Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil
27. Kachering med Termofolie
Kachering med termofolie anvendes til bogomslag, brochurer, årsregnskaber, menukort og andre tryksager.
I princippet er der for tryksagens resultat ikke den store forskel på, om man kacherer med termofolie eller plastfolie + lim. Ofte vil det være afgørende, hvilken kacheringsmaskine der er til rådighed hos de enkelte bogbinderier.
Der kan være nogle produktionstekniske forhold, som gør, at termofolie ikke er egnet til store ark, idet arkene kan blive deformeret /52/.
Læs mere her:
En termofolie er en tynd plastfolie af polypropylen (PP), som fra leverandørens side er pålagt et tyndt termoplastisk lag af polyethylen (PE), som fungerer som en klæber. Ved anvendelse af termofolie til kacheringsopgaver opvarmes termofolien, hvorved klæberen opløses, og under tryk hæfter termofolien med klæberen sig til trykarkene.
Der er ikke de store arbejdsmiljømæssige problemer ved kachering med termofolien, dog er der visse arbejdsmiljøpåvirkninger under fremstillingen af termofolien. Nogle væsentlige miljøpåvirkninger, der er knyttet til kacheringen af tryksager med termofolie, er nævnt her:
 | Energi |
Energiforbruget formodes at være større ved kachering med termofolier end ved kachering med plastfolie + lim. Dette begrundes med, at kacheringen af termofolier foregår ved en højere temperatur end for kacheringen med plastfolie + lim.
| Genanvendelse af tryksager |
Termofolierne købes på ruller, hvor leverandøreren har påført et tyndt termoplastisk lag af polyethylen (PE), som fungerer som en klæber, når denne opvarmes. Termofolien, der anvendes inden for den grafiske branche, er næsten altid OPP folie (orienteret polypropylen folie). Det er et meget udbredt materiale, og det har mange fordele, såsom en fornuftig pris, en god glans og ret god bestandighed mod gnidning og ridser. Der findes materialer, der er stærkere og med endnu bedre ridsefasthed, men de er dyrere end OPP. I få tilfælde kan der bruges celluloseacetatfolie, hvis der er krav om limbarhed eller folietryk oven på kacheringen /53/.
Selve kacheringen med termofolie foregår ved, at rullen med termofolie fastgøres i kacheringsmaskinen. Ved hjælp af et transportbånd føres det enkelte ark ind under folierullen. Under tryk og opvarmning til ca. 100-120°C klæbes folien på arket og føres via rullebånd over til en kniv, som skærer de enkelte færdigkacherede ark fri fra folierullen. De kacherede ark ender via rullebånd i en stabel.
Der er en række uafklarede forhold omkring miljøbelastningen ved fremstilling og brug af kacherede produkter. Det skyldes, at der ikke er iværksat en egentlig miljøvurdering, der omfatter en livscyklusvurdering af såvel produktion som forbrug og bortskaffelse af tryksager, der er kacherede med termofolie. Derfor vil der herunder blot blive nævnt de miljøpåvirkninger, der er ved brugen af termofolie, men det fortæller ikke noget om, hvor miljøbelastningen er størst.
Det ydre miljø
| Rengøring af udstyr |
Rengøring sker med vand eller opløsningsmidler fra 1 gang om dagen til 1 gang om ugen.
| Energi |
Kachering med termofolier foretages ved omkring 100-120° C. (Kachering med plastfolier + lim sker ved temperaturerne 60-80° C for opløsningsmiddelbaserede lime og 70-100° C for dispersionslime).
| Ikke-fornyelige ressourcer |
Polymerene og additiver i plastfolien og klæberen stammer fra den petrokemiske industri. De er således fremstillet ud af, hvad der må betegnes som ikke-fornyelige ressourcer.
| Genanvendelse af tryksager |
Kacherede tryksager er normalt ikke-vandopløselige og sorteres som regel fra, hvis de havner i returfiberanlæggene.
Klik her, hvis du vil vide mere om bortskaffelse af kacherede tryksager
Arbejdsmiljøet
| Der er ingen særlige arbejdsmiljøpåvirkninger under selve kacheringen med termofolie. |
Bortskaffelse af kacherede tryksager
Brugte kacherede tryksager bortskaffes ved delvis materalegenanvendelse eller forbrænding. Nedenfor er nævnt hvilke forhold såvel produktionsmæssigt som miljømæssigt der gør sig gældende i forbindelse hermed.
| Genanvendelse af papirfibrene i kacherede tryksager |
Generelt kan man sige, at tryksager altid kan genanvendes. Men da de enkelte returpapirvirksomheder ønsker at opretholde en ensartet kvalitet på de afsværtede fibre uden fór store procestab på deres anlæg, er der visse krav til returpapiret, der skal opfyldes.
Ved kontakt til tre af Danmarks store returpapirvirksomheder, som hver især fremstiller forskellige typer af genbrugspapir, er der herunder kort opridset, hvordan de enkelte virksomheder håndterer tryksager, der er kacherede.
Dalum Papir A/S fremstiller genbrugsfinpapir. Råvaren for fremstilling af genbrugsfinpapir er primært en blanding af kontoraffald og bogbinderi-/trykkeriaffald excl. ugeblade og aviser. Teknologien består i en vandbaseret proces (de-inking), hvor returpapiret slemmes op i vand, idet papiret disintegreres, dvs. adskilles i enkeltpartikler/fibre. Papirets evne til at blive disintegreret afhænger primært af indhold af vådstyrkemiddel og vandafvisende overfladelag (plast/lak). Efter opslemning gennemløbes en række mekaniske renseprocesser og blegning. Ved fremstilling/ anvendelse af finpapir på basis af returpapir, der er kacheret med termofolie, kan der blandt andet optræde følgende problemer: Film af plast i returpapiret forårsager isoleret set stickies og dermed produktionstab og dårlig trykkvalitet. I virksomhedens kvalitetsspecifikation for returpapirråvaren udelukkes derfor principielt plast-belagt papir. I praksis er det umuligt at undgå mindre mængder, men over 0,5 vægt% vurderes de negative effekter at være uacceptabelt store /34/.
Brødrene Hartmann A/S fremstiller støbepapemballage baseret på returpapir. Hovedprodukterne er æg- og frugtemballage, hospitalsbakker, industriemballage til eksempelvis mobiltelefoner samt fødevareemballage til færdigretter. I produktionen af støbepapemballage ønskes en fibersammensætning på ca. 75% træmasse primært fra aviser samt 25% cellulosefibre primært fra ugeblade og tryksager mm. (dog ikke indbundne bøger, arkivpapir, hæfter med limet ryg, stærkt farvet papir, vådt stærkt papir eller pap, selvkopierende papir, bølgepap, sækkepapir samt laminerede og kacherede forsider).
Hartmann forsøger at minimere anvendelsen af kacherede tryksager i produktionen ved at frasortere dette papir inden fremstillingsprocesserne. Det er muligt procesteknisk at frasortere plasten, da denne ikke er vandopløselig, og derved mindske eventuelle problemer. Større mængder af disse tryksager kan forårsage urenheder i pulpen, der er svære at fjerne ved flotation i de-inkingprocessen. Dette kan bevirke, at papirmassen efterfølgende bliver mindre hvid, hvilket forringer slutproduktets kvalitet /35/.
SCA Packaging Djursland fremstiller råpapir til bølgepap primært ud fra blandet papir og bølgepap. Sekundært bruges aviser, ugeblade og tryksager kun for den del det måtte være indeholdt i blandet papir. SCA Packaging Djursland køber ikke aviser, ugeblade og tryksager, men bruger kun disse kvaliteter som indhold i blandet papir. Man modtager ikke på nuværende tidspunkt særligt store mængder af kacherede tryksager. Man ser helst ikke kacherede tryksager i processen, idet de er ikke-vandopløselige. Også her frasorteres kacherede tryksager og indgår ikke i returfiberfremstillingen /36/.
| Genanvendelse af plastmaterialet i kacherede tryksager |
De plasttyper der anvendes til termofoliering tilhører alle en plasttype, som ved opvarmning smelter og ved afkøling igen størkner, ligesom f.eks. stearin. Man kan således i princippet omsmelte kasserede plastprodukter til fremstilling af nye produkter. En betingelse for en vellykket genanvendelse af plastprodukter er, at man foretager en omhyggelig sortering, før man omsmelter en portion kasserede produkter. Der findes imidlertid mange forskellige typer af plast og additiverne er ukendte. Problemerne ved kacherede tryksager er, at de ikke er mærket med, hvilken plast der er anvendt, og derfor kan man ikke indsamle plasten i rene fraktioner. For kacherede tryksager findes der desuden papir eller pap, som skal fjernes før en evt. genanvendelse af plasten lader sig gøre. Man må derfor konkludere, at i dag findes der ikke tilgængelig teknologi, der kan bruges til genvinding af kacherede tryksager.
| Forbrænding af kacherede tryksager |
Herunder er omtalt nogle miljøpåvirkninger, som plasttyperne, der bruges til termokachering, giver anledning til ved forbrænding. Følgende plasttyper er omtalt: Celluloseacetat og polypropylen (PP) samt polyethylen (PE), som bruges som klæber.
Stoffer omdannes forskelligt ved forbrænding afhængigt af hvilke grundstoffer, de er opbygget af. Herunder er kort nævnt, hvilke stoffer der udvikles ved forbrænding af de enkelte omtalte polymerer.
Plast indeholder, ud over polymerer, også additiver, som kan være: fyldstoffer, pigmenter, stabilisatorer mm. De kacherede tryksager indeholder ofte komponenter af andre materialer f.eks. papir, pap og metal. Alle bestanddele bidrager til resultatet af forbrændingen hver på deres måde.
Celluloseacetat (CA)
Denne plasttype er ikke en ren syntetisk fremstillet polymer, men fremstillet ud fra naturstoffer. Ved forbrænding omdannes CA til CO2 (kuldioxid) og vand.
Polyethylen (PE)
Der anvendes mere energi til fremstilling af PE end til PVC. Ved forbrænding omdannes PE til CO2 (kuldioxid) og vand.
Polypropylen (PP)
PP minder om polyethylen, idet materialerne er grundstofmæssigt ens, men adskiller sig ved forskellige tekniske egenskaber. Ved forbrænding omdannes PP til CO2 (kuldioxid) og vand.
Klik her, hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager
Tendensen inden for kachering af tryksager går i retning af at anvende termofolie og plastfolie + dispersionslim frem for plastfolie + opløsningsmiddelbaseret lim. Den tekniske udvikling af kacheringsmaskinerne foregår primært også inden for disse områder /52/.