Orientering fra Miljøstyrelsen nr.13, 1997

Affaldsstatistik 1996

Resume:

Publikationen indeholder en total opgørelse over affaldsproduktionen i Danmark i 1996 opdelt på kilder, affaldstyper, affaldsfraktioner, behandlingsformer samt en opgørelse over import og eksport af affald. Statistikken indeholder en oversigt over affaldsudviklingen opgjort for årene 1985, 1994, 1995 og 1996, samt målene for år 2000 i henhold til regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Indholdsfortegnelse
Kolofon
Hele publikationen uden billeder og grafik

Miljø- og Energiministeriet
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
DK-1401 K.
Tlf. : 32 66 01 00
Fax : 32 66 04 79
e-mail : mst@ mst.dk

Må citeres med kildeangivelse

Kan købes i Miljøbutikken'

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

4. Farligt affald

7. Forbrændings- og deponeringsanlæg

1. Indledning

I 1993 blev ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) for første gang taget i brug. Resultaterne af den fjerde ISAG-indberetning dækkende 1996 præsenteres i denne publikation.

Generelt gælder det for 1996:

	Der har været en ekstraordinær stor stigning i affaldsmængderne, men stigningen er tæt knyttet til stor aktivitet på de kulfyrede kraftværker og i bygge- og anlægssektoren.
	De overordnede mål for affaldsbehandlingen i henhold til regeringens plan for affald år 2000 er opfyldt på trods af de stigende affaldsmængder.
	Genanvendelsen af dagrenovation fra husholdninger og affald fra institutioner, handel og kontor er væsentlig mindre end forudsat år 2000. Endvidere er der fortsat en for stor mængde af affald fra industrien, institutioner, handel og kontor, der deponeres.

Affaldsproduktionen var i 1996 12.912.000 tons. Det er i forhold til 1995 en bruttostigning på 12,6% svarende til 1.446.000 tons. Netto er stigningen på 1.190.000 tons svarende til godt 10%, idet 23 virksomheder burde have indberettet til ISAG i 1995, men først er medtaget for 1996. Disse virksomheder har for 1996 indberettet godt 260.000 tons hovedsageligt bygge- og anlægsaffald.

Den store bruttostigning dækker imidlertid over meget store variationer og skyldes først og fremmest en affaldsstigning indenfor 2 sektorer. For det første har der i 1996 været en markant stigning på 633.000 tons i produktionen af restprodukter fra kulfyrede kraftværker. Stigningen skyldes først og fremmest, at de kulfyrede kraftværker i 1996 havde en stor eksport af elektricitet til Norge og Sverige. For det andet har der i 1996 været en stor stigning på 527.000 tons i mængden af bygge- og anlægsaffald. Ca. 240.000 tons af denne stigning er dog ikke reel, idet den vedrører anlæg, der burde være medtaget i ISAG-opgørelsen i 1995.

Endvidere er der i 1996 registreret ca. 75.000 tons mere haveaffald.

Derimod er stigningen indenfor de øvrige sektorer moderat. Således er affald fra industrien, institutioner, handel og kontor samt dagrenovation og storskrald fra husholdninger steget mellem 1% og 3%.

Den samlede genanvendelse er i 1996 89% i forhold til 62% i 1995. Procenten for forbrænding er 1% mod 20% i 1995. Deponeringen er steget fra 17% i 1995 til 10% i 1996. Særlig behandling udgør 1%.

Stigningen i deponeringen skyldes først og fremmest en ekstra-ordinær stor stigning i deponeringen af restprodukter fra kulfyrede kraftværker. Hvis man ser bort fra disse restprodukter og alene ser på den øvrige del af affaldet, er genanvendelsen steget fra 56% i 1995 til 58%. Deponeringen er faldet fra 19% til 17% og forbrænding er uændret 24%.

Dette er hovedkonklusionerne for ISAG-indberetningerne for 1996. I det følgende gennemgås affaldsudviklingen nærmere. Indberetningen til ISAG for 1996 omfatter 489 anlæg fordelt på 320 virksomheder, mens ISAG-indberetningen for 1995 omfattede 470 anlæg fordelt på 301 virksomheder.

2. Affaldsproduktion generelt

2.1 Produktion

I tabel 1 og figur 1 er angivet, hvorledes affaldsproduktionen i 1996 er for de enkelte kilder. Tallene er sammenholdt med de enkelte kilders produktionstal for 1994 og 1995.

Kilde: ISAG-indberetninger for 1994, 95 og 96, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal). Slamtallet er angivet i vådvægt. I forhold til tidligere opgørelser er der taget udgangspunkt i en lavere tørstofprocent for slam, hvilket medfører større vådvægt, jf. kapitel 6. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen i forhold til ISAG-indberetningerne er fundet ved at angive den tilførte affaldsmængde fra forskellige primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg ikke i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 nærmere redegjort efter hvilke principper, at fordelingen er foretaget.

Kilde: ISAG-indberetninger for 1994, 95 og 96, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal).

Det fremgår af tabel 1 og figur 1, at følgende ændringer er sket fra 1995 til 1996:

	Affaldsproduktionen er steget med 12,6 % eller 1.446.000 tons, hvoraf dog ca. 260.000 tons skyldes manglende registrering af mængderne i 1995. Den reelle nettostigning er derfor ca. 1.190.000 tons svarende til godt 10%.
	Affaldsproduktionen (slagger, flyveaske mv.) fra kulfyrede kraftværker er steget 37% svarende til en stigning på 633.000 tons og udgør 44% af den samlede stigning i affaldsproduktionen.
	Affaldsproduktionen fra bygge- og anlægsvirksomhed er steget med 21% svarende til 527.000 tons og udgør 36% af den samlede stigning i affaldsproduktionen. Ca. 240.000 tons af de 527.000 tons skyldes dog manglende registrering af mængderne i 1995.
	Affaldsproduktionen fra husholdninger er samlet steget med 6% svarende til 157.000 tons. Hovedparten af denne stigning er en stigning i haveaffald på 75.000 tons. Den almindelige dagrenovation fra husholdninger er med en stigning på 1,7% stort set uændret og er på 1994-niveau.
	Affaldsproduktionen fra institutioner, handel og kontor er steget 2,4% svarende til 20.000 tons
	Affaldsproduktionen fra fremstilling m.v. er steget 2,7% eller 69.000 tons.

Den store stigning i affaldsproduktionen mellem 1995 og 1996 stammer først og fremmest fra to sektorer, nemlig kulfyrede kraftværker samt bygge- og anlægsvirksomhed, der tilsammen står for 80% af stigningen. Hvis den øgede indsamling af haveaffald fra husholdninger på 75.000 tons medtages, udgør alene disse 3 områder over 85 % af stigningen.

De øvrige sektorer som affald fra industrien, institutioner, handel og kontor samt dagrenovation og storskrald fra husholdninger har moderate stigninger på mellem 1% og 3 %.

Den samlede affaldsproduktion i 1996 på 12.912.000 tons skal sammenholdes med, at ifølge den nuværende Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 er det forventet, at mængden vil stige til 9,8 mio. tons i år 1997 for herefter at være uændret år 2000. Affaldsmængden i 1995 er derfor allerede på nuværende tidspunkt godt 3 mio. tons større end den forventede mængde år 2000.

Tallene for 1985 og år 2000 i Handlingsplanen for affald og genanvendelse 1993-97 er baseret på Miljøstyrelsens og amternes kortlægning af affaldsproduktionen i 1985. Der var tale om den første kortlægning af affaldsmængderne. Med hensyn til dagrenovation er 1985-dataene i de fleste tilfælde baseret på vejede eller målte mængder på behandlingsanlæggene. For de øvrige affaldsstrømme er 1985-tallene hovedsageligt baseret på skøn og teoretiske beregninger over mængderne.

ISAG-tallene for 1994, 1995 og 1996 er derimod baseret på vejede mængder. Affaldsudviklingen fra 1994 til 1996 må betegnes som pålidelig. Sammenlignet med tallene for 1994, 1995 og 1996 er der derimod knyttet en langt større usikkerhed til tallene for 1985 og dermed også for prognose tallene for år 2000.

2.2 Behandlingen af affald i 1996

2.2.1 Den samlede affaldsmængde

I forhold til den nuværende handlingsplan er den samlede målsætning år 2000 for genanvendelse (54 pct.) nået, ligesom den maksimale hhv. forbrænding (25 pct.) og deponering (21 pct.) er overholdt, jvf. tabel 2 og figur 2.

Kilde: ISAG-indberetningerne 1994,1995 og 1996. Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal).

Det fremgår af tabel 2, at der i 1996 er blevet forbrændt 2.337.000 tons affald (eksklusiv import) på de danske affaldsforbrændingsanlæg. Det er en stigning i forhold til 1995 på ca. 200.000 tons. Væsentlige forklaringer på den forøgede mængde af affald til forbrænding er det pr. 1. januar 1997 indførte forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald, og den allerede i 1993 bebudede forhøjelse pr. 1. januar 1997 af affaldsafgiften for affald til deponering. Dertil kommer, at der i begyndelsen af 1996 blev taget et nyt og stort affaldsforbrændingsanlæg i brug i Odense. Det betyder, at affald fra dette område, der tidligere blev deponeret, nu bliver brændt med energiudnyttelse.

Kilde: Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, ISAG-indberetninger for 1994, 1995 og 1996, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal). Når figur 2 og øvrige figurer i det følgende nævner behandlingsformen "Særlig behandling" menes der, at det modtagne affald bliver behandlet ved en særlig behandlingsform. Omfatter bl.a. behandling af specielt sygehusaffald, olie- og kemikalieafffald og andre typer af farligt affald. Særlig behandling kan f.eks. være forbrænding med energiudnyttelse (Kommunekemi) eller behandling som forberedelse til forbrænding eller deponering.

Det fremgår af figuren, at i forhold til 1995 er den samlede genanvendelse faldet i 1996 med 2 pct. point og deponeringen er steget 3. pct. point. Årsagen er, at den øgede mængde af restprodukter fra kulfyrede kraftværker ikke har kunnet genanvendes men er blevet deponeret. Det har betydet en væsentlig stigning i den samlede deponering.

2.2.2 Behandlingen af almindeligt affald

For at vurdere den generelle udvikling i behandlingen af affaldet, når man ikke medregner restprodukter fra kulfyrede kraftværker, er i figur 3 angivet behandlingsformen for almindeligt affald i 1985, 1994, 1995, 1996 og målsætningen år 2000. Opgørelsen skal også ses ud fra den betragtning, at der i 1996 absolut blev genanvendt store mængder af restprodukter fra kulfyrede kraftværker (1.629.000 tons). Genanvendelsen af disse store mængder restprodukter kan derfor i princippet betyde, at den samlede målsætning for genanvendelse i regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse bliver nået.

Kilde: Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, ISAG-indberetninger for 1994, 1995 og 1996, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større jernhandlere, indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal)

Det ses, at selv når den store genanvendelse af restprodukter fra kulfyrede kraftværker ikke medregnes, overstiger den samlede genanvendelse i 1996 på 58% målsætningen på 54% over 2000. Målsætningen på 16% for den maksimale deponering år 2000 er også godt på vej til at blive opfyldt. For almindeligt affald har der fra 1995 til 1996 været et fald i deponeringen på 2 pct. point.

I absolutte mængder er faldet i mængden af almindeligt affald til deponering væsentlig mindre nemlig fra 1.834.000 tons i 1995 til 1.821.000 tons i 1996. Disse tal inkluderer sukkerindustriens roejord, der ligesom restprodukter fra kulfyrede kraftværker er fritaget for affaldsafgift.

Hvis man alene ser på det affald, der er betalt affaldsafgift af, er der et fald i mængden af deponeret affald fra 1.619.000 tons i 1995 til 1.506.000 tons i 1996.

2.2.3 Behandling fordelt på kilder og affaldstyper

Den i figur 2 og 3 viste generelle karakteristik af affaldsbehandlingen dækker over store forskelle.

I figur 4 er derfor angivet den samlede affaldsproduktion i Danmark i 1996 fordelt i forhold til kilde og behandlingsform. I figur 5 er angivet affaldsproduktionen opdelt på affaldstype og i forhold til behandlingsform. Figur 4 og figur 5 er vist som tabeller i bilag 1.

Kilde: ISAG-indberetningen for 96, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft, indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal)

Sammenholdt med angivelsen i figur 1 af affaldsproduktionen fordelt på kilder, fremgår det af figur 4, at den store genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, restprodukter fra kulfyrede kraftværker og slam fra rensningsanlæg vejer tungt i forhold til den samlede genanvendelse.

Kilde: ISAG-indberetningen for 96, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større jernhandlere, Elsam, Elkraft, indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal)

Tilsvarende ses af figur 5, at behandlingsformen varierer meget indenfor de enkelte affaldstyper. Der er stor genanvendelse af haveaffald (94%), erhvervsaffald (74%) og behandlingsrester (69%).

3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner

I tabel 3 er vist hvilke affaldsfraktioner, der genanvendes enten i form af oparbejdning, kompostering eller benyttes til biogas. Det skal understreges, at tabellen er udtryk for de mængder, der er tilført oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det vil sige, at tabellen oplyser ikke hvilke mængder, der er afsat.

Kilde: ISAG-indberetningen for 1995 og 1996, (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (2) Elsam og Elkraft (3) indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. (alene 1995-tal). Opgørelsen er baseret på de fraktioner, der er tilført fra primære kilder. Nogle af samle-betegnelserne f.eks. "andet genanvendeligt", "andet bygge- og anlægsaffald" og "jord og sten" kan efter endt sortering bidrage til yderligere mængder af f.eks. tegl, træ, m.v. (4) Der er foretaget korrektionen for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg (15.100 tons) for at undgå dobbeltregistrering.

Mængdemæssigt er det affaldsfraktioner med tilknytning til industrien (jern), bygge- og anlægsvirksomhed (bl.a. beton og asfalt), kulfyrede kraftværker (flyveaske, gips og slagger) og rensningsanlæg (slam), der dominerer. Derudover udgør glas, papir og pap og grene, blade m.v. store mængder, hvoraf en stor del kommer fra husholdninger.

Det fremgår af tabel 3, at i forhold til 1995 er der i 1996 især sket en voldsom stigning af beton til genanvendelse. I kapitel 6 er der nærmere redegjort for denne udvikling.

Derudover er der en væsentlig stigning i genanvendelsen af haveaffald (grene, blade mv.) og gips stammende fra røggasrensningsprodukter fra kulfyrede kraftværker. Endelig fremgår det af tabellen, at der et fald i meægden af jern og metal, der er genanvendt.

3.2 Papir og pap

Størrelsen af forbruget af nyt papir, indsamlet mængde af returpapir og eksport af returpapir er angivet i tabel 4.

Kilde: (1) Rendans materialestrømsovervågning for returpapir og Danmarks Statistik, (2) ISAG-indberetning 1996 og (3) Danmarks Statistik. Forskellen mellem på den ene side returpapir indsamlet og på den anden side dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og nettoeksport kan dels være udtryk for lageropbygning, dels en konsekvens af brugen af forskellige statistiske kilder.

Indsamlingsprocenten af returpapir udgjorde i 1996 46% af forbruget af nyt papir.

Det fremgår af tabellen, at Danmark i 1996 nettoeksporterede 220.000 tons returpapir. Tallet dækker over en import af returpapir på 85.000 tons og en eksport på 305.000 tons.

Kilde: Rendans materialestrømsovervågning for returpapir 1995 og ISAG-tal for 1996.

Det samlede forbrug af nyt papir har gennem den første del af halvfemserne ligget på ca. 1,2 mill. tons. Der blev i 1996 indsamlet 548.000 tons returpapir

Papirforbruget udgjorde i 1996 224 kg pr. indbygger, og der indsamledes i gennemsnit 104 kg pr. indbygger. Indsamlingsprocenten er siden 1985 øget fra 31% til 46%.

3.3 Glas

ISAG-opgørelsen over glas fra primære kilder til genanvendelse angiver i tabel 3 en samlet mængde på 99.000 tons. Ved alene at medtage affald fra primære kilder foretages generelt en vis forsimpling i forhold til den samlede materialestrøm. Det har særlig betydning i forhold til glas, hvor der indgår flere indsamlings- og behandlingsled.

Derfor belyses i det følgende den samlede genanvendelse af glas med udgangspunkt i Rendans materialestrømsovervågning af glas, som er mere detaljeret.

.Forbruget af glasemballage har været stigende og var i 1995 på 181.265 tons. Størstedelen af stigningen forekommer inden for konservesglas. Den totale glasindsamling i 1995 var ifølge Rendans materialestrømsovervågning godt 122.656 tons, svarende til 68% af det samlede forbrug. Heraf er der genanvendt 111.341 tons, svarende til 61%. Genpåfyldningsprocenten for vin- og spiritusflasker udgjorde 30% i 1995.

Kilde: Rendans Materialestrømsovervågning for glas, flasker og skår 1995

De ovennævnte tal inkluderer ikke øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 35 gange. Hvis disse flasker var produceret som engangsflasker, ville vægten af hver flaske godt nok være mindre end returflasken, men det ville resultere i en glasaffaldsmængde på ca. 350.000 tons.

3.4 Jern og metal

Den indsamlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er angivet i tabel 5. Det samlede potentiale af jern og metalskrot kendes ikke præcist. Genvindingsindustrien vurderer normalt, at genanvendelsesprocenten er over 90% for jern- og metalskrot.

Udover den af skrothandlere importerede mængde har ifølge ISAG støberier og Stålvalseværket i 1996 importeret 263.000 tons jern og metal. Det vil sige, at den samlede import er 298.000 tons. Importen af jern og metal har i 1996 været ca. 100.000 tons større end i 1995.

Kilde: (1) ISAG-indberetningen 1996, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Metoden anvendt i tabel 5 til opgørelse af genanvendelsen af jern er lidt anderledes end i tabel 3. Bl.a. er korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg (15.100 tons) - for at undgå dobbeltregistrering i forhold til den samlede affaldsproduktion - ikke foretaget i tabel 5, idet der er tale om en samlet balance for jern.

3.5 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Den tilførte mængde organisk affald til kompostering, træflisning eller bioforgasning er angivet i tabel 6.

Kilde: Beregninger og vurderinger på baggrund af ISAG-indberetningen 1995 og 1996. ISAG-indberetningen indeholder ikke oplysning om den producerede biogasmængde.

Det fremgår af tabellen, at der i 1996 i forhold til 1995 især har været en stigning i mængden af haveaffald (grene, blade mv.) til kompostering/ træflisning. Stigningen må tages som udtryk for, at de kommunale ordninger for indsamling og aflevering af haveaffald bliver mere og mere udbredte og bliver benyttet i et større omfang. Stigningen udgør ca. 75.000 tons, hvoraf ca. 20.000 tons skyldes, at ISAG-indberetningen for 1996 omfatter en del mindre anlæg, som ikke indgik i 1995 indberetningen.

Den fraførte mængde bark/træflis og kompost er ikke udtryk for hvilken mængde, der i 1996 er produceret. Den fraførte mængde er derimod udtryk for den mængde, som må vurderes at være afsat.

Mængden af fraført kompost er steget markant fra 102.000 tons i 1995 til 162.000 tons i 1996. Stigningen er i et vist omfang udtryk for, at en del nyere anlæg først i 1996 har fungeret så længe, at der begynder at komme kompost ud af komposteringen.

3.6 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og energiminister Svend Auken og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person og varebiler samt motorcykler. Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. Gebyret er 8 kr. pr. dæk.

Kilde: Afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1995 og 1996. 2. halvår inkluderer 1000 tons indsamlet i første halvår 1995, hvilket forhøjer indsamlingsprocenten.

I henhold til aftalen var målet for tilbagetagningen 60% i 1995. Målet for 1997 er 80%, hvilket forventes at blive nået.

4. Farligt affald

Opgørelsen i tabel 8 over farligt affald omfatter både affald fra primære og sekundære kilder fordelt på behandlingsform. Affald fra sekundære kilder f.eks. affaldsforbrændingsanlæg medregnes ikke i den totale affaldsproduktion, jvf. tabel 1. Imidlertid er det rimeligt, når man skal vurdere den samlede produktion af farligt affald at medregne både affald fra primære og sekundære kilder.

Kilder: (1) Registreringer i henhold til EUŽs transportforordning, (2) Udbetaling af tilskud til bortskaffelse af spildolie, (3) ISAG-indberetningen for 1995 og 1996, (4) Odense Universitets hospital men kun for 1995, (5) Elsam, (6) Tallet under særlig behandling dækker over, at mængden er oplagret, (7) Kommunekemi A/S, (8) Miljøstyrelsens beregninger. Forskellen mellem den totale affaldsmængde af hermetisk lukkede nikkel-cadmium batterier (120 tons) og den indsamlede mængde til genanvendelse er udtryk for, at batterierne ikke er indsamlet separat, men er indgået i den øvrige renovationsindsamling.

Det fremgår af tabellen, at der har været en mindre stigning på 17.000 tons i produktionen af farligt affald. Hovedparten skyldes en stigning i flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg, hvilket må ses i sammenhæng med stigningen i forbrænding af affald. Desuden er der en stigning i mængden af olieaffald forbrændt på affaldsforbrændingsanlæg.

De 20.734 tons spildolie tilført i 1996 til forbrænding på fjernvarmeværker er det højeste antal tons, siden der i 1993 blev indført tilskud til forbrænding af spildolie på fjernvarmeværker. I 1994 blev der tilført 19.500 tons og i 1995 19.200 tons.

Kommunekemi har modtaget ca. 10% mindre mængder i 1996 i forhold til 1995. Den af Kommunekemi modtagne mængde på 82.500 tons er den laveste siden 1984.

Med hensyn til hermetisk lukkede nikkel-cadmium batterier blev der i 1996 gennemført en lovændring med henblik på, at fremme indsamlingen og genanvendelsen af disse batterier. Afgiften er 6 kr. pr. stk. Der ydes en godtgørelse på 120 kr. pr. kg indsamlede lukkede nikkel-cadmium batterier, der leveres til genanvendelse. Mens der i hele 1996 blev indsamlet 33,5 tons hermetisk lukkede nikkel-cadmium batterier med henblik på genanvendelse, så er der alene i 1. halvdel af 1997 blev indsamlet 70 tons. Dette indikerer, at den nye lovs formål om øget indsamling af nikkel-cadmium-batterier, ser ud til at virke.

Miljøstyrelsen vurderer, at den til ISAG indberettede mængde af støvende asbest på knap 8.000 tons er noget højere end den mængde, der reelt er støvende asbest, og som er farligt affald. I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om asbest (nr. 660 af 24. september 1986) inddeles asbest i 3 kategorier: I) støvende asbest, II) asbest, der kan støve og III) ikke-støvende asbestholdigt affald. Det er alene asbest i kategori I, der er farligt affald, men indberetningen til ISAG indeholder også asbest fra kategori II.

5.1 Import

Kilder: ISAG-indberetninger for 1995 og 1996, (1) Danmarks Statistik, (2) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere (3) Registreringer i henhold til EUŽs transportforordning.

Den importerede mængde udgør knap 4% af den producerede mængde affald i Danmark. Den importerede mængde er i 1996 steget med knap 70.000 tons i forhold til 1995. Stigningen har udelukkende været indenfor jern og metal.

Ca. 86% af den importerede mængde tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse (genanvendelse og forbrænding med energiudnyttelse) i henhold til EUŽs transportforordning om transport af affald. Det er særligt plast, jern og metal samt papir og pap, der udgør en stor del af det importerede grønne affald.

Import af affald til bortskaffelse (deponering og forbrænding uden energiudnyttelse) og affald til nyttiggørelse (genanvendelse og forbrænding med energiudnyttelse) opført på OECDŽs røde og orange affaldslister er anmeldelsespligtigt i henhold til EUŽs transportforordning. Denne mængde udgør ca. 14% af det importerede affald svarende til knap 65.000 tons. Det er især affald til Aalborg Portland, til affaldsforbrændingsanlæg, slam til udbringning på landbrugsjord og støttebrændsel til Kommunekemi A/S, der udgør en stor del af det anmeldelsespligtige affald.

5.2 Eksport

Den eksporterede mængde af affald udgør ca. 9% af den producerede mængde affald i Danmark. Den eksporterede mængde er i forhold til

1995 steget fra 940.000 tons til 1.194.000 tons. Stigningen skyldes specielt en øget eksport af flyveaske fra kulfyrede kraftværker men også en mindre stigning af jern og metal, papir og pap samt røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg.

Ca. 95% af den eksporterede mængde tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det er især jern og metal samt papir og pap, der bliver eksporteret. Disse 2 fraktioner udgør således 77% af den eksporterede mængde affald.

Kilder: (1) Danmarks Statistik, (2) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (3) Elsam og Elkraft (4) Registreringer i henhold til EUŽs transportforordning, (5) De af Miljøstyrelsen registrerede indsamlere af nikkel-cadmium-batterier , 6) ISAG-1995 og ISAG 1996.

Eksport af affald til bortskaffelse og affald til nyttiggørelse opført på OECDŽs røde og orange affaldslister er anmeldelsespligtigt i henhold til EUŽs transportforordning og udgør ca. 65.000 tons svarende til 5% af den eksporterede mængde.

Der har fra 1995 til 1996 været over en fordobling i mængden af eksporteret affald, der er anmeldelsespligtigt. Stigningen er først og fremmest sket indenfor røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg.

Den samlede eksport af ca. 1.200.000 tons affald er mere end dobbelt så stor som importen. Derimod er importen af det anmeldelsespligtige affald næsten lige så stor som det eksporterede anmeldelsespligtige affald.

5.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald fordelt på lande og affaldsfraktion

I tabel 11 er vist hvilke lande Danmark importerer og eksporterer anmeldelsespligtigt affald fra. Det fremgår af tabellen, at det importerede anmeldelsespligtige affald til nyttiggørelse næsten udelukkende kommer fra Tyskland. Norge, Spanien, Sverige og Tyskland er de lande, der modtager mest af det affald, som Danmark eksporterer til nyttiggørelse.

Med hensyn til bortskaffelse kommer hovedparten af det modtagne affald fra Norge. Tilsvarende modtager Norge næsten alt det affald, som Danmark eksporterer til bortskaffelse (røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg).

Den geografiske struktur med hensyn til hvilke lande, som Danmark har et samarbejde med i forhold til behandling af farligt affald, har næsten ikke ændret sig i 1996 i forhold til 1995. Derimod er der sket en væsentlig stigning i eksport mængden af anmeldelsespligtigt affald, således at mængden af importeret og eksporteret anmeldelsespligtigt affald næsten er den samme. Stigningen i den eksporterede mængde af anmeldelsespligtigt affald skyldes næsten udelukkende røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg.

Kilde: Miljøstyrelsen. Registreringen er udført på baggrund af gennemførte transporter i henhold til EUŽs transportforordning 259/93. Modtageren af affaldet skal sende en kopi af det udfyldte ledsagedokument til de berørte kompetente myndigheder senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet. OECD-koderne er nærmere beskrevet i Kommissionens beslutning af 21. oktober 1994 (Nr. L 288/36, De Europæiske Fælleskabers Tidende af 9. november 1994). 1) Forbrændingsjern fra affaldsforbrændingsanlæg.

5.3.1. OECD-koder

I det følgende gennemgås de enkelte kilder, der producerer affald. Status for 1996 sammenholdes med status i 1985, ISAG-indberetningerne for 1994 og 1995 samt måltallene år 2000 i regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse. Sammenligningen bliver vist i figurform. Med hensyn til de konkrete tal henvises til tabel 2 i bilag 1.

Generelt viser sammenligningen, at genanvendelsen indenfor bygge- og anlægsaffald, restprodukter fra kulfyrede kraftværker og slam fra kommunale rensningsanlæg er stor i forhold til målsætningerne. Genanvendelsen for industrien opfylder målene år 2000, mens deponeringen er et godt stykke fra målet på 10%. Genanvendelsen af affald fra institutioner, handel & kontor er nået halvvejs til at opfylde målet, og der skal fortsat ske en væsentlig reduktion af affald til deponering for at nå måltallet år 2000 på 0%. Med hensyn til husholdninger er genanvendelsen for dagrenovation ligesom i 1994 og 1995 langt fra målet på 40-50% genanvendelse år 2000, hvor hovedbidraget hertil er forudsat at komme i form af øget genanvendelse af papir og af den organiske del af dagrenovationen.Derimod er genanvendelsen af haveaffald mere end opfyldt.

6.1 Husstande

6.1.1 Samlet affaldsproduktion fra husstande

Affald fra husstande består hovedsageligt af dagrenovation, storskrald og haveaffald. Den samlede affaldsproduktion fra husstandene er på 2.767.000 tons. Sammensætningen af affaldet fra husstandene fordeler sig i 1996, som angivet i figur 8.

Kilde: ISAG-indberetningen 1996. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" peger på klokken 12.

Det fremgår af figuren, at 2/3 af affaldet fra husstande hører under kategorien "Diverse brændbart", mens kun 6% er karakteriseret som "Diverse ikke-brændbart".

I tabel 12 er vist den samlede produktion i 1994,1995 og 1996 fordelt på fraktioner i det omfang, at disse har kunnet registreres særskilt.

Kilde: ISAG-indberetningerne 1994,1995 og 1996.

Der er fra 1994 til 1996 en væsentlig stigning i mængden af haveaffald (grene, blade, græs mv.). Stigningen i den registrerede mængde af haveaffald på knap 138.000 tons står for over 70% af den samlede registrerede stigning af al affald fra husholdninger. Stigningen i den samlede mængde af affald fra husstande må derfor først og fremmest ses som udtryk for, at der er velfungerende kommunale ordninger for indsamling af haveaffald.

Mængden af "diverse ikke-brændbart" fra husholdninger er faldet for andet år i træk. Det vil sige et fald i den affaldsfraktion, der typisk går til deponering. Det er en indikation på, at sorteringen af affald fra husholdningerne specielt i forbindelse med storskrald fortsat forbedres.

Der er fra 1994 til 1996 en stigning i indsamlet madaffald/andet organisk fra husstandene på ca. 13.000 tons

Mængden af papir og pap fra husstande er fra 1995 til 1996 faldet med ca. 7% svarende til 13.000 tons, men er stadig over niveauet i 1994. Totalt set viser ISAG-indberetningen for 1996 et fald i den indsamlede mængde af papir og pap på 9.000 tons. Faldet i indsamlet papir og pap skal derfor ifølge indberetningen specielt skyldes et fald i den indsamlede mængde hos husstandene. Hvorvidt der er tale om et reelt fald, eller at indberetterne i visse situationer har haft svært ved at skelne, hvornår papiret kommer fra husstandene eller handel/kontor, kan Miljøstyrelsen ikke vurdere på det foreliggende grundlag.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for mængden af indsamlede flasker og glas. Fra 1995 til 1996 har der været et stigning på næsten 19.000 tons, mens der fra 1994 til 1995 var et næsten tilsvarende fald. Endvidere skal stigningen fra 1995 til 1996 ses i sammenhæng med, at der er et fald i indsamlede flasker og glas fra handel og kontor. I begge situationer vurderer Miljøstyrelsen, at der er tale om, at indberetterne til ISAG i visse situationer har svært ved at skelne mellem, hvornår flasker og glas kommer direkte fra husstandene, og hvornår de kommer via butikkerne.

6.1.2 Dagrenovation

Dagrenovationen fra husstandene består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker og glas, organisk madaffald og restaffald, der indsamles i faste intervaller normalt hver eller hver anden uge .

Figur 9 viser, at der fra 1995 til 1996 er sket en mindre stigning i dagrenovationsmængden fra husholdninger fra 1.628.000 tons til 1.655.000 tons. I forhold til 1994 er mængden af dagrenovation stort set uændret. Genanvendelsen er fra 1995 til 1996 steget absolut med 12.000 tons og i procent steget fra 14% til 15%.

Kilde: ISAG-indberetninger 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Absolut er genanvendelsen af dagrenovation fra husstande mere end 2œ gange så stor i 1996 i forhold til 1985. I procent er stigningen fra 8 % i 1985 til 15% i 1996.

Figuren viser, at der er meget langt op til målsætningen på 40-50 % år 2000. Hovedbidraget hertil er i handlingsplanen forudsat at komme i form af øget genanvendelse af papir og af den organiske del af husholdningsaffaldet.

Deponeringen af dagrenovation fra husstande skal ifølge målsætningen være 0 % år 2000. Både absolut og procentmæssigt er der fra 1985 til 1996 sket en væsentlig reduktion af deponeringen. Absolut er faldet fra 204.000 tons i 1985 til 132.000 tons i 1996. Alene fra 1995 til 1996 er der sket et fald fra 190.000 tons til 132.000 tons, hvilket først og fremmest skyldes, at det nye affaldsforbrændingsanlæg i Odense (Fynsværket) blev taget i brug i begyndelsen af 1996. Det betyder, at dagrenovationen i området bliver brændt i stedet for at blive deponeret.

Hovedparten af dagrenovationen fra husstande forbrændes fortsat i 1996 (77%), ligesom den blev i 1985 (75%).

6.1.3 Storskrald

Storskraldsmængden fra husstande er i 1996 på 639.000 tons. Det er en lille stigning i forhold til 1995 på 19.000 tons. Der forbrændes både i mængde og i procent væsentligt mere storskrald i 1996 end i 1985. Med hensyn til deponering er der fra 1995 til 1996 sket et lille fald på 11.000 tons svarende til en reduktion på 3%.

Mængden af storskrald til deponering er vokset en del siden 1985, nemlig fra 219.000 tons i 1985 til 275.000 tons. Men procentmæssigt er der sket en væsentlig reduktion fra 73% til 43%, fordi mængden af storskrald er steget med over 100 %.

Kilde: ISAG-indberetninger 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

6.1.4 Haveaffald

Haveaffald fra husholdninger udgjorde i 1996 401.000 tons. Hele 97% bliver genanvendt, hvilket er over det niveau, som er målet år 2000. Haveaffald til deponering er i forhold til 1985 faldet markant. I 1985 blev 50% deponeret, mens det i 1996 kun er 2%.

Kilde: ISAG-indberetningerne for 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Det markante spring fra 1995 til 1996 på 75.000 tons i mængden af haveaffald fra husholdninger skyldes ikke alene en reel stigning. Ca. 20.000 tons stammer fra anlæg, der burde have indberettet i 1994 og 1995 men først har gjort det for 1996. Resten af stigningen må ses som udtryk for udvidet brug af de kommunale ordninger for haveaffald

6.1.5 Husholdningsaffald pr. indbygger.

Den samlede mængde af produceret husholdningsaffald pr. indbygger bliver ofte anvendt som en måleenhed. Imidlertid er det også væsentligt at skelne mellem, hvor stor en del af det producerede husholdningsaffald, der indsamles særskilt via de kommunale indsamlingsordninger/afleveres til containerstationer og den del, der er restaffald, og som bliver indsamlet i den traditionelle dagrenovationsordning. Herved bliver det lettere at se baggrunden for udviklingen i affaldsmængderne.

I tabel 13 er angivet produktionen af husholdningsaffald pr. indbygger og pr. husstand. Tabellen er bygget op således, at man inddrager både affaldstype og affaldsfraktion.

Kilde: ISAG-indberetningen 1995 og 1996. Der er anvendt befolkningstallet og antallet af husstande pr. hhv. 1. januar 1996 og 1. januar 1997.

Det ses af tabellen, at ca. halvdelen af husholdningernes affaldsproduktion indsamles via kommunale ordninger, som giver mulighed for separat indsamling/aflevering af affald. Husstandene foretager med andre ord en omfattende sortering af affaldet.

Affaldskortlægningen for 1985 viste, at husholdningerne producerede 1.900.000 tons affald svarende til 371 kg. pr. indbygger eller 880 kg pr. husstand. Tallene for 1985 er forbundet med en større usikkerhed end tallene for 1995 og 1996. Hvis man tager udgangspunkt i, at tallene for 1985 ikke undervurderede husstandenes faktiske affaldsproduktion, så er der tale om en stigning på 154 kg. pr. indbygger eller 42%. Pr. husstand er stigningen procentuelt lidt mindre nemlig 31% eller 277 kg.

Imidlertid er det vigtigt at have for øje, at næsten 40% af stigningen pr. indbygger - nemlig 60 kg ud af de 154 kg - skyldes en øget mængde storskrald. En væsentlig del af denne stigning må ses i sammenhæng med husstandenes forøgede købekraft, hvilket har betydet anskaffelse af nye møbler, hårde hvidevarer m.v. og dermed et øget behov for at komme af med kasserede produkter. Samtidig er de kommunale ordninger for indsamling af storskrald netop blevet stærkt udbredt i den pågældende periode.

Det hollandske miljøministerium offentliggjorde i februar 1997 en undersøgelse over hustandenes affaldsproduktion, og hvor meget affald, der bliver indsamlet af kommunerne eller på vegne af kommunerne (Municipal waste) i en række europæiske lande. I tabel 14 er vist resultaterne af den hollandske undersøgelse.

Kilde: Tallene for DK er for 1995 (ISAG-indberetningen) og "Comparison of household waste figures for various countries in Europe", Det hollandske Miljøministerium, departementet for affald.

Undersøgelsen viser, at der i alle lande siden 1990 er en generel tendens til stigning i husstandenes affaldsproduktion. Derudover viser undersøgelsen, at Danmark for husholdninger har den største affaldsproduktion pr. indbygger efterfulgt af Tyskland, Belgien (Flandern) og Holland. Det høje tal for Danmark skyldes specielt den store mængde storskrald og haveaffald, der sammenlignet med andre lande bliver indsamlet.

Derimod har Danmark pr. indbygger en lav produktion af blandet dagrenovation og ligger på niveau med Holland og Belgien og noget under Frankrig, Sverige og Tyskland. Den lave mængde glas, der indsamles i Danmark, skal først og fremmest forklares med, at det danske returflaskesystem betyder, at flaskerne genbruges op til ca. 35 gange og derfor ikke indgår som affald. I andre lande er brugen af engangsflasker meget mere udbredt. Derudover er forklaringen, at ISAG-registreringen givet vis undervurderer mængden af indsamlet glas fra husstande til fordel for mængden stammende fra handel&kontor, jvf. afsnit 6.1.1.

Baggrunden for den hollandske undersøgelse er et ønske om at få et mere detaljeret billede af, hvad der ligger bag de tal for husstandenes affaldsproduktion, som OECD og Eurostat med jævne mellemrum offentliggør. OECD og Eurostat offentliggør alene det samlede tal for husstandenes affaldsproduktion og skelner ikke mellem de enkelte dele af affaldsproduktionen.

Selv om der selvfølgelig må tages forbehold overfor de forskelle, der er landene imellem med hensyn til registreringsmetode, så viser den hollandske undersøgelse, at velfungerende ordninger for storskrald og organisk affald har en stor betydning for den samlede registrerede affaldsproduktion fra husstandene.

For eksempel fremgår det af tabel 14, at der for Sverige og Norge ikke er angivet haveaffald og storskrald. Det betyder selvfølgelig ikke, at denne form for affald ikke produceres af husstandene i disse 2 lande, men at dette affald bortskaffes på anden måde og ikke registreres.

6.2 Affald fra institutioner, handel og kontor

Mængden af affald fra institutioner, handel og kontor udgjorde i 1996 854.000 tons. Sammensætningen af affaldet fra husstandene fordeler sig i 1996, som angivet i nedenstående figur.

Kilde: ISAG-indberetningen 1996. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" peger på klokken 12.

Det fremgår, at en forholdsmæssig stor andel af affaldet (20%) er papir og pap, der er frasorteret og separat indsamlet. Halvdelen af affaldsmængden er "diverse brændbart", som kan indeholde yderligere mængder af pap og papir, som ikke er frasorteret.

Affaldsmængden fra institutioner, handel og kontor er næsten uændret nemlig 854.000 tons i 1996 i forhold til 834.000 tons i 1995.

Kilde: ISAG-indberetningerne for 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Behandlingsmæssigt er der fra 1995 til 1996 ikke sket nogen ændringer af betydning for affald stammende fra institutioner, handel og kontor. Det betyder, at der er et stykke vej tilbage, før deponeringen og genanvendelsen fra disse kilder har nået det i handlingsplanen fastsatte mål på hhv. 0% deponering og 60% genanvendelse.

6.3 Affald fra industrien

Fremstillingsvirksomhedernes affaldsproduktion var i 1996 på 2.632.000 tons. Jern og metal, diverse brændbart, diverse ikke-brændbart og roejord udgør de største enkeltfraktioner, som det fremgår af figur 14.

Kilde: ISAG-indberetningerne for 1994, 1995 og 1996, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere.

Mængden af industriaffald er fra 1995 til 1996 netto steget 59.000 tons. Stigningen skyldes først og fremmest, at mængden af roejord fra sukkerindustrien er øget med ca. 100.000 tons fra 215.000 tons i 1995 til 315.000 tons i 1996. Baggrunden for den øgede affaldsmængde fra optagningen af sukkerroer er, at den er sket under fugtigere forhold.

Kilde: ISAG-indberetningerne for 1994, 1995 og 1996, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Danisco samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" peger på klokken 12.

Roejord deponeres. Det får også betydning for den samlede mængde af affald fra industrien, der deponeres. Denne mængde er øget med 43.000 tons fra 779.000 tons i 1995 til 822.000 tons i 1996. Det vil sige, at den øvrige industris mængde af affald til deponering ville være faldet med knap 60.000 tons, hvis mængden af roejord havde været uændret. Uanset betydningen af roejord, er der dog et godt stykke igen, før industrien har nået handlingsplanens mål om 10% deponering år 2000.

Industriens genanvendelse er på 53% og dermed på et niveau, der ligger indenfor måltallet for år 2000 på 50-60%.

6.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Mængden af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter udgjorde i

1996 i alt 3.086.000 tons. Bygge- og anlægsaffaldet består især af beton, asfalt, andet bygge- og anlægsaffald samt jord og sten, som det fremgår af figur 16.

Kilde: ISAG-indberetningen 1996. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" peger på klokken 12.

I forhold til 1995 er mængden af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter steget i 1996 med 527.000 tons. Genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald er fortsat meget høj nemlig 89%, som det fremgår af figur 17.

Den store brutto stigning i mængden af bygge- og anlægsaffald er for ca. 210.000 tons ikke reel, idet denne mængde burde have været indberettet i de foregående år, men først er medtaget i 1996. Endvidere har en enkelt virksomhed indberettet af have oparbejdet 70.000 tons mere bygge- og anlægsaffald i 1996 i forhold til 1995. Derudover er stigningen indenfor bygge- og anlæg først og fremmest koncentreret om oparbejdning af beton, hvor der har været en stigning i 1996 på 457.000 tons.

Kilde: ISAG-indberetningerne for 1994,1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

En stor del af bygge- og anlægsaffaldet oparbejdes ved hjælp af mobile nedknusningsanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige rekvirenter. I visse tilfælde indberetter både ejerne af nedknusningsanlægget og rekvirenten. Miljøstyrelsen har i samarbejde med indberetterne af bygge- og anlægsaffald forsøgt at kvalitetssikre indberetningerne, således at der ikke foretages dobbeltregistrering. Miljøstyrelsen vurderer, at der i indberetningen for 1996 kan være tale om en vis dobbeltindberetning, men det ændrer ikke ved hovedtendensen, at der i 1996 er sket en væsentlig stigning i mængden af bygge- og anlægsaffald. Den øgede mængde stemmer også overens med, at der i 1996 har været stor aktivitet i bygge- og anlægsbranchen.

På trods af stigningen i bygge- og anlægsaffaldet er måltallene for år 2000 med 85% genanvendelse mere end opfyldt. Tallene for 1996 bekræfter den udvikling, som allerede i 1993, 1994 og 1995 kunne konstateres i forbindelse med ISAG-indberetningen.

6.5 Restprodukter fra kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker varierer en del fra år til år. Restprodukterne består af slagger, flyveaske, gips, TASP og svovlsyre. Produktionen af restprodukter var i 1996 særlig stor på grund af, at Danmark havde en stor eksport af elektricitet til Sverige og Norge.

Det fremgår af figur 12, at der i 1996 har været en genanvendelse på 70% af restprodukter fra kulfyrede kraftværker svarende til 1.629.000 tons. Heraf er 172.000 blev eksporteret til udlandet til nyttiggørelse. Endvidere fremgår det, at der har været en stor stigning i mængden af restprodukter til deponering fra netto 135.000 tons i 1995 til 703.000 tons i 1996.

Kilde: Indberetninger fra Elsam og Elkraft 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

I tabel 15 er vist, hvorledes restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker bliver genanvendt. Det fremgår af tabellen, at knap 60% af restprodukterne indgår som genanvendelige materialer i forbindelse med industriel produktion.

Den resterende del af restprodukterne nyttiggøres. Enten i henhold til bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 6. december 1983. Det vil sige, at restprodukterne anvendes i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i form af fyldmateriale under bygninger, veje og pladser, opfyldning af ledningsgrave eller som kerne i støjvolde og lignende. Eller i form af fyldmateriale, der har krævet en kapitel-5 godkendelse. Typisk er der tale om anvendelse til landindvinding f.eks. havneopfyldning eller opbygning af kulpladsvold.

Kilde. Indberetninger fra Elsam og Elkraft.

6.6 Slam fra kommunale rensningsanlæg

Figur 19 viser slam fra kommunale rensningsanlæg. Opgørelsen indeholder alene slam og ikke sand og ristestof.

 Kilde: ISAG-indberetningerne 1994, 1995 og 1996, amtskommunernes indberetninger i 1994 og 1995 til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord, mv., slamforbrændingsanlægs indberetninger 1994 og 1995, Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97. Bemærk at tallene for 1996 med hensyn til slam til genanvendelse og forbrænding bygger på 1995-data. Tørstofprocenten for slam til genanvendelse er 12,6%. Endvidere er alene medtaget slam og ikke sand og ristestof fra rensningsanlæg.

Mængden af slam er opgjort i vådvægt til 1.175.000 tons. Det kan konstateres, at mængden af slam til deponering er steget med 12.000 tons fra 1995 til 1996. Stigningen må vurderes som særdeles begrænset i betragtning af, at der i det forløbne år har været flere tilkendegivelser om, at landmændene i et mindre omfang end hidtil ville tage imod slam fra kommunale rensningsanlæg.

I "Affaldsstatistik-1995", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 134, 1996 er mængden af vådslam for 1994 og 1995 ca. 300.000 tons mindre end opgørelsen i figur 19. Det skyldes, at den tørstofmængde, der blev anvendt til at omregne til vådvægt efterfølgende har vist sig at være for høj. I stedet for en tørstofmængde på 16,4 % er der i de nye tal anvendt en tørstofmængde på 12,6 %, hvilket betyder en større vådslammængde. Baggrunden for ændringen af tørstofprocenten er, at oplysningerne til Miljøstyrelsen for 1995 er langt mere fyldestgørende, idet oplysningerne om slam er baseret på indberetningsskemaer fra ca. 1.500 kommunale rensningsanlæg, mens indberetningen for 1994 var baseret på ca. 500 anlæg og resten beregnet teoretisk.

6.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg er ikke medregnet i de hidtil viste tabeller for samlet affaldsproduktion og behandlingsform, idet affaldet i så fald tælles med 2 gange.

Figur 20 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter), samt hvilken behandling disse restprodukter har fået. Tallene for 1994,1995 og 1996 er udtryk for hvilken behandling, restprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg har fået og må ikke forveksles med den producerede mængde.

Kilde: ISAG-indberetningerne 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

I tabel 16 er de fraførte mængder for 1994,1995 og 1996 yderligere specificeret. Den øgede mængde af affald, der forbrændes, vil give sig udslag i stigende fraførte mængder fra affaldsforbrændingsanlæg. Stigningen i fraførte mængder mellem 1994 og 1995 på 120.000 tons er dog ikke udtryk for en tilsvarende stigning i mængden af forbrændt affald. Derimod er denne stigning først og fremmest udtryk for, at affaldsforbrændingsanlæggene ofte afhænder restprodukterne i større partier afhængig af afsætningsmulighederne.

Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG-indberetningerne for 1994, 1995 og 1996 og registreringer i henhold til EUŽs transportforordning.

7.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede affaldsforbrændingskapacitet var i 1993 2.329.000 tons, fordelt på 31 anlæg. Der er i starten af 90'erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover. Med forbudet pr. 1. januar 1997 mod at deponere brændbart affald må der forventes et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke-genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

Kilde: Rambøll & Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald,, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen okt. 1990; Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til forbrænding 1993 og 2000. (1) Beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7.000 driftstimer pr. år. (2) Fjernvarmekapaciteten kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven.

7.2 Deponeringsanlæg

Den samlede restkapacitet på lossepladserne var i 1994 24,7 mio. tons fordelt på 64 lossepladser. Restkapaciteten på fyldpladserne var i 1994 6,4 mio. tons fordelt på 49 fyldpladser. Restkapaciteten på specialdepoter beliggende separat var i 1994 6,2 mio. tons fordelt på 63 pladser.

Ved losseplads forstås en deponeringsplads for affald, som straks eller senere frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft. Ved fyldplads forstås en deponeringsplads for affald, som ikke eller i meget ringe omfang frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft. Ved specialdepot forstås en losseplads for en enkelt eller et begrænset antal affaldstyper med kendt sammensætning.

Som følge af det nævnte stop for deponering af forbrændingsegnet affald, i kombination med en forhøjet og yderligere differentieret affaldsafgift, forventes et stærkt aftagende behov for deponering af affald. Der forventes derfor ikke på landsplan at være behov for en voldsom udbygning af lossepladskapaciteten fremover.

Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992 , Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33 Deponeringsanlæg i Danmark og egne beregninger.

Affaldsstatistik 1996

Tabel 1. Affald i Danmark i 1995 og 1996 fordelt på affaldstype og behandlingsform angivet i tons og i %.

Kilde: ISAG-indberetningerne 1995 og 1996, Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere , Elsam, Elkraft og indberet-

ninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning pe5 landbrugsjord mv.(alene 1995-tal) og afbrænding af slam pe5 slamforbrændingsanlæg (alene 1995-tal). De i tabellen angivne mængder er de fra pri-

mære kilder tilførte mængder af en bestemt affaldstype f.eks. dagrenovation, uanset om kilden er f.eks. husholdninger eller handel&kontor.

Tabel 2. Affaldsproduktion i Danmark i 1994, 1995, 1996 og år 2000 fordelt på kilde og behandlingsform. Angivet i 1000 tons og i %.

Kilde: ISAG-indberetningerne 1994, 1995 og 1996, Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandleres indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding af slam på affaldsforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal). Affaldsmængden fra rensningsanlæg er inkl. sand og ristestof og er derfor lidt større end angivet i figur 13, hvor alene slam indgår.

Container/omlastestation

ISAG indeholder den erhvervsmæssige kilde "container/omlastestationer". Derved bliver affald fra f.eks. husholdninger, der går via omlastestation, ikke registreret som affald fra "husholdninger".

Kilden "container/omlastestation" er derfor fordelt på de egentlige kilder. Denne fordeling er selvsagt sket ud fra skøn.

- Alt dagrenovation fra "container/omlastestation" bliver til dagrenovation fra kilden "husholdninger".

- Alt storskrald bortset fra fraktionerne "papir&pap" og "flasker&glas" fra "container/omlastestation" bliver til storskrald fra kilden "husholdninger".

- Alt storskrald omfattende fraktionerne "papir&pap" og "flasker&glas" bliver ændret til affaldstypen "dagrenovation" og flyttet fra kilden "container/omlastestation" til kilden "husholdninger".

- Alt haveaffald fra "container/omlastestation" bliver til haveaffald fra kilden "husholdninger".

- Alt erhvervsaffald fra "container/omlastestation" bortset fra fraktionerne "beton", "tegl", "andet bygge- & anlægsaffald", "asfalt", "træ" og "asbest" bliver til erhvervsaffald fra kilden "institutioner", "handel&kontor".

- Alt erhvervsaffald fra "container/omlastestationer" omfattende fraktionerne "beton", "tegl", "andet bygge- & anlægsaffald", "asfalt", "træ" og "asbest" bliver til erhvervsaffald fra kilden "bygge- & anlæg".

- Alt miljøfarligt affald fra "container/omlastestation" bliver til miljøfarligt affald fra kilden "husholdninger".

- Alt affald af typen " behandlingsrester " og "ikke oplyst" fra "container/omlastestationer" bliver flyttet til en ny kilde "andet".

Storskrald

- Alt affald af typen "storskrald" fra kilderne "institutioner", "handel&kontor", "fremstillingsvirksomhed" og "bygge- og anlæg" ændres til affaldstypen "erhvervsaffald" men kommende fra de samme kilder.

Jern og metal

- Indberetningen til ISAG af jern og metal er i henhold til affaldsbekendtgørelsen virksomheder, herunder smelteværker, der ved omsmeltning oparbejder indsamlet og kildesorteret jern og metal. Skrothandlere, der indsamler jern og metal, er imidlertid ikke indberetningspligtige til ISAG, men skal alene føre register i henhold til ISAG-bestemmelserne.

- Oplysninger fra skrothandlere får Miljøstyrelsen derimod direkte fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Denne mængde af jern- og metalskrot er i affaldsstatistikken blevet tillagt den erhvervsmæssige kilde "fremstillingsvirksomhed".

- Uniscrap A/S har imidlertid frivilligt foretaget indberetning for indsamlet jern- og metaskrot med angivelse af bl.a geografisk kilde. Den af Uniscrap A/S samlede modtagne mængde fra primære kilder udgør godt 300.000 tons..Miljøstyrelsen har vurderet, at disse oplysningerne vil være en væsentlig forbedring af de udskrifter, som Miljøstyrelsen sender til landets kommuner over affaldsproduktionen.

- Miljøstyrelsen har derfor medtaget indberetningen fra Uniscrap A/S i databasen, og har samtidig for at undgå dobbeltregistrering foretaget korrektioner hos de smelteværker inklusiv Stålvalseværket, der modtager jern- og metalskrot fra Uniscrap A/S.

- Uniscrap A/S har i sin indberetning oplyst, at det modtagne jern- og metalskrot stammer fra en række erhvervsmæssige kilder hovedsagelig fremstillingsvirksomhed. En ikke uvæsentlig del stammer imidlertid fra mindre jern- og metalkrejlere, som er angivet med den erhvervsmæssige kilde handel og kontor. For at få sammenlignelighed i indberetningen fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere er denne mængde omklassificeret til den erhvervsmæssige kilde "fremstillingsvirksomhed".

Oparbejdning

Olie-/kemikalieaffald

Papir og pap (Papirfabrikker)

(Sortering, hvor den modtagne mængde er større end 350 tons)

Flasker og glas (oparbejdning/skylning)

Plast (hvor den modtagne mængde er større end 350 tons)

Madspild / andet organisk (bioforgasning, kompostering, dyrefoderproduktion)

Grene, blade, græs m.v. (Kompostering/træflisning)

Jern og metal (Støberier)

Autogummi (Regummieringsvirksomheder eller gummipulverfabrikker)