Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil
19. Vandlak
Lakering med vandlak giver papirets overflade en middelgod beskyttelse og en pæn glans. Disse to egenskaber er dog ikke på højde med UV-lakkens egenskaber og dermed heller ikke så holdbar som denne.
Vandlak bruges til alle typer tryksager f.eks. etiketter, brochurer og emballage.
Omslag til hæfter og bøger og en del andre tryksager lakeres i voksende omfang in-line, det vil sige på trykmaskinen. Hvis der ønskes et særligt tykt lag lak og dermed meget høj glans, kan lakering foretages af firmaer, der har specialiseret sig i færdiggørelse, idet disse firmaer råder over specielt byggede lakermaskiner.
Læs mere her:
Vandlakker kaldes også for "dispersionslakker" og består hovedsagelig af vand (ca. 60-85%). På grund af navnet vandlakker opfattes de ofte som miljømæssigt bedre end andre lakker, men udover vand indeholder vandlakkerne også varierende mængder af flygtige organiske opløsningsmidler og ofte er der et højt energiforbrug forbundet med tørringen af lakken.
 | Lavt indhold af flygtige organiske opløsningsmidler |
Vandbaserede lakker repræsenterer et miljømæssigt fremskridt set i forhold til opløsningsmiddelbaserede lakker, fordi en del af de flygtige organiske opløsningsmidler er erstattet af vand.
| Arbejdsmiljø |
Vandlakker betragtes som miljøvenlige, eftersom de ikke afgiver organiske opløsningsmidler i større mængder. Vandbaserede lakker indeholder dog varierende mængder af organiske opløsningsmidler, som afdamper ved tørring. Man bør vælge en vandlak med så lavt opløsningsmiddelindhold som muligt.
Desuden kan lakkerne indeholde fyrretræsharpiks og rester af acrylater, som kan være allergifremkaldende /24/.
| Energiforbrug |
Der er ofte et højt energiforbrug forbundet med tørringen, hvis der benyttes IR-tørring eller varmluftstørring. I de fleste tilfælde er energiforbruget højere end ved UV-lakering /44/.
Lakeringen i offset sker enten direkte i samme trykproces som trykningen eller i en separat proces. Lakken påføres trykarket via farveværket eller særskilte laktårne. Påføringen kan ske på våd eller tør farve.
Som regel er vandlakker acrylatbaserede lakker med et lille indhold af lavtflygtige organiske opløsningsmidler, f.eks. glycoler eller glycolethere. Vandlakker tørrer gennem afdampning af opløsningsmidler og vand.
Vandbaserede lakker tørrer meget hurtigt og behøver sædvanligvis ingen ekstra tørringsprocesser. IR-tørring kan dog anvendes for at fremskynde tørringen. Varmluftstørring bruges ved papir med lav absorptionsevne, eller hvis der er høj luftfugtighed. Hvis varme tilføres i for store mængder, risikerer man, at lakken bliver sprød og sprækker. Når vandet afdamper, bliver det tørre laklag ca. halvt så tykt som den tilførte våde lakfilm.
Vandlakker med en lav viskositet anvendes til tryksager, som kræver en god beskyttelse, mens vandlakker med en høj viskositet anvendes til produkter som kræver en høj glans. Højere viskositet medfører, at en større lakmængde kan påføres og giver dermed højere glans.
Varme sammen med lakken kan medføre, at reflexblå farver, hvis pigment ikke er alkalibestandig, bleges. Lignende fænomen kan optræde ved visse røde nuancer f.eks rhodaminrød.
Sprøjtepulver anvendes ofte, hvis pålægningen af laklaget sker vådt i vådt og på lavtabsorberende materiale samt ved påføring fra farveværket. Desuden også ved dobbeltsidet lakering.
Der kan være vanskeligheder forbundet med indsugning af vand i det trykte materiale. Sidstnævnte problem kan især være generende ved lave gramvægte af det trykte materiale. Dette gælder først og fremmest papir med gramvægt under 100g/m2 , bestrøget papir, og der hvor farvedækningen er lav.
Klik her, hvis du vil vide mere om vandlakkers indholdsstoffer (side 19.4)
Vandlakker består af acrylpolymerer finfordelt i vand. Vandlakker indeholder også en vis procentdel af lavtflygtige organiske opløsningsmidler som glykoler og glykoletere. Tørstofindholdet i lakken er lav (40-50%).
Herunder er vist den typiske sammensætning af vandlakker samt eksempler på nogle enkeltstoffer, som ofte indgår i vandlakker:
|
Vandlakker (eksempler på enkeltstoffer som indgår i vandlakken) |
Bindemidler |
10-40% |
Fortyndingsmidler |
60-85% |
Additiver |
2-8% |
De forskellige additiver tilsættes af forskellige grunde:
| Voks |
Tilsættes for at opnå en større glathed af tryksagen, beskyttelse mod beskadigelse og opnåelse af vandafvisning.
| Antiskummiddel |
For at hindre at lakken skummer under lakprocessen tilsættes antiskummidler.
| Befugtningsmidler |
Kan være tensider, phosphater eller phthalater. Tilsættes for at få en bedre fordeling i bindemidlet.
| Forsæbningsmidler |
For at stabilisere lakken før tørring.
| Biocider |
For at undgå vækst af svampe og bakterier /16/.
Der er en række uafklarede forhold omkring miljøbelastningen ved fremstilling og brug af lakerede produkter. Det skyldes, at der ikke er iværksat en egentlig miljøvurdering, der omfatter en livscyklusvurdering af såvel produktion som forbrug og bortskaffelse af tryksager, der er lakerede med vandlakker. Derfor vil der herunder blot blive nævnt de miljøpåvirkninger, der er ved brugen af vandlakker, men det fortæller ikke noget om, hvor miljøbelastningen er størst.
Det ydre miljø
| Vandlakken |
Glykoler og glykoletere, som kan findes i vandlakkerne, hører til en gruppe af stoffer, som kun i mindre udstrækning danner stoffer, som bidrager til drivhuseffekten og forringelsen af luftkvaliteten. Opløsningsmidlerne er vandopløselige med en relativ lav giftighed mod vandlevende organismer. Nedbrydeligheden varierer mellem de forskellige glykoletere, men de fleste nedbrydes let i naturen /44/.
| Energi |
Såfremt der benyttes IR-tørring er der et højt energiforbrug forbundet med lakeringen og ofte er det højere end ved UV-lakering /44/.
| Affaldshåndtering |
Lakrester indeholder konserveringsmidler. I flydende form er der derfor risiko for det ydre miljø, hvis det skulle komme i afløbet. Lakrester skal betragtes som farligt affald.
Klude fra rengøring og brugte afrensningsmidler skal behandles som farligt affald og destrueres.
| Ikke-fornyelige ressourcer |
De fleste bindemidler, opløsningsmidler og additiver i lakker stammer fra den petrokemiske industri. De er således fremstillet ud af, hvad der må betegnes som ikke-fornyelige ressourcer.
Genanvendelse af tryksager
Der diskuteres stadigt, hvilke miljøpåvirkninger genbrug af tryksager lakeret med vandlak udgør i forbindelse med returfiberfremstillingen.
Klik her, hvis du vil du vide mere om genanvendelse af vandlakerede tryksager
Arbejdsmiljø
| Allergi |
Vandlakker betragtes som miljøvenlige eftersom de ikke afgiver organiske opløsningsmidler i større mængder. De kan dog indeholde fyrretræsharpiks og rester af acrylater, som kan være allergifremkaldende /24/.
| Flygtige organiske opløsningsmidler, (VOC) |
Til at fjerne lakrester fra udstyret bruges afvaskere, som kan indeholde flygtige organiske opløsningsmidler. Rengøring af udstyr bør udføres på en måde, så emissionen af opløsningsmidler reduceres mest muligt. Våd lak kan ofte afvaskes med vand. Ved indtørret lak skal udstyret som regel afvaskes med opløsningsmiddelbaserede afvaskere, som kan afdampe til luften.
Klik her, hvis du vil vide mere om de sundhedskadende effekter af de komponenter, der indgår i vandlakken
Effekter af de komponenter, der indgår i lakken
Vandbaserede lakker er relativt nye produkter. Der findes en del erfaringer mht. deres sundhedsskadende effekter, men blivende effekter kan stadig være ukendte. Det anbefales derfor, at man arbejder forsigtigt med lakken og undgår alt for meget hudkontakt og indånding af lakkerne.
Herunder er nævnt nogle af de sundhedskadende effekter, som de komponenter, der indgår i vandlakken kan give anledning til.
| Acrylater |
Som bindemiddel i vandbaserede lakker anvendes acrylatpolymerer. I denne form er acrylater ikke allergifremkaldende. Der findes dog en risiko for, at acrylatmonomerer, som kan være meget allergifremkaldende, optræder, men disse findes i meget lave koncentrationer.
| Opløsningsmidler |
Selvom lakkerne kaldes vandlakker indgår der flygtige organiske opløsningsmidler. De mest anvendte er en eller flere glykoler eller glykoletere. Flygtige organiske opløsningsmidler kan bl.a. give hududslæt, irritation i øjnene og luftvejene, affedtning af huden, påvirke centralnervesystemet m.m.
Methyldiglykol (diethylenglykolmonomethyleter), som kan indgå i visse lakker, er desuden mistænkt for at være reproduktionsskadende. Eftersom koncentrationen af opløsningsmidler ofte er lav, og ventilationen i trykkerierne normalt er relativ god, ligger indholdet af opløsningsmidlerne i luften oftest betydeligt under gældende grænseværdier. Dette indebærer, at de ovennævnte beskrevne symptomer normalt ikke forekommer.
| Additiver |
I vandlakker findes en række additiver, og flere af disse har vist sig at være allergi-fremkaldende, hud- og øjenirriterende. I og med at flere af additiverne i lakken indgår i små mængder, at ventilationen i trykkerierne normalt er god, og at hudkontakt kan undgås, formodes sundhedsseffekterne ved arbejdet med lakken at være minimal. En undtagelse til dette er, hvis man i forvejen har allergi mod komponenter, som findes i lakken /44/.
Under normal produktion er kontakten med lakken størst ved rengøring. Ofte nedsættes kontakten med stofferne med automatiske afvaskningsprocesser. Både påfyldning og tømning af lakken kan automatiseres såvel som rengøringen.
Generelt kan man sige, at tryksager altid kan genanvendes. Men da de enkelte returpapirvirksomheder ønsker at opretholde en ensartet kvalitet på de afsværtede fibre uden fór store procestab på deres anlæg, er der visse krav til returpapiret, der skal opfyldes.
Ved kontakt til tre af Danmarks store returpapirvirksomheder, som hver især fremstiller forskellige typer af genbrugspapir, er der herunder kort opridset, hvordan de enkelte virksomheder håndterer tryksager, der er lakeret med vandbaseret lak.
Dalum Papir A/S fremstiller genbrugsfinpapir. Råvaren for fremstilling af genbrugsfinpapir er med primært en blanding af kontoraffald og bogbinderi-/trykkeriaffald excl. ugeblade og aviser. Teknologien består i en vandbaseret proces (de-inking), hvor returpapiret slemmes op i vand, idet papiret disintegreres, dvs. adskilles i enkeltpartikler/ fibre. Papirets evne til at blive disintegreret afhænger primært af indhold af vådstyrkemiddel og vandafvisende overfladelag (plast/lak).
Efter opslemning gennemløbes en række mekaniske renseprocesser og blegning. Ved fremstilling/ anvendelse af finpapir på basis af vandlakeret returpapir, kan der blandt andet optræde følgende problemer: De ikke-vandopløselige typer forårsager isoleret set et stort materialetab og dårlig kvalitet af genbrugspapiret i form af mange store pletter. Bemærk, at vandopløseligheden refererer til opslemning af det lakerede returpapir.
Imidlertid vurderes det, at vandlakeret papir kun i ringe grad forekommer i virksomhedens samlede råvare. Vandlakken udgør derfor ikke et problem for nærværende for virksomheden, men over 0,5 vægt% vurderes de negative effekter at være uacceptabelt store /34/.
Brødrene Hartmann A/S fremstiller støbepapemballage baseret på returpapir. Hovedprodukterne er æg- og frugtemballage, hospitalsbakker, industiemballage til eksempelvis mobiltelefoner samt fødevareemballage til færdigretter. I produktionen af støbepapemballage ønskes en fibersammensætning på ca. 75% træmasse primært fra aviser samt 25% cellulosefibre primært fra ugeblade og tryksager mm. (dog ikke indbundne bøger, arkivpapir, hæfter med limet ryg, stærkt farvet papir, vådt stærkt papir eller pap, selvkopierende papir, bølgepap, sækkepapir samt laminerede og kacherede forsider).
Hartmann forsøger at minimere vandlakerede tryksager i produktionen ved at frasortere dette papir inden fremstillingsprocesserne. Disse tryksager kan danne en slags stickies, der kan tætte nettene i formene, samt de kan give urenheder i pulpen, der er svære at fjerne ved flotation i de-inkingprocessen. Dette kan bevirke, at der afsættes klæbrige urenheder i de-inkingprocessen. Desuden kan papirmassen efterfølgende bliver mindre hvid, og der kan komme pletter i slutproduktet. Dette forringer slutproduktets kvalitet /35/.
SCA Packaging Djursland fremstiller råpapir til bølgepap primært ud fra blandet papir og bølgepap. Sekundært bruges aviser, ugeblade og tryksager kun for den del det måtte være indeholdt i blandet papir. SCA Packaging Djursland køber ikke aviser, ugeblade og tryksager, men bruger kun disse kvaliteter som indhold i blandet papir.
Man ser helst ikke vandlakerede tryksager i processen, hvis de er ikke-vandopløselige.
Dette skyldes, at de ikke vandopløselige dele ruller sig sammen som en gummikage, som senere i papirfremstillingen tilstopper procesapparaturet, hvilket medfører processtop og rensning. Med de mængder, SCA modtager i dag af tryksager, der er vandlakerede, er der ikke tekniske problemer, men man kan ikke aftage disse tryksager i koncentrerede mængder /36/.
Klik her, hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager
Det kunne være ønskeligt, at returpapirfabrikkerne udviklede eller fremskaffede teknikker, som gjorde det muligt, at vandlakerede tryksager uden yderligere krav kunne genanvendes til returpapir.
Desuden kunne det være ønskeligt, at der sker en substitution af uønskede stoffer, som indgår i vandlakker f.eks harpikser, biocider, aminer, tensider og blødgørere.