Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil 28. Kachering med plastfolie + limKachering med plastfolie + lim anvendes til bogomslag, brochurer, årsregnskaber, menukort og andre tryksager. I princippet er der for tryksagens resultat ikke den store forskel på, om man kacherer med termofolie eller plastfolie + lim. Ofte vil det være afgørende, hvilken kacheringsmaskine, der er til rådighed hos de enkelte bogbinderier. Der kan være nogle produktionstekniske forhold, som gør, at termofolie ikke er egnet til store ark, idet arkene kan blive deformeret. Ligeledes findes der nogle papirtyper, hvor opløsningsmiddelbaserede lime har en bedre klæbeevne end vandbaserede lime. Læs mere her: Kachering betyder lagvis sammenklæbning. Processen foregår ved, at en lim (dispersion eller opløsningsmiddelbaseret) smøres på en plastfolie, som under tryk og varme samles med de trykark, der skal kacheres. De arbejdsmiljømæssige problemer ved kachering med plastfolien afhænger i høj grad af, hvilken limtype der anvendes. Nogle væsentlige miljøpåvirkninger, der er knyttet til kacheringen af tryksager med plastfolie, er nævnt herunder: Klik her, hvis du vil vide mere om dispersionslime og deres miljøpåvirkninger Klik her, hvis du vil vide mere om opløsningsmiddelbaserede lime og deres miljøpåvirkninger
Selve kacheringsprocessen foregår ved, at plastfolien først påføres en lim (dispersion eller opløsningsmiddelbaseret), der ved varme og ventilation næsten helt tørres og derefter under tryk samles med de ark, der skal kacheres. Herefter skæres plastfoliebanen i stykker, der svarer til arkene. Der anvendes lime af forskellige typer til kacheringen, alt efter hvilke materialer (papir/karton) der benyttes. Der bruges en hel del forskellige folier, afhængig af de krav man stiller. Blandt disse folier kan nævnes celluloseacetat, polypropylen, polyvinylchlorid PVC, polyester og polyethylen. Mest anvendt er orienteret polypropylen (OPP) med en tykkelse på 10-30 mikron, blank eller mat /15/. Orienteret polypropylen er et meget udbredt materiale, og det har mange fordele, såsom en fornuftig pris, en god glans og ret god bestandighed mod gnindning og ridser. Der findes materialer, der er stærkere og med endnu bedre ridsefasthed, men de er dyrere end OPP /53/. Ved kachering af plastfolie + vandbaserede lime foretages kacheringen ved temperaturer mellem 70-100° C. Ved kachering af plastfolie + opløsningsmiddelbaserede lime foretages kacheringen mellem 60 og 80° C. Klik her, hvis du vil du vide mere om dispersionslime Klik her, hvis du vil vide mere om opløsningsmiddelbaserede lime Der er en række uafklarede forhold omkring miljøbelastningen ved fremstilling og brug af kacherede produkter. Det skyldes, at der ikke er iværksat en egentlig miljøvurdering, der omfatter en livscyklusvurdering af såvel produktion som forbrug og bortskaffelse af tryksager, der er kacherede med plastfolie + lim. Derfor vil der herunder blot blive nævnt de miljøpåvirkninger, der er ved brugen af plastfolie + lim, men det fortæller ikke noget om, hvor miljøbelastningen er størst. Det ydre miljø
Arbejdsmiljøet
Herunder er omtalt nogle miljøpåvirkninger, som plasttyperne, der kan bruges til kachering, giver anledning til. Følgende plasttyper er omtalt: PVC, celluloseacetat, polypropylen (PP), polyester og polyethylen (PE). Plast indeholder, ud over polymerer, en række stoffer som blødgørere, stabilisatorer og brændhæmmere. Det er især disse stoffer, der kan give problemer for miljøet og sundheden. Som eksempel kan nævnes brændhæmmere, phthalater og tungmetallerne bly og cadmium. Affaldsbehandling. Udtjente kacherede tryksager bortskaffes ved delvis materialegenvinding, deponering eller forbrænding.
PVC-plast: PVC er den plasttype, der giver anledning til flest miljøproblemer. Der er registreret en række forskellige problemer både ved fremstilling af rå PVC, ved anvendelse af materialet og ved bortskaffelse ved forbrænding.
Celluloseacetat (CA) Denne plasttype er ikke en ren syntetisk fremstillet polymer, men fremstillet ud fra naturstoffer. Ved forbrænding omdannes CA til CO2 og vand, og forårsager derfor ikke de samme problemer som PVC ved forbrænding. Polyester Er en hærdet plast. Plasten er opbygget af opløsningsmidlet styren (istedet for styren anvendes undertiden vinyltoluen eller diallylphthalat) og en hærder, der er en peroxid. For at fremskynde reaktionen tilsættes normalt også en såkaldt accelerator, hvor cobalt som regel indgår i den kemiske forbindelse. Ved forbrænding af polyester kan bl.a. styren, carbonmonooxid (kulilte) og acetaldehyd frigøres. Disse stoffer vil blive fanget i filtrene. Polyester vil således ikke give de samme problemer som PVC. Polyethylen (PE) Der anvendes mere energi til fremstilling af PE end til PVC. Ved forbrænding omdannes PE til kuldioxid og vand og forårsager derfor ikke de samme problemer som PVC ved forbrænding /54/. Polypropylen (PP) PP minder om polyethylen, idet materialerne er grundstofmæssigt ens, men adskiller sig ved forskellige tekniske egenskaber. Ved forbrænding omdannes PP til kuldioxid og vand og forårsager derfor ikke de samme problemer som PVC ved forbrænding /54/. Miljøpåvirkninger Genanvendelse af tryksager Generelt kan man sige, at tryksager altid kan genanvendes. Men da de enkelte returpapirvirksomheder ønsker at opretholde en ensartet kvalitet på de afsværtede fibre uden fór store procestab på deres anlæg, er der visse krav til returpapiret, der skal opfyldes. Ved kontakt til tre af Danmarks store returpapirvirksomheder, som hver især fremstiller forskellige typer af genbrugspapir, er der herunder kort opridset, hvordan de enkelte virksomheder håndterer tryksager, der er kacherede. Dalum Papir A/S fremstiller genbrugsfinpapir. Råvaren for fremstilling af genbrugsfinpapir er primært en blanding af kontoraffald og bogbinderi-/trykkeriaffald excl. ugeblade og aviser. Teknologien består i en vandbaseret proces (de-inking), hvor returpapiret slemmes op i vand, idet papiret disintegreres, dvs. adskilles i enkeltpartikler/fibre. Papirets evne til at blive disintegreret afhænger primært af indhold af vådstyrkemiddel og vandafvisende overfladelag (plast/lak). Efter opslemning gennemløbes en række mekaniske renseprocesser og blegning. Ved fremstilling/anvendelse af finpapir på basis af returpapir, der er kacheret med plastfolie + lim, kan der blandt andet optræde følgende problemer: Film af plast i returpapiret forårsager stickies, og dermed produktionstab og dårlig trykkvalitet. I virksomhedens kvalitetsspecifikation for returpapirråvaren udelukkes derfor principielt plast-belagt papir. I praksis er det umuligt at undgå mindre mængder, men over 0,5 vægt% vurderes de negative effekter at være uacceptabelt store /34/. Brødrene Hartmann A/S fremstiller støbepapemballage baseret på returpapir. Hovedprodukterne er æg- og frugtemballage, hospitalsbakker, industriemballage til eksempelvis mobiltelefoner samt fødevareemballage til færdigretter. I produktionen af støbepapemballage ønskes en fibersammensætning på ca. 75% træmasse primært fra aviser samt 25% cellulosefibre primært fra ugeblade og tryksager mm. (dog ikke indbundne bøger, arkivpapir, hæfter med limet ryg, stærkt farvet papir, vådt stærkt papir eller pap, selvkopierende papir, bølgepap, sækkepapir samt laminerede og kacherede forsider). Hartmann forsøger at minimere anvendelsen af kacherede tryksager i produktionen ved at frasortere dette papir inden fremstillingsprocesserne. Det er muligt procesteknisk at frasortere plasten, da denne ikke er vandopløselig, og derved mindske eventuelle problemer. Større mængder af disse tryksager kan forårsage urenheder i pulpen, der er svære at fjerne ved flotation i de-inkingprocessen. Dette kan bevirke, at papirmassen efterfølgende bliver mindre hvid, hvilket forringer slutproduktets kvalitet /35/. SCA Packaging Djursland fremstiller råpapir til bølgepap primært ud fra blandet papir og bølgepap. Sekundært bruges aviser, ugeblade og tryksager kun for den del det måtte være indeholdt i blandet papir. SCA Packaging Djursland køber ikke aviser, ugeblade og tryksager, men bruger kun disse kvaliteter som indhold i blandet papir. Man modtager ikke på nuværende tidspunkt særligt store mængder af kacherede tryksager. Man ser helst ikke kacherede tryksager i processen, idet de er ikke-vandopløselige. Også her frasorteres kacherede tryksager og indgår ikke i returfiberfremstillingen /36/. Klik her, hvis du vil vide mere om genanvendelse af tryksager Tendensen inden for kachering af tryksager går i retning af at anvende termofolie og plastfolie + dispersionslim fremfor plastfolie + opløsningsmiddelbaseret lim. Den tekniske udvikling af kacheringsmaskinerne foregår primært også inden for disse områder /52/.
|