Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil 18. UV-lakLakering med UV-lak giver tryksagens ydre kvalitet en meget høj glans og hårdhed. Glansen er af høj kvalitet - bedre end ved nogen af de øvrige laktyper. Yderligere giver UV-lakering en høj grad af beskyttelse mod stød og kemikalier og er ridse- og gnidfast. Hvis der af visuelle årsager ønskes en lak på bestemte flader på tryksagen, kan der anvendes partiel UV-lakering. Partiel lakering vil sige, at der kun lakeres på et bestemt område af arket. UV-lakering anvendes især til ugeblade, månedsmagasiner, etiketter, emballage, plakater og brochurer. Læs mere her: Herunder er nævnt nogle af de væsentligste miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger ved UV-lakering.
Ved UV-lakering transporteres fortrykte ark ind i lakværket og påføres UV-lak, hvorefter arkene med det ønskede lag af UV-lak transporteres videre ind under en UV-lampe, som afgiver UV-stråling. Når UV-strålerne rammer lakken, sker der en kemisk proces i den flydende lak, så denne hærder. UV-lamperne skal lyse med rette bølgelængde og med rette intensitet for, at lakken kan hærde. Lamper, der anvendes til hærdning, udsender meget intense UV-stråler. UV-stråler er usynlige, men anlæggets lamper udsender samtidig synligt lys og infrarød stråling, d.v.s. varme. UV-lakkerne indeholder ikke opløsningsmidler og har et meget højt tørstofindhold. Man opnår med UV-lak derfor en stor lagtykkelse af det tørre laklag, hvilket giver overfladen ekstra glans og beskyttelse. Dette har medført en øget anvendelse af denne type lak gennem de sidste 10-15 år /26/. Klik her, hvis du vil vide mere om tekniske detaljer i produktionen Klik her, hvis du vil vide mere om UV-lakkens indholdsstoffer UV-lamperne skal levere den energi i form af stråling, som igangsætter hærdningen af UV-farver eller lakker. Alle UV-lamper er i princippet varme, idet det kræver en temperatur på omkring 800-900° C at få kviksølvet i lamperne til at fordampe. Lampens glasside er omkring 700-800° C og den varmeudvikling, der kommer derfra, er med til at øge polymeriseringen af UV-lakken. Forskellige tiltag for at fjerne varmen foretages dog for, at der ikke skal ske en ødelæggelse af det trykte materiale. Af tiltag, der kan gøres for at fjerne varmen fra lamperne, kan nævnes; køling med køleluft eller kølevand, benyttelse af forskellige materialer, der dels reflekterer UV-lyset, og dels absorberer varmen eller en decideret afskærmning med kvartsplader. Enkelte lamper er stadig luftkølede, men det er nu mest almindeligt, at der er indlagt kølekanaler i lampehuset for cirkulerende kølevand, hvilket tilsigter, at størstedelen af den varme, lamperne udvikler, straks fjernes og ikke forårsager overophedning af maskinen. Kun ca. 20-30% af den energi, der tilføres lampen, omdannes til UV-stråling, resten udsendes i form af synligt lys og infrarød stråling (IR-stråler). Den varme, de infrarøde stråler forårsager, øger ganske vist den hastighed, hvormed farven hærder, men varmen er så rigelig, at den er til meget stor gene. For at opnå så fuldstændig hærdning som muligt, er der udviklet UV-rør med forskellig intensitet, således at det kan tilpasses lakken, laktykkelsen og trykhastigheden. En UV-lampe har en levetid på mellem 1000 og 2000 timer, hvorefter røret skal skiftes for at man kan sikre den rette bestråling af lakken. Et UV-rør indeholder fra 50-1000 mg kviksølv (Hg) afhængig af rørets længde (ca. 20-150 cm). Til sammenligning kan nævnes, at et almindeligt lysstofrør indeholder 1-2 mg kviksølv. Visse forhandlere har indført en genbrugsordning, hvilket betyder, at de brugte rør tages retur og sendes til Tyskland til korrekt affaldshåndtering. Andre rør deponeres. Der er foregået en stor udvikling af lamperne, siden de første blev taget i anvendelse. I dag er det muligt at få lamper, der initierer UV-strålingen ved hjælp af mikrobølger eller højfrekvens. UV-lakker består bl.a. af acrylatmolekyler (kunststoffer) og fotoinitiatorer. Selve hærdningen af UV-lakken sker ved, at UV-stråler rammer lakken. Når UV-stråling rammer lakken, deles foto-initiatorens molekyler. De nye molekyler, der dannes, indgår i en kemisk proces med de flydende kunststoffer, så disse hærder. Kunststofferne i den flydende lak er såkaldte præ-polymere acrylater, d.v.s. at de har gennemgået en begyndende hærdning. Denne proces indebærer, at de enkelte molekyle-enheder (monomere) kædes sammen til større kæder (polymere). Der findes i dag principielt to forskellige typer af UV-hærdende lakker:
De to typer af UV-hærdende lakker, der findes, er kemisk meget forskellige og derfor kan de ikke behandles under et, ligesom de ikke er blandbare. Desuden er de i anvendelse så forskellige, at blandes der blot lidt af den ene type i den anden, kan produktet ikke længere hærde /39/. Herunder er vist en tabel over den typiske sammensætning af UV-lakker samt givet nogle eksempler på nogle enkeltstoffer, som ofte indgår i UV-lakker:
Der er en række uafklarede forhold omkring miljøbelastningen ved fremstilling og brug af lakerede produkter. Det skyldes, at der ikke er iværksat en egentlig miljøvurdering, der omfatter en livscyklusvurdering af såvel produktion som forbrug og bortskaffelse af tryksager, der er lakerede med UV-lakker. Derfor vil der herunder blot blive nævnt de miljøpåvirkninger, der er ved brugen af UV-lakker, men det fortæller ikke noget om, hvor miljøbelastningen er størst. Det ydre miljø
Arbejdsmiljø Hvor UV-lak ofte er blevet fremført som et miljøvenligt alternativ, eftersom det ikke indeholder flygtige organiske opløsningsmidler, vil der ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt skulle træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger. Herunder er nævnt nogle af arbejdsmiljøpåvirkningerne /37/ /40/ /41/.
/39/.
Generelt kan man sige, at tryksager altid kan genanvendes. Men da de enkelte returpapirvirksomheder ønsker at opretholde en ensartet kvalitet på de afsværtede fibre uden fór store procestab på deres anlæg, er der derfor visse krav, der skal opfyldes til returpapiret. Ved kontakt til tre af Danmarks store returpapirvirksomheder, som hver især fremstiller forskellige typer af genbrugspapir, er der herunder kort opridset, hvordan de enkelte virksomheder håndterer tryksager, der er lakeret med UV-lak. Dalum Papir A/S fremstiller genbrugsfinpapir. Råvaren for fremstilling af genbrugsfinpapir er en blanding af kontoraffald og bogbinderi-/trykkeriaffald excl. ugeblade og aviser. Teknologien består i en vandbaseret proces (de-inking), hvor returpapiret slemmes op i vand, idet papiret disintegreres, dvs. adskilles i enkeltpartikler/ fibre. Papirets evne til at blive disintegreret afhænger primært af indhold af vådstyrkemiddel og vandafvisende overfladelag (plast/lak). Efter opslemning gennemløbes en række mekaniske renseprocesser og blegning. Ved fremstilling/ anvendelse af finpapir på basis af UV-lakeret returpapir, kan blandt andet optræde følgende problemer: De ikke-vandopløselige typer forårsager isoleret set et stort materialetab og dårlig kvalitet af genbrugspapiret i form af mange store pletter. Bemærk, at vandopløseligheden refererer til opslemning af det lakerede returpapir. Imidlertid vurderes det, at UV-lakeret papir kun i ringe grad forekommer i virksomhedens samlede råvarer. UV-lakken udgør derfor ikke et problem for nærværende for virksomheden, men over 0,5 vægt% vurderes de negative effekter at være uacceptabelt store /34/. Brødrene Hartmann A/S fremstiller støbepapemballage baseret på returpapir. Hovedprodukterne er æg- og frugtemballage, hospitalsbakker, industiemballage til eksempelvis mobiltelefoner samt fødevareemballage til færdigretter. I produktionen af støbepapemballage ønskes en fibersammensætning på ca. 75% træmasse primært fra aviser samt 25% cellulosefibre primært fra ugeblade og tryksager mm. (dog ikke indbundne bøger, arkivpapir, hæfter med limet ryg, stærkt farvet papir, vådt stærkt papir eller pap, selvkopierende papir, bølgepap, sækkepapir samt laminerede og kacherede forsider). Hartmann forsøger at minimere UV-lakerede tryksager i produktionen ved at frasortere dette papir inden fremstillingsprocesserne. Større mængder af UV-lakerede tryksager kan forårsage urenheder i pulpen, der er vanskeligt at fjerne ved flotation i de-inkingprocessen. Dette kan bevirke, at papirmassen efterfølgende bliver mindre hvid, hvilket forringer slutproduktets kvalitet. Et andet problem er, at Hartmann ønsker at reducere og fjerne bestemte kemiske stoffer, der sundhedsmæssigt kan være et problem i fødevareemballage. UV-lakker vil kunne give sundhedsmæssige problemer, hvis der findes reststoffer af monomere og benzopheron i emballagen, idet der er risiko for, at disse stoffer vandrer (migrerer) fra emballagen over i fødevaren. Hartmann forventer tillige, at der i fremtiden vil blive stillet krav fra myndighederne på dette område /35/. SCA Packaging Djursland fremstiller råpapir til bølgepap primært ud fra blandet papir og bølgepap. Sekundært bruges aviser, ugeblade og tryksager kun for den del det måtte være indeholdt i blandet papir. SCA Packaging Djursland køber ikke aviser, ugeblade og tryksager, men bruger kun disse kvaliteter som indhold i blandet papir. UV-lakerede tryksager må ikke forefindes, idet disse giver pletter i papiret /36/. Klik her, hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager Det kunne være ønskeligt, at returpapirfabrikkerne udviklede eller fremskaffede teknikker, som gjorde det muligt, at UV-lakerede tryksager uden yderligere krav kunne genanvendes til returpapir. Der introduceres UV-lakker på markedet med en større sensibilitet til natriumhydroxyd, hvilket betyder, at lakker lettere kan genanvendes uden at give flager i papiret. Dermed "forbedres" produkterne til recirkulering, så vanskelige de-inkbare produkter holdes ude af returpapirstrømmen /37/. For øjeblikket arbejdes der hos leverandørerne på tre områder for at gøre UV-teknologien mere rentabel og tilgængelig.
|