner fra den installerede mængde af HFC-er, PFC-er og SF6 i produkter, som følge af løbende tab i produkternes levetid eller ved bortskaffelse af produkterne. I figur 4.2. er vist det procentvise GWP-bidrag fordelt på kilder i 2005. Det beregnede GWP-bidrag fra HFC-er i 2005 er ca. 1.320.000 tons CO2-ækv, hvilket er ca. 3 gange så meget som bidraget i 1998. Figur 4.1 Sammenlignet med fordelingen i 1998, er billedet ændret væsentligt indenfor især emissionen af kølemidler. Tilsvarende for 1998, kommer det største GWP-bidrag fra stationære køleanlæg - dog skal det også ses i relation til, at det totale bidrag er steget. Det næststørste bidrag kommer fra mobile A/C og køleanlæg og udgør 18% af det samlede bidrag. Det er en betydelig stigning sammenlignet med bidraget i 1998 på 5%. Der er tale om en forventet stigning fra ca. 20.000 tons CO2-ækvivalenter i 1998 til ca. 236.000 ton CO2-ækvivalenter i 2005. 5. Referenceliste/1/ Miljøprojekt nr. 92: CFC - forbrugsmønster i Danmark, Miljøstyrelsen, 1988. /2/ Miljøprojekt nr. 106: Haloner - forbrugsmønster i Danmark, Miljøstyrelsen, 1989. /3/ Miljøprojekt nr. 170: Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1987-89, Miljøstyrelsen, 1991. /4/ Miljøprojekt nr. 190: Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1990, Miljøstyrelsen, 1992. /5/ Miljøprojekt nr. 201: Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1991, Miljøstyrelsen, 1992. /6/ Miljøprojekt nr. 246: Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1992, Miljøstyrelsen, 1993. /7/ Miljøprojekt nr. 261: Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1993, Miljøstyrelsen, 1994. /8/ Miljøprojekt nr. 302: Ozonlagsnedbrydende stoffer og HFC - forbrug i 1994, Miljøstyrelsen, 1995. /9/ Arbejdsrapport nr. 20. Forbrug og emissioner af 8 fluorerede og klorerede kulbrinter, Miljøstyrelsen, 1996. /10/ Miljøprojekt nr. 342. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1995, Miljøstyrelsen, 1997. /11/ Udenrigshandelen fordelt på varer og land. Januar-december 1989, 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996. Danmarks Statistik. /12/ Reference Manual and Workbook of the IPCC 1996 Revised Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, IPCC Switzerland September 1996. /13/ Ozonlaget og drivhuseffekten. Miljøstyrelsen, april 1996. /14/ Beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv. Nordisk Ministerråd, okt. 1997. /15/ Arbejdsrapport nr. 98. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1996. Forbrug og emissioner, 1997. /16/ Arbejdsrapport nr. xx. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1997. Forbrug og emissioner, 1998. /17/ DEFU Komiterapport 94. Håndtering af SF6 og dets reaktionsprodukter i elforsyningsanlæg. /18/ Methods used to Estimate Emission Inventories of Hydrofluorocarbons, Perfluorocarbons and Sulphur Hexafluoride. Draft report prepared for the UNFCCC secretariat. March Consulting, May 1999. /19/ Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling. TEMA-rapport fra DMU, 29/1999. /20/ Erstatning af kraftige drivhusgasser (HFC'er, PFC'er, SF6). Per Henrik Pedersen, Miljøstyrelsen 1998. 6. Bilag6.1 Bilag 1Ozonlagsnedbrydende stoffer som er reguleret af Montreal Protokollen. Tabel 6.1 6.2 Bilag 2Drivhusgasser, som er omfattet af Koyoto-protokollen. Tabel 6.2 (1) uden ozonlagsnedbrydende effekt. (2) blanding bestående af 52% HFC-143a, 44% HFC-125 og 4% HFC-134a. GWP-værdien er beregnet herudfra. (3) blanding bestående af 53% HCFC-22, 13% HFC-152a og 34% HCFC-124. GWP-værdien er beregnet herudfra. (4) blanding bestående af 38% HCFC-22, 60% HFC-125 og 2% propan. GWP-værdien er beregnet herudfra. (5) blanding bestående af 25% HFC 125, 52% HFC 134a, 23% HFC 32. GWP-værdien er beregnet herudfra. (6) blanding bestående af 46% HFC 143a, 7% HFC 125. GWP-værdien er beregnet herudfra. (7) en HFCFC blanding bestående udelukkende af HCFC'er, hvorfor GWP værdien ud fra klimakonventionens retningslinier er 0 da blandingen ikke indeholder drivhusgasser. Den reelle GWP-værdi er 1.440. (7) blanding bestående af 50% HFC 125, 50% HFC 143a. GWP-værdien er beregnet herudfra. 6.3 Bilag 3Statistisk data fra Danmarks statistik vedrørende import og eksport beregnet som nettoeksport af køleskabe og frysere (kommercielle + husholdninger) Statistisk data vedrørende import og eksport af personbiler og lastbiler. 7. English Summary7.1 Ozone depleting substancesThe ODP-weighted consumption in 1998 has been calculated to be approx. 101.5 ODP-tons which is a slight reduction of 9.5 ODP-tons compared to 1997. Seen from the distribution of the ODP-weighted consumption in 1998 on various substances, the contribution is mostly from HCFC-14lb and HCFC-22. Approx. 67% of the contribution comes from HCFC-141b and approx. 29% of the contribution derives from HCFC-22. The figure below shows the ODP-weighted consumption calculated on the basis of information on import from ‘Danmarks Statistik’ (Statistics Denmark), importers and manufacturers. The ODP-values are listed in Enclosure 6.1 Table 7.1 The ODP-weighted consumption in Greenland has been calculated to 3,8 ODP-tons in 1998. In 1997 the level was below 1 ODP-ton. Approx. 1,6 tons CFCs has been imported in asthma spray. The consumption is expected to be outfaced within a few years and replaced by HFCs. CFCs, tetrachlormethan and trichlorethan are used only for laboratory uses. HCFCs are use as refrigerant or for foaming. The range of application for HCFCs in 1998 are shown in Table 7.2. Table 7.2 HCFC 22 is used only as refrigerant and HCFC-141b and HCFC-142b is used only for foaming. Figure 7.1 7.2 Greenhouse gasesThe GWP-weighted actual emission for HFCs, PFCs and SF6 for 1998 has been calculated to approx. 540.000 tons CO2-equivalents. Compared to the total Danish GWP-contribution the emission of HFCs, PFCs and SF6 is below 1% of the total emission. The similar emission was approx. 560.000 ton CO2-equivalents in 1997. However, the figures are not directly comparable as import and export were adjusted for the first time in 1998. Figure 7.5 shows the development in the Danish GWP-emission from HFCs, PFCs and SF6. The relative difference of the total GWP-value, seen from present and previous calculation methods, can be seen in figure 7.5. The calculation of actual emission depends on the calculation method and the data basis of the application areas and products with HFCs, PFCs and SF6. The data basis will be improved as reporting from manufacturers and importers are extended. Figure 7.3 shows a boil down of consumption and actual emission as well as the installed amount of substances in the product, after adjustment of any import and export of substances in the products. For comparative reasons, emissions are also calculated according to the ‘old’ calculation method. These emissions are shown in brackets. Table 7.3 The largest GWP-consumption comes from the emission of HFCs. In 1998 the HFCs represented approx. 86% of the total GWP-contribution. The emission of SF6 was 11% and the emission of PFC was 3% of the total contribution. Figure 7.2 illustrates the relative distribution. Figure 7.2 Compared to application areas, the largest GWP-contribution derives from the emission of refrigerants. In 1998 refrigerants represented 52,5% of the total GWP-contribution. Emissions from HFCs used as foaming is the second largest contribution of 31,1% of the total emission. The following describes the development within each group of substances. 7.2.1 HFCsThe total use of HFcs are approx. 1.250 tons in 1998 which shows an increase compared to 1997. The consumption of HFC-134a and HFC-404a has increased whereas the consumption of HFC-401a has decreased in 1998. The consumption of other HFCs, including HFC-407c and HFC-507a has slightly gone up. The total GWP-consumption from HFCs is approx. 456.100 tons CO2-equivalents calculated in figure 7.3 compared to products and application areas for HFCs. Figure 7.3 As seen on the figure the largest GWP-contribution is from emission of refrigerant from industrial stationary regfrigerators These plants represent 55% of the total actual contribution. The second largest GWP-contribution of 21% comes from isolation foam and other hard foam (closed cells) in connection with the fabrication of refrigirators and from evaporation from the installed number of refrigerators. 11% of the GWP-contribution derives from emission of refrigerant from mobile air-condition. Only 3% of the GWP-contribution comes from the emission of refrigerant from household refrigerators and freezers. The total GWP-contribution from joint filler is also 3%. Furthermore, the contribution from shoes, foamed with HFC is 2% and the contribution from products where HFC is used as propellant is insignificant. 7.2.2 Sulphur hexaflourideThe consumption of sulphur hexaflouride has been calculated to 9 tons in 1998, which is a decrease compared to the consumption in 1997. The actual emission is 2,9 tons in 1998 and the GWP-weighted emission of sulphur hexaflouride has been calculated to 69.300 tons CO2-equivalents. In the figure below, the SF6-emission has been calculated compared to the percentage share of each source. Figure 7.4 The figure shows that 47% of the total GWP-contribution from SF6-emission comes from production of thermo window glass. The second largest contribution of 24% derives from the consumption of SF6 on metal works. The contribution from SF6-containing power switches at high-voltage plants is 22%, which is nearly the same as the contribution from metal works. This contribution arises from current emission at breakdowns etc. and at replenishment. The smallest contribution comes from disposal of running shoes with SF6. The contribution in 1998 was 8%. 7.2.3 Perflourinated hydrocarbonsThe only perflourinated hydrocarbons, which is used in Denmark, perfluorpropane, was used in a composite product for cooling purposes in an amount of approx. 6 tons in 1998. The emission was 2,5 tons, which comes partly from filling of refrigerant and partly from loss from installed amounts. The actual GWP-weighted emission was 17.500 tons CO2-equivalents. The consumption of perfluorpropane has been reduced by 25% in 1998 compared to 1997, whereas the actual emission has been increased considerably due to a loss from the amounts of PFC already installed. Figure 7.5 shows the development in GWP-contribution 1992-1998. The relative difference between earlier statements of the actual emission and the new calculation method adjusted for stock and import/export in products is 13.2%. With the ‘old’ method the GWP-contribution of 1998 is 625.000 tons and with the new method the GWP-contribution is 542.500 tons. Figure 7.5 |