Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil
29. Bortskaffelse af tryksager
Alt afhængigt af tryksagens anvendelsesformål skal tryksagen bortskaffes før eller siden. Bøger, kataloger o.l. har ofte en lang levetid, mens reklamer og brochurer som regel bortskaffes efter relativ kort tids brug.
I 1998 var det samlede papirforbrug i Danmark på ca. 1.304.000 tons /43/. Heraf blev 656.000 tons /43/ indsamlet som returpapir, hvilket svarer til 50,4% af det samlede forbrug.
Da indsamlingspotentialet (defineres som den maksimal opnåelige indsamlingsmængde) anslås til at være ca. 80% /43/ af det samlede papirforbrug, udgør det reelt ca. 63% i forhold til, hvad det vil være realistisk at indsamle.
De øvrige pap- og papiraffaldsmængder, der opstår (som f.eks. mælkekartoner, køkkenrulle og madpapir) går til forbrænding, da det bortskaffes sammen med det øvrige husholdningsaffald eller som blandet brændbart affald fra erhvervsvirksomheder.
Læs mere her:
Bortskaffelse af papiraffald fra grafiske virksomheder og brugte tryksager udgør et potentielt affaldsproblem, som er forsøgt løst ved etablering af systemer for indsamling af de forskellige kvaliteter af returpapir. En af de væsentligste mål med at genbruge papirfibre er at begrænse affaldsmængderne, der skal forbrændes.
I Danmark indsamles mere end 50% /43/ af det papir- og papaffald, der opstår i den private husholdning og fra erhverv til genanvendelse. Resten går til forbrænding. Det er ikke tilladt at deponere forbrændingsegnet affald i Danmark.
Indsamling af papir og pap fra grafiske virksomheder er langt højere. For langt de fleste grafiske virksomheder er der tale om 100% af det papiraffald, der opstår i produktionen, går til genanvendelse. Specielle produkter, som f.eks. lud- og vådstærke papirkvaliteter eller selvklæbende etiketter, kan ikke genanvendes og går derfor til forbrænding. Mere end 90% af det grafiske papirspild indsamles til genanvendelse.
Af væsentlige miljøfakta ved bortskaffelse af papiraffald kan nævnes:
 | Transport |
Der anvendes energi til transport af papiraffaldet. Miljøbelastningen ved transport af returpapiret vil overordnet set være den samme uanset om papiret går til genanvendelse eller indgår i det blandet brændbare affald og dermed ender i et affaldsforbrændingsanlæg. Dog eksporteres en den returpapir til genanvendelse, hvilket betyder mere transport end ved afbrænding på det lokale kraftvarmeværk.
| Ressource- og energiforbrug |
Genanvendelse af returpapir er både en ressource- og energikrævende proces. Dog skal dette ses i lyset af, at papirfibrene genvindes og indgår i nye papirprodukter, hvorved miljøbelastningerne fra skovbrug og papirfremstillingen reduceres.
Ved afbrænding af papir i et affaldsforbrændingsanlæg nyttiggøres papiret indhold af energi til el og varme. Fra forbrændingen fås forbrændingsrester, der kaldes slagge og restaffald fra rensning af røggasserne.
Efter endt brug af tryksagen bortskaffes den. I Danmark har vi et veludbygget system til indsamling af pap og papir. I den danske affaldsbekendtgørelse er bortskaffelse af affald prioriteret i et såkaldt affaldshieraki. Det betyder, at affald så vidt muligt skal minimeres, og at det affald der bortskaffes skal først og fremmest genanvendes. Hvis genanvendelse ikke er muligt skal det nyttiggøres ved forbrænding, mens sidste løsning er deponering. Forbrændingsegnet affald må ikke deponeres.
I første omgang skal returpapiret indsamles og transporteres til et opbalningssted. For at opnå en fornuftig pris på returpapirmarkedet, eller for overhovedet at kunne afsætte returpapiret til genanvendelse kan det være nødvendigt at sortere det indsamlede papir.
Indsamlingen af pap- og papiraffald fra private husholdninger sker på to forskellige måder, enten som hente- eller som bringeordning.
Ved henteordninger stilles pap- og papiraffald ud til afhentning, når der i øvrigt hentes storskald i området. Andre steder har hver enkelt husstand sin egen beholder, som tømmes af renovationsselskabet på stedet.
Langt de fleste steder er der etableret bringeordninger, som fungerer ved at forbrugerne afleverer det genanvendelige affald i lokale genbrugcontainere eller på nærgenbrugsstationer, hvor der er opstillet containere til de forskellige typer af pap- og papiraffald. Det er kommunen der beslutter, hvilke papirfraktioner der indsamles.
De mest blandede fraktioner af returpapir kommer typisk fra de kommunale indsamlingsordninger. Derfor er det også typisk disse kvaliteter, der kræver megen sortering.
Indsamlingen af pap- og papiraffald fra erhversvirksomheder sker primært ved, at den enkelte virksomhed får opstillet særlige containere til dette affald.
Returpapir fra den grafiske industri er typisk af en ensartet og høj kvalitet, der egner sig godt til genanvendelse. Samtidig kan det normalt opballes uden forudgående sortering, fordi sorteringen naturligt sker på selve trykkeriet eller bogbinderiet.
Containerne med pap- og papiraffald afhentes fra genbrugsstationerne og erhvervs-virksomhederne og transporteres hen til en ballepresser, hvor det opballes og lagres til der er tilstærkkelig store mængder af en kvalitetet, der kan sendes videre til returpapirforbrugende virksomheder.
En stor del af det danske returpapir anvendes i Danmark på returpapirforbrugende virksomheder, hvor det anvendes til fremstilling af nyttige produkter som æggebakker, pap og andre produkter af pap- og papirmaterialer. Returpapir er en handelsvare, der handles på det internationale marked. Derfor eksporteres meget af det danske returpapir f.eks. til Tyskland og Sverige.
Den del af pap- og papiraffaldet, der ikke indsamles til genanvendelse, bortskaffes primært sammen med det øvrige husholdningsaffald eller erhversaffald. Husholdningsaffaldet eller erhvervsaffaldet afhentes direkte hos forbrugerne, hvorefter det transporteres til et nærliggende affaldsforbrændingsanlæg, hvor den energi, der dannes ved forbrænding af affaldet, udnyttes til el- og fjernvarmeproduktion.
Derudover bortskaffes fortroligt papir fra visse erhvervsvirksomheder ved forbrænding for at sikre en høj grad af sikkerhed. Lovgivningsmæssigt er enhver erhvervsvirksomhed i sin fulde ret til selv at vurdere, om og hvor meget papiraffald der af sikkerhedsmæssige årsager sendes til forbrænding. Udviklingen går dog mere og mere i den retning, at affald af denne type bortskaffes til genbrug. Dette sker f.eks. ved, at virksomheder, der har specialiseret sig i at bortskaffe fortroligt papiraffald til genbrug, makulerer papiret på virksomhedens domicil i specialbyggede lastbiler med indbygget makulatorer. Andre steder er der etableret særlige sikkerhedsforanstaltninger, så det fortrolige papir bliver indsamlet og makuleret et centralt sted, som kunden kan kontrollere.
Desuden findes der specielle papirtyper som f.eks lud- og vådfast papir og selvklæbende etiketter, der er fremstillet, således at det ikke kan genbruges og derfor forbrændes.
I Danmark vurderes det, at mængderne af papiraffald, der bortskaffes til deponi, er minimale.
Klik her hvis du vil vide mere om
genanvendelse af papir
Klik her hvis du vil vide mere om forbrænding af papir
Klik her hvis du vil vide mere om deponi af papir
Papiraffald klassificeres efter kvalitet. I Danmark bruges kun de reneste kvaliteter til fremstilling af genbrugspapir. Det drejer sig f.eks. om skæreaffald og makulatur fra trykkerier samt indsamlet papiraffald fra kontorer. Andre kvaliteter papiraffald (aviser, ugeblade) anvendes til fremstilling af støbepapemballage (f.eks. æggebakker) og billigere typer karton og bølgepap.
Returpapiret slemmes op i vand og papiret opløses i enkeltfibre. Efter opslemning gennemløbes en række mekaniske renseprocesser som de-inking og blegning. De-inking forløber normalt efter princippet flotation. Trykfarven løsnes her ved hjælp af en kraftig basisk opløsning. Der blæses luft gennem opslemningen, og farvepartiklerne hæfter sig til de dannede luftbobler og stiger til overfladen, hvor de kan fjernes sammen med skummet. Efter de-inking bleges fibermassen trinvis ved hjælp af hydrogenperoxid, natriumhydroxid, natriumbisulfit, m.v.
Oliebaserede ikke-oxidationstørrende trykfarver, som f.eks. avisfarver, kan let vaskes bort fra papirfibrenes overflade, når der anvendes relativt nytrykte aviser. Returpapirforbrugende virksomheder, der anvender aviser i produktionen, afviser typisk råvaren, hvis der er store mængder af aviser, der er mere end 3 måneder gamle.
Oxidationstørrende trykfarver (arkoffset), som sidder på bestrøget papir, fjernes let sammen med bestrygningslaget. Oxidationstørrende farver trykt på ubestrøget papir vil derimod sidde mere fast, specielt hvis tryksagerne er af ældre dato. De-inking kan generes af lakker og lime fra tryksagerne. Det er absolut nødvendigt at rense fibermassen grundigt for små lak- og limpartikler for at undgå problemer med stickies, dels på papirmaskinen, dels når trykkeriet senere skal benytte genbrugspapiret.
Ved oparbejdning af returfibre kan fibrene let blive beskadigede. Genbrugspapir er derfor generelt mere porøst og mindre stærkt end papir af jomfruelige fibre. Efter 7-10 ganges genbrug er fibrene blevet så beskadigede og korte, at de automatisk falder ud gennem viren ved papirfabrikationen. Op til 25% af den returpapirmasse, der indgår i processen, kan således ende i det reject, der er produktionsaffaldet fra disse virksomheder. Papircyklusen i samfundet er altså afhængig af en balance, der sikrer en vis tilførsel af jomfruelige fibre.
Der er gjort store fremskridt mht. genbrugspapirs hvidhed og styrke, bl.a. ved at lave produkter med en kombination af gamle og nye fibre. Hvis genbrugspapir bestryges, kan man opnå en overflade, der ligger meget tæt på jomfrueligt papir. Indsamling og oparbejdning af returpapir er forbundet med væsentlige omkostninger. Der er derfor sjældent noget direkte økonomisk incitament for at vælge genbrugspapir.
Klik her, hvis du vil vide mere om fremstilling af papir
Papir i husholdningsaffaldet eller i det blandede brændbare affald fra erhvervsvirksomheder går til forbrænding i et affaldsforbrændingsanlæg.
Der er på nuværende tidspunkt ikke kapacitet nok til at brænde alt det forbrændingsegnede affald af i Danmark. Derfor er der stor opmærksomhed omkring af få mest muligt af de genanvendelige materialer ud af det forbrændingsegnede affald. En højere genanvendelse af papir har derfor høj prioritet for samfundet.
Deponering af forbrændingsegnet materiale er ikke tilladt i Danmark.
Meget husholdningsaffald og erhvervsaffald bliver dog stadig deponeret i landene omkring os. Derfor vil nogle af de tryksager, som fremtilles i Danmark og eksporteres til udlandet, blive deponeret.
Bortskaffelse af tryksager er årsag tll en række miljø- og arbejdsmiljømæssige påvirkninger, hvadenten de indsamles og opballes til genanvendelse, eller går til forbrænding eller deponering.
Klik her hvis du vil vide mere om miljøforhold ved indsamling og opbalning
Klik her hvis du vil vide mere om miljøforhold ved genanvendelse af papir
Klik her hvis du vil vide mere om miljøforhold ved forbrænding af tryksager
Klik her hvis du vil vide mere om miljøforhold ved deponi af tryksager
Der anvendes foreskellige former for indsamlingsmateriel for at indsamle returpapir.
Grundlæggende er der et forbrug af energi i form af brændstof til lastbiler og privatbiler, afhængigt af om returpapiret bliver indsamlet direkte hos forbrugeren eller erhvervsvirksomheden, eller om det er afleveret til en genbrugsstation.
Jo mere affaldet er komprimeret ved afhentningen eller kan komprimeres i lastbilen, jo færre transporter er der behov for. Derfor vil der overordnet set blive anvendt mere energi til indsamling af returpapir til genanvendelse frem for til forbrænding.
Generelt kan man sige, at tryksager altid kan genanvendes. Men da de enkelte returpapirforbrugende virksomheder ønsker at opretholde en ensartet kvalitet på de afsværtede fibre uden for store procestab på deres anlæg, er der derfor visse krav returpapiret skal opfylde.
Klik videre og se hvilke krav tre af Danmarks største returpapirvirksomheder, som hver især fremstiller forskellige typer af genbrugspapir og -produkter, stiller, afhængt af hvordan tryksagen er færdiggjort.
Klik her hvis du vil vide mere om genanvendelse af UV-lakerede tryksager
Klik her hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager med folietryk
Klik her hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager lakeret med vandlak
Klik her hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager lakeret med opløsningsmiddelbaseret lak
Klik her hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager lakeret med overtrykslak
Klik her hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager limet med dispersionslim
Klik her hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager limet med hotmelt lim
Klik her hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager limet med opløsningsmiddelbaseret lim
Klik her hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager kacheret med termofolie
Klik her hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager kacheret med plastfolie
Når papiraffald bortskaffes ved afbrænding, dannes der en række skadelige stoffer, der slippes ud som røggas, som ender i røgrensningsprodukterne eller i slaggen. Ved forbrænding ved høj temperatur, som i forbrændingsanlæg dannes der CO2 (kuldioxid) og aske ved forbrænding af tryksager. Ved afbrænding ved lavere temperatur, kan der desuden dannes sod og en lang række skadelige tjærestoffer. Papir, som er bleget med klor kan udvikle små mængder af de meget giftige dioxiner og saltsyre. Hvis der i forbindelse med tryksagen er PVC-plast, som for eksempel kan findes i kacheringsfolier eller i tape og strækfolie, vil der også være risiko for dannelse af såvel saltsyre og dioxin. Begge dele bliver dog i høj udstrækning fanget i røgrensningsprocesserne på affaldsforbrændingsanlæggene.
De danske affaldsforbrændingsanlæg anvender typisk kalk til rensning af klorforbindelser som saltsyre og nogle særlige dioxinfiltre til rensning for dioxin.
Miljøstyrelsen har vurderet, at det samlede udslip af dioxin fra affaldsforbrændingsanlæggene i Danmark ligger på ca. 20 gram pr. år, hvor ca. 35% af affaldsmængernes røggas renses for dioxin. Alligevel anses det for et højt tal, og inden år 2004 skal alle affaldsforbrændingsanlæg have etableret dioxinfiltre.
Det er uhensigtsmæssigt at afbrænde PVC, da 1 kg PVC forbruger 5 kg kalk i forbindelse med røgrensningen.
Slagge fra affaldsforbrændingsanlæggene kan udgøre op til 25% af den vægt, der er fyret ind i anlægget. Derfor er affaldet stadig et problem, og en del af de miljøfremmede stoffer er ikke blevet brændt af, men er nu blevet koncentreret op. En del slagge bliver anvendt som underlag ved vejbyggeri og ved etablering af nye deponier. Det kræver dog for eksempel at indholdet af tungmetaller i slaggen overholder kravene.
Der kan være risiko for, at tryksagen bidrager med et beskeden tungmetalindhold, som stammer fra trykfarvens pigmenter.
Deponering af forbrændingsegnet materiale er ikke tilladt i Danmark.
Ved deponering på lossepladser vil papiret efterhånden nedbrydes biologisk og kemisk CO2, metan og en lang række andre stoffer, der nærmest er umulige at gøre rede for, men som for det meste indgår i naturens kredsløb.
Det væske der løber fra en losseplads kaldes perkolat. Det "fanges" af den membran af plast, som de fleste nyere lossepladser er foret med. Der tages jævntligt prøver af perkolatet for at kende påvirkningerne til den omgivende natur. Desuden bliver perkolat fra nogle lossepladser ført til et rensningsanlæg, hvor en stor del af de miljøfremmede stoffer kan oprenses, hvorefter det rensede perkolat ledes ud i vandmiljøet.
Både CO2 og metan er drivhusgasser, der bidrager til drivhuseffekten. Enkelte lossepladser er etableret, så metangassen opsamles og anvendes til at producere energi af.
Der findes på nuværende tidspunkt kun ganske få data for, hvordan deponering af affald skal vægtes i et produkts livscyklus. Der eksisterer ingen data specifikt for tryksager. De data der således vil være tilgængelige vil være gennemsnitstal for udslip til luft, vand og jord fra et gennemsnitsdeponi.
Der vil altid være nogle generelle miljømæssige problemer forbundet med lossepladser. Et af dem er den landskabsødelæggelse, som en losseplads er årsag til. I Danmark der kun ganske få steder tilbage, hvor det er muligt at etablere nye lossepladser.
Der er generelt ikke store problemer med at genanvende tryksager. Det væsentligste problem er overordnet set, hvis for meget genanvendeligt papir og pap ender i affaldsforbrændingsanlæggene, øges de kapacitetsproblemer, der er her, yderligere.
For i fremtiden at løse de opgaver, der er forbundet med bortskaffelse af tryksager, er der flere områder at sætte ind på.
Miljøstyrelsen har sat som mål, at indsamlingen af papir og pap fra private hustande øges. Målet er at minimum 60% indsamles og genanvendes i 2004. Dette er foreløbig sket ved at udsende en bekendtgørelse om indsamling, som forpligter kommunerne til at indsamle flere returpapirkvaliteter end hidtil. Desuden er kommunerne forpligtet til at optimere de indsamlingssystemer, der er i dag. Derudover øges oplysningen til forbrugerne om vigtigheden af at sortere pap- og papiraffald til genanvendelse, så mindst muligt ender i husholdningsaffaldet, der skal forbrændes.
Gennem kravene til svanemærkede tryksager bliver der allerede nu fokuseret på, hvilken type af færdiggørelse, der har negativ indflydelse på den efterfølgende genanvendelse af tryksagen. Da kriterierne for svanemærkede tryksager bliver revideret hver 3. år, bør ændret viden om tryksagernes genanvendelsesmuligheder afspejle sig i kravene. Det er dog ikke blot valg af færdiggørelse, der kan have betydning for genanvendelsesmulighederne. Valg af trykfarver, papir og hjælpemidler har også betydning for tryksagens genanvendelsesmuligheder, men der eksisterer ikke megen viden om det.
Det er vigtigt med yderligere undersøgelser af, hvilke forhold der skal inddrages ved genanvendelse af tryksager. Derigennem kan de grafiske produkter forbedres, samtidig med at processerne på det returpapirforbrugende virksomhed kan optimeres. Det forventes, at der i fremtiden igangsættes projekter, f.eks. i form af et netværk, som sætter fokus på disse forhold.