|
Forundersøgelse af madspild i Danmark 7 Dansk lovgivning vedrørende madaffald
7.1 IndledningDette afsnit om lovgivning som vedrører madaffald beskriver affaldslovgivningen og biproduktforordningen som vedrører håndtering af madaffald. Men der er også medtaget love og regler som har stor indflydelse på dannelsen af madaffald nemlig regler om holdbarhedsmærkning og hygiejne. Alle fire nævnte områder er også dækket af EU regler. Der ved gennemgagen af undersøgelser fra de andre lande ikke stødt på specielle nationale regler til at forebygge madaffald i EU. Der kan dog være tale om lidt forskellige fortolkninger af EU reglerne. I Hong Kong og Brasilien er det forsøgt at give bøder for at få folk til at spise op på restauranter (Schneider 2008). 7.2 AffaldslovgivningEU lovgivningen sætter en række rammer for forebyggelse og håndtering af affald i affaldsdirektivet (2008/98/EF), som også inkluderer madaffald. Kravene til at reducere mængden af bionedbrydeligt affald til deponering i deponeringsdirektivet (1999/31/EF) har stor betydning i mange EU lande for hvordan madaffald fremover skal håndteres. Dette er dog ikke aktuelt i Danmark, hvor mængden af bionedbrydeligt affald til deponering er meget lav og direktivets reduktionsmål i 2016 er allerede nået ved at forbyde deponering af alt forbrændingsegnet affald. Der endnu ingen separat lovgivning om madaffald. EU–kommissionen overvejer dog et fremsætte lovgivning om bio-waste, som også vil inkludere madaffald. I den danske lovgivning er madaffald både fra husholdninger og erhverv omfattet af affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1473 af 21/12/2009[5]). Virksomheder har pligt til at kildesortere deres genanvendelige affald (§ 72). Udsorteret madaffald fra industrien betragtes som kildesorteret genanvendeligt affald, som efter den nye bekendtgørelse ikke er omfattet af kommunens anvisningspligt. Håndteringen af madaffald af animalsk oprindelse fra fødevarefremstillingsvirksomheder vil være omfattet af biproduktforordningen se afsnit 7.3. Medens vegetabilsk madaffald som ønsket genanvendt på landbrugsjord er omfattet af slambekendtgørelsen (BEK nr. 1650 af 13/12/2006 ). Der er ikke længere et nationalt krav om af madaffald fra storkøkkener skal udsorteres og indsamles separat. Dette krav blev ophævet i 2003. Madaffald fra storkøkkener kan defineres som kildesorteret genanvendeligt affald og hvor det udsorteres, er det med den nye affaldsbekendtgørelse(BEK nr. 1473 af 21/12/2009) ikke længere omfattet af kommunens anvisningspligt. Genanvendelse af madaffald på landbrugsjord er omfattet af slambekendtgørelsen(BEK nr. 1650 af 13/12/2006 ). Madaffald fra detailhandlen håndteres ofte som dagrenovationslignende affald og har typisk været omfattet af kommunens indsamlingsordninger for dagrenovation. Udsorteret madaffald fra detailhandlen vil blive betragtet som kildesorteret genanvendeligt affald og vil dermed være undtaget for kommunens anvisning følge den nye bekendtgørelse. Animalsk affald fra detailhandlen vil være omfattet af biproduktforordningen, se afsnit 7.3. Madaffald fra husholdninger er omfattet af reglerne for dagrenovation i affaldsbekendtgørelsen. (BEK nr. 1473 af 21/12/2009). Der er intet nationalt krav i affaldsbekendtgørelsen til at udsortere madaffald fra husholdninger separat. Den enkelte kommune kan dog vælge at indføre en sådan ordning i deres kommune (§ 24). 7.3 Regler om animalske biprodukterEfter at det blev konstateret, at BSE (kogalskab) muligvis overføres fra dyr til mennesker via føden blev hele regelsættet for håndtering af animalsk affald revideret (Biproduktforordningen 1774/2002/EF[6]). Udbrud af svinepest og mund- og klovsyge har ligeledes påvirket forløbet. Begrundelsen for forbud mod at benytte køkken- og madaffald til grisefoder skal bl.a. ses på baggrund af udmeldinger fra EU’s videnskabelige komitéer. Biproduktforordningen har især betydning for håndtering af animalsk madaffald fra fødevareindustrien især slagterierne, en-gros leddet og detailhandlen. Køkken og madaffald er ikke omfattet af Biproduktforordningen (artikel 1 stk. 2e), når det bortskaffes gennem dagrenovation, men er omfattet når det anvendes i biogasanlæg eller til kompostering eller ønskes anvendt til foder. Dvs. at madaffald fra storkøkkener som udgangspunkt ikke er omfattet. Medens ”tidligere fødevarer” af animalsk oprindelse, som bliver til affald i detailhandlen er omfattet biproduktforordningen og klassificeret som kategori 3 materiale (artikel 6, stk. 1f). Biproduktforordningen blev ændret for ”tidligere fødevarer” i 2006 (Forordningen 197/2006/EF). Forordningen giver nu mulighed for, at den kompetente myndighed kan give dispensation til, at visse ”tidligere fødevarer”, f.eks. brød, pasta, kager og lignende, som ikke har været i kontakt med animalske råvarer, kan anvendes til foder. Der er en ny biproduktforordning under forhandling (Heidi Herkill, Fødevarestyrelsen, personlig kommentar januar 2010) 7.4 Holdbarhedsmærkning af færdigpakkede fødevarerHoldbarhedsmærkning af visse færdigpakkede fødevarer har stor betydning for dannelsen af madaffald. Da mærkningen betyder, at usolgte produkter i detailhandlen, i engrosleddet og hos producenterne ikke længere kan sælges. Hos forbrugerne opfattes en overskridelse af mindst holdbar til datoen ofte ukritisk som, at produktet er fordærvet og skal kasseres. Der findes EU-regler for mærkning af visse færdigpakkede fødevarers holdbarhed. Reglerne fremgår af direktiv (2000/13/EF[7]). Levnedsmidlers holdbarhed skal angives med en dato. Denne dato består af en angivelse af dag, måned og år. Dog er det tilstrækkeligt for levnedsmidler med en holdbarhed på under 3 måneder at angive dag og måned, for levnedsmidler med en holdbarhed på op til 18 måneder at angive måned og år og for levnedsmidler med en holdbarhed på over 18 måneder at angive året. Der kræves ikke anført holdbarhedsdato for følgende produkter:
Endvidere kræver direktivet, at der for letfordærvelige levnedsmidler angives en sidste anvendelsesdato. EU direktivet er implementeret i bekendtgørelse om mærkning af fødevarer nr. 1308 2006. Ved datoen for en fødevares holdbarhed forstås den dato, til og med hvilken fødevaren bevarer sine specifikke egenskaber under de rette opbevaringsforhold. Holdbarhedsdatoen skal angives ved ”mindst holdbar til”, ”mindst holdbar til og med” eller ”sidste anvendelsesdato”. Mærkning med ”sidste anvendelsesdato” anvendes for fødevarer, som i mikrobiologisk henseende er meget letfordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed. Det er den ansvarlige for mærkningen (producenten) som efter konkret vurdering afgør, om der skal mærkes med ”mindst holdbar til” eller ”sidste anvendelsesdato” (Fødevarestyrelsen 2010a). Der gælder særlige regler for æg, dybfrosne fødevarer og hakket kød og fiskekød. 7.5 Hygiejne reglerHygiejne reglerne for virksomheder skal sikre forbrugerne friske og veltilberedte fødevarer og mad, men reglerne er også med til at genere madaffald. F.eks. når resterne af buffeten skal smides ud efter frokosten, og ikke må gemmes til næste dag. I fødevarelovgivningen (Lov nr. 526 af 24/06/2005) er der krav til indretning og drift af fødevarevirksomheder. Virksomhedens indretnings- og driftsmæssige forhold skal autoriseres af fødevareregionen, inden virksomheden starter sine aktiviteter op. Reglerne om indretning og drift af fødevarevirksomheder står i en række EU forordninger og bekendtgørelser. En oversigt kan findes på fødevarestyrelsens hjemmeside Fødevarevirksomheder skal være indrettet efter reglerne i fødevarelovgivningen. Virksomhedens fysiske rammer skal medvirke til, at behandling og salg af fødevarer kan ske på en hygiejnisk forsvarlig måde. Virksomhedens indretning skal være tilpasset virksomhedens aktiviteter. Lokalerne skal have en passende størrelse og være indrettet og udformet, så der er mulighed for en god hygiejnemæssig praksis og effektiv rengøring. God hygiejnemæssig praksis indebærer blandt andet, at behandling og salg af fødevarer kan gennemføres efter hygiejnereglerne, og at risikoen for krydsforurening af fødevarerne bliver minimeret. Lokalerne skal være sikrede mod skadedyr. Overflader, der kommer i kontakt med fødevarer, skal opfylde reglerne om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer. Der stilles også krav til driften af fødevarevirksomheder. Der er blandt andet krav til temperatur ved varmebehandling, nedkøling og opbevaring, samt til rengøring, transport og håndtering af affald samt til uddannelse af personalet. Det er virksomhedernes ansvar, at fødevarerne er i orden. Fødevarestyrelsen kontrollerer samtlige virksomheder - både de der sælger mad- og drikkevarer til forbrugerne og de, der fremstiller og importerer fødevarer til videresalg. [5] Bekendtgørelse om affald [6] Europaparlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1774/2002, af 3. oktober 2002, om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. I det følgende kaldt Biproduktforordningen [7] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler
|