Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil

13. Afvaskere

Afvaskere (også kaldet afvaskningsmidler eller afrensningsmidler) er betegnelsen for en række forskellige produkter, som anvendes til at fjerne farverester og papirfibre fra forskellige dele af trykmaskinen under og efter trykning.

Afvaskningen kan foregå manuelt ved, at trykkeren med en klud eller svamp vasker maskindelene af, eller automatisk ved at anvende indbygget afvaskningsanlæg i maskinen.

Indenfor de seneste årtier er der foregået en stor udvikling af ikke-flygtige afvaskere baseret på vegetabilske olier og lavtflygtige kulbrinter, som i vid udstrækning har erstattet brugen af flygtige afvaskere. Generelt er der pågået en udvikling blandt producenterne for at udvikle produkter med lavere MAL-kode.

Læs mere her:

Væsentlige fakta

Produktionsbeskrivelse

Miljøpåvirkninger

Fremtidsperspektiver

Væsentlige fakta

De væsentligste påvirkninger af miljø og arbejdsmiljø, som afvaskning kan medføre, er:
Flygtige organiske opløsningsmidler, VOC

Hvis der anvendes flygtige afvaskere påvirkes både miljø- og arbejdsmiljø. Flygtige afvaskere indeholder flygtige organiske opløsningsmidler, som er sundhedskadelige. De fjernes derfor fra det indre miljø, arbejdsmiljøet, ved udsugning, hvorved de føres ud i det ydre miljø. Her kan tilstedeværelse af VOC medvirke til dannelsen af fotokemisk luftforurening, især i form af ozon og smog.

Den grafiske branche har derfor de seneste mange år haft fokus på at erstatte brugen af flygtige afvaskere med ikke-flygtige afvaskere, f.eks. afvaskere baseret på vegetabilske olier og lavtflygtige kulbrinter.

Typer af afvaskere

I kriterierne for det nordiske miljømærke, Svanen, inddeles afvaskere i 4 forskellige grupper, der får point efter den miljøbelastning, de vurderes at have. Jo højere miljøbelastning, des flere point. Petroleumsprodukter, som er blandinger af kulbrinter, får 2 eller 3 point, efter hvor flygtige de er (kogepunkt over eller under 150 C), mens vegetabilske afvaskere får 0 point /11/.

Affald

Brugt afvasker (afvaskerrester) skal opsamles og sendes til destruktion hos særlig affaldsbehandler.

Der findes en del afvaskere i kludene, som anvendes ved manuel afvaskning. Almindelig praksis er, at kludene genbruges. På grund af kludenes indhold af afvaskere betragtes de som farligt affald, hvorfor de vaskes på særlige industrivaskerier, før de genbruges.

Produktionsbeskrivelse

Under trykning er det nødvendigt regelmæssigt at fjerne farver og papirstøv/fibre fra trykmaskinens farvevalser, gummiduge og modtrykscylindere for at holde en høj trykkvalitet. Efter trykning vaskes trykmaskinen grundigt af, og der skiftes eventuelt farver, før maskinen er klar til en ny trykopgave.

Der findes en lang række afvaskere på markedet til denne rengøring; mere end 100 produkter. To hovedgrupper er dominerende indenfor afvaskere til offset: estre baseret på vegetabilske olier (eller lignende syntetiske estre) og kulbrintedestillater, også kaldet petroleumsprodukter.

Klik her, hvis du vil vide mere om fremstilling af og indhold i de forskellige typer af afvaskere

Nogle petroleumssprodukter er flygtige, dvs. de fordamper hurtigt fra maskinen efter brug. Flygtige afvaskere er sundhedsskadelige, og der skal etableres effektiv udsugning ved trykmaskinerne for at hindre, at dampene skader medarbejderne i trykkeriet. Med udsugningen "flyttes" de flygtige afvaskere til det ydre miljø, hvor de bidrager til trykkeriets VOC-udledning. Det forsøges derfor at erstatte (substituere) flygtige afvaskere med ikke-flygtige afvaskere.

Klik her, hvis du vil vide hvad definitionen på flygtige afvaskere er

Klik her, hvis du vil vide mere om substitution af flygtige afvaskere med mindre flygtige

De fleste trykkerier anvender 2-3 forskellige afvaskere, men nogle virksomheder anvender flere. Det skyldes bl.a., at nogle afvaskere kan bruges til flere formål, mens andre er målrettet til afvaskning af f.eks. gummidug eller til at fjerne særligt besværlige farverester.

Nogle afvaskere anvendes til manuel afvaskning, hvor trykkeren påfører afvasker på en klud eller svamp, som maskindelene vaskes af med. Nyere trykmaskiner fås med indbygget afvaskningssystem, så man ved tryk på en knap får afvasket farvevalser og gummiduge, og - afhængig af system - eventuelt også modtrykscylindere og plader.

Til produktionen af tryksager, der skal mærkes med det nordiske miljømærke, Svanen, skal anvendes afvaskere med et indhold af aromater på under 1%. Dog accepteres, at max. 2% af det totale forbrug af afvaskere har et aromatindhold på mere end 1%.

Afvaskere inddeles i 4 forskellige grupper og får point efter den miljøbelastning, de vurderes at have. Jo højere miljøbelastning, des flere point:
flygtige petroleumsprodukter, som har kogepunkt under 150 C, får 3 point,
lavtflygtige petroleumsprodukter, som har kogepunkt over 150 C, får 2 point,
vegetabilske afvaskere får 0 point
mens øvrige afvaskere får 1 point /11/.

Fremstilling og indhold

Afvaskere består typisk af enten estre baseret på vegetabilske olier (eller lignende syntetiske estre), kulbrintedestillater, også kaldet petroleumsprodukter eller blanding af disse to hovedgrupper. Ofte er tilsat forskellige additiver.

Nogle afvaskere er beregnet til at blive fortyndet med op til 50% vand, som tilsættes ved brugen på virksomheden. Andre "afvaskere", som primært består af vand, er ikke egentlige afvaskere, men anvendes efter afvaskning med vegetabilske afvaskere til at affedte maskindelene og fjerne resterne af afvaskeren.

Herunder er vist den typiske sammensætning af afvaskere samt givet eksempler på stoffer, som kan indgå /16/ /21/:

 

Afvaskere til offset (eksempler på stofgrupper angivet i parentes)

Organiske

opløsningsmidler

0-100%

petroleumsdestillater (alifatiske og/eller aromatiske kulbrinter med kogepunktsintervaller 60 C-300 C, alkoholer, glycolethere, estre, ketoner)

Olier

0-100%

estre af vegetabilske olier (sojaolie, rapsolie, kokosolie)

eller syntetiske estre (rapsoliemethylester, kokosoliemethylester)

Additiver

0-ca, 5%

Detergenter (aniondetergenter, kationdetergenter, noniondetergenter)

Korrisionsinhibitorer

Farvemarkører

Nedenfor er beskrevet de forskellige indholdsstoffer egenskaber:

Flygtige organiske opløsningsmidler

Petroleumsprodukter fremstilles ud fra råolie (mineralolie), som fraktioneres, hvor olien ved en destillation ("kogning") adskilles i fraktioner ("dele") med forskellige egenskaber. Petroleumsprodukterne kaldes også kulbrintedestillater eller kulbrinteblandinger, fordi mineralolie består af kulbrinter. Mange af de petroleumsprodukter, der anvendes som afvaskere til offset, er flygtige, men der udvikles løbende nye afvaskere, der består af blandinger af lavt-flygtige kulbrinter.

Enkelte af de petroleumssprodukter, der anvendes som afvaskere, indeholder aromater, som er meget flygtige og har andre egenskaber, som ikke ønskes i arbejdsmiljøet. Så vidt muligt bør afvaskere med aromater erstattes med aromatfrie afvaskere.

Olier

I dag anvendes sjældent rene vegetabilske olier i afvaskere, fordi de er forholdsvis tyktflydende og kan hærde ved påvirkning af luftens ilt. I stedet er udviklet afvaskere, som er baseret på estre af vegetabilske olier, f.eks. rapsolie eller soyaolie, eller på syntetisk fremstillede estre. Estrene fremstilles ved en kemisk proces kaldet forestring, hvor enten fedtsyrer af vegetabilske olier eller syntetisk fremstillede carboxylsyrer reagerer med alkohol og danner estre. Fælles for disse estre er, at de ikke er flygtige.

Additiver

De forskellige additiver tilsættes af forskellige grunde:
Detergenter

Også kaldet emulgatorer eller overfladeaktive stoffer. Sæbe og andre detergenter anvendes til at fjerne fedt og snavs pga. deres evne til at nedsætte væskers, f.eks. vands, overfladespænding. Desuden betyder tilsætning af detergenter, at afvaskeren er lettere at fjerne med vand fra maskindelene.

Korrosionsinhibitorer

Tilsættes for at hindre rust (korrosion) af trykmaskinen.

Farvemarkører

Tilsættes for at afvaskeren kan skelnes fra andre klare væsker, f.eks. ved omhældning i mindre flaske.

Blandingsprodukter

Der findes en del afvaskere, som er blandingsprodukter af de to dominerende typer; petroleumsprodukter og estre. Nogle afvaskere er tilsat andre kemiske stoffer for at øge rengøringseffekten, hvoraf nogle er flygtige (forskellige alkoholer, ethylacetat, glycolethere), mens andre er meget lidt flygtige (f.eks. dibasiske estre).

Flygtige afvaskere

Flygtige afvaskere er afvaskere med et vist indhold af flygtige stoffer, dvs. stoffer der nemt fordamper. Der er ikke defineret én præcis grænse mellem flygtige og lavt-flygtige/ikke-flygtige. Der er flere måder til at afgøre, om en afvasker er flygtig:
I det ydre miljø defineres et stof ifølge EU's VOC-direktiv som tilhørende gruppen af flygtige organiske opløsningsmidler, hvis det har et damptryk, som er større end 0,01 kPa ved 20 C.

I den danske miljølovgivning stilles krav til udledning af flygtige stoffer i "Vejledning for begrænsning af luftforurening", hvor stoffer inddeles i tre klasser med tilhørende emissionsgrænser, og derudover er der for en række stoffer fastsat grænseværdier, kaldet B-værdi.

Hvis virksomheden har kapacitet til at udlede mere end 6 kg VOC pr. time, skal den have en miljøgodkendelse. Det er kun et fåtal af de danske grafiske virksomheder, der anvender så mange flygtige stoffer, at de er underlagt kravet om miljøgodkendelse.

Den danske arbejdsmiljølovgivning stiller krav om angivelse af MAL-koder for visse produkter, herunder afvaskere. Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem EU's definition af flygtighed og MAL-koden, men som en "tommelfingerregel" er afvaskere med MAL-koder på 1- og derover flygtige.
Produktets kogepunkt fortæller også om flygtigheden. Jo højere kogepunkt, des mindre flygtigt er produktet. Som en "tommelfingerregel" er afvaskere med et kogepunkt på under 170 C flygtige og afvaskere med kogepunkt på over 260 C er ikke-flygtige /21/. Hvis kogepunktet ligger mellem 170 C og 260 C, må produktets damptryk afgøre, om det er flygtigt.

Substitution

Siden man i Danmark sidst i 1970'erne anmeldte de første tilfælde af erhvervsbetinget hjerneskade grundet udsættelse for flygtige organiske opløsningsmidler, har den grafiske branche, som det er tilfældet i den øvrige industri, haft fokus på brugen af flygtige organiske opløsningsmidler.

Til arkoffsettrykning findes flygtige organiske opløsningsmidler bl.a. i afvaskere og alkohol til fugtevand.

Udvikling af ikke-flygtige afvaskere tog for alvor fat i slutningen af 1980'erne og er forløbet i flere trin. De første "generationer" af vegetabilske afvaskere var smør, margarine og rene vegetabilske olier som salatolie og sojaolie. Senere er der udviklet langt mere velfungerende afvaskere baseret på vegetabilske olier samt blandinger af vegetabilske olier og lavtflygtige kulbrinter.

Disse "nye" afvaskere har i vid udstrækning erstattet de traditionelle, meget flygtige afvaskere som benzin, acetone, toluen og terpentin i de fleste danske trykkerier, på trods af de produktionstekniske vanskeligheder som ofte følger med skift af afvasker. Især de rent vegetabilske afvaskere kan give tekniske problemer, og det vil ofte kræve ændrede afvaskningsrutiner og tage længere tid end afvaskning med flygtige afvaskere. Da de vegetabilske afvaskere ikke fordamper, skal de omhyggeligt tørres af maskindelene efter brug, og oftes vaskes efter med vand.

Substitution af flygtige afvaskere foretages oftest, som beskrevet ovenfor, af hensyn til arbejdsmiljøet i trykkeriet, men det er også et direkte krav i miljøbeskytttelsesloven og i arbejdsmiljølovgivningen, at man skal anvende de produkter, der er mindst belastende for miljø og arbejdsmiljø og erstatte produkter, hvis der findes mindre belastende alternativer.

Den grafiske branches arbejdsgivere og arbejdstagere har via det formelle samarbejdsorgan Grafisk BAR (tidligere: BSR 3) fået foretaget en sundhedsmæssig vurdering af en række forskellige afvaskere. Afvaskerne er "rangordnet" på en liste efter deres sundhedsfare, så listen kan anvendes ved substitution, når man ønsker at finde en afvasker, der er mindre belastende for arbejdsmiljøet. Listen kan findes på Grafisk BARs hjemmeside www.grafiskbar.dk

Miljøpåvirkninger

Afvaskere giver anledning til påvirkninger af miljø og arbejdsmiljø, som beskrives herunder. Imidlertid findes der ikke tilstrækkelig viden til at prioritere de forskellige påvirkninger, så nedenstående tekst fortæller ikke noget om, hvor miljøbelastningen er størst.

Det ydre miljø
Udledning af flygtige organiske opløsningsmidler, VOC

Hvis der anvendes flygtige afvaskere, sker der en udledning af flygtige organiske opløsningsmidler, VOC, til miljøet, når de ved udsugning fjernes fra arbejdsmiljøet og derefter udledes til det fri. Flygtige organiske opløsningsmidler kan medvirke til dannelse af luftforurening i form af smog og fotokemisk ozondannelse.

Klik her, hvis du vil vide mere om flygtige organiske opløsningsmidler (VOC) og deres forurening af det ydre miljø

For at nedbringe VOC-udledningen indgik industrien, herunder den grafiske branche, i 1995 en frivillig aftale med Miljøministeren om at begrænse brugen af flygtige organiske opløsningsmidler (VOC-reduktionsplanen). Reduktionsmålet for den grafiske branche var at have reduceret forbruget med 58% i år 2000. Dette mål synes overbevisende at kunne nås. Det endelige resultat foreligger endnu ikke /22/.

Affald

Brugte afvaskere er kemikalieaffald, som skal sendes til destruktion hos særlig affaldsbehandler (Kommunekemi). Destruktionen består i afbrænding, så vandet fordamper, og slammet deponeres.

I praksis bruges afvaskerne oftest op, således at man ikke bortskaffer brugt afvasker (afvaskerrester) alene. Fra nogle typer af anlæg til automatisk afvaskning er det nødvendigt at bortskaffe afvaskerene. Dette behandles som beskrevet ovenfor.

Hvis der anvendes manuel afvaskning, opsamles en større mængde afvaskere i kludene. Praksis er, at kludene vaskes på særlige industrivaskerier og genbruges. Det vand, kludene vaskes i, renses ved membranfiltrering og genbruges til vask af klude.

Alternativt sendes kludene til forbrændning, eventuelt sammen med blandet brændbart affald, hvis den kommunale tilsynsmyndighed accepterer dette. Der er dog en vis brand-risiko forbundet med at blande kludene sammen med andet affald.

Hvis der til afvaskningen i stedet for klude anvendes papir eller papir"duge", hvor rester af afvaskere og farve opsamles, skal disse ligeledes sendes til destruktion i form af forbrænding.

Spildevand

Efter afvaskning med afvaskere baseret på vegetabilske olier er det ofte nødvendigt at vaske efter med vand.

Små rester af afvaskere og farver kan dermed ende i vaskevandet. I praksis er mængderne af kemikalierester i vandet så små, at der generelt ikke stilles krav fra miljømyndighedernes side om rensning/behandling før udledning til kloak.

Heller ikke i kriterierne for det nordiske miljømærke, Svanen, sættes der krav om behandling af vaskevandet, men der opnås en pointmæssig fordel ved at rense vandet før udledning til kloak eller opsamle vandet til destruktion /11/.

Ressourcer

Petroleumsprodukter er fremstillet ud af ikke-fornyelige ressourcer (mineralolie) i modsætning til estrene fremstillet ud fra vegetabilske olier, som er en fornyelig ressource. Det skal dog bemærkes, at der anvendes energi til fremstilling af estrene, og denne energi er oftest fremstillet ud fra kul, som er en ikke-fornyelig ressource.

Der findes p.t. ingen livcyklusanalyse, der sammenligner miljøpåvirkningerne ved fremstilling af afvaskere baseret på henholdsvis kulbrinter og vegetabilske olier.

Hvis der anvendes flygtige afvaskere, skal der etableres egnet ventilation, hvortil der bruges en del energi.

Brandfare

Nogle flygtige afvaskere er meget brandfarlige, og det betyder, at der er særlige krav til hvor store mængder, der må opbevares på trykkeriet. En brand vil være en miljøbelastning.

Arbejdsmiljø
Flygtige organiske opløsningsmidler

Anvendelse af flygtige afvaskere udgør en sundhedsrisiko. Kulbrinter påvirker centralnervesystemet, og ved udsættelse af høje doser over grænseværdien kan der forekomme følelse af beruselse, hovedpine, svimmelhed og kvalme. En række opløsningsmidler virker irriterende på slimhinder i øjne og luftveje.

Påvirkningen af arbejdsmiljøet ved brug af flygtige afvaskere kan elimineres eller begrænses væsentligt ved at:
erstatte flygtige produkter med mindre flygtige
etablere egnet udsugning i lokalet
håndtere afvaskerne med omtanke, dvs. have lukkede låg på beholdere med såvel afvaskere som brugte klude, tørre spildt afvasker op straks og anvende egnede personlige værnemidler som handsker.

Ved brug af automatiske afvaskningsanlæg på trykmaskinen udsættes medarbejderne ikke direkte for dampe, idet medarbejderne ikke vil være til stede ved trykværkerne under afvaskningen.

Det er dog fortsat nødvendigt at etablere effektiv ventilation, da det ofte er nødvendigt at anvende mere flygtige afvaskere til de automatiske afvaskesystemer, og fordi afvaskningssystemet ikke er hermetisk lukket.
Brug af kemikalier

Påvirkningen af arbejdsmiljøet ved brug af kemikalier som afvaskere kan begrænses væsentligt ved at håndtere kemikalierne med omtanke, dvs. have lukkede låg på beholdere, tørre spild op straks og anvende egnede personlige værnemidler.

Der bør altid anvendes handsker ved manuel afvaskning for at undgå hudkontakt med afvaskere. Såvel petroleumsprodukter som estre virker affedtende på huden, længere tids hudkontakt med kemikalierne kan fremkalde rødme og eventuelt eksem, og rensepastaer m.v. til ekstra grundig rengøring kan indeholde ætsende bestanddele.

Ergonomi

Automatiske afvaskningsanlæg betyder bedre ergonomiske forhold for medarbejderne, idet afvaskning af maskinen på svært tilgængelige steder undgås.

Fremtidsperspektiver

På trods af den store udvikling, der har foregået de seneste mange år, foregår der stadig en stor udvikling inden for området, både af nye afvaskertyper og nye afvaskesystemer.

Efterhånden, som der er udviklet afvaskere baseret på ikke-flygtige kulbrinter og/eller vegetabilske olier, som er teknisk mere velfungerende, ses en stigende anvendelse af disse afvaskere i branchen.

Til automatiske afvaskningssystemer er der endnu kun udviklet få ikke-flygtige afvaskere, som kun et fåtal af virksomheder har fået til at fungere. Som noget relativt nyt er der udviklet afvaskningssystemer, hvor der isættes en papirdug imprægneret med afvasker baseret på vegetabilske olier.

Der er udviklet enkelte systemer til genbrug af afvaskere, men de er endnu ikke særlig udbredt. Ét system består i et anlæg, hvor brugte afvaskere i form af petroleumsprodukter renses ved destillation, som en temmelig energikrævende proces. Et andet system består i rensning af afvaskere baseret på vegetabilske eller syntetiske estre eller blandingsprodukter af estre og petroleumsprodukter. De brugte afvaskere skilles ved opvarmning i en vandfase og en oliefase, som renses med forskellige filtre. Dette system foreligger alene som en prototype. Metoden er meget fleksibel over for mange typer af produkter samt energibesparende sammenlignet med andre metoder /18/.

Hvis rester af vegetabilske afvaskere ikke er blandet med petroleumsprodukter, kan de i stedet for destruktion afleveres til biologisk nedbrydning på industrirenseanlæg.