|
Forundersøgelse af madspild i Danmark 9 Tiltag til begrænsning af madspild
9.1 FødevareproducenterUd fra virksomhedsinterview med fødevareproducerende virksomheder i Sverige er fundet, at bedre hygiejne, bedre kontrol med flowet af råvarer og produkter i virksomhederne samt bedre information til virksomhedernes ansatte er med til at mindske madspildet. Ligeledes kan bedre kommunikation i kæden fra producent til aftager være med til at mindske lagertiden hos producenterne og dermed øge tiden produkterne kan holde sig hos forbrugerne. (Naturvårdsverket 2008) For virksomheder omfattet af IPPC direktivet (2008/01) stilles der krav om, at ansøgningen skal indeholde oplysninger om affaldsforebyggelse på virksomheden. Den bedst tilgængelige teknik i forhold til reduktion af spild i produktionen fremgår af BREF-dokumentet for fødevare-, drikke- og mælkeindustrien (Europa Kommissionen 2006). I Nederlandene har et pilotprojekt på slagterier, hvor en ny metode til kvalitetsvurdering af kødet blev anvendt, resulteret i, at spildet kunne reduceres med op til 30% i sektoren ( Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality 2009). For både fødevareproducenter og detailhandel vil fødevarebanker kunne nedbringe mængden af madspild. Fødevarebanker fungerer på den måde, at supermarkeder eller fødevareproducenter donerer forkert emballerede eller på anden måde usælgelige varer til fødevarebanken, der så enten fordeler eller sælger disse videre til trængte borgere og velgørenhed. Fødevarebanker er mest benyttet for varer med lang holdbarhed såsom konserves mv., men formidler også letfordærvelige varer, hvor indsamlingen foregår med kølebiler. I 2008 var der over 230 fødevarebanker fordelt på 18 europæiske lande. Herfra blev distribueret 276.000 tons mad til 4,6 mio. mennesker (Eurofoodbank 2010). Fødevarebanker er også udbredt i USA, hvor programmet FeedingAmerica gennem ca. 200 fødevarebanker og ca. 50.000 forskellige velgørenhedsorganisationer forsyner 25 mio. mennesker med mad. Maden sælges bl.a. mod betaling med offentlige madkuponer (Feeding America 2010). I Danmark er der i efteråret 2009 oprettet en fødevarebank, som er en non-profit organisation med støtte fra Social- og Indenrigsministeriet. Organisationen formidler fødevarer fra fødevareproducenter, detailhandel m.v. til sociale organisationer. Fødevarebanken er godkendt af Fødevarestyrelsen. Siden september 2009 er der formidlet 18 tons fødevarer til sociale organisationer i Københavns og Frederiksberg kommuner (Fødevarebanken 2010). 9.2 Grossist og engrosMadspild fra grossist og en gros ledet er ringe belyst både i Danmark og i udlandet. Fra interviews med svenske grossister pointeres dog, at klare regler mellem grossist og butik omkring ansvar for returtagning af varer, kan mindske spildet. Herudover vil en opfølgning mellem butik og grossist på spildets årsag, kunne have en effekt i forhold til at mindske madspild ved kommende handler. Det nævnes ligeledes at information til grossisternes kunder og medarbejdere om svindets betydning for miljøet vil være gavnligt(Naturvårdsverket 2008). Donation til fødevarebanker eller andre velgørende formål er også en mulighed for grossistleddet, for at undgå madspild. 9.3 DetailhandelLigesom det var gældende for fødevareproducenterne og grossister vil donationer af ikke sælgelige fødevarer til fødevarebanker kunne nedbringe mængden af madspild fra detailhandlen. Der findes i dag forskellige tekniske løsninger, der kan gøre det lettere for detailhandlen at indkøbe de rigtige mængder fødevare og dermed undgå madspild. Som eksempel på dette ses ’smarte’ hylder, der gør opmærksom på, hvornår en vare er ved at være udsolgt og derfor skal indkøbes. Der er ligeledes opfundet ’smart’ emballage, der gør opmærksom på, hvornår en vare nærmer sig sidste salgsdato. Informationskampagner til butiksansatte og kunder kan ligeledes have en gavnlig effekt i forhold til at mindske madspildet. (Naturvårdsverket 2008) I England har man forsøgt sig med at ændre emballage for på den måde at forlænge holdbarheden af fødevarer. Forsøget har været en begrænset succes, da produkterne, i dette forsøg frugt, ofte var for vandholdigt, og den yderligere emballage forlængede derfor ikke levetiden (AEA 2007) Der kan ligeledes opnås effekter ved at give kunderne et økonomisk incitament til at købe de varer, der er tæt på at overskride ”sidste salgs dato” eller ”sidste anvendelsesdato”. I Østrig er der organisationer, der indsamler og videresælger friske madvare der ellers stod til at skulle destrueres fra landbrug, fødevareproducenter og detailhandelen. Salget sker til en tredjedel af den oprindelige pris, således at det ikke er ren velgørenhedsforretning. Disse organisationer kaldes sociale supermarkeder. 19.000 østrigere købte mad i gennem disse butikker i 2007(Schneider 2008). I England er der flere onlinevirksomheder, der sælger fødevarer fra supermarkederne, der er overskredet deres ”mindst holdbar til” dato (ex: www.approvedfood.co.uk og www.foodbargains.co.uk). Varerne sælges til en fjerdedel af prisen, og udgør ingen sundhedsrisiko, da der ikke sælges vare, der har overskredet deres ”sidste anvendelses dato”. Det er derfor i sagens natur, primært ikke ferske varer, der sælges. Onlinevirksomhederne køber varerne fra leverandører, grossister og supermarkeder (Approved food 2010). Der findes en række muligheder for detailhandlen for at begrænse madspildet fra deres egen virksomhed og dermed også spare omkostninger til affaldshåndtering af madspildet. Det er selvfølgelig vigtigt, at der for detailhandlen er et økonomisk incitament til at reducere omkostningerne til affaldshåndtering. Detailhandlen har også muligheder for at medvirke til at reducere madspildet i husholdningerne. Supermarkedskæden Rema1000, har i et forsøg på at begrænse madspildet i husholdningerne, stoppet alle kampagner med mængderabatter og giver i stedet rabat på styk prisen (Rema1000 2010). Den engelske supermarkedskæde Tesco har i januar 2010 lanceret konceptet ”Buy One Get One Free Later” for friske varer, hvor forbrugeren får volumen rabatten ved at kunne afhente et styk af samme vare gratis senere, når de har brug for varen og dermed mindske madspildet hos forbrugeren (Tesco 2010). Detailhandlen kan også medvirke i informationskampagner rettet mod madspild i husholdninger f.eks. ved at oplyse om holdbarhedsmærkning, opbevaring af fødevarer. En mulighed for forbrugere til at mindske detailhandlens madspild er de såkaldte ”skralderer” eller ”dumpster divers”. Tendensen er født som en modreaktion på overforbruget og er kendt fra mange lande. Det går i sin enkelhed ud på at folk henter de vare op af containerne som butikkerne har smidt ud. Pga. stridigheder om privatejendomsret, hygiejne mv. er det dog kontroversielt. Mere ordnede forhold for, hvor der kan ”skraldes” kunne være en mulighed for at mindske madspildet. (Schneider 2008, gratismad.com 2010) 9.4 StorkøkkenerStorkøkkener er en bred kategori, og tæller både institutionskøkkener og restauranter. Undersøgelserne viser, at der er et stort madspild i institutionskøkkenerne. Eksemplet med a la carte menu på Hvidovre Hospital viser dog, at der er store potentialer at hente i forhold til at forebygge madspild, blot ved at omlægge driften af storkøkkenerne (Dagens Medicin 2008). I undersøgelse fra Sverige bliver bedre opfølgning på madspildet nævnt sammen med bedre information til medarbejdere samt modtagere af maden. Herudover nævnes det, at separat indsamling af madaffald i sig selv vil være med til at højne opmærksomheden på madspildet og tydeliggøre problemets omfang (Naturvårdverket 2008). Decentrale skole/institutions køkkener menes ligeledes at give mindre madspild, da de har bedre mulighed for at tilpasse tilberedning efter efterspørgsel end fælles centrale køkkener har. Dette er interessant i forhold til den verserende politiske madordningsdiskussion i børnehaver. Decentrale køkkener har ligeledes bedre mulighed for at inddrage modtagerne i planlægning af menuen, hvilket igen kan føre til mindre madspild. (Naturvårdsverket 2008) Forsøg, hvor børn bliver gjort opmærksomme på hvor meget mad, de efterlader på tallerkenen har reduceret spildet med 35 % (Stuart 2009). I Bruxelles serveres der 50.000 måltider i virksomhedskantiner hver dag. Et forsøg har vist, at mængden af madspild kan reduceres med 40 %. Mængden af madspild per måltid blev i gennemsnit reduceres fra 154 g til 90 g. Det var især mængden af madspild ved tilberedelse i køkkenet, som kunne reduceres. Under forsøget blev køkken- og serveringspersonalet undervist i at reducere madspildet (IBGE 2009). I Portugal har Portos affaldsselskab lavet en kampagne for restauranter med det formål at få dem til at servere portioner, der passer til det, som folk kan spise. Restauranten kunne få kampagnens officielle stempel "Menu Dose Certa" (den rigtige størrelse), hvilket både giver reklame for restauranten, og en økonomisk fordel for kommunen, da der skal hentes mindre madaffald. Projektet indeholder også en konkurrence om at udforme den bedste opskrift i forhold til portionsstørrelse og næringsværdi (EU 2009). Storkøkkener kan ligesom andre aktører donere ekstra mad til velgørende formål f.eks. til fødevarebanker, som nævnt ovenfor. En anden måde at mindske madspildet i restauranter er ved at tilbyde gæsterne at få rester med hjem i en doggy bag. Dette er en meget udbredt kultur i USA og Australien. Fødevaremyndighederne i New South Wales i Australien har sammen med branche organisationen for restauranter udviklet klistermærker om fødevaresikkerhed for doggy bags (New South Wales Government 2009). I Shanghai er en række restauranter med i et forsøg med det formål at reducere madspildet. Gæsterne opfordres til ikke at bestille for mange retter og tilbydes rabat eller gaver for at tage madresterne med hjem i en doggy bag. Foreløbige resultater viser at madspildet kan reduceres med 20 % (Shanghai Daily 2010). I Japan forsøger The Doggy Bag Committe at fremme brugen af Doggy bags. En lille undersøgelse i Tokyo viste at 90 % af de adspurgte var for brugen af doggy bags (Japan Times 2010). Der er ikke nogen tradition for doggy bags i Danmark, men det kan der jo gøres noget for at ændre. I både Hong kong og Brasilien kører der forsøg med bøder for at efterlade rester på restauranter mv., effekten og den konkrete udmøntning af dette er dog ukendt (Schneider 2008). 9.5 HusholdningerGenerelt er der i alle de europæiske lande, hvor madspild er på dagsorden, udarbejdet informationskampagner til forbrugerne. Den mest kendte er kampagnen i Storbritannien ”Love food hate waste”, som indtil nu har kostet 4 mio. £. Husholdningernes madspild skyldes i høj grad uvidenhed, og informationskampagner er vigtige for at gøre borgerne opmærksomme på at der er et problem. I Bruxelles viste en undersøgelse i 2009, at kun 50 % var bekymret omkring madsplid og andre mente at det var supermarkedernes ansvar. Dertil kom at 90 % svarede at de allerede gjorde noget for at reducere madaffaldet. IBGE 2010 konkluderer, at ingen har lyst til indrømme at de spilder mad. Mange mennesker kæder ikke madspild sammen med miljømæssige problemer. 40 % i en undersøgelse fra Storbritannien anså ikke madspild som et problem, da det var bionedbrydeligt og næsten 75 % mente, at emballage var et større problem end madspild. I anden undersøgelse viste at 90 % mente, at de kun i nogen eller ringe grad smed mad i skraldespanden (Brook Lyndhurst 2009). Husholdninger, som mente, at de ikke havde noget madsplid, smed i virkeligheden 88 kg mad ud om året (Vendour 2008). Kampagnerne forsøger et motivere forbrugerne på forskellig vis både i forhold til økonomiske besparelser, effekten på drivhusgas emissionerne og mængden af affald, som skal behandles samt appellerer til folks moral. I Storbritannien har kampagnen meget været fokuseret på, hvor meget den enkelte husholdning husholdning kan spare ved at minimere madspildet (480 £ for en gennemsnits husholdning årligt)(WRAP 2009a) Generelt er det de samme råd som gives i de forskellige lande fra forskellige myndigheder og forskellige miljø-, klima-, forbrugerorganisationer (Storbritannien, Nederlandene, Sverige, Belgien, Østrig). Disse kan f.eks. ses på hjemmesiderne: http://www.lovefoodhatewaste.com/, http://www.voedingscentrum.nl/nl/eten-herkomst/milieu/verspilling.aspx, Det er ligeledes næsten de samme råd som, det danske initiativ Stop spild af mad giver på deres hjemmeside www.stopspildafmad.dk. Stop spild af mad er en forbrugerbevægelse med det primære formål er at inspirere den danske befolkning til at komme madspild til livs (Stop spild af mad 2010). De generelle budskaber er:
De eksisterende regler, diskuteret i kapitel 7, omkring holdbarheds mærkning af fødevarer er ligeledes med til at øge madspildet fra husholdningerne. Undersøgelser har således vist at husholdningerne har svært ved at skelne mellem ”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato” og en stor andel madspild opstår derfor som følge af denne forvirring(Schneider 2008). Derfor er det vigtigt at inddrage oplysning om holdbarhedsmærkning i informationskampagnerne. Der er indtil nu udført kun udført få evalueringer af disse forbrugerkampagner. En undtagelse er dog Love Food Hate Waste samt et pilotprojekt i Bruxelles. Det er opgjort, at ”Love Food Hate Waste” kampagnen i sit første år reducerede mængden af madaffald med 137.000 tons (svarende til ca. 2,2 kg per person). Forbrugerne oplever, at det skyldes, at de er blevet bedre til at planlægge måltider, bruge den allerede indkøbte mad, tilberede de rigtige portionstørrelser og udnytte deres frysere bedre(WRAP 2009b). I Bruxelles viste et lille pilotprojekt i 2004 med intensiv rådgivning af husholdningerne i tre måneder, at madspildet kunne reduceres med på 80 % eller 12 kg.(IBGE 2008). Vejledningen bestod af planlægning af indkøb, opbevaring af madvarer, anvendelse af madrester. 9.6 OpsamlingDer er en lang række initiativer i gang i Danmark og i udlandet. Miljøstyrelsen kan vælge at støtte op omkring nogle af de igangværende danske initiativer samt supplere med nye tiltag. De enkelte aktører kan på eget initiativ igangsætte nogle aktiviteter, medens andre initiativer kræver opbakning fra staten. Der er en række mere generelle initiativer, som ikke er nævnt ovenfor som Miljøstyrelsen kunne overveje f.eks.:
|