Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil
28. Kachering med plastfolie + lim
Kachering med plastfolie + lim anvendes til bogomslag, brochurer, årsregnskaber, menukort og andre tryksager.
I princippet er der for tryksagens resultat ikke den store forskel på, om man kacherer med termofolie eller plastfolie + lim. Ofte vil det være afgørende, hvilken kacheringsmaskine, der er til rådighed hos de enkelte bogbinderier.
Der kan være nogle produktionstekniske forhold, som gør, at termofolie ikke er egnet til store ark, idet arkene kan blive deformeret. Ligeledes findes der nogle papirtyper, hvor opløsningsmiddelbaserede lime har en bedre klæbeevne end vandbaserede lime.
Læs mere her:
Kachering betyder lagvis sammenklæbning. Processen foregår ved, at en lim (dispersion eller opløsningsmiddelbaseret) smøres på en plastfolie, som under tryk og varme samles med de trykark, der skal kacheres.
De arbejdsmiljømæssige problemer ved kachering med plastfolien afhænger i høj grad af, hvilken limtype der anvendes.
Nogle væsentlige miljøpåvirkninger, der er knyttet til kacheringen af tryksager med plastfolie, er nævnt herunder:
Klik her, hvis du vil vide mere om dispersionslime og deres miljøpåvirkninger
Klik her, hvis du vil vide mere om opløsningsmiddelbaserede lime og deres miljøpåvirkninger
 | Energi |
Energiforbruget formodes at være mindre ved kachering med plastfolier + lim end ved kachering med termofolie. Dette begrundes med, at kacheringen af plastfolie + lim foregår ved en lavere temperatur end ved kachering med termofolier.
| Genanvendelse af tryksager |
Plastfolier er som regel ikke-vandopløselige, og tryksager med kachering vil i returpapirvirksomhederne blive frasorteret under grovsorteringen og således ikke indgå i returfiberfremstillingen. Såfremt der kun findes små mængder af kacherede tryksager, vil de fleste returfiberanlæg kunne håndtere dette.
Selve kacheringsprocessen foregår ved, at plastfolien først påføres en lim (dispersion eller opløsningsmiddelbaseret), der ved varme og ventilation næsten helt tørres og derefter under tryk samles med de ark, der skal kacheres. Herefter skæres plastfoliebanen i stykker, der svarer til arkene. Der anvendes lime af forskellige typer til kacheringen, alt efter hvilke materialer (papir/karton) der benyttes.
Der bruges en hel del forskellige folier, afhængig af de krav man stiller. Blandt disse folier kan nævnes celluloseacetat, polypropylen, polyvinylchlorid PVC, polyester og polyethylen. Mest anvendt er orienteret polypropylen (OPP) med en tykkelse på 10-30 mikron, blank eller mat /15/.
Orienteret polypropylen er et meget udbredt materiale, og det har mange fordele, såsom en fornuftig pris, en god glans og ret god bestandighed mod gnindning og ridser. Der findes materialer, der er stærkere og med endnu bedre ridsefasthed, men de er dyrere end OPP /53/.
Ved kachering af plastfolie + vandbaserede lime foretages kacheringen ved temperaturer mellem 70-100° C.
Ved kachering af plastfolie + opløsningsmiddelbaserede lime foretages kacheringen mellem 60 og 80° C.
Klik her, hvis du vil du vide mere om dispersionslime
Klik her, hvis du vil vide mere om opløsningsmiddelbaserede lime
Der er en række uafklarede forhold omkring miljøbelastningen ved fremstilling og brug af kacherede produkter. Det skyldes, at der ikke er iværksat en egentlig miljøvurdering, der omfatter en livscyklusvurdering af såvel produktion som forbrug og bortskaffelse af tryksager, der er kacherede med plastfolie + lim. Derfor vil der herunder blot blive nævnt de miljøpåvirkninger, der er ved brugen af plastfolie + lim, men det fortæller ikke noget om, hvor miljøbelastningen er størst.
Det ydre miljø
| Rengøring af udstyr |
Rengøring sker med vand eller opløsningsmidler fra 1 gang om dagen til 1 gang om ugen. Både mængden af lim samt vandmængden og brugen af opløsningsmidler er relativ lille ved hver rengøringsproces. Rengøringsvandet kan indeholde små rester af limen og ledes ofte i afløbet. Forureningen af vandmiljøet må anses som svag.
| Energi |
Energiforbruget formodes at være mindre ved kachering med plastfolier + lim end ved kachering med termofolie. Dette begrundes med, at kacheringen af plastfolie + lim foregår ved en lavere temperatur end ved kachering med termofolier. Den anvendte temperatur ved kachering med plastfolier + lim sker ved temperaturerne 60 - 80° C for opløsningsmiddelbaserede lime og 70-100° C for dispersionslime (kachering med termofolier foretages ved omkring 100-120° C).
| Ikke-fornyelige ressourcer |
Polymerene og additiver i plastfolien og limen stammer fra den petrokemiske industri. De er således fremstillet ud af, hvad der må betegnes som ikke-fornyelige ressourcer.
| Genanvendelse af tryksager |
Kacherede tryksager er normalt ikke-vandopløselige og sorteres som regel fra, hvis de havner i returfiberanlægene.
Klik Her, Hvis du vil vide mere om kacherede tryksager og deres genanvendelse
Arbejdsmiljøet
| De arbejdsmiljøpåvirkninger, der er under selve kacheringen med plastfolie + lim, afhænger i høj grad af hvilken lim der anvendes. |
Herunder er omtalt nogle miljøpåvirkninger, som plasttyperne, der kan bruges til kachering, giver anledning til. Følgende plasttyper er omtalt: PVC, celluloseacetat, polypropylen (PP), polyester og polyethylen (PE).
Plast indeholder, ud over polymerer, en række stoffer som blødgørere, stabilisatorer og brændhæmmere. Det er især disse stoffer, der kan give problemer for miljøet og sundheden. Som eksempel kan nævnes brændhæmmere, phthalater og tungmetallerne bly og cadmium.
Affaldsbehandling.
Udtjente kacherede tryksager bortskaffes ved delvis materialegenvinding, deponering eller forbrænding.
| Forbrænding af kacherede tryksager |
Stoffer omdannes forskelligt ved forbrænding afhængigt af, hvilke grundstoffer de er opbygget af. Herunder er kun kort nævnt, hvilke stoffer der udvikles ved forbrænding af de enkelte omtalte polymerer.
Plast indeholder, ud over polymerer, også additiver, som kan være: fyldstoffer, pigmenter, stabilisatorer m.m. De kacherede tryksager indeholder ofte komponenter af andre materialer f.eks. papir, pap og metal. Alle bestanddele bidrager til resultatet af forbrændingen hver på deres måde.
| Genanvendelse af kacherede tryksager |
Alle de nævnte plasttyper (på nær polystyren) tilhører en plasttype, som ved opvarmning smelter og ved afkøling igen størkner, ligesom f.eks. stearin. Man kan således i princippet omsmelte kasserede plastprodukter til fremstilling af nye produkter. En betingelse for en vellykket genanvendelse af plastprodukter er, at man foretager en omhyggelig sortering, før man omsmelter en portion kasserede produkter. Der findes imidlertid mange forskellige typer af plast, og additiverne er ukendte. Problemerne ved kacherede tryksager er, at de ikke er mærket med, hvilken plast der er anvendt, og derfor kan man ikke indsamle plasten i rene fraktioner. For kacherede tryksager findes der desuden papir eller pap, som skal fjernes før en evt. genanvendelse af plasten lader sig gøre. Man må derfor konkludere, at i dag findes der ikke tilgængelig teknologi, der kan bruges til genvinding af kacherede tryksager.
PVC-plast:
PVC er den plasttype, der giver anledning til flest miljøproblemer. Der er registreret en række forskellige problemer både ved fremstilling af rå PVC, ved anvendelse af materialet og ved bortskaffelse ved forbrænding.
| Fremstilling af PVC |
De mest miljøbelastende forhold ved fremstilling af PVC er spildevandsemissioner af dioxiner samt risiko for spredning af klor/klorerede forbindelser og vinylchloridmonomere ved uheld.
PVC-råvaren udvikles af olie og salt. Dertil kommer en række forskellige tilsætningsstoffer. Tilsætningsstofferne tilsættes for at skræddersy PVC´s egenskaber til specifikke formål og produkter. Der er således ikke tale om, at man kun råder over én type PVC, men derimod at der findes mange forskellige typer. Dette betyder, at forskellige PVC-produkter har forskellige tekniske egenskaber og deres miljøpåvirkninger også er forskellige. Det er især stabilisatorer og blødgørere, der har betydning for, om der under brug og bortskaffelse af PVC-produkter kan afgives stoffer til miljøet i betænkelig form og mængde.
| Stabilisatorer. |
Stabilisatorer tilsættes for at give PVC-plast styrke og holdbarhed. I dag bruges i stort omfang letmetalforbindelser, men tidligere har man brugt tungmetallerne cadmium og bly. Stabilisatorerne er fast indlejret i plasten i hele produktets levetid. Der er således ingen sundheds- eller miljømæssige belastninger forbundet med anvendelsen af bly- eller cadmiumstabiliseret PVC. Men hvis bly- og cadmiumholdige produkter forbrændes, frigives bly- og cadmiumforbindelserne til asken. Herfra kan der ske en udvaskning til overflade- og grundvand.
| Blødgørere |
Blødgørere anvendes for at gøre PVC bøjelig og smidig. Den mest anvendte blødgører til PVC er phthalat. Nogle phthalater er mistænkt for at have østrogenlignende effekter /55/.
| Forbrænding |
PVC vil ved affaldsforbrænding med energiudnyttelse omdannes til CO2 , vanddamp og chlorbrinte (gasformig saltsyre). Alle affaldsforbrændingsanlæg i Danmark har røgrensning, hvilket betyder, at hverken saltsyre, flyveasken eller andet slipper ud i atmosfæren som luftforurening.
Godt halvdelen af Danmarks affaldsforbrændingsanlæg (ca. 55%) renser røgen med kalk ved en såkaldt tør eller halvtør proces. Røgrenseproduktet fra tør og semi-tør processen indeholder via flyveasken bl.a. tungmetaller og dioxiner fra affaldet som helhed. Ved forbrænding af 1 kg PVC dannes der mellem 1-2 kg restprodukt. Indholdet af den store mængde calciumchlorid medfører, at tungmetallerne kan udvaskes af f.eks. regn. Af den grund klassificeres røgrenseproduktet som kemikalieaffald, der skal deponeres som farligt affald.De resterende 45% af Danmarks affaldsforbrændingsanlæg, der anvender ny teknologi, renser røgen ved en våd proces. Her bliver saltsyren neutraliseret til saltholdigt spildevand, der problemfrit kan udledes i havvand. Her opstår ikke røgrenseproduktaffald i fast form.
Det er således fornuftigt at frasortere PVC-produkter før almindelig affaldsforbrænding, idet halvdelen af de danske forbrændingsanlæg ellers ville producere store mængder af røgrenseprodukter, der skal deponeres som farligt affald /56/.
Celluloseacetat (CA)
Denne plasttype er ikke en ren syntetisk fremstillet polymer, men fremstillet ud fra naturstoffer. Ved forbrænding omdannes CA til CO2 og vand, og forårsager derfor ikke de samme problemer som PVC ved forbrænding.
Polyester
Er en hærdet plast. Plasten er opbygget af opløsningsmidlet styren (istedet for styren anvendes undertiden vinyltoluen eller diallylphthalat) og en hærder, der er en peroxid. For at fremskynde reaktionen tilsættes normalt også en såkaldt accelerator, hvor cobalt som regel indgår i den kemiske forbindelse. Ved forbrænding af polyester kan bl.a. styren, carbonmonooxid (kulilte) og acetaldehyd frigøres. Disse stoffer vil blive fanget i filtrene. Polyester vil således ikke give de samme problemer som PVC.
Polyethylen (PE)
Der anvendes mere energi til fremstilling af PE end til PVC. Ved forbrænding omdannes PE til kuldioxid og vand og forårsager derfor ikke de samme problemer som PVC ved forbrænding /54/.
Polypropylen (PP)
PP minder om polyethylen, idet materialerne er grundstofmæssigt ens, men adskiller sig ved forskellige tekniske egenskaber. Ved forbrænding omdannes PP til kuldioxid og vand og forårsager derfor ikke de samme problemer som PVC ved forbrænding /54/.
Miljøpåvirkninger
Genanvendelse af tryksager
Generelt kan man sige, at tryksager altid kan genanvendes. Men da de enkelte returpapirvirksomheder ønsker at opretholde en ensartet kvalitet på de afsværtede fibre uden fór store procestab på deres anlæg, er der visse krav til returpapiret, der skal opfyldes.
Ved kontakt til tre af Danmarks store returpapirvirksomheder, som hver især fremstiller forskellige typer af genbrugspapir, er der herunder kort opridset, hvordan de enkelte virksomheder håndterer tryksager, der er kacherede.
Dalum Papir A/S fremstiller genbrugsfinpapir. Råvaren for fremstilling af genbrugsfinpapir er primært en blanding af kontoraffald og bogbinderi-/trykkeriaffald excl. ugeblade og aviser. Teknologien består i en vandbaseret proces (de-inking), hvor returpapiret slemmes op i vand, idet papiret disintegreres, dvs. adskilles i enkeltpartikler/fibre. Papirets evne til at blive disintegreret afhænger primært af indhold af vådstyrkemiddel og vandafvisende overfladelag (plast/lak). Efter opslemning gennemløbes en række mekaniske renseprocesser og blegning.
Ved fremstilling/anvendelse af finpapir på basis af returpapir, der er kacheret med plastfolie + lim, kan der blandt andet optræde følgende problemer: Film af plast i returpapiret forårsager stickies, og dermed produktionstab og dårlig trykkvalitet. I virksomhedens kvalitetsspecifikation for returpapirråvaren udelukkes derfor principielt plast-belagt papir. I praksis er det umuligt at undgå mindre mængder, men over 0,5 vægt% vurderes de negative effekter at være uacceptabelt store /34/.
Brødrene Hartmann A/S fremstiller støbepapemballage baseret på returpapir. Hovedprodukterne er æg- og frugtemballage, hospitalsbakker, industriemballage til eksempelvis mobiltelefoner samt fødevareemballage til færdigretter. I produktionen af støbepapemballage ønskes en fibersammensætning på ca. 75% træmasse primært fra aviser samt 25% cellulosefibre primært fra ugeblade og tryksager mm. (dog ikke indbundne bøger, arkivpapir, hæfter med limet ryg, stærkt farvet papir, vådt stærkt papir eller pap, selvkopierende papir, bølgepap, sækkepapir samt laminerede og kacherede forsider).
Hartmann forsøger at minimere anvendelsen af kacherede tryksager i produktionen ved at frasortere dette papir inden fremstillingsprocesserne. Det er muligt procesteknisk at frasortere plasten, da denne ikke er vandopløselig, og derved mindske eventuelle problemer. Større mængder af disse tryksager kan forårsage urenheder i pulpen, der er svære at fjerne ved flotation i de-inkingprocessen. Dette kan bevirke, at papirmassen efterfølgende bliver mindre hvid, hvilket forringer slutproduktets kvalitet /35/.
SCA Packaging Djursland fremstiller råpapir til bølgepap primært ud fra blandet papir og bølgepap. Sekundært bruges aviser, ugeblade og tryksager kun for den del det måtte være indeholdt i blandet papir. SCA Packaging Djursland køber ikke aviser, ugeblade og tryksager, men bruger kun disse kvaliteter som indhold i blandet papir. Man modtager ikke på nuværende tidspunkt særligt store mængder af kacherede tryksager. Man ser helst ikke kacherede tryksager i processen, idet de er ikke-vandopløselige. Også her frasorteres kacherede tryksager og indgår ikke i returfiberfremstillingen /36/.
Klik her, hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager
Tendensen inden for kachering af tryksager går i retning af at anvende termofolie og plastfolie + dispersionslim fremfor plastfolie + opløsningsmiddelbaseret lim. Den tekniske udvikling af kacheringsmaskinerne foregår primært også inden for disse områder /52/.