Sælger-kundevejledning til udarbejdelse af en produktmiljøprofil
8. Filmfremstilling
Til traditionel tryksagsfremstilling skal der fremstilles film, som overføres til plader, der sættes i trykmaskinen.
Fremstilling af film og plader på traditionel vis er på mange trykkerier i dag helt eller delvist erstattet af CTPlate og det forventes, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år.
Hvis man anvender computer-to-plate-teknologien (CTPlate), er der ingen filmfremstilling, da tekst og billede overføres direkte fra computeren til pladen.
Læs mere her:
De væsentligste påvirkninger af miljø og arbejdsmiljø, som filmfremstilling kan medføre, er:
 | Sølv |
Film og brugt fikser indeholder sølv, som er uønsket i naturen, da det ophobes i mennesker, dyr og planter.
Under filmfremkaldelsen skylles filmen med vand, hvilket medfører, at små rester af sølv overføres til skyllevandet. Der findes i dag forskellige metoder til at reducere eller helt undgå sølvudledning til omgivelserne.
Kasserede film, brugt fikser og brugt filmfremkalder skal opsamles og sendes til destruktion, da det er kemikalieaffald, som bl.a. indeholder rester af sølv.
| Hydroquinon |
Stoffet hydroquinon findes i de fleste filmfremkaldere. Hydroquinon er mistænkt for at kunne give fosterskader, og derfor er det almindelig praksis i branchen, at gravide ikke arbejder med fremkaldere, der indeholder hydroquinon.
Der er fremkaldere uden hydroquinon på markedet, men erfaringerne med anvendelsen er forholdsvis få.
| Vandforbrug |
Der bruges en del vand i fremkaldelsesprocessen. Der findes forskellige anlæg, hvor vandet recirkuleres og genbruges, så vandforbruget bliver reduceret.
| Algemiddel |
Det kan være nødvendigt at tilsætte algemiddel for at undgå algevækst i filmfremkaldermaskinens skyllesektion, især hvis vandet recirkuleres. Nogle algemidler nedbrydes let i naturen, mens andre indeholder stoffer, der er uønskede i naturen (vandmiljøet). Almindelig praksis er, at vand, der har været recirkuleret, ikke ledes til kloak, men opsamles og destrueres.
Efter at layoutet er udarbejdet på computer, overføres motivet derefter til fotografisk film. Det foretages i dag i de fleste grafiske virksomheder på en imagesetter (fotosætter), som er en maskine, hvor motivet eksponeres (overføres/"udskrives") på film ved hjælp af laserlys.
Først ved fremkaldningsprocessen dannes det synlige billede. Filmen fremkaldes i en fuldautomatisk filmfremkaldermaskine, som består af et fremkalder-bad, et fikser-bad og et skyllevands-bad samt en tørresektion. Filmen trækkes ved hjælp af valser gennem de enkelte bade. Mellem hvert bad sørger afkvætsevalser for, at filmen aftørres, så overslæbet af væsker mellem de enkelte bade begrænses.
Til fremkaldelsen anvendes fotokemikalier; fremkalder og fikser. Fremkalderen indeholder et fremkaldende stof, ofte hydroquinon. Fremkalderen indgår en kemisk proces med de sølvkorn, som sidder på filmens overflade, så disse korn får farve (bliver mørke). Fikserens funktion er at stoppe denne proces, så billedet gøres permanent.
Fikser og filmfremkalder mister effekten efter en vis tid. Fremkalderens effekt nedsættes ved reaktion med luftens ilt (oxidation), og fikseren nedbrydes, når små mængder fremkalder føres med over i fikser-badene. Fremkalderens holdbarhed kan forlænges ved regenerering, hvor der sker en rensning (filtrering) og løbende tilsætning af friske komponenter. Fikserens levetid kan forlænges ved at sikre en god justering af valserne i fremkaldermaskinen, så mindst mulig fremkalder føres over i fikseren, og ved at tilslutte en såkaldt "sølvmine", hvor fikseren løbende renses ved elektrolyse.
Det kan være nødvendigt at tilsætte algemiddel for at undgå mikroorganismer (alger og bakterier) i filmfremkaldermaskinen, især hvis skyllevandet recirkuleres. I nogle systemer til vandbesparelse anvendes UV-stråling til at forhindre væksten af mikroorganismer. Hyppig rensning af vandkar og fremkaldermaskinen kan hindre væksten, men det medfører et øget vandforbrug.
Til rengøring af maskiner og udstyr anvendes vand og sæbe samt forskellige kemikalier i meget små mængder.
Filmene kan være positive eller negative. I Danmark er positive film mest udbredt til arkoffset-trykning. På en fremkaldt positiv film er det de belyste, dvs. de sorte, områder, der danner motivet.
Hvis motivet er i farver, foretages farveseparation, hvor motivet separeres i de fire farver, som der oftest trykkes med i arkoffset-trykkerier. Farverne er: gul, magenta (rød), cyan (blå) og sort (CMYK-farver).
Der fremstilles én film for hver farve.
Ud fra de separerede film kan man ikke umiddelbart vurdere, hvordan det færdige tryk kommer til at se ud. Derfor laves ofte et prøvetryk, så kunden - og den grafiske virksomhed - kan vurdere resultatet. Der findes flere forskellige systemer til filmprøvetryk, og de kan opdeles i fotografiske og digitale.
Klik her, hvis du vil vide mere om prøvetryk
Hvis filmen ikke er korrekt, kan der foretages manuel retouchering af filmen, men ofte vælges elektronisk retouche med efterfølgende fremstilling af en ny film.
Med en fotosætter kan fremstilles færdigudskudte film. Hvis filmen har et mindre format end trykpladen, monteres filmen med tape på store folier. Dette benævnes arkmontage. Der kan fremstilles korrekturtryk af arkmontagen, før pladen fremstilles. Dette korrekturtryk kaldes blåkopi, fordi trykket er blåligt, og det kan således ikke bruges til kontrol af farverne. Til fremstilling af blåkopi anvendes lysfølsomt papir, ozalid-papir, som fremkaldes med en ammoniak-opløsning. Fremstillingen skal foretages i et lukket system, så ammoniakdampe ikke spredes i produktionslokalet.
Matchprint og Cromalin er eksempler på prøvetrykssystemer, hvor der fremstilles fotografiske farvekopier af de færdige separationsfilm. Ved fremstilling af cromalin overtrækkes specialpapir med en lysfølsom og klæbrig hinde, som ved eksponering gennem en af farvesættets fire film mister klæbrigheden dér, hvor lyset rammer. Arket indstøves med farvepulver svarende til filmen, og farven sætter sig i de klæbrige punkter. Herefter overtrækkes arket med endnu en lysfølsom hinde og næste farve pålægges. Når alle fire farver er pålagt, overtrækkes arket med en beskyttende hinde. Til Matchprint anvendes farvede folier og pulveret undgås. Der benyttes en fremkalder til folierne.
Digital trykning, også kaldet CTPaper, kan anvendes til såvel decideret produktion som prøvetryk. Nogle benævner denne form for prøvetryk for elektronisk prøvetryk, fordi et elektronisk system styrer en printer/plotter. Der er forskellige metoder til overføring af farven fra computeren til papiret; xerografi med tør toner, xerografi med våd toner (laserprint), inkjet (med vandbaserede eller opløsningsmiddelbaserede farver) eller digital kopiering.
Også farveprintere anvendes til fremstilling af prøvetryk.
Filmfremstilling af film giver anledning til påvirkninger af miljø og arbejdsmiljø, som beskrives herunder. Imidlertid findes der ikke tilstrækkelig viden til at prioritere de forskellige påvirkninger, så nedenstående tekst fortæller ikke noget om, hvor miljøbelastningen er størst.
Det ydre miljø
| Spildevand |
Når filmen skylles som en del af fremkaldeprocessen, ender rester af fotokemikalier og opløst sølv fra filmen i skyllevandet. Det er ikke muligt helt at undgå "overslæb" af fotokemikalier til skyllevandet, men det kan begrænses ved bl.a. god vedligeholdelse og justering af valserne i fremkaldermaskinen.
Da sølvforbindelser er skadelige for miljøet, er der i miljølovgivningen med spildevandsvejledningen angivet en maksimalt tilladt udledning af sølv til kloak (max. 0,25 mg/liter) /13/.
I kriterierne for det nordiske miljømærke, Svanen, sættes kravet om maksimal udledning af sølv i spildevand i forhold til arealet af fremkaldt film, max. 10 mg sølv pr. m2 film, og der kræves behandling af skyllevandet, før det eventuelt udledes til kloak /11/.
Klik her, hvis du vil vide mere om, hvordan virksomheden kan overholde kravet om udledning af sølv
Af øvrige stoffer i fotokemikalier er EDTA og ammoniumthiosulfat problematiske, hvis de udledes med spildevandet.
| Algemiddel |
Det kan være nødvendigt at tilsætte algemiddel for at undgå mikroorganismer (alger og bakterier) i filmfremkaldermaskinen, især hvis skyllevandet recirkuleres. Nogle algemidler nedbrydes let i naturen, mens andre indeholder stoffer, der er uønskede i naturen (vandmiljøet). Algemiddel kan have samme effekt i rensningsanlæg og i naturen som i fremkaldermaskinen; det dræber alger, hvilket også går ud over de "gode" alger i vandmiljøet, som kan rense vandet og/eller være føde for andre organismer. Oftest opsamles og destrueres det vand, der har været recirkuleret i stedet for at blive ledt til kloak.
| Vandforbrug |
Der bruges en del vand i fremkaldelsesprocessen. Der findes forskellige anlæg, som kan sluttes til filmfremkalderen, hvor vandet recirkuleres og genbruges, så vandforbruget bliver reduceret. De mest simple anlæg består af et kar, hvor skyllevand recirkuleres, renses og genbruges et antal gange. De mere avancerede anlæg er kombineret med reduktion af sølvindholdet ved hjælp af elektrolyse eller ionbytning.
De forskellige anlæg er nærmere beskrevet i /10/.
| Affald |
Ved filmfremstilling opstår følgende affaldstyper: brugte (kasserede) film, brugt fikser, brugt fremkalder, spildevand samt eventuelt brugte filtre fra fremkaldermaskine og vandbehandlingsanlæg.
Brugte (kasserede) film og fikser indeholder sølv. De bør derfor sorteres fra øvrigt affald og afleveres til særlige affaldsbehandlere, så sølvet kan udvindes og genbruges.
Sølv i film og papir udvindes ved, at filmen brændes af, og sølvet findes i asken, hvorfra det oprenses ved elektrolyse. Herefter kan det genbruges.
Sølv i fikseren kan udvindes ved elektrolyse og kemisk fældning.
Brugt filmfremkalder skal sendes til destruktion hos særlige affaldsbehandlere. Hos nogle affaldsbehandlere består destruktionen i, at fremkalderen renses, f.eks. i industrirenseanlæg, og derefter ledes til havet. Fikser, som er afsølvet, kan blandes i fremkalderen og renses sammen med den.
Hvis fotokemikalierne sendes til Kommunekemi, består destruktionen i afbrænding, så vandet fordamper, og metaller m.m. opsamles i asken/slammet, som deponeres.
Brugte filtre destrueres ved afbrænding, enten i almindelige forbrændingsanlæg til blandet brændbart affald eller hos særlige affaldsbehandlere, f.eks. Kommunekemi.
Arbejdsmiljø
| Brug af kemikalier |
Der anvendes forskellige kemikalier ved filmfremstilling. Brugen af kemikalier vil altid have en påvirkning af arbejdsmiljøet, og denne påvirkning kan begrænses ved fornuftigt håndtering af kemikalierne.
Klik her, hvis du vil vide mere om, hvordan brugen af kemikalier til filmfremstilling påvirker arbejdsmiljøet
| Indholdsstoffer |
Stoffet hydroquinon findes i de fleste filmfremkaldere. Hydroquinion er mistænkt for at kunne give fosterskader, og det er derfor almindelig praksis i branchen, at gravide ikke arbejder med fremkaldere med hydroquinon.
Filmfremkalderen indeholder basiske væsker, og syrer findes i fikseren samt i nogle midler til rengøring af fremkaldermaskinen.
Klik her, hvis du vil vide mere om indholdsstofferne i de kemikalier, der anvendes ved filmfremstilling
I den danske miljølovgivning (spildevandsvejledningen) er der fastsat en maksimal tilladt udledning af sølv på 0,25 mg/liter spildevand /13/.
I kriterierne for det nordiske miljømærke, Svanen, sættes kravet om maksimal udledning af sølv i spildevand i forhold til arealet af fremkaldt film; max. 10 mg sølv pr. m2 film /11/.
Virksomheden kan overholde kravet om sølvudledning ved hjælp af forskellige renere teknologier, som beskrives herunder. I kriterierne for Svanen er teknologierne tildelt point efter den miljøbelastning, de vurderes at udgøre, således at lavest point svarer til lavest miljøbelastning.
De renere teknologier, virksomheden kan gøre brug af, er at:
| tilslutte et anlæg, hvor skyllevandet renses og genbruges til opblanding af ny fikser i pulverform eller koncentrat. Efter brug opsamles fikseren og sendes til sølvudvinding og destruktion hos særlig affaldsmodtager. Der udledes altså ikke skyllevand til kloak. |
Teknologien tildeles 0 point i Svanen /11/.
| tilslutte et anlæg, hvor skyllevandet recirkuleres og genbruges et antal gange, hvorefter det opsamles og sendes til destruktion på Kommunekemi. Der udledes altså ikke skyllevand til kloak. |
Teknologien tildeles 1 point i Svanen /11/.
Alternativt kan skyllevandet opsamles, uden først at blive recirkuleret, og sendes til destruktion på Kommunekemi. Der udledes altså ikke skyllevand til kloak, men det kan være en større mængde vand, der skal transporteres. Det er en økonomisk dyr løsning, da virksomheden betaler for såvel forbruget af vand og for destruktionen.
Teknologien tildeles 2 point i Svanen /11/.
| fjerne sølv fra skyllevandet før det udledes til kloak ved at tilslutte en såkaldt "sølvudvinder" eller "sølvmine", som består af en lille beholder med en sølvkatode, hvor sølvet "fanges". Sølvet kan derefter genbruges. Processen kaldes elektrolyse eller ionbytning. |
Teknologien tildeles 1 point i Svanen /11/.
Hvis virksomheden ikke har indført en af disse renere teknologier, men udleder skyllevandet til kloak, kræver det, hvad man kan kalde "en god husholdningspraksis" at overholde kravet om udledning af sølv. Opkoncentreringen af sølv i fikseren skal kontrolleres. En metode hertil er beskrevet i en pjece fra Miljøkontrollen i København /14/. Metoden går ud på, at man finder sammenhængen mellem overslæb af sølv fra fikserbad til skyllevandsbad og løbende kontrollerer udledningen ved at måle sølvindholdet i fikseren med såkaldte "sølvstrips", som måler g/liter.
Der anvendes forskellige kemikalier til filmfremstillingen. Brugen af kemikalier vil altid have en påvirkning af arbejdsmiljøet. Påvirkningen kan man begrænse væsentligt ved at håndtere kemikalierne med omtanke, dvs. holde beholdere lukket, tørre spild op straks og anvende egnede personlige værnemidler som handsker.
Et led i processen, hvor god håndtering af kemikalier er særlig vigtig, er blanding af fotokemi. Tidligere kunne man udelukkende få fotokemikalierne leveret i dunke, enten brugsklar men oftest til videre opblanding med vand. Indenfor de senere år er der udviklet pulverbaserede fotokemikalier, hvilket betyder mindre emballagemængde og mindsket transport både hen til virksomheden og internt i virksomheden. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at ved blanding af de pulverbaserede fotokemikalier skal pulveret tilsættes vand for at undgå støv fra kemikaliepulveret.
Hydroquinon
Hydroquinon findes i de fleste filmfremkaldere, hvor det er selve fremkalderstoffet. Hydroquinon kan virke stærkt irriterende på hud og øjne. Ved stuetemperatur er hydroquinon et fast stof, men der kan være små vandbårne partikler (aerosoler) i luften f.eks. ved kemikalieblanding, påfyldning og aftapning samt ved rengøring af fremkaldermaskine. Direkte hudkontakt med hydroquinon kan give eksem og permanent blegning af huden. For at mindske udsættelsen for hydroquinon skal man derfor anvende handsker ved håndtering af filmfremkalderen og sikre god udsugning.
Dyreforsøg tyder på, at hydroquinon er kræftfremkaldende. Bakterie- og celleforsøg har vist, at hydroquinon kan ændre arveanlæggene, samt at det i store doser kan påvirke formeringsevnen hos dyr. Gravide kvinder bør derfor ikke arbejde med filmfremkaldere med hydroquinon, men det er også vigtigt at være opmærksom på håndtering af fremkalderen, hvis man påtænker at blive gravid.
Baser
Fremkalderen indeholder stærke baser, som kan give hudirritation og alvorlige øjenskader i tilfælde af kontakt. Derfor skal man undgå direkte kontakt med filmfremkalderen ved at bruge handsker og briller ved håndtering af fremkalderen.
Syrer
Til grundig rengøring af fremkaldermaskinen kan bruges stærke syrer. Desuden indeholder fikseren syrer (eddikesyre og borsyre) til regulering af pH-værdien. Syrer virker irriterende eller ætsende, og man skal undgå direkte kontakt ved at bruge handsker og briller ved håndtering. Også her er god ventilation vigtig for at mindske påvirkningen af arbejdsmiljøet under brug og håndtering af kemikalierne.
Der er i det seneste årti foregået en stor teknologisk udvikling indenfor prepress på det elektroniske område, både hvad angår computer- og scannerteknologi.
Der er udviklet såkaldt kemikaliefri film eller "termofilm". Filmen belyses med laserstråle, som frembringer sværtning (fremkaldelse) af områder med motiv.
Udbredelsen af de kemikaliefrie film må dog betegnes som at være "overhalet indenom" af CTP, computer-to-plate-teknologien, hvor man både undgår filmkemikalier og film, da originalmotivet via computer overføres direkte til trykpladen. Det skal dog bemærkes, at der er andre miljøpåvirkninger, som knytter sig til anvendelse af CTPlate.
Klik her, hvis du vil vide mere om CTPlate
Ved anvendelse af de nyere teknologier CTPress (computer-to-press) og CTPaper (computer-to-paper) er der ingen filmfremstilling.
Også på kemikalieområdet foregår der en udvikling. F.eks. er der udviklet en fremkalder uden hydroquinon baseret på ascorbinsyrederivater. Den er dyrere end almindelige fremkaldere med hydroquinon pga. større produktionsomkostninger, men er til gengæld mere "drøj" i brug. Nogle virksomheder er meget tilfredse med fremkalderen; på enkelte virksomheder har man set problemer i forhold til udstyret (valser mv.) afhængig af valsetyper og brugsmønstre /7/.