Indholdsfortegnelse1 Optag og transport af stoffer i planter 3 Planteoptagsforsøg i væksthus 4. Gennemførte væksthusforsøg 5 Resultater af væksthusforsøg 6 Modelberegninger ForordDer er i et litteraturbaseret udredningsarbejde udført for Miljøstyrelsen (Kristensen et al., 1996) identificeret en række stoffer, hvis egenskaber og forekomst i spildevandsslam og andre affaldsprodukter kan give risiko for optag i planter i målelige mængder. Miljøstyrelsen har i forlængelse heraf igangsat en undersøgelse af planteoptag af miljøfremmede, organiske stoffer fra slam, som er udført i et samarbejde mellem VKI og Forskningscenter Risø (RISØ). De af Kristensen et al. (1996) identificerede stoffer omfatter phthalater (særligt di(2-ethylhexyl)phthalat, DEHP), lineære alkylbenzensulfonater (LAS), nonylphenoler og deres ethoxylater, samt visse lavmolekylære PAH-forbindelser (naphthalen, methylnaphthalener, acenaphthen, fluoren og phenanthren). Den her gennemførte undersøgelse er begrænset til stofferne DEHP og LAS. Formålet med undersøgelsen har været:
Undersøgelsen omfatter således udelukkende kvantificering af optag af stofferne i planter, mens risikovurdering, baseret på humantoksikologiske vurderinger, eller vurdering af andre mulige eksponeringsveje for de undersøgte stoffer ikke indgår. Undersøgelsen er finansieret af Miljøstyrelsen, og arbejdet har været fulgt af en følgegruppe bestående af: Bettina Jensen, Miljøstyrelsen (formand indtil marts 1998) VKI, december 1998
ResumeOptag i byg- og gulerodsplanter af stofferne di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP, et blødgøringsmiddel fra plast) samt lineære alkylbenzensulfonater (LAS, en type sulfosæbe) fra spildevandsslam er undersøgt i væksthusforsøg, og anvendeligheden af tre matematiske modeller til beskrivelse af optag af stofferne i planter er vurderet. Der er etableret metoder til gennemførelse af kontrollerede forsøg i væksthus med optag af miljøfremmede stoffer (DEHP og LAS) i unge bygplanter og gulerødder fra jord/slam blandinger. I metoderne indgår bestemmelse af stoffernes nedbrydning og restkoncentrationer, samt tilvejebringelse af de parametre for vækstbetingelser, udbytter og udbyttekvalitet, der er nødvendige i modellering af planteoptag af miljøfremmede stoffer. Planterne blev dyrket i markjord, der var tilsat spildevandsslam i forskellige blandingsforhold svarende til slamdoseringer fra 0,4 til 90 t/ha (slam tørstof) eller 1/15 - 15 gange en "realistisk højeste" dosering ved udbringning af slam på landbrugsjord. Herved opnåedes koncentrationer af LAS og DEHP på op til henholdsvis ca. 230 og 9 mg/kg tørstof jord/slamblanding. Gulerødder blev dyrket til høst (12 uger), mens bygplanter blev anvendt til vurdering af optag i unge planter (efter 3 uger). Endvidere blev der gennemført forsøg med bygplanter, hvor slammet blev blandet i jorden som klumper og forsøg, hvor de rene stoffer blev tilsat jorden umiddelbart før såning (spiking). Indhold af LAS og DEHP i prøver af jord/slamblandinger samt planter blev målt ved specifikke kemiske analyser. De matematiske modeller, der blev anvendt, omfattede dels de beregninger, der er foreslået anvendt i EUs Technical Guidance Document (TGD) (EU, 1996) i forbindelse med vurderinger af det humane indtag af organiske stoffer via føde. Disse omfatter en model, der er en simplificering af en mere kompliceret model (PlantX), hvor kun koncentrationen i bladene estimeres ved modellen. I EUs TGD beskrives derudover en estimering af koncentrationen i rødderne ud fra en antagelse om ligevægt mellem stoffet i jordens porevand og stof optaget i rødderne. Desuden anvendtes den mere komplicerede PlantX-model (Trapp, 1995) samt en model, der er udviklet i USA (Paterson et al., 1994, Hung & Mackay, 1998). Der blev fundet LAS i bygplanter og DEHP blev fundet i bygplanter, i gulerødder og i gulerodstoppe. De målte LAS koncentrationer i planterne var meget lave og nær detektionsgrænsen. Der kunne generelt ikke observeres en sammenhæng mellem det målte indhold af LAS i planterne og indholdet i jord/slamblandingerne. Den eneste undtagelse herfra var en højere koncentration af LAS i bygrødder ved de højeste slamkoncentrationer. Noget tilsvarende gjorde sig gældende for DEHP-indholdet i både rødder og overjordiske plantedele. Koncentrationen af DEHP var højest i gulerodsskræl, men den var ikke med sikkerhed korreleret til koncentrationen i jord/slamblandingerne. Det kan ikke udelukkes, at de målte mængder af LAS i prøver af bygrødder og af DEHP i gulerodsskræl (og kerne) stammer fra slamrester, der trods omhyggelig afrensning er vedhæftet prøverne. I blade og stængler af byg lå DEHP-indholdet lige over detektionsgrænsen i prøver fra alle jord/slamblandinger, mens indholdet i gulerodstop lå højere, og værdierne var meget svingende uden nogen korrelation til DEHP-koncentrationen i jorden. Det anses derfor for sandsynligt, at det fundne DEHP stammer fra atmos-færisk deposition. Der kunne ikke ses tegn på transport af DEHP fra rødder til de overjordiske plantedele. Under dyrkningsforsøgene blev LAS nedbrudt delvist i jord/slamblandingerne, men der var betydelige restkoncentrationer i de højeste slamdoseringer ved forsøgenes afslutning. DEHP (halveringstid i jord = ca. 50 dage) blev nedbrudt i ringere grad end LAS (halveringstid i jord = ca. 15 dage). Når optag af LAS og DEHP ikke kunne påvises, skyldes det derfor ikke, at stofferne var nedbrudt. Det kan derimod skyldes, at de målte stoffer i jorden ved forsøgenes afslutning ikke var tilgængelige for planterne. De stoffer, der under forsøgene blev frigjort fra slammet, kan i vid udstrækning være blevet nedbrudt efterhånden, som de blev frigjort. For såvel LAS som for DEHP var nedbrydningen af stofferne mest effektiv, når de var tilsat som spiking uden slamtilsætning, samt når der groede planter i jord/slamblandingerne. For LAS kunne der konstateres en mindre effektiv nedbrydning, når slammet var tilsat som klumper, sammenlignet med den ellers anvendte tilsætning af findelt slam. Samlet kan det konkluderes, at med slamdoseringer op til, hvad der svarer til 15 gange den "realistisk højeste" dosering, blev der ikke optaget LAS til koncentrationer over 1 mg/kg (total LAS i plantetørstof) i unge bygplanter og i gulerodsplanter, mens der muligvis skete adsorption til/optag i bygplanters rødder (op til 20 mg/kg (total LAS i plantetørstof)). DEHP blev ikke optaget til koncentrationer over 1 mg/kg (DEHP i plantetørstof) i unge bygplanter, ikke til koncentrationer over 10 mg/kg i gulerodsplanter, og adsorberedes/optoges kun begrænset til/i bygplanters rødder. Samtlige modeller forudsagde for høje koncentrationer af LAS i både rødder og overjordiske plantedele. Modellerne beregnede en for lav koncentrationen af DEHP i rødderne. Det skal dog i denne sammenhæng fremhæves, at beregningerne er meget følsomme overfor den anvendte værdi for fordelingskoefficienten af stoffet i jord-slam systemet, og denne fordeling blev ikke målt i nærværende projekt. Koncentrationen af DEHP i blade underestimeredes ved beregninger, der ikke omfattede optag af stof fra luften, hvorimod beregninger med de tre egentlige modeller støttede antagelsen om, at det i bladene fundne DEHP stammede fra atmosfæren. PlantX og Paterson & Mackays modeller gav sammenlignelige resultater. Resultaterne af forsøgene og de gennemførte modelberegninger viser, at hvis modellernes forudsigelser skal forbedres, er der behov for, at stoffernes biotilgængelighed i jord, slam og/eller jord/slamblandinger undersøges separat, og at hastigheden af bionedbrydningen sættes i relation til hastigheden af frigørelse af stofferne fra slampartikler. Endvidere er der behov for laboratorieforsøg til fastlæggelse af parametre, der er karakteristiske for planterne, nemlig hvor meget stof, der faktisk kan passere endodermis og blive optaget i ledningsvævet, hvorvidt eventuelt optaget stof metaboliseres i planterne, og i hvor høj grad stofferne sorberes i rodens ydre lag.
SummaryThe uptake in barley and carrot of the substances di(2-ethylhexyl)phthalate (DEHP) and linear alkylbenzenesulfonates (LAS) from sewage sludge was investigated in greenhouse experiments. The applicability of three mathematical models for estimating uptake of the substances in plants was evaluated. Methods for conducting controlled greenhouse experiments with uptake of xenobiotics (DEHP and LAS) in young barley plants and carrots from sludge/soil mixtures have been established. The methods comprise measurements of the degradation of the substances and remaining concentrations as well as parameters regarding growth, yield and plant characteristics, which are necessary for modelling the uptake in plants of xenobiotics in plants. The plants were grown in field soil, which was mixed uniformly with sewage sludge in varying proportions equivalent to dosages of sewage sludge of 0.4 to 90 t/ha (sludge dry weight) or 1/15 - 15 times the maximum allowed dosing of sewage sludge on agricultural soil in Denmark. The concentrations of LAS and DEHP achieved were up to approximately 230 and 9 mg/kg dry weight soil/sludge mixture, respectively. Carrots were grown to harvest (12 weeks), while barley plants were used for examining the uptake and translocation of the substances in young plants (after three weeks). Furthermore, experiments with barley plants were conducted in which the sludge was layered into the soil as clumps and experiments in which the uncontaminated soil was spiked with the pure substances before sowing. The concentrations of LAS and DEHP in soil and plant samples were measured by specific chemical analysis. The mathematical models used, comprised the calculations recom-mended in the EU Technical Guidance Document (TGD) (EU, 1996) for assessment of human exposure to organic substances via food. These comprise a model (a simple version of the more complicated PlantX model) by which only the concentration in leaves is estimated. In the TGD, calculations are also included for estimating the concentration in roots, which are based on the assumption that there is equilibrium between the substance in the pore water of the soil and the plant tissue. Furthermore, the more complicated PlantX model (Trapp, 1995) and a model, developed in the USA (Paterson et al., 1994, Hung & Mackay, 1998), were used. LAS were found in barley plants and DEHP was found in barley plants as well as in carrots and carrot top. In general, the content of LAS found in the plants could not be related to the concentrations in the soil/sludge mixtures and the concentrations measured were very low and close to the detection limit. The only exception from this was elevated concentrations of LAS in barley roots at the highest sludge concentrations. Similar results were obtained for the content of DEHP in roots and stems/leaves. The concentrations in carrot leaves and roots were considerably above the detection limit. The concentrations of DEHP were highest in peel of the carrots but were not related to the concentrations in the soil/sludge mixtures. In spite of careful cleaning of all root samples before measurements, it cannot be excluded that the measured LAS and DEHP originate from single sludge particles remaining adhered to the root samples. In leaves/stems of barley, the DEHP content was just above the detection limit in all samples, while the content in carrot leaves was higher. The concentrations were varying independently of the DEHP concentrations in the soil/sludge mixtures. The origin of the DEHP measured in stems/leaves is therefore considered to be atmospheric deposition. No indication of a translocation of DEHP from roots to leaves could be found. During the growth period, LAS were partly degraded in the soil/sludge mixtures but at the end of the experiments, considerable amounts were still found in samples from the highest sludge dosages. The degradation of DEHP, having a half-life in soil of approx. 50 days, was lower than that of LAS having a half-life in soil of approx. 15 days. Thus, the lack of measurable uptake of the two substances in plants was not due to degradation of the substances in the soil. However, the bioavailability of the substances measured in the soil at the end of the experiments may have been reduced and it is possible that the substances were degraded at a rate comparable to the release rate from the sludge during the experiment. Both substances were degraded more rapidly in spiked soil than when added in sewage sludge, and degradation proceeded faster in the presence of plants than in soil without plants. When sludge was administered as clumps, degradation of LAS was slower than in pots with the usual uniform mixture of sludge and soil. In summary, it can be concluded that after administration of sludge dosages equivalent to 15 times the maximum allowed dosage in Danish agriculture, LAS is not translocated to plant shoots at concentrations above 1 mg/kg (total LAS in plant dry weight) in young barley and in carrot plants, while there is a possibility of adsorption to/uptake in the roots of barley plants (up to 20 mg/kg (total LAS in plant dry weight)). DEHP is not translocated to shoots of young barley plants at concentrations above 1 mg/kg (DEHP in plant dry weight), not to concentrations above 10 mg/kg in carrot plants and the adsorption to/uptake in barley roots is limited. All the models overestimated the concentration of LAS in roots as well as in shoots/leaves. The concentration of DEHP was underestimated by the models. It should however be mentioned that the models are highly sensitive to the applied values for the sludge-soil-water partitioning coefficient, which was not measured in the present project. The concentration of DEHP in leaves was underestimated by calculations not considering uptake from the air, whereas calculations with the three mathematical models supported the theory that the DEHP found in leaves was due to uptake from the atmosphere. PlantX and Patersons & Mackays model gave comparable results. The results of the experiments and the model calculations show that in order to improve the predictive power of the models, there is a need for separate studies of the bioavailability of the substances in soil, e.g. the sorption of the substances to sludge and to soil and soil/sludge mixtures as well as studies regarding the correlation between the rate of biodegradation and the rate of release of the substances from the sludge particles. Furthermore, there is a need for laboratory experiments to investigate parameters, characteristic of the plants; like, how much substance is actually penetrating the endodermis to reach the vascular tissues, whether substances that are taken up are metabolised in the plants and to which degree the substances are adsorbed to the outer layers of the roots.
1. Optag og transport af stoffer i planterOptagsveje Der er flere måder, terrestriske planter kan optage miljøfremmede stoffer på. Der kan ske optag fra forurenet jord via rødderne eller optag fra luften igennem bladene. Planterne består i princippet af rødder, stængler, blade og frugter/blomster. Kemiske stoffer, der er optaget i planten, vil blive fordelt i de enkelte plantedele. Fordelingen bestemmes af plantedelenes sammensætning (vand, lipid, kulhydrater etc.) samt af transporthastighederne imellem de enkelte plantedele. Optag via rødder Optag via rødderne kan i princippet ske på følgende måder:
Røddernes funktion er dels at fæstne planten til jorden og - hvad der er mere væsentligt her - at suge vand og næringssalte op fra jorden. Stoffer, der er opløst i jordvandet, kan herved blive transporteret ind i rødderne. Aktiv optag af næringsstoffer (kationiske), f.eks. kalium, er påvist men for de fleste andre stoffer er der ikke fundet noget belæg for antagelse om aktivt optag. I figur 1.1 er et tværsnitsbillede af en rod vist. Det er her angivet, hvorledes vand og opløste stoffer kan transporteres fra jorden og ind i planten.
Figur 1.1 Transport af vand og stoffer fra jorden og gennem rødderne. Fra Trapp (1995). Det bør bemærkes at pilene på figuren kan være lidt misvisende, idet transporten også kan foregå i de kapilære rum mellem cellerne. Passage af endodermis Vand og de stoffer, der er opløst i vandet, kan optages gennem rodhårene som vist på figuren, eller de kan bevæge sig frit fra jorden ind i rødderne i det kapilære rum imellem cortexcellerne. Ved endodermis stoppes vandets og stoffernes transport af den såkaldte "kaspariske stribe", der er en barriere bestående af et vokslignende materiale. Ved endodermis, skal vand og de opløste stoffer på grund af denne barriere - passere mindst en celle for at komme ind i plantens ledningssystem. Cellemembraner er semipermeable, og der er således forskel på, hvor let de enkelte stoffer kan passere. Da cellemembraner er meget lipidholdige, vil mange fedtopløselige stoffer kunne diffundere igennem dem, men også andre forhold er bestemmende for permeabiliteten. Det er således fundet, at permeabiliteten igennem en sådan membran øges ved faldende pH for svage syrer, hvilket indikerer, at neutrale stoffer passerer nemmere igennem end anioniske stoffer. Bromilow & Chamberlain (1995) refererer således til nogle beregninger af forholdet mellem permeabiliteten for en syre på udissocieret form og permeabiliteten for syren på anionisk form henover en membran. Dette forhold blev fundet at variere mellem 180 og 4× 105, hvor den højeste værdi var for stoffer med en logKOW på ca. 2. Transport i xylem Xylemet (vedvævet), der består af døde celler, er ledningssystem for vandtransporten fra rødderne op til bladene (transpirationsstrømmen). Det befinder sig i den centrale del af urteagtige planter. Vand og stoffer, der befinder sig her, bliver transporteret op til bladene. Afhængigt af transportbetingelserne og plantens anatomi kan vandet strømme med en hastighed på op til 150 m/time. Diffusion Stoffer kan endvidere diffundere gennem jordens og plantens luftfaser (især flygtige stoffer) og vandfaser (især de vandopløselige stoffer). Den videre transport fra røddernes overflade ind til xylemet er afhængig af stoffernes muligheder for at passere de semipermeable membraner i endodermis. For meget lipofile stoffer kan en akkumulation omkring den kaspariske stribe forventes, mens videre transport med transpirationsstrømmen til de øvrige plantedele må forventes at være meget begrænset. Optag via blade Endelig kan stoffer optages og udskilles via plantens blade. Planternes blade spiller en stor rolle, idet de sørger for optag af luftens kuldioxid samt afgivelse af vand og ilt fra planten. Endvidere kan en udveksling af organiske stoffer mellem luften og bladene foregå. Bladene har typisk på ydersiden et lag (epidermis), der nedsætter fordampningen (transpirationen). Dette lag har en kompliceret struktur. Det består af et pektinlag, der binder kutin til cellevæggene, samt et vokslag. Voksen er en kompleks blanding af langkædede kulbrinter, alkoholer, ketoner, estere og fedtsyrer samt fede hydroxysyrer. Bladenes overfladelag på oversiden er forskellig fra epidermis på undersiden. Huller eller porer i dette overfladelag (stomata) befinder sig sædvanligvis i stort antal på undersiden af bladene og muliggør gasudveksling med luften. Herigennem sker bl.a. transpiration af vand og ilt samt optag af kuldioxid, og stoffer fra luften (bl.a. organiske) kan trænge ind i bladene. Stomata er lukket i tilfælde af vandmangel og om natten. Transport af stoffer fra luften og ind i bladene kan altså ske igennem stomata samt ved diffusion igennem bladenes overfladelag. Den relative betydning af de to transportveje er stærkt betinget af overfladelagets permeabilitet, der varierer fra plante til plante. Transport fra bladene via phloem Det assimilerede stof, der produceres i bladene, samt eventuelt optagne stoffer transporteres til de øvrige, voksende dele af planten (f.eks. rødder og frugter) via phloemet (sivævet), der går ud til alle plantedele. Phloemet består af levende celler (symplast) og det befinder sig ligesom xylemet i den centrale del af urteagtige planter. Vandstrømmen i phloemet er 10-100 gange mindre end i xylemet. Metabolisering Stoffer, der er optaget i planterne, kan blive omsat (metaboliseret) og evt. nedbrudt. En måde at studere stofomsætning på er ved de såkaldte "standardiserede cellekultur metabolisme tests". Suspenderede kulturer af f.eks. soyabønne- eller hvedeceller benyttes til at studere omsætning af 14C-mærkede stoffer i en inkubationsperiode på 48 timer. Sådanne studier har vist, at i soyabønneceller blev ca. 27% af DEHP metaboliseret og i hvedeceller blev 29-32% metaboliseret (Komob a et al., 1995). Stoffet blev ikke mineraliseret (nedbrudt til CO2 og H2O) men omsat til andre stoffer, der stort set alle var polære (vandopløselige). I et tysk arbejde (Frigge 1989), hvor der blev anvendt 14C-mærket LAS, blev 14C detekteret i planterne, men hvorvidt det hidrører fra optag af metabolitter af LAS i jorden, eller at LAS er optaget i planten og delvist metaboliseret der, kan ikke afgøres. Det forventes dog, at LAS, hvis det optages, kan metaboliseres i et vist omfang i planter. Fotolyse Fotolytisk nedbrydning af stoffer, som kan undergå denne proces, vil i et vist omfang blive fremmet for de stoffer, der afsættes på bladene, idet bladene altid drejer mod sollyset, så fotosyntesen fremmes. Fortynding Ved plantens vækst vil der ske en fortynding af stofferne, dvs. koncentrationen bliver lavere.
2. UndersøgelsesprogramI undersøgelserne dyrkedes planter i markjord, der var tilsat spildevandsslam i forskellige blandingsforhold. Forekomst af udvalgte miljøfremmede stoffer i jord, jord/slamblandinger og plantemateriale blev målt ved specifikke kemiske analyser. Undersøgelsens omfang De samlede undersøgelser omfattede forsøg med planteoptag fra én type slam, én jordtype og for to organiske stoffer/stofgrupper: di-(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP, et blødgøringsmiddel fra plast) og lineære alkylbenzen sulfonater (LAS, en type sulfosæbe). Indledningsvis blev optag i unge bygplanter af stofferne fra slambehandlet jord undersøgt, efterfulgt af undersøgelser af optag og fordeling i høstmodne gulerødder, samt forsøg med optag i unge planter af byg af DEHP og LAS tilsat jorden ved spiking (tilsætning af en opløsning af de rene stoffer). Omsætning i jorden af de miljøfremmede stoffer fra det tilsatte spildevandsslam blev undersøgt ved analyser for LAS og DEHP, samt ved GC-MS baseret multikomponent screening for organiske stoffer i slam, jord og udvalgte jord/slam blandinger. Med henblik på anvendelse i modelkørsler blev der tillige foretaget monitering af vækstparametre, samt måling af udbytter og udbyttekvalitetsparametre.
3. Planteoptagsforsøg i væksthus3.1 Karakterisering og håndtering af forsøgsjord Udvikling af metodik for væksthusforsøg Der er gennemført udvikling af metodik for væksthusforsøg til test for planteoptag af miljøfremmede stoffer fra spildevandsslam. Herunder er kritiske betingelser - som betydningen af homogenisering af jord/slamblandinger, vandingsforhold og andre vækstbetingelser identificeret. 3.1 Karakterisering og håndtering af forsøgsjord Til forsøgene valgtes en grovsandet jord (JB1) fra Jyndevad Forsøgsstation (Statens JordbrugsForskning), som blev udtaget fra pløjelaget (0-20 cm). Udvalgte karakteristika er vist i tabel 3.1. Jorden er hentet på Forsøgsstationens arealer for systemforskning, der er dyrket uden brug af pesticider og handelsgødning siden 1987. Der blev hentet jord til forsøgene ad 2 gange. I 1996 havde jorden været opbevaret på Højbakkegård i Tåstrup (forsøgsgård for Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole) under halvtag i cirka ½ år, mens jorden til forsøgene i 1998 blev opbevaret cirka 2 måneder på RISØ beskyttet imod nedbør og støv ved en afdækning med træplader. Jorden blev på RISØ lufttørret, homogeniseret og sigtet gennem en 5 mm sigte, hvorefter der blev tilsat næringssalte (N, P og K). Tabel 3.1 Karakterisering af jord fra Jyndevad (Heidmann, 1989)
1 : Udført på RISØ,ulejret tørrumvægt, jord indhentet 1996.Jord fra Jyndevad Jorden fra Jyndevad vurderes at give en mindre reduktion i de fleste miljøfremmede stoffers biotilgængelighed end jordtyper med højere indhold af ler og/eller organisk stof og er derfor velegnet til en realistisk worst case vurdering. Den tørrede, sigtede og gødede jord blev på VKI analyseret for indhold af miljøfremmede stoffer ved GC-MS baserede multiscreeninger (analyseresultater og metodebeskrivelse for GC-MS screeningen er vedlagt som bilag 1 og 2). Det skal noteres, at jorden indhentet i 1996 indeholdt DEHP, dibutylphthalat, nonylphenoler/-ethoxylater og tricresylfosfater (45-270 m g/kg TS), samt lavere koncentrationer (15-50 m g/kg TS) af en række polyaromatiske kulbrinter (hydrocarboner) (PAH'er). Jorden indhentet i 1997 indeholdt ligeledes DEHP, dibutylphthalat og nonylphenoler (88-365 m g/kg TS), men færre PAH forbindelser (21-31 m g/kg TS). RISØs analyser viste, at jordens indhold af LAS var under eller lige over detektionsgrænsen (<0,05, henholdsvis <0,2 mg LAS/kg TS) for de to portioner jord. Indholdet af LAS i den benyttede jord ville ikke have væsentlig indflydelse på LAS koncentrationerne i jord/slam blandingerne. Analyseresultaterne viste også, at den anvendte dyrkningsjord indeholdt for meget DEHP (henholdsvis 0,18 og 0,13 mg DEHP/kg TS) til, at en markant øgning af jord/slam blandingernes totale indhold ville kunne ses for de to laveste slamdoseringer. 3.2 Valg af slam Udrådnet slam fra Lundtofte Renseanlæg Der blev anvendt afvandet, anaerobt udrådnet slam fra Lundtofte Renseanlæg. Lundtofte Renseanlæg har en størrelse svarende til cirka 114 000 P.E. (person ekvivalenter) og behandler i gennemsnit 20 000 m3 spildevand fra husholdninger og blandet småindustri (15%) (Kristensen et al. 1996). Slammet blev udtaget efter afvanding (sibåndspresse) af anaerobt udrådnet slam fra rådnetankene. Slam til forsøgene blev afhentet umiddelbart før forsøgenes igangsættelse og er opbevaret i specialrensede beholdere af rustfrit stål eller af galvaniseret jern. Slammet til forsøg med unge bygplanter blev udtaget d. 27. november, 1996. Slamafvandingen på anlægget var i perioden ustabil på grund af vanskeligheder med afsætningen til jordbrugsformål. Det sikredes, at slammet til forsøgene blev udtaget af frisk afvandet slam, men det kan ikke udelukkes, at opholdstiden i rådnetankene har været noget længere end sædvanligt. På grund af den længere opholdstid inden afvanding kan slammets sammensætning (blandt andet indhold af miljøfremmede stoffer) være ændret i forhold til det normale. Slam til dyrkning af gulerødder til modenhed, samt til spikingforsøg med unge bygplanter er udtaget d. 27. januar 1998. Slammet kan også for denne udtagning have haft længere opholdstid i rådnetankene end normalt. Der blev i forbindelse med opsætning af dyrkningsforsøgene udtaget prøver af slammet, der efterfølgende på Lundtofte Renseanlæg blev analyseret for de sædvanlige parametre ved karakterisering af spildevandsslam (tabel 3.2). Tabel 3.2 Karakterisering af de benyttede slam fra Lundtofte Renseanlæg, 27. november 1996 og 27. januar 1998.
1 : Udført på RISØBlandeprøver af det udrådnede slam er på VKI analyseret for indhold af miljøfremmede stoffer ved GC-MS baseret multiscreening (bilag 1 og 2). Det samlede billede for miljøfremmede stoffer svarer til det, der tidligere er fundet i en undersøgelse af slam fra 19 danske renseanlæg (Kristensen et al., 1996). Dog kan for prøven fra 1996 noteres et noget højere indhold af tributylfosfat, tricresylfosfater, dichlorbenzener, 2-methylphenol og dibenz(a,h)anthra-cen, end tidligere observeret. Ligeledes er der i prøven fra 1998 fundet noget højere koncentrationer af en række PAH forbindelser. I slammet var indholdet af DEHP over såvel gældende som varslet (i ikrafttræden 1. juli 2000 (Miljøstyrelsen 1996)) afskæringsværdi i 1996, mens indholdet af total LAS var over begge afskæringsværdier i både 1996 og 1998 (tabel 3.3). Tabel 3.3 LAS og DEHP i det benyttede slam fra Lundtofte Renseanlæg, 27. november 1996 og 27. januar 1998, som analyseret af RISØ, sammenholdt med de gældende og varslede afskæringsværdier
Det slam, der er benyttet i undersøgelserne må således karakteriseres som relativt belastet med tungmetaller og miljøfremmede stoffer, men ikke i usædvanlig grad forurenet. Slammet vil ikke kunne benyttes til jordbrugsformål på grund af overskridelser af afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer, men er velegnet til en worst case vurdering. 3.3 Homogenisering af jord/slam blandinger Homogen opblanding af jord og slam Af hensyn til opnåelse af reproducerbare resultater vurderedes en homogen opblanding af jord og slam at være nødvendig. Der er derfor udviklet en blandemetode, hvor lufttørret, sigtet jord opblandes med slam i en røremaskine/degblander, hvilket gav en effektiv findeling af slammet og en opblanding i jorden med kun enkelte klumper af slam med en størrelse på op til cirka 2 mm x 5 mm. Der blev foretaget kontrol af homogeniteten af jord/slam blandingerne ved opsætning af forsøg med unge bygplanter i 1996, hvor der blev udtaget 5 blandeprøver af hver jord/slam blanding. Alle prøver blev analyseret for tørstof (TS), glødetab og syrekapacitet, mens 2 prøver fra hver blanding blev analyseret for LAS. Derudover blev der gennemført gentagne LAS analyser af 5 delprøver af én blandeprøve og af 4 forskellige blandeprøver fra samme blanding. I øvrigt blev der ved opsætning af alle forsøg udtaget 2 delprøver af hver blanding, som blev analyseret for LAS og DEHP. Analyserne for tørstof, glødetab og syrekapacitet af delprøverne (tabel 3.4) viste en ensartet relativ usikkerhed op til og med den tredjehøjeste slamdosering (6 t/ha), og derefter antydningsvis en stigende inhomogenitet for de to højeste slamdoseringer. Tabel 3.4 Homogenitet af slam, jord og jord/slam blandinger udtrykt ved variabilitet i tørstof, glødetab og syrekapacitet for 5 delprøver udtaget af hver type, forsøg med byg, 1996.
1 : beregnet som i Kristensen et al. (1996) ud fra opblanding i de øverste 10 cm jordTabel 3.5 Homogenitet af slam, jord og jord/slam blandinger udtrykt ved variabilitet i total LAS indhold, forsøg med byg, 1996.
Resultaterne for total LAS (tabel 3.5) i dyrkningsforsøg med byg 1996 viste en variation imellem forskellige delprøver af én jord/slamblanding på 15% af LAS indholdet, mens variationen indenfor én delprøve af én slamblanding var på 7,0% af LAS indholdet, svarende til det, der blev opnået på samme koncentrationsniveau for findelt og homogeniseret jord tilsat LAS fra en fremstillet standardopløsning (spiking). Hvis variationen i total LAS imellem forskellige delprøver vurderes samlet for alle doseringer ud fra den relative variationsbredde (Duncan, 1974), fås en variabilitet på cirka 25% ved opsætning af forsøgene, mens variabiliteten er øget til cirka 55% ved høst. Ved opsætning af gulerodsforsøg i 1998 opnåedes en samlet variabilitet ved opsætning for alle doseringer på cirka 22%. Tilfredsstillende ensartethed ved opblanding Samlet vurderes det, at der er opnået en tilfredsstillende ensartethed ved opblanding og homogenisering af slam med jord, men også, at der må forventes en forøget variabilitet i analyser af jord/slamblandinger ved høst efter vækstperiodens varierende biologiske aktivitet. 3.4 Homogenisering af delprøver til analyse Analyseresultaterne for LAS i jord/slamblandinger viste i første omgang en variation udover det, analyseusikkerheden betinger. Derfor blev analyserne gentaget efter omhyggelig neddeling (maskinel agatmorter) af store, vel opblandede, frysetørrede delprøver. Resultaterne i tabel 3.5 er som opnået efter neddeling og gentagen analyse. Det vurderes, at denne forbehandling af prøverne er afgørende nødvendig for at opnå en tilstrækkelig lav variation i opnåede analyseresultater, særligt når der som her er tale om slampartikler med høje koncentrationer af miljøfremmede stoffer opblandet med jord med langt lavere koncentrationer. Derfor blev analyse for både LAS og DEHP foretaget på frysetørrede, neddelte og opblandede delprøver. 3.5 Væksthusbetingelser Beskyttelse imod støv Forsøget blev udført i et væksthus på RISØ. Planter og jord blev beskyttet mod deposition af partikler med en dertil bygget glasafskærmning 40 cm over jordoverfladen (byg), henholdsvis 100 cm over jordoverfladen (gulerødder, figur 3.2). Påviselige indhold af LAS og DEHP i bygplanter uafhængig af slamdosering ved forsøg i 1996 (tabel 5.1 og 5.2) tydede på afsætning af stofferne fra luften. Ved væksthusforsøg i 1998 blev planterne derfor tillige beskyttet imod støv ved ophængning af "gardiner" af ubleget, gennemskyllet lagenlærred langs siderne af glasafskærmningen (figur 3.2). På grund af en noget højere detektionsgrænse for prøver fra forsøg med byg i 1998 er det ikke muligt at afgøre, om den ekstra afskærmning har haft en positiv effekt. Supplerende lys Kviksølvlamper (Osram HQ1-E, 400 W/D) gav et supplerende lys i 16 timer i døgnet (bygplanter ved væksthusforsøg i 1996), hvor lysintensiteten i plantehøjde blev målt til ca. 100 m E/m2/s. Ved væksthusforsøg med byg og gulerødder i 1998 benyttedes supplerende lys 24 timer i døgnet med 155 m E/m2/s. Der blev følgelig i 1998 opnået et noget højere udbytte af bygplanter end i 1996, hvorfor den øgede belysning må anbefales anvendt fremover.
Figur 3.1 Forsøgspotter med byg i væksthus
Forsøgspotter med byg i væksthus
Figur 3.2 Forsøgskar med gulerødder i væksthus. 3.5.1 Vanding Det blev tilstræbt under vækstforsøgene at opnå et vandindhold i jorden på 60% (1998) til 75% (1996) af jordens markkapacitet (vandholdende evne, water holding capacity, WHC, se bilag 3). Hver skål, potte eller kar blev efter såning langsomt vandet op til en forud beregnet, konstant vægt og derefter vandet til konstant vægt med renset vand (Millipore vand fra Milli-Q anlæg) i intervaller på 2-5 dage, afhængig af vandforbrug. Vandingen blev justeret således, at den øverste jord under planternes fremspiring ikke blev tør, ligesom der blev tilført ekstra vand i forhold til det beregnede vandforbrug, såfremt planterne var åbenlyst vandlidende. Vandingen blev stoppet 2-3 dage før høst af planterne for at sikre en mere håndtérbar jord. Ved høst af byg i 1996 var vandindholdet i jord uden slam og i jord med den højeste slamdosering henholdsvis 53% og 37% af markkapaciteten. Den højeste slamdosering kan derfor have manglet vand. Ved høst af gulerødder i 1998 var vandindholdet i jorden 26% til 53% af WHC, og tages der højde for fordampningen i perioden siden sidste vanding kan det anslås, at jordene har indeholdt vand svarende til 50% til 60% af WHC lige efter vanding. Det skal bemærkes, at der for den højeste slamdosering kunne konstateres vandmættede forhold i bunden af karrene, selvom det samlede vandindhold for denne dosering i gennemsnit kun var 53% af WHC. Den højeste slamdosering kan derfor have været overvandet i dette forsøg. Ved høst af byg i 1998 var vandindholdet i jorden 30% til 33% af WHC for jord uden tilsat slam, mens det for jord tilsat slam var 47% af WHC. Tages højde for fordampningen i perioden siden sidste vanding kan det anslås, at jordene har indeholdt vand svarende til 60% til 70% af WHC lige efter vanding. Det kan ikke udelukkes, at byg i jord uden slam har manglet vand. Kontrolleret vanding Erfaringerne viser således, at vandingen af forsøgspotter og kar skal styres efter højst 60% af WHC målt for hver enkelt dosering, men at WHC måling for høje slamdoseringer ikke giver et retvisende billede af vandtilgængeligheden i jorden. Det vurderes tillige, at der ved fremtidige forsøg med høj slamdosering foretaget i store kar beregnet til gulerødder skal etableres recirkulering af vand fra karrenes bund for at hindre en kombination af vandmættede forhold hér og udtørring af de øverste jordlag. 3.5.2 Plantefordampning Plantefordampning Planternes fordampning er beregnet som forskellen imellem vandforbrug af potter/kar med planter og plantefri kontroller (bilag 4). Vandforbruget er opgjort som vandindhold ved opsætning plus vand tilført ved vanding minus vandindhold ved høst. For forsøg med byg, hvor plantemassen udgør en lille del af jordens vægt, er der ikke taget højde for indholdet af vand og tørstof i planterne, mens dette er gjort for forsøg med gulerødder. I forsøg med byg i 1996 var plantefordampningen 0,1-0,2 L per potte uden påviselige forskelle imellem de forskellige doseringer af slam. I forsøg med gulerødder var plantefordampningen 2,8-17 L per potte med en betydelig variabilitet, men med den laveste fordampning fra den højeste slamdosering. Det må vurderes, at den benyttede metode til måling af planternes fordampning giver et overslag over planternes fordampning. Ved forsøg med unge bygplanter er usikkerheden stor som følge af plantefordampningens lille størrelse i forhold til det varierende, samlede vandforbrug. For de lange dyrkningsforsøg med gulerødder giver de varierende vækstbetingelser betydelig variation i opnåede data for plantefordampning. I kar med stor bladmasse vil fordampningen fra jordoverfladen endvidere være meget begrænset på grund af plantedækket, hvorfor fordampningen fra planterne vil blive undervurderet ved den anvendte beregning. 3.5.3 Temperatur og fugtighed Temperaturen i plantehøjde og i jorden blev målt med et EBI logger udstyr og måleprober. Den relative luftfugtighed i drivhuset blev målt med et Thies hygrometer. Under bygdyrkningen i 1996 varierede temperaturen i plantehøjde og i jorden i intervallet 12-18° C. Den relative luftfugtighed i drivhuset varierede mellem 35 og 40%. For byg- og gulerodsdyrkningen i 1998 blev der målt temperaturer i samme størrelsesorden i den første del af vækstperioden (figur 3.3), mens både jord- og lufttemperaturer var højere (op til 25° C) i den sidste del af vækstperioden (gælder kun gulerødder), hvor udetemperatur og sollys var øget. Den relative luftfugtighed varierede i denne periode i intervallet 10-33%. Regulering af temperaturen Temperatur og luftfugtighed har i vækstperioderne været tilfredsstillende, men regulering af temperaturen i væksthuset og særlig under afdækningen vil være nødvendig ved forsøg i sommerperioden.
Figur 3.3 Variationer i luft- og jordtemperatur under dyrkning af gulerødder 1998. Variationer i luft- og jordtemperatur under dyrkning af gulerødder 1998. 3.6 Måling af øvrige vækstparametre Jord/slamblandingerne blev karakteriseret før og efter dyrkning ved almindeligt anvendte metoder (bilag 3) for tørstof, glødetab og syrekapacitet, samt for udvalgte prøver ved ulejret tørrumvægt (massefylde) og markkapacitet (WHC). 3.7 Måling af udbytte og udbyttekvalitetsparametre Udbyttet af plantemateriale er bestemt som friskvægt, hvorefter almindeligt anvendte metoder er anvendt til at bestemme tørvægt og glødetab, samt bladareal og densitet af udvalgte prøver (bilag 3). Total lipid Med henblik på at muliggøre bestemmelse af total lipid i plantemateriale i større analyseserier og uden interferens fra plantematerialets høje saltindhold blev den gravimetriske Folch metode modificeret og anvendt. Total lipid indhold blev bestemt ved ekstraktion med chloroform/methanol, 2:1, vask af ekstraktet for salte med vand og inddampning med gravimetrisk bestemmelse af total lipid (modificeret efter Folch et al. (1957), Evans et al.(1991), Christie (1982)). 3.8 Analyser for DEHP og LAS Analysekvalitet I forbindelse med Miljøstyrelsens udredningsarbejde (Kristensen et al., 1996) blev der udarbejdet en vurdering af eksisterende analysemetoders anvendelighed til bestemmelse af organiske forureninger i plantemateriale. Det blev konkluderedet, at der for phthalater var behov for undersøgelser af præcision og rigtighed af de eksisterende metoder, mens der for LAS sås et behov for omfattende metodeudvikling. Der er derfor på RISØ gennemført den fornødne metodeudvikling. Den ønskede og opnåede analysekvalitet i dette projekt er i tabel 3.6 sammenholdt med forventet opnåelig analysekvalitet og krav til analysekvalitet til andre anvendelser. Det skal bemærkes, at analysedetektionsgrænsen afhænger af den Tabel 3.6 Oversigt over opnået, ønsket og forventet opnåelig analysekvalitet for LAS og DEHP i plantemateriale.
1 : Andersen & Bennetzen (1996) 2:DMU & VKI (1997) 3: afhængig af prøvemængde 4: præliminære talDet skal bemærkes, at analysedetektionsgrænsen afhænger af den tilgængelige mængde plantemateriale og af analysekvaliteten i den enkelte analyseserie, hvorfor analysedetektionsgrænser i praksis vil variere. For eksempel blev der ved analyse af gulerødder og byg i 1998 opnået en lidt højere analysedetektionsgrænse (0,5 mg LAS/kg TS) end for prøver fra 1996 (0,2-0,3 mg LAS/kg TS). Dette skyldtes ændret kvalitet fra fabrikanten af de oprensningskolonner, der benyttes i analysen. Der blev anvendt samme metode (LAS) eller en kun let modificeret metode (DEHP) til analyse af slam, jord og plantemateriale med henblik på at sikre sammenlignelige resultater. 3.8.1 Bestemmelse af LAS i plantemateriale, jord og slam Den udviklede metode anvender ekstraktion med flere solventer, oprensning på fast fase kolonner, inddampning og analyse ved HPLC med fluorescens detektion. Frysetørrede, neddelte ("kaffemølle") og homogeniserede prøver anvendes i alle tilfælde til analysen. Resultater opgives som total LAS uden korrektion for genfinding. Det blev opnået en tilfredsstillende analysekvalitet ved validering af metoden i forhold til de krav, der blev opstillet for anvendelse i projektet. 3.8.2 Bestemmelse af DEHP i plantemateriale, jord og slam Den udviklede metode anvender ekstraktion med solvent, oprensning på fast fase kolonne (kun plantemateriale), inddampning og analyse ved GC-MS-MS. Der blev benyttet ikke-tørret plantemateriale til analysen, mens der blev anvendt frysetørret, neddelt og homogeniseret materiale ved analyse af jord og slam. Tabet af DEHP ved frysetørring blev anslået til 8-14%, hvilket skal tages i betragtning ved vurdering af den samlede genfinding af DEHP ved analysemetoden. Resultater opgives uden korrektion for genfinding. Den opnåede analysedetektionsgrænse er højere end ønsket til projektet, men da der kun i et begrænset antal tilfælde blev opnået resultater for plantemateriale under metodens detektionsgrænse, vurderes dette ikke at være afgørende. Metodens præcision er ikke så god som ønsket, og dette afspejles i en større variation i de opnåede analyseresultater for DEHP, end der blev fundet for LAS. For DEHP er dokumentation af rigtighed og præcision for den samlede metode dog ikke afsluttet. Samlet vurderes de udviklede analysemetoder at kunne give et tilstrækkeligt retvisende billede af planteoptag og nedbrydning i jorden af LAS og DEHP i de gennemførte væksthusforsøg
4. PÅTEGNING4.1 Opsætning af væksthusforsøg Gennemførte væksthusforsøg Dyrkning af byg blev gennemført fra opsætning d. 27. november, 1996 til høst af unge planter d. 16. december, 1996 (samlet vækstperiode: 19 dage) og igen fra opsætning d. 29. januar, 1998 til høst af unge planter d. 19. februar, 1998 (vækstperiode: 21 dage). Dyrkning af gulerødder blev gennemført fra opsætning d. 28. og 29. januar, 1998 til høst af modne planter d. 22. og 23. april (vækstperiode : 84 dage). 4.1 Opsætning af væksthusforsøg Jorden blev grundgødet med følgende mængder næringsstoffer (mg/kg jord): KNO3 (1080), KH2PO4 (400), KCl (100), MgSO4 (200), CuSO4.5H2O (10) og MnSO4.5H2O (10). Alle næringsstoffer blev omhyggeligt blandet ind i 1 kg kvartssand, som blev spredt over jorden. Derefter blev jorden blandet 7 gange ved skovlning. Ved opsætning af 1998 forsøgene blev der dog ikke benyttet indblanding med kvartssand, og KNO3 blev tilsat sammen med slammet. Frisk slam blev findelt og blandet med jord ved anvendelse af en Bjørn Varimixer (type RN40) i 10-15 min, samt for større portioner ved blanding efterfølgende i jordmixer. De endelige slamkoncentrationer i blandingerne varierede fra 0 til 72 g slam per kg jord på tørvægtsbasis (tabellerne 4.1- 4.3), hvilket svarer til omtrentlige tilførsler på 0; 0,4; 1,5; 6; 23 og 90 tons slam (tørvægt) per ha. For det anvendte slam vil anvendelsen til jordbrugsformål være begrænset af den højst tilladte tilførsel af fosfor (Miljøstyrelsen 1996). Indtil 1. juli 2000 vil den højest tilladte tilførsel per 3 år for dette slam være 4 t slamtørstof per ha, og derefter 3 t slamtørstof per ha. I vurderinger af risici ved slam på landbrugsjord er tidligere anvendt 6 t slamtørstof per ha som en realistisk, højeste dosering (Kristensen et al. 1996). De anvendte slamdoseringer i væksthusforsøgene svarer dermed til mellem 1/10 og 23 gange den højeste tilladte tilførsel for dette slam eller til mellem 1/15 og 15 gange den "realistisk, højeste" tilførsel. For alle jord/slam blandinger udgjorde kvælstof tilsat med slammet mindre end 1,5% af den kvælstofmængde, der var tilført jorden som let tilgængeligt nitrat ved opsætning. Ligeledes udgjorde fosfor tilsat med slammet for alle doseringer mindre end 2,5% af den fosformængde, der tilførtes jorden som let tilgængeligt fosfat ved forsøgenes opsætning. Spiking af jordprøver blev udført ved at blande stamopløsninger af LAS (50 mL 88,8 g LAS/L i vand) og DEHP (5 mL 14 g/L DEHP/L i hexan) med ½ kg flodsand, hvorefter sandet blev homogeniseret med 20 kg jord i Varimixeren. Begge stoffer blev tilført i samme forsøg. 4.1.1 Forsøg med byg, 1996 Unge bygplanter Opsætning af forsøg med unge bygplanter blev udført ved at overføre 3 kg af hver slam/jord blanding til rensede krystallisationsskåle (glas, 3,2 L). Vårbyg (Hordeum vulgare L. cv. Apex) blev sået over en skabelon (27 kerner pr. skål), hvorefter kernerne blev dækket med ½ kg slam/jordblanding og anbragt i et fuldstændigt randomiseret blokforsøg med cirka 20 cm's afstand mellem skålene. Der blev tillige opsat 2 skåle, hvor slam svarende til cirka 90 t slam TS/ha blev placeret som et lag af klumper omgivet af jord på begge sider. Skålenes sider blev beklædt med aluminium folie for at hindre adgang af lys til jord og rødder. Vækstforsøgene med unge bygplanter i 1996 gennemførtes med fuld karakterisering af vækstparametre, udbytter og udbyttekvalitetsparametre, samt DEHP og LAS i alle behandlinger (tabel 4.1). Tabel 4.1 Oversigt over forsøgsopsætning, unge bygplanter, 1996.
1 : 4 potter med planter og 1 plantefri kontrol. 2: slam placeret i klumplag4.1.2 Forsøg med gulerødder, 1998 Gulerødder Til forsøg med gulerødder blev 19-20 kg jord/slam blanding overført til specialfremstillede, rensede 40 cm høje metalkar med 25 cm diameter og maksimalt rumindhold 20 L. Gulerødder (Daucus carota L.) ubejdset, 30 frø pr. kar blev sået i 4 kar for hver behandling (tabel 4.2). Ét kar i hver behandling blev ikke tilsået som kontrol for fordampning fra jorden. Karrene blev placeret i fuldstændigt randomiseret blokforsøg i to rækker med et sæt værnekar (kar med gulerødder, der ikke indgår i forsøgene) for hver ende. Efter spiring (efter 19-20 dage) blev spirerne optalt, og der blev tyndet/omplantet (indenfor samme behandling) til 10 planter per kar. Tabel 4.2 Oversigt over forsøgsopsætning, gulerødder, 1998.
1 : 4 kar med planter og 1 plantefri kontrol.2: spiket til indhold af LAS og DEHP svarende til 90 t slam TS/ha. 4.1.3 Forsøg med byg, 1998 Unge bygplanter Der blev primo 1998 opsat supplerende forsøg med unge bygplanter, i opsætning svarende til de tilsvarende forsøg i 1996, alene med henblik på at måle optag af LAS og DEHP ved høj slamdosering og i jord spiket til tilsvarende koncentrationer (tabel 4.3). Tabel 4.3 Oversigt over forsøgsopsætning, unge bygplanter, 1998.
1 : spiket til indhold af LAS og DEHP svarende til 90 t slam TS/ha4.2 Prøvetagning af jord, slam og planter til kemisk analyse Jord og slam Der blev under opsætningen af dyrkningsforsøgene løbende udtaget delprøver af slam, af gødet jord og af jord/slam blandingerne inden fordeling i potter og kar. Til GC-MS screening blev løbende fremstillet blandeprøver af henholdsvis slam og gødet jord. Jord/slam blandinger Ved afslutningen af dyrkningsforsøgene blev jord/slam blandingen fra de 4 potter/kar i en behandling slået sammen parvis til 2 blandeprøver per behandling. Til GC-MS screening blev der udtaget en samlet blandeprøve fra behandlingen uden slam og fra den højeste slamdosering (forsøg med byg 1996), samt samlede blandeprøver fra behandlingen uden slam, fra mellemste slamdosering (6 t slam TS/ha), fra højeste slamdosering med planter og fra højeste slamdosering uden planter (forsøg med gulerødder 1998). Planter Bygplanterne blev høstet 19 til 21 dage efter såning. Planterne blev skåret af 1 cm over jorden, talt og vejet. Ved forsøgene i 1996 blev der fra hver behandling tilfældigt udtaget 6 planter til omgående måling af planternes densitet, længde og bladareal, hvorefter de resterende planter blev fordelt i separate prøvebeholdere til analyser for DEHP og LAS, samt for tørstof/glødetab og lipid. Forsøg med skylning af bygplanter for støv i forbindelse med høst i 1998 gav forhøjede LAS koncentrationer og kan ikke anbefales. Rødderne fra bygforsøgene i 1996 blev samlet for hver slamdosering, renset for jord, skyllet i renset vand, renset manuelt for vedhæftede slampartikler, skyllet igen og dryppet af. Rødderne blev analyseret for DEHP og LAS, og deres tørstofindhold anslået ud fra udbytte som friskvægt og ved efterfølgende vejning af neddelt, frysetørret rodmateriale. Modne gulerodsplanter blev høstet 84 dage efter såning. Planterne blev talt, afskåret 1 cm over jorden, vejet, og der blev udtaget delprøver til bladkarakterisering (2 tilfældigt udvalgte planter per behandling), tørstof, glødetab og lipid bestemmelse, samt analyse for DEHP og LAS. Gulerødderne blev trukket op af jorden, rester af jord banket ned i karret, og rødderne skyllet grundigt i renset (Millipore) vand. Skylningen blev intensiveret efter slamdosering 1 (0,4 t slam TS/ha) for at sikre effektiv fjernelse af slampartikler ved de højere slamdoseringer. Efter hurtig afdrypning vejedes udbyttet af gulerødder for hvert kar, og røddernes længde og diameter noteredes. Gulerødderne blev skrællet, hvorefter kød og skræl håndteredes som separate prøver, idet der blev udtaget til analyser som ovenfor beskrevet. Alle prøver til analyser for miljøfremmede stoffer blev udtaget i forrensede aluforme med alu-låg. Prøvebeholderne blev lukket til, mærket og enkeltvis indpakket i 2 lag alufolie, hvorefter de blev placeret i en dybfryser beregnet alene til denne type prøver.
5. Resultater af væksthusforsøg5.1 Analyser for LAS og DEHP i planteprøver Resultater af væksthusforsøg 5.1 Analyser for LAS og DEHP i planteprøver Prøver af plantemateriale til analyse for LAS og DEHP blev indsamlet fra forsøg med byg 1996, forsøg med gulerødder 1998 og forsøg med byg 1998. 5.1.1 Forsøg med byg, 1996 LAS i byg Resultaterne af analyse for LAS i planteprøverne er vist i tabel 5.1. Den varierende detektionsgrænse i denne forsøgsserie skyldes forskellige mængder af plantemateriale til rådighed for analysen. Tabel 5.1 Indhold af LAS i planteprøver fra forsøg med byg, 1996.
Resultaterne viste målelige indhold af LAS i en række planteprøver, men på grund af det lave udbytte af plantemateriale også værdier under analysemetodens detektionsgrænse for en del prøver. Der blev vist LAS indhold af samme størrelsesorden i planteprøver uanset slamdosering, også for bygplanter dyrket i jord uden tilsætning af slam. Dette tyder på, at de målte LAS indhold skyldes afsætning fra luften og ikke optag via rødderne. Alle koncentrationer i planterne var lave, med sikkerhed under 0,5 mg LAS/kg TS. Ved gennemgang af de enkelte potters placering henholdsvis centralt og perifert under glasoverdækningen kunne der ikke ses nogen sammenhæng imellem målt indhold af LAS og potternes placering (dvs.: sandsynlighed for støvfald). Der kunne ikke påvises LAS i rødder fra planter dyrket uden tilsætning af slam, lave eller ikke målelige koncentrationer ved de tre laveste slamdoseringer og højere koncentrationer ved de to højeste slamdoseringer. Det er ikke muligt at afgøre, hvorvidt de målte LAS koncentrationer i rødderne skyldes LAS adsorberet til røddernes overflade eller egentligt optag i rødderne. Ligeledes skal der gøres opmærksom på, at en ufuldstændig fjernelse af slamrester fra rødderne vil kunne give anledning til høje målte koncentrationer, der ikke skyldes egentligt optag i eller binding til rødderne. DEHP i byg Resultaterne af analyser for DEHP er samlet i tabel 5.2. Resultaterne viste DEHP i samme størrelsesorden i de unge bygplanter for alle slamdoseringer, også for planter dyrket i jord uden tilsat slam. Dette tyder igen på en afsætning af DEHP fra luften og ikke optag via rødderne. Der var dog antydningsvis en højere koncentration af DEHP i prøver fra den højeste slamdosering. Indholdet af DEHP var i alle tilfælde lavt, med sikkerhed under 1 mg DEHP/kg TS. Ligesom for LAS, men mindre udtalt, sås forhøjede koncentrationer af DEHP i bygrødder ved de højeste slamdoseringer. Hverken for LAS eller DEHP kunne der påvises højere koncentrationer i planterne i de tilfælde, hvor deres rødder havde passeret direkte igennem et lag af slamklumper. 5.1.2 Forsøg med gulerødder, 1998 LAS i gulerod Resultaterne af analyser for LAS i gulerod (tabel 5.3) var for alle doseringer under analysemetodens detektionsgrænse, idet dog nogle få prøver viste et indhold på 0,5-0,6 mg LAS/kg TS. Der var ikke forskel på koncentrationsniveauet i prøver fra lave og høje slamdoseringer. Resultaterne viste, at indholdet af LAS i gulerodskerne, -skræl og top var under 1 mg/kg TS. Tilsætning af LAS som spiking gav ikke målelige koncentrationer i gulerødder. DEHP i gulerod Indholdet af DEHP i gulerodskerne var lavt (0,3 1,6 mg DEHP/kg TS) for alle slamdoseringer (tabel 5.4), men antydningsvist med det højeste indhold ved den højeste slamdosering (ikke statistisk signifikant på 95% konfidensniveau ved tosidet Tabel 5.2 Indhold af DEHP i planteprøver fra forsøg med byg, 1996.
1 : i beregning af analyseresultatet er tørstof % i planterne sat som for samme dosering slam findelt i jord/slam blandingenStudents t-test (Dansk Standard, 1980)). For gulerodsskræl var DEHP indholdet højere (0,8 6,2 mg DEHP/kg TS) end for gulerodskerne. I vurderingen af resultaterne for gulerodsskræl skal det også hér medtages, at en fuldstændig og ensartet fjernelse af alle jord- og slampartikler fra gulerøddernes overflade inden skrælning kan være vanskelig, således at indholdet i selve gulerodsskrællen i nogen grad kan være overvurderet. Dette er formodentlig også årsagen til de mere varierende resultater for skræl. For gulerodstop var DEHP indholdet på niveau med indholdet i gulerodskerne (0,2 2,3 mg DEHP/kg TS). Der var for gulerodstop ingen tendens til højere værdier ved højere slamdosering, hvilket tyder på afsætning fra luften og ikke optag igennem rødderne som den primære kilde til de målte DEHP indhold hér. Resultaterne viste et indhold af DEHP i gulerødder, der for alle slamdoseringer var under 10 mg DEHP/kg TS, men med et højere niveau i gulerodsskræl end i top og kerne. Der ses endvidere antydningsvis lavere DEHP indhold i gulerodsskræl og kerne dyrket i spiket jord uden slam end i jord tilsat cirka den samme mængde DEHP med slam (ikke statistisk signifikant). Tabel 5.3 Indhold af LAS i planteprøver fra forsøg med gulerødder, 1998.
Tabel 5.4 Indhold af DEHP i planteprøver fra forsøg med gulerødder, 1998.
5.1.3 Forsøg med byg, 1998 LAS og DEHP i byg Resultaterne af analyser af planteprøver fra forsøg med byg 1998 var for både LAS og DEHP under 0,5 mg/kg TS. Tilsætning af LAS og DEHP som spiking gav dermed ikke en målelig forøgelse af optaget i bygplanter. Tabel 5.5 Indhold af LAS og DEHP i planteprøver fra forsøg med byg, 1998
5.2 Analyser for LAS og DEHP i slam, jord og jord/slamblandinger Analyseresultater for prøver udtaget til analyse for LAS og DEHP fra forsøg med byg 1996, fra forsøg med gulerødder 1998 og fra forsøg med byg 1998 er illustreret i figur 5.1 - 5.6 og samlet vist i bilag 4. 5.2.1 Forsøg med byg, 1996 LAS Det ses, at en del af LAS blev nedbrudt over den 19 dages vækstperiode, men ved forsøgets afslutning var der LAS tilbage i alle slambehandlinger. Nedbrydningen var mere effektiv, hvis der groede planter i jorden, og nedbrydningen var mindre effektiv, hvis slammet lå i klumper (figur 5.1, notér den logaritmiske afbildning). Figur 5.1 : Se her Indhold af LAS i jord/slam blandinger i bygforsøg 1996.Tal over søjlerne angiver koncentrationer af LAS i prøverne. Søjler med stiplet kant er for potter, der kan være påvirkede af vandmangel. DEHP Indholdet af DEHP var under analysedetektionsgrænsen (0,1 mg/kg TS) i den rene jord og i de to laveste doseringer (svarende til 0,4 og 1,5 t slam TS/ha). I de højere doseringer (6, 23 og 90 t/ha) kunne ikke påvises nedbrydning over dyrkningsperiodens 19 dage. Dette understøttes af resultaterne af GC-MS multiscreeningen for jord/slam blandingen ved den højeste dosering (bilag 1). Figur 5.2 : Se her Indhold af DEHP i jord/slam blandinger i bygforsøg 1996.Tal over søjlerne angiver koncentrationer af DEHP i prøverne. Søjler med stiplet kant er for potter, der kan være påvirkede af vandmangel Indhold af DEHP i jord/slam blandinger i bygforsøg 1996.Tal over søjlerne angiver koncentrationer af DEHP i prøverne. Søjler med stiplet kant er for potter, der kan være påvirkede af vandmangel. 5.2.2 Forsøg med gulerødder, 1998 LAS Ved den længere vækstperiode for gulerødder (næsten 3 måneder) sås en mere vidtgående nedbrydning af LAS, idet der ved forsøgets afslutning ikke længere kunne måles indhold af LAS i de laveste doseringer af slam (figur 5.3). Figur 5.3 : Se her Indhold af LAS i jord/slam blandinger i gulerodsforsøg 1998. Tal over søjlerne angiver koncentrationer af LAS i prøverne. Søjler med stiplet kant er for kar, der kan være påvirkede af overvanding. Indhold af LAS i jord/slam blandinger i gulerodsforsøg 1998. Tal over søjlerne angiver koncentrationer af LAS i prøverne. Søjler med stiplet kant er for kar, der kan være påvirkede af overvanding. Der var dog betydelige restkoncentrationer af LAS i de højere slamdoseringer. Nedbrydningen af LAS foregik for nogle doseringer hurtigst, når der groede gulerødder i jorden, ligesom LAS tilsat som spike blev nedbrudt hurtigere end LAS tilsat til omtrent den samme koncentration ved den højeste slamdosering. DEHP I den længere dyrkningsperiode observeredes ligeledes en nedbrydning af DEHP, hvor nedbrydningen var størst i kar med gulerødder, sammenlignet med plantefri kontrolkar, og størst, når DEHP var tilsat som spike, sammenlignet med tilsætning sammen med slam (figur 5.4). For de to højeste slamdoseringer og for spiket jord var der dog stadig betydelige restkoncentrationer af DEHP ved høst af gulerødderne. Figur 5.4 : Se her Indhold af DEHP i jord/slam blandinger i gulerodsforsøg 1998.Tal over søjlerne angiver koncentrationer af DEHP i prøverne. Søjler med stiplet kant er for kar, der kan være påvirkede af overvanding
Indhold af DEHP i jord/slam blandinger i gulerodsforsøg 1998.Tal over søjlerne angiver koncentrationer af DEHP i prøverne. Søjler med stiplet kant er for kar, der kan være påvirkede af overvanding Den mere begrænsede nedbrydning af LAS og DEHP i den højeste slamdosering kan skyldes, at der i karrenes bund er opstået vandmættede forhold og dermed anaerobe betingelser, hvilket giver dårligere vilkår for nedbrydning af disse stoffer. På grund af stoffernes lave koncentrationer i planterne (se afsnit 4.1 og konklusionen) kan den tilsyneladende mere effektive nedbrydning af LAS og DEHP i kar med planter ikke alene skyldes optag af stofferne i planterne . 5.2.3 Forsøg med byg, 1998 LAS og DEHP Analyser for LAS og DEHP i prøver af jord og jord/slam blandinger udtaget fra forsøgene med byg i 1998 viste samme billede som for bygforsøgene i 1996 med nogen nedbrydning af LAS og begrænset nedbrydning af DEHP, men hér mest for DEHP tilsat som spiking (figur 5.5 og 5.6). Figur 5.5 : Se her Indhold af LAS i jord/slam blandinger i byg 1998.Tal over søjlerne angiver koncentrationer af LAS i prøverne.
Indhold af LAS i jord/slam blandinger i byg 1998.Tal over søjlerne angiver koncentrationer af LAS i prøverne. Figur 5.6 : Ser her Indhold af DEHP i jord/slam blandinger i bygforsøg 1998. Tal over søjlerne angiver koncentrationer af DEHP i prøverne. 5.3 Analyser for andre miljøfremmede stoffer i slam, jord og jord/slamblandinger GC-MS multiscreening Resultaterne af GC-MS multiscreening af jord og slam for hver opsætning af dyrkningsforsøg er vist i bilag 1 og 2. For prøver af jord/slam blandinger udtaget under væksthusforsøg kunne der ikke ses forurening af forsøgene med målelige koncentrationer af nogle af de stoffer, der er omfattet af screeningen. Screeningen viste for andre af de mængdemæssigt mere betydende stofgrupper (nonylphenoler med mono- og diethoxylater, methylnaphtalener) et nedbrydningsmønster som for LAS og DEHP med ufuldstændig nedbrydning og en positiv effekt af plantevækst på nedbrydningen. 5.4 Monitering af vækstparametre Tørstof, glødetab og syrekapacitet Tørstof, glødetab og syrekapacitet af jorden ved opsætning og ved høst, samt plantefordampning er for hver forsøgsserie anført i bilag 4. Det skal bemærkes, at der for højeste slamdosering ved bygforsøg i 1996 og uden tilsat slam ved bygforsøg i 1998 kan have været tale om vandmangel, samt at der ved højeste slamdosering ved gulerodsforsøg i 1998 kan have været overvandet. Kvælstof Analyser for ekstraherbart nitrat i prøver af jord/slamblandingerne udtaget efter høst af byg (1996) og gulerødder (1998) viste i alle tilfælde mere end 25 mg NO3- -N/kg TS, hvilket viser, at planternes vækst ikke har været hæmmet af kvælstofmangel. Rodfordeling I forbindelse med dyrkning af byg i 1996 blev røddernes fordeling i forhold til slampartikler og klumper undersøgt kvalitativt. For alle slambehandlinger søgte rødderne igennem jorden ud til siderne og ned til bunden af potterne (figur 5.7). Figur 5.7 Rodfordeling i potte (glasskål) med byg dyrket i jord/slam blanding. Rodfordeling i potte (glasskål) med byg dyrket i jord/slam blanding. I potter med slam lagt i et lag af klumper gik rødderne ligeledes igennem klumplaget. Der er således ikke grund til at antage, at planternes rødder i særlig grad har søgt slamklumper eller partikler, hvor koncentrationerne af miljøfremmede stoffer kan være højere end i den omgivende jord. 5.5 Måling af udbytte og udbyttekvalitetsparametre Opgørelser af udbytter og udbyttekvalitetsparametre i forsøg med byg 1996 og i forsøg med gulerødder 1998 er opsummeret i bilag 4. I forsøg med byg 1998 blev der registreret et begrænset antal parametre, der også er givet i oversigt i bilag 4. 5.5.1 Forsøg med byg, 1996 Vækstbetingelser for byg Samlet tyder udbytteparametrene på svagt forbedrede vækstbetingelser for planterne ved de lave slamdoseringer (op til 23 t slam TS/ha), men antydningsvis med en forringelse ved den højeste slamdosering (bilag 4). Til illustration er i figur 5.8 vist mængden af plantemateriale per potte (tørvægt) og antallet af planter per potte som % af disse størrelser i jord uden tilsat slam. Den dårligere vækst ved den højeste slamdosering kan skyldes den nævnte vandmangel forårsaget af slammets store vandbindende evne (høj markkapacitet), men en effekt af eventuelle væksthæmmende stoffer i slammet kan dog ud fra disse resultater hverken be- eller afkræftes. Figur 5.8 : Se her Udbytte af tørt plantemateriale og antal planter per potte i % af udbytte og antal for jord uden tilsat slam, bygforsøg 1996. Søjler med stiplet kant er for potter, der kan være påvirkede af vandmangel. 5.5.2 Forsøg med gulerødder, 1998 Vækstbetingelser for gulerødder Også for gulerødder viste udbytteparametrene forbedrede vækstbetingelser ved de lave slamdoseringer, men en forringelse ved den højeste slamdosering (figur 5.9 og 5.10). De dårligere vækstforhold ved den højeste slamdosering kan skyldes væksthæmmende stoffer i slammet, men kan også skyldes overvanding og deraf følgende vandmættede, iltfattige (anaerobe) forhold i bunden af vækstkarrene, kombineret med udtørring af de øverste jordlag på grund af jord/slam blandingens ringe hydrauliske egenskaber. For gulerødder dyrket i jord uden slam, men med spiking skal det bemærkes, at disse for flere parametre viste bedre vækstvilkår end gulerødder dyrket i ren jord og på niveau med de gulerødder, hvor der sås en klar gødningseffekt af slamtilsætningen. Der er ikke i de målte vækstparametre oplysninger, der kan forklare dette. Figur 5.9 : Se her Udbytte af gulerødder (tørstof) per kar og længde af gulerødder i % af udbytte og længde for gulerødder dyrket i jord uden tilsat slam, gulerodsforsøg 1998. Søjler med stiplet kant er for kar, der kan være påvirkede af overvanding. Figur 5.10 : Se her Udbytte af gulerodstop (tørstof) og antal fremspirede planter per kar i % af udbytte og antal for gulerødder dyrket jord uden tilsat slam, gulerodsforsøg 1998. Søjler med stiplet kant er for kar, der kan være påvirkede af overvanding. 5.5.3 Forsøg med byg, 1998 Vækstbetingelser for byg Vækstbetingelser for byg For byg dyrket i 1998 sås også svagt forringede vækstvilkår ved den højeste slamdosering, men der har for disse planter ikke været tale om vandmangel (figur 5.11). Figur 5.11 : Se her Udbytte af tørt plantemateriale og antal planter per potte i % af udbytte og antal for bygplanter dyrket jord uden tilsat slam, bygforsøg 1998.
Udbytte af tørt plantemateriale og antal planter per potte i % af udbytte og antal for bygplanter dyrket jord uden tilsat slam, bygforsøg 1998. 5.5.4 Samlet vurdering af målinger af udbytter og udbyttekvalitetsparametre Gødningseffekt og hæmning af plantevæksten Ved dyrkning af byg og gulerødder i jord opblandet med slam blev der opnået en svag gødningseffekt af slamtilsætningen, mens der for den højeste slamdosering var tegn på en hæmning af plantevæksten, der dels kan skyldes forkert vanding som følge af slammets hydrauliske egeneskaber, dels kan være forårsaget af væksthæmmende stoffer i slammet. De opnåede data for vækstparametre, udbytter og udbyttekvalitet er anvendt i modelleringen af planteoptag.
6. Modelberegninger6.1 Modeller Formålet med de gennemførte modelberegninger af planteoptaget af DEHP og LAS er en validering af eksisterende planteoptagsmodeller; dvs. at undersøge, hvorledes resultaterne af beregninger med allerede eksisterende modeller afspejler de målinger af planteoptaget i byg og gulerødder, der er foretaget i projektet. 6.1 Modeller Der er udviklet adskillige modeller til beskrivelse af planters optag af organiske stoffer. Modellerne befinder sig på forskellige detaljeringsniveauer: Modelniveauer
I nærværende fokuseres der på følgende tre modeller: En-kompartment modellen af Trapp & Matthies (1995), den mere komplicerede PlantX (Trapp, 1995) samt Paterson et als model (1994). Opdeling af planten Alle modeller betragter systemet jord-planter-luft. Planten videreopdeles typisk i delene: frugt, stængel, rødder og blade. Hver plantedel består så igen af en vandfase og en "fastfase" samt en luftfase. Nogle af modellerne betrager alene lipiddelen i den "faste" fase, mens en kulhydratfase inddrages i andre modeller. Én-kompartment-modellen beregner udelukkende koncentrationen i plantens blade, mens de to andre modeller beregner koncentrationer for hver af plantedelene (kompartments): Blade, stængler, frugter og rødder; for de sidste baseret på både optag i plantens ledningsvæv og diffusion ind i rødderne og med efterfølgende fordeling i planterøddernes faser. Fordeling i plantedelenes faser Stofferne vil søge at blive fordelt mellem de forskellige faser, så der opnås ligevægt i systemet. Denne ligevægt kan beskrives enten ud fra fordelingskoefficienter eller ud fra det termodynamiske isofugacitetsbegreb, der siger, at ved ligevægt er fugaciteten af et stof den samme i alle faser. I princippet dækker isofugacietesbegrebet og ligevægtsfordelingsbegrebet dog over det samme. Transporten af stoffer mellem de forskellige plantedele vil foregå som en advektiv og/eller en diffusiv transport. Modelelementer I alle tre modeller indgår beskrivelser af:
6.1.1 Transportbeskrivelser Diffusion Diffusionen i én fase styres af koncentrationsgradienter i et medie. Diffusionen mellem to faser styres af, hvor langt koncentrationen i faserne er fra de koncentrationer, der ville gælde ved ligevægt. Advektiv transport Den advektive transport af et stof kan beskrives som en passiv transport af stoffet i et medie (her vand), hvor den samlede advektive stoftransport beskrives ud fra (her) vandflowet (Q) og stofkoncentrationen (C): Den advektive transporthastighed af stoffet = Q×C. Et godt eksempel på advektiv transport her er stoffernes transport med strømmen i xylemet og i phloemet. Optag med med transpirationsvandet Sættes optaget af vand fra rødder til QT og koncentrationen i porevandet til CPW, er mængden af stof optaget gennem rødderne: (1)
Som tidligere omtalt, er den kaspariske stribe og cellemembranerne ved endodermis semipermeable, og kun en brøkel (Transpiration Stream Concentration Factor, TSCF) af stofferne passerer disse. Denne brøkdel, kan eventuelt beregnes af (Briggs et al., 1982): (2) Dette udtryk er fundet at passe godt for optag af ikke-ioniserede, organiske stoffer i adskillige plantearter. Udtrykket indgår i EUs TGD (EU, 1996) i forbindelse med risikovurdering af kemiske stoffers optag i planter f.eks. fra slam-behandlede jorde. Passage af endodermis Mængden af stof, der passerer endodermis og når ind plantens indre del, udtrykkes således ved: (3) NT(endodermis) = QT× CPW× TSCF Den brøkdel, der ikke passerer endodermis, bliver tilbage i den ydre del af roden, nedbrydes eventuelt dér eller diffunderer tilbage til jordmiljøet igen. 6.1.2 Fordeling mellem vand og plantedele De fleste modeller opdeler de enkelte plantedele (rødder, stængler, blade og frugter) yderligere i i følgende faser Tabel 6.1
Beregning af fordelings-koefficienter Fordelingen af stofferne i de enkelte plantedele er afhængig af størrelsen af de enkelte faser og stoffets karakter. Et meget hydrofobt stof vil således have en tendens til at blive koncentreret i lipidfasen, mens de mere polære stoffer vil have en større tendens til at blive akkumuleret i vandet og den polære del af plantematerialet. Ligevægtsfordelingen mellem stoffer i jordens porevand og i en plantedel (X) er generelt beskrevet ved (Trapp, 1995): (4) hvor:
:Et lidt udvidet udtryk (Hung & Mackay, 1998) i forhold til det tidligere nævnte tager også hensyn til kulhydrat- og luftfasen: (5) hvor: Kcw er kulhydrat-vand -fordelingskoefficienten for stoffet
Følgende udtryk er fundet til beregning af de forskellige fordelingskoefficienter: (6)
(7)
(8) hvor: b er en empirisk faktor, som typisk er tæt på 1 6.1.3 Samlede modelbeskrivelser I tabel 6.2 er der givet et overblik over de processer, de enkelte modeller har medtaget. For en nærmere beskrivelse henvises til symbollisten. VKI har modtaget programmer for PlantX-modellen (i FORTRAN) modellen af Paterson og Mackay (i Basic). Begge modeller er blevet omprogrammeret til Pascal. Verifikation af de omprogrammerede modeller er foregået ved at sammenligne på et par eksempler og sikre, at de samme beregningsresultater er opnået. Tabel 6.2 Processer medtaget i de anvendte modeller Tabel: Se her 6.2 Input til modellerne og indledende beregninger I det følgende redegøres der kort for de antagelser, der ligger til grund for beregningerne, udover de antagelser, der er grundlag for de forskellige modeller. 6.2.1 Forsøgsresultaterne Som beskrevet i kapitel 5 er der generelt ikke fundet et indhold af LAS i planterne, der kan relateres til indholdet i jord/slamblandingerne, og de målte koncentrationer er alle meget lave og nær detektionsgrænsen. Den eneste undtagelse herfra er en højere koncentration af LAS i bygrødder ved de højeste slamkoncentrationer. Denne kan dog muligvis tilskrives medtagelse af slamrester i prøverne trods omhyggelig afrensning. Noget tilsvarende gør sig gældende for DEHP indholdet i både rødder og overjordiske plantedele, omend de målte koncentrationer i gulerodstop og rødder er væsentligt over detektionsgrænsen. Koncentrationen af DEHP er højest i gulerodsskræl, men den er ikke relateret til koncentrationen i jord/slamblandingerne, omend der er en vis sammenhæng mellem koncentrationen i skræl og i de tilsvarende prøver af gulerodskerne. Det kan dog ikke udelukkes, at de målte mængder af DEHP i gulerodsskræl (og evt. kerne) stammer fra partikler, der enten har været (relativt ukontamineret) jord eller (kontamineret) slam. I blade og stængler af byg lå DEHP-indholdet lige over detektionsgrænsen i prøver fra alle slam/jordblandinger, mens indholdet i gulerodstop lå højere og værdierne var meget svingende uden nogen korrelation til DEHP-koncentrationen i jorden. Det anses derfor for sandsynligt, at det fundne DEHP stammer fra atmosfærisk optag snarere end fra jorden. Resultaternes karakter (usikkerheden om, hvorvidt de målte koncentrationer i rodprøver stammer fra jord/slampartikler) vanskeliggør anvendelse af dem til modelvalidering. Dog giver de gennemførte beregninger mulighed for at belyse hvilke forhold, der er af betydning for resultaterne af de enkelte modeller, og for LAS resultaternes vedkommende er det muligt at drage konklusioner baseret på forsøgsresultaterne. Med henblik på belysning af hvilke forhold, der har betydning for udfaldet af modelberegningerne, tages der i diskussionen mindre hensyn til resultaternes karakter, ligesom der snarere fokuseres på størrelsesordenen af måle- og beregningsresultaterne end på enkeltværdierne. 6.2.2 Beregning af porevandskoncentrationen Til beregning af stoffernes koncentration i jordens porevand, antages det simpelt, at der er ligevægt mellem bundet stof, og stof opløst i jordens porevand. Herved er følgende massebalance opstillet: (9) hvor:
6.2.3 Interpolation af data Stofkoncentrationer i jord/slam blanding Stofkoncentrationerne i jord/slam blandingen kendes kun ved opsætning og ved afslutning af forsøgene. Til interpolation mellem de to tider, er det antaget, at alle fjernelsesprocesser (nedbrydning, planteoptag) er førsteordens reaktioner med hensyn til koncentrationen (dvs. nedbrydningshastigheden er proportional med stofkoncentrationen) og med samme hastighedskonstant gennem forsøget: (11) (12) hvor: Denne udvikling i stofkoncentrationen af stof i jorden gennem forsøgsperioden er anvendt i modelberegningerne, bortset fra Paterson & Mackay-modellen, der er baseret på halveringstider af stofferne i jord. Temperatur og luftfugtighed Temperaturen har primært betydning for fordampningshastigheden af stofferne. Temperaturen i forsøgene har varieret mellem 10°C og 25°C. Der er gennemført en følsomhedsanalyse af betydningen af temperaturen på beregningsresultaterne, og det er fundet, at variationen på de beregnede koncentrationer i planten er på under 1% ved variation af temperaturen mellem 10°C og 25°C. Det skal dog hertil bemærkes, at Henrys konstant i disse beregninger var holdt konstant. Den relative luftfugtighed har primært betyding for stofudvekslingen med luften. Den har varieret mellem 10% og op til ca. 40% i forsøgene. Der er ligeledes gennemført en følsomhedsanalyse af betydningen af den relative luftfugtighed på beregningsresultaterne, og det er fundet, at variationen på de beregnede koncentrationer i planten er på under 6%(0% for LAS) ved variation af den relative luftfugtighed på mellem 10% og 40%. I beregningerne er temperaturen efterfølgende sat til 16°C og den relative luftfugtighed til 37% (byg). For beregningerne med gulerødder er temperaturen sat til 20°C og den relative luftfugtighed til 33% Plantedata Transpirationshastigheden er antaget at være konstant i hele perioden, hvilket ikke aktuelt vil være tilfældet. Dette vil give en forholdsvis forhøjet bestemmelse af stoffets optag i planten, da den højeste transpirationshastighed givet er ved slutningen af forsøgene, hvor bladarealet er størst. I slutningen af forsøgene er stofkoncentrationen i jorden samtidig lavere end ved opsætning, bl.a. pga. nedbrydning i jorden. Data til karakterisering af planterne (bladareal, bladvolumen, bladmasse, plantemasse etc.) findes ved lineær interpolation mellem forholdene ved opsætning af forsøg og ved afslutning af forsøg. Sammensætningen i plantedelen primært m.h.t. vandindhold og lipidindhold er antaget konstant igennem forsøgene. I det oprindelige udtryk i den simple en-kompartment model (Trapp og Matthies, 1995) blev en eksponentiel vækst af bladvolumen antaget: (13) hvor: lG er en vækstfaktor Da dette udtryk kræver kendskab til bladvolumen til minimum to forskellige tidspunkter, er det ikke velegnet til simulering af de udførte forsøg. I stedet er, som tidligere nævnt, anvendt en lineær interpolation mellem bladvoluminet ved start af og ved afslutning af forsøgene. 6.2.4 Stofdata DEHP og LAS må betragtes som fysisk-kemisk meget forskellige stoffer. DEHP DEHP er et hydrofobt stof (logKOW = 7,5) (Pedersen & Larsen, 1996)1 med en vandopløselighed på ca. 0,05 mg/l. Med en Henrys konstant H » 310-7 atm m3/mol (Pedersen & Larsen, 1996) forventes stoffet at kunne fordampe i et vist omfang, hvorfor der kan være et vist indhold af DEHP i luften. En repræsentativ koncentration af DEHP i luften angives til ca. 1,0×10-8 g/m3 af Riederer (1995). Danske værdier for indholdet af DEHP i luften2 kan beregnes til ca. 4,4×10-9 g/m3. Nedbrydning Fotolyse forventes ikke at være en væsentlig nedbrydningsproces for DEHP. DEHP kan nedbrydes mikrobielt under aerobe betingelser. Mineralisering af DEHP er målt til 75 - 93 % ved en inkubationstid på 140 dage i koncentrationer mellem 2 og 20 ppm i tre forskellige jorder tilsat slam (Pedersen & Larsen, 1996). I en blanding af slam og Jyndevad jord (15oC, 28 dage, slamkoncentration = 15 g/kg jord) er fjernelsen af DEHP målt til ca. 9% ved kemisk analyse (Madsen et al., 1998). Jorden var altså den samme, og slammet var endvidere fra samme anlæg, som det, der er anvendt i dette projekt. DEHP er, som tidligere nævnt, påvist at blive metaboliseret i planter. Fordelingskoefficient LogKOC (KOC er fordelingskoefficienten for forholdet mellem stofkoncentrationen i den organiske kulstoffase og stofkoncentrationen i vand) er ved studier af DEHPs binding til jord fundet at være på ca. 5, hvilket svarer godt til den logKOC = 5,2, der kan beregnes v.hj.a. QSAR-programmet EPIWIN (Syracuse, 1996). DEHPs fordelingskoefficient i en slamberiget (1 del slam til 58 dele jord - på tørbasis) jord fra Foulum blev målt til mellem 6900 l/kg (2 dage efter sammenblanding af slam og jord) og 12400 l/kg (7 dage efter sammenblanding af slam og jord) (Henriksen et al. 1998). Det organiske indhold i Foulumjord er på ca. 2,6%, hvilket svarer til et organisk kulstofindhold på ca. 1,45%. Det organiske kulstofindhold i det anvendte slam var på 28,5%. Ved antagelse om at DEHP primært bindes til jordens organiske materiale, og ved at benytte ovennævnte måledata for KD i slamgødet jord beregnes en logKOC mellem 5,6 og 5,8. KD for DEHP i Jyndevadjord forventes at være på ca. KD = KOC×fOC =(105,6 - 105,8 ) 0,013 [l/kg] = 5100 - 9200 [l/kg]. Den højeste værdi benyttes i beregningerne. DEHPs binding til slammet beregnes tilsvarende til ca. (105,6 - 105,8 ) 0,25 [l/kg]3 = 100.000 - 160.000 [l/kg]. Den højeste værdi benyttes i beregningerne. TSCF TSCF, som er af betydning for den videre transport af stoffet ind i planten,forventes at kunne beregnes ud fra Briggs udtryk (ligning (2)). LAS LAS, der er et anionisk tensid, vil kunne befinde sig i vandfasen i høje koncentrationer. Ved de lave koncentrationer (under CMC) er stoffet i reel opløsning, mens LAS ved de højere koncentrationer danner miceller. Det har en meget lav flygtighed fra vand, hvorfor luftens indhold af LAS forventes at være negligibelt. Dog indeholder støv i indeluft betydelige mængder LAS (Vejrup 1996). LAS er endvidere ioniserbart, hvorfor det må forventes at befinde sig både på ioniseret (anionisk) og på neutral form. Nedbrydning LAS er letnedbrydeligt under aerobe betingelser men nedbrydes ikke under anaerobe forhold. En halveringstid på ca. 26 dage er fundet for LAS i en slam-jord matrix (15oC, 28 dage, slamkoncentration = 15 g/kg jord) (Madsen et al., 1998). LAS forventes at blive omsat i planter i et vist omfang. Binding til slam Bindingen af LAS til slam er i litteraturen fundet at variere mellem ca. 1000 l/kg og 5200 l/kg. Bindingen er bl.a. afhængig af slamtypen (aktivieret slam, primær slam etc) og kædelængden. Her antages en binding af LAS til slam på 1900 l/kg TS, hvilket er angivet som en gennemsnitlig KD for LAS til slam (Painter, 1992). Binding til jord Bindingen af LAS til jord er meget afhængig af kædelængden af LAS og af jordtypen. LAS er således fundet at blive bundet til visse lerfraktioner (f.eks kaolinite) samt kraftigt til humus (se f.eks. Matthijs & De Henau, 1985). Fordelingskoefficienten for LAS i humussyre er fundet til ca. 1000 - 1700 [l/kg], hvoraf en logKOC på 2,8 - 3,0 kan beregnes. Bindingen er endvidere pH-afhængig. I bilag 5 er målinger af fordelingskoefficienten for LAS i forskellige jordtyper samlet. Ved sammenligning af data gengivet i bilag 5 med textur-data for Jyndevadjorden, vurderes det, at KD for LAS i Jyndevadjord er på ca. 4 [l/kg].Det skal dog bemærkes, at der i øjeblikket ikke foreligger data, der muliggør en præcis fastlæggelse af KD for et et ladet overfladeaktivt stof som LAS. TSCF TSCF for LAS er ikke umiddelbart nem at bestemme. Dette skyldes dels, at det kan optræde både som anion og neutralt, dels dets tenside egenskaber. TSCF forventes at være meget lav, da LAS sandsynligvis primært vil befinde sig på anionisk form. I modelberegningerne anvendes derfor to værdier for TSCF; dels beregnes den efter Briggs udtryk (ligning (2)), dels beregnes den TSCF-værdi, der passer bedst til resultaterne af dyrkningsforsøgene. De egenskaber for stofferne LAS og DEHP, der er anvendt i modelberegningerne, er opsummeret i tabel 6.3. Tabel 6.3
6.2.5 Indledende beregninger, baseret på massebalanceestimater Der er udført nogle indledende massebalancebetragtninger for LAS og DEHP for de udførte forsøg. Disse illustrerer svaghederne ved anvendelse af modeller, baseret på simple forudsætninger. Der er anvendt to beregninger, der begge ser bort fra nedbrydning af stofferne i planterne : 1. Forskellen i den mængde stof, der er forsvundet fra jorden, fra jord med planter hhv. fra jord uden planter, er antaget som et mål for den mængde stof, der er optaget i planten. En maksimal gennemsnitskoncentration i hele planten kan herved beregnes. 2. mængden af stof, der er optaget i planten er lig med transpirationen af planterne ganget med koncentrationen i porevandet gennem vækstperioden (ligning (11)). Den brøkdel, der maksimalt kan være i planten er fundet ved at gange denne optag med TSCF for stofferne, beregnet efter Briggs (ligning (2)). Koncentrationen i blade + stængel, henholdsvis hele planten, er beregnet ud fra den målte tørvægt ved høst. Resultaterne er samlet i bilag 7, og skal kort kommenteres her. Beregningsmetode 1 Ved beregning af planteoptaget med metode 1 beregnes en koncentration i planten, der er meget højere end de målte koncentrationer i planten. Dette gør sig gældende for alle forsøg og begge stoffer. For LAS beregnes op til flere tusinde mg/kg TS, for DEHP op til ca. 100 mg/kg TS.
Beregningsmetode 2 Beregningerne efter metode 2 giver forskellige resultater for LAS og DEHP. LAS-koncentrationerne i planten beregnet ved metode 2 er (som ved metode 1) væsentligt højere end de målte koncentrationer, som alle er under detektionsgrænsen. Forskellige mulige forklaringer på disse forhold kan nævnes:
De med metode 2 beregnede DEHP-koncentrationer i planterne er lavere end de målte koncentrationer - undtagen ved den højeste slamdosering. Betragtes modelberegningernes forudsætninger isoleret, kan mulige forklaringer på dette forhold være:
6.3 Modelberegninger Med henblik på sammenligning af resultaterne af de tre forskellige modeller og de målte koncentrationer i planterne er disse samlet i figur 6.1 - 6.4, der hver især viser koncentrationerne af et stof i enten rødder eller blade + stængel. Resultaterne er endvidere vist i tabelform i bilag 8-10. Figur 6.1
Sammenligning af resultaterne af de tre modeller og eksperimentelle data. Koncentration af LAS i planterødder. Figur 6.2 Sammenligning af resultaterne af de tre modeller og eksperimentelle data. Koncentrationer af DEHP i planterødder. Figur 6.3 Sammenligning af resultaterne af de tre modeller og eksperimentelle data. Koncentrationer af LAS i blade og stængler. Figur 6.4 Sammenligning af resultaterne af de tre modeller og eksperimentelle data. Koncentrationer af DEHP i blade og stængler. 6.3.1 Beregningsresultater fra en-kompartment model Den samme massebalance, som er opstillet af Trapp og Matthies (1995), er anvendt. Massebalancen er, i modsætning til Trapps og Matthies (1995), løst numerisk. I beregningerne er der set bort fra nedbrydningen af stofferne i planterne. De beregnede koncentrationer ved anvendelse af den simple en-kompartment model er suppleret med de beregnede stofkoncentrationer i rødderne efter den metode, der anvendes i TGD (EU, 1996). Sidstnævnte er baseret på antagelse af en simpel ligevægtsfordeling mellem opløst stof og stof bundet i rødderne. Resultaterne er samlet i bilag 8 og illustreret i figur 6.1-6.4. Det simple ligevægtsfordelingsprincip overestimerer LAS-koncentrationen i rødderne (figur 6.1). Dette gælder for begge planter. Dette kan skyldes, at der reelt ikke er opnået ligevægt mellem stof i jordsystemet og stof i planternes rødder, pga. langsom transport (ved diffusion) af stofferne fra jordsystemet til rødderne. Det kan delvist også skyldes, at den anvendte fordelingskoefficient for LAS i slam-jordsystem er for lav. Der er en vis tillid til, at den anvendte fordelingskoefficient for LAS i jord har den rigtige størrelsesorden. Endvidere kan, som omtalt ovenfor, planteoptag og nedbrydning ved slampartikler bevirke en heterogen fordeling af stofferne i jordmatricen - med lave koncentrationer i umiddelbar nærhed af rødderne til følge. Det simple ligevægtsfordelingsprincip underestimerer DEHP-koncentrationen i rødderne. (6.2). Dette gælder for begge planter. Den anvendte fordelingskoefficient for DEHP i jordsystemet er muligvis for høj. For LAS overestimeres koncentrationen både i rødderne og i planten som helhed (figur 6.1 og 6.3). Dette svarer til de resultater, der blev opnået ved de simple massebalancebetragtninger ovenfor, og forklaringerne er de samme. Det er beregnet, at TSCF-faktoren for LAS skal være i størrelsesordenen < 0,00033 (Briggs udtryk beregner en TSCF for LAS på 0,17) for at opnå bedre overensstemmelse mellem målte og beregnede koncentrationer i blade + stængel, hvilket er illustreret på figur 6.3. Det fremgår af figur 6.4, at de beregnede DEHP-koncentra-tioner i bladene er på niveau med de målte koncentrationer, og af bilag 8, at stort set al den DEHP, der efter beregningerne er i bladene på både gulerod og byg, stammer fra luften. I beregningerne er anvendt den baggrundskoncentration af DEHP i atmosfærisk luft, der er omtalt i afsnit 6.4.3. 6.3.2 Beregningsresultater fra PlantX De beregnede koncentrationer, ved anvendelse af PlantX-modellen kan ses i bilag 9. I beregningerne er der set bort fra nedbrydningen af stofferne i planterne. Der er i lighed med beregningerne ovenfor anvendt TSCF-værdier efter Briggs og for LAS endvidere estimeret en mere "realistisk" TCSF-værdi: 0,0005. Det fremgår af figur 6.1-6.4 at DEHP-koncentrationen i rødderne af både byg og gulerod (figur 6.2) bliver under-estimeret ved modelberegningen, undtagen ved den højeste slamdosering for gulerod. De beregnede koncentrationer i rødderne er ca. en faktor 10 lavere end de målte koncentrationer. Koncentrationen af DEHP i blade + stængel (figur 6.4) bliver ligeledes underestimeret med en faktor på ca. 10. Koncentrationen i blade + stængel er kun meget lidt afhængig af koncentrationen i jorden og af TSCF-faktoren, hvorfor luftens indhold af DEHP kan antages at udgøre den største kilde til DEHP i bladene. For LAS er den beregnede koncentration i rødderne og i blade + stængel væsentligt højere end de målte koncentrationer som ved beregningerne ovenfor, og forklaringerne er de samme. Ved anvendelse af en TSCF-faktor for LAS på < 0,0005 (Briggs udtryk beregner en TSCF for LAS på 0,17) opnås bedre overensstemmelse mellem måleresultater og beregninger. 6.3.3 Beregningsresultater fra Paterson & Mackays model Resultaterne af beregningerne med Paterson & Mackay-modellen kan ses i bilag 10. I beregningerne er der set bort fra nedbrydningen af stofferne i planterne. Nedbrydningshastigheden i jorden for de to stoffer er sat til de værdier, der er angivet i tabel 17. Af figur 6.1-6.4 fremgår det, at resultaterne af beregninger med denne model er stort set sammenfaldende med resultaterne af PlantX-modellen, når TSCF beregnes efter Briggs udtryk. Dette er ikke overraskende, da de to modeller er baseret på de samme grundlæggende principper for beregning af opkoncentrering af stof i planter og ligevægtsfordeling af stoffer mellem forskellige faser. I Paterson & Mackay-modellen beregnes stofkoncentrationen i jorden gennem forsøgsperioden ud fra koncentrationen ved forsøgsstart og en (målt eller beregnet) halveringstid for stoffet i jord. For DEHP og LAS er der anvendt målte halveringstider, og sådanne målinger gennemføres altid uden planter i forsøgsopstillingen. I figur 6.5 er de slut-koncentrationer i jorden, der er estimeret med Paterson & Mackay-modellen, afbildet sammen med de målte koncentrationer ved afslutning af forsøgene i kar med og uden planter. I figuren er der ikke skelnet mellem resultater af målinger og beregninger på de to stoffer. Bemærk den dobbelt-logartimiske afbildning. Figur 6.5 Sammenligning af beregnede og målte stofkoncentrationer (LAS og DEHP) i jorden ved forsøgenes afslutning. Af figur 6.5 fremgår det, at resultaterne af modelberegningerne og de målte koncentrationer er af samme størrelsesorden. Dog ligger langt de fleste af de målte koncentrationer i kar med og uden planter under de beregnede (diagonalen). Der er en tendens til, at data fra kar uden planter er nærmere de beregnede koncentrationer, specielt for de højere koncentrationer. Ved de lavere koncentrationer ligger alle måledata under de beregnede. Ved simulering med lavere nedbrydningshastighed kan der dog opnås en bedre overensstemmelse mellem målte og beregnede stofkoncentrationer i jord: for LAS giver en halveringstid på ca. 15 dage og for DEHP en halveringstid på ca. 50 dage således den bedste overensstemmelse. Dette tyder på, at den stimulering af nedbrydningen, der er påvist i kar med planter (afsnit 6.4.5), kan afspejles af modelberegningerne. 1. Der er meget stor usikkerhed på DEHPs fysisk-kemiske egenskaber. Her benyttes de fysisk-kemiske egenskaber for DEHP, som, på basis af en kritisk gennemgang af eksisterende data for stoffet, er anbefalet af Pedersen & Larsen (1996) 2. Nedfaldet af DEHP med nedbør af målt til ca. 0,2 mg/m2/år (Vikelsøe, 1998), hvilket med en antagelse om en årlig nedbør på 700 mm giver et indhold i regnvand på 0,33 mg/m3. Med en Henrys konstant på 3× 10-7 atm× m3/mol og en molvægt på 390,6 g/mol svarer dette til et indhold i luften på ca. 4,4× 10-9 g/m3 3. Slammets indhold af organisk kulstof er ikke målt, men det forventes at være omkring 0,25 kg/kg TS
7. KonklusionerMetoder etableret Forsøg med byg og gulerod LAS i planter DEHP i planter Nedbrydning i jorden Optag meget begrænset Modelberegninger LAS overestimeret DEHP underestimeret Koncentrationen af DEHP i blade undervurderes ved beregninger, der ikke omfatter optag af stof fra luften, hvorimod beregninger med de tre egentlige modeller støtter antagelsen om, at det i bladene fundne DEHP stammer fra optag fra luften. Resultaterne af forsøgene og de gennemførte modelberegninger viser, at hvis modellernes forudsigelser skal forbedres, er der behov for, at stoffernes biotilgængelighed i jord, slam og/eller jord/slamblandinger undersøges separat og at hastigheden af bionedbrydningen sættes i relation til hastigheden af frigørelse af stofferne fra slampartikler. Endvidere er der behov for laboratorieforsøg til fastlæggelse af parametre, der er karakteristiske for planterne, nemlig hvor meget stof, der faktisk kan passere endodermis og bliver optaget i ledningsvævet, hvorvidt eventuelt optaget stof metaboliseres i planterne, og i hvor høj grad stofferne sorberes i rodens ydre lag.
8. LitteraturAndersen K. & S.Bennetzen S. (1996): Vurdering af analysemetoder til bestemmelse af udvalgte potentielt sundhedsfarlige stoffer i plantemateriale, Fase I. Rapport til Miljøstyrelsen. Briggs G.G., R.H. Bromilow & A.A. Evans (1982): Relationships between lipophilicity and root uptake and translocation of non-ionised chemicals in barley. Pestic. Sci. 13, 495-504. Briggs G.G., R.H. Bromilow, A.A. Evans & M. Williams (1983): Relationships between lipophilicity and the distribution of non-ionised chemicals in barley shoots following uptake by the roots. Pestic. Sci. 14, 492-500. Briggs G.G., R.L.O. Rigitano & R.H. Bromilow (1987): Physico-chemical factors affecting uptake by roots and translocation to shoots of weak acids in barley. Pestic.Sci., 19, 101-112. Bromilow R.H. & K. Chamberlain (1995): Principles Governing Uptake and Transport of Chemicals. In: Plant Contamination (Edited by S. Trapp & J.C. McFarlane). CRC Press, Inc., Florida. 254 s. Christie, W.W. (1982): Lipid Analysis. 2nd Ed., Pergamon, Oxford. Dansk Standard (1980): Statistisk fortolkning af data, estimationsmetoder og test for middelværdier og varianser, DS/ISO 2854, Dansk Standardiseringsråd. DMU og VKI (1997): Bestemmelse af miljøfremmede stoffer i slam - PAH, DEPH, NPE og LAS. Metodeforslag udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser og VKI for Miljøstyrelsen. Duncan, A.J. (1974): Quality Control and Industrial Statistics, Illinois 1974. Evans, D.E., P.E. Taylor, M.B. Singh & R.B. Knox (1991): Quantitative Analysis of Lipids and Protein from the Pollen of Brassica napus L.. Plant Sci., 73: 117-126. European Commission (1996)"Technical Guidance Document in Support of Commission Directive 93/67/EEC on Risk Assessment for New Notified Substances and Commission Regulation (EC) No 1488/94 on Risk Assessment for Existing Substances". Part II. Office for official publications of the European Communitites. Luxembourg. 503 s. Figge K. & P. Schöberl (1989): LAS and its use in Agriculture. Tenside Surfactant Detergents 26(2), 122-128. Folch J., M. Lees & G.H.S. Stanley (1957): A Simple Method for the Isolation and Purification of Total Lipids from Animal Tissues. J. Biol. Chem., 226: 497-509. Heidmann T. (1989): Startkarakterisering af arealer til systemforskning. IV. Resultater for arealet ved Jyndevad. Tidsskrift for planteavls specialserier. Beretning nr. S2021, pp. 165. Henriksen, K., P. Roslev, P. Madsen & P. Møldrup (1998). Mikrobiel nedbrydning af DEHP i slamberiget landbrugsjord. DAKOFA-konference om genanvendelse af organiske restprodukter i bæredygtigt jordbrug, afholdt den 16. november 1998. København. Howard P.H. (1989): Handbook of Environmental Fate and Exposure Data for Organic Chemicals". Lewis Publishers. Florida. Hung H. & D. Mackay (1998): A novel and simple model of the uptake of organic chemicals by vegetation from air and soil. Chemosphere, 35 (5) , p. 959-977. Komob a D., C. Lagebartels & H. Sandermann (1995): Metabolic Processes for Organic Chemicals in Plants. In: Plant Contamination (Edited by S. Trapp & J.C. McFarlane). CRC Press, Inc., Florida. 254 s. Kristensen P. et al. (1996): Anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Miljøprojekt nr. 328, Miljøstyrelsen. Litz N., H.W. Doering, M. Thielse & H.P. Blume (1987): The behaviour of linear alkyl benzene sulphonate in different soils; A comparison between field and laboratory studies. Ecotoxicology and Environmental Safety, 14, 103-106. Madsen T., M. Winther-Nielsen & L. Samsøe-Petersen (1998): Effects of Organic Chemicals in Sludge Applied to Soil Rapport til Miljøstyrelsen, dateret september 1998. Matthijs E. & H. De Henau (1985): Adsorption and desorption of LAS. Tenside Detergent, 22: 299-304. Miljøstyrelsen (1996): Bekendtgørelse nr. 823 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, Miljø- og Energiministeriet 16. september 1996. Ou Z., Y. Ayfer, Y. He, L. Jia, A. Kettrup & T. Sun (1996): Adsorption of linear alkylbenzene sulphonate (LAS) on soils. Chemosphere, 32, 827-839 Painter H.A. (1992): "Anionic Surfactants". The Handbook of Environmental Chemistry, Volume 3, Part F. Springer-Verlag Berlin. Paterson S., D. Mackay & C. McFarlane (1994): A model of organic chemical uptake by plants from soil and the atmosphere. Environ. Sci. Technol., 28, 2259-2266 Pedersen F. & J. Larsen (1996): Review of Environmental Fate and Effects of di(2-ethylhexyl)phthalate. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen no. 54. København. Riederer M. (1995): Partioning and Transport of Organic Chemicals between the Atmospheric Environment. In: Plant Contamination (Edited by S. Trapp & J.C. McFarlane). CRC Press, Inc., Florida. 254 s. Syracuse Research Corporation (1996): "LOGKOW software program." Trapp S. & M. Matthies (1995): Generic one-compartment model for uptake of organic chemicals by foliar vegetation. Environ. Sci. Technol., 29, 2333-2338. Trapp S. (1995): Model for Uptake of Xenobiotics into Plants. In: Plant Contamination (Edited by S. Trapp & J.C. McFarlane). CRC Press, Inc., Florida. 254 s. Travis C.C. & D.D. Arms (1988): Bioconcentration of Organics in beef, milk and vegetation. Environ. Sci. Technol., 22(3), 271-274. Vejrup K.V. (1996). Kemiske stoffer fra rengøringsmidler og deres betydning for indeklimaet. Ph.D.-afhandling, København:Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet, 1996. Vikelsøe J. (1998): Sources of phthalates and nonylphenoles in municipal waste water. A study in a local environment. NERI Technical Report No. 225 1998
9. Bilag 1Analyseresultater og metodebeskrivelse for GC-MS screening af slam, jord og slam/jordblandinger på VKI, forsøg med byg, 1996. Resultater fra screening af fast prøve ved GC-MS. 1. Blødgørere og trifosforestre.
Dato: 10. marts 1997 Risø
Resultater fra screening af fast prøve ved GC-MS. 2. Chlorbenzener.
Dato: 8. marts 1997 Risø
Resultater fra screening af fast prøve ved GC-MS. 3. Phenoler.
Dato: 8. marts 1997 Risø
Resultater fra screening af fast prøve ved GC-MS. 4. PAH .
*: Ikke bestemt pga. interferens. Dato: 8. marts 1997 Risø
Resultater fra screening af fast prøve ved GC-MS. 5. PCB og chlorerede pesticider.
Dato: 8. marts 1997 Risø
Resultater fra screening af fast prøve ved GC-MS. - 6. Pesticider + diverse.
*: Forhøjet detektionsgrænse pga. interferens. **: Ikke bestemt pga. interferens GC-MS MULTI-SCREENING FOR UDVALGTE ORGANISKE FORBINDELSER. PRINCIP: Gaschromatografi/massespektrometrimetoden dækker bestemmelsen af mere end 100 organiske forbindelser, der kan ekstraheres med et organisk opløsningsmiddel. Forbehandling af prøver Faste prøver, sedimenter og slam (TS > 10%). En afvejet mængde prøve (ca. 50 g eller svarende til 10 g tørstof) ekstraheres med dichlormethan efter, at pH er justeret til under 2. Dichlormethan ekstraktet tørres og opkoncentreres. En delprøve tages fra til analyse for blødgørere. Ekstraktet behandles med aktiveret kobber, derivatiseres vha. diazomethan, oprenses på Florisil søjle. Analyse af prøver og resultat af screening Ekstrakterne analyseres ved GC-MS i scan mode vha. pulsed splitless injektion, kapillær kolonne og temperaturprogrammering. Kvalitativ identifikation af parametrene i ekstraktet udføres ved brug af retentionstid og relativ abundance for udvalgte karakteristiske masser (m/z), og en kvalifikationsværdi (Qvalue %) beregnes for hver kalibreret forbindelse, ved at Qualifier ion forholdet sammenlignes med metodens database. For hvert ekstrakt bestemmes indholdet af hver specifik forbindelse i ekstraktet ved kvantisering efter kalibrering med eksterne standardopløsninger, der indeholder de ca. 100 forbindelser. Beregningen foretages vha. en karakteristisk ion under anvendelse af intern standard. En liste over de kalibrerede organiske parametre er vedlagt. INTERN KVALITETSKONTROL: Genfinding beregnes ud fra surrogatstandarder, der tilsættes inden ekstraktionen. Resultaterne er ligeledes kontrolleret ved samtidig analyse af spikede, naturlige jordprøver. DETEKTIONSGRÆNSER: Metodens detektionsgrænser ligger mellem 1 og 150 mg/kg TS for faste prøver. Detektionsgrænserne kan evt. sænkes ved anvendelse af GC-MS i SIM mode, men herved mistes metodens fleksibilitet til at identificere ikke kalibrerede parametre. Parameterliste 1. Blødgørere og trifosforestre.
2. Chlorbenzener.
3. Phenoler.
4. PAH.
5. PCB og chlorerede pesticider.
Dato: 8. marts 1997 Risø
6. Pesticider og diverse andre.
GC-MS.MET 100397/SUB
11. Bilag 3Metoder anvendt på RISØ. Vandholdende evne, WHC Bladareal Biovolumen Tørstof og glødetab Total lipid Ulejret tør-rumvægt Syrekapacitet Bestemmelse af LAS i plantemateriale, jord og slam Summen af hver af isomérblandingerne med kædelængde C10, C11, C12 og C13 kvantificeres og retentionstiden fastlægges udfra en kommercielt tilgængelig blanding af LAS med forskellig kædelængde (Marlon A). Resultaterne opgives som total LAS, svarende til summen af de 4 isomérblandinger (homologe). Prøver af jord og slam analyseres tilsvarende, men ved høje koncentrationer oparbejdes kun en mindre del af ekstrakterne til analyse. Bestemmelse af DEHP i plantemateriale, jord og slam Prøver af jord og slam analyseres tilsvarende, men der foretages ikke oprensning af ekstrakterne på kolonner inden analyse. Jord og slam frysetørres, neddeles og homogeniseres inden analyse. Referencer Dansk Standard (1991) Standarder for Vand & Miljø. Fysiske og kemiske metoder, Bind 1. Dansk Stardardiseringsråd. Evans, D.E., P.E. Taylor, M.B. Singh & R.B. Knox, 1991. Quantitative Analysis of Lipids and Protein from the Pollen of Brassica napus L.. Plant Sci., 73: 117-126. Jensen, E.S. 1987. Seasonal patterns of growth and nitrogen fixation in field grown pea. Plant and Soil 101, 29-37 Folch, J., M. Lees & G.H.S. Stanley, 1957. A Simple Method for the Isolation and Purification of Total Lipids from Animal Tissues. J. Biol. Chem., 226: 497-509. Peters, D.B. 1965. Water availability. In: (C.A. Black, D.D. Evans, J.L. White, L.E. Ensminger, and F.E. Clark eds.) Methods of Soil Analysis - Part 1. Physical and Mineralogical Properties, Including Statistics of Measurements and Sampling. Agronomy no. 9, American Society of Agronomy, Madison. pp 279-285. Plantedirektoratet, 1994. Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser. Landbrugsministeriet, Plantedirektoratet.
12. Bilag 4Datasamling for væksthusforsøg med byg 1996, med gulerødder 1998 og med byg 1998 Byg 1996 : Se her 1 : tørstof2 : med planter/uden planterTabel 2: Se her 1 : tørstofByg 1998 : Se her 1 : tørstof
1 : tørstofGulerødder 1998, side 1: Se her 1 : tørstof2 : med planter/uden planterTabel: Se her 1 : tørstofGulerødder 1998, side 2 : Se her Gulerødder 1998, side 3
13. Bilag 5Binding af LAS i jord: Se her
14. Bilag 6Beregning af TSCF for DEHP i gulerødder Beregning af TSCF for DEHP i gulerødder Til følgende grove overslagsberegning af TSCF for DEHP i gulerødder gøres nu følgende antagelser
Med disse antagelser beregnes en TSCF af: I tabel B6.1 er de beregnede TSCF-faktorer givet for de forskellige slamdoseringer. Tabel B6.1 Beregnet TSCF for DEHP i gulerødder
15. Bilag 7Beregnede og målte stofkoncentrationer i planter ved simple massebalanceovervejelser M1: Beregningsmetode 1: forskellen i den mængde stof, der er forsvundet fra jord med plante hhv. fra jord uden plante, er antaget som et udtryk for den mængde stof, der er optaget i planten. M2: Beregningsmetode 2: mængden af stof, der er optaget i planten er lig med transpirationen af planterne ganget med koncentrationen i porevandet. Tabel: Se her
16. Bilag 8Resultater fra en-kompartment model Resultater af en-kompartment model : Se her Beregnede stofkoncentrationer ved anvendelse af en-kompartment model. Rodkoncentrationer beregnet ved ligevægtsfordelingsprincippet
17. Bilag 9Resultater af PlantX-modellen De beregnede koncentrationer er givet for bladenes og rodens indhold af stofferne. I samme tabel er de målte koncentrationer vist. Tabel: Se her
18. Bilag 10Resultater af Paterson & Mackay-modellen Resultater af Paterson & Mackay-modellen
Sammeligning mellem beregnede koncentrationer ved anvendelse af modellen af Paterson et al (1994) og målinger
19. Bilag 11List over symboler, anvendt i modelafsnittet Symbolliste
|