|
Forundersøgelse af madspild i Danmark 4 Detailhandlen
4.1 Tilgængelige danske data om madaffaldDen danske detailhandel består både af de store supermarkedskæder samt af fødevarespecialbutikker såsom bagerier, grønthandlere og slagterbutikker. Detailhandelen omfatter også supermarkedskædernes egne lagre og ferskvareterminaler, men disse er ikke omfattet af de tidligere udførte undersøgelser. Den nyeste danske undersøgelse af mængderne af madaffald i detailhandlen daterer sig tilbage til 2002. I rapporten ”Kortlægning af affald i dansk dagligvarehandel” opstilles, gennem en tre uger lang affaldskortlægning, nøgletal for fem forskellige typer af dagligvarebutikker. De udvalgte butikker er repræsentative for detailbranchen, hvad angår størrelse og omsætning og sortiment. Medarbejderne blev forud for undersøgelsen informeret om proceduren for kildesorteringen, således at fejlsorteringer kunne minimeres, ligesom en ansvarshavende kvalitetstjekkede sorteringen inden afhentning og vejning. Undersøgelsens resultater og nøgletal er dækkende for potentialerne for at frasortere madaffald, dog bemærkes det, at strengere krav til renheden af madaffaldsfraktion kan mindske potentialet. Af praktiske årsager var kravene til sorteringen forskellig for discountbutikkerne og der er i disse butikkers mængder medtaget nogle emballager, såsom plastfilm og plastposer, det formodes dog ikke at gøre en nævneværdig forskel for vægten af denne fraktion, kun for den videre behandling af fraktionen. For de andre butikstyper dækker mængderne en ’ren’ madaffaldsfraktion. Resultaterne af 2002 studiet er som vist i tabel 6.
Undersøgelsen viste, at der er store forskelle i mængderne af madaffald afhængig af butikstype. Typisk har de butikker med eget bageri en stor mængde madaffald, mens butikker med egen slagter ikke genererer signifikant større mængder madaffald. Undersøgelsen viser også, at det forholdsmæssigt er supermarkederne, der har den største mængde af madaffald pr omsat million. Dette skyldes den store andel samt det store udvalg af foodvarer, som denne butikstype sælger, mens både hypermarkeder og discountbutikker sælger store mængder non-food, der trækker ned i deres affaldsgenerering pr. mio. omsætning, og minimarkederne generelt ikke har så stort et udvalg af foodvarer og derfor også mindre affald fra disse. Rapporten giver ligeledes nøgletal opgjort pr medarbejder.
Ved at opskalere de beregnede nøgletal til landsplan giver 2002 undersøgelsen følgende resultat for madaffald fra detailbutikker se tabel 8.
Supplerende til disse nøgletal er tal fra 2006 rapporten ”Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen”, hvori det fremgår at de undersøgte butikker i gennemsnit producere 200 kg madaffald om ugen, hvilket bringer den samlede mængde madaffald fra detailhandelen 2006 op på mellem 40.000 og 46.000 tons, afhængig af opskaleringsmetode (Miljøstyrelsen 2006). Mens 2002 undersøgelsen udelukkende beskriver affaldsgenereringen i supermarkeder af varierende størrelse, kan rapporten "Indsamling af bioaffald fra erhverv" fra 1995 supplere med nøgletal for henholdsvis supermarkeder, disse genererer ca. 69 kg/uge/medarbejder, og ligeledes for ”øvrig detailhandel”, som genererer ca. 46 kg/uge/medarbejder. Termen bioaffald vurderes at være lig med madaffald og omfatter i kategorien ’supermarkeder’ både beskadigede varer og varer over sidste salgsdato, som er biologisk omsættelige. For ’øvrig detailhandel’ er bioaffald specificeret som ikke solgte fødevare og rester fra eventuel tilberedning samt andet biologisk omsætteligt affald (Kristensen og Friis 1995). Det har ikke været muligt at fremskaffe nyere data fra denne kategori af ”øvrig detailhandel” (specialbutikker som: bagerier, slagterbutikker mv.) og det oplyses fra Håndværksrådet (december 2009) at sådanne data ikke haves. 4.2 Vurdering af de danske undersøgelsers gyldighed i 2010De nyeste danske data angående genererede mængder af madaffald er fra 2002, mens der i 1995 udkom en rapport med nøgletal fra detailhandlen. Siden undersøgelserne af den danske detailhandel blev udgivet i 2002 har udviklingen i butiksstrukturen fortsat mod flere store supermarkeder og færre specialbutikker, og således er antallet af fødevarespecialbutikker faldet med 29,7 % fra 1997-2006, mens antallet af supermarkeder mv. er steget med 10 % (Danmarks Statistik 2010). I henhold til Miljøstyrelsens studie fra 2002 må dette forventes at betyde noget for mængderne af madaffald fra detailhandlen. Madaffaldet fra detailhandlen må i høj grad forventes at bestå af fødevarer, der kunne være solgt og derfor må betegnes som madspild. I de hidtidige danske undersøgelser er spildet fra transporten og centrallagrene ikke undersøgt og der kan derfor være tale om en noget større mængde madspild fra den danske detailhandel. 4.3 Tilgængelige udenlandske data om madaffald4.3.1 ØstrigDer findes ingen generelle data for madaffald fra detailhandelen i Østrig. I et forsøg på at udarbejde sådanne data er affaldskoderne fra det Europæiske affaldskatalog blevet benyttet, men som det ses af nedenstående tabel er der så store uforklarlige udsving mellem årene at disse data er mere eller mindre ubrugelige.
De bedste data fra Østrig stammer, derfor fra et 10 ugers projekt lavet i 2003 i Wien i samarbejde med en stor supermarkedskæde, hvor alt madaffald genereret i perioden blev vurderet som spiseligt eller ikke spiseligt og herefter vejet. I løbet af disse 10 uger blev der i alt genereret 5,3 tons madaffald, hvoraf de 87 % blev vurderet til at være madspild. Dette svarer til, at 45 kg madspild blev smidt ud pr dag pr butik, hvilket på årsbasis giver 13,5 tons pr butik. Disse tal er i overensstemmelse med tal fra USA hvor der blev identificeret 53 kg madspild pr dag pr butik. De største fraktioner i det kasserede mad var grøntsager 47 % og frugt der udgjorde 27 % (Schneider 2008). 4.3.2 StorbritannienWrap har, baseret på en frivillig indrapportering i den britiske detailhandel, vurderet at denne er skyld i 1.600.000 ton madaffald om året (WRAP 2010). Tallet er behæftet med usikkerheder som følge af frivilligheden samt skøn, og andre studier viser således også, at tallet ligger omkring 500.000 ton pr år. Det er dog svært at sige, om Wrap’s tal burde ligge højere eller lavere, da disse data samtidigt er vigtige for butikkernes image og det kan derfor frygtes, at de indrapporterede tal er for lave. De svingende data kan dog også skyldes en manglende fælles definition på, hvad der er madaffald. På basis af det eksisterende datagrundlag er en beregning udført for madaffald fra de syv største supermarkedskæder i England. Denne viser, at der genereres 367.752 tons fra disse kæder, og selvom der i dette tal ikke er inkluderet de små detailbutikker(som bagere, slagtere mv.)er det stadig langt fra den officielle opgivelse fra Wrap (Stuart 2009). 4.3.3 NorgeEt studie udarbejdet af Østfoldsforskning, i samarbejde med Norgesgruppen (den største detailkæde i Norge) viste, at madspildet fra Norgesgruppens ca. 2000 butikker var 18.400 tons i 2007, hvilket svarer til 0,4 tons pr omsat million NOK. (Hansen og Olsen 2008). Studiet blev udført i ialt 10 butikker, hvor samtlige kasserede varer blev registret og årsag til kassation mv. blev kortlagt (Ole Jørgen Hanssen, Østfoldforskning, personlig kommentar, januar 2010) Undersøgelsen viser, at detailhandelen som helhed står for ca. 43.000 tons madspild. Ikke overraskende er det de ferske grøntsager, frugt, brød og kød, der udgør de mængdemæssigt største fraktioner(Østfoldsforskning 2007). 4.3.4 SverigeDen Svenske Miljøstyrelse udkom i 2008 med en rapport, hvori de på baggrund af tidligere studier, beregner nøgletal for det procentvise spild fra butikker i Sverige. Resultatet kan ses i tabel 10.
I en anden undersøgelse fra svenske butikker dækkende 21 butikker af varierende størrelse viste, at der fra de store butikker genereres mellem 100-1000 kg madaffald pr omsatte million SEK. Fra de mindre butikker 100-2000 kg pr. omsatte million SEK. Disse data inkluderer ikke varer, der leveres tilbage til grossist eller leverandør (RVF 2006) 4.3.5 JapanI Japan blev der i 2006 generet 11.352.000 tons madaffald i alt. Af disse stod detailhandelen for 23 % hvilket svarer til 2.620.000 tons madaffald i 2006 (MAFF 2007) 4.4 Vurdering af de udenlandske undersøgelsers gyldighed for Danmark i 2010De danske tal fra 2006 for madaffald per butik, stemmer godt overens med de nøgletal, man er kommet frem til i såvel et østrigsk som et amerikansk studie. De data, der er tilgængelige for detailhandlen, giver ikke noget entydigt svar på hvor store potentialer, der er for madaffald fra detailhandlen, og der er ofte tale om ret store intervaller, som eksempelvis de indsamlede data fra Sverige viser. I Japan vurderes det dog, at detailhandlen står for op mod 23 % af det genererede madaffald. Der findes ikke nogle danske data over mængderne af madspild, men i Norge vurderes det, at detailhandlen er skyld i ca. 43.000 tons pr år. Det østrigske studie angav at 87 % af madaffaldet var madspild. For den danske detailhandel må madspild forventes at udgøre langt den største del af madaffaldet fra detailhandlen. Der vil derfor være et rimeligt stort potentiale som kan forbygges hos relativt få aktører. [2] Udløbet mad (EWC kode: 020203, 020304, 020501, 020601 og 160306 undtaget 160305) Udløbet konserves (EWC kode: EWC kode: 020203, 020304, 020501, 020601 og 160306 undtaget 160305)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||