Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil
16. Folietryk
Folietryk betyder, at tryksagen belægges med pigmenter fra en plastfolie (bærefolie som regel fremstillet af polyester) ved hjælp af varme og tryk på enkelte dele af tekst/motiv.
Foliene findes i mange forskellige farver, udover sølv, guld, kobber og holografi. Fordelen ved folietryk er en høj glanseffekt og lysrefleksion, der ikke kan opnås ved andre trykmetoder.
Hvis der ønskes fremtræden af bestemte flader på tryksagen, kan anvendes partiel folietryk. Partiel folietryk vil sige, at der kun belægges folietryk på et bestemt område af arket.
Folietryk anvendes ofte som udsmykningseffekt til brochurer, årsregnskaber, tidsskrifter, magasiner, ugeblade, kartonnage og andre tryksager.
I stedet for ordet folietryk høres ofte ordene folieprægning, varmeprægning eller hot stamp.
Læs mere her:
Herunder er nævnt nogle af de væsentligste miljøpåvirkninger ved folietryk:
 | Affald |
Der vil fra folietrykningen være en del rester af folien, der ikke kan genbruges og derfor sendes til forbrænding.
| Energi |
Folietryk foregår ved en temperatur på omkring 120-150° C på cylindermaskiner. Hvis der benyttes fladtryksmaskiner er arbejdstemperaturen ca. 110° C.
| Genanvendelse af tryksager |
Folietryk er som regel ikke-vandopløselig, og tryksager med folietryk vil i returpapirvirksomhederne blive frasorteret under grovsorteringen og således ikke indgå i returfiberfremstillingen. Trykket kan være sammensat af metalpigmenter og kan således indeholde tungmetaller. Hvis fibrene efterfølgende skal genindvindes, kan der være et indhold af tungmetaller i genbrugspapiret.
| Pigmenter |
Hvis man laver folietryk med metalfolie, skal man være opmærksom på, at den kan indeholde tungmetaller.
Folierne, der anvendes til folietryk, købes på ruller med den ønskede tykkelse, bredde, glans og farve.
Selve arbejdsprocessen med folietryk foregår ved, at rullen med folien fastgøres i maskinen. Ved hjælp af et transportbånd føres det enkelte ark ind under folierullen og over en metalform i det design, som folierne skal vise. Under tryk og opvarmning overføres metalpigmenter/farver fra bærefolien til arket.
Folien indeholder ofte, ud over pigment, en lak og en lim, der hurtigt størkner ved afkøling så snart metalformen er væk. Trykket er på intet tidspunkt vådt, smitter ikke af, giver et skarpt og letaflæseligt aftryk og opløses ikke af vand eller fedtstoffer.
Der er en række uafklarede forhold omkring miljøbelastningen ved fremstilling og brug af produkter med folietryk. Det skyldes, at der ikke er iværksat en egentlig miljøvurdering, der omfatter en livscyklusvurdering af såvel produktion som forbrug og bortskaffelse af tryksager med folietryk. Derfor vil der herunder blot blive nævnt de miljøpåvirkninger, der er ved brugen af folietryk, men det fortæller ikke, hvor miljøbelastningen er størst.
Det ydre miljø
| Rengøring af udstyr |
Rengøringen sker med vand eller opløsningsmidler fra 1 gang om dagen til 1 gang om ugen. Både mængden af lim samt vandmængden og brugen af opløsningsmidler er relativt lille ved hvert rengøringsproces. Rengøringsvandet kan indeholde rester af limen og ender ofte i afløbet. Dette kan teoretisk set resultere i en miljøpåvirkning af vandmiljøet.
| Affald |
Det affald, der kan opstå, er rester af folier, klude, evt. opløsningsmiddelrester fra rengøringen og papirmakulatur.
| Energi |
Den anvendte arbejdstemperatur ved folietryk er omkring 120-150° C på cylindermaskiner afhængig af folietype og farve. Ved folietryk på en fladtrykmaskine er arbejdstemperaturen omkring 110° C /33/.
| Ikke-fornyelige ressourcer |
Polymerene og additiver i plastfolien stammer fra den petrokemiske industri. De er således fremstillet ud af, hvad der må betegnes som ikke-fornyelige ressourcer. Ligeledes er pigmenter i metalfarvene, ikke-fornyelige ressourcer.
| Genanvendelse af tryksager |
Tryksager med folietryk er normalt ikke-vandopløselige og sorteres som regel fra, hvis de havner i returfiberanlæggene.
Klik her, hvis du vil vide mere om tryksager med folietryk og deres genanvendelse
Arbejdsmiljøet
| Under selve pålæggelsen af metalfolien er der ikke de store arbejdsmiljøpåvirkninger. Visse arbejdsmiljøpåvirkningerne findes dog under fremstillingen af folien. |
Generelt kan man sige, at tryksager altid kan genanvendes. Men da de enkelte returpapirvirksomheder ønsker at opretholde en ensartet kvalitet på de afsværtede fibre uden fór store procestab på deres anlæg, er der visse krav til returpapiret, der skal opfyldes.
Ved kontakt til tre af Danmarks store returpapirvirksomheder, som hver især fremstiller forskellige typer af genbrugspapir, er der herunder kort opridset, hvordan de enkelte virksomheder håndterer tryksager, der er trykt med folietryk.
Dalum Papir A/S fremstiller genbrugs-finpapir. Råvaren for fremstilling af genbrugs-finpapir er primært en blanding af kontoraffald og bogbinderi-/trykkeriaffald excl. ugeblade og aviser. Teknologien består i en vandbaseret proces (de-inking), hvor returpapiret slemmes op i vand, idet papiret disintegreres, dvs. adskilles i enkeltpartikler/fibre. Papirets evne til at blive disintegreret afhænger primært af indhold af vådstyrkemiddel og vandafvisende overfladelag (plast/lak). Efter opslemning gennemløbes en række mekaniske renseprocesser og blegning.
Ved fremstilling/ anvendelse af finpapir på basis af returpapir, der er trykt med folietryk, kan der blandt andet optræde følgende problemer: Film af plast i returpapiret forårsager isoleret set et stort materialtab og stickies, og dermed produktionstab og dårlig trykkvalitet. I virksomhedens kvalitetsspecifikation for returpapirråvaren udelukkes derfor principielt plast-belagt papir. I praksis er det umuligt at undgå mindre mængder, men over 0,5 vægt% vurderes de negative effekter at være uacceptabelt store /34/.
Brødrene Hartmann A/S fremstiller støbepapemballage baseret på returpapir. Hovedprodukterne er æg- og frugtemballage, hospitalsbakker, industriemballage til eksempelvis mobiltelefoner samt fødevareemballage til færdigretter. I produktionen af støbepapemballage ønskes en fibersammensætning på ca. 75% træmasse primært fra aviser samt 25% cellulosefibre primært fra ugeblade og tryksager mm. (dog ikke indbundne bøger, arkivpapir, hæfter med limet ryg, stærkt farvet papir, vådt stærkt papir eller pap, selvkopierende papir, bølgepap, sækkepapir samt laminerede og kacherede forsider).
Hartmann forsøger at minimere anvendelsen af tryksager med folietryk i produktionen ved at frasortere dette papir inden fremstillingsprocesserne. Da folietryk ikke er vandopløseligt, vil folien i produktionsprocessen danne klumper og være relativt lette at sortere fra. Dog risikeres det, at der dannes mindre stykker folie, der kan være vanskelig at fjerne fra pulpen /35/.
SCA Packaging Djursland fremstiller råpapir til bølgepap primært ud fra blandet papir og bølgepap. Sekundært bruges aviser, ugeblade og tryksager kun for den del, der måtte være indeholdt i blandet papir. SCA Packaging Djursland køber ikke aviser, ugeblade og tryksager, men bruger kun disse kvaliteter som indhold i blandet papir. Man modtager ikke på nuværende tidspunkt særlige store mængder af tryksager med folietryk. Man ser helst ikke tryksager med folietryk i processen, idet de er ikke-vandopløselige. Også her frasorteres tryksager med folietryk og indgår ikke i returfiberfremstillingen /36/.
Klik her, hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager
Det er i de senere år blevet almindeligt at efterbehandle mange tryksager med folietryk med metalfolie for at give tryksagen en større udsmykningseffekt, idet der opnås en glanseffekt og lysrefleksion, som ellers ikke kan opnås. Meget typisk anvendte metalfolier er guld og sølv, dertil kommer holografiske folier, hvor der findes et hav af forskellige motiver påtrykt /33/. Efterspørgslen på folietryk må til en vis grad anses som værende afhængig af tendensen i moden.