Punktkilder 1998Indholdsfortegnelse3. Renseanlæg 4. Særskilte industrielle udledninger 5. Regnbetingede udløb 6. Spredt bebyggelse 7. Ferskvandsdambrug 8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt 9. Sammenfatning og konklusioner 10. Reference- og litteraturliste Bilagsfortegnelse Bilag 2 Industrielle punktkilder Bilag 3 Regnvandsbetingede udløb Bilag 4 Spredt bebyggelse m.v. Bilag 5 Belastningsopgørelse 1. ForordDenne rapport er udarbejdet af Miljøstyrelsen, som er fagdatacenter for hydrologiske punktkilder. Rapporten er et led i NOVA 2003, og danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter for jord, atmosfæren, ferskvand, landovervågning, marine områder samt grundvandet, grundlaget for Miljøstyrelsens samlede vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning. Grundlaget for fagdatacenterrapporten om punktkilder er amternes indberetning af resultaterne af overvågningen med de enkelte punktkilder, samt amternes punktkilderapporter. 2. IndledningNOVA 2003 er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Geologiske Undersøgelser, amterne og Københavns/Frederiksberg kommuner. Overvågningsprogrammet har permanent karakter, men revideres jævnligt. Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet 1998 - 2003 (NOVA 2003) er trådt i kraft den 1. januar 1998. Således er denne rapportering af punktkilde data den første under dette nye overvågningsprogram. Revisionen har medført at der indsamles en række nye data for punktkilder, og disse data rapporteres første gang med denne rapport. Formål Det overordnede formål med overvågningsprogrammet på punktkilder er:
Punktkilderne I belastningsopgørelserne for punktkilder indgår data for renseanlæg, industriudledninger, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaseret fiskeopdræt. Datagrundlaget for opgørelse af belastningen for de enkelte punktkilder er ikke det samme. På de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne, mens der på de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger. Renseanlæg Belastningsopgørelsen for renseanlæggene omhandler samtlige renseanlæg større end 30 PE. For de enkelte renseanlæg er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. For anlæg større end 1.000 PE skal prøverne udtages vandføringsvægtet 12 gange årligt. For mindre anlæg accepteres færre prøver. Til at udforme opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udvalgt 36 renseanlæg, hvor der analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs- , udløbs- og slamprøver. På disse anlæg gennemføres 4 prøveudtagningskampagner af hver én uges varighed for spildevandsprøver, mens der for slam udtages stikprøver. Industri Belastningsopgørelsen for særskilte industriudledninger omhandler samtlige industrielle udledninger. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. De enkelte industrier er inddelt i klasser efter udledningens størrelse, og for de forskellige klasser er der fastsat et mindste antal afløbsprøver pr. år. Fra de største udledere skal der foreligge mindst 12 prøver pr. år, og ved mindre udledninger accepteres færre prøver. Måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter 17 udvalgte virksomheder. Der analyseres for stoffer, der er relevante i forhold til nuværende og tidligere produktion på virksomhederne. Den første målerunde for miljøfremmede stoffer og tungmetaller finder sted i år 2000. Anden målerunde er fordelt på årene 2001-2003. Opgørelsen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for 1998 er baseret på amternes indberetning af tilgængelige oplysninger. Regnbetingede udløb Belastningsopgørelsen for de regnbetingede udløb omhandler samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af separat overfladevand. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, som oftest med et datagrundlag der svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner. Derudover er der et intensivt måleprogram hvor der på enkelte udvalgte udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne i det generelle program. Endvidere bliver der fra 1999 i to amter gennemført et mindre, intensivt måleprogram. Der måles i separate udløb fra befæstede arealer og for overløb fra fælleskloakerede områder for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Spredt bebyggelse Belastningsopgørelsen fra den spredte bebyggelse omhandler samtlige spildevandudledninger uden for kloakopland, samt fra så små udledninger, at de er mindre end 30 PE. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning, der først og fremmest er baseret på optælling af ejendomme. Så vidt muligt anvendes tillige en konkret viden om den faktiske spildevandsafledning fra den enkelte ejendom. Til opgørelserne af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for den spredte bebyggelse vil udledningen beregnes ved anvendelse af erfaringstal. Opgørelserne vil blive udarbejdet når der er et tilstrækkeligt antal målinger, der kan benyttes fra måleprogrammet på renseanlæg. Dambrug Belastningsopgørelsen fra dambrug baseres på amternes oplysninger. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug. Saltvandsbaseret fiskeopdræt Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugernes oplysninger om produktion og foderforbrug. For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer indberettes om brug af fortrinsvis sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Der findes endnu ikke en sikker metode til at estimere de udledte stofmængder på baggrund af forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Rapportering Denne rapport er udarbejdet af medarbejdere fra såvel Miljøstyrelsen (MST) som Skov- og Naturstyrelsen (SNS). Ansvarshavende for de enkelte afsnit er:
3. Renseanlæg3.1 Resultater Overvågningsprogammet Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter samtlige renseanlæg i Danmark større end 30 PE. Resultaterne af de sidste 10 års overvågning viser, at der er en fortsat udvikling mod bedre rensning og mindre udledning. Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter data for renseniveau, kapacitet og belastning samt, på så godt som muligt et grundlag, belastningens fordeling mellem husholdning og industri. For de udledte mængder indberettes mængder af vand, organisk stof, kvælstof og fosfor, samt en skøn for hvor stor en del af det indkomne vand der repræsentere indsivning. Samtidig indberettes tilgængelige NPO-data for tilledning til renseanlægget. For de parametre der er udlederkrav til, indberettes krav, afløbskoncentration, kravoverholdelse samt antallet af prøver, der ligger til grund for vurdering af kravoverholdelsen. Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller foregår på de 36 udvalgte renseanlæg, hvor der måles to gange for hvert anlæg i perioden 1998 til 2003. I 1998 er der indberettet data om miljøfremmede stoffer og tungmetaller på fire anlæg. 3.1 ResultaterUdledning i 1998 Udledningen i 1998 er opgjort til 3525 ton organisk stof målt som BI5, 5166 ton kvælstof og 601 ton fosfor. Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne og frem til 1998, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 94%, 74% og 90%. 3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau Antal renseanlæg Det samlede antal renseanlæg større end 30 PE fordelt mellem kommunale og private anlæg, samt udviklingen i de seneste 10 år, fremgår af tabel 3.1. Af de indberettede 1190 kommunale renseanlæg i 1998, er der medtaget indberettet data for 9 vandværker, havledninger mv. Tabel 3.1
Som det fremgår, er antallet af renseanlæg konstant faldende. Udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Nedlagte anlæg Det fremgår af tabellen, at der fra 1997 til 1998 er et fald i antallet af renseanlæg på 83 anlæg. Det faktiske antal renseanlæg, som er blevet nedlagt fra 1997 til 1998 er imidlertid lidt større, idet der samtidig er tilkommet enkelte nye anlæg. Størrelsesfordeling Spildevandsrensningen foregår på mange små og få store renseanlæg. I tabel 3.2 er vist størrelsesfordelingen af samtlige anlæg. Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden. Tabel 3.2
Renseniveauer For hvert renseanlæg er der oplysninger om den nuværende og det fremtidige renseniveau. Den nuværende rensemetode gælder for 1998, mens den fremtidige rensemetode er det planlagte renseniveau en gang i fremtiden. Der er benyttet 28 forskellige koder til at beskrive rensemetoderne i 1998. For at kunne lave overskuelige oversigter er renseniveaukoderne slået sammen i grupper. Der anvendes dels en delvis reduceret kode, hvor antallet af koder reduceres til 16, dels en meget reduceret kode, hvor antallet af koder reduceres til 7. I nogle af oversigtstabellerne er der anvendt 7 koder, mens der i andre er anvendt 16 koder. De anvendte rensekoder, den tilsvarende delvis reducerede rensekode, den meget reducerede rensekode samt antallet af renseanlæg og den tilhørende vandmængde i % af total fremgår af bilag 1.1. Nedsivning I bilag 1.1 er der ikke medtaget data for nedsivnings anlæg. Der er i dag registreret 137 anlæg større end 30 PE, hvor spildevandet nedsives. Heraf er de 28 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 32.200 PE. Fordeling på rensniveauer I bilag 1.2.a og bilag 1.2.c er vist henholdsvis antallet af renseanlæg og vandmængden i % fordelt på nuværende renseniveauer i de enkelte amter. Tilsvarende oversigter er i bilag 1.2.b og bilag 1.2.d vist for de private renseanlæg alene. Det fremgår af oversigterne, at der i 1998 var 268 renseanlæg af typen MBNDK i den meget reduceret rensekode. Det vil sige renseanlæg dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor. Disse 264 renseanlæg behandlede 84% af den samlede spildevandsmængde. I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede spildevandsmængde. 2 anlæg, svarende til under 1% af den samlede spildevandsmængde, havde i 1998 ingen form for rensningsforanstaltninger. Private anlæg De tilsvarende oversigter for de private renseanlæg viser, at der er 285 private renseanlæg. Der er hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg, og den samlede spildevandsmængde disse anlæg behandler udgør på landsplan under 2% af den samlede spildevandsmængde. 3.1.2 Tilledning til renseanlæggene For samtlige renseanlæg er der oplyst et tal for kapaciteten og/eller et tal for belastningen udtrykt i PE. Kapaciteten er renseanlæggets faktiske stofkapacitet for organisk stof, hvor 1 PE = 60g BI5/døgn. For 1998 er der tillige indsamlet data for anlæggenes industribelastning, skøn for mængden af indsivnings- eller udsivningsvand samt mængderne af NPO i tilløbet. Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet udfra sammenhørende tilløbsmålinger af BI5 og vandmængdemålinger. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof. I de tilfælde, hvor der ikke er oplyst en kapacitet er det antaget, at denne svarer til belastningen. Kapacitet og belastning Med denne forudsætning er den samlede belastning og den samlede kapacitet i hver amt vist i bilag 1.3. Det fremgår, at den samlede belastning i 1998 udgør 8,8 mill. PE, og at den samlede kapacitet udgør 12,1 mill. PE. At anlæggene har større kapacitet end belastningen skyldes, at der også skal renses effektivt under spidsbelastning. Udvikling i kapacitet og belastning I perioden 1989 til 1998 har belastningen varieret i intervallet 8,2 til 9,4 mill. PE. Udsvingene i belastningens størrelse må tilskrives den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsesmetoden, der i vid udstrækning er baseret på et relativt få målinger på det enkelte anlæg. Udsvingene i kapacitetens størrelse kan hænge sammen med, at der på et tidspunkt var usikkerhed om, hvorvidt det var tal for den fysiske kapacitet eller om det var tal for den godkendte kapacitet, der skulle indberettes. Industribelastningen I 1998 er der indberettet data om industribelastningen i tilløbet til renseanlæggene. Amterne har indberettet disse oplysninger på baggrund af oplysninger om vand- eller stofmængder fra industrier i oplandet til det enkelte anlæg. I langt de fleste tilfælde er der tale om skøn, idet baggrunden for beregning af disse data ofte ikke er fyldestgørende. Der er i alt indberettet data om industribelastning for 416 anlæg, svarende til ca. 40% af anlæggene beregnet ud fra data om belastning. Industribelastningen beregnet på landsplan udgør i gennemsnit 48% af den samlede belastningen. Dette stemmer overens med de tal som Miljøstyrelsen tidligere har indsamlet. Det er især de større renseanlæg der er belastet med industrispildevand, dette fremgår af figur 3.1. Figuren viser belastningen i tilløbet til anlæggene i forhold industribelastningen i procent. Figur 3.1 Vandmængder For 840 renseanlæg er der oplysninger om den målte vandmængde i m3/døgn. I bilag 1.4 er gennemsnittet beregnet af de oplyste vandmængder i liter/PE døgn. Det fremgår, at 93% af vandmængden er baseret på oplysninger om den målte vandmængde. Den gennemsnitlige vandmængde pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 560 l/PE døgn. Vandmængde pr. PE Det vægtede gennemsnit er derimod på 243 l/PE døgn, hvilket viser, at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE. Ved alle øvrige beregninger af vægtede krav eller målinger er vægtningen foretaget efter vandmængde. I 1997 var det vægtede gennemsnit 204 l/PE døgn, dermed er vandmængden til renseanlæggene steget i 1998. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først og fremmest regnvand og indsivning/udsivning, samtidig kan tilslutning af industrispildevand, der er meget tyndt eller meget tykt, også være af betydning. Som PE-tal er der anvendt belastningen. I bilag 1.4 indgår således kun renseanlæg, hvor der både foreligger oplysning om målt døgnvandmængde og belastning i PE. Årsvandmængde På de anlæg, hvor der ikke er oplyst en målt eller beregnet årsvandmængde eller en målt døgnvandmængde, er det forudsat, at vandmængden udgør 300 liter/PE døgn. Med denne forudsætning fås en total vandmængde på 2,2 mill. m3/døgn svarende til 802 mill. m3/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand. Udsving i vandmængden Der er udsving i den samlede udledning fra år til år. I figur 3.2 er vist udledningen i årene 1989 til 1998. I figuren er medtaget den samlede nedbør i de samme år. Figur 3.2 Det fremgår af figuren, at variationen i den udledte vandmængde følger årsnedbøren. Regnvand gennem renseanlæggene På baggrund af opgørelserne i afsnit 5 om de regnvandsbetingede udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca. 105 mill. m3 regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til 0,3 mill. m3/døgn eller ca. 15% af de samlede udledninger. Vandmængden er beregnet som den del af nedbøren, der når kloaknettet pr. arealenhed (4.430 m3/ha) minus den del, der udledes via overløbsbygværkerne pr. arealenhed (1.267 m3/ha) ganget med det totale fælleskloakerede befæstede areal (34.000 ha). Alle tallene er hentet fra tabellerne i bilag 3. Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene forklares med regnvand. Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt alene at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne. Indsivning til renseanlæggene 29% I 1998 er der indberettet oplysninger om indsivning eller udsivning for 595 anlæg. I forhold til den samlede spildevandsmængde til renseanlæggene, hvor der er indberettet en skøn for indsivning, kan den samlede indsivning beregnes til 29%. Vandmængden for de anlæg der er indberettet data for indsivning/udsivning, svare til 65% af den samlede vandmængde. Af de 595 anlæg, er der kun tre anlæg hvor der er indberettet, at der samlet over året foregår en udsivning. Indsivningen på langt de fleste anlæg ligger mellem 10% og 50% hvilket kan ses af tabel 3.3. Tabel 3.3
Stofbelastningen i tilledningen I 1998 skulle tilgængelige data for stofbelastningen i tilløbet til anlæggene indberettes for første gang. For lidt over halvdelen af renseanlæggene er disse data indberettet. I tabel 3.4 er vist det samlede gennemsnit, belastningen pr. PE og antallet af renseanlæg der indgår i beregningerne, for COD, total kvælstof og total fosfor. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i summer for den enkelte parameter, og således er gennemsnittet flowvægtet, mens PE belastningen er vægtet udfra data om belastningen. Tabel 3.4
Som det ses af tabellen ligger belastningstallene lidt lavere end på de værdier som blev målt i forbindelse med punktkilderapporten i 1994. (Punktkilder 1993). Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen vist i tabel 3.4, idet der for det enkelte anlæg kun er få målinger i tilløbet til anlægget. Det er derfor ikke umiddelbart muligt, at konkludere om der reelt er sket en udvikling i PE belastningen, som følge af f.eks. ændret produktanvendelse, indførelse af renere teknologi eller rensning ved kilden eller lignende. Der er ikke udformet opgørelser for organisk stof målt som BI5 , idet der er indberettet meget få oplysninger om denne parametre. 3.1.3 Antal prøver og analyser Prøver Der er i 1998 udtaget 11.660 afløbsprøver på 1.108 kommunale renseanlæg, dvs. i gennemsnit ca. 11 afløbsprøver pr. anlæg. Da der i 1998 var 1.190 kommunale renseanlæg betyder det, at der for 82 kommunale renseanlæg ikke foreligger afløbsprøver. Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af tabel 3.5, er det mest udbredte, at udtage 12 afløbsprøver pr. år. Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning (<2%) tages mindre end 12 prøver pr. år. Tabel 3.5
Analyser Ikke alle prøver analyseres for samtlige parametre. Tabel 3.6 viser hvor mange analyser, der foreligger af de enkelte parametre. Endvidere er der angivet det antal af renseanlæg som analyserne er fordelt på. Tabel 3.6
3.1.4 Afløbskrav og afløbskvalitet Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles. I bilag 1.5 og bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 1998 for stofferne organisk stof som COD og BI5, kvælstof, fosfor, ammonium-ammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maximumværdier fordelt på de enkelte renseniveauer. Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI5. BI5 kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret. Ved måling af BI5 modificeret, analyseres ikke for den del af iltforbruget som skyldes nitrifikation. Organisk stof COD Af bilag 1.5 fremgår det, at 72 renseanlæg har kontrollerede COD-krav, hvilket er et fald på 13 anlæg i forhold til 1997. Der er ingen renseanlæg med COD-krav i amterne Vestsjælland, Bornholm og Viborg. Af den samlede vandmængde er 36% omfattet af COD-krav. Faldet i antallet af anlæg med kontrollerede COD-krav skyldes hovedsageligt, at en række amter ved en fejl tidligere har indberettet vejledende krav. Af bilag 1.6 fremgår det, at selvom der ikke er mange anlæg med COD-krav, så er det en parameter der meget ofte måles. Der foreligger således COD-målinger på 1.028 anlæg i 1998. Nationalt COD-krav Det må forventes, at antallet af renseanlæg med COD-krav de kommende år vil stige, først og fremmest fordi de større renseanlæg fra 1999 skal overholde et nationalt mindstekrav til COD, som følge af EF-direktivet om byspildevand. Det nationale krav bliver 75 mg/l, og skal kontrolleres efter Dansk Standard (DS 2399 Afløbskontrol). Af bilag 1.6 fremgår det, at den gennemsnitlige afløbskvalitet for COD for biologiske renseanlæg og biologiske renseanlæg med kvælstof- og/eller fosforfjernelse, er bedre end 75 mg/l. Således ligger gennemsnittet for de enkelte anlægstyper typisk i intervallet 30-50 mg/l. Organisk stof BI5 BI5-krav fastsættes som nævnt enten som umodificeret eller modificeret. Af bilag 1.5 fremgår det, at anvendelse af modificeret BI5 er mest udbredt. Der er således 884 renseanlæg, som behandler 95% af vandmængden, der har kontrollerede modificerede BI5-krav, mod 68 renseanlæg, som behandler 6% af vandmængden, der har kontrollerede umodificerede BI5-krav. Nogle renseanlæg har både et kontrolleret modificeret BI5-krav og et kontrolleret umodificeret BI5-krav. Disse anlæg vil altså bliver talt med to gange, hvis man blot lægger de to tabeller sammen. Hvis der tages højde for dette forhold, og altså at anlæg kun indgår med en parameter, så er det 947 anlæg, som behandler 99% af vandmængden, der har et modificeret eller et umodificeret BI5-krav. I 1998 var der 63 anlæg, hvor der kun er krav til BI5 umodificeret. Samlet udledning afhængig af BI5 - parameter I fagdatacenterrapporten "Punktkilder 1993" (Miljøstyrelsen 1994), blev det opgjort, at modificeret BI5 udgør ca. 70% af umodificeret BI5. Den samlede BI5-udledning fra alle renseanlæggene er opgjort til ca. 3.525 ton, hvilket er en sum af modificerede og umodificerede BI5-værdier. Udledningen opgjort som modificeret udgør ca. 3.300 ton BI5, mens den umodificerede udgør ca. 200 ton BI5. Hvis man antager, at modificeret BI5 udgør 70% af umodificeret BI5 som gennemsnit, bliver den samlede udledning opgjort som modificeret 3.440 ton BI5, mens den bliver 5.500 ton opgjort som umodificeret. Det har altså betydning, hvorvidt opgørelsen er i modificerede eller umodificerede BI5-værdier. De senere års store reduktion i udledningen af BI5, kan i en mindre udstrækning forklares ved, at man flere steder er gået fra at anvende umodificeret til at anvende modificeret BI5. Fosfor Af bilag 1.5 fremgår det, at der er 495 renseanlæg med kontrollerede fosforkrav. Disse repræsenterer 95% af den samlede vandmængde, og denne vandmængde blev udledt med en gennemsnitlig koncentration på 1,0 mg/l fosfor. Af bilag 1.6 fremgår det, at der foreligger fosformålinger på 1.043 renseanlæg, og middelværdier og spredninger fordelt på de forskellige renseniveauer er vist. Kvælstof For kvælstof er der i bilag 1.5 lavet tabeller for såvel helårskrav som sommerkrav. Det fremgår, at der på 273 renseanlæg, som repræsenterer 87% af den samlede vandmængde, er helårskvælstofkrav. Det fremgår dog også, at kvælstofkrav i en vis udstrækning er anvendt på anlæg, hvor der ikke er forudsat en egentlig kvælstofrensning, f.eks. mekanisk-biologiske renseanlæg. Sommerkrav til kvælstof Endvidere er der 26 renseanlæg, hvor der er et kvælstofkrav, der er gældende i sommerperioden. På nogle af de 26 renseanlæg er der både et helårskrav og et sommerkrav. Sommerkrav til kvælstof er anvendt i amterne København, Frederiksborg, Roskilde, Fyn, Ringkøbing og Nordjylland. Ammonum-ammoniak For ammonium/ammoniak er der tabeller for såvel helårskrav, sommerkrav og vinterkrav. For renseanlæg, hvor der er fastsat sommerkrav, er der som regel ingen helårskrav og omvendt. Derimod er der for de fleste anlæg med sommerkrav også fastsat vinterkrav. Suspenderet stof Suspenderet stof er den parameter som er gældende for de fleste anlæg, i alt 978 anlæg, repræsenterende 80% af den samlede vandmængde. Bundfældeligt stof For så vidt angår bundfældelige stoffer (BS), er flere amter ophørt med at anvende denne parameter som bindende kravværdi. Iltkrav Udover de allerede nævnte krav stilles der ofte krav til iltindholdet. Kravet fastsættes enten som en iltkoncentration eller en procentvis mætning. Iltkrav fastsættes som regel som krav, der aldrig må overskrides. Oplysninger om gennemsnit er derfor uinteressant. Endelig er der til mange renseanlæg krav om pH og temperatur. Enkelt oplysninger om disse krav og målinger indhentes imidlertid ikke i forbindelse med overvågningsprogrammet. Der er dog i 1998 indsamlet data for hvorvidt alle bindende krav til det enkelte anlæg er overholdt. Alle krav overholdt Det er ikke alle renseanlæg hvor der er indberettet data for, hvorvidt alle bindende krav er overholdt. I 1998 er der således kun indberette disse data for 891 renseanlæg. Af disse 891 renseanlæg, har 762 overholdt alle krav, mens 123 ikke har overholdt én eller flere parametre. 3.1.5 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen Antal anlæg 277 renseanlæg var i 1998 omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof. Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Spildevandsmængden, der behandles på de 277 renseanlæg, udgør ca. 90% af den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra disse 277 renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning. Oversigt over samtlige VMP-anlæg I bilag 1.7a er der for hvert af de 277 renseanlæg anført data for tilledningen til anlæggene. I bilag 1.7b viser for hvert anlæg data for udledningen, renseniveau, kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt for de fire parametre COD, BI5, kvælstof og fosfor kravværdier og gennemsnit af målinger. For BI5-værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier. Endvidere er der for kvælstof også angivet eventuelle sommerværdier. Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmelser. BI5-krav og -målinger for VMP-anlæg Af de 277 renseanlæg var der i 1998 243 renseanlæg med BI5-krav på 15 mg/l eller derunder. Kun et anlæg overholdt ikke den stillede kravværdi. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsresultater for BI5 for disse anlæg er vist i figur 3.3. Der er primært brugt værdier for modificeret BI5, hvis sådanne ikke foreligger er der anvendt umodificeret. Det kan bl.a. aflæses af figuren, at ca. 220 renseanlæg havde en gennemsnitlig afløbskvalitet for BI5 på 5 mg/l eller derunder. Figur 3.3 Fosforkrav og -målinger for VMP-anlæg 276 renseanlæg havde i 1998 fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg/l, af disse var der kun et anlæg overholdt ikke kravværdien. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for disse anlæg er vist i figur 3.4. Det kan bl.a. læses af figuren, at omkring halvdelen af anlæggene har et lavere end Vandmiljøplanens krav på 1,5 mg/l. Figur 3.4 Kvælstofkrav og -målinger for VMP-anlæg For kvælstof var der i 1998 215 renseanlæg, der havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for disse 215 renseanlæg fremgår af figur 3.5. I figuren, er anlæg der ikke overholder det fastsatte krav, angivet med et kryds. Figur 3.5 3.1.6 Samlet udledning fra renseanlæg Udledningen i 1998 er opgjort til 3.525 ton organisk stof målt som BI5, 5.166 ton kvælstof, 601 ton fosfor og 802 mio. m3 spildevand. Udledningen af organisk stof og kvælstof er steget I forhold til udledningen 1997, er udledningen for organisk stof og kvælstof steget med henholdsvis 2% og 6%. Samtidig er vandmængden, som følge af meget regn, steget med 26% i forhold til 1997. Stigningen i udledning af organisk stof og kvælstof, må i høj grad tilskrives stigningen i vandmængde, idet renseeffektiviteten for disse parametre, er afhængig af den hydrauliske belastning på anlæggene. Udledningen af fosfor er faldet Udledningen af fosfor er faldet med 10% i forhold til 1997. At udledningen af fosfor er faldet, mens kvælstof og organisk stof er steget, skyldes at 98% af spildevand renses for fosfor ved kemisk fældning. Kemisk fældning er ikke i så høj grad er afhængig af den hydrauliske belastning til anlægget. Udvikling I figur 3.6 er vist udledningen af NPO fra før Vandmiljøplanen, dvs. midten af firserne, i årene 1989 til 1998 og endelig udledningen som den er prognosticeret til at blive, når Vandmiljøplanen er fuldt gennemført. Udledningen før Vandmiljøplanen er nærmere betegnet 1984. Der er imidlertid ikke anvendt NPO-redegørelsens tal, idet det allerede med resultaterne af overvågningsprogrammets første år, 1989 kunne konstateres, at opgørelserne i NPO-redegørelsen var overestimerede. I Miljøstyrelsens redegørelse nr. 1 fra 1990 : "Vandmiljø -90" er tallene derfor justeret, og det er disse justerede tal, der er anvendt her. Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og frem til 1998, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 94%, 74% og 90%. Figur 3.6 3.1.7 Renseeffektivitet I 1998 er der indberettet data om tilledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor. For hvert anlæg er disse data sammenholdt med data for udledning, således er der beregnet en renseeffektivitet for hvert anlæg. Der er fundet meget stor variation i den beregnede renseeffektivitet for de enkelte anlæg. Denne variation kan i nogen grad kan forklares med, at der er benyttet erfaringstal for tilledningen, som derefter er sammenholdt med de faktiske målte udledninger for anlæggene. Figur 3.7 viser den beregnede renseeffektivitet for organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på anlægstyper. Renseeffektiviteten for organisk stof er beregnet på baggrund af data for COD, idet denne parameter er indberettet flere data end for BI5. Renseeffektiviteten beregnet på baggrund af organisk stof målt som BI5 (mod), er typisk større end renseeffektiviteten beregnet med data for COD. Figur 3.7 Det fremgår af figur 3.7 at renseeffektiviteten for anlæg af typen MBNDK, ligger omkring 90% for alle de tre viste parametre. Da 84% af den samlede spildevandsmængde renses i denne type anlæg, betyder det at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. For de øvrige anlægstyper er renseeffektiviteten som forventet, fjernelse af kvælstof er dog relativt høj på de mekanisk kemiske, mekanisk biologisk og mekaniks biologisk kemiske anlæg. 3.1.8 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller Spildevandets indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller I 1998 er der målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller på 4 udvalgte renseanlæg. Spildevandet fra disse anlæg repræsenterer ca. 10% af den samlede spildevandsmængde i Danmark. Renseanlæg Lynetten i København er Danmarks største renseanlæg og er belastningsmæssigt typisk for større bysamfund. Lundtofte renseanlæg i Lyngby-Tårbæk og Tårnby renseanlæg er begge middelstore renseanlæg og er belastet med ca. 20% industrispildevand. Grindsted renseanlæg er et lavt belastet anlæg med en middelstor industribelastning. Alle 4 anlæg er dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse, og renser generelt spildevandet bedre end de stillede krav. Miljøstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark. Anlæggene må dog forudses, at være mere industribelastet end gennemsnittet. Tabel 3.7 viser middelværdier og spredning for indholdet af tungmetaller i ind- og udløb for de fire renseanlæg, hvor der er målt i 1998. Tabel 3.7
Det ses af tabel 3.7, at spredning, for langt de fleste stoffer, er stor i forhold til middelværdien. Dette udtrykker, at der kan være en forskel i spildevandssammensætningen fra anlæg til anlæg afhængigt af, hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg. Den store spredning på måleresultaterne er dog også et udtryk for måleusikkerheden. I forhold til de undersøgelser, Miljøstyrelsen gennemførte i 1994 og 1996, ligger de målte værdier for 1998 inden for den samme størrelsesorden. For tilløbsværdierne er niveauet typisk lidt lavere end de tidligere målte værdier, mens udløbsværdierne for enkelte stoffer er lidt højere end tidligere målte værdier. Dette er mere et udtryk for en karakteristik af de 4 anlæg, der er målt på i 1998, end at der er tale om generelle stigninger eller fald i niveauet for spildevandets indhold af disse stoffer. Kvalitetskrav for vandmiljøet Sammenlignes koncentrationerne af det målte spildevands indhold af tungmetaller med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. De målte koncentrationer i det udledte spildevand er således ikke kritiske i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet. Udledte mængder af tungmetaller Tabel 3.8 viser værdier for udledte mængder af tungmetaller for alle renseanlæg. Værdierne er fremkommet ved at overføre resultaterne fra de 4 renseanlæg, som der i 1998 er målt på, til samtlige renseanlæg. Disse data er derefter sammenholdt med data fra "Vandmiljø-94", og på denne baggrund er de samlede udledte mængder estimeret. De udledte mængder repræsenterer således data fra begge undersøgelser. De beregnede udledninger af tungmetaller er forbundet med meget stor usikkerhed, men giver efter Miljøstyrelsens holdning et indtryk af udledningernes størrelsesorden. Tabel 3.8
Konkret er den samlede udledning beregnet ved at tage gennemsnittet for de målte udløbskoncentrationer og multiplicere med den samlede spildevandsmængde for alle renseanlæg i 1998. En anden metode at estimere den samlede udledning kunne være at tage udgangspunkt i mængden af tungmetal udledt pr. PE for de fire renseanlæg, og derefter multiplicere med det samlede antal PE tilsluttet alle renseanlæg. En sådan beregning viser, at de udledte mængder i 1998 ville ligge 10-40% lavere end beregningerne gennemført på basis af vandmængde. Det vurderes derfor, at tallene vist i tabel 3.8 er overestimeret i forhold til den reelle udledning af tungmetaller. Sammenlignes data for udledningen i 1994 med 1998 er udledningen af de fleste tungmetaller i samme størrelsesorden. For arsen, cadmium, kviksølv, chrom og nikkel er de beregnede udledninger lavere end i 1994, mens udledningerne af zink, bly og kobber er højere end i 1994. Dette er mere et udtryk for en karakteristik af de 4 anlæg, der er målt på i 1998, end at der er tale om generelle stigninger eller fald i niveauet for de udledte mængder af disse stoffer. Spildevandetsslammets indhold af tungmetaller I 1998 er der tillige målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i spildevandsslammet fra de 4 udvalgte renseanlæg. Den mængde af slam, der er undersøgt i 1998, svarer til ca. 10% af den samlede mængde slam i Danmark. Af denne målte mængde udbringes ca. 20% på landbrugsjord. På landsplan udbringes ca. 60% af den samlede slammængde på landbrugsjord, hvilket betyder at det målte slam i 1998 repræsentere en stor del af det slam, der ikke bringes på landbrugsjord. Tabel 3.9 viser middelværdier og spredning for indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slam fra de fire renseanlæg, hvor der er målt i 1998. Tabel 3.9
Miljøstyrelsen indsamler hvert år data for spildevandsslam fra samtlige danske renseanlæg. Data for 1997 er sammenfattet i Miljøprojekt nr. 473 fra 1999, Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1997. Sammenlignes tallene i tabel 3.9 med data fra denne rapport ligger de målte værdier for tungmetaller i samme størrelsesorden. Værdierne for cadmium og bly er dog lidt højere end de målte værdier i 1997. Mængder af tungmetaller i slam De data der er vist i tabel 3.9 viser middelværdier for tungmetallerne samt for sumparametrene AOX og TOC. I måleprogrammet for slam for 1998 indgik desuden analyser af dioxiner og furaner, polychlorerede biphenyler (PCB), PAH’ere, alkylphenol forbindelser samt blødgøreren DEHP. Dioxiner og furaner I måleprogrammet for slam måles for 18 forskellige dioxiner og furaner, som hver især indrapporteres selvstændigt. I 1998 er der rapporteret data for disse parametre for et anlæg. Disse data for dette anlæg viser, at langt de fleste dioxiner og furaner ligger inden for et måleligt niveau, altså over detektionsgrænsen. I forhold til Miljøstyrelsens tidligere undersøgelse af dioxiner og furaner i slam, ligger de rapporterede værdier på samme niveau. (Miljøstyrelsen 1996) PCB I 1998 er der rapporteret data for PCB i slam for to renseanlæg. Resultaterne viser, at summen af PCB ligger i området fra 20 og 50 m g/kg TS. Der måles for i alt 10 forskellige congener, som hver især indrapporteres selvstændigt. De congener, der med 1998 rapporteringen optræder i niveauer højere end detektionsgrænsen, er PCB # 101, PCB # 138 og PCB # 153. Alkylphenolforbindelser I måleprogrammet for slam analyseres for nonylphenol og nonylphenolethoxylater med 1-2 ethoxygrupper (mono- og diethoxylater). I 1998 er der rapporteret data for i alt tre renseanlæg, hvoraf et anlæg dog kun har rapporteret summen af disse parametre. Resultaterne fra disse anlæg viser at summer af nonylphenoler og nonylphenolethoxylater (NPE) ligger fra 5 - 20 mg/kg TS, hvoraf nonylphenol udgør mellem 10% og 20%. Data for summen af NPE stemmer godt overens med de data som Miljøstyrelsen indsamlede for slam i 1997. (Miljøstyrelsen 1999) Blødgørere I måleprogrammet skal der måles for DEHP (di(2-ethylhexyl)phthalat) i slam. Der er rapporteret data for et anlæg for dette stof. Det målte på dette anlæg ligger på niveau med de værdier Miljøstyrelsen rapporterede for indholdet i slam i 1997. (Miljøstyrelsen 1999). Polyaromatiske kulbrinter (PAH) I måleprogrammet skal der måles for 9 polyaromatiske kulbrinter, som hver især rapporteres selvstændigt. Der er rapporteret data for tre anlæg, hvoraf et anlæg kun har rapporteret summen af disse 9 PAH’ere. Resultaterne fra disse anlæg viser, at summer af PAH’ere ligger i områder fra 1,3 - 2,1 mg/kg TS, hvilket stemmer godt overens med de data som Miljøstyrelsen indsamlede for slam i 1997. (Miljøstyrelsen 1999). De stoffer som udgør den største del af summen, er pyren og benzflouranthener (b+j+k). Disse udgør hver over 20% af den samlede sum. Stofferne acenaphthen og fluoren ligger under 2% af den samlede sum af PAH’ere. 3.1.9 Tilsyn med renseanlæg Tilsynsindberetning Udover de oplysninger om tilsynet, som er indeholdt i de indberettede data i overvågningsprogrammet, har Miljøstyrelsen fået en række supplerende oplysninger fra amterne til brug for udarbejdelse af den særlige tilsynsredegørelse. Det vil sige, at de resultater, der præsenteres i det følgende ikke nødvendigvis stemmer overens med de indberettede data indhentet fra overvågningsprogrammet. Dataindberetningen De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg opgives antallet af besøg, indløbsprøver og udløbsprøver. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne. Som en del af tilsynet indberettes hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen. Recipientpåvirkning Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire kategorier:
Håndhævelse I indberetningen er ydermere skelnet mellem fem typer for håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udlederkravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud, indskærpelse og politianmeldelse. De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien "andet". Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Tilsvarende ved anlæg, der er nedlagt i løbet af 1998 og anlæg, der skal nedlægges i 1999. Anlæg, hvor sagen er under behandling, eller hvor en fornyelse af udledningstilladelsen behandles, er tilsvarende placeret under denne kategori. Tilsvarende de anlæg hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning, eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de anlæg, hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene og i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke nødvendigvis er angivet, hvordan der håndhæves eller årsag til, at der ikke håndhæves. Resultater af indberetningen Der er i alt registreret 1.190 kommunale renseanlæg, og i 1998 har amterne gennemført 2.728 tilsynsbesøg på 1.135 af disse anlæg svarende til, at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2,4 gange om året. Amterne har i alt udtaget 1.294 indløbsprøver og 2.615 udløbsprøver svarende til, at der i gennemsnit er udtaget 1,1 indløbsprøve og 2,3 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve og en indløbsprøve. Kommunernes egenkontrol Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol, således at det samlede antal afløbsprøver er ca. 13.000. Kontrolberegning Af de 1.190 kommunale renseanlæg er der på de 1.046 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at 171 anlæg overskridelser et eller flere krav, svarende til 14% af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 16% af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav. Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (1998), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregning, eller at der til anlægget ikke er stillet krav. Af figur 3.8 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter. Figur 3.8 Overskridelser Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er i 1998 faldet yderligere, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav nu er 16 %. Figur 3.9 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-1998 for hele landet. Figur 3.9 Som det fremgår af figur 3.9, har antallet af anlæg med kontrollerede krav været nogenlunde konstant de sidste fem år. Da samtidig det totale antal kommunale renseanlæg er faldende, er andelen af anlæg med kontrollerede krav stigende. Det ses endvidere, at antallet af anlæg med overskridelser, er det laveste, der er konstateret i perioden 1989-98. Recipientpåvirkning Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på recipienterne. Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:
Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 140 af de 171 anlæg med overskridelser. Enkelte amter har slet ikke vurderet recipient effekten, mens andre kun har vurderet recipienteffekten for nogle af anlæggene. Håndhævelse På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg, der overskrider. Der er i alt sket 146 håndhævelser i form af henstilling, påbud, ind-skærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 25 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien "Andet". I nedenstående figur 3.10 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig amtsvis. Figur 3.10 I 1998 har amterne foretaget følgende håndhævelser som reaktion på ovennævnte:
Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme anlæg. I det ovenstående er kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse. Kravoverholdelse Som det fremgår af ovenstående, har 171 kommunale renseanlæg i 1998 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 171 anlæg har 89 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 82 renseanlæg kun har haft overskridelse i 1998 og ikke i 1997. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen. Af tabel 3.10 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere, fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 1998. Tabel 3.10
Som det fremgår af tabel 3.10, er der 55 anlæg, der har overskredet deres udledningstilladelse i tre år i træk eller mere. 3.2 DiskussionAntal anlæg Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat. Spildevandsrensningen samles på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 1998 var 1.475. Rensning I 1998 blev 84% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og forfor på disse anlæg ligger omkring 90%, hvilket betyder at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. Til sammenligning var der i 1989 var det kun 10% af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning. De renseanlæg, der er udbygget i overensstemmelse med Vandmiljøplanen, leverer generelt en afløbskvalitet, der er bedre end, hvad der kræves og for en stor andel er der tale om væsentlig bedre afløbskvalitet. Udledning i 1998 Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 1998 opgjort til 3.565 ton organisk stof målt som BI5, 5.166 ton kvælstof og 601 ton fosfor. I forhold til udledningen midt i firserne er der tale om en reduktion på 94% (O), 74% (N) og 90% (P). Udledningen af organisk stof og kvælstof er steget I forhold til udledningen 1997, er udledningen for organisk stof og kvælstof steget med henholdsvis 2% og 6%. Samtidig er vandmængden, som følge af meget regn, steget med 26% i forhold til 1997. Stigningen i udledning af organisk stof og kvælstof, må i høj grad tilskrives stigningen i vandmængde, idet renseeffektiviteten for disse parametre, er i høj grad afhængig af den hydrauliske belastning på anlæggene. Udledningen af fosfor er faldet Udledningen af fosfor er faldet med 10% i forhold til 1997. At udledningen af fosfor er faldet, mens kvælstof og organisk stof er steget, skyldes at 98% af spildevand renses for fosfor ved kemisk fældning. Kemisk fældning er ikke i så høj grad er afhængig af den hydrauliske belastning til anlægget. Tilsyn Tilsynet med de kommunale renseanlæg viser, at der er 171 renseanlæg der ikke overholder deres udledningstilladelser (16% af anlæggene). Der er et stor antal anlæg der flere år i træk overskrider udledningstilladelsen. Således har 55 anlæg overskredet deres udledningstilladelse i 3 år i træk eller mere. Af disse 55 anlæg har 21 anlæg overskredet i 5 år i træk eller mere. Miljøfremmede stoffer og tungmetaller For de miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der målt på fire renseanlæg. Disse data viser at udledningen af de fleste tungmetaller i samme størrelsesorden som de undersøgelser Miljøstyrelsen tidligere har foretaget. Sammenlignes koncentrationerne af det målte spildevands indhold af tungmetaller med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. De målte koncentrationer i det udledte spildevand er således ikke kritiske i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet. 4. Særskilte industrielle udledninger4.1 Resultater Opgørelsen over særskilte industrielle udledninger omfatter direkte udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder, som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse. Undtaget fra opgørelsen er dog udledninger fra virksomheder mv., som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter) eller som udelukkende udleder kølevand, medmindre der i udledningen indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Undtaget er endvidere udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand. Opgørelsen er baseret på amternes indberetning om den samlede udledning i 1998 af vandmængde, kvælstof, fosfor, BI5, COD, tungmetaller og miljøfremmede stoffer og, såfremt sådanne oplysninger har været tilgængelige, om gennemsnitlige udledningskoncentrationer. Miljøstyrelsen har i nogle tilfælde, hvor der ikke var indberettet oplysninger om udledning af COD, ansat en værdi for udledningen lig med udledningen af BI5. 4.1 ResultaterAntal virksomheder Opgørelsen omfatter i alt 109 virksomheder mv. med en eller flere direkte udledninger til vandløb, søer eller havet. Af disse virksomheder udleder i alt 87 kvælstof, fosfor og/eller organisk stof (Bilag 2.3). For 54 af virksomhederne har amterne oplyst, at der udledes tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Virksomheder i Vestsjællands, Bornholms, Viborg eller Nordjyllands amter med eventuel udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er på grund af manglende oplysninger ikke indregnet i denne opgørelse. Krav om næringssaltbegrænsning Særskilte industrielle udledninger skulle ifølge Vandmiljøplanen pålægges at nedbringe udledningen af næringssalte gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknologi. Kravet blev udmøntet i bekendtgørelsesform og omfatter i dag alle større industrielle spildevandsanlæg, som enten ved udgangen af 1988 havde tilladelse til årlig udledning af mindst 66 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor til vandløb, søer eller havet eller som senere har fået tilladelse til udledning af mindst 22 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor, jf. bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999). 4.1.1 Virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen Udvikling og status for virksomheder En oversigt over virksomhederne omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen findes i tabel 4.1. I tabellen er endvidere angivet den anvendte rensemetode og vandområdet, hvortil det rensede spildevand udledes. For fem af virksomhederne udledes dog urenset spildevand. Udvikling og status i henseende til anvendelse af bedste tilgængelige teknik mv. er for de enkelte virksomheder følgende: Københavns Lufthavn Kastrup. Indtil 1995 blev der udelukkende anvendt urea som afisningsmiddel. I 1996 påbegyndtes en delvis substitution med kaliumacetat, som derefter har udgjort en stigende andel af den samlede Tabel 4.1
U: urenset mængde afisningsmiddel - i 1998 således 63 %. Det forventes på sigt, at andelen når op på 75 % (Københavns Amt,1999). Copenhagen Pectin A/S. Virksomhedens eksisterende forrenseanlæg blev udbygget i 1990-91. Der er siden udført mindre forbedringer og etableret en ekstra bundfældningstank. En efterklaringstank blev forbedret i slutningen af 1996. Virksomheden har i sidste del af 1998 iværksat en handlingsplan for at forbedre renseanlæggets afløbskvalitet (Roskilde Amt, 1999). Junckers Industrier. Virksomheden etablerede biologisk renseanlæg i 1993. Anlægget er løbende forbedret siden ibrugtagningen som følge af en række uforudsete tekniske og driftsmæssige problemer, som medførte betydelige lugtgener. Svovlfjernelses- og svovlgenvindingsanlægget blev udskiftet i 1994/95, luftningstanken blev overdækket og forsynet med rensning (scrubber) i 1995, og i 1996 blev iltningskapaciteten forøget. Papirmasseproduktionen ophørte medio 1998, hvorved belastningen af renseanlægget med organisk stof er reduceret med 95 % (Roskilde Amt, 1999). Sun Chemical A/S. Virksomheden har i 1998 behandlet lidt over halvdelen af processpildevandet på eget renseanlæg. Det øvrige spildevand, herunder en delstrøm med 60-80 % af den samlede kvælstofmængde, blev ledt til Køge-Egnens Renseanlæg. Denne delstrøm er ophørt i slutningen af 1998. Virksomheden planlægger en eventuel udbygning af renseanlægget, så det fremover kan behandle alt spildevandet (Roskilde Amt, 1999). KAMBAS A.m.b.a. har nedsat sin udledning markant, dels gennem forbedring af det biologiske renseanlæg og dels gennem nedsættelse af belastningen gennem indgreb ved kilden (Vestsjællands Amt, 1999). Danisco Sugar, Nakskov Sukkerfabrik. Virksomheden har fra 1997 været omfattet af Vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi. Virksomheden har i september 1998 fået en ny, midlertidig udledningstilladelse gældende til 2002, hvor virksomheden forventes at have udbygget sit renseanlæg med N- og P-fjernelse. Det er hensigten, at erfaringerne fra Nykøbing Sukkerfabrik skal anvendes (Storstrøms Amt, 1999). Danisco Sugar, Nykøbing Sukkerfabrik. Virksomheden er i gang med at etablere supplerende rensning af roevaskevandet inden roekampagnen i 1999. Renseanlægget forventes at reducere udledningen af organisk stof med op til 95 %. Der vil samtidig ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningen. Virksomheden fik i september 1997 ny midlertidig udledningstilladelse gældende til september 2000 med kravværdier, der er skærpet ca. 30 % for kvælstof og fosfor (Storstrøms Amt, 1999). Stige Ø Losseplads ophørte med at fungere som affaldsdepot i 1994. Stige Ø Losseplads er etableret uden bundmembran, og der sker udsivning af perkolat fra depotet til recipienten (Fyns Amt, 1999). Danish Crown, Blans. Virksomheden har gennemført de renseforanstaltninger, som var forudsat som følge af Vandmiljøplanen. Processpildevandet har fra 1990 gennemgået en videregående biologisk spildevandsrensning med næringssaltfjernelse. Sanitært spildevand ledes til offentlige kloak, mens overfladevandet udledes separat (Sønderjyllands Amt, 1999). Danisco Ingredients, Grindsted, har i 1994 ombygget og forbedret sit aktive slamanlæg og har i samme år ændret sit oxitronanlæg, så det kan fungere som reserveanlæg. Esbjerg Fiskeindustri A.m.b.a. Virksomheden har en varierende årsproduktion, men har siden 1992 år for år reduceret udledningen pr. bearbejdet ton fisk. En del stor del af reduktionen skyldes, at virksomheden i 1995 etablerede et anlæg til termisk forbrænding. Yderligere ændringer er foretaget i 1997, således at op til 80 % af virksomhedens urene kondensat nu ledes til offentligt renseanlæg (Ribe Amt, 1999). Royal Greenland Seafood’s spildevand består af vand fra bassiner til opbevaring af fodertomme fisk. Cheminova Agro A/S. Virksomheden har i 1992 etableret rensning i biologisk/kemisk renseanlæg med simultanfældning. Amtet vurderer, at virksomheden herved opfylder Vandmiljøplanens forudsætninger (Ringkjøbing Amt, 1999). Thyborøn Andels Fiskeindustri reducerede udledningen i 1997 ved forbedret kontrol og procesoptimering. Delstrømme af urenset spildevand ledes til kommunalt renseanlæg. Udledningstilladelsen er revideret i 1998 med skærpede krav til udledningen (Ringkjøbing Amt, 1999). BASF Health & Nutrition A/S. Spildevandet renses i virksomhedens aktive slamanlæg. Rensemetoden anses af amtet for værende den bedst mulige for dette spildevand. Slammet fra renseanlægget er vurderet som industriaffald og deponeres på kontrolleret losseplads (Århus Amt, 1999). DAKA A.m.b.a. Spildevand fra produktionen renses i et aktivt slamanlæg. Anlægget blev i 1992 udbygget med en anaerob/aerob procestank. Amtet anser renseanlægget for bedst mulig rensemetode for det pågældende spildevand (Århus Amt, 1999). Danisco Distillers. Spildevandet renses i biologisk renseanlæg, der af amtet vurderes som bedst mulige rensemetode for det pågældende spildevand (Århus Amt, 1999). Dansk Salt A/S. Processpildevandet omfatter saltlage, kølevand og spildevand fra kraftcentral. Sanitært spildevand, som tidligere er udledt direkte, ledes nu til kommunalt renseanlæg (Århus Amt, 1999). Drewsen Silkeborg Papirfabrik A/S. Spildevandet renses i virksomhedens renseanlæg. Udledning af forurenende stoffer er nedbragt gennem tilslutning af særligt belastede delstrømme til offentligt renseanlæg. Udledningstilladelsen er revideret i 1999 (Århus Amt, 1999). Foamtex A/S. Spildevandet renses i virksomhedens renseanlæg. Amtet anser anlægget for bedst mulige rensemetode for det pågældende spildevand. Udledningstilladelsen er revideret i november 1998 (Århus Amt, 1999). Studstrupværket, A/S Midtkraft, udleder primært kølevand og i mindre omfang spildevand indeholdende NH3. En væsentlig del af værkets tidligere udledning af NH3 er afskåret og ledes til kommunalt renseanlæg (Århus Amt, 1999). Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S. Virksomheden fik i 1996 en ny spildevandstilladelse gældende frem til 2001. Tilladelsen indebærer, at udledningen af næringssalte fortsat skal reduceres. Den største nedbringelse af kvælstofudledningen forventes i 1999, hvor en større spildevandsdelstrøm forventes tilsluttet kommunalt renseanlæg. Indtil da tænkes udledningen nedbragt gennem driftsoptimeringer, indførelse af renere teknologi og bedre styring af produktionsprocessen (Viborg Amt, 1999). Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.a. Udledningen blev i 1989-91 nedbragt især gennem optimering af produktionsudstyret og gennem anvendelse af så friske råvarer som muligt. Det er aftalt med amtet, at kvælstofudledningen inden for de næste 4 år skal nedbringes med 75 % gennem gradvis tilledning af processpildevand til kommunalt renseanlæg (Nordjyllands Amt, 1999). Erik Taabel Fiskeeksport A/S er overgået til særskilt udledning fra 1995. Virksomheden arbejder på at udvikle en membranrensemetode, der i renseeffektivitet kan sidestilles med, hvad der kan forventes i et biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse (Nordjyllands Amt, 1999). Havfisk A/S er overgået til særskilt udledning fra 1995, men forventes at genindtræde i kloakopland inden udgangen af 1999 efter udbygning af kommunalt renseanlæg i Skagen (Nordjyllands Amt, 1999). Launis Rejer er overgået til særskilt udledning fra 1995, men forventes at genindtræde i kloakopland inden udgangen af 1999 efter udbygning af kommunalt renseanlæg i Skagen (Nordjyllands Amt, 1999). Nielsen/Launis er overgået til særskilt udledning fra 1994. Virksomheden er i gang med at udarbejde dimensioneringsforudsætninger for etablering og drift af biologisk rensningsanlæg med næringssaltfjernelse. Dette forventes etableret og indkørt inden for de næste par år (Nordjyllands Amt, 1999). P. Anthonisen er overgået til særskilt udledning fra 1995, men forventes at genindtræde i kloakopland inden udgangen af 1999 efter udbygning af kommunalt renseanlæg i Skagen (Nordjyllands Amt, 1999). Rahbæk Filet er overgået til særskilt udledning fra 1995. Der er udarbejdet projektmateriale for etablering af biologisk rensning. Virksomheden har endvidere mulighed for igen at blive tilsluttet kommunalt renseanlæg (Nordjyllands Amt, 1999). Skagerak Fiskeeksport A/S har procesmæssigt koblet sig på projektet hos Erik Taabel Fiskeeksport A/S. Det forventes at der opnås en endelig afklaring og et dimensioneringsgrundlag inden for det næste år, og at etablering og indkøring kan ske i løbet af det efterfølgende år (Nordjyllands Amt, 1999). Sæby Fiskeindustri A/S. Virksomheden rensede spildevandet mekanisk-kemisk indtil 1993, hvor der etableredes nyt mekanisk-biologisk rensning med næringssaltfjernelse. Virksomheden forsøger at nedbringe udledningen bl.a. gennem indførelse af ny teknik (Nordjyllands Amt, 1999). Unifisk 2 er overgået til særskilt udledning fra 1995, men forventes at genindtræde i kloakopland inden udgangen af 1999 efter udbygning af kommunalt renseanlæg i Skagen (Nordjyllands Amt, 1999). 4.1.2 Spildevandsmængder Spildevand Den samlede mængde spildevand udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1998 ca. 63 mio. m3, hvoraf ca. 43 mio. m3 blev udledt fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen (Tabel 4.2). Udviklingen i den samlede mængde spildevand siden 1989 er vist i figur 4.1. Den samlede udledte vandmængde toppede i 1991 med en årsudledning på 100 mio. m3 og faldt derefter frem til 1996, hvorefter den har ligget konstant på knap 65 mio. m3 pr. år. Udledningen fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen har gennem perioden ligget nogenlunde konstant på mellem 40 og 45 mio. m3 pr. år, bortset fra årene 1991-92, hvor der blev udledt omkring 56 mio. m3 pr. år. Figur 4.1 Udledningerne fra virksomhederne omfattet af Vandmiljøplanen udgjorde i 1989 omkring 37 % af den samlede spildevandsmængde. Andelen er steget gennem perioden og udgjorde således i 1998 omkring 67 % af den samlede udledte vandmængde. 4.1.3 Organisk stof - BI5 og COD Udledning af organisk stof i 1998 Mængden af organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1998 ca. 10.700 ton BI5, henholdsvis ca. 24.100 ton COD (Tabel 4.3). Heraf udgjorde udledningen fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen ca. 9.100 ton BI5 henholdsvis ca. 21.300 ton COD. Der er i forhold til den samlede udledning i 1997 tale om en reduktion på 6 % for BI5 og 23 % for COD. Største udledere De største udledere af organisk stof er sukkerindustrien med 61 % af BI5-udledningen og 40 % af COD-udledningen, fiskemelsindustrien og den øvrige fiskeproduktindustri med 32 % af BI5-udledningen og 20 % af COD-udledningen samt papir- og celluloseindustrien med 2 % af BI5-udledningen og 23 % af COD-udledningen. Tabel 4.2
Tabel 4.3
Figur 4.2 Udvikling siden 1989 Udvikling i den samlede BI5-udledning siden 1989 fremgår af figur 4.2. Den samlede udledning er reduceret jævnt i perioden 1989-96, men synes derefter at have stabiliseret sig omkring 10.000 ton BI5 pr. år (Figur 4.2 A). Reduktionen i den samlede udledning fra 1989 til 1998 udgør 81 %. Udvikling for virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen BI5-udledningen fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen varierede fra 1989 til 1992 omkring 19.000 ton pr. år og faldt derefter til omkring 6.400 ton i 1996, hvorefter den atter er steget (Figur 4.2 B). Udviklingen afspejler i et vist omfang, at der nu er flere virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen end i 1989. Hvis der derfor alene fokuseres på den del af virksomhederne omfattet af planen, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, ses en halvering af udledningen i perioden 1989-91 (Figur 4.2 C). Kurven er derefter fladet ud, og udledningen har været stigende det sidste par år. Reduktionen i udledningen fra 1989 til 1998 udgør for disse virksomheder 67 %, og andelen af den samlede udledning er steget fra 36 til 63 %. 4.1.4 Næringssalte - kvælstof og fosfor Næringssalte Udledningen af næringssalte fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1998 1.428 ton kvælstof og 124 ton fosfor. Der er hermed tale om et fald i udledningen i forhold til 1997; kvælstofudledningen er således reduceret med 21 % og fosforudledningen med 14 %. Kvælstofudledning i 1998 Kvælstofudledningen på 1.428 ton fordelte sig med 1.189 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 239 ton fra øvrige udledere (Tabel 4.4). Figur 4.3 Figur 4.4 Tabel 4.4
De største udledere af kvælstof er fortsat fiskemelindustrien og den øvrige fiskeproduktindustri, der i 1998 tegnede sig for 46 % af den samlede kvælstofudledning. Udviklingen siden 1989 Udviklingen siden 1989 er vist i figur 4.3. Den samlede kvælstofudledning faldt med 37 % alene fra 1989 til 1990 og har generelt været faldende også i årene derefter. Den samlede reduktion siden 1989 er på 78 % (Figur 4.3 A). Udvikling for virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen Også for de virksomheder alene, som er omfattet af Vandmiljøplanen, er der sket en reduktion i kvælstofudledningen siden 1989 (Figur 4.3 B), men billedet er ikke så entydigt som for alle virksomhederne under ét, også her bl.a. på grund af, at der har været en tilgang af virksomheder. Det bemærkes, at kvælstofudledningen i 1992 og til dels i 1995 afviger markant fra den ellers faldende tendens i udledningen. Betragtes de virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, er der generelt sket en reduktion af udledningen gennem perioden. En ekstraordinært stor udledning fra fiskemelsindustrien i 1992 slår dog tydeligt igennem (Figur 4.3 C). Den samlede reduktion gennem perioden 1989-98 udgør 59 %; andelen af den samlede udledning er i samme periode steget fra 32 til 59 %. Fosforudledning i 1998 Fosforudledningen på 124 ton fordelte sig med 100 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 24 ton fra øvrige udledere (Tabel 4.4). Også hvad angår fosfor er fiskemelindustrien og den øvrige fiskeproduktindustri de største udledere, i 1998 med 52 % af den samlede udledning. Udviklingen siden 1989 Udviklingen i fosforudledningen siden 1989 er vist i figur 4.4. Som det fremgår, er udviklingen stort set den samme, hvad enten udledningen opgøres for samtlige udledere (Figur 4.4 A), for alle virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen (Figur 4.4 B) eller alene for virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989 (Figur 4.4 C). Det generelle billede er en kraftig reduktion i udledningen frem til midt i 1990’erne, hvorefter udledningen har været nogenlunde stabil. Reduktionen siden 1989 udgør 91 % for alle udledere under ét. For de virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, udgør reduktionen 94 %; udledningen for disse virksomheder er i samme periode nedbragt fra 57 til 39 % af den samlede udledning. 4.1.5 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer De af amterne indberettede data om mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer udledt til vandområderne i 1998 fra særskilte industrielle udledere er summeret op i tabel 4.5 og tabel 4.6. Oplysninger om udledninger af øvrige stoffer (afisningsmidler, olie mv.) fremgår af tabel 4.7. Da der ikke er indberettet oplysninger om udledningen fra fire af amterne, er de anførte mængder minimumsmængder. Tabel 4.5
Tungmetallerne og flertallet af de nævnte miljøfremmede stoffer indgår i prøvetagningen under NOVA 2003. For en lang række af stofferne foreligger der imidlertid endnu ikke de nødvendige analysemetoder eller dokumentation for kvaliteten af analyserne. På den baggrund vurderes de angivne stofmængder at være forbundet med en del usikkerhed. Kviksølv, cadmium og bly Den samlede udledning af tungmetallerne kviksølv, cadmium og bly udgjorde i 1998 henholdsvis 2,4 kg, 10,1 kg og 66 kg. De største udledere af kviksølv er Cheminova Agro A/S (bekæmpelsesmiddelproduktion) med 1,3 kg (54 % af den samlede udledning) og Stevns Kridtbrud med 0,6 kg (25 %). Fjelstervang Farveri A/S er den største udleder af både cadmium og bly med udledninger på 3,7 kg cadmium (37 %) og 29 kg bly (44 %). Zink, kobber, nikkel og chrom Den samlede udledning var for henholdsvis zink 670 kg, kobber 454 kg, nikkel 397 kg og chrom 360 kg. De største udledere for disse metaller er for zink Cheminova Agro A/S og Københavns Lufthavn Kastrup med henholdsvis 163 kg og 149 kg, for kobber Det Danske Stålvalseværk A/S med 149 kg, for nikkel Cheminova Agro A/S og Det Danske Stålvalseværk A/S med henholdsvis med 78 kg og 52 kg og for chrom I/S Vestkrafts flyveaskedepot med 139 kg. Barium og strontium Derudover bemærkes i tabel 4.5 især udledninger på 600 kg barium og 44.000 kg strontium. Udlederen er i begge tilfælde Sun Chemical A/S. Pesticider For de miljøfremmede stoffer bemærkes en udledning på op til 1,3 kg af hvert af pesticiderne dimethoat, malathion, methyl-parathion og ethyl-parathion. Udlederen er Cheminova Agro A/S. Organiske halogenforbindelser En række organiske halogenforbindelser er udledt i betydelige mængder, således i alt 265 kg chlorphenoler, 190 kg aromatiske halogenerede kulbrinter og 30 kg halogenerede alifatiske kulbrinter. Cheminova Agro A/S og Sun Chemical A/S er de største udledere med henholdsvis 377 kg og 60 kg. Tabel 4.6
Tabel 4.7
Andre stoffer Blandt andre stoffer, der bør nævnes, er dimethylamin udledt i en mængde af 8.787 kg af Esbjerg Fiskeindustri A/S, phenoler udledt i en samlet mængde af 130 kg med Sun Chemical A/S og Tarconord A/S som de største udledere samt de aromatiske kulbrinter toluen og xylen, som Cheminova Agro A/S har udledt hver i en mængde af 626 kg. 4.2 DiskussionSpildevandsmængder Spildevandsmængden udledt fra samtlige særskilte industrielle udledere er siden 1989 reduceret med omkring en tredjedel, mens spildevandsmængden fra den del af virksomhederne, som er omfattet af Vandmiljøplanen, gennem samme periode har været nogenlunde konstant (Figur 4.1). Det samlede antal virksomheder omfattet af opgørelsen er gennem perioden 1989-98 faldet fra omkring 165 til knapt 110, enten fordi virksomhederne er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller fordi de af andre grunde ikke længere udleder spildevand direkte til vandområderne. Dette forhold kan ud fra en gennemsnitsbetragtning forklare omkring to tredjedele af reduktionen i de udledte vandmængder. VMP-virksomheder Antallet af virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen er gennem samme periode udvidet fra 21 til nu 32. En fastholdelse af de udledte mængder på trods af det større antal virksomheder svarer til en reduktion i den udledte mængde på omkring en tredjedel "pr. virksomhed". På trods af det umiddelbare indtryk ser det derfor ud som om, at virksomhederne omfattet af Vandmiljøplanen set under ét er i front med hensyn til at reducere spildevandsmængderne. Organisk stof, BI5 Reduktionen i udledningen af organisk stof målt som BI5 siden 1989 er omkring 80 % for alle virksomheder under ét (Figur 4.2). Faldet i antallet af virksomheder, jf. ovenfor, kan alene forklare knap en tredjedel af denne reduktion, således at den reelle reduktion for de tilbageblevne virksomheder er omkring 55 %. VMP-virksomheder bedre end gennemsnittet Vandmiljøplan-virksomhederne, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, har til sammenligning i gennemsnit nedbragt udledningen med 67 %, uanset at nogen af virksomhederne ikke fra starten var omfattet af planen. Vandmiljøplanens krav gjaldt konkret nedbringelse af kvælstof- og fosforudledningen, jf. bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999), men en reduktion af BI5-udledningen over gennemsnittet synes altså at være opnået som en positiv sidegevinst. Øget udledning fra sukkerfabrikker og fiskeindustri Reduktionen i den samlede BI5-udledning er sket i perioden frem til 1996, og der er siden da sket en mindre stigning. Stigningen skyldes især, at Nakskov og Nykøbing sukkerfabrikker (Danisco Sugar) samlet har øget udledningen med over 70 % siden 1996, således at de i 1998 bidrog med godt halvdelen af den samlede udledning fra særskilte industrielle udledere. Fabrikkernes BI5-udledning er set over hele perioden 1989-98 steget med 87 % fra omkring 2.900 ton til 5.400 ton (Bilag 4.3). Fabrikkerne har først fra 1997 været omfattet af Vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Også fiskeindustrien bortset fra fiskemelfabrikkerne har øget udledningen voldsomt siden 1996, og branchen stod i 1998 for knap en fjerdedel af den samlede udledning (Bilag 4.3). Udviklingen for sukkerfabrikkerne og fiskeindustrien har således siden 1996 været tilstrækkelig til at overskygge den fortsat positive udvikling hos de fleste øvrige brancher. De pæne resultater, der overordnet er opnået for vandmiljøplan-virksomhederne siden 1989, er således opnået på trods af den negative udvikling hos de to absolut største udledere af organisk stof, Nakskov og Nykøbing sukkerfabrikker. Kvælstof Den samlede kvælstofudledning fra særskilte industrielle udledere er gennem perioden 1989-98 reduceret med omkring 80 % (Figur 4.3). En tredjedel af denne faktiske reduktion er opnået ved, at en række virksomheder i 1989-90 blev tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag indstillede den direkte udledning til vandområderne. Den reelle reduktion har derfor kun udgjort omkring 55 %, jf. ovenfor. Bestræbelserne på at få nedbragt kvælstofudledningen viste sig i 1992 omend midlertidigt at kunne kuldkastes af udsving inden for en enkelt branche. For virksomhederne omfattet af Vandmiljøplanen var udledningen dette år den største i hele perioden 1989-98, hvilket alene kan tilskrives fiskemelindustrien, hvis kvælstofudledning i 1992 med 1.800 ton var 50 % større end på noget andet tidspunkt i perioden. Reduktion gennem krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik Virksomheder med særskilt udledning omfattet af Vandmiljøplanen blev oprindeligt med bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og senere med spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999) pålagt at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik. De virksomheder, som i dag er omfattet af de nævnte krav, og for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, har siden daværende tidspunkt reduceret kvælstofudledningen med 63 %. Sammenholdes dette tal med den reelle reduktion på 55 % for særskilte udledere under ét, ser det alt andet lige ud til, at kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik i sig selv har haft en tydelig omend ikke voldsomt stor effekt på virksomhedernes nedbringelse af kvælstofudledningen. Fosfor Fosforudledningen er for alle særskilte industrielle udledere under ét reduceret med godt 90 % siden 1989 (Figur 4.4), svarende til en reel reduktion på omkring 65 %, jf. ovenfor. Som for kvælstofudledningen skete der især en kraftigt reduktion i udledningen fra 1989 til 1990, hvorefter udviklingen har været mere jævn frem til 1998. Over halvdelen af reduktionen fra 1989 til 1990 skyldes en enkelt virksomhed, Cheminova Agro A/S, der reducerede udledningen fra 699 ton til 298 ton. Markant effekt af krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik De virksomheder, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanens krav om at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, har siden daværende tidspunkt reduceret fosforudledningen med 94 %. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik synes således alt andet lige at have haft en markant effekt, hvad angår begrænsning af fosforudledningen. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Flere af de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som er omfattet af amternes indberetning for 1998, herunder bl.a. kviksølv og cadmium samt chlorphenoler, aromatiske halogenerede kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter, er opført på den såkaldte liste I over stoffer, for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne. Koncentrationerne i spildevandet fra de særskilte industrielle udledere vurderes generelt ikke at være kritiske sammenholdt med disse kvalitetskrav. Opgørelsen af udledningen af stofferne er baseret på oplysninger fra virksomhedernes egenkontrol og fra amternes tilsyn. Indsamling af oplysningerne er således ikke foretaget med henblik på tilvejebringelse af et landsdækkende billede af udledningen, hverken med hensyn til udledte stoffer eller stofmængder, og der mangler da også oplysninger på dette område fra fire af de fjorten amter. Der er på denne baggrund uvished om det faktiske indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i særskilte industrielle udledninger, både for så vidt angår den enkelte udledning og set i landsperspektiv. Arbejdet i de kommende år i regi af NOVA 2003 skal bl.a. bidrage til at belyse problemets omfang. Egenkontrollen og amternes tilsyn vil således fra 2000 blive suppleret med et program for måling af tungmetaller og miljøfremmede stoffer på 17 udvalgte virksomheder med særskilt udledning. 5. Regnbetingede udløb5.1 Resultater Opgørelse over regnbetingede udløb omfatter alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnvandsbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand, og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand. Indberettede mængder for 1998 Overløbsmængder fra fælleskloakerede områder og udløbsmængder fra de separatkloakerede områder indberettes hvert år af amterne og Københavns kommune. Der indberettes både for det konkrete år (1998) og for et såkaldt normal år. Indberetningen har nu været foretaget i 9 år. 5.1 Resultater5.1.1 Opgørelsesmetoder Datagrundlag og beregningsmetoder Datagrundlaget for opgørelsen over de regnbetingede udledninger er hovedsageligt kommunernes spildevandsplaner. Opgørelsesnøjagtigheden af de opmålte oplande er stigende, idet kommunerne løbende foretager mere detaljerede opmålinger af oplande, typisk i forbindelse med revision af spildevandsplaner, udarbejdelse af kloaksaneringsplaner og endelig i forbindelse med dimensionering af regnvandsbassiner. Beregningsmetode for separate regnvandsudløb Udledningerne fra de separate regnvandsudløb opgøres typisk ved areal-enhedstal. Her kan enten anvendes landsmiddeltal (baseret på den såkaldte Odense regnserie) eller lokale enhedstal, beregnet ud fra lokale regnobservationer. For hovedparten af amterne anvendes enhedstal beregnet udfra lokale regnserier, men enkelte amter anvender landsmiddeltal, der korrigeres ud fra bruttonedbør i amtet og i Odense regnserien. Til beregning af stofindholdet i afstrømning fra separatkloakerede områder anvendes generelt i amterne erfaringsværdier for stofkoncentrationer: tot-N: 2 mg /l, tot-P: 0,5 mg/l og COD : 50 mg/l, jf. (Miljøstyrelsen, 1990). Beregningsmetode for fælleskloakerede overløb I overvågningsprogrammet for de regnbetingede udløb har Miljøstyrelsen anbefalet, at amterne anvender det højeste beregningsniveau, der er praktisk gennemførligt. Det er målsætningen løbende at forbedre beregningsniveauet i amterne for at opnå mere præcist estimerede overløbsmængder. Udledningerne fra de fælleskloakerede overløb kan opgøres på 3 niveauer, mellem niveau 1 svarende til simple arealenhedstal og niveau 3 svarende til edb-beregning med MOUSE - SAMBA modellen. En gennemgang af amternes beregningsmetoder viser for de fælleskloakerede overløb en meget stor variation i beregningsmetoderne. Yderligere er der typisk også indenfor amtet stor variation i beregningsniveau fra kommune til kommune. I nogle amter anvendes kun egne gennemregninger, mens andre amter anvender kommunernes SAMBA edb-beregninger. Siden starten af overvågningsprogrammet har man forøget antallet af beregningsniveauer/metoder, idet nogle amter anvender en modificeret niveau 1 beregning. Den modificerede beregning anvender arealenhedstal konstrueret ud fra lokale regnmålinger ved hjælp af f.eks. SAMBA. Usikkerhed på beregningsmetoder Beregningsniveauet har indflydelse på nøjagtigheden af beregningsresultatet. Det er dog væsentligt ikke kun at fokusere på beregningsniveau. Inddata mht. befæstede arealer og afløbstal bør fastlægges med størst mulig nøjagtighed. Der ses i indberetningerne eksempler på, at når kommuner reviderer spildevandsplaner og derved beskriver oplande og afløbstal mere nøjagtigt, opnås reduktioner i overløbsmængder på 50%. Altså har overløbsmængderne tidligere været 100% overestimeret. En sådan afvigelse er langt større, end hvad der kan forventes ved at se isoleret på beregningsniveau 1 kontra niveau 3, hvor afvigelsen kan forventes at være ± 10 - 20%. Usikkerhed på arealopgørelse Betydningen af arealopgørelser er belyst i (Miljøstyrelsen, 1992). Heraf fremgår, at en fejl på f.eks. 10% på arealopgørelsen vil give større end 10% fejl på udledning for fælleskloakerede oplande. Endelig er der usikkerhed knyttet til den anvendte nedbør, hvilket er belyst senere i dette afsnit. Miljøstyrelsens samlede indtryk af de meget forskelligartede beregningsmetoder i amterne er, at det bør overvejes fremover at udføre beregningerne på et mere ensartet grundlag, eksempelvis et ensartet valg af hydrologisk reduktion, hvor ikke vides bedre (f.eks. på baggrund af målinger). Resultater fra det intensive måleprogram Det intensive måleprogram har til formål at udbygge og verificere de beregningsforudsætninger, som benyttes i det generelle program. Måleprogrammet har været i drift siden 1989. Tidligere undersøgelser har vist, at erfaringsværdierne, der anvendes for hydrauliske- og stofparametre for separatkloakerede områder, er i rimelig god overensstemmelse med målingerne se (Miljøstyrelsen, 1994a). Miljøstyrelsen har forestået, at der er udført en bearbejdning af dels de nye resultater fra intensiv overvågningsprogrammet og dels de data, der lå til grund for den tidligere anbefaling. Resultatet af denne bearbejdning er angivet i skema tabel 5.1. Ved de fremtidige indberetninger vil disse typetal skulle anvendes. Tabel 5.1
Sammenlignet med de tidligere anbefalinger er der kun sket mindre justeringer for de generelle værdier. Kvælstof og fosfor er uændrede, mens COD er øget fra 120 mg/l til 160 mg/l. Til gengæld er der med denne nye bearbejdning introduceret lavere overvandskoncentrationer for systemer med off-line basssiner, dvs. afløbssystemer, hvor de første 3-5 mm af en afløbet fra en regnhændelse magasineres og senere føres til renseanlæg. I disse situationer anbefales det at bruge lavere overvandskoncentrationer end den tidligere anbefaling, som angivet i tabel 5.1. Hvor der er bassiner, vil der derudover ske en rensning i bassinet før overløb afhængigt bassinudformningen. Renseeffekten kan beregnes ved f.eks. en SAMBA beregning. 5.1.2 Nedbør Den væsentligste parameter ved beregning af udledningen fra de regnvandsbetingede udløb er nedbøren. Figur 5.1 viser hvilken nedbør, der i den enkelte amtskommune er anvendt ved beregningerne for henholdsvis normalåret og for 1997. 1998 var som helhed meget nedbørsrigt. Der faldt 860 mm nedbør i gennemsnit over landet, hvilket er mere end 20% mere end normalt, og 1998 blev det næstmest våde år siden DMIŽs landsdækkende målinger startede i 1874. Dette har medført tilsvarende større regnbetingede udledninger, både separat- og fælleskloakerede områder. Figur 5.1 [Se her] For mange amter anvendes simpel korrektion mellem normalår og konkretår ud fra årsnedbør, og her vil de udledte mængder være direkte proportional med nedbøren. Med tidligere indberetninger i forbindelse med Vandmiljøplanens Overvågningsprogram er det vist, at fordelingen af nedbøren har afgørende betydning for de udledte mængder, (Miljøstyrelsen, 1994). Ved anvendelse af 3 forskellige lokale nedbørsobservationer i en SAMBA model i Vejle Amt viste resultaterne to bemærkelsesværdige forhold:
5.1.3 Kloaksystemet Antallet af regnvandsbetingede udløb fordelt på amtskommunerne med tilhørende totale og befæstede arealer fremgår af bilag 3.1. Det samlede kloakerede areal udgør 241.300 ha, og det befæstede areal udgør 71.600 ha. Fordelingen mellem fællessystem og separatsystem er for de befæstede arealer tæt ved 50%, men med en stor regional variation. Københavns kommune har ca. 90% fælleskloakerede arealer, mens Københavns Amt har ca. 30% fælleskloakerede arealer. Der er registreret i alt 5.395 overløbsbygværker og 9.136 separate udløb af overfladevand. Det samlede befæstede areal er stort set uændret i forhold til året før. Samtidig ses en tydelig tendens til at flere arealer udleder via bassin, både for fælles- og separatkloakerede arealer. Bassiner, fælleskloak Indenfor fælleskloakerede områder, er der i perioden 1992-98 sket en stigning på 34% af det befæstede areal, hvorfra der udledes via bassiner, og tilsvarende er arealet faldet med 10% for områder, hvorfra der udledes uden bassiner. Stigningen tilskrives etableringer af nye bassiner. I 1998 er der bassiner på udledninger fra 35% af de fælleskloakerede befæstede arealer. Bassiner, separatkloak Der er i 1998 bassiner på 34% af det samlede separatkloakerede befæstede areal. For både bassiner i fælles- og separatkloakerede områder er der stor regional variation i antal bassiner. I Københavns Amt er således 76% af de separatkloakerede arealer og 64% af de fælleskloakerede arealer forsynet med bassiner. I Storstrøms Amt er der bassiner på 20% af de separatkloakerede arealer og kun på 6% af de fælleskloakerede arealer. Renseeffekt for bassiner For bassiner beliggende både i fælles- og separatkloakerede oplande skal det bemærkes, at der beregningsmæssigt ikke er indregnet nogen renseeffekt i selve bassinerne. For at kunne bedømme renseeffekt for bassinerne er der behov for et nøjere kendskab til opbygningen af bassinerne. Renseeffekten særligt for kvælstof vurderes at være begrænset, effekten er noget større for fosfor og endelig størst for COD. Dette skyldes, at bassiner hovedsageligt er egnede til at tilbageholde suspenderet materiale. Bassinernes renseevne for suspenderet stof er stigende med volumen pr. befæstet areal. Den samlede overestimering ved ikke at indregne renseeffekter vurderes at være af størrelsesorden 5 - 10% for kvælstof og fosfor. 5.1.4 Udledning af næringssalte og organisk stof Udledning for normalår I et normalår (middel for en ca. 10 års periode) udledes med en vandmængde på 194 mill. m3, 824 ton kvælstof, 214 ton fosfor og 13.219 ton COD. Den samlede udledning i et normal år fra de regnvandsbetingede udløb opgjort amtsvis fremgår af bilag 3.2. Der er med 1998 indberetningen samlet set kun sket mindre justeringer af de udledte mængder. Udledning 1998 Udledningen i 1998 var knap 20% højere end for et normal år, en vandmængde på 244 mill. m3, og et stofindhold på 968 ton kvælstof, 253 ton fosfor og 16.192 ton COD. Den højere udledning skyldes den meget store nedbørsmængde. De regnvandsbetingede udledninger i 1998 er vist amtsvis i bilag 3.3. Der er i alle amterne større udledninger end normalår, både for separat- og fælleskloakerede områder. 5.1.5 Overløb i forhold til udledning fra renseanlæg Indberetningen for 1998 er udviddet med en detailleret opgørelse af overløb for renseanlæg større end 5.000 personekvivalenter. For disse anlæg er indberettet de summerede overløbsmængder fra hele renseanlæggets fælleskloakerede opland. Det skal bemærkes, at indberetningen fra flere amter har været mangelfuld, hvorfor der kun kan indberetningen for en del af amterne har kunnet videre bearbejdes. Figur 5.2 viser den procentvise andel af den samlede spildevandsbelastning på renseanlæggets opland, der udledes i overløb. Figur 5.2 [Se her] Det ses, at overløbene udgør en meget lille del af den samlede belastning, typisk under 5% af spildevandsbelastningen i oplandet. Der ses at være meget stor regional variation i andelen, hvor Roskilde Amt generelt ligger under 1 % for NPo ligger Nordjyllands Amt mellem 3-4%. I figur 5.3 er overløbene sammenlignet med udledningerne fra renseanlæggene. Det ses her, at overløbene udgør en væsentlig andel sammenlignet med udledningen. Dette er særligt tilfældet for udledningen af fosfor, hvor overløbene typisk svarer til 1/3 af udledningen af renset spildevand. For kvælstof og COD svarer udledningerne til 10-15% af udledningerne af renset spildevand. Også her kan der iagttages en betydelig regional variation i opgørelsen, i Roskilde Amt ligger andelen for overløb af NPo i forhold til udledning af renset spildevand under 5%. I modsætning hertil ligger amter som Fyn og Nordjylland, hvor overløbene svarer til 60-80% af udledningerne af renset spildevand. Årsagen til, at særligt mængden af fosfor i overløbene er stor i forhold til udledningen af renset spildevand skyldes, at rensegraden for fosfor i renseanlæg i dag er meget høj. Dette skal ses i sammenhæng med at bl.a. spildevandsafgiften har givet incitament til at drive renseanlæg med udledning langt under de nationale udlederkrav på 1,5 mg/l. Den regionale variation ser umiddelbart urimelig stor ud, og Miljøstyrelsen vurderer, at det hænger sammen med forskellig videngrundlag og anvendte beregningsforudsætninger mellem amterne. Figur 5.3 [Se her] Figur 5.4 illustrerer sammenhængen mellem aflastning fra renseanlæggenes opland og den andelen af oplandet, der er fælleskloakeret. Det bemærkes for det første den store forskel i andel af renseanlæggenes opland, der er fælleskloakeret og for det andet at der for alle de opgjorte spildevandskomponenter er en tendens til, at andelen af spildevandsbelastningen, der aflastes, er stigende med andelen af fælleskloakeret areal. Der er på figuren indlagt en tendens kurve for fosfor. Figur 5.4 [Se her] For at sammenligne de enkelte renseanlæg er der i figur 5.5 sammenhængen for det samlede bassinvolumen i oplandet og afløbstallet for renseanlægget. Bassinvolumenet er opgjort i mm, hvor størrelsen angiver det normerede bassinvolumen pr. reduceret areal. Afløbstallet angiver renseanlæggets kapacitet til regnvand normeret pr. reduceret areal. På figuren er endelig indlagt kurver for estimerede gennemsnitlige overløbshyppigheder. Disse er beregnet på baggrund af SMBA beregninger for et modelopland i Miljøstyrelsen, 1990 (Spildevandsforskning nr. 4). Figur 5.5 [Se her] Det ses, at knap 2/3 af de indberettede anlæg har en gennemsnitlig aflastningshyppigheder over 10 gange pr. år, og knap halvdelen har aflastningshyppighed over 20 gange pr. år. Det skal bemærkes, at der er tale om en normeret gennemsnitsberetning for hvert hele renseanlægs opland, hvorfor der indenfor det enkelte opland typisk vil være flere overløb med varierende aflastningshyppigheder. Dette skal ses i sammenhæng med, at krav til overløb typisk afhænger af hvilke recipienter, der aflastes til, hvor der ved små vandløb og søer typisk kun tillades relativt få aflastninger mens der ved kyster accepteres relativt flere aflastninger. 5.1.6 Usikkerhed på belastningsopgørelse I tidligere punktkilderapporter er det beskrevet, at der er betragtelig usikkerhed forbundet med opgørelserne af udledninger under regn, når disse opgørelser sammenlignes med konkrete målinger, (Miljøstyrelsen, 1996). Det kan konkluderes, at den væsentligste forbedring af sikkerheden på de beregnede udledte mængder kan opnås ved at forbedre datagrundlaget for opgørelserne. 5.2 DiskussionResultaterne af opgørelserne viser, at udledningen i et normal år udgør 13.219 ton COD, 824 ton kvælstof, 214 ton fosfor og en vandmængde på 194 mill. m3. Der er i 1998 indberetningen samlet set kun sket justeringer af indberetningen for normalår. Dette tilskrives forbedrede opgørelser. Udledningerne af vand, organisk stof, kvælstof og fosfor har i 1998 været knap 20 % større end i et normal år. Dette skyldes væsentlig større nedbørsmængde i 1998 end normalt. I 1998 blev der udledt en vandmængde på 244 mill. m3, og med et stofindhold på 968 ton kvælstof, 253 ton fosfor og 16.190 ton COD. Antallet af beregningsmetoder har udviklet sig fra de oprindeligt 3 metoder til langt flere metoder. Det er særligt valg og bearbejdning af regndata, der medfører de varierende beregningsmetoder. Med den nye indberetning for renseanlæggene større end 5.000 PE er det vist, at på trods af at overløbene i dag kun udgør under 3-4% af belastningen i renseanlæggenes oplande, har overløbsmængder i mange tilfælde samme størrelsesorden som udløb. I middel udgør de dog kun ca. 12% for organisk stof og kvælstof og 30% for fosfor. Det er endvidere vist, at spredningen på overløbshyppigheder er meget stor, men at overløbshyppigheden typisk kan estimeres til 10-20 gange pr. år i middel for renseanlægsoplandene. Der er tidligere vist, at der er stor usikkerhed på opgørelsen af udledninger i forbindelse med regn. Det anbefales, at der fortsat arbejdes på at forbedre beregningsgrundlaget, særligt hydrauliske forhold ved/umiddelbart før selve renseanlæggene. Særligt skal der fokuseres på forbedring af det grundlæggende materiale, typisk fra de kommunale spildevandsplaner. 6. Spredt bebyggelse6.1 Resultater Overvågningsprogrammet Som en del af Vandmiljøplanens overvågningsprogram har amterne i samarbejde med kommunerne indberettet data til fastlæggelse af spildevandsbelastningen fra ejendomme uden for kloakopland, dvs. typisk landbrugsejendomme. Indberetningen omfatter spildevand udledt via anlæg med en kapacitet på under 30 personækvivalenter (PE). Indberetningen har nu foregået siden 1991. Da der er tale om beregnede udledte mængder, og da der til de indberettede data er knyttet en væsentlig usikkerhed, er det ikke holdbart at tale om egentlige ændringer i udledningen i forhold til foregående år. De ændringer, der kan spores i forhold til tidligere, skal derfor betragtes som udtryk for en forbedret opgørelse med et bedre videngrundlag og som justeringer af tidligere indberettede data. Specielt skal det nævnes, at indberetningen fra og med 1999 er ændret, så det skulle være muligt at få et bedre billede end hidtil af den reelt anvendte rensemetode og den rensegrad, som rensemetoden repræsenterer. Desuden skulle det være muligt at angive en mere præcis angivelse af det anvendte videngrundlag. Det skal bemærkes, at ændringer fra år til år naturligvis også skal ses i relation til faktiske tiltag såsom, at ejendomme enten overgår til kloakeret opland eller får en ændret rensemetode eksempelvis ved en ny spildevandstilladelse. Planlægning For første gang er der med indeværende års indberetning fokuseret på amternes regionplanlægning med hensyn til målsætningerne for vandområderne sammenholdt med forureningen fra ejendomme i det åbne land. Samtidig er der fokuseret på kommunernes spildevandsplaner sammenholdt med regionplanen på dette specifikke område. De indberettede data skal bl.a. anvendes som grundlag for en redegørelse til Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg om de opnåede resultater af Lov nr. 325 af 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. En foreløbig redegørelse skal foreligge med udgangen af 1999. 6.1 ResultaterOplysninger fra kommunerne Spildevandsafledningen fra samtlige kommuner er omfattet af denne indberetning. Visse kommuner har ikke indberettet data til amterne, hvorfor amterne har forsøgt at fastlægge antallet af ejendomme og øvrige forudsætninger for angivelse af belastningen og dermed også de udledte stofmængder for de pågældende kommuner. Forudsætningerne og principperne for indberetningen er beskrevet i bilag 4.1. En uddybning heraf findes i Teknisk Anvisning for Punktkilder (Miljøstyrelsen, 1999a) og i paradigmaet for normalrapportering 1999, som Miljøstyrelsen har udsendt (Miljøstyrelsen, 1999b). 6.1.1 Videngrundlag Videngrundlag A, B og C Til indberetningen anvendes tre typer videngrundlag (A, B og C). Videngrundlag A repræsenterer det bedste videngrundlag defineret som en konkret viden om antal ejendomme samt rensemetoder. Videngrundlag B repræsenterer det næstbedste videngrundlag defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet, mens rensemetoderne er skønnet. Endelig repræsenterer videngrundlag C det dårligste grundlag, hvor såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet, jf. bilag 4.1. Forbedret indberetning Selve indberetningsformen er fra indberetning 1999 forbedret med hensyn til angivelse af, om en ejendom er opgjort som videngrundlag A, B eller C. Det er således muligt at skabe et væsentligt bedre billede end hidtil af, hvor mange ejendomme i landet, der reelt er opgjort på videngrundlag A, B eller C. Tabel 6.1 angiver ejendomsfordelingen mellem videngrundlag A, B og C for hvert enkelt amt og på landsbasis. Tabel 6.1
For ca. 18 % af samtlige ejendomme er der ikke en entydig sammenhæng mellem videngrundlag og ejendomstype. Miljøstyrelsen har derfor fordelt disse ejendomme efter en fordelingsnøgle fastlagt på baggrund af de øvrige data. På den baggrund er sammenlagt 20 % af samtlige ejendomme i det åbne land indberettet på videngrundlag A mod 15 % ved indberetningen i 1998. 61 % er uændret opgjort på videngrundlag B. Endelig er 19 % opgjort på videngrundlag C mod 24 % tidligere. Således opgøres 80 % af samtlige ejendomme nu på et rimeligt videngrundlag mod 76 % ved indberetningen i 1998, og 19 % er af mindre god kvalitet mod 24 % tidligere. Generelt er der anvendt et lidt bedre videngrundlag for spredt bebyggelse og landsbyerne (dvs. helårsbeboelsen) end for de øvrige ejendomme. Fortsat forbedret opgørelse Miljøstyrelsen anmodede i 1995 amterne om at forbedre opgørelserne til videnniveau A for nogle udvalgte oplande samt at tilstræbe, at ca. 10 % af ejendommene i den spredte bebyggelse i hvert enkelt amt blev opgjort på videngrundlag A. Flere amter tilkendegav, at dette ikke umiddelbart var muligt, men at forbedringen af opgørelserne ville ske senere. Med indeværende års indberetning er der tilsyneladende sket en væsentlig forbedring af datagrundlaget for en del amter, selvom den noterede forbedring formentlig også må tilskrives den forbedrede opgørelsesmetode. Alle amter bortset fra Bornholms Amt opfylder nu målet fra 1995. Bornholm Amt har stadig opgjort ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer udelukkende på videngrundlag B. Mange ejendomme er dog fortsat opgjort på et mangelfuldt grundlag, hvorfor der fortsat er behov for en løbende forbedring af opgørelsen. Ejendomme og rensemetoder Der er i alt ca. 346.500 ejendomme i det åbne land. På landsbasis fordeler ejendommene sig på de 5 ejendomstyper som skitseret i tabel 6.2. Tabel 6.2
Som det fremgår af tabellen er hovedparten af ejendommene uden for kloakopland i kategorien spredt bebyggelse. Sidste år var der registreret 107.300 sommerhuse, 9.200 kolonihavehuse, 204.500 ejendomme i den spredte bebyggelse og 27.600 ejendomme i landsbyer. I forhold til sidste år er der ikke sket væsentlige ændringer. Totalt set er antallet af ejendomme registreret til et fald på ca. 2.000 i forhold til tidligere. Af bilag 4.2. fremgår de amtslige oplysninger om antal ejendomme fordelt på de forskellige ejendomstyper. Ejendomme fordelt på renseklasser I tabel 6.3 er antallet af ejendomme uden for kloakopland opgjort og kategoriseret efter renseklasser. Af bilag 4.1 fremgår hvilke rensemetoder, der hører til de forskellige renseklasser, og hvilke rensegrader, der forventes opnået ved de forskellige rensemetoder. Tabel 6.3
*) Øvrige anlæg er først og fremmest repræsenteret ved mekaniske anlæg med direkte
udledning og mekaniske anlæg tilknyttet markdræn. SOP-anlæg Det kan udledes af tabellen, at ca. 54 % af samtlige ejendomme har tilknyttet en rensemetode svarende til skærpet krav til reduktion af organiske stof, nitrifikation og fosforfjernelse (SOP-anlæg). Denne renseklasse repræsenterer først og fremmest nedsivningsanlæg samt i mindre omfang samletank, afløbsfri toilet og øvrige anlæg uden udledning, jf. bilag 4.1. Øvrige anlæg Ca. 45 % af ejendommene har en rensemetode, der falder under gruppen øvrige, jf. tabel 6.3. Denne gruppe er først og fremmest repræsenteret ved mekaniske anlæg med direkte udledning og mekaniske anlæg tilknyttet markdræn, jf. bilag 4.1 og bilag 4.2. 90 % af SOP-anlæg er nedsivningsanlæg Det fremgår af tabel 6.4, at ca. 169.800 ejendomme ud af det samlede antal ejendomme (ca. 346.500) i det åbne land har nedsivning, hvilket svarer til ca. 49 % af samtlige ejendomme. Dette betyder ligeledes, at ca. 90 % af SOP-anlæggene er nedsivningsanlæg. Øvrige SOP-anlæg uden udledning Det fremgår af samme tabel, at stort set samtlige øvrige ejendomme i det åbne land har udledning, bortset fra ca. 5 % i form af kombinationer af samletank, afløbsfri toilet, nedsivning alene af gråt spildevand osv. Minirenseanlæg Det ses ligeledes af tabel 6.4, at ejendomme med minirenseanlæg alene udgør et antal på ca. 150 svarende til 0,4 promille af samtlige ejendomme i det åbne land. Biologiske sandfiltre Antallet af biologiske sandfilter udgør ligeledes kun ca. 480 anlæg i det åbne land, svarende til 0,1 % af samtlige ejendomme i det åbne land Tabel 6.4
Helsårsbeboelse Ses der alene på den spredte bebyggelse og landsbyerne, dvs. helårsbeboelser, fremgår det af tabel 2.4.4, at der her i alt er ca. 230.350 ejendomme. Af disse ejendomme har ca. 80.670 ejendomme i dag nedsivning svarende til ca. 35 % af disse. Alene ca. 5.430 ejendomme i spredt bebyggelse og landbyer, svarende til ca. 2 %, har en anden form for afledning uden udledning til vandmiljøet. Det er typisk kombinationer af samletank, afløbsfri toilet, nedsivning alene af gråt spildevand osv. Den resterende del af ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer udgør således ca. 144.260 ejendomme. Heraf har kun ca. 120 ejendomme i dag etableret minirenseanlæg og ca. 480 har etableret biologiske sandfiltre. Der er således i dag potentielt ca. 143.700 ejendomme, der kan forventes at blive stillet over for et krav om forbedret rensning. Heraf udgør helårsbeboelsen mere end 90 % af ejendommene. I bilag 4.2 er angivet fordelingen af ejendomme på rensemetoder og renseklasser inden for de forskellige ejendomstyper. Fordelingen er anført både på landsbasis og for de enkelte amter særskilt. 6.1.2 Udledte mængder af næringsstoffer Udledte mængder af næringsstoffer Tabel 6.5 viser den totale udledning af NPO til vandområderne fra ejendomme uden for kloakopland opgjort i tons/år. Det fremgår, at langt hovedparten af stofbelastningen stammer fra ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyer. Der er tilsyneladende sket et mindre fald i udledningen til vandområder i forhold til sidste års indberetning. Den registrerede ændring skal dog formentlig også tilskrives, at indberetningen med hensyn til rensemetoder og dermed rensegrader er mere detaljeret i forhold til tidligere. Disse data må anses som de hidtil bedste med hensyn til usikkerhed. Udledte mængder af næringsstoffer i 1998 Tabel 6.5 angiver den totale årlige udledning til vandområder af organisk stof, kvælstof og fosfor på landsbasis fordelt på de forskellige ejendomstyper inden for det åbne land. Bilag 4.2.indeholder de tilsvarende data for udledte mængder fordelt på amterne. Tabel 6.5
Regional fordeling Figur 6.1 viser den regionale procentvise fordeling af de udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor til vandområder fra ejendomme i det åbne land. Som figuren viser, er der stor regional variation i de udledte mængder. Enkelte amter er væsentlig mere belastet af udledning fra ejendomme i det åbne land end andre, hvilket skal ses i sammenhæng med antallet af ejendomme i de enkelte amter. Figur 6.1 [Se her] Potentiel belastning Ved at tage udgangspunkt i forudsætningerne for belastningen fra én person, jf. bilag 4.1, kan den potentielle belastning før rensning beregnes. Sammenholdes den potentielle belastning fra én person med erfaringstallene for antal personer pr. ejendom samt antal ejendomme i det åbne land, fås den potentielle belastning fra samtlige ejendomme i det åbne land. % udledning i forhold til potentiel belastning Udledningen til vandområder fra samtlige ejendomme i det åbne land udgør i forhold til den potentielle belastning 27 % organisk stof, 34 % kvælstof og 35 % fosfor. Den store reduktion skyldes de mange nedsivningsanlæg samt anlæg med markdræn. Udledningen til vandområderne i forhold til den potentielle belastning kan således først og fremmest tilskrives ejendommene i spredt bebyggelse og landbyer, da sommerhus- og kolonihaveområderne er karakteriseret ved særdeles mange ejendomme med nedsivning (ca. 77 %). 6.1.3 Amternes regionplanlægning Regionplanudmelding - Lov nr. 325 af 14. maj 1997 Ifølge statslig udmelding til regionplanrevision 2001 (Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen,1998) skal det fremgå af amtets regionplan eller et tillæg hertil i hvilke delområder, der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land. Amtsrådet skal i samråd med kommunerne fastlægge målene for de enkelte recipienter gennem regionplanerne. Amtsrådet udpeger de forureningsfølsomme vandløb og søer og angiver på baggrund af sin viden om vandmiljøtilstanden og forureningsbelastningen af den enkelte recipient det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient. Dette er en konsekvens af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. Vedtagne regionplaner Der eksisterer i dag en vedtaget regionplan eller et tillæg hertil, der dækker spildevandafledning fra ejendomme i det åbne land i Fyns Amt, Vejle Amt og Århus Amt og til dels i Roskilde Amt. Bornholms Amt Bornholms Amt har desuden oplyst, at amtet har foretaget den vurdering, at ingen ejendomme i amtet behøver forbedre afløbsforholdene, men kan bevare de eksisterende forhold. Det drejer sig om ca. 5.550 ejendomme i alt, heraf ca. 4.040 i spredt bebyggelse og landsbyer. Dette er dog endnu ikke indarbejdet i den gældende regionplan. Vejle Amt Vejle Amt har vedtaget en regionplan, der dækker spildevandsafledningen i det åbne land. Miljøstyrelsen har dog ikke oplysninger om, hvor mange ejendomme, der er omfattet eller hvilken renseklasse, der forudsættes for de enkelte ejendomme. I alt er der i amtet ca. 19.320 ejendomme, som potentielt kan være omfattet af regionplanen. Heraf er ca. 17.360 ejendomme i spredt bebyggelse og landsbyer. Antal ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan Af tabel 6.6 fremgår, at ca. 51.500 ejendomme (= 32.175 + 19.320) i det åbne land er omfattet af en regionplan, svarende til ca. 15 % af samtlige ejendomme, når det forudsættes, at samtlige ejendomme i det åbne land i Vejle Amt er omfattet. Disse ejendomme skal ikke nødvendigvis alle have forbedret spildevandsrensning. Visse ejendomme kan bevare de eksisterende afløbsforhold. Det drejer sig om følgende ejendomme:
Antallet af ejendomme, der er omfattet af en vedtaget regionplan som anført i tabel 6.6 er behæftet med en del usikkerhed. Dette må betragtes som det bedst opnåelige skøn på nuværende tidspunkt. Desuden er der i en del tilfælde usikkerhed om, hvilken renseklasse en ejendom tilhører. Andel ejendomme med krav til forbedret rensning i Ca. 42 % af ejendommene i det åbne land skal ifølge den gennemførte planlægning have forbedrede afløbsforhold, når Bornholms Amt medregnes, og der ses bort fra Vejle Amt. De resterende kan bevare de eksisterende afløbsforhold uden yderligere forbedringer. Ses der alene på ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer, dvs. helårsbeboelsen, fås tilsvarende, at ca. 47 % af disse ejendomme, som der er gennemført planlægning for, skal have forbedrede afløbsforhold, mens de resterende kan bevare de eksisterende afløbsforhold. Det er i langt overvejende grad helårsbeboelsen, der skal have forbedrede afløbsforhold i henhold til de regionplaner, der i dag er vedtaget. Forventet på landsbasis Overføres erfaringerne fra disse tre amter til landsbasis fås, at ca. 66.000 - 68.000 ejendomme i det åbne land, som i dag ikke har nedsivningsanlæg eller andet anlæg uden udledning, må forventes at skulle have forbedrede afløbsforhold. De resterende kan bevare de eksisterende afløbsforhold uden yderligere forbedringer. Hovedparten af disse ejendomme vil være helårsbeboelse, mens højst et par tusinde af disse ejendomme må forventes af være sommerhuse eller kolonihavehuse. Tabel 6.6
*) Hertil skal lægges, at der i Vejle Amt potentielt er ca. 19.320 ejendomme,
som er omfattet af en vedtaget regionplan. I bilag 4.3. ses ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan fordelt på de amter, der i dag har en sådan plan omfattende det åbne land. 6.1.4 Den kommunal spildevandsplanlægning Lov nr. 325 af 14. maj 1997 På baggrund af regionplaner, hvoraf det fremgår i hvilke delområder, der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra det åbne land, planlægger kommunerne kombinationen af kloakering, nedsivning og lokal rensning af nærmere angivet type m.v., som skal gælde for ejendomme i det åbne land. Dette sker som følge af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. Amterne har oplyst, om der er vedtaget en kommunal spildevandsplan eller et tillæg hertil, der dækker spildevandsafledningen fra ejendomme i det åbne land. Ejendomme med krav til forbedret rensning Af tabel 6.7 fremgår det, at det med vedtagne kommunale spildevandsplaner på nuværende tidspunkt er besluttet, at ca. 8.220 ejendomme i det åbne land skal have forbedret afløbsforhold. Dette svarer til ca. 2 % af samtlige ejendomme. Disse ejendomme er beliggende først og fremmest i Fyns Amt og i mindre udstrækning i Københavns Amt, Roskilde Amt, og Århus Amt. Fyns Amt og Århus Amt har vedtagne regionplaner, der dækker spildevandsafledningen i det åbne land. Fremtidig fordeling mellem rensetyper Dette grundlag er endnu for spinkelt til at danne sig et billede af den fremtidige fordelingen mellem de forskellige rensetyper. Kommunalbestyrelsens mulighed for at påbyde nedsivning efter Miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4 er endnu heller ikke slået igennem i praksis. Tabel 6.7
O: Reduktion af organisk stof I bilag 4.4. ses de tilsvarende oplysninger om krav til forbedret rensning opgjort særskilt på de fire amter inden for hvilke, der er vedtagne spildevandsplaner, der stiller krav om forbedret rensning for ejendomme i det åbne land. Overensstemmelse med regionplan Generelt har de amter, der har en regionplan, der dækker spildevandsafledningen i det åbne land, haft vanskeligt ved at vurdere, om de vedtagne kommunale spildevandsplaner er i overensstemmelse med regionplanerne med hensyn til forbedret rensning. Ofte har amterne dog også svaret, at der er overensstemmelse. Kun i meget få tilfælde er det direkte angivet, at der ikke er overensstemmelse mellem regionplanens og spildevandsplanens krav til rensning i det åbne land. Tidshorisont for forbedret rensning De besluttede forbedringer af spildevandsrensningen skal ifølge spildevandsplanerne gennemføres over en længere årerække, frem til år 2010. Langt hovedparten af forbedringerne skal dog gennemføres inden for de nærmeste år. Ca. 80 % af forbedringerne skal f.eks. gennemføres stort set jævnt fordelt inden for årene 1999 - 2004. 6.2 DiskussionUsikkerhed på opgørelse Videngrundlag Dataindberetningen om spildevandsforhold for ejendomme beliggende i det åbne land bygger på et datagrundlag, der er behæftet med stor usikkerhed. Dette skyldes, at mange kommuner mangler et sikkert videngrundlag om såvel antal ejendomme som benyttede rensemetoder. Tilsvarende er der usikkerhed om opgørelsen af udledte stofmængder som følge af mangelfuld viden om de rensegrader, der opnås ved de forskellige afledningsformer. For samtlige ejendomme i det åbne land er 20 % af det samlede antal ejendomme opgjort på bedst mulige videngrundlag. 61 % af ejendommene er uændret opgjort på videngrundlag B, og de resterende 19 % er opgjort på videngrundlag C. Videngrundlaget er tilsyneladende forbedret væsentligt siden sidste indberetning. En del af forklaringen skal dog formentlig også tilskrives, at måden at indberette oplysninger om videngrundlag på er forbedret fra 1999. Mange ejendomme er dog fortsat opgjort på et mangelfuldt grundlag, hvorfor der fortsat er behov for en løbende forbedring af opgørelsen. Udledte stofmængder De beregnede udledte stofmængder er ligeledes behæftet med en del usikkerhed. På grund af en mere detaljeret indberetning med hensyn til rensemetoder og dermed også rensegrader i forhold til tidligere, må de beregnede mængder anses som de hidtil mest sikre data. Regionplan Antallet af ejendomme, der er omfattet af en vedtaget regionplan, samt fordelingen af ejendomme under nødvendig renseklasse er desuden behæftet med en del usikkerhed. Dette må betragtes som det bedst opnåelige skøn på nuværende tidspunkt. Desuden er der i en del tilfælde usikkerhed om, hvilken renseklasse en ejendom tilhører. Ændret indberetning Det skal også nævnes, at data generelt er behæftet med en vis usikkerhed som følge af, at indberetningsformen er ændret væsentligt i forhold til tidligere, hvilken har givet anledning til en del begynderproblemer. Ejendomme De er registreret ca. 346.500 ejendomme uden for kloakopland. Disse fordeler sig med ca. 107.700 ejendomme i sommerhusområder, ca. 7.900 i kolonihaveområder, ca. 204.500 ejendomme i den spredte bebyggelse og ca. 25.800 ejendomme i landsbyer. I forhold til tidligere er der i alt tale om ca. 2000 færre ejendomme. Med hensyn til antallet af ejendomme med nedsivning udgør de ca. 169.800 af det samlede antal ejendomme i det åbne land, dvs. ca. 49 %. Antallet af ejendomme med udledning til vandområder udgør ca. 45 %. Antallet af ejendomme med kombinationer af samletanke, afløbsfrie toiletter, nedsivning alene af gråt spildevand osv. udgår ca. 5 %. Antallet af ejendomme med biologiske sandfiltre og minirenseanlæg udgør en ubetydelig andel. Udledte mængder Den årlige udledning til vandområder af organisk stof (BI5) er opgjort til ca. 3.888 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 998 tons, og fosformængden er ca. 228 tons. Udvikling Der er tilsyneladende sket et mindre fald i udledningen til vandområder i forhold til sidste års indberetning. Den registrerede ændring skal dog formentlig også tilskrives, at indberetningen med hensyn til rensemetoder er mere detaljeret i forhold til tidligere. Vedtagne regionplaner Fyns Amt, Vejle Amt og Århus Amt har i dag vedtaget en regionplan der i væsentligt omfang indeholder retningslinier for forbedret spildevandsafledning i det åbne land. Potentielt er ca. 51.500 ejendomme omfattet af en regionplan, hvor amtet har taget stilling til, om det pågældende opland er beliggende i tilknytning til et forureningsfølsomt vandområde, hvor der generelt skal ske en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land. Dette svarer til 15 % af samtlige ejendomme i det åbne land. Forventet på landsbasis Ca. 42 % af ejendommene i det åbne land, som i dag ikke har nedsivningsanlæg eller andet anlæg uden udledning, må forventes at skulle have forbedrede afløbsforhold. Ses der tilsvarende alene på ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer, må ca. 47 % af disse forventes at skulle have forbedrede afløbsforhold. Ca. 66.000 - 68.000 ejendomme i det åbne land, som i dag ikke har nedsivningsanlæg eller andet anlæg uden udledning, må således forventes at skulle have forbedrede afløbsforhold. De resterende kan bevare de eksisterende afløbsforhold uden yderligere forbedringer. Hovedparten af disse ejendomme vil være helårsbeboelse, mens højst et par tusinde af disse ejendomme må forventes af være sommerhuse eller kolonihavehuse. Vedtagne spildevandsplaner Med vedtagne kommunale spildevandsplaner i Københavns Amt, Roskilde Amt, Fyns Amt og Århus Amt er det på nuværende tidspunkt besluttet, at ca. 8.220 ejendomme i det åbne land skal have forbedret afløbsforhold inden for de nærmeste år. Dette svarer til ca. 2 % af samtlige ejendomme, hvilket er for spinkelt et grundlag til at sige noget om en forventet fordeling på landsbasis. For de ejendomme, hvor der er besluttet at forbedre afløbsforholdene, skal forbedringerne for ca. 80 % af tilfældene gennemføres inden for årene 1999 - 2004. 7. Ferskvandsdambrug7.1 Resultater Dambrugsbekendtgørelsen Skov- og Naturstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998. Hvad er et dambrug? Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:
Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks. Hvilke fisk produceres? Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer. 7.1 Resultater7.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse Dambrugsproduktionen foregår i Jylland Samtlige dambrug ligger i Jylland. Over tre fjerdedele af den samlede produktion foregår i amterne Ringkøbing, Ribe, Vejle og Nordjylland. Viborg, Århus og Sønderjyllands amter tegner sig hver for mindre end 10% af produktionen. Figur 7.1 viser, hvordan dambrugene fordeler sig i forhold til den mængde foder, som de årligt må anvende. Fodermængden er enten fastsat efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller i en miljøgodkendelse. Dambrug er relativt små virksomheder Det fremgår af figuren, at 46 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 50 tons/år. Kun 6 % må anvende mere foder end 200 tons/år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan dambrugene karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale. Den produktionsmæssige tyngde ligger dog de blandt mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for mere end 60% af erhvervets samlede årlige produktion. Figur 7.1 Procentvis fordeling af dambrugene i forhold til størrelsen af den fodermængde, som de årligt må anvende. 7.1.2 Produktion og anvendt fodermængde i 1998 423 dambrug i drift I 1998 var 423 dambrug i drift. I forhold til 1989, hvor der var 510 dambrug i drift, er antallet af aktive dambrug reduceret med ca. 20%. I 1998 udgjorde dambrugenes samlede produktion 32.585 tons fisk i vådvægt. Det samlede foderforbrug androg 31.607 tons, medregnet foder til moderfisk. Der blev således produceret meget tæt på 1 kg fiskekød pr. kg foder. Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i tabel 7.1. Mere end halvdelen af den samlede dambrugsproduktion foregår ved vandløbene i Ribe og Ringkøbing amter. Sønderjyllands Amt havde med kun 7 dambrug i drift den absolut mindste produktion. Også Viborg og Århus amter kan karakteriseres som små i dambrugsmæssig sammenhæng. Tabel 7.1 Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug og produktion i 1998.
7.1.3 Udviklingen i produktion og foderforbrug fra 1989 - 1998 På figur 7.2 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 1998. Figur 7.2 Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 1998. Faldende foderforbrug Konstant produktion7 Figuren viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. Det samlede foderforbrug er således faldet fra mere end 43.000 tons i 1989 til 31.607 tons i 1998, hvor produktionen i de samme år udgjorde henholdsvis 34.379 og 32.585 tons. Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion. Bedre foderudnyttelse I 1998 har dambrugene udnyttet det tildelte foder langt mere effektivt i forhold til 1989. I 1989 anvendtes således i gennemsnit 1,25 kg foder til produktion af 1 kg fisk, mens der i 1998 anvendtes mindre end 1 kg foder hertil. Denne udvikling har medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet. Mindre overforbrug Det generelle indtryk er, at dambrugenes ulovlige overforbrug af foder er faldet betydeligt gennem de seneste år. Skov- og Naturstyrelsen kan ikke nøjagtigt angive størrelsen af overforbruget, pga. af endnu uafsluttede sager om størrelsen af det tilladte foderforbrug i ankesystemet. Det må imidlertid forventes at miljøforholdene omkring dambrugene vil blive yderligere forbedret i takt med, at overforbruget bringes helt til ophør. 7.1.4 Dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene Biologisk vandløbsbedømmelse Dambrugenes forureningsbelastning af vandløbene kortlægges af amterne mindst én gang årligt. I denne forbindelse undersøges og sammenlignes kvaliteten i vandløbene op- og nedstrøms dambrugene ved anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks, som skal bruges ved bedømmelse af forholdene ved dambrug. Resultaterne anvendes til en vurdering af, hvorvidt kvalitetsmålsætningen for den aktuelle vandløbsstrækning er opfyldt eller ej. Figur 7.3 Opfyldelse af kvalitetsmålsætninger opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 1998 41 % af dambrugene påvirker vandløbene Det fremgår af figur 7.3, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 har der været en betydelig reduktion i antallet af dambrug, der giver anledning til en uacceptabel tilstand i vandløbene. Vandløbenes kvalitetsmålsætninger er dog fortsat ikke opfyldt neden for et stort antal dambrug, i 1998 neden for 59% af dambrugene. Målsætningerne er dog heller ikke opfyldt oven for 40% af dambrugene. Mange dambrug giver således anledning til en uacceptabel påvirkning af vandløbstilstanden. I 1998 påvirkede ca. 41% af de undersøgte dambrug forureningstilstanden i vandløbene, heraf 7% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er der en 2 faunaklasse eller mere i forskel op- og nedstrøms. Trods forbedringerne forurener mange dambrug stadig for meget Det kan konkluderes, at gennemførelsen af dambrugsbekendtgørelsens forureningsbegrænsende foranstaltninger har reduceret længden af dambrugspåvirkede vandløbsstrækninger. Alligevel er den målsatte fiskevandskvalitet, der er fastsat i amternes regionplaner, endnu ikke opnået neden for et betydeligt antal dambrug. Ved de dambrug, hvor der er konstateret mere end en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms, er dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold i vandløbene nedstrøms dambrugene i mange tilfælde medvirkende årsager hertil. Faunapassage er et problem Dambrugenes er ofte anlagt ved en opstemning af vandløbet, der er opført til formålet eller f.eks. mølleopstemninger eller opstemninger til engvandingsanlæg. Der er en permanent fiskepassage ved 18 % af dambrugene. Omtrent 27 % af dambrugsopstemningerne er impassable hele året. I langt de fleste tilfælde har passageanordningerne hidtil været fisketrapper, og disse giver kun passagemuligheder for hurtigt svømmende fisk som store laks og ørred. Karpefiskene kan ikke passere op igennem en stor del af fiske-trapperne. Desuden virker dambrugsopstemningerne som totalspærringer for en stor del af den øvrige vandløbsfauna. 7.1.5 Dambrugenes udledninger af organisk stof, fosfor og kvælstof Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer. Teoretisk beregnede værdier for NPO-belastning Belastningen med organisk stof målt som BI5, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger. Beregnede udledninger for 1998 For 1998 er der beregnet en samlet belastning på 3.204 tons organisk stof målt som BI5, 92 tons fosfor og 1.241 ton kvælstof. I tabel 7.2 er udledningerne opgjort amtsvis. Tabel 7.2 Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI5), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 1998.
7.1.6 Udviklingen i udledningerne siden 1989 Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI5, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figurerne 7.4, 7.5 og 7.6. Figur 7.4 Beregnet BI5-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 1998. Figur 7.5 Beregnede udledninger af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 1998. Fald i udledning af NPO Figurerne 7.4 - 7.6 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft. I forhold til 1997 er niveauet for de tre parametre stort det samme hvilket også kan forventes når foderforbruget stort set var det samme. Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre. Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde der er problematisk. Figur 7.6 Beregnede udledninger af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 1998. 7.1.7 Analysebaseret beregning af udledningen. Miljøstyrelsen har hidtil udelukkende anvendt de teoretiske beregninger til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål, at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløb, hvor der er foretaget 6 eller flere analyser over året og vandføringen på det pågældende tidspunkt ligeledes er kendt. De to måder at beregne udledningen på kan ikke sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb. I 1998 er udledningen beregnet udfra analyser på 165 dambrug, hvor organisk stof målt som BI5 er 1.075 tons, kvælstof 351 tons og fosfor 27 tons. Hvis det forudsættes at de 165 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 2.753 tons organisk stof, 901 tons kvælstof og 68 tons fosfor, beregnet på baggrund af analyser. 7.1.8 Miljøfremmede stoffer På linie med anden produktion er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. Anvendelsen af de 4 mest anvendte stoffer er opgjort for de dambrug, der har indberettet et forbrug i 1998:
I forhold til opgørelsen for 1997 er der for de angivne stoffer tale om en fordobling af det indberettede forbrug. Omsætningen af stofferne inde på selve dambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og antibiotika. Indholdet af tungmetaller i slam fra dambrug er et andet miljøproblem med stigende opmærksomhed. Ved slamudbringning skal der en måned før udbringning tages en slamprøve til analyse, og hvis indholdet af tungmetaller er for stort må det ikke anvendes til jordbrugsformål. 7.2 DiskussionDen samlede udledning fra dambrug er i 1998 opgjort til 3.204 tons organisk stof målt som BI5 , 1.241 tons kvælstof og 92 tons fosfor. Udledningen af alle tre parametre ligger på samme niveau som i 1997, hvilket er i overensstemmelse med at foderforbruget stort set har været det samme de to år. Dambrugsbekendtgørelsen har bevirket, at dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene er væsentligt reduceret. Produktionen på 41 % af dambrugene giver dog stadigvæk anledning til forurening af vandløbene. Derudover indgår dambrugene sammen med anden produktion i den problematik der er vedrørende fosforbelastede søer og fjorde, som dambrugene leder ud til. Faunaspærringer ved dambrugene repræsenterer fortsat et stort problem. Næsten alle dambrug ligger ved fiskevandsmålsatte vandløb. Dette indebærer bl.a., at der skal være passage for vandløbets naturlige fauna, før målsætningen kan siges at være opfyldt. Nye lovtiltag har muliggjort en fremtidig løsning på problemet. Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået igennem. I de tilfælde, hvor der stadigvæk er forureningspåvirkning, er dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold nedstrøms dambrugene i mange tilfælde en medvirkende årsag hertil. En stigende opmærksomhed på anvendelsen af miljøfremmede stoffer har betydet, at en række amter nu undersøger, hvor meget der forbruges af medicin og hjælpestoffer samt måler indhold af tungmetaller i slam fra dambrug. Der kan forventes en forøget fokus på disse problemer i de kommende år. 8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt8.1 Resultater 8.1 ResultaterI Danmark er saltvandsbaseret opdræt af fisk i havbrug og saltvandsdambrug baseret på regnbueørreder. På et anlæg opdrættes dog ål. Havbrug "Havbrug" betegner opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine områder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder. Havbrugene er for størstedelens vedkommende placeret i Lillebælt, det nordlige Bælthav, Smålandsfarvandet og Storebælt. Saltvandsdambrug "Saltvandsdambrug" betegner "opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". De fleste saltvandsdambrug er af ældre type (jorddamme) og ligger ved Ringkjøbing Fjord. Et mindre antal moderne saltvandsdambrug ligger ved Storebælt og Lillebælt samt i Nordjylland ud mod Skagerrak. På havbrug og saltvandsdambrug medfører fodringen af fiskene en udledning af næringsstoffer til havet via ekskrementer fra fiskene og via direkte spild af foder. Krav og tilsyn Driften af havbrug og saltvandsdambrug er miljømæssigt reguleret gennem Miljøministeriets bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt (bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990). Det fremgår af denne bekendtgørelse, at amtsrådet giver det enkelte havbrug eller saltvandsdambrug tilladelse til etablering og drift under en række betingelser. Disse betingelser omfatter blandt andet fastsættelse af: - et maksimalt tilladt foderforbrug, Det enkelte havbrug og saltvandsdambrug skal løbende føre en driftjournal. Desuden skal der indsendes en årlig indberetning med oplysninger om foderforbrug, fodertyper, medicinforbrug, produktion samt beregning af udledningen. 8.1.1 Udledninger i 1998 Beregningsgrundlag Opgørelserne er baseret på indberetningerne fra de enkelte hav- og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til Miljøstyrelsen. Tabel 8.1 Beregnede udledninger i tons af kvælstof (Tot-N), fosfor (Tot-P) og organisk stof (BI5) samt forbrug af foder og nettoproduktion (i tons) fra saltvandsbaseret fiskeopdræt i 1998
(Tallet for BI5 er noget højere end hvad der fremgår af Natur og miljøpolitisk redegørelse fra 1999. Det skyldes, at Miljøstyrelsen på afleveringstidspunktet til denne redegørelse ikke havde modtaget BI5 opgørelser fra alle amter) Specifik udledning Den specifikke udledning (udledning pr. ton fisk produceret) var 41 kg kvælstof og 4,7 kg fosfor. Den specifikke udledning for havbrug var 43,6 kg kvælstof og 4,7 kg fosfor, for saltvandsdambrug var den 35 kg kvælstof og 4,6 kg fosfor. For begge typer virksomhed er der tale om et lille fald i den specifikke udledning sammenlignet med 1997. 8.1.2 Udvikling 1987-1998 I forbindelse med Vandmiljøplanens vedtagelse den 31. januar 1987 blev det besluttet, at udledningerne fra havbrug skulle reduceres. Da havbrugenes og saltvandsdambrugenes bidrag til den samlede belastning af de danske farvande er forholdsvis beskeden, blev der ikke opstillet reduktionsmål som for landbrug, industri og kommunale renseanlæg. Der er i stedet opstillet en målsætningsramme for det maksimalt tilladelige stofbidrag fra saltvandsbaseret fiskeopdræt. Målsætningsrammen andrager 560 tons kvælstof og 54 tons fosfor. På baggrund af kendskabet til omfanget af allerede meddelte tilladelser til saltvandsbaseret fiskeopdræt samt et ønske om at operere med en vis sikkerhed for at målsætningsrammen ikke overskrides har Miljøstyrelsen den 27. februar 1996 henstillet til samtlige amter, at der ikke gives tilladelse til nyetablering eller udvidelse af eksisterende anlæg. Tabel 8.2 Udvikling i de beregnede udledninger af kvælstof og fosfor fra havbrug 1987-1998 samt den gennemsnitlige udledning pr. anlæg i samme periode
Som det fremgår af tabel 8.2 er de beregnede udledninger af specielt fosfor men også kvælstof faldet siden slutningen af 80'erne. Dette skyldes først og fremmest en markant forbedring af foderets kvalitet samt at forbedringer i foderteknikken har reduceret spildet af foder. Tabel 8.3 Udvikling i udledninger af kvælstof og fosfor fra saltvandsdambrug 1993-1998 samt den gennemsnitlige udledning pr. anlæg i samme periode.
Udledningerne af kvælstof og fosfor fra saltvandsdambrug har været forholdsvis konstante i perioden. Tabel 8.4 Udledning af kg kvælstof og fosfor pr. ton fisk produceret i havbrug i perioden 1987-1998 (excl. 1990-1991)
Som det fremgår af tabel 8.4 er den specifikke udledning af kvælstof siden 1987 faldet fra 97 kg kvælstof per ton fisk produceret til et niveau på under 50 kg. Tilsvarende er den specifikke fosforudledning faldet. I 1987 blev der udledt omkring 14 kg fosfor per ton fisk produceret. I 1998 blev der udledt ca.5 kg. Årsagen til faldet skal først og fremmest søges i en markant forbedring af foderets kvalitet. Desuden har optimering af foderteknikken bidraget til faldet. Miljøfremmede stoffer På linie med anden produktion er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. De tre mest anvendte stoffer er som følger:
Omsætningen af stofferne på hav- og saltvandsdambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og hjælpestoffer. 8.2 DiskussionSet i forhold til 1997 er udledningen af kvælstof og fosfor steget lidt. For kvælstofs vedkommende er udledningen steget fra ca. 270 tons til ca. 290 tons og for fosfors vedkommende fra 30 til ca. 33 tons. Stigningen skyldes, at nettoproduktionen er steget fra ca. 5.700 tons i 1997 til ca. 7.000 tons i 1998. Udledningen fra havbrug er siden 1987 reduceret markant for fosfors vedkommende. I 1987 blev der udledt omkring 40 tons pr. år, mens der gennem de senere år udledt under 30 tons pr. år. For kvælstofs vedkommende lå udledningsniveauet i slutningen af 80rne for havbrugenes vedkommende over 300 tons årligt. De senere år har niveauet ligget under 250 tons pr. år. Samlede udledninger Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug har gennem de senere år ligget stabilt på lidt under 300 tons kvælstof og 30-35 tons fosfor. De år-til-år variationer, der forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen. Tiltag Miljøstyrelsen vil i den kommende tid arbejde på, at reducere forureningen fra denne sektor yderligere. Det vil blive undersøgt om brugen af miljøfremmede stoffer kan reduceres, ligesom muligheden for yderligere begrænsning af udledningen af næringsstoffer vil blive undersøgt. 9. Sammenfatning og konklusioner9.1 Næringsstoffer 9.1 NæringsstofferPunktkilderne udgør en væsentlig andel af den samlede belastning af de danske vandområder. Havet For havets vedkommende stammede 21% af fosforbelastningen og 4% af kvælstofbelastningen i 1998 fra direkte punktkildeudledninger til havet, mens resten kom fra vandløbene (atmosfærebidraget er ikke medtaget). En stor del af bidraget fra vandløbene stammer imidlertid også fra punktkilderne. Ferskvand Punktkildebelastningen af de ferske vandområder udgjorde i 1998 for fosfors vedkommende 30% af den samlede belastning. For kvælstofs vedkommende 6% af den samlede belastning. Her skal det imidlertid understreges, at disse procentangivelser er beregnet som udledningerne fra punktkilderne i forhold til den samlede transport til havet via vandløbene. Der er altså ikke taget hensyn til omsætning og tilbageholdelse i vandløb og søer af punktkildebidraget, hvorfor der er tale om et maksimalt bidrag fra punktkilder. Udledning fra renseanlæg Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 1998 opgjort til 3.525 ton organisk stof målt som BI5, 5.166 ton kvælstof og 601 ton fosfor. I forhold til udledningen midt i firserne er der tale om en reduktion på henholdsvis 94% (O), 74% (N) og 90% (P). I 1998 blev 84% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og forfor på disse anlæg ligger omkring 90%, hvilket betyder at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. De renseanlæg, der er udbygget i overensstemmelse med Vandmiljøplanen, leverer generelt en afløbskvalitet, der er bedre end, hvad der kræves, og for en stor andel er der tale om væsentlig bedre afløbskvalitet. Udledninger fra industrier Spildevandsmængden udledt fra samtlige særskilte industrielle udledere er siden 1989 reduceret med omkring en tredjedel, mens spildevandsmængden fra den del af virksomhederne, som er omfattet af Vandmiljøplanen, gennem samme periode har været nogenlunde konstant. Reduktionen i udledningen af organisk stof målt som BI5 siden 1989 er omkring 80% for alle virksomheder under ét. Den samlede kvælstofudledning fra særskilte industrielle udledere er gennem perioden 1989-98 reduceret med omkring 80%, mens udledningen af fosfor er reduceret med godt 90%. Virksomheder omfattet af Vandmiljøplanens krav om at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, har siden daværende tidspunkt reduceret fosforudledningen med 94 %. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik synes således at have haft en markant effekt, hvad angår begrænsning af fosforudledningen. For kvælstof er der ligeledes sket en reduktion; dog ikke så markant reduktion som for fosfor. Udledninger fra regnbetingede udløb Resultaterne af opgørelserne viser, at udledningen i et normal år udgør 13.219 ton målt som COD, 824 ton kvælstof, 214 ton fosfor og en vandmængde på 194 mio. m3. Udledningerne af vand, organisk stof, kvælstof og fosfor har i 1998 været knap 20 % større end i et normal år. Dette skyldes væsentlig større nedbørsmængde i 1998 end normalt. I 1998 blev der udledt en vandmængde på 244 mio. m3, og med et stofindhold på 968 ton kvælstof, 253 ton fosfor og 16.190 ton COD. Med den nye indberetning for renseanlæggene større end 5.000 PE er det vist, at overløbene i dag kun udgør 3-4% af belastningen i renseanlæggenes oplande. På trods af dette, er overløbsmængder i mange tilfælde i samme størrelsesorden som udløbsmængderne fra renseanlæggene. I middel udgør de dog kun ca. 12% for organisk stof og kvælstof og 30% for fosfor. Udledte mængder fra spredt bebyggelse Den årlige udledning til vandområder fra den spredte bebyggelse af organisk stof målt som BI5 er opgjort til ca. 3.888 ton, den udledte kvælstofmængde er ca. 998 ton, og fosformængden er ca. 228 ton. I forhold til udledningen i 1997 er der tale om et mindre fald. Ca. 42 % af ejendommene i det åbne land, som i dag ikke har nedsivningsanlæg eller andet anlæg uden udledning, må forventes at skulle have forbedret afløbsforholdene. Ses der alene på ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer, må ca. 47 % af disse forventes at skulle have forbedret afløbsforholdene. Udledninger fra ferskvandsdambrug Den samlede udledning fra dambrug er i 1998 opgjort til 3.204 ton organisk stof målt som BI5 , 1.241 ton kvælstof og 92 ton fosfor. Udledningen af alle tre parametre ligger på samme niveau som i 1997, hvilket er i overensstemmelse med at foderforbruget stort set har været det samme de to år. Udledning fra saltvandsbaseret fiskeopdræt Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdam-brug har gennem de senere år ligget stabilt på lidt under 300 ton kvælstof og 30-35 ton fosfor. De år-til-år variationer, der forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen. 9.1.1 Belastning fra punktkilder fordelt på ferske og marine områder Reduktion Siden midten af firserne er der sket en markant reduktion i de samlede punktkildeudledninger. Reduktionen er på 66 % for kvælstofs vedkommende, 91 % for fosfor og 79 % for organisk stof målt som BI5. Fordeling mellem punktkilder Fordelingen af den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof (BI5) på de forskellige punktkilder er vist i figur 9.1. I figuren er vist dels, hvordan den samlede udledning fordeler sig, dels, hvordan udledningen til henholdsvis saltvand og ferskvand fordeler sig på de enkelte kilder. I hvert af tilfældene er den totale udledning fastsat til 100 %. Samlet udledning Som det fremgår af den øverste figur, er udledningen fra renseanlæggene den største med ca. 50%, når man betragter den samlede udledning af kvælstof og fosfor. De øvrige punktkilder bidrager med ca. 10-15 % af den samlede punktkildeudledning. For organisk stof er industriens udledning den største med lidt over 40 %. Udledning til havet Hvis man alene betragter punktkildeudledningerne til havet, ses det, at renseanlæggene også her er den dominerende kilde med undtagelse af udledningen af organisk stof, hvor industrien bidrager med 70%. De øvrige punktkilder er forholdsvis små i denne sammenhæng. Udledning til ferskvand Til ferskvand er renseanlæggene ligeledes den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige. Figur 9.1 Den samlede punktkildeudledning, henholdsvis punktkildeudledningen til havet og ferskvand fordelt på punktkildetyper. 9.1.2 Den samlede belastning fordelt på farvandsområder Farvandsområder I dette afsnit opgøres belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof. Belastningen opgøres indenfor havområderne vist i figur 9.2. Opgørelserne over belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof for de enkelte punktkilder fremgår af bilag 5.1-5.3. Dette bilag indeholder oplysninger om belastningen fra den enkelte punktkilde til henholdsvis farvandsområdet totalt, til farvandsområdet direkte og endelig til oplandet til de enkelte farvandsområder. Figur 9.2 De ni danske farvandsområder, hvortil der bestemmes belastning. Samlet udledning til havet via vandløbene I bilag 5.4 er vist opgørelse over den samlede udledning af kvælstof, BI5 og fosfor fra vandløbene til havet. Oplysningerne er fra Danmarks Miljøundersøgelser (Danmarks Miljøundersøgelser, 1999). På grundlag af opgørelserne over den samlede udledning fra vandløbene til havet, og opgørelserne over punktkildeudledningerne kan figur 9.3 og figur 9.4 opstilles. Figurerne viser for det enkelte farvandsområde og for hele landet belastningen med henholdsvis kvælstof og fosfor fordelt mellem den direkte punktkildeudledning til havet, punktkildeudledningen til oplandet og det diffuse bidrag. Figur 9.3 Belastningen af farvandsområderne med kvælstof fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning. Det diffuse bidrag Det diffuse bidrag af næringssalte fra grundvand og dyrkede områder til de ferske vande beregnes som differensen mellem de samlede udledninger til havet via vandløbene (bilag 5.4) og punktkildebidraget til ferskvand (bilag 5.2 og 5.3). Med denne metode vil der ikke kunne tages hensyn til omsætningen af kvælstof og fosfor i vandløb og søer, hvorfor resultatet angiver minimum for den diffuse udledning fra grundvand og dyrkede områder. Figur 9.3 viser, at belastningen af farvandsområderne med kvælstof i overvejende grad domineres af det diffuse bidrag, med undtagelse af farvandsområde Øresund. Figur 9.4 Belastningen af farvandsområderne med fosfor fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning For fosfors vedkommende viser figur 9.4, at belastningen af farvandsområderne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem det diffuse bidrag og punktkildeudledningen, dog med farvandsområde Øresund som en undtagelse. 9.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetallerTil opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udformet et måleprogram for en række af punktkilderne. For renseanlæg er der udvalgt 36 anlæg, hvor der analyseres tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs- , udløbs- og slamprøver. I 1998 er der analyseret på fire renseanlæg. Måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for de særskilte industriudledninger omfatter 17 udvalgte virksomheder. Den første målerunde for miljøfremmede stoffer og tungmetaller finder sted i år 2000. Opgørelsen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for 1998 er baseret på amternes indberetning af tilgængelige oplysninger. For de regnbetingede udledninger bliver der fra 1999 i to amter gennemført et mindre, intensivt måleprogram. Der forligger således ikke data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller for regnbetingede udledninger i 1998. For den spredte bebyggelse vil udledningen blive beregnet ved anvendelse af erfaringstal. Opgørelserne vil blive udarbejdet, når der er et tilstrækkeligt antal målinger, der kan benyttes, fra måleprogrammet på renseanlæg. For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer indberettes om brug af fortrinsvis sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Der findes endnu ikke en sikker metode til at estimere de udledte stofmængder, og en samlet opgørelse er derfor ikke udarbejdet i 1998. Opgørelse af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for renseanlæg I 1998 er der målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller på 4 udvalgte renseanlæg. Spildevandet fra disse anlæg repræsenterer ca. 10% af den samlede spildevands- og slammængde i Danmark. De indsamlede data viser, at udledningen af de fleste stoffer er i samme størrelsesorden som er påvist i de undersøgelser Miljøstyrelsen tidligere har foretaget. Sammenlignes koncentrationerne af det målte spildevands indhold af tungmetaller med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav. De målte koncentrationer i det udledte spildevand er således ikke kritiske i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet. Opgørelse af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for industrier Opgørelsen af udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra industrierne er baseret på oplysninger fra virksomhedernes egenkontrol og fra amternes tilsyn. Indsamling af oplysningerne er således ikke foretaget med henblik på tilvejebringelse af et landsdækkende billede af udledningen, hverken med hensyn til udledte stoffer eller stofmængder, og der mangler da også oplysninger på dette område fra fire af de fjorten amter. Der er på denne baggrund uvished om det faktiske indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i særskilte industrielle udledninger, både for så vidt angår den enkelte udledning og set i landsperspektiv. Flere af de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som er omfattet af amternes indberetning for 1998, herunder bl.a. kviksølv og cadmium samt chlorphenoler, aromatiske halogenerede kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter, er opført på den såkaldte liste I over stoffer, for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne. Koncentrationerne i spildevandet fra de særskilte industrielle udledere vurderes generelt ikke at være kritiske sammenholdt med disse kvalitetskrav. Fremtidige opgørelse af miljøfremmede stoffer og tungmetaller Arbejdet i de kommende år i regi af NOVA 2003 skal bidrage til tilvejebringelse af et landsdækkende billede af udledningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. I 1999 vil der således være et lang større antal renseanlæg med målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Samtidig forventes de første målinger fra de regnbetingede udledninger at være tilvejebragt. I 2000 startes programmet for de udvalgte 17 industrier, og der måles dette år på samtlige udvalgte industrier. 10. Reference- og litteraturlisteMiljøstyrelsen, 1990; Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb. - Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1990, 88 pp. Miljøstyrelsen 1992; Bestemmelse af befæstede arealer. - Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 43/1992, 67 pp. Miljøstyrelsen, 1994; Punktkilder 1993.- Orientering nr. 8 fra Miljøstyrelsen, 42 pp. Miljøstyrelsen 1994a; Det intensive måleprogram for de regnvandsbetingede udløb. - Fagdatacenterrapport, 121 pp. Miljøstyrelsen 1995; Spildevandsredegørelse 1995. - Redegørelse nr. 3 fra Miljøstyrelsen, 1995, 75 pp. Miljøstyrelsen 1995a; Punktkilder 1994. - Orientering nr. 10 fra Miljøstyrelsen, 1995, 55 pp. Miljøstyrelsen 1996; Punktkilder 1996. - Orientering nr. 16 fra Miljøstyrelsen, 1997, 136 pp. Bornholms Am; Vandmiljøovervågning, spildevand 1998. Frederiksborg Amt; Punktkilder 1998. Fyns Amt; Punktkilder 1998. Københavns Amt; Punktkilder 1998. Nordjyllands Amt; Punktkilder 1998. Ribe amt; Punktkilder 1998. Ringkjøbing Amt; Punktkilder 1998. Roskilde Amt; Punktkilder i Roskilde Amt 1998. Storstrøms Amt; Punktkilder. Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1998. Sønderjyllands Amt; Punktkilderapport for 1998. Vejle Amt; Punktkilder 1998. Vestsjællands Amt; Punktkilderapport 1998. Viborg Amt; Vandmiljøplanens overvågningsprogram - punktkilder 1998. Århus Amt; Punktkilder 1998. Miljøstyrelsen, 1997; Det intensive måleprogram for de regnvandsbetingede udløb. -Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 43, 1997 Danmarks Miljøundersøgelser, 1999; Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1998, Ferske vandområder, vandløb og kilder. Faglig rapport fra DMU, 1998. Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 1998:Statslig udmelding til regionplanrevision 2001. Miljøstyrelsen, 1999a: Teknisk Anvisning for Punktkilder, Version 1. Miljøstyrelsen, 1999b: Paradigma 1999 for normalrapportering af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003, Version af 1. februar 1999. Bilag 1Bilag 1.1 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på renseniveauer 1998.
Symbolforklaring De fleste bogstavkombinationer og hvad de betyder er velkendt. Således står M for mekanisk, B for biologisk, N for nitrifikation, D for denitifikation og K for kemisk fældning. Bogstaverne L,S og F i slutningen af en kode betyder henholdsvis lagune, sandfiltrering og filtrering. Endelig er der koder for Bassinanlæg, Rodzoneanlæg og Biologiske sandfiltre. Bilag 1.2.a Antal renseanlæg fordelt på nuværende renseniveau.
Bilag 1.2.b Antal private renseanlæg fordelt på nuværende renseniveau.
Bilag 1.2.c Vandmængde i % fordelt på nuværende renseniveau.
Bilag 1.2.d Vandmængde til private renseanlæg i % fordelt på nuværende renseniveau.
Bilag 1.3 Kapacitet og belastning i PE
Bilag 1.4 Vandmængde i l/PE pr. dg. på renseanlæg med vandmåling.
Tabelforklaring til tabellerne i bilag 1.5 Som renseniveau er anvendt en delvis reduceret kode. Antal anlæg: angiver antallet af renseanlæg, hvor der findes et krav til parameter-koncentrationen, et gennemsnit af den målte parameter-koncentration og en angivelse af om kravet er overholdt. Det er altså ikke nok, at kun to af disse betingelser er opfyldt. Antal anlæg med overskr.: angiver antallet af ovennævnte renseanlæg, hvor det er oplyst, at kravet ikke er overholdt. Bemærk i den sammenhæng, at der ikke vides noget om kontrolmetoden og at oplysning om krav og gennemsnit af målinger ikke kan bruges til at afgøre om krav er overholdt eller ej. Gnm. krav: angiver den gennemsnitlige kravværdi for de ovennævnte renseanlæg. Gnm. måling: angiver gennemsnittet af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte af de ovennævnte renseanlæg. % vand med krav: angiver vandmængden i % af den totale vandmængde som er omfattet af kontrollerede parameter-krav. Bemærk i denne sammenhæng, at hvis der ikke er oplyst en vandmængde er der forudsat 300 l/PE x dg. Vægtet gnm. krav: angiver det vægtede gennemsnitlige krav. Vægtningen er foretaget efter vandmængde. Vægtet gnm. måling: angiver det vægtede gennemsnit af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte anlæg. Vægtningen er foretaget efter vandmængde. Bilag 1.5.a Renseanlæg med COD-krav i mg/l.
Bilag 1.5.b Renseanlæg med BI5-krav i mg/l- modificeret.
Bilag 1.5.c Renseanlæg med BI5-krav i mg/l - umodificeret
Bilag 1.5.d Renseanlæg med P-krav i mg/l.
Bilag 1.5.e Renseanlæg med N-krav i mg/l.
Bilag 1.5.f Renseanlæg med N-krav i mg/l - sommer
Bilag 1.5.g Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l.
Bilag 1.5.h Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l - sommer
Bilag 1.5.i Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l - vinter
Bilag 1.5.j Renseanlæg med Suspenderende stoffer-krav i mg/l.
Bilag 1.5.k Renseanlæg med Bundfald efter 2 timer-krav i mg/l.
Tabelforklaring til tabellerne i bilag 1.6 Som renseniveau er anvendt en delvis reduceret kode, jf. afsnit 4.1. Antal anlæg: angiver antallet af kommunale renseanlæg, hvor der findes et gennemsnit af den målte parameter-koncentration. Gnm. måling: angiver gennemsnittet af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte af de ovennævnte renseanlæg. STD-DEV: angiver spredningen på de gennemsnit der er brugt til at beregne gennemsnittet af de oplyste gennemsnit MIN: angiver det mindste oplyste gennemsnit for den pågældende rensetype. MAX: angiver det største oplyste gennemsnit for den pågældende rensetype. Vægtet gnm. måling: angiver det vægtede gennemsnit af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte anlæg. Vægtningen er foretaget efter vandmængde. Bilag 1.6.a Renseanlæg med COD-total i mg/l - målt.
Bilag 1.6.b Renseanlæg med modificeret BI5-total i mg/l - målt
Bilag 1.6.c Renseanlæg med umodificeret BI5-total i mg/l - målt
Bilag 1.6.d Renseanlæg med P-total i mg/l - målt
Bilag 1.6.e Renseanlæg med N-total i mg/l - målt
Bilag 1.6.f Renseanlæg med Ammoniak-ammonium+N-total i mg/l - målt
Bilag 1.6.g Renseanlæg med Suspenderet stoffer total i mg/l - målt
Bilag 1.6.h Renseanlæg med Bundfald total i mg/l - målt
Tilløbsdata for renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen Bilag 1.8 Udledning fra renseanlæg i 1998.
Bilag 2Indhold: Industrielle udledninger i 1998 fordelt på amter
Industrielle udledninger i 1998 fordelt på brancher
Data indberettet for de enkelte industrielle udledere *) Data er korrigeret i forhold til oprindeligt indberettede data (tot-N 186.108 kg; tot-P 4.001 kg; BI5 372.215 kg; COD 595.544 kg). De landsdækkende opgørelser og rapporten i øvrigt er baseret på de oprindeligt indberettede data. Bilag 3Indhold: Antal udløb med tilhørende totale og befæstede arealer i ha fordelt på fællessystemer (F) og separatsystemer (S) og på udløb henholdsvis med og uden bassin.
Udledninger fra overløbsbygværker (F) og separatudløb (S) i et normal år. I skemaet er supplerende angivet gennemsnitlige stofkoncentrationer og vandmængder pr. befæstet ha.
Udledninger fra overløbsbygværker (F) og separatudløb (S) i 1998. I skemaet er supplerende angivet gennemsnitlige stofkoncentrationer, og vandmængder pr. befæstet ha.
Amtsvis oversigt over fordelingen mellem overløb og udløb fra renseanlæg, 1998
Bilag 4Indhold: Bilag 4.1 Beregningsprincipper Til beregning af belastningen fra ejendomme uden for kloakopland anvendes følgende definitioner og betegnelser. Ejendom i landsby En ejendom er efter denne indberetning at betragte som beliggende i en landsby, når den udgør én ud af mindst 10 ejendomme, for hvilke det gælder, at der er mindre end 200 m til nærmeste ejendom. Ejendomme i den spredte bebyggelse er typisk landbrugsejendomme. Kategorien "Andet" I indberetning indgår en betegnelse "andet", som står for ejendomme med en atypisk husspildevandsbelastning sammenlignet med øvrige ejendomme. Betegnelsen dækker ejendomme som skoler, institutioner, kontorbygninger, restauranter, rastepladser o. lign. Optælling af ejendomme Selve opgørelsen til fastlæggelse af udledte stofmængder består i en viden om antallet af ejendomme, enten baseret på direkte optælling eller et skøn. Tilsvarende kræves en viden om anvendte rensemetoder, enten baseret på en konkret viden eller et skøn f.eks ved anvendelse af BBR. Ud fra denne viden opnås et grundlag til beregning af spildevandsbelastningen og -udledningen til vandområderne, som identificeres ved den hydrologiske reference. Personbelastning Spildevandsbelastningen er fundet ud fra antallet af PE pr. ejendom og enhedstallene er 21,6 kg BI5/PE/år, 4,4 kg N/PE/år og 1,0 kg P/PE/år. Belastningsperioder For sommerhus- og kolonihaveområderne er der overvejende anvendt 2,5 PE pr. ejendom med en spildevandsbelastning alene i 3 måneder om året. Ved den spredte bebyggelse og landsbyer er der som hovedregel anvendt en belastning på 2,8 PE pr. ejendom over hele året. Videngrundlag A, B og C Ved dataindberetningen er der stor variation på kvaliteten af de indkomne data, hvorfor der er opstillet tre niveauer for videngrundlag A, B og C: A: Konkret viden om antal ejendomme samt det opnåede renseniveau af spildevandet på den enkelte ejendom, f.eks. opnået ved direkte optælling af ejendomme samt besøg på enkeltejendomme. B: Konkret viden om antal ejendomme, f.eks. ved direkte optælling af ejendomme. Hvis renseniveauet er anført, er denne oplysning baseret på et skøn, f.eks. med udgangspunkt i BBR-registeret. C: Oplysninger om antal ejendomme er baseret på et skøn, f.eks. ud fra oplysninger om antal ejendomme pr. arealenhed. Hvis renseniveauet er anført, er denne oplysning ligeledes baseret på et skøn, f.eks. med udgangspunkt i BBR-registeret. Rensemetoder, rensegrader Ved beregningen af udledningen fra spredt bebyggelse tages der udgangspunkt i en række forskellige rensemetoder med dertil hørende forudsatte renseniveauer. Rensemetoder og -niveauer fremgår af efterfølgende tabel. Rensemetoder med tilhørende rensegrader. Reduktionen er angivet i % af den aktuelle stofbelastning.
Bilag 4.2 Antal Ejendomme, videngrundlag, rensemetoder og udledte mængder af næringsstoffer Af vedlagte tabeller fremgår:
Disse data er opgjort både på landsbasis og fordelt på de enkelte amter særskilt. Den amtsvise totale årlige udledning af organisk stof (BI5), kvælstof (Total-N) og fosfor (Total-P) til vandområder. De totale tal er beregnede på baggrund af ikke-afrundede værdier, 1998.
TABELLER FOR ALLE AMTER OG PÅ LANDSBASIS
Bilag 4.3 Antal ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan Der eksisterer i dag i enkelte amter vedtagne regionplaner eller tillæg hertil, der dækker spildevandsafledning fra det åbne land. I nedenstående tabeller er vist antal ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan hvor amtet har taget stilling til om det pågældende opland er beliggende i tilknytning til et forureningsfølsomt vandområde, hvor der generelt skal ske en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land. Renseklasser: O: Reduktion af organisk stof P: Reduktion af total fosfor SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation Ejendommene placeret under "nedsivning" og renseklasserne "SOP, SO, OP og O" skal ifølge regionplanen have forbedret rensning. "Eks. forhold" betyder, at ejendommene ikke skal have forbedret rensning i henhold til regionplanen, men kan bevare de eksisterende forhold. "Eks. forhold" dækker således over følgende forhold: forbedret spildevandsrensning. Visse ejendomme kan bevare de eksisterende afløbsforhold. Det drejer sig om følgende ejendomme:
Roskilde Amt Antal ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan
Regionplan vedtaget 1989 Fyns Amt Antal ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan
Regionplan vedtaget 1993 Vejle Amt Regionplan vedtaget 1997 Der mangler oplysninger om antal ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan og oplysninger om nødvendig rensetype. Potentielt kan ca. 19.320 ejendomme være omfattet af regionplanen. Århus Amt Antal ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan
Regionplan vedtaget 1997 I nedenstående tabeller er vist antal ejendomme, for hvilke der i ifølge en vedtaget spildevandsplan er besluttet at etablere forbedret spildevandsafledning. Dette er anført på amtsbasis. Renseklasser: O: Reduktion af organisk stof P: Reduktion af total fosfor SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation Københavns Amt Antal ejendomme til forbedret rensning ifølge vedtaget spildevandsplan
Roskilde Amt Antal ejendomme til forbedret rensning ifølge vedtaget spildevandsplan
Fyns Amt Antal ejendomme til forbedret rensning ifølge vedtaget spildevandsplan
Århus Amt Antal ejendomme til forbedret rensning ifølge vedtaget spildevandsplan
Bilag 5Indhold: Udledning af organisk stof målt som BI5 til farvandene fra samtlige punktkilder opdelt på inddirekte og direkte udledninger.
* For den direkte udledning til farvandene er der alene tale om udledning fra saltvandsbaseret fiskeopdræt. Udledning af kvælstof til farvandene fra samtlige punktkilder, opdelt på indirekte og direkte udledninger.
Udledning af fosfor til farvandene fra samtlige punktkilder opdelt på inddirekte og direkte udledninger.
Tilførsel af kvælstof BI5 og fosfor til havet via vandløb (Danmarks Miljøundersøgelser, 1998)
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||