Det er meget forskelligt, hvad der etableres af udstyr i forbindelse med lakering af opløsningsmiddelbaserede lakker, dermed er energiforbruget også meget individuelt fra virksomhed til virksomhed.

Lakrester skal betragtes som farligt affald. Klude fra rengøring og brugte afrensningsmidler skal behandles som farligt affald og destrueres.

De fleste bindemidler, opløsningsmidler og additiver i lakker stammer fra den petrokemiske industri. De er således fremstillet ud af, hvad der må betegnes som ikke-fornyelige ressourcer.

Lakerede tryksager kan give problemer i de-inking i forbindelse med genanvendelse af papiret, hvor lakken skal fjernes.

Klik her, hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager lakerede med opløsningsmiddelbaserede lakker

Forurening af det ydre miljø.

Flygtige organiske opløsningsmidler (VOC).

Når opløsningsmidler og andre flygtige organiske forbindelser udledes til atmosfæren, nedbrydes de ofte i løbet af få dage. De flygtige organiske forbindelser, VOC'erne, nedbrydes især i troposfæren, der er den lavereliggende del af atmosfæren. De væsentligste menneskeskabte kilder til udledning af VOC'er er dels vejtransporten med dens udslip af uforbrændt benzin og diesel, og dels brugen af flygtige organiske opløsningsmidler.

Nedbrydningsreaktionen af VOC'erne er en oxidation i troposfæren, der sker under medvirken af lys fra solen. Hvis der også er nitrogenoxider (NO_x) til stede, som stammer fra f.eks. forbærndingsprocesser, kan der dannes ozon (O₃) ved nedbrydningen.

Nitrogenoxiderne forbruges ikke ved ozondannelsen, men fungerer som en slags katalysator. Denne proces betegnes fotokemisk ozondannelse.

Fotokemisk ozondannelse opstår særlig hyppigt i trafikbelastede storbyer i sommerperioder med stille vejr og stærk sollys. Der er således risiko for, at ozonkoncentrationen ved jordoverfladen findes i så høje koncentrationer, at det er generende - især for mennesker med astmaproblemer.

Ozon kan angribe organisk stof i de planter og organismer, der udsættes for luften. Dette kan lede til en øget hypighed af luftvejslidelser blandt mennesker og et udbyttetab for agerbrug /51/.

Genanvendelse af tryksager

Generelt kan man sige, at tryksager altid kan genanvendes. Men da de enkelte returpapirvirksomheder ønsker at opretholde en ensartet kvalitet på de afsværtede fibre uden for store procestab på deres anlæg, er der visse krav til returpapiret, der skal opfyldes.

Tryksager med opløsningsmiddelbaseret lak kan i stor udstrækning bortskaffes/genbruges på samme måde som tilsvarende produkter trykt med andre lakker. Ved de-inking (afsværtning) af tryksager kan disse lakker give problemer, som ikke kendes fra oliebaseret overtrykslak. De problemer, som fremkommer, er tilsvarende de, som kendes ved de-inking af UV- og vandbaserede lakker, men i mindre grad /23/.

Ved kontakt til tre af Danmarks store returpapirvirksomheder, som hver især fremstiller forskellige typer af genbrugspapir, er der herunder kort opridset, hvordan de enkelte virksomheder håndterer tryksager, der er lakeret med opløsningsmiddelbaseret lak.

Dalum Papir A/S fremstiller genbrugsfinpapir. Råvaren for fremstilling af genbrugsfinpapir er primært en blanding af kontoraffald og bogbinderi-/trykkeriaffald excl. ugeblade og aviser. Teknologien består i en vandbaseret proces (de-inking), hvor returpapiret slemmes op i vand, idet papiret disintegreres, dvs. adskilles i enkeltpartikler/ fibre. Papirets evne til at blive disintegreret afhænger primært af indhold af vådstyrkemiddel og vandafvisende overfladelag (plast/lak). Efter opslemning gennemløbes en række mekaniske renseprocesser og blegning.

Ved fremstilling/ anvendelse af finpapir på basis af returpapir med opløsningsmiddelbaseret lak, kan der blandt andet optræde flg. problemer: De ikke-vandopløselige typer forårsager isoleret set et stort materialetab og dårlig kvalitet af genbrugspapiret i form af mange store pletter. Bemærk, at vandopløseligheden refererer til opslemning af det lakerede returpapir.

Imidlertid vurderes det, at opløsningsmidelbaseret lakeret papir kun i ringe grad forekommer i virksomhedens samlede råvarer. Opløsningsmiddelbaseret lak udgør derfor ikke et problem for nærværende for virksomheden, men over 0,5 vægt% vurderes de negative effekter at være uacceptabelt store /34/.

Brødrene Hartmann A/S fremstiller støbepapemballage baseret på returpapir. Hovedprodukterne er æg- og frugtemballage, hospitalsbakker, industiemballage til eksempelvis mobiltelefoner samt fødevareemballage til færdigretter. I produktionen af støbepapemballage ønskes en fibersammensætning på ca. 75% træmasse primært fra aviser samt 25% cellulosefibre primært fra ugeblade og tryksager mm (dog ikke indbundne bøger, arkivpapir, hæfter med limet ryg, stærkt farvet papir, vådt stærkt papir eller pap, selvkopierende papir, bølgepap, sækkepapir samt laminerede og kacherede forsider).

Hartmann forsøger at minimere tryksager lakerede med opløsningsmiddelbaserede lakker i produktionen ved at frasortere dette papir inden fremstillingsprocesserne. Det er muligt procesteknisk at vaske lakken ud af papiret og derved mindske eventuelle problemer. Større mængder af tryksager lakeret med opløsningsmiddelbaserede lakker kan forårsage urenheder i pulpen, der er svære at fjerne ved flotation i de-inkingprocessen.

Dette kan bevirke, at papirmassen efterfølgende bliver mindre hvid eller giver "lakpletter", hvilket forringer slutproduktets kvalitet. Ved arbejdet og håndteringen af tryksager med opløsningsmiddelbaserede lakker i produktionen kan afdampningen af opløsningsmidler en sjælden gang lugtes.

Et problem som afhjælpes ved udluftning, men som potentielt kan være et problem for sundheden og i arbejdsmiljøet. Desuden ønsker Hartmann at reducere og fjerne bestemte kemiske stoffer, der sundhedsmæssigt kan være et problem i fødevareemballage /35/.

SCA Packaging Djursland fremstiller råpapir til bølgepap primært ud fra blandet papir og bølgepap. Sekundært bruges aviser, ugeblade og tryksager kun for den del det måtte være indeholdt i blandet papir. SCA Packaging Djursland køber ikke aviser, ugeblade og tryksager, men bruger kun disse kvaliteter som indhold i blandet papir.

Man ser helst ikke tryksager med opløsningsmiddelbaserede lakker i processen, hvis de er ikke-vandopløselige. Dette skyldes, at de ikke vandopløselige dele ruller sig sammen som en gummikage, som senere i papirfremstillingen tilstopper procesapperaturet medfølgende processtop og rensning. Med de mængder, SCA modtager i dag af tryksager, der er lakerede, er der ikke tekniske problemer, men man kan ikke aftage disse tryksager i koncentrerede mængder /36/.

Klik her, hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager

Fremtidsperspektiver

Det kunne være ønskeligt, at returpapirfabrikkerne udviklede eller fremskaffede teknikker, som gjorde det muligt, at tryksager lakeret med opløsningsmiddelbaseret lak uden yderligere krav kunne genanvendes til returpapir.

Opløsningsmiddelbaserede lakker anvendes ikke i særligt stort omfang. Anvendelsen af opløsningsmiddelbaserede lakker forventes at falde, mens anvendelsen af vandlakker og UV-lakker forventes at stige /16/.

Ifølge C. Jul. Uttenthal A/S /33/, som har specialiseret sig i udførelsen af forskellige typer af efterbearbejdningsteknikker, er der stadig et marked for opløsningsmiddelbaserede lakker, men de oplever, at mængden af tryksager, der lakeres med opløsningsmiddelbaserede lakker, stagnerer. En forklaring hertil er måske, at man ved UV-lak og vandlak opnår en større glanseffekt, og at man ved UV-lak har mulighed for partiellakering. Dertil kommer, at man indenfor de seneste år har fået endnu flere forædlingskombinationer med bl.a. folietryk og holografi.

At de opløsningsmiddelbaserede lakker i dag bruges mindre på bekostning af bedre glans-effekt af andre laktyper og nye forædlingskombinationer kunne være en grund til, at opløsningsmiddelbaserede lakker ikke efterspørges i samme grad som tidligere.