Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil 14. FugtevandFugtevand anvendes i trykprocessen til at fugte pladen, før trykfarve påføres. Fugtevand består af vand tilsat forskellige fugtevandstilsætninger (koncentrater), der skal sikre kemisk balance mellem vand og farve. Nogle af tilsætningerne regulerer vandets surhedsgrad (pH-værdi), mens alkohol kan tilsættes for at nedsætte vandets overfladespæn-ding. Indenfor de seneste årtier er der foregået en stor udvikling af fugtevandstilsætninger, som kan reducere alkoholforbruget. Hvis trykmaskinen fungerer efter vandfri offset-teknikken, er der intet fugtevand. Læs mere her: De væsentligste påvirkninger af miljø og arbejdsmiljø, som brugen af fugtevand kan medføre, er:
Fugtevand anvendes til at befugte pladen, før trykfarven påsmøres. Trykfarve er oliebaseret, og fugtevandet har den funktion at fugte pladen, hvorved det afgrænser farvens udbredelse på trykpladen og dermed papiret. Trykmaskinens fugteværk består af et valsesystem, som bringer vand fra et fugtevandskar og fordeler det på trykpladen. Fugtevandet renses med et groft filter, typisk en "skumgummipude", og recirkuleres et antal gange. I nogle trykkerier tømmes fugtevandskarret med faste mellemrum, f.eks. hver uge eller hver måned, mens andre trykkerier bruger fugtevandet op; karret køres tomt og fyldes derpå op igen. Efter trykning afvaskes fugtevalserne automatisk med et vaskesystem indbygget i trykmaskinen. Et typisk fugteværk består af to kromvalser og to gummivalser, men valserne kan også være keramiske. Fugtevandet består typisk af vand, 1-5% fugtevandstilsætning og 8-15% alkohol. For at opnå et godt trykresultat er det vigtigt, at fugtevandet er i balance med trykfarvens kemi. Kvaliteten af ledningsvand (postevand) spiller ind her, da f.eks. vandets kalkindhold (hårdhed), kan variere fra vandboring til vandboring, og ofte får det enkelte vandværk sit vand fra flere boringer. For at have et kendt, ensartet udgangspunkt for fugtevandet renser de fleste trykkerier ledningsvandet for kalk m.m. i et blødgøringsanlæg (blødt-vandsanlæg), ionbytning-anlæg eller omvendt osmose-anlæg. Derpå tilsættes vandet et eller flere fugtevandstilsætninger (fugtevandskoncentrater) for at opnå balance mellem fugtevand og farve, og mellem fugtevand og plade. Klik her, hvis du vil vide mere om indholdsstoffer i fugtevandstilsætninger På nyere trykmaskiner tilsættes fugtevandet alkohol, enten 100 % isopropylalkohol (også kaldet isopropanol eller 2-propanol) eller IPA-sprit, som består af ca. 10% isopropylalkohol og 90% ethanol. Alkoholen nedsætter vandets overfladespænding og letter dermed transporten af vand i fugteværket. Det betyder lettere indstilling af trykmaskinen, højere effektivitet og højere kvalitet af trykket. Der tilsættes oftest 8-15% alkohol, men mængden kan nedsættes ved brug af særlige alkoholreducerende fugtevandstilsætninger. Det Iykkes for en del trykkerier at nedsætte forbruget af alkohol ved, f.eks. i forbindelse med virksomhedens miljøledelsessystem at teste sig frem til den laveste alkoholprocent, hvor trykket stadig får en tilfredsstillende kvalitet. Alkoholen har en kølende effekt på valserne, hvilket bl.a. har betydning for farvens funktion og dermed trykresultatet. Ved brug af valser, der køles med vand eller luft, kan forbruget af fugtevand, og dermed alkohol, nedsættes. I små, ældre trykmaskiner kan valserne være betrukket med stof; det kaldes plysvalser eller fugtestrømper. Fugtevandet består af vand og fugtevandstilsætninger; der anvendes ikke alkohol i disse trykmaskiner. Efter trykning tages plysvalserne ud af trykmaskinen og vaskes enten manuelt i en vask eller i en "vaskemaskine". Indholdsstoffer i fugtevandstilsætninger Herunder er vist det typiske indhold i fugtevandstilsætninger samt givet eksempler på nogle enkeltstoffer, som ofte indgår:
Som det fremgår af ovenstående, er koncentrationerne af de forskellige kemikalier i fugtevandet meget lave, da fugtevandstilsætningerne i sig selv indeholder op til 80% vand og typisk anvendes i 5 %-opløsning. Mange af de fugtevandstilsætninger, der er beregnet til at nedsætte alkoholforbruget i fugtevandet, har et større indhold af flygtige organiske opløsningsmidler, op til 60%, men da de tilsættes i små mængder og kan betyde, at alkoholtilsætningen kan reduceres fra 10 til 5%, betyder det en samlet mindre miljø- og arbejdsmiljøbelastning /32/. Fugtevand giver anledning til påvirkninger af miljø og arbejdsmiljø, som beskrives herunder. Imidlertid findes der ikke tilstrækkelig viden til at prioritere de forskellige påvirkninger, så nedenstående tekst fortæller ikke noget om, hvor miljøbelastningen er størst. Det ydre miljø
Arbejdsmiljø
Ved brug af fugtevand kan der forekomme spildevand fra afrensning af fugtevandssystemet samt det kasserede, "brugte" fugtevand. Afrensning af fugtevandssystemet I nyere trykmaskiner renses fugtevalserne under og efter trykningen med et automatisk vaskesystem. Fugtevandskarret rengøres oftest med vand, eventuelt tilsat sæbe, når fugtevandet udskiftes. Dette vaskevand udledes oftest til kloak. Spildevand fra vask af plysvalser fra ældre trykmaskiner ledes ofte til kloak sammen med selve afvaskningsmidlet, som kan indeholde flygtige organiske opløsningsmidler og/eller tensider. Dette spildevand er derfor vurderet som en miljømæssig belastning /16/. Det skal dog bemærkes, at plysvalser er en teknologi på vej ud af det danske marked; i 1995 blev trykmaskiner med plysvalser vurderet til at producere under 5% af mængden af tryksager /16/, og mængden er sandsynligvis endnu lavere i dag. Kasseret fugtevand Brugt, kasseret fugtevand kan indeholde små rester af trykfarve, papirfibre, alkohol og fugtevandstilsætninger. Alkohol tilsættes typisk i mængder på 10%, hvoraf en del fordamper under brugen, mens der typisk tilsættes 2-5% fugtevandstilsætninger. Det skønnes, at trykfarven maksimalt udgør 1% af fugtevandet /16/. I praksis er mængderne af kemikalierester i vandet så små, at de fleste kommuner, efter en konkret vurdering af sammensætning og mængde, tillader, at fugtevandet udledes til kloak. Hvis fugtevandet indholder fugtevandstilsætninger med uønskede stoffer, f.eks. tensider, kan fugtevandet alternativt opsamles og sendes til destruktion hos særlig affaldsbehandler. I kriterierne for det nordiske miljømærke, Svanen, stilles krav om, at fugtevandet enten renses før udledning til kloak eller opsamles og sendes til destruktion /11/. Destruktionen foretages hos særlige affaldsbehandlere og består i afbrænding eller rensning på særligt industrirenseanlæg, hvorefter det rensede vand ledes til havet. Der foreligger ingen egentlige tilbundsgående vurderinger af, om miljøbelastningen er størst ved:
Nogle fugtevandstilsætninger indeholder tensider og biocider. Nogle af disse kemikalier er lette at nedbryde for organismer i vandmiljøet, mens andre ikke er let-nedbrydelige. I kriterierne for det nordiske miljømærke, Svanen /11/, opnås en pointmæssig fordel ved at anvende letnedbrydelige tensider. Mængden af alkohol, der tilsættes i fugtevand, må forventes at falde, bl.a. som følge af en løbende udvikling af alkoholreducerende fugtevandstilsætninger. Det kan betyde, at nogle trykkerier kan køre uden alkohol (alkoholfri vådoffset). I USA producerer mange trykkerier uden alkohol. Vandfri offset, populært kaldet tøroffset, hvor der ikke anvendes fugtevand, er endnu kun begrænset udbredt i Danmark, men udbredelsen er stigende. I de digitale trykmetoder, CTPress og CTPaper, der ligeledes spås en større udbredelse, anvendes ikke fugtevand.
|