| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forundersøgelse af madspild i Danmark

6 Husholdninger

• 6.1 Tilgængelige danske data om madaffald
  • 6.1.1 Analyser af dagrenovation
  • 6.1.2 Andre datakilder
• 6.2 Vurdering af de hidtidige danske undersøgelsers gyldighed i 2010
• 6.3 Tilgængelige udenlandske data om madaffald
  • 6.3.1 Sverige
  • 6.3.2 Norge
  • 6.3.3 UK
  • 6.3.4 Frankrig
  • 6.3.5 Nederlandene
  • 6.3.6 Østrig
  • 6.3.7 Belgien
• 6.4 Vurdering af de udenlandske undersøgelsers gyldighed for Danmark i 2010

6.1 Tilgængelige danske data om madaffald

6.1.1 Analyser af dagrenovation

Den mest præcise metode til at bestemme mængden af affald fra fødevarer og tilberedning af disse er ved at gennemføre analyser af dagrenovationen for et bredt udsnit af det område, som man ønsker at undersøge.

Den seneste landsdækkende undersøgelse af dagrenovationens sammensætning blev foretaget i perioden ultimo august til primo december 2001. Der blev udvalgt 10 stikprøver omfattende i alt 1.607 husstande i enfamilieboliger og 603 husstande i etageboliger i områder spredt over hele landet. I den endelige undersøgelse indgik 1.321 enfamileboliger og 603 husstande i etageboliger (Petersen & Domela 2003).

Dagrenovationsaffaldet blev manuelt sorteret i 19 fraktioner, herunder tre vedrørende madaffald: ikke forarbejdet vegetabilsk affald, andet vegetabilsk madaffald og animalsk madaffald. Der er ikke udført en yderligere finsortering af disse tre fraktioner og det er derfor ikke ud fra analysen muligt at få flere oplysninger om sammensætningen af disse fraktioner.

Resultaterne af analysen viste, at den samlede mængde af madaffald opgjort for alle danske husholdninger kunne opgøres til 473.514 tons pr. år. Heraf udgjorde uforarbejdet vegetabilsk affald 54 %, forarbejdet vegetabilsk affald 22 % og 24 % var animalsk affald (figur 5) (Petersen & Domela 2003). Omregnes mængden til mængden per dansker svarer det ca. til 88,5 kg madaffald. Ifølge Danmarks statistik var Danmarks befolkning pr. 1/1 2001 5.349.000 (Danmarks Statistik 2010).

Figur 5: Fordeling af madaffaldsfraktioner for samtlige husstande (Petersen og Domela 2003)

Resultaterne er opgjort for de enkelte boligtyper, da boligtypen har stor indflydelse på mængden af dagrenovation. Mængden fra etageboliger er mindre pr. husstand pr. uge end fra enfamilieboliger. Men den gennemsnitlige husstandsstørrelse er også mindre for etageboliger (1,9 personer/husholdning) mod (2,4 personer/ husholdning). Fordelingen mellem de 3 typer madaffald er rimelig ens for de to boligtyper(se figur 6).

Figur 6: den gennemsnitlige sammensætning af madaffald i dagrenovation efter korrektion af fugtvandring mellem fraktionerne. Kg pr. husstand pr. uge. Opgjort for etageboliger (1,9 personer pr. husholdning) og enfamilieboliger (2,4 personer pr. husholdning) (Petersen og Domela 2003)

For enfamilieboliger er analysen endvidere sammenholdt med husstandens størrelse, da denne har stor betydning for generationen af affald. Tabel 12 viser, at en-personers- husholdninger genererer meget mere madaffald pr. person end større husholdninger.

Middelværdi (M) ± konfidensinterval som procent af middelværdien. For den gennemsnitlige beregnede mængde på landsplan er der ikke anført usikkerhed. Data er så vidt muligt anført med to betydende cifre – dog er der altid medtaget mindst to og højst tre decimaler.

Da denne undersøgelse kun har set på dagrenovationen (restaffaldet) er den mængde madaffald, som er hjemmekomposteret ikke medtaget i analysen. Men i rapporten er der også forsøgt at opgøre mængden af madaffald, som blev komposteret. Denne mængde begrænsede sig til i gennemsnit 45-55 kg pr husstand pr. år for husstande, som deltager i en ordning for hjemmekompostering. Det anslås i undersøgelsen at ca. 1/3 af alle husstande i enfamilieboliger hjemmekomposterer (Petersen & Domela 2003).

Det blev opgjort, at der i 2001 blev komposteret 21.400 tons vegetabilsk madaffald gennem ordninger for hjemmekompostering og lokal kompostering. Omfanget af kompostering er baseret på en række skøn og det beregnede omfang af hjemmekompostering og lokal kompostering må derfor kun betragtes som et bedste bud (Petersen & Kielland 2003b). De 21.400 udgør ca. 4,5 % af den totale mængde madaffald fundet i dagrenovationen. Mængden er af madaffald er derfor let underestimeret.

Undersøgelsen blev sammenlignet med tidligere lignende undersøger gennemført i 1993 og i 1979 (se tabel 13).

*) Nærværende undersøgelse. Offentliggjort 2003.
**) Dagrenovation fra private husholdninger, Miljøprojekt 264, 1994, /1/
***) Materialestrømme gennem private husholdninger, gendan a/s, 1980, /4/.

Konklusionen var, at mængden af madaffald er stort set uændret over tid. Hvis der tages hensyn til fugtvandring mellem fraktionerne, havde mængden af madaffald i 1979 været ca. 4,6 kg pr. husstand pr. uge, og mængden ville da have vist en faldende tendens siden dengang.

Indholdet i de forskellige fraktioner er fundet ved at se sorteringsvejledningen igennem, som blev anvendt i projektet (Petersen 2009).

• ”Ikke forarbejdet vegetabilsk affald” indeholdt: Grøntsager og grøntsagsrester, frugt og frugtrester, Korn (ris, pasta, mel m.v.), Kaffegrums og teblade, gær.
  
  
• ”Forarbejdet vegetabilsk affald” indeholdt: tilberedte basisvarer (kogte, stegte, bagte ris, kartofler og pasta), brød, kager, majonæse, dressing, chokolade, forarbejdet frugt og grønsager.
  
  
• ”Animalsk affald” indeholdt: kød og fisk, æg og æggeprodukter, middagsrester, mælkeprodukter, fiske og kød konserves, frosne middagsretter.

Den største fraktion udgøres af ikke-forarbejdet vegetabilsk affald 2,32 kg/uge og 1,69 kg/ uge for henholdsvis enfamilieboliger og etageejendomme. En del af dette affald er ikke spiseligt og kan ikke undgås som f.eks. kaffegrumset, løgskællene, kartoffelskrællerne. Medens en del er madspild ville kunne undgås f.eks. hele frugter og grønsager, dele af grønsager og frugt (f.eks. ½ kålhoved). Men det er ikke muligt ud fra analysen at opgøre mængden af madspild, som der potentielt kunne undgås.

I fraktionen forarbejdet vegetabilske affald vil næsten al affald kunne være spist, hvis produkterne var anvendt i tide eller tilberedt i mindre mængder. Denne mængde svarer til at madspildet er 0,93 kg/uge og 0,65 kg/ uge for henholdsvis enfamilieboliger og etageejendomme.

Den animalske affaldsfraktion bestod af både affald, som ikke er spiseligt f.eks. æggeskaller og kødknogler og affald, som kunne være spist ved at anvende dem i tide eller tilberede mindre portioner og anvende middagsrester.

Det er ikke muligt ud fra analysen af dagrenovationens sammensætning at bestemme, hvor meget madaffald, der er ikke-spiseligt, og hvor meget der er madspild, som kunne undgås f.eks. rester fra måltider, produkter der ikke er brugt i tide med videre. En sådan opdeling vil kræve mere detaljerede analyser af madaffaldet.

6.1.2 Andre datakilder

Der blev frem til 2001 udarbejdet statistikker over behandling af organisk dagrenovation (primært madaffald) fra husholdninger. Den seneste statistik blev offentliggjort i 2003 og viste at 37.000 tons organisk dagrenovation blev behandlet på biogas- eller komposteringsanlæg (Petersen & Hansen 2003).

Udsorteret madaffald fra husholdninger, som behandles på biogas- eller komposteringsanlæg, indberettes dog fortsat i ISAG systemet og de seneste offentliggjorte tal fra 2006 viste at mængden var 40.763 tons (ISAG 2010). Mængderne, som indrapporteres til ISAG, stammer fra behandlingsanlæggene for madaffald, som ved modtagelsen af affaldet noterer en kildeangivelse. Der er dog et vist skøn ved denne kildeangivelse, hvis der for eksempel er tale om læs, som kommer fra forskellige kilder f.eks. både husholdninger og fra service.

Figur 7: Mængden af udsorteret madspild og andet organisk affald (1000 tons) fra husholdninger indrapporteret til ISAG fra 1994- 2006 (ISAG 2010)

Landbrug og Fødevarer har forsøgt at komme med et bud på madaffaldet i de danske husholdninger ud fra ISAG statistikken, hvor der i 2006 blev rapporteret en mængde på 40.763 tons udsorteret madspild og andet organisk affald fra husholdningerne. Landbrug og Fødevarer har fået oplyst af Videncenter for Affald, er det kun 6 pct. af affaldet i husholdningerne, som bliver sorteret. Jørgensen (2009) har på baggrund af disse oplysninger vurderet, at der smides ca.680.000 tons madaffald ud hvert år fra de danske husholdninger. Det svarer til 125 kg. pr. dansker. Det vurderes, at halvdelen af madaffaldet er gode sunde madvarer, som sagtens kunne være spist. Hver dansker smider årligt mellem 60-65 kg. god mad i skraldespanden (Jørgensen 2009).

Det skal bemærkes, at tallet på 125 kg madaffald pr. dansker er betydeligt højere end 89 kg madaffald, som den seneste undersøgelse af dagrenovationen kom frem til i 2001.

6.2 Vurdering af de hidtidige danske undersøgelsers gyldighed i 2010

Resultatet af 2001 undersøgelsen viste, at mængden af madaffald har været stabil fra 1979 til 2001. Spørgsmålet er derfor, hvor meget mængden af madaffald har udviklet sig fra 2001 og frem.

Fordelingen mellem danskere der bor i etageboliger og enfamilieboliger i 2009 er stort set uændret fra 2001. 40 % boede i etageboliger og 60 % i enfamilie boliger i 2009 (Danmarks Statistik 2010).

Antallet af husstande er i 2009 steget til 2.523.704, hvis det opgøres på samme måde som i (Petersen & Domela 2003 ). Dette svarer til en stigning på 5,2 % i forhold til 2001. Men befolkningstallet er også steget fra 2001 til 2009 med 3 % (Danmarks Statistik 2010). Stigningen i antal husstande er altså relativt større end stigningen i befolkningen.

Danskernes spisevaner har ændret sig i perioden. F.eks. viser data fra Danmarks statistik, at danskerne køber mere frugt og grønt. Forbruget af frugt og grønt er målt i faste priser er steget med 26 % fra 1994 til 2006 (Tystrup 2009). Hvilket må medføre en større mængde ikke forarbejdet og forarbejdet vegetabilsk affald. Forbrugstallene fra Danmarks Statistik er mangelfulde for en del år og det er derfor ikke muligt at kvantificere den øgede mængde danskerne forbruger af frugt og grønt(Danmarks Statistik 2010).

Beregninger baseret på data fra Danmarks statistik viser, at danskernes forbrug på restauranter og kantiner er steget med henholdsvis 20 % og 14 % målt i faste priser fra 2001- 2006. Dette kan også formodes at have indflydelse på mængden af madaffald i dagrenovationen (Danmarks Statistik 2010).

Det er vanskeligt at drage en entydig konklusion, om undersøgelsen fra 2001 fortsat er repræsentativ for mængden af madaffald i dagrenovationen i Danmark. .

6.3 Tilgængelige udenlandske data om madaffald

6.3.1 Sverige

I Sverige blev der i 2004 gennemført en analyse af dagrenovationens sammensætning. Analysen blev gennemført i 7 kommuner, hvor der tidligere, i 1997 og 2000, var gennemført tilsvarende analyser. Resultaterne viste, at der i gennemsnit blev produceret 1,9 kg madaffald pr. person pr. uge. For enfamlie boliger var mængden i gennemsnit 4,8 kg madaffald per uge og 2,9 kg madaffald per uge for etageboliger. Madaffaldet blev ikke yderligere opdelt. I forhold til 2000 var mængden af madaffald steget en lille smule for en gennemsnitshusholdning fra 3,60 kg pr.husholdning pr. uge til 3,87 kg pr. husholdning pr. uge. Denne stigning kan forklares ved, at køkkenpapir er medtaget i madaffaldsfraktionen i 2004, men ikke i 2000(RVF 2005).

I 2008 har Konsumentforeningen i Stokholm gennemført en lille stikprøve- undersøgelse fordelingen mellem ikke spiseligt og spiseligt madaffald. Stikprøveanalysen omfattede 72 husholdninger i Bromma, primært enfamiliehuse. Det er et område med årsindkomster over middel.

Ikke spiseligt madaffald blev defineret som madaffald, som ikke kunne undgås f.eks. teposer, ben, bananskræl og kartoffelskræl. Madspild blev defineret som fødevarer der kunne spises og fødevarer som nogle mennesker vælger ikke at spise, f.eks. æbleskræl, brødskorper.

Sammensætningen af madaffald blev undersøgt i uge 49 i 2008. Resultatet viste, at den gennemsnitlige mængde af madaffald pr. husholdning pr. uge var 5,6 kg. 57 % af madaffaldet blev klassificeret som madspild, som kunne være spist, hvis det var blevet spist i tide eller som rester. Ud fra en visuel bedømmelse udgjorde emballeret brød, pasta og ris størstedelen af det madaffald, som kunne undgås. Kød forekom meget sjældent (Konsumentforeningen Stokholm 2009).

6.3.2 Norge

I Norge har retursamarbejdet LOOP i efteråret 2009 gennemført en analyse af madaffald 100 husholdninger i Fredrikstad (50 enfamileshuse og 50 husstande i etageboliger). Analysen viste, at 54 % af madaffaldet er madspild. 32 % af madspildet er frugt/grønt, 27 % er brødvarer, 10 % fisk og kød, 15 % rester fra måltider, 6 % mejerivarer og de sidste 10 % er andet, f. eks. snacks (LOOP 2010).

Det angives, at der fra husholdninger er 58 kg madspild pr. indbygger pr. år i Norge(Østfold forskning 2010). Dette tal er beregnet ud fra de engelske analyser af husholdningsaffald (Vendour 2008), da der ikke er gennemført systematiske affaldsanalyser i Norge.(Hanssen & Olsen 2008, Ole Jørgen Hanssen personlig kommentar januar 2010).

6.3.3 UK

Den nyeste analyse af madaffald i Storbritannien blev offentliggjort i efteråret 2009. Rapporten er en opdatering af tidligere analyser og inkluderer som noget nyt bedre estimater af mængden af madaffald, der hældes i vasken og hjemmekomposteres.

Mængden af madaffald, der indsamles af de lokale myndigheder er opgjort på basis af en lang række analyser i England af sammensætningen af restaffald i dagrenovationen (120 studier), 40 studier af sammensætningen af separat indsamlet have- og madaffald fra husholdninger samt 39 studier fra genbrugspladser (HWRC). Disse studier er alle indgået i DEFRAs Review of Municipal waste composition projekt gennemført i 2006-07. De engelske analyser er anvendt til at beregne mængden for hele Storbritannien (WRAP 2009A).

Mængden af de forskellige typer af madaffald er opgjort ved er at anvende data fra WRAP analysen af madaffald i 2008. Sammensætningen af madaffald fra 2138 husholdninger i England og Wales blev analyseret i efteråret 2007. Madaffald blev sorteret i 13 hovedkategorier, som endvidere blev opdelt i en række yderligere underfraktioner og derudover blev affaldet klassificeret i 10 forskellige tilberedningstyper (frisk-rå, tilberedt hjemme m.v.). Endelig blev affaldet klassificeret i tre grupper efter muligheden for at undgå affaldet.

• Undgåeligt madaffald: mad, som er spiseligt, der smides ud fordi det ikke er blevet spist f.eks. et æble eller en halv pakke ost
• Potentielt undgåeligt madaffald: mad som spises af nogle mennesker men ikke af andre eller som alt efter tilberedning kan spises f.eks. kartoffelskræl og brødskorper
• Uundgåeligt madaffald: madaffald fra tilberedning af mad, som ikke kan spises f.eks. ben, grønsags- og frugtskræller, teposer, kaffegrums

Undgåeligt madaffald (madspild) blev endvidere opdelt i 1) Tilberedt eller serveret for meget, 2)Ikke forbrugt til tiden, 3) Andet.

Husholdninger i 11 forskellige lokalområder indgik i undersøgelsen, husholdningerne blev udvalgt tilfældigt. Det skal dog bemærkes, at der ikke indgik lejligheder i undersøgelsen, da det ville give metodiske problemer (Vendour 2008). Undersøgelsen blev foretaget i efteråret og derfor er mængden af æbler, pærer og blommer overestimeret, da en del nedfaldsfrugt fra haver bliver kasseres i efteråret.

Mængden af madaffald, der hældes i vasken, er estimeret ved at få mere end 300 husholdninger til at måle, hvor meget madaffald, de hælder i vasken. Mængden af hjemmekompostering og anvendelse af madaffald til dyrefoder er beregnet ud fra, at næsten 300 har ført dagbog over, hvor meget madaffald de har bortskaffet på forskellig måde. Usikkerheden på disse mængder er langt større end på mængderne af madaffald bestemt i det indsamlede affald.

Resultaterne fra den opdaterede analyse fra 2009 viser, at mængden af madaffald i Storbritannien kan estimeres til 8,3 mio. tons/år svarende til 330 kg pr. år pr. husholdning eller 6,3 kg pr. uge. Det er endvidere beregnet, at det svarer til 22 % af de mad og drikkevarer som købes ind.

Mængden svarer til ca.135 kg/person/år beregnet ud fra, at Storbritanniens befolkning er 61,4 mio. (Office for National Statistics 2010)) Hvis mængden beregnes alene som den mængde, der samles ind som affald (5,8 mio. tons) er mængden ca. 94 kg pr. person pr. år (tabel 14).

5.8 mio. tons bliver indsamlet som affald (LA collected), 1,8 mio. tons affald skylles ud i kloakken og 0,69 mio. tons affald bliver hjemmekomposteret eller anvendes til dyrefoder. Af de 1,8 mio. tons som skylles ud i vasken udgøres 44 % af drikkevareaffald.

Størstedelen af madaffaldet kan undgås. Mængden af madspild svarer til 65 % eller 5,3 mio. tons af den totale mængde. Det svarer til ca. 87 kg/person/år. Fordelingen af undgåeligt, måske undgåeligt og uundgåeligt madaffald fremgår af figur 8.

Figur 8: Mængden af madaffald fordelt i % efter om det kan undgås i Storbritannien og samtidig er mængden af madaffald i de forskellige kategorier angivet i mio. tons (WRAP 2009A)

Af den mængde affald, som indsamles, udgjorde den undgåelige mængde 3,5 mio. tons eller 60 % (WRAP 2009A). Det svarer til ca. 56 kg/person/år.

Mængden af affald varierer med husholdningernes størrelse, som det fremgår af tabel 15. En-persons- husholdninger producerer pr. person mere madaffald, som kan undgås end større husholdninger med flere personer.

Der kunne ikke påvises en sammenhæng mellem alder og mængden af madaffald, som kunne undgås, når der blev sammenlignet pr. person (Vendour 2008)

Den største mængde af madspild findes for friske grønsager (16 %), drikkevarer (16 %), brød (13 %) og rester fra tilberedt mad (13 %) (se figur 9). Det meste af madspildet for drikkevarer fremkommer fra det affald som hældes ud i vasken f.eks. sodavand, juice og te (WRAP 2009A).

Størstedelen af madspildet udgøres af mad (55 %), som ikke var blevet forbrugt i tide, 41 % var madrester af for meget tilberedt og serveret mad, 4 % skyldtes andet.

Vendour 2008 har også opgjort hvor meget af madspildet der fortsat var i den originale emballage (åbnet eller uåbnet). 44 % af madspildet var i den originale emballage det svarer til en mængde på ca. 25 kg/person/ år.

Figur 9: Mængden af madspild i % fordelt efter fødevaretype i husholdninger i Storbritanien (efter WRAP 2009a)

WRAP analyse er meget grundig og der er mulighed for at finde data for madspild på meget detaljeret niveau for de enkelte fødevarer (WRAP 2009a, Vendour 2008)).

6.3.4 Frankrig

I 2007 blev der gennemført en national analyse af restaffaldet fra husholdninger i Frankrig. Der blev analyseret affald fra 100 kommuner. Resultatet viste, at det ikke var nogen forskel i forhold til en tilsvarende analyse, som blev gennemført i 1993. Mængden af madaffald var den samme og udgjorde ca.100 kg/ indbygger/ år. Desværre fremgår det hverken af den franske eller engelske version af rapporten, hvordan madaffald er defineret. Mængden af fødevarer i emballager udgjorde 7 kg/ indbygger/år (ADEME 2009)

6.3.5 Nederlandene

Der er foretaget 3 analyser af restaffaldet i dagrenovationen af ældre dato (1995, 2001, 2002), som viser, at madaffald pr. person pr. år udgør fra 76 til 149 kg.Ongeveer de helft (43 tot zestig kilogram) valt onder verspilling. 43 til 60 kg blev klassificeret som madspild. Mængden af madspild varierede i de tre undersøgelser fra 40-56 %. Der blev endvidere fundet, at 23-27 % af madspildet bestod af fødevarer i uåbnede emballager (Milieu centraal 2009). Den nederlandske regering gennemfører i øjeblikket en ny analyse af restaffald som offentliggøres om få måneder. (Sytske de Waart, Milieucentraal, personlig kommentar januar 2010).

6.3.6 Østrig

I Østrig er der gennemført flere analyser af restaffaldet i dagrenovationen. I 2005/06 blev der gennemført en detaljeret analyse af restaffaldet i delstaten Niederösterreich. Analysen omfattede to tidsperioder i efteråret 2005 og foråret 2006. I alt blev 745 prøver sorteret i 14 hovedfraktioner og 37 delfraktioner. Madaffald blev opdelt ikke-spiseligt affald (LM Zubereitungsreste), tilberedte madrester (LM speisereste), ubrugte fødevarer (originale lebensmittel) og fødevarer ibrugtaget (f.eks. halvfulde emballager, delvis brugte grønsager)(angebrochene lebentsmittel) (Obersteiner & Schneider 2006).

I alt udgjorde madaffald 13 % af restaffaldet svarende til 17,7 kg pr. indbygger pr. år. Fordeling af de forskellige fraktioner er angivet i tabel 16. Mængden af madspild udgør 68 % af mængden.

Tilsvarende er der i 2009 offentliggjort en tilsvarende analyse fra Oberösterreich (Schneider & Lebersorger 2009). Madaffald udgjorde 13 % af restaffaldet svarende til 27,0 kg pr. indbygger pr. år. Fordeling af de forskellige fraktioner se tabel 14. Mængden af madspild udgør 56 % af mængden. Det meste af madspildet bestod af grønsager og frugt (26 %), Brød (15 %), dessert og kager(12 %), mælkeprodukter (12 %) (Schneider & Lebersorger 2009).

Studiet viser en klar forskel på mængden af madaffald i landområder og byområder. I byområder var mængden af madaffald 46,9 kg/indbygger/år og i landområder 18,6. Denne forskel mellem land og by er også dokumenteret i et studie fra Salzburg.( Schneider & Lebersorger 2009)

Det skal bemærkes, at der er et krav om udsortering af komposteringsegnet madaffald fra husholdninger i Østrig (ETC/SCP 2010). Derfor vil den samlede mængde af madaffald være større. Østrigske undersøgelser viser, udsortering af komposteringsegnet madaffald ikke påvirker mængden af ubrugte og delvis brugte fødevarer (orginale und angebrochene lebensmittel) i restaffaldet, da det typisk er madrester og ikke-spiseligt affald, som udsorteres til kompostering. (Glanz & Schneider 2009).

6.3.7 Belgien

Der er i 2004 gennemført en analyse af mængden af madspild i restaffaldet fra husholdninger i Bruxelles. Analysen viste, at mængden af madspild udgjorde i gennemsnit 12 % af restaffaldet med et toppunkt på 20 % i juledagene. Det svarer i gennemsnit til 15 kg/person/år eller 15.000 tons/år i Bruxelles. Variationen af madspild over året var stor (IBGE 2008).

Den største mængde madspild stammede fra mad, som var delvis spist og hvor emballagen var åbnet (48 %). En mindre del udgøres af produkter, der har passeret sidste holdbarhedsdag, hvor emballagen er uåbnet (27 %) og madrester (25 %).

Madspildet udgøres i den enkelte husholdning især af madrester (33 %), brød og kager (28 %), frugt og grønsager (22 %)(IBGE 2008)

Det skal bemærkes, at undersøgelsen ikke dækker ikke-spiseligt madaffald i restaffaldet samt madaffald, som komposteres. Bruxelles regionen har i mange år fremmet hjemme- og lokal kompostering af have- og køkkenaffald (IBGE 2010). Derfor vil den samlede mængde af madaffald og madspild fra husholdninger være større end angivet i undersøgelsen.

6.4 Vurdering af de udenlandske undersøgelsers gyldighed for Danmark i 2010

For de fleste lande omtalt i afsnit 6.3 er der gennemført analyser af restaffaldet fra dagrenovationen fra husholdninger for at få dokumenteret mængden af madaffald fra husholdningerne. Der er typisk også undersøgt, hvor store mængder af affaldet, som er madspild.

I Storbritannien, Østrig og Belgien er der gennemført meget detaljerede analyser af sammensætningen af madspildet ved at opdele i de forskellige fødevarer typer, årsager til at maden er kasseret m.v. De mest omfattende studier er lavet i Storbritannien. I Danmark er der ikke gennemført undersøgelser af madspildet eller dets sammensætning i husholdningernes restaffald.

Mængderne af madaffald er meget forskellige i restaffaldet fra husholdninger i de forskellige lande og forskellige regioner (tabel 17). De største mængder er fundet i Sverige og Frankrig med ca. 100 kg/person/år. Mængden i Storbritannien er 94 kg / person/ år og er dermed lidt større end det seneste danske tal på ca. 89 kg/person/år. De nederlandske tal varierer fra 76 til 149 kg/person/år. De østrigske analyser viser meget små mængder madaffald i restaffaldet 18-27 kg/person/år. Det lave tal kan bl.a. skyldes, at der er obligatorisk indsamling af vegetabilsk organisk affald i Østrig.

Fordelingen mellem madspild og ikke spiseligt affald madaffald i restaffaldet varierer også mellem landene og de forskellige undersøgelser. I Storbritannien er det 60 % af madaffaldet, som er madspild. Små undersøgelser i Norge og Sverige peger på, at 54-57 % af madaffaldet er madspild. I Nederlandene varierede det fra 40 % til 56 %. De østrigske undersøgelser angiver, at 56-68 % af madaffaldet er madspild.

Potentialet for hvor meget affald i restaffaldet, der kan forebygges pr. person, bliver derfor også forskelligt. Mængden i Storbritannien (56 kg pr. person), Sverige (ca. 56 kg/person/år) og i Nederlandene (43-60 kg/ person) er i samme niveau. Medens forskellen til Østrig 12- 16 kg/person/år og Bruxelles 15 kg/person/år er store. De lave mængder i Østrig og Bruxelles formodes til dels at kunne forklares med, at en del af madaffaldet komposteres. Men forskellig madkultur og traditioner forventes også at spille en rolle for mængden af spiseligt madaffald i de forskellige lande. Dette kan bl.a. underbygges med hvor meget af madspildet som er fundet i den originale emballage.

Generelt viser analyser fra Storbritannien, Østrig og Belgien, at madspildet i sær udgøres af frisk frugt og grønsager, brød og madrester fra tilberedt mad. Derimod er mængder af kød og mejeriprodukter mere begrænsede. Analyserne fra Storbritannien, som også inkluderer affald hældt i kloakken viser, at drikkevarer også udgør en stor mængde af madaffaldet.

Der er helt sikkert et potentiale for at forebygge madspild under danske forhold. Forskellene mellem de enkelte lande betyder, at det er meget svært at sige noget om det præcise potentiale for at forebygge mængden af madspild under danske forhold. Det vil kræve en analyse af madaffaldets sammensætning i Danmark, især af forholdet mellem madspild og den ikke- spiselige del for at kunne udtale sig om potentialet præcist.

Hvis man antager, at madspildet udgør ca. 50 % af madaffaldet vil potentialet for at forbygge madspild være ca. 45 kg per dansker per år.

Resultaterne fra de udenlandske undersøgelser indikerer, at der også i Danmark vil være et potentiale for at forebygge madspild bestående af frisk frugt og grøntsager, brød og madrester.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2010, © Miljøstyrelsen.