| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2010

Miljøstyrelsens tilsynsplan





Indholdsfortegnelse

Forord

Indledning

2 Resultater af kortlægningen

3 Organisering af og opfølgning på tilsynsindsatsen

4 Forslag til fælles aktiviteter

5 Nye tilsynsforpligtelser

6 Delplaner for de enkelte tilsynsområder





Forord

Miljøstyrelsen har i mange år ført tilsyn på en række forskelligartede områder. Tilsynsforpligtelserne spænder fra tilsyn med stoffer og produkter, over forskellige mærknings- eller certificeringsordninger, forsøgsudsætninger og meget mere.

Miljøstyrelsen skal i 2009 føre tilsyn indenfor følgende områder:

  • kemikalier (Kemikalieinspektionen),
  • genetisk modificerede organismer (produktion, udsætning, markedsføring, transport, indesluttet anvendelse, udstilling og informationsformidling),
  • tilsyn i forbindelse med pant- og retursystem (emballage til øl og læskedrikke),
  • tilsyn efter bilskrotbekendtgørelsen,
  • tilsyn efter elskrotbekendtgørelsen,
  • skibes aflevering af affald og havnenes modtageanlæg,
  • import og eksport af affald,
  • offshoreaktiviteter (virksomhed og beredskab),
  • hurtigfærgeruter (støj),
  • støj fra maskiner til brug i det fri,
  • fritidsfartøjer (støj og luftforurening),
  • luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner,
  • luftforurening fra skibe og platforme,
  • svovlindholdet i skibsbrændstoffer,
  • kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer,
  • brændeovne,
  • miljømærkeordningen,
  • ulovligt brug af EMAS-logo,
  • emballagers indhold af tungmetaller,
  • batterier og
  • begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer.

Der har vist sig stor forskel på, hvordan styrelsens tilsynsforpligtelser varetages på de enkelte områder. For nogle områder har der desuden været efterspurgt en samlet prioritering, sikring af erfaringsudveksling og mere målrettet arbejde med tilsynet. Det er på denne baggrund, at denne tilsynsplan er udarbejdet.

Tilsynsplanen er en 1. generationsplan. Det skal forstås på den måde, at planen skal videreudvikles og at en række af de idéer og aktiviteter, der nævnes, iværksættes på kortere og på længere sigt.





Indledning

Miljøstyrelsens tilsynsforpligtelser prioriteres for størstedelens vedkommende højt. Nogle medarbejdere har mange års erfaring med at føre tilsyn, og hvis dette ikke er tilfældet, har medarbejderne stor faglig indsigt på det område, der skal føres tilsyn med. Udgangspunktet for at løfte tilsynsopgaverne vurderes derfor at være godt.

For nogle af Miljøstyrelsens tilsynsforpligtelser gælder imidlertid, at der ikke er gjort nogen samlede overvejelser om, hvordan tilsynet bedst varetages, så styrelsen lever op til, hvad der kan betegnes som en minimumsindsats. For disse tilsynsforpligtelser gælder ofte, at der heller ikke er afsat ressourcer til at varetage opgaven og tilsynet indgår ikke i arbejdsprogrammet.

Oversigt over hvilke områder, der blev ført tilsyn med i 2008

Faglig enhed Tilsynsområde Der
føres
tilsyn		 Der
føres
ikke
tilsyn
Pesticider og genteknologi Kemikalieinspektionen: Ca. 50 bekendtgørelser mv. ¹ 50 af 50 -
7 bekendtgørelser inden for GMO ¹ 7 af 7 -
Jord og affald Import/eksport af affald v -
Skibes aflevering af affald v -
Bilskrotbekendtgørelsen v -
Elskrotbekendtgørelsen (WEEE) v -
Pant- og retursystemet v -
Miljøteknologi ² Miljømærker v -
Hurtigfærgeruter v -
Offshore virksomhed v -
Offshore beredskab v -
EMAS v -
Svovlindhold i faste og flydende brændstoffer v -
Kvalitet af benzin, dieselolie mm. til køretøjer v -
Luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner - v
Støj og luftforurening fra fritidsfartøjer - v
Brændeovne - v
Støj fra maskiner til brug i det fri - v 4
Luftforurening fra skibe og platforme 5 - v

  1. Informationsindsamlingen for henholdsvis Kemikalieinspektionen og GMO-området er gjort samlet for alle bekendtgørelser.
  2. Flere områder er enten under etablering eller er netop overflyttet til Miljøteknologi.
  3. Er inkl. arbejdet med godkendelser.
  4. Der er dog netop påbegyndt en sagsbehandling af ældre sager, men afklaring og planlægning af det fremadrettede arbejde er ikke igangsat.
  5. Indhold og ansvarsfordeling for dette område er ikke afklaret.

Tilsynsindsatsen kendetegnet ved at foregå forholdsvis isoleret i hver enkelt enhed for sig. I nogle tilfælde er der heller ikke samarbejde om tilsynsopgaverne på tværs af enheden. Der kunne med fordel satses på et tværgående samarbejde i styrelsen, herunder systematisk erfaringsudveksling og kompetenceudvikling. Et sådant samarbejde kunne være rammen om det videre arbejde med denne tilsynsplan, og forventes også at kunne bidrage til en mere ensartet kvalitet af tilsynsindsatsen.

1.1 Formål med tilsynsplanen

Formålet med Miljøstyrelsens tilsynsplan er, at:

Miljøstyrelsen lever op til de tilsynsforpligtelser, som styrelsen er pålagt ifølge en række bekendtgørelser, og at tilsynsindsatsen gennemføres kompetent ud fra en samlet prioritering og planlægning.

Alle Miljøstyrelsens tilsynsaktiviteter er omfattet af denne plan. For en række tilsynsområder er der udarbejdet særskilte handlingsplaner eller direktionsgodkendte strategier. For disse områder har målsætningerne m.v. i handlingsplanen eller strategien forrang for denne plan. I det omfang det findes relevant, kan strategien eller handlingsplanen suppleres med aktiviteter i tilsynsplanen. Det forudsættes dog, at de enkelte medarbejdere deltager i erfaringsudveksling, kompetenceopbygning m.v. i fællesskab med resten af styrelsens tilsynsmedarbejdere.

Som udgangspunkt for tilsynsplanen er der gennemført en samlet kortlægning af styrelsens tilsynsforpligtelser. På baggrund af kortlægningen er der udarbejdet en rapport, der er tilgængelig på intranettet [link].

Kortlægningen bestod af en indledende spørgerunde, der havde til formål at få et overblik over styrelsens samlede tilsynsforpligtelser. Herefter blev der gennemført interviews med repræsentanter for alle tilsynsområder. Der er udarbejdet et interviewskema for hver tilsynsforpligtelse, dog med undtagelse af Kemikalieinspektionens tilsyn og GMO-tilsynet, hvor der kun er udarbejdet ét samlet skema, der dækker henholdsvis hele Kemikalieinspektionens område og hele GMO-tilsynet. Interviewskemaerne kan læses i kapitel 6 i kortlægningsrapporten (august 2009).

Hovedkonklusionerne fra kortlægningsprocessen er gengivet i kapitel 2. I forbindelse med kortlægningen blev der afholdt et fælles seminar, hvor forskellige aspekter ved tilsynet og det fremadrettede arbejde med tilsyn på tværs af styrelsens enheder blev diskuteret. Flere af de idéer, der blev drøftet på tilsynsseminaret, er taget op i kapitel 4.

1.2 minimumsindsats

Gennem en tilsyns- og kontrolindsats vil myndigheden sikre, at loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes. Det kan ske gennem:

  • Godkendelser og tilladelser (herunder certificeringer og egenkontrol)
  • Stikprøvekontrol
  • Særlige kampagner målrettet problemområder
  • Fysiske tilsyn af anlæg, hos producenter eller af produkter
  • Vejlednings- og informationsindsats

Hvilken form for tilsyn man vælger, afhænger af flere aspekter og der vil typisk ikke være kun en metode til at nå målet. Tilsynene kan endvidere deles op i varslede og uvarslede tilsyn. Tilrettelæggelse af tilsyn, varslingsregler m.v. fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 2006: Miljøtilsyn på industrivirksomheder.

Men hvornår er en tilsynsindsats tilstrækkelig? Udgangspunktet er en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af overtrædelser, hyppigheden af overtrædelser og muligheden af at undgå overtrædelser. Dertil kommer politiske målsætninger, krav i EU-regler og udmeldinger fra Kommissionen, erfaring, ressourcer, borgernes forventninger, pressens bevågenhed m.v. Det er naturligvis et godt udgangspunkt for fastlæggelse af mål for tilsynsindsatsen, at man har godt kendskab til området, kender målgruppen og har en nogenlunde realistisk vurdering af i hvilket omfang de pågældende regler efterleves.

Det vurderes ikke muligt at opstille en samlet målsætning for Miljøstyrelsens tilsyn tilsvarende aftalen mellem miljøministeren og KL om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn, hvor der er opstillet kvantitative mål for antal tilsyn indenfor forskellige kategorier af virksomheder. Dertil er tilsynsområderne alt for forskellige til, at det giver mening.

Målsætningerne for tilsynsindsatsen knyttes til de enkelte tilsynsforpligtelser. I det omfang, der ikke foreligger en politisk handlingsplan eller en direktionsgodkendt strategi for området, er det de enkelte enheder, der opstiller målsætningen selv.


Målsætningerne vil fremgå af delplanerne, som er indsat i kapitel 6.

På længere sigt kan det overvejes, om der kan arbejdes med samlede, mere kvalitative målsætninger for Miljøstyrelsens tilsynsindsats. I stedet for at knytte målsætninger til antal tilsyn eller lignende aktiviteter, kunne det overvejes, om det ville være relevant med mål, der er knyttet til effekten af tilsynet (outcome i stedet for output). Dette kan fx tages op i forbindelse med projektet om effektvurderinger af Miljøministeriets tilsyn.

1.3 Delplaner for tilsynsområder

Som det fremgår ovenfor, udarbejdes der en delplan for hvert tilsynsområde eller tilsynsforpligtelse. For nogle områder er det nødvendigt at udarbejde en delplan for hver tilsynsforpligtelse, for andre områder har det vist sig mere relevant at slå tilsynsforpligtelserne sammen. Denne vurdering er foretaget i enhederne.

Der er udarbejdet skabeloner for to typer af delplaner:

  • en skabelon til de områder, hvor der føres aktivt tilsyn, og
  • en skabelon for de områder, hvor der kun reageres på klager eller ikke føres aktivt tilsyn.

Der er denne skelnen, fordi der for de mere eller mindre inaktive områder har vist sig et behov for afklaring og risikovurdering af tilsynsindsatsen. Planerne i kapitel 5 består derfor enten:

  1. af en strategi eller handlingsplan eventuelt suppleret med skema 1 (p.t. aktivt tilsynsområde), eller
  2. Skema 1 alene (p.t. aktivt tilsynsområde), eller
  3. Skema 2 (p.t. helt eller delvist inaktivt tilsynsområde).

For nogle områder er der udarbejdet handlingsplaner eller strategier forud for udarbejdelsen af tilsynsplanen. Det gælder følgende tilsynsområder:

  • Import/eksport af affald,
  • Kemikalieinspektionen, og
  • GMO.

Det er ikke hensigten, at der skal være lige højt ambitionsniveau for alle tilsynsområder, men at prioriteringen er velovervejet og at der kan argumenteres for en eventuel nedprioritering af et tilsynsområde. Tilsvarende skal der også kunne argumenteres for en fastholdelse af højt ambitionsniveau eller opprioritering af et område i en periode.

1.4 Organisering af tilsynsindsatsen

For at sikre det videre arbejde med tilsynsplanen, herunder realisering af fælles aktiviteter på tværs af enhederne, foreslås det, at der etableres en tværgående tilsynsgruppe og at der udpeges en koordinator. Det foreslås endvidere, at der sker en årlig opfølgning på tilsynsindsatsen, og at tilsynsplanen evalueres hvert 3. år. Der er redegjort nærmere for organiseringen og opfølgning på tilsynsindsatsen i kapitel 3.

1.5 Fælles aktiviteter

For at styrke den tværgående indsats på tilsynsområdet i Miljøstyrelsen, herunder erfaringsudveksling og oplæring af nye medarbejdere, er der foreslået en række aktiviteter, som den tværgående tilsynsgruppe har som opgave at arbejde videre med. De konkrete aktiviteter er beskrevet nærmere i kapitel 4. Det drejer sig om:

  • Formidlingsindsats – både generelt og konkret i forbindelse med tilsyn og kontrol.
  • Uddannelse af nye tilsynsmedarbejdere og efteruddannelse af erfarne medarbejdere.
  • Etablering af projektrum på intranettet.
  • Uddelegering af tilsyn og samarbejde med andre myndigheder.
  • Udvikling af guidelines for tilsyn.

1.6 Nye tilsynsforpligtelser

Det sker med jævne mellemrum, at der i forbindelse med nye direktiver og ny national lovgivning følger nye tilsynsforpligtelser med på miljøministeriets område. For at tilsynet kan varetages mest hensigtsmæssigt er det vigtigt så tidligt som muligt i processen at overveje, hvor tilsynsforpligtelsen skal placeres (nationalt, lokalt, hvilken myndighed). Læs mere herom i kapitel 5.

Som en del af tilsynsplanen er der derfor udarbejdet et skema, som de relevante medarbejdere kan tage udgangspunkt i, når det skal fastlægges, hos hvilken myndighed en given tilsynsforpligtelse bedst placeres. Skemaet kan både bruges fremadrettet ved nye forpligtelser, og bagudrettet hvis der er mistanke om, at en eksisterende tilsynsforpligtelse i Miljøstyrelsens bekendtgørelser er placeret forkert.

Det skal undersøges, om skemaet til vurdering af placering af nye tilsynsforpligtelser kan indgå i regelvejledningen. Skemaet skal udfyldes og sendes til Jura og tilsynskoordinatoren.





2 Resultater af kortlægningen

Som nævnt er der gennemført en kortlægning af Miljøstyrelsens tilsynsforpligtelser. Der er gennemført interviews og udarbejdet interviewskemaer for hvert gennemført interview, hvori der nærmere er redegjort for tilsynsindsatsen. Interviewskemaer, liste over tilsynsforpligtelser og kontaktpersoner, samarbejdsparter, referat fra tilsynsseminar m.v. fremgår af kortlægningsrapporten (Tilsyn i Miljøstyrelsen, projektrapport august 2009 - link).

De generelle hovedkonklusioner af kortlægningen kan opsummeres i følgende punkter:

  • Der er for de fleste tilsynsområder et fortløbende og prioriteret tilsyn. Prioritering, planlægning og gennemførsel sker dog efter forskellige kriterier og på forskellige niveauer. De tilsynsområder, hvor der p.t. ikke føres tilsyn, er årsagen, at områderne enten er nye (fx brændeovne) eller at der mangler en samlet afklaring af nødvendigt tilsynsniveau.

  • På nogle områder bør behovet for tilsyn vurderes nærmere for at sikre, at prioritering og tilrettelæggelse sker mest hensigtsmæssigt. Dette gælder både for en række af de områder, hvor der ikke føres tilsyn (Luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner, Støj og luftforurening fra fritidsfartøjer og Støj fra maskiner til brug i det fri) og for en række områder, hvor der udelukkende føres passive skrivebordstilsyn (Hurtigfærgeruter og 10 områder under Kemikalieinspektionen).

  • Der arbejdes kun i nogen grad systematisk med mål, handlingsplan og opfølgning. For nogle områder er mål fastsat i bekendtgørelser og forordninger, på andre områder er udarbejdet selvstændige strategier, baggrundsnotater eller planer, mens nogle områder helt mangler fastsættelse af mål.

    Effekten af tilsynene bliver ikke vurderet og anvendt systematisk, men inddrages selvfølgelig til en vis grad erfaringsmæssigt (hvad virker og hvad virker ikke). Kemikalieinspektionen er dog i gang med at udvikle en model for risikoanalyse, netop for at kunne dokumentere, hvorfor der prioriteres, som der gør. I forbindelse med tilsyn med retur- og pantsystemet føres statistik over træfprocenten, så resultater kan sammenlignes fra år til år.

  • Der er på nogle områder behov for at afklare muligheder for samarbejde med eksterne parter. På flere områder er tilsynsarbejdet helt eller delvist lagt ud til andre myndigheder, ligesom der på anden vis samarbejdes med en række myndigheder og andre institutioner om tilsynsarbejdet. På nogle områder bør det overvejes at indgå i tilsvarende samarbejder eller udvide det eksisterende samarbejde. Det gælder fx Hurtigfærgeruter, Brændeovne, Svovlindhold i faste og flydende brændstoffer (afklaring af kommunernes og Energistyrelsens indsats), Støj- og luftforurening fra fritidsfartøjer og Støj fra maskiner til brug i det fri.

  • De områder, hvor der er ressourcer øremærket til tilsyn, er også dem, hvor planlægning og gennemførsel af tilsyn sker mest systematisk. Det gælder fx Kemikalieinspektionen, GMO (brugerbetaling), Pant- og retursystemet, Svovlindhold i faste og flydende brændstoffer, Offshore virksomhed, Import/eksport af affald og Kvalitet af benzin, dieselolie mm. til køretøjer.

  • Der bør fokuseres på øget internt samarbejde bl.a. omkring håndhævelse og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Dette gælder generelt for alle tilsynsområder, da de personer/områder, som sidder inde med viden og erfaring i forhold til tilsyn, med fordel kan formidle dette videre til de personer/områder der mangler eller har mindre viden og erfaring med tilsyn.




3 Organisering af og opfølgning på tilsynsindsatsen

I det følgende redegøres for, hvordan tilsynsindsatsen internt i Miljøstyrelsen fremover organiseres.

3.1 Tværgående tilsynsgruppe

Der etableres en tilsynsgruppe på tværs af enhederne. Formålet med gruppen er at sikre erfaringsudveksling, en mere ensartet håndhævelse, samt at videreudvikle tilsynsindsatsen i Miljøstyrelsen. Tilsynsgruppen vil endvidere kunne være et forum for oplæring af nye tilsynsmedarbejdere og for inspiration af mere erfarne tilsynsmedarbejdere. Endelig vil evalueringen af tilsynsplanen være forankret i tilsynsgruppen.

De enheder, der har tilsynsforpligtelser, samt Erhverv udpeger hver mindst et medlem til den tværgående tilsynsgruppe. Der udpeges en tilsynskoordinator for tre år ad gangen.


Tilsynsgruppen mødes en gang i kvartalet, første gang i januar 2010. Det foreslås endvidere, at der afholdes et årligt tilsynsseminar, hvor alle interesserede kan deltage. Tilsynsgruppen udarbejder en møde- og aktivitetskalender. Gruppen kan søge om uu-midler til gennemførelse af aktiviteter.

3.2 Evaluering af tilsynsplanen

Tilsynsindsatsen er ikke statisk. Der vil være behov for at skrue op og ned for indsatsen indenfor de enkelte tilsynsområder, fx fordi et område kommer i politisk fokus, fordi der efter en årrække med intensiv kontrol kan konstateres en nedgang i overtrædelserne eller fordi der er behov for en ændret tilgang som følge af nye retningslinjer fra Kommissionen eller lignende. Der vil altså løbende være behov for at justere mål og ressourceanvendelse.

Dertil kommer, at det altid er en god idé med jævne mellemrum at vurdere, om de mål og delmål, der er opstillet i planen, er nået, og om de aktiviteter, der er aftalt gennemført, også rent faktisk er gennemført.

Tilsynsindsatsen bør derfor evalueres årligt i forbindelse med arbejdsprogrammet, og det bør vurderes, om der er behov for nye aktiviteter, nye mål eller delmål for tilsynet, samt om ressourceanvendelsen. Dette arbejde foregår i de enkelte enheder. Koordinatoren for den tværgående tilsynsgruppe tager initiativ hertil. Det understreges, at konklusionen for de enkelte områder sagtens kan være, at indsatsen fortsætter uændret.

Den samlede tilsynsplan bør også med jævne mellem evalueres for at sikre, at aktiviteter, mål, organisering m.v. er opdaterede og modsvarer de behov, der er i enhederne. Evalueringen af tilsynsplanen igangsættes af tilsynskoordinatoren, og resultaterne af evalueringen og en ny, opdateret tilsynsplan skal godkendes i direktionen.

Den første evaluering gennemføres om 3 år for perioden 2010 – 2012. En del af evalueringen skal bestå af en ekstern gennemgang og vurdering af Miljøstyrelsens tilsyn.

Der gennemføres en evaluering efter 3 år af den samlede tilsynsplan for at sikre, at den er opdateret. Koordinatoren for den tværgående tilsynsgruppe tager initiativ hertil. Tilsynsplanen forelægges direktionen til godkendelse.





4 Forslag til fælles aktiviteter

4.1 Idékatalog til fælles opfølgende aktiviteter

Som tidligere nævnt blev der i forbindelse med kortlægningen af Miljøstyrelsens tilsyn afholdt et tilsynsseminar med deltagelse af styregruppe, projektgruppe og andre med tilsynsopgaver i styrelsen. På seminaret kom deltagerne med en række idéer til det videre arbejde. Referatet fra seminaret kan læses i kortlægningsrapporten.

I det følgende er nogle af idéerne beskrevet og i et vist omfang bearbejdet, idet det er hensigten, at den tværgående tilsynsgruppe får til opgave at arbejde videre med områderne. Listen er ikke udtømmende, og tilsynsgruppen kan vælge at tage fat på andre områder, hvis det viser sig mere relevant.

4.1.1 Formidlingsindsats

Formålet med at føre tilsyn er at sikre størst mulig efterlevelse af love og regler. Dette opnås ad forskellige veje, hvor formidling dels i forbindelse med de konkrete tilsyn og kontroller, dels generel formidling af kampagner (optakt og resultater) og tilsynsindsats generelt kan være medvirkende til at flere efterlever reglerne. Dertil kommer en ikke uvigtig formidlingsindsats for at få udbredt kendskabet til reglerne, sådan at virksomheder, producenter osv., der har viljen til at efterleve reglerne, men ikke ”evnerne”, får muligheden for at overholde loven.

Formidling kan rettes både til den enkelte virksomhed, producent m.v. og bredt til brancher, pressen og borgere.

Det foreslås derfor, at der udarbejdes en formidlingsstrategi for styrelsens tilsyn. Det foreslås endvidere, at Kommunikation bistår ved udarbejdelse af strategien.

4.1.2 Uddannelse

Nye tilsynsmedarbejdere har behov for oplæring af erfarne tilsynsmedarbejdere. De erfarne medarbejdere kan både være ansat i Miljøstyrelsen, men de kan også være ansat i andre styrelser eller et af miljøcentrene. Derudover vil der for mange af de nye tilsynsmedarbejderes vedkommende være behov for at få kompetencer i fx håndhævelse, viden om retssikkerhedslov og forvaltningslov m.v.

Kemikalieinspektionen har nogle erfaringer med efteruddannelse, der eventuelt kan danne udgangspunkt for en fælles model. Kemikalieinspektionen har fx haft Center for Konfliktløsning til at afholde et kursus i konflikthåndtering og politiets rejsehold til at afholde kursus om bevissikring ved overtrædelser.

Oplæring af nye medarbejdere kan bestå i:

  • Følordning.
  • Grundig indføring i håndhævelse, herunder bevisførelse.
  • Ret til sparring med en fast kontaktperson.

Det foreslås endvidere, at der udarbejdes en mappe til nye tilsynsmedarbejdere med relevant materiale og henvisninger til relevant materiale (se 4.1.4).

Der har i løbet af kortlægningen også vist sig et behov for at arrangere fælles efteruddannelse af erfarne tilsynsmedarbejdere. Udover at det kan være med til at sikre et fortsat højt niveau for varetagelse af opgaverne, kan det også være med til at styrke netværk på tværs af enhederne – og ganske simpelt give ny, fælles inspiration.

Endelig kan det i visse tilfælde være nødvendigt at overveje efteruddannelse af eksterne samarbejdspartnere, når der indgås aftaler med andre styrelser eller lignende om gennemførelse af tilsyn efter Miljøministeriets lovgivning.

Det foreslås derfor, at der tilrettelægges en systematisk oplæring af nye tilsynsmedarbejdere. Det foreslås endvidere, at der udarbejdes et fælles efteruddannelsesprogram evt. med udgangspunkt i Kemikalieinspektionens erfaringer.

4.1.3 Projektrum på intranettet

Udover at etablere en tværgående tilsynsgruppe foreslås det, at der etableres et virtuelt projektrum eller lignende på Miljøstyrelsens intranet. Projektrummet kan i flere tilfælde understøtte den tværgående indsats:

  • Rapporter, informationsmateriale, best practise-eksempler m.v. kan gøres tilgængelige her,
  • Den skriftlige del af evalueringen og opfølgningen på tilsynsplanen kan forankres her,
  • Mødeindkaldelser og referater fra møder kan lægges på siden, og
  • Delprojekter i tilsynsgruppen kan have ophæng her.

Det foreslås, at der opbygges et projektrum på intranettet jf. ovenfor.

4.1.4 Uddelegering og samarbejde

Det fremgår af kortlægningen af tilsynsforpligtelserne, at der i flere tilfælde er andre myndigheder, der udfører tilsyn på Miljøstyrelsens vegne. Der er også forskellige former for samarbejder med andre myndigheder.

  • I flere bekendtgørelser er andre myndigheder indskrevet, men der er ikke altid samarbejdsaftaler. Det bør sikres, at de pågældende myndigheder er klar over forpligtelsen, og at der er de nødvendige samarbejdsaftaler på alle områder.
  • Der kan i nogle sammenhænge laves samarbejdsaftaler om fx indsamling af data, uden at der tale om en uddelegering af tilsynskompetencen.
  • Samarbejdspartnere (myndigheder) kan gøre opmærksom på ulovligheder. Det er derfor en fordel at etablere et godt samarbejde og sørge for erfaringsudveksling med de relevante øvrige myndigheder.
  • Det er væsentligt, at beføjelser (hjemmel) mellem de forskellige myndigheder er til stede. Det skal med andre ord være nødvendig hjemmel, når andre myndigheder gennemfører tilsyn på Miljøstyrelsens vegne. Omfanget og rækkevidden af delegering skal også fastlægges.
  • Generelt er en gennemgang af eksisterende samarbejdsaftaler en god ide.

Det foreslås, at tilsynsgruppen inden udgangen af 2010 gennemfører en drøftelse af samarbejdsrelationer til andre myndigheder (herunder uddelegering af tilsynet). Resultatet af drøftelsen skal bl.a. være en liste over delegering af tilsynet, hvor det bør undersøges nærmere, om den nødvendige hjemmel er til stede.

4.1.5 Guidelines for tilsyn

Miljøstyrelsens tilsyn bør tage udgangspunkt i de generelle vejledninger, der er udarbejdet om miljøtilsyn med industrivirksomheder (nr. 6, 2006), håndhævelsesvejledningen (nr. 6, 2005), samt vejledning om retssikkerhedsloven (notat [link]). Der kan også være andre mere specifikke vejledninger, der kan være relevante på enkeltområde.

Der bør udarbejdes en kortfattet fælles guideline for tilsyn mht. det juridiske grundlag med henvisninger til de forvaltningsretslige regler, reglerne om varsling af tilsyn, og hvilke muligheder, beføjelser og rettigheder man har som tilsynsførende. Det kan også være en idé at udarbejde tilsynsskemaer, standarder for afrapportering af tilsyn (tilsynsrapporter) m.v.





5 Nye tilsynsforpligtelser

I de fleste love på Miljøstyrelsens område er der hjemmel til, at miljøministeren kan henlægge tilsynsforpligtelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven til en anden myndighed end den, som er udpeget til tilsynsmyndighed i loven – typisk miljøministeren eller kommunen.

Det er relevant at lægge tilsynsopgaven hos en anden myndighed i de tilfælde, hvor tilsynsopgaven f.eks. kræver en særlig viden, som Miljøministeriet eller kommunen ikke besidder.

Hvis et tilsyn kræver viden om lokale forhold, som for eksempel recipienter, må tilsynet og håndhævelsen naturligvis variere fra egn til egn, mens et statsligt tilsyn må formodes at være ensartet og uafhængigt af lokale forhold.

Som eksempler på statslige myndigheder, der fører tilsyn med regler i miljølovgivningen kan nævnes Skat, Arbejdstilsynet, Fødevarekontrollen, Plantedirektoratet, Lægemiddelstyrelsen og Miljøstyrelsen.

5.1 Et effektivt tilsyn

Kommissionen kræver af medlemsstaterne, at de fører et effektivt tilsyn med reglerne i direktiver og forordninger, og at der sættes en stopper for overtrædelserne. Kommissionen beder i flere og flere tilfælde om oplysninger om det nationale tilsyn og omfanget af overtrædelser, og disse indberetninger fører oftere og oftere til, at Kommissionen indleder traktatkrænkelsesprocedurer, hvis de ikke finder den nationale indsats tilfredsstillende.

Et effektivt tilsyn kræver, at tilsynsmyndigheden har afsat rimelige ressourcer til at føre tilsynet med. Hvis risikoen for at blive opdaget er forsvindende lille, fordi tilsynet er stærkt underbemandet, så er der stor sandsynlighed for, at loven i praksis ikke bliver overholdt.

Dernæst kræver et effektiv tilsyn, at det er de rigtige myndigheder, der fører tilsynet, og at disse myndigheder har de fornødne specialkundskaber, der kræves for at føre det pågældende tilsyn.

Et effektivt tilsyn kræver endvidere, at der gribes effektivt ind, når der konstateres overtrædelser, altså en effektiv håndhævelse, herunder i nødvendigt omfang ved strafferetlig forfølgning.

Kommissionen har ikke kompetence til at bestemme, hvilken myndighed i medlemsstaten, der skal føre tilsynet, kun at tilsynet skal være effektivt. Det anses for at være en national opgave at lægge tilsynet, hvor medlemsstaten skønner det mest korrekt under hensyntagen til den struktur, medlemsstaterne har valgt at opbygge.

Dernæst må det overvejes, hvem der i forvejen kommer på tilsyn på de pågældende steder. Det er ressourcekrævende for virksomheder og andre, hvis mange myndigheder kommer på besøg for at kontrollere forskellige lovgivninger. I det omfang det er muligt, bør myndighederne koordinere deres tilsynsindsats.

Alle disse overvejelser skal foregå så tidligt som muligt i udarbejdelsen af love og i forhandlingsfasen af direktiver og forordninger, således at man tidligt kan tage kontakt med de relevante myndigheder – centrale eller decentrale og aftale tilsynets forudsætninger og omfang og ikke mindst at få økonomien på plads, fordi det koster både tid og ressourcer at føre et effektivt tilsyn.

Hvis en tilsynsmyndighed udpeges tidligt i forløbet, er det en god ide at inddrage tilsynet i forhandlingerne, således at tilsynet føler et ejerskab til lovgivningen.

Som en hjælp til disse overvejelser vedlægges et tjekskema, som det vil være en god ide at udfylde, så snart et direktivforslag eller forslag til en forordning er fremsat. Jo før, jo bedre, således at man tidligt kan gå i dialog med disse myndigheder.

5.2 Tjekskema

Kræver tilsynet lokalkendskab
Billede af afkrydsningsboks Ja
Billede af afkrydsningsboks Nej
Hvis ja: hvorfor  
   
Kræver tilsynet særlige kvalifikation eller uddannelser  
Billede af afkrydsningsboks Ja
Billede af afkrydsningsboks Nej
Hvis ja:  
Hvilke kompetencer eller uddannelser:  
   
   
Hvilken myndighed besidder disse kvalifikationer:  
   
   
Føres der i dag tilsyn med virksomheden eller området  
Billede af afkrydsningsboks Ja
Billede af afkrydsningsboks Nej
Hvis ja  
Af hvem:  
Med hvad:  
   
Hvilke kvalifikationer har de myndigheder:  
   
Hvad koster et effektivt tilsyn (ca.)  
   
Er der hjemmel i loven til at lægge tilsynet til en specialmyndighed, der bedst opfylder kravene  
Kræver det  
Billede af afkrydsningsboks Lovændring
Billede af afkrydsningsboks Kongelig Resolution
Billede af afkrydsningsboks Andet
Hvis ja til andet:  
Hvad:  
   
Dækker din besvarelse alle bestemmelserne i reglerne  
Billede af afkrydsningsboks Ja
Billede af afkrydsningsboks Nej
Hvis nej: udfyldt et nyt skema for disse artikler eller paragraffer.  




6 Delplaner for de enkelte tilsynsområder

I det følgende er delplaner for 2009 for de enkelte tilsynsområder indsat. Delplanerne er udarbejdet efter en fælles skabelon.

For import/eksport af affald er der udarbejdet en strategi, som erstatter den skabelon, som øvrige delplaner er udarbejdet efter. Kemikalieinspektionen og GMO-tilsynet har både udarbejdet strategier eller lignende og udarbejdet delplaner efter den fælles skabelon.

Der er ikke udarbejdet en delplan for tilsyn med brændeovne.

6.1.1 Opgørelse over ressourceforbrug i 2009 og 2010

Det samlede ressourceforbrug til de enkelte tilsynsområder i 2009 og 2010 er sammenfattet i nedenstående skema:

  Ressourcer seneste tilsynsår (2009) Ressourcer nyt tilsynsår (2010) Prioritering
Tilsynsområde ÅV Penge ÅV Penge  
GMO-laboratorieområder 0,6 - 0,6 - Uændret
GMO-forsøgsudsætninger 0,2 - 0,2 - Uændret
GMO-produktionsvirksomheder 0,3 - - - Tilsynet overgår til Miljøcenter Roskilde i 2010
GMO udstilling og formidling 0 - 0 - Uændret
Kemikalieinspektionen (aktive tilsynsområder) 6,0 500.000 kr. 8,0 – 10,0 1.000.000 kr. Opprioritering
Kemikalieinspektionen (inaktive områder) - - (0,5) - Opprioritering
Svovlindholdet i faste og flydende brændsler 0,2 430.000 kr. 0,125 430.000 kr. Uændret
Luftforurening fra mobile, ikke-vejgående maskiner 0 - 0,1 – 0,2 - Opprioritering.
Kvaliteten af benzin- og dieselolie 0,1 - 0,1 Ikke afklaret Uændret.
Luftforurening fra fritidsfartøjer 0 - 0 - Uændret.
Luftforurening fra skibe og platforme 0 - 0 - Uændret.
Offshore 0,5 - 0,5 - Uændret.
Import/eksport af affald 0,8 - 1,4 - Opprioritering.
Modtagefacili-teter – havneaffalds-planer 0,25 - 0,25 - Uændret.
Modtagefacili-teter – anmeldelse og aflevering af affald fra skibe 0,025 650.000 kr. 0,025 650.000 kr. Uændret.
Pantbekendtgørelsen 0,06 1.400.000 kr. 0,06 1.400.000 kr. Uændret.
Pantbekendtgørelsen (DRS) 0,1 - 0,1 - Uændret.
WEEE (elektronikskrot - freeriders) 0,43 - 0,14 4 – 500.000 kr. Uændret/nedprioritering.
WEEE (elektronikskrot – håndtering af affald) 0,02 - 0,1 - Opprioritering.
Bilskrotbekendt-gørelsen 0,03 - 0,03 - Uændret.
Hurtigfærgeruter 0 - 0,025 1.100 kr. Opprioritering
Støj fra maskiner til brug i det fri 0,08 - 0,15 - Opprioritering.
Miljømærker 0 - (0,01) - -
EMAS-logo 0 - 0 - Uændret.
Brændeovne 0,5 - Afklares - -
I alt 9,50 2,98 mio. kr. 12,01 – 14,62 Ca. 4,93 mio. kr. Opprioritering

Tilsyn med emballagers indhold af tungmetaller og tilsyn med batterier er ikke medtaget i denne udgave af tilsynsplanen.

For at gøre den samlede læsning af delplanerne mere overskuelig er hjælpeteksterne taget ud af skemaerne og samlet nedenfor.

Hjælpetekster til skema 1 om tilsynsområder, hvor der føres aktivt tilsyn:

Mål på kort og på længere sigt
Opsæt målbare mål for tilsynet i det aktuelle tilsynsår. Er der et mål for tilsynet over en årrække, skal dette også fremgå. Hvis området aktuelt er nedprioriteret i forhold til aktiviteter på andre områder så beskriv kort hvorfor, og hvornår det igen forventes, at der føres tilsyn svarende til et ”normal-år”.

Planlægning
Beskriv kort hvordan tilsynene planlægges. Fastsæt det forventede ressourceforbrug til planlægning.

Gennemførsel
Beskriv kort hvordan tilsynene gennemføres, herunder i hvilket omfang der er tale om opsøgende og/ eller skrivebordstilsyn, vejledning m.v. Det skal også fremgå om der samarbejdes med andre myndigheder eller institutioner om tilsynet, og om tilsynet helt eller delvist gennemføres af andre myndigheder eller institutioner (omfang, hjemmel m.v.). Fastsæt det forventede ressourceforbrug til gennemførsel.

Opfølgning
Beskriv kort hvordan der følges op på tilsynene, herunder udsendelse af tilsynsnotater og evt. informationsmateriale til de berørte aktører. Fastsæt det forventede ressourceforbrug til opfølgning.

Håndhævelse
Beskriv kort hvordan det sikres, at der om nødvendigt håndhæves som opfølgning på de udførte tilsyn. Fastsæt det forventede ressourceforbrug til håndhævelse.

Offentliggørelse
Beskriv kort om og hvordan resultaterne af tilsynene forventes offentliggjort, herunder interne og eksterne krav til rapportering, samt evt. medierettet offentliggørelse. Fastsæt det forventede ressourceforbrug til offentliggørelse.

Risiko-/effektvurdering
Beskriv kort hvorfor det nuværende niveau for tilsyn (fx et antal stikprøver, antal fysiske tilsyn, egenkontrol, vejledningsindsats m.v.) er valgt og hvorfor tilsynet er tilstrækkeligt eller om der bør foretages en vurdering af tilsynsmål m.v. Hvis der er foretaget en effektvurdering af tilsynet, beskrives dette også.

Ressourceafklaring
Fastsæt det forventede samlede ressourceforbrug til tilsyn på dette område i indeværende tilsynsår.

Hjælpetekster til skema 2 om tilsynsområder, hvor der føres ”passivt” tilsyn eller ikke føres tilsyn:

Formål
Beskriv formålet med at føre tilsyn på dette område.

Status og baggrund
Beskriv kort hvordan og i hvilken grad der har været ført tilsyn på dette område, og hvorfor tilsynet pt. er passivt eller inaktivt.

Afrapportering
Er der nationale eller EU krav til afrapportering på dette område? Hvis ja - beskriv kort hvilke.

Risiko for overtrædelse
Beskriv om aktørerne på området kan have økonomisk eller andre fordele af at overtræde reglerne på området.

Konsekvenser ved overtrædelse
Hvilke konsekvenser vil der være ved en overtrædelse?

  • Miljø- og/eller sundhedsmæssige
  • Politiske

Samlet vurdering
Begrund ud fra ovenstående punkter hvorvidt:

  1. Det nuværende niveau for tilsyn kan fastholdes
  2. Der er behov for yderligere afklaring *
  3. De omhandlede regler bør indstilles til ophævelse

Forslag til prioritering og tidsplan
Opsæt på baggrund af den indledende vurdering forslag til, hvordan afklaringen af dette område bør prioriteres, og en tentativ tidsplan for indsatsen.

Vidensgrundlag
Beskriv hvilke områder, der skal skaffes yderligere viden på, for at kunne fastsætte det fremtidige niveau for tilsyn på dette område.

Aktiviteter
Beskriv hvilke aktiviteter, der skal gennemføres, for at tilvejebringe den nødvendige viden.

Ressourceafklaring
Angiv hvad ovenstående vil indebære af omkostninger – årsværk og evt. udgifter.

Konklusioner
Angiv hvorvidt ovenstående aktiviteter er blevet gennemført, og hvilke konklusioner, der i så fald er draget.

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde GMO-laboratorieområder
Bek nr. 91 af 21. januar 2007
Faglig enhed og kontaktperson Pesticider og genteknologi
Finn Wellner Bech og Bende Storgaard Sørensen
Formål Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at forudsætningerne for Miljøstyrelsens accept af Arbejdstilsynets klassifikationer af laboratorieområder er opfyldt.
Mål på kort og på længere sigt I 2010 og fremover føres differentieret tilsyn ud fra en prioritering af virksomhederne i forhold til lovmedholdelighed, risiko mv.
Planlægning Gennemgang af ansøgninger og godkendelser af klassifikationer, samt indblik i godkendte forskningsprojekter. Alle tilsyn varsles med angivelse af hjemmel og formål. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:0,15
Kr.:		 Årsværk:0,15
Kr.:
Gennemførsel Der er tale om opsøgende tilsyn. Alle tilsyn varsles med en frist på 14 dage. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:0,3
Kr.:		 Årsværk:0,3
Kr.:
Opfølgning Alle tilsyn afsluttes med en rapport, som bl.a. beskriver, hvilke aktiviteter og faciliteter der stadig er aktuelle. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:0,15
Kr.:		 Årsværk:0,15
Kr.:
Håndhævelse Alle aftaler, henstillinger, påbud m.v. bekræftes i tilsynsrapporten med henblik på efterfølgende opfølgning. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,0
Kr.:		 Årsværk:0,0
Kr.:
Offentliggørelse Der foretages ikke egentlig offentliggørelse, idet området primært et Arbejdstilsynets gebet. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:0,0
Kr.:		 Årsværk: 0,0
Kr.:
Risiko-/effektvurdering Området er nyt i Miljøstyrelsen (kommunalreformen). Efter 1. opfølgende tilsynsrunde i 2009 foretages en nærmere vurdering af det fremtidige behov ud fra principperne om differentieret tilsyn (lovmedholdelighed, risiko m.v.).
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 0,6
Kr.:		 Årsværk: 0,6
Kr.:
Eventuelle bemærkninger  

6.1.2 GMO-udstilling og informationsformidling

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde GMO-udstilling og informationsformidling, BEK nr. 73 af 19. januar 2007.
Faglig enhed og kontaktperson Pesticider og genteknologi
Finn Beck
Formål Kontrol med overholdelse af godkendelsesvilkår.
Mål på kort og på længere sigt Meget få godkendelser, men der aflægges besøg i forbindelse med alle, selv om der kan gå år imellem.
Er kun nævnt for fuldstændighedens skyld, og resten af skemaet er ikke udfyldt.
Planlægning   Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Gennemførsel
.		   Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Opfølgning   Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Håndhævelse   Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Offentliggørelse   Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Risiko-/effektvurdering  
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Eventuelle bemærkninger  

6.1.3 GMO-forsøgsudsætninger

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde GMO-forsøgsudsætninger
Faglig enhed og kontaktperson Pesticider og Genteknologi, Ole Kaae
Formål Kontrol med overholdelse af godkendelsesvilkår.
Mål på kort og på længere sigt Årligt tilsyn med alle forsøgsudsætninger.
Planlægning Tilsyn gennemføres enten i forbindelse med såning eller i forbindelse med høst. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Gennemførsel Tilsyn gennemføres enten i forbindelse med såning eller i forbindelse med høst. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,2
Kr.: -		 Årsværk: 0,2
Kr.: -
Opfølgning Opfølgning består alene i fremsendelse af tilsynsrapport. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Håndhævelse Ingen håndhævelsesskridt indtil nu. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Offentliggørelse - Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Risiko-/effektvurdering  
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 0,2
Kr.: -		 Årsværk: 0,2
Kr.: -
Eventuelle bemærkninger  

6.1.4 Kemikalieinspektionen (aktive tilsynsområder)

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde Lov om kemiske stoffer og produkter samt tilhørende bekendtgørelser og forordninger. (bilag med relevante bekendtgørelser og forordninger)
Faglig enhed og kontaktperson Pesticider & Genteknologi, Birte Børglum
Formål Formålet med tilsynet er at kontrollere om loven overholdes samt at skabe tryghed i befolkningen for sundhed og miljø ved anvendelsen af kemiske stoffer og produkter.
Mål på kort og på længere sigt Målet for perioden 2006-2009 er beskrevet i Kemikaliehandlingsplan 1
Målet for 2010-2013 er formuleret i forslaget til Kemikaliehandlingsplan 2 samt i udkast til strategi for tilsyn og kontrol med Kemikalieloven dateret marts 2009.
Tilsynet føres på forskellige måder:
- tidsbegrænsede tilsynskampagner på afgrænsede stof/produktområder
- landsdækkende tilsyn med giftforhandlere
- ad hoc behandling af indberetninger om ulovligheder
Planlægning Tilsynskampagnerne prioriteres og planlægges overordnet året før gennemførelsen. Der udarbejdes et projektoplæg, som danner baggrund for prioriteringen. Detailplanlægningen udføres umiddelbart inden projektstart. I form af en udførlig projektbeskrivelse. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: ca. 0,5
Kr.:		 Årsværk: ca. 0,8 - 1
Kr.:
Gennemførsel Tilsynene kan udføres på forskellig måde, f.eks:
- udtagning af prøver i detailhandlen, hvorefter prøverne sendes til analyse på eksterne laboratorier
- inspektioner hos firmaerne for at kontrollere at de overholder loven ved registrering, godkendelse, klassificering og mærkning eller opbevaring
- skrivebordstilsyn ved kontrol af internethandel
Nogle tilsyn gennemføres i samarbejde med andre tilsynsmyndigheder bl.a. med Sikkerhedsstyrelsen om kontrol med legetøj, fyrværkeri og elektriske artikler og med Arbejdstilsynet om kontrol med REACH.
Andre myndigheder fører tilsyn med kemikalieloven for Miljøstyrelsen, f.eks. fører Søfartsstyrelsen kontrol med halonanlæg på skibe.		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: ca. 2,5
Kr.: ca. 500.000		 Årsværk: ca. 3,2 - 4
Kr.: ca. 1.000.000
Opfølgning Efter hvert tilsynsbesøg afleveres en tilsynsrapport. Afhængig af kompleksiteten ved tilsynet afleveres rapporten på stedet umiddelbart efter tilsynet eller rapporten sendes snarest muligt efter besøget. Vejledningsmateriale eftersendes efter behov. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: ca. 0,2
Kr.:		 Årsværk: ca. 0,3 – 0,5
Kr.:
Håndhævelse Når resultatet af tilsynet foreligger afsluttes sagerne, hvor der ikke er overtrædelse med et afslutningsbrev. I tilfælde af overtrædelser igangsættes håndhævelsen, som kan omfatte partshøring om resultatet, indskærpelse om salgsforbud, forvarsling om tilbagetrækning fra markedet. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: ca. 2,3
Kr.:		 Årsværk: ca. 3 – 3,5
Kr.:
Offentliggørelse Internt udarbejdes en rapport om tilsynskampagnen, som journaliseres i Captia.
Eksternt afrapporteres alle tilsynskampagner, som minimum på www.mst.dk. I tilfælde af branche specifikke tilsynskampagner afrapporteres i relevante fagtidsskrifter. I tilfælde af forbruger rettede tilsynskampagner offentliggøres resultatet i dagspressen.		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,5
Kr.:		 Årsværk: 0,7 - 1
Kr.:
Risiko-/effektvurdering I dag foretages der ikke en dokumenteret risikovurdering. I strategiplanen for 2010-2013 er der planlagt at gennemføre risikovurderinger for at kunne dokumentere prioriteringen af tilsynskampagner.
Tilsynskampagnerne er valgt udfra følgende kriterier:
- alvorlige sundheds- og miljømæssige konsekvenser ved overtrædelser
- nationale regler
- nye regler
- internationale tilsynskampagner
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 6
Kr.:		 Årsværk: 8 - 10
Kr.:
Eventuelle bemærkninger Vedlagt udkast til strategiplan 2010-2013.

6.1.5 Kemikalieinspektionen (passive og inaktive tilsynsområder)

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. passive og inaktive områder
Del 1: Indledende vurdering
Tilsynsområde Lov om kemiske stoffer og produkter samt tilhørende bekendtgørelser og forordninger.
Faglig enhed og kontaktperson Pesticider & Genteknologi, Birte Børglum
Formål Formålet med tilsynet er at kontrollere om loven overholdes samt at skabe tryghed i befolkningen for sundhed og miljø ved anvendelsen af kemiske stoffer og produkter.
Status og baggrund Områderne er nedprioriteret af forskellige årsager:
- vanskeligt at kontrollere
- det antages at der ikke er ulovligheder
- ulovligheder har ikke sundheds- eller miljømæssige konsekvenser
- der har været ført kontrol indenfor de sidste 5 år og resultatet viste ingen overtrædelser
Afrapportering Der er EU krav på følgende områder:
Årlige afrapporteringer på ozonlagsnedbrydende stoffer
Årlige afrapporteringer på pesticider
Afrapportering hvert 3 år på biocider
Afrapporteringer hvert 5 år på VOC
Afrapportering på REACH hvert 5. år
Risiko for overtrædelse Ja, alle ulovligheder på disse områder kan have økonomiske fordele for lovovertræderen.
Konsekvenser ved overtrædelse For nogle af områder har det:
- miljømæssige konsekvenser
- politisk
- sundhedsmæssigt
Samlet vurdering Bekendtgørelserne skal gennemgås de kommende år og der skal foretages en vurdering af behovet for tilsyn.

* Hvis der argumenteres for en yderligere afklaring benyttes anden del af planen (se næste side)

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. passive eller inaktive områder
Del 2: Yderligere afklaring
Tilsynsområde Lov om kemiske stoffer og produkter samt tilhørende bekendtgørelser og forordninger.
Faglig enhed og kontaktperson Pesticider & Genteknologi, Birte Børglum
Forslag til prioritering og tidsplan Der skal foretages en risikovurdering af områderne i perioden 2010-2013
Vidensgrundlag For at kunne foretage en risikovurdering skal der skaffes yderligere viden om områderne.
Aktiviteter Der skal udføres en kortlægning af området, hvilke aktører og hvilke produkter er omfattet.
Ressourceafklaring Ca. 0,5 årsværk og 1 mill. kr til konsulenter.
Konklusioner Aktiviteterne forventes gennemført i perioden 2010-2013

6.1.6 Svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde Svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer
Faglig enhed og kontaktperson Miljøteknologi, Dorte Kubel
Formål Der skal føres tilsyn med, at svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer overholder de fastsatte grænseværdier.
Mål på kort og på længere sigt Søfartsstyrelsen har udtaget 150 olieprøver på omkring 125 skibe
Miljøstyrelsen har fulgt op på eventuelle overtrædelser.
Planlægning Der er indgås en samarbejdsaftale mellem MST og Søfartsstyrelsen og om prøvetagning. Aftale indgået i 2009 forventes at løbe over 3 år.
Der afholdes møde med Søfartsstyrelse om den generelle planlægning og udførsel af tilsynet.
Søfartsstyrelsen udvælger hvilke konkrete skibe der skal udtages prøver fra, idet der tages hensyn til at prøvetagningen er ligeligt geografisk fordelt og ligeligt fordelt over kalenderåret. Prøverne skal endvidere fordeles med ca. 1/3 fra danske skibe og 2/3 fra udenlandske skibe.
Der indgås desuden aftale med et laboratorium om analyse af prøver.		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,05
Kr.:		 Årsværk: 0,025
Kr.:
Gennemførsel I overensstemmelse med samarbejdsaftale (se ovenfor) udfører Søfartsstyrelsen fysisk tilsyn: Kontrol af dokumentation og prøvetagning af olie.
Søfartsstyrelsen udarbejder en tilsynsrapport fra hvert skib, hvor der er udtaget olieprøver, og sender rapporten Miljøstyrelsen.
Søfartsstyrelsen sender olieprøver til et laboratorium der analyserer prøverne og sender resultatet til Miljøstyrelsen.		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.: 430.000		 Årsværk:
Kr.: 430.000
Opfølgning Miljøstyrelsen indfører resultater af tilsynet (SFS-rapporter og analyseresultater) i database (excel).
Desuden skal der i hht. EU-direktiv 99/32/EF hvert år senest den 30. juni indsendes en rapport til EU-kommissionen om resultaterne af det foregående kalenderårs prøvetagning.		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,05
Kr.:		 Årsværk: 0,05
Kr.:
Håndhævelse Miljøstyrelsen følger løbende rapportering fra SFS og laboratoriet og vurderer om der er behov for håndhævelse.
Der modtages desuden henvendelser fra andre lande om overtrædelser begået af danske skibe/olieleverandører.
Miljøteknologi arbejder på at fastlægge standard-procedurer for håndhævelse.		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,1
Kr.:		 Årsværk: 0,05
Kr.:
Offentliggørelse Der sker en offentliggørelse via EU’s rapportering. Desuden offentliggøres resultaterne af tilsynet i Miljøstyrelsens årlige tilsynsberetning.
Tidsforbruget hertil er angivet under ”Opfølgning”. Der bruges ikke særskilte ressourcer på offentliggørelse.		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Risiko-/effektvurdering Der tages i 2009 olieprøver fra ca. 125 skibe hvilket svarer til ca. 20 % af det antal skibe som Søfartsstyrelsen årligt fører generelt tilsyn på.
I 2008 blev der taget olieprøver på ca. 40 skibe.
Den udvidede prøvetagning vurderes at medvirke til at sikre at grænseværdierne overholdes. Da grænseværdierne for svovlindhold i skibsbrændstoffer skærpes i 2010 vurderes det at være hensigtsmæssigt at fortsætte med et større antal prøver (150).
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 0,2
Kr.:430.000		 Årsværk: 0,125
Kr.: 430.000
Eventuelle bemærkninger Hvis der konstateres få overskridelser i 2009 og 2010 kan det overvejes om der fremover skal tages færre prøver.

6.1.7 Luftforurening fra mobile, ikke-vejgående maskiner

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. passive og inaktive områder
Del 1: Indledende vurdering
Tilsynsområde Luftforurening fra mobile, ikke-vejgående maskiner
Faglig enhed og kontaktperson Miljøteknologi, Dorte Kubel
Formål Der skal føres tilsyn med, at maskiner, der er omfattet af bekendtgørelsen, overholder reglerne om mærkning. Mærkningen dokumenter overholdelse af EU-regler om luftforurening fra ikke-vejgående maskiner.
Status og baggrund Der har ikke været ført tilsyn på området de seneste år.
I 2002 gennemførte Teknologisk Institut et projekt for Miljøstyrelsen, hvor man foretog stikprøvekontrol hos importører/forhandlere af mobile ikke-vejgående maskiner. Stikprøvekontrollen viste, at de maskiner, der var omfattet af bekendtgørelsen var mærket efter bekendtgørelsens anvisninger og at den fornødne dokumentation var til stede. Siden er der ikke ført aktivt tilsyn med bekendtgørelsen.
Afrapportering Nej.
Risiko for overtrædelse Der kan være økonomiske fordele for importører af ikke-vejgående maskiner ved at importere maskiner fra f.eks. Kina, der ikke overholder direktivets krav. MST har haft et mindre antal forespørgsel ang. krav til maskiner importeret fra Kina.
Konsekvenser ved overtrædelse Miljø/sundhed: Import af maskiner, der ikke overholder direktivet, kan potentielt føre til øget luftforurening – umiddelbart vurderet af begrænset omfang. Der mangler dog viden herom.
Politiske: Uheldig politisk sag hvis det viser sig, at der er stor import af kinesiske arbejdsmaskiner og MST ikke har ført tilsyn i flere år. Der kan dog argumenteres med, at der (umiddelbart vurderet) er tale om et begrænset problem for miljø/sundhed.
Samlet vurdering Der kan være et problem med maskiner importeret fra lande udenfor EU (særligt Kina) som ikke overholder direktivets krav. Omfanget heraf er ikke kendt, men umiddelbart vurderes der ikke at være tale om et stort bidrag til luftforurening..
På den baggrund vurderes at der er behov for yderligere afklaring.
Aktiviteter For at afklare omfanget af ulovlig import/salt af maskiner er det nødvendigt at kontakte entreprenører og importører af ikke vejgående maskiner for at kontrollere om maskiner er mærket i overensstemmelse med direktivets krav.
En konsulentundersøgelse har været overvejet. Miljøteknologi vurderer imidlertid, at da der er tale om tilsyn skal opgaven udføres af en myndighed og kan ikke udføres af en konsulent.
Det kan således overvejes at gennemføre et mindre antal stikprøvekontroller (tilsynsbesøg) hos entreprenører og importører af ikke-vejgående maskiner i 2010.
En vurdering af effekt af ulovlig import vil kunne gennemføres af en ekstern konsulent (f.eks. DMU).
Ressourceafklaring Årsværk (anslået): 0,1-0,2
Konklusioner  

6.1.8 Kvaliteten af benzin og dieselolie

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde BEK nr. 884 af 03/11/03 om kvaliteten af benzin og dieselolie
Faglig enhed og kontaktperson Miljøteknologi, Dorte Kubel
Formål Kvalitet af benzin og dieselolie
Mål på kort og på længere sigt Der er udtaget 40 prøver af benzin og 20 prøver af dieselolie. Prøvetagningen er fordelt på tre perioder i maj, august og december og er ligeledes ligeligt fordelt geografisk.
Planlægning Miljøstyrelsen udvælger hvert år i marts/april fra hvilke tankstationer der skal udtages prøver, hvilke brændstoftyper der skal udtages prøver af, samt hvilke stoffer der skal analyseres for. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,025
Kr.:		 Årsværk: 0,025
Kr.:
Gennemførsel Oliebranchens brancheorganisation Energi- og Olieforum er ansvarlig for prøvetagning og analyse, som en egenkontrol.
Et akkrediteret laboratorium udfører prøvetagning og analyser. Efter hver tilsynsperiode sender laboratoriet resultater af egenkontrollen til Miljøstyrelsen.		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,025
Kr.:		 Årsværk: 0,025
Kr.:
Opfølgning Miljøstyrelsen følger løbende resultaterne af egenkontrollen.
Tilsynet rapporteres i Miljøstyrelsens tilsynsrapport. Desuden skal der i hht. EU-direktiv 98/70/EF hvert år senest den 30. juni indsendes en rapport til EU-kommissionen om resultaterne af det foregående kalenderårs tilsyn.		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,05
Kr.:		 Årsværk: 0,05
Kr.:
Håndhævelse Generelt har tilsynet til dato ikke givet grund til håndhævelse. Der har dog været et enkelt tilfælde med overskridelser, hvor der blev givet en indskærpelse. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Offentliggørelse Der sker en offentliggørelse via EU’s rapportering. Desuden offentliggøres resultaterne af tilsynet i Miljøstyrelsens årlige tilsynsberetning.
Tidsforbruget hertil er angivet under ”Opfølgning”. Der bruges ikke særskilte ressourcer på offentliggørelse.		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Risiko-/effektvurdering Niveauet for tilsynet er fastlagt i bekendtgørelsen.
Ifølge EU-Kommissionens retningsliner for prøvetagning skal såkaldt små lande udtage 200 prøver årligt (50 prøver pr. brændstofkvalitet). Danmark har imidlertid argumenteret med, at det er tilstrækkeligt med 60 prøver, da al benzin og dieselolie i Danmark stammer fra de to danske raffinaderier og fremstilles i h.t. de samme specifikationer. EU-Kommissionen har i sine kommentarer til Miljøstyrelsens rapport fra 2006 anført, at de ønsker en statistisk vurdering der støtter Danmarks begrundelse for at tage færre prøver en angivet i retningslinjerne.
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 0,1
Kr.:		 Årsværk: 0,1
Kr.:
Eventuelle bemærkninger Hvis EU-kommissionen fastholder sit ønske om en statistisk vurdering af Danmarks begrundelse for at udtage færre prøver end angivet i EU-retningslinjerne, er der behov for ekstern bistand til denne analyse.

6.1.9 Luftforurening fra fritidsfartøjer

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. passive og inaktive områder
Del 1: Indledende vurdering
Tilsynsområde Luftforurening fra fritidsfartøjer
Faglig enhed og kontaktperson Miljøteknologi, Dorte Kubel
Formål Der skal føres tilsyn med, at fartøjer og motorer hertil, der er omfattet af bekendtgørelsen, overholder reglerne om mærkning. Mærkningen dokumenter overholdelse af EU-regler om luftforurening fra fritidsfartøjer.
Status og baggrund I februar 2006 gennemførte Miljøstyrelsen et tilsynsbesøg på en stor bådudstilling. Siden er der ikke ført aktivt tilsyn med bekendtgørelsen.
Afrapportering Nej.
Risiko for overtrædelse Der kan være økonomiske fordele for importører af fritidsfartøjer og motorer hertil ved at importere maskiner fra ikke-EU lande, der ikke overholder direktivets krav. MST har haft et mindre antal forespørgsel ang. krav til maskiner importeret fra USA og Kina.
Konsekvenser ved overtrædelse Miljø/sundhed: Import af fartøjer/motorer, der ikke overholder direktivet vil potentielt kunne føre til øget luftforurening – dog af meget beskedent omfang. Der mangler dog viden herom.
Politiske: Uheldig politisk sag hvis det viser sig, at der er stor import af fartøjer/motorer, der ikke overholder kravene og MST ikke har ført tilsyn i flere år. Der kan dog argumenteres med, at luftforureningen fra fritidsfartøjer er meget beskeden.
Samlet vurdering På baggrund af det beskedne omfang af luftforurening fra fritidsfartøjer vurderes det at være ok at fastholde det nuværende niveau, i hvert fald i 2010.
En evt gentagelse af tilsyn på bådudstilling eller lign. Kan evt. overvejes for 2011, hvor der er gået 5 år siden sidste tilsyn.

6.1.10 Luftforurening fra skibe og platforme

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. passive og inaktive områder
Del 1: Indledende vurdering
Tilsynsområde Luftforurening fra skibe og platforme.
Faglig enhed og kontaktperson Miljøteknologi, Dorte Kubel
Formål Der skal føres tilsyn med regler om ozonlagsnedbrydende stoffer, regler om modtageanlæg i havne for modtagelse af ozonlagsnedbrydende stoffer og udstyr, der indeholder disse stoffer samt med regler om afbrænding af affald ombord på skibe eller platforme.
Status og baggrund Det fremgår af bekendtgørelsen, at tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse udøves af Miljøstyrelsen bistået af Søfartsstyrelsen for så vidt angår tilsynet med skibe, og af Energistyrelsen for så vidt angår tilsynet med platforme.
Der er imidlertid ikke så vidt Miljøteknologi er vidende indgået aftale med Søfartsstyrelsen eller Energistyrelsen angående tilsyn. Der er heller ikke klarhed over hvorvidt SFS og ENS løfter disse opgaver.
Afrapportering Nej.
Risiko for overtrædelse Vides ikke
Konsekvenser ved overtrædelse Miljø/sundhed: Vides ikke
Politisk: Vel altid principielt uheldigt at der ikke føres tilsyn?
Samlet vurdering Miljøteknologi har formelt ansvar for bekendtgørelsen, men det udestår at få afklaret i hvilket omfang andre enheder i MST har ansvaret for deres respektive ressortområder
Der er behov for en intern afklaring i MST mht. arbejdsdelingen på dette område - herunder sammenhængen til relaterede bekendtgørelser. Desuden bør det afklares, hvorvidt Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen løfter deres tilsynsforpligtelser på dette område.

6.1.11 Offshore virksomhed

Klik her for at se Tabellen: Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010 Plan for pt. aktive områder

6.1.12 Modtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner - Havneaffaldsplaner

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde Modtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner - Havneaffaldsplaner
Faglig enhed og kontaktperson Jord og Affald / Bente Sørensen og Heidi Hilbert
Formål Formålet med at føre tilsyn på dette område er at sikre at alle danske havne udarbejder affaldsplaner for modtagelse og håndtering af affald fra skibe
Mål på kort og på længere sigt Der forventes ført tilsyn med 100 % af alle havne som Miljøstyrelsen har kendskab til.
Planlægning Havnene skal identificeres ved nuværende kendskab til havnene samt når der bliver kendskab til en havn i andre sammenhænge. Der er også havne der nedlægges. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Gennemførsel Miljøstyrelsen vil foretage tilsynet som skrivebordstilsyn med udgangspunkt i kendskab til havnene og opfølgning på, hvornår havnene sidst fik en godkendelse af deres affaldsplan. Godkendelse skal ske hvert 3. år.
Tilsynene gennemføres over året, og dermed senest med udgangen af 4. kvartal		 Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.: ¼ årsværk		 Årsværk:
Kr.: ¼ årsværk
Opfølgning Der tages udgangspunkt i ovennævnte regneark.
Ud over de konkrete resultater og eventuelt håndhævelse som tilsynene afstedkommer, skal der følges op på tilsynene i forhold til de opsatte mål. Udgangspunktet er efter modtagebekendtgørelsen og modtagedirektivet er, at alle danske havne skal udarbejde affaldsplaner.		 Ressourcer *
 
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Håndhævelse Forløbet i forbindelse med håndhævelse skal fastlægges og beskrives i en intern guideline. Jurister i egen enhed skal inddrages i dette arbejde.
Eventuelle håndhævelsessager i indeværende år for tilsynet skal følge denne vejledning		 Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Offentliggørelse Der forventes ingen offentliggørelse Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Risiko-/effektvurdering Tilsynet bør være tilstrækkeligt. Det er umiddelbart svært at gennemskue, hvordan en egenkontrol skulle kunne gennemføres med det antal havne der er i Danmark.
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: ¼ årsværk
Kr.:		 Årsværk: ¼ årsværk
Kr.:
Eventuelle bemærkninger  

6.1.13 Modtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner – Anmeldelse og aflevering af affald fra skibe

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde Modtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner – Anmeldelse og aflevering af affald fra skibe
Faglig enhed og kontaktperson Jord og Affald / Bente Sørensen og Heidi Hilbert
Formål Formålet med at føre tilsyn på dette område er at sikre at skibene anmelder, hvilket affald de afleverer på en given havn, og hvilket affald de sejler videre med til næste havn.
Mål på kort og på længere sigt Der skal på årsbasis føres tilsyn med 25 % af de individuelle udenlandske skibe, der anløber danske havne.
Der inspiceres maksimalt 100 danske skibe om året
Planlægning Det er meningen, at skibene udvælges i samråd mellem Søfartsstyrelsen (som fører tilsyn på Miljøstyrelsens vegne) og Miljøstyrelsen. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Gennemførsel Tilsynene gennemføres over året, og dermed senest med udgangen af 4. kvartal.
Søfartsstyrelsen udfylder et skema i forbindelse med hvert tilsyn		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.: 650.000,- kr. til Søfartsstyrelsen		 Årsværk:
Kr.: 650.000 kr. til Søfartsstyrelsen
Opfølgning Der udarbejdes en rapport af Søfartsstyrelsen en gang årligt over førte tilsyn.
Ud over de konkrete resultater og eventuelt håndhævelse som tilsynene afstedkommer, skal der følges op på tilsynene i forhold til de opsatte mål.		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Håndhævelse Forløbet i forbindelse med håndhævelse skal fastlægges og beskrives i en intern guideline. Jurister i egen enhed skal inddrages i dette arbejde.
Eventuelle håndhævelsessager i indeværende år for tilsynet skal følge denne vejledning		 Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.: 1 uge		 Årsværk:
Kr.: 1 uge
Offentliggørelse Har tidligere været opgivet til Miljøstyrelsens tilsynsrapport. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Risiko-/effektvurdering Det nuværende niveau for tilsyn er valgt med udgangspunkt i EU-direktivets / Modtagebekendtgørelsens krav.
Søfartsstyrelsen fører port state control på skibene, og i den forbindelse er det valgt at Søfartsstyrelsen efter kontrakt med Miljøstyrelsen fører tilsyn på Miljøstyrelsens vegne.
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 1 uge i Miljøstyrelsen
Kr.: 650.000 kr. til Søfartsstyrelsen		 Årsværk: 1 uge i Miljøstyrelsen
Kr.: 650.000,- kr. til Søfartsstyrelsen
Eventuelle bemærkninger  

6.1.14 Pant- og retursystemet (salg, udlevering eller overdragelse af upantmærkede drikkevareemballager, samt tilsyn med DRS)

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde Pantbekendtgørelsen
Faglig enhed og kontaktperson Jord og Affald, Lea Terman Mariager
Formål Sørge for at der ikke ske salg, udlevering eller overdragelse af upantmærkede drikkevareemballager
Mål på kort og på længere sigt Ca. 500 opsøgende tilsyn om året
Planlægning SKAT foretager planlægningen af opsøgende tilsyn. Da SKAT modtager et fast beløb pr. år fra styrelsen, kan det ikke opgøres særskilt, hvor stort ressourceforbrug der anvendes særskilt til planlægning.
SKAT og Miljøstyrelsen holder løbende tilsynsmøder ca. en gang i kvartalet.		 Ressourcer *
Seneste tilsynsår: Nyt tilsynsår
Årsværk: 45 timer
Kr.: ?		 Årsværk: 45 timer
Kr.: ?
Gennemførsel Tilsynet er delt mellem SKAT og MST. SKAT forestår det opsøgende tilsyn. Miljøstyrelsen betaler årligt et beløb til SKAT.
Der bruges ikke ressourcer til gennemførelsen af tilsyn i MST		 Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0
Kr.: 1.400.000		 Årsværk: 0
Kr.: 1.400.000
Opfølgning Der sker ikke opfølgning, kun håndhævelse, se næste punkt. Finder SKAT upantmærkede drikkevareemballager på tilsyn, beslaglægges disse. Emballagerne overdrages til Dansk Retursystem A/S, hvor der sker lovliggørelse af emballagerne (påsætning af pantmærke), hvis indehaveren af emballagerne ønsker det. I den forbindelse står Dansk Retursystem A/S for information af aktørerne. Dansk Retursystem A/S’ aktiviteter finansieres ikke af MST. MST og SKAT bruger ikke ressourcer på området. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0
Kr.: 0		 Årsværk: 0
Kr.: 0
Håndhævelse Miljøbeskyttelsesloven giver SKAT hjemmel til at udstede administrative bøde i nogle tilfælde. På resten af området foretager SKAT politianmeldelser. Hvor der føres straffesager ved domstolene bistår både SKAT og MST anklagemyndigheden. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 30 timer
Kr.: ?		 Årsværk: 30 timer
Kr.: ?
       
Offentliggørelse Der sker ikke offentliggørelse. Efter aftale med MST udsender SKAT pressemeddelelser ved store aktioner. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0
Kr.: ?		 Årsværk: 0
Kr.: ?
Risiko-/effektvurdering Da det opfølgende tilsyn foretages af en anden myndighed, er niveauet for antal af tilsyn afstemt efter de penge, MST betaler for at få opgaven udført.
Det vurderes, at tilsynet er tilstrækkeligt.
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 85 timer
Kr.: 1.400.000		 Årsværk: 85 timer
Kr.: 1.400.000
Eventuelle bemærkninger  


Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde Pantbekendtgørelsen
Faglig enhed og kontaktperson Jord og Affald, Lea Terman Mariager
Formål Miljøstyrelsen skal føre tilsyn med overholdelsen af reglerne pantbekendtgørelsen, herunder Dansk Retursystem A/S (DRS). Formålet med tilsynet er, at hindre omgåelse af pantreglerne.
Mål på kort og på længere sigt Tilsynet med DRS sker på baggrund af de årlige og halvårlige indberetninger og budgetter. Både DRS og det hertil knyttede revisionsselskab er desuden forpligtet til at videregive enhver oplysning til brug for Miljøstyrelsens tilsynspligt på opfordring. DRS og revisionsselskabet har desuden pligt til at videregive oplysninger, som er væsentlige for styrelsens tilsyn.
Derud over foretager MST, som led i tilsynsforpligtelsen, politianmeldelse af importører og producenter, som ikke foretager indrapportering til DRS.
Planlægning Der er ikke behov for planlægning af tilsynet. I forhold til tilsyn med DRS, sker det i forhold til de datoer for indberetning, DRS skal overholde.
I forhold til strafforfølgning af virksomheder, sker det efter anmeldelse fra DRS.		 Ressourcer *
Seneste tilsynsår: Nyt tilsynsår
Årsværk: 0
Kr.:		 Årsværk: 0
Kr.:
Gennemførsel Der er tale om skrivebordstilsyn. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 148 timer
Kr.:		 Årsværk: 148 timer
Kr.:
Opfølgning I forhold til tilsynet med DRS sker der ikke opfølgning
I forhold til strafforfølgning af virksomheder, som er anmeldt af DRS for manglende overholdelse af pantbekendtgørelsen, sker der ikke opfølgning.		 Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0
Kr.:		 Årsværk: 0
Kr.:
Håndhævelse I forhold til tilsynet med DRS er der ikke behov for håndhævelse. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Offentliggørelse Der sker ikke offentliggørelse. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0
Kr.: 0		 Årsværk: 0
Kr.: 0
Risiko-/effektvurdering Tilsynet med DRS er fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven og pantbekendtgørelsen. Niveauet for tilsynet er derfor fastsat ud fra, hvad der politisk har været enighed om.
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 148
Kr.:		 Årsværk: 148
Kr.:
Eventuelle bemærkninger  

6.1.15 WEEE – freeriders og håndtering af affald (elskrot)

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde WEEE (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen)
Faglig enhed og kontaktperson Jord og Affald, Lis Vedel
Formål At markedsførte mængder elektronik udstyr registreres og at WEEE indsamles og behandles korrekt.
Mål på kort og på længere sigt I efteråret 2008 er gennemført tilsynskampagne, hvor første led i kampagnen bestod af, at sende brev indeholdende information til knap 5000 virksomheder, der kan tænkes at være forpligtet til at være registreret i producentregistret hos WEEE-System.
Planlægning Tilsyn foregår på baggrund af de lister med virksomheder, som tilsynskampagnen resulterede i. Dertil kommer konkrete henvendelser om virksomheder, der er omfattet af producentansvar, men ikke er tilmeldt. Der er ikke brugt årsværk eller økonomiske midler til planlægning i år. Der forventes ikke at skulle foretages planlægning til næste år. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0
Kr.: 0		 Årsværk: 0
Kr.: 0
Gennemførsel Der er tale om skrivebordstilsyn. Dansk Producentansvarssystem er ansvarlig for det register, producenter og importører af elektrisk udstyr skal tilmeldes.
Miljøstyrelsen henvender sig til hver enkelt virksomhed, som er omfattet af producentansvar, men som ikke er tilmeldt producentansvarsregistret, og anmoder virksomhederne om at de tilmelder sig registret.		 Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,3
Kr.: 0		 Årsværk: 0,08
Kr.: 400.000 – 500.000
Opfølgning Dansk Producentansvarssystem vurderer om virksomheder er omfattet af producentansvar. Vurderingerne sker ved afgørelse efter bekendtgørelse som træder i kraft i 2010. Når DPA-System får kompetence til at træffe afgørelse, vil der være klageadgang til MST.
Dermed er en del af opfølgningen at få klarlagt kompetencefordelingen mellem DPA-system og MST.		 Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,09
Kr.:		 Årsværk: 0,04
Kr.: 0
Håndhævelse På baggrund af tilsynskampagnen skal MST kontakte virksomheder, som er omfattet af producentansvar for elektronik, men som ikke har tilmeldt sig producentansvarsregistret. I forhold til de virksomheder, MST ved med sikkerhed er omfattet af producentansvaret, gives indskærpelser. Efterleves indskærpelsen ikke, vil der ske politianmeldelse af virksomheden. Virksomheder, hvor MST ikke med sikkerhed kan sige er omfattet af producentansvar, er der sendt en anmodning om registrering til virksomhederne.
Arbejdet med Indskærpelser og politianmeldelser er ikke kun begrænset til 2009, men vil fortsætte de følgende år.
Ressourcer anført under gennemførelse dækker også håndhævelse.		 Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Offentliggørelse Der vil ske afrapportering til Ministeren og Folketinget. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,04
Kr.:		 Årsværk: 0,02
Kr.:
Risiko-/effektvurdering Da tilsynene bygger på resultaterne af en kampagne, afspejler kampagnens resultat niveauet for tilsyn
   
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 0,43
Kr.:		 Årsværk:0,14
Kr.: 400.000-500.000
Eventuelle bemærkninger  


Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde WEEE (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen)
Faglig enhed og kontaktperson Jord og Affald, Lis Vedel
Formål Virksomheder med producentansvar håndterer tilbagetaget affald af elektronik korrekt.
Mål på kort og på længere sigt MST skal i dialog med de kollektive ordninger om håndtering af affald fra elektronik. Der vil være tale en oplysningskampagne, med en efterfølgende indberetningspligt til MST om hvordan de kollektive ordninger håndterer affaldet. MST vil herefter foretage en opfølgning.
Planlægning Planlægning af tilsynet vil ske i 2009 med udarbejdelse af materiale Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,02
Kr.: 0		 Årsværk: 0
Kr.: 0
Gennemførsel Tilsynet forventes gennemført i 2010. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0
Kr.: 0		 Årsværk: 0,1
Kr.: 0
Opfølgning Se under gennemførelse Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Håndhævelse Se under gennemførelse Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Offentliggørelse   Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Risiko-/effektvurdering  
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 0,02
Kr.:0		 Årsværk: 0,1
Kr.: 0
Eventuelle bemærkninger  

6.1.16 Bilskrotbekendtgørelsen

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde Bilskrotbekendtgørelsen
Faglig enhed og kontaktperson Jord og Affald, Lis Vedel og Peter Grau
Formål At sikre, at bilskrot behandles og bortskaffes efter bekendtgørelsens regler.
Mål på kort og på længere sigt Der føres tilsyn med om affaldsbehandlere, der håndterer skrot i form af biler, opfylder forpligtelserne i bekendtgørelsen mht. at de skal have et gyldigt ISO 9001 eller 14001certifikat, eller være EMAS registreret. Der er ca. 220 tilsynsobjekter. Der føres tilsyn med dem alle.
Planlægning Tilsynet foretages tilbagevendende én gang om året. Derfor er der ikke behov for palnlægning. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Gennemførsel Der er tale om skrivebordstilsyn. Ca. 50 timer. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: 0,03
Kr.:		 Årsværk: 0,03
Kr.:
Opfølgning   Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Håndhævelse Der er direkte konsekvens. Hvis en virksomhed ikke overholder kravene i bekendtgørelsen, så bliver registreringen af virksomheden ophævet og de må så ikke modtage udtjente biler til affaldsbehandling. Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Offentliggørelse Resultaterne offentliggøres ikke Ressourcer *
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Risiko-/effektvurdering Der føres tilsyn med samtlige virksomheder.
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 0,03
Kr.:		 Årsværk: 0,03
Kr.:
Eventuelle bemærkninger  

6.1.17 Hurtigfærgeruter

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. passive og inaktive områder
Del 1: Indledende vurdering
Tilsynsområde Hurtigfærgeruter
Faglig enhed og kontaktperson Miljøteknologi, Jesper Mogensen
Formål At sikre at alle aktive hurtigfærgeruter er miljøgodkendt og at vilkår i godkendelser overholdes, primært mht. støjmæssige forhold.
Status og baggrund Tilsynet har hidtil været begrænset til behandling af klager, som der er meget få af. Tilsynsopgaven har ikke været prioriteret og der har ikke været afsat ressourcer til arbejdet.
Afrapportering Der gives hvert år input til MST tilsynsberetning.
Risiko for overtrædelse Der vil være økonomiske udgifter forbundet med ansøgning om miljøgodkendelse og med en evt. støjdæmpning af færger. Derudover kan forsinkelser være incitament til hastighedsoverskridelser.
Konsekvenser ved overtrædelse  Afvigelser fra sejlrute og hastighedsoverskridelser kan medføre støjgener.
Samlet vurdering Miljøgodkendelserne har betydet en væsentlig reduktion af støjbelastning i omgivelserne i forhold til situationen, hvor der ikke var godkendelsespligt, og godkendelsesordningen bør helt sikkert bevares.
Da der ikke hidtil er ført aktivt tilsyn, kendes omfanget af evt. overskridelser ikke, og der bør derfor ske en yderligere afklaring af behovet for tilsyn.

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. passive eller inaktive områder
Del 2: Yderligere afklaring
Tilsynsområde Hurtigfærgeruter
Faglig enhed og kontaktperson Miljøteknologi, Jesper Mogensen
Forslag til prioritering og tidsplan Tilvejebringelse af nedenstående oplysninger kan ske ved at følge færgernes sejlads ugentligt gennem 1-2 måneder. Gennemføres hensigtsmæssigt i august-september 2009, hvor ruternes aktivitetsniveau er højest.
Vidensgrundlag Der skal tilvejebringes oplysninger om faktiske afgangs- og ankomsttider, sejlruter og hastigheder omkring anløbshavne.
Aktiviteter Hurtigfærgernes sejlads kan følges ”fra skrivebordet” via farvandsvæsenets AIS-server, som modtager oplysninger om færgernes position og hastighed fra den såkaldte AIS-transponder om bord.
Ressourceafklaring For adgang til farvandsvæsenets AIS-server betales et årligt gebyr på 1.100 kr.
Krævet arbejdsindsats: < 1 uge.
Konklusioner Aktiviteter pt. ikke påbegyndt.

6.1.18 Støj fra maskiner til brug i det fri

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. passive og inaktive områder
Del 1: Indledende vurdering
Tilsynsområde Tilsyn med maskinstøjbekendtgørelsen
Faglig enhed og kontaktperson Miljøteknologi, Jørgen Jakobsen
Formål Der føres tilsyn med, at de 57 omfattede maskintyper har korrekte overensstemmelseserklæringer og korrekt CE-mærkning (garanteret støjniveau, i visse tilfælde gælder også støjgrænseværdier). Overensstemmelseserklæringerne er ”bevis” for, at maskintypen kan overholde det angivne støjniveau.
Der føres tilsyn med forhandlere med henblik på, at kunne forfølge producenter i eller importører til EØS-området. Opfølgning af henvendelser fra udlandet om danske producenter eller importører, der ikke har mærket. P.t. afventer 5-6 sager behandling.
Status og baggrund Projektet om Miljøstyrelsens tilsyn (juli 2009) påviste at der reelt ikke føres tilsyn med maskinstøjbekendtgørelsen (og –direktivet). Der er hermed en risiko for at EU Kommissionen reagerer negativt.
Samtidig er der ikke ressourcer til at deltage i møder i EU om revision af maskinstøjdirektivet.
Der er høj mødefrekvens i Bruxelles (i ’08 – 3 møder; hidtil 3 møder i 09) og et stort materiale.
Afrapportering Nej
Risiko for overtrædelse Firmaer der importerer billige (fjernøstlige) produkter, som ikke er CE mærket, har utvivlsomt en konkurrencefordel.
Konsekvenser ved overtrædelse (1) Unødvendig støj fra bygge- og anlægsarbejde og i villahaverne
(2) Traktatskrænkelsessag
Samlet vurdering Se nedenfor.


Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. passive eller inaktive områder
Del 2: Yderligere afklaring
Tilsynsområde Tilsyn med maskinstøjbekendtgørelsen
Faglig enhed og kontaktperson Miljøteknologi, Jørgen Jakobsen
Forslag til prioritering og tidsplan Der gennemføres et minimumstilsyn og MST overvejer at deltage på et minimal-niveau i EU-arbejdet på området. Ydermere gennemføres som enkeltstående investering en afklaring af om det nedenfor skitserede niveau er tilstrækkeligt og hvorledes de øvrige medlemslande løser opgaven.
Vidensgrundlag Se ovenfor.
Aktiviteter Milepælsplan for etablering af minimumstilsyn:
· Email til de øvrige EU lande’s tilsynsmyndighed med forespørgsel om, hvordan deres tilsynsarbejde er organiseret og hyppigheden af overtrædelser
· Kontakt til DI for at høre hvilke organisationer, der kan bidrage med oplysninger om importører og/eller fremstillere af maskiner, omfattet af direktivet
· Herefter kontakt til ca. 3 firmaer, hvor der udbedes dokumentation for overholdelse af direktiv/bekendtgørelse for 1 – 4 typer af maskiner (fx motoriserede haveredskaber)
· Herefter evt. besøg hos enkelte af virksomhederne, for supplerende oplysninger eller dårlige forklaringer.
· Opsummering af oplysninger og erfaringer. Plan for indsats i 2010 og frem over.
Ressourceafklaring Ressourcer & bemanding: Indsatsen vil kræve 2 – 3 ugers arbejde i 2009. Kontakt til virksomheder og systematisering af dokumentation kan udføres af student.
Konklusioner 1) Der afsættes 0,1 årsværk til tilsyn på maskinstøj-området (3 uger (=0,07 ÅV)).
2) Der afsættes 0,2 årsværk til at bidrage til og følge med i den pågående revision af maskinstøjdirektivet (6 uger, 0,15 ÅV)

6.1.19 Markedsføring af miljømærkerne Blomsten og Svanen

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. passive og inaktive områder
Del 1: Indledende vurdering
Tilsynsområde Tilsyn med Miljømærkning Danmarks (MMD) markedsføring af miljømærkerne Blomsten og Svanen
Faglig enhed og kontaktperson Ditte Sakse
Formål Formålet er dels at opfylde de forpligtelser Danmark har efter mærkernes retsgrundlag dels at opretholde mærkernes troværdighed.
Status og baggrund Tilsynet har hidtil været baseret på anmeldelser fra organisationer, der mente at mærkerne blev ”oversolgt”.
Afrapportering Retsgrundlaget indeholder ikke krav om rapportering af overtrædelser.
Risiko for overtrædelse Det er MMD’s opgave, at øge antallet af miljømærkelicenser og omsætningen af miljømærkede produkter så meget som muligt. For så vidt angår Svanen er omsætningen ligefrem proportional med gebyrindtjeningen indtil et vist niveau. Gebyrindtjeningen kan dog kun bruges til aktiviteter i forbindelse med miljømærket.
Konsekvenser ved overtrædelse Ingen miljø- og/eller sundhedsmæssige konsekvenser
Overtrædelser kan svække det vigtigste for mærkerne nemlig deres troværdighed
Samlet vurdering Der har ikke været en klage siden sommeren 2007. Og efter enhedens vurdering er der forståelse hos det tekniske personale i MMD for, at troværdigheden kan tage skade, hvis mærkerne oversælges. Enheden føler sig på den anden side ikke helt overbevist om, at MMD’s markedsføringsfolk ikke ville kunne overtale teknikerne til et smart slogan, der ikke er helt i overensstemmelse med sandheden.
Det skal undersøges om der kan lægges noget overvågning og/eller markedsføringsrådgivning ind i de situationer, hvor MMD samarbejder med MST’s enheder. Det vil først og fremmest dreje sig om kemikalie- og miljøteknologi-enheden, men der kan i princippet være andre relevante enheder.
Uden troværdighed er mærkerne intet værd som markedsføringsredskab, så reglerne er vigtige. I øvrigt kan europæiske og nordiske regler ikke ophæves unilateralt.

6.1.20 Ulovlig brug af EMAS-logo

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. passive og inaktive områder
Del 1: Indledende vurdering
Tilsynsområde Tilsyn med ulovlig brug af EMAS -logo
Faglig enhed og kontaktperson Ditte Sakse
Formål Efter art. 8 i EMAS forordningen modsætningsvis (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision nr. 761/2001) er det forbudt at anvende EMAS logoer uden at være registreret. Efter art. 13 skal medlemsstaterne træffe de fornødne retslige og administrative foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen.
Status og baggrund Tilsynet har hidtil været baseret på anmeldelser fra konkurrerende virksomheder.
Afrapportering Forordningen indeholder ikke krav om rapportering af overtrædelser.
Risiko for overtrædelse En virksomhed kan forbedre sit miljøimage ved at være EMAS registreret og dermed have en markedsføringsfordel, der kan have en økonomisk værdi.
Konsekvenser ved overtrædelse En overtrædelse vil kunne straffes i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 12.
Ingen miljø- og/eller sundhedsmæssige
Kan svække troværdigheden af et EMAS logo
Samlet vurdering Der har været een klage siden sommeren 2008. Den der blev klaget over er siden blevet registreret som EMAS virksomhed igen.
Efter Miljøteknologienhedens vurdering vil den miljømæssige værdi af et mere aktivt og/eller opsøgende tilsyn være ganske begrænset. Det nuværende niveau for tilsyn kan fastholdes.

6.1.21 Import/eksport af affald

Miljøstyrelsens tilsynsplan 2010
Plan for pt. aktive områder
Tilsynsområde Import/eksport af affald
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald, samt BEK nr. 799 af 28. juni 2007 om overførsel af affald (med senere ændringer)
Faglig enhed og kontaktperson Jord & Affald, Maria Lauesen og Dorte Skjøtt Jakobsen
Formål Formålet med kontrollerne er at kontrollere, om Forordning og love overholdes.
Mål på kort og på længere sigt  
Planlægning Kontrollerne føres forskellige steder i Danmark i samarbejde med SKAT, Politi og kommunerne. Tilsynene planlægges årligt i samarbejde med ovennævnte. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: -
Kr.: -		 Årsværk: -
Kr.: -
Gennemførsel Kontrollerne gennemføres ved at stå ved grænseovergangene eller i havnene rundt i Danmark. Bilerne bliver stoppet og checket for indhold samt om papirerne er i orden iht. Gældende lovgivning. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk: -
Kr.: -		 Årsværk: -
Kr.: -
Opfølgning Efter hver kontrol indrapporteres til EU, hvor mange transporter som har været ulovlige af forskellige grunde m.v. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Håndhævelse Hvis en transport er stoppet og fundet ulovlig ved den fysiske kontrol, er det politiet, som laver en rapport og bødeforlæg til anmelder. Hvis en transport bliver stoppet af SKAT, uden deltagelse af Miljøstyrelsen, Politi og kommune, sendes transporten retur til afsenderkommunen, som bliver bedt om at lave en besigtigelse af indholdet (klassificering) og en politianmeldelse, hvis transporten findes ulovlig. Dette foregår i telefonisk kontakt med Miljøstyrelsen. Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Offentliggørelse   Ressourcer*
Seneste tilsynsår Nyt tilsynsår
Årsværk:
Kr.:		 Årsværk:
Kr.:
Risiko-/effektvurdering  
Ressourceafklaring Samlede ressourcer*
Seneste tilsynsår (2009) Nyt tilsynsår (2010)
Årsværk: 0,8
Kr.: -		 Årsværk: 1,4
Kr.: -
Eventuelle bemærkninger  

 

| Til Top | | Forside |



Version 1.0 Juni 2010 • © Miljøstyrelsen.