Indenfor de seneste 10 år er passiv ventilation under huse etableret som afværgetiltag på mange lokaliteter i forbindelse med indeklimasikring. Ved etablering af passiv ventilation søges afdampningen af forureningskomponenter fra jorden til indeluften i bygningen reduceret. Formålet med passiv ventilation under huse er herved primært at sikre indeklimaet i boligen.

Målsætningen med projektet har været at præsentere en status for metoden og dens anvendelse i Danmark. I den forbindelse præsenteres et billede af teknikkens udbredelse, anvendelse, effekt og økonomi, og der er der udarbejdet nogle anbefalinger for de videre arbejder med afværgemetoden ”passiv ventilation under huse”.

For at sammenholde erfaringer fra de etablerede anlæg med passiv ventilation under huse, er der under Miljøstyrelsens Teknologiprogram og i samarbejde med Region Sjælland foretaget en indsamling og gennemgang af data fra anlæg med passiv ventilation under huse. Erfaringsopsamlingen dækker udelukkende ventilation under huse og dermed ikke ventilation af kælderrum eller lignende.

Data fra relevante sager med passiv ventilation under huse er indsamlet ved at rette henvendelse til Regionerne, Oliebranchens Miljøpulje (OM) og de større rådgivende firmaer, der arbejder med jord- og grundvandsforurening. Vi skal i den forbindelse takke samtlige, der har været behjælpelige med indsamling af data til projektet.

Projektet er gennemført med støtte fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje og har været fulgt af en følgegruppe bestående af Peder Johansen og Marianna Engberg Pedersen, Region Hovedstaden, Susanne Pedersen, Henrik Jannerup og Lotte Tombak, Region Sjælland samt Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen.

Rapporten er udarbejdet af Henrik Husum Nielsen, Nanna Muchitsch og Anders G. Christensen, alle fra NIRAS.

Sammenfatning og konklusioner

I forbindelse med undersøgelser på forurenede grunde identificeres der ofte problemer i forhold til en uacceptabel afdampning af forureningskomponenter til indeklimaet. For at afværge mod denne påvirkning af indeklimaet, er der gennem de seneste ca. 10 år etableret en række afværgetiltag baseret på passiv ventilering under huse. Ved etablering af passiv ventilation under huse er formålet at reducere afdampningen af forureningskomponenter til indeklimaet. Dette søges opnået ved passiv ventilation, hvor luftskiftet under huset øges og dermed giver en fortynding, samt ved reduktion af en eventuel trykgradient over gulvkonstruktionen, hvorved den advektive transport reduceres.

Formålet med denne erfaringsopsamling er at skabe et overblik over de erfaringer, der er gjort med passiv ventilation under huse gennem de seneste ca. 10 år.

I forbindelse med erfaringsopsamlingen er der indsamlet materiale om de etablerede anlæg med passiv ventilation under huse ved at rette henvendelse til Regionerne, Oliebranchens Miljøpulje (OM) samt de større rådgivende firmaer, der arbejder med jord- og grundvandsforurening. Den empiriske dataindsamling er inddelt i indsamling af kvantitative og kvalitative data. Ved indhentning af de kvantitative data er der indhentet en række overordnede oplysninger for i alt 125 anlæg, mens der ved indsamling af de kvalitative data er indhentet mere detaljerede oplysninger omkring fx anlægsopbygning, monitering og effekt for 38 anlæg.

Indsamlingen af kvantitative data har vist, at de 125 anlæg med passiv ventilation under huse generelt er jævnt fordelt på de 5 danske regioner. Det ses dog, at der findes lidt flere anlæg i Region Syddanmark end i de øvrige regioner. For langt de fleste sager er der tale om passiv ventilation af det kapillarbrydende lag. På enkelte anlæg ses ventilation af krybekælder eller lignende oftest i kombination med ventilation af kapillarbrydende lag.

Ca. 20% af anlæggene er etableret i forbindelse med nybyggeri, mens den resterende andel er etableret i eksisterende byggeri. For sagerne etableret i eksisterende byggeri, er der på ca. halvdelen af lokaliteterne etableret en ny ventileret gulvkonstruktion, mens den anden halvdel er etableret under eksisterende gulv.

Ved indsamlingen af de kvantitative data er det for over 60% af sagerne oplyst, at de virker efter hensigten, mens 20% ikke eller kun delvist virker. Der er altså for i alt ca. 80% af sagerne taget stilling til anlæggets effekt. For ca. 60% af sagerne er det angivet, at der findes et godt datagrundlag. Dette må betyde, at det for flere anlæg gælder, at vurderingen af anlæggets effekt er baseret på et dårligt datagrundlag, hvorfor der for flere anlæg er usikkerhed omkring grundlaget for denne vurdering.

Ved indsamlingen af kvalitative data er der udvalgt 38 sager til en mere detaljeret gennemgang. Sagerne er udvalgt således, at de repræsenterer forskellige anlægstyper samt både eksisterende byggeri og nybyggeri. Desuden er der lagt vægt på at belyse variationen i effekten af de etablerede anlæg med passiv ventilation.

Ved gennemgangen af de kvalitative data for 38 udvalgte sager med passiv ventilation under gulv, er der overordnet 4 typiske anlægsopbygninger. Disse er følgende:

Dobbelt drænsystem med ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vinddreven ventilationshætte på tag samt luftindtag i kapillarbrydende lag via svanehals e.l. (under eksisterende og nyt gulv)
Ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vindreven ventilationshætte på tag – anlæg uden luftindtag (under eksisterende og nyt gulv).
Dobbelt drænsystem forbundet til svanehalse e.l. Ventilationen er baseret på, at trykforskelle mellem 2 facader af bygningen driver en svag luftstrømning (primært under nyt gulv).
Ventilation af krybekælder (eksisterende).

Gennemgangen af de udvalgte sager har vist, at der kun i få tilfælde er udført dimensionerende forundersøgelser inden etableringen af den passive ventilation. Ofte hviler det etablerede anlæg alene på risikovurderinger udført i forbindelse med gennemførte forureningsundersøgelser. På mange af sagerne med passiv ventilation er det dermed ikke muligt at vurdere, på hvilket grundlag anlæggene er dimensioneret, samt hvilke overvejelser, der ligger til grund for dimensionering og design af det enkelte anlæg. Det vurderes af stor betydning for sikring af anlæggenes effekt, at der forud for projektering og etablering af anlæggene tilvejebringes et detaljeret designgrundlag.

I ca. ¼ af de udvalgte 38 sager er der udlagt R.A.C. membran i forbindelse med etablering af en ny ventileret gulvkonstruktion. Generelt er der i forbindelse med udlægning af membran ikke udført undersøgelser af membranens tæthed. I nogle enkelte sager er denne undersøgelse udført, og undersøgelserne har vist, at der har været flere utætheder ved hjørner, langs vægge og ved samlinger.

Omkostninger ved etablering af passiv ventilation under huse varierer meget og afhænger dels af størrelsen af ejendommen, hvor den passive ventilation skal etableres, og omfanget af de etablerede foranstaltninger. Således er omkostningerne typisk væsentligt mindre ved etablering af ventilation under et eksisterende gulv end ved etablering under en ny gulvkonstruktion.

For 23 af de 38 udvalgte sager er der angivet oplysninger om økonomien for etableringen samt drift og monitering. Hovedparten af de 23 anlæg, hvor der findes oplysninger om økonomien, har haft anlægsomkostninger mellem 100.000 til 500.000. For 3 anlæg har udgifterne til etableringen været større end 1.000.000, mens ventilationen på 4 lokaliteter er etableret for mindre end 100.000. Alle beløb er DKK, excl. moms.

Drifts- og moniteringsomkostningerne varierer mindre, da det i store træk er de samme aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med drift og monitering på de 23 anlæg. Typisk ligger de årlige drifts- og moniteringsomkostningerne i intervallet fra 20.000 til 40.000 DKK, excl. moms.

Efter etablering af anlægget er moniteringsfasen primært rettet mod at dokumentere, at indeklimaet er sikret ved det etablerede anlæg med ”passiv ventilation under huse”. Således er den primære dokumentationsmetode indeklimamålinger. I visse tilfælde, hvor der kan være risiko for andre kilder til påvirkning af indeklimaet, er der ofte alene udført poreluftmålinger under gulv. Det drejer sig primært om anlæg ved olieforureningerne, idet der er mange andre kulbrintekilder i husene og udeluft som kan bidrage til indeklimaet.

På baggrund af den gennemførte erfaringsopsamling er der udarbejdet nogle anbefalinger for de videre arbejder med afværgemetoden ”passiv ventilation under huse”.

Med udgangspunkt i det generelt begrænsede dimensioneringsgrundlag for de etablerede anlæg med passiv ventilation under huse anbefales det, at der arbejdes videre med et redskab til en indledende vurdering af teknikkens egnethed, hvor teknikken eksempelvis vurderes i forhold til de aktuelle koncentrationer af forureningskomponenter i poreluften under huset.
I denne erfaringsopsamling har det været svært at sammenligne de udførte luftflowmålinger, da de er gennemført under forskellige vindforhold og ved forskellige anlægsopbygninger. For at få et bedre billede af det forventede luftflow anbefales det, at der arbejdes videre med en detaljeret undersøgelse af sammenhængen mellem vindpåvirkning og det genererede luftflow ved passiv ventilation under huse.
Viser det sig, at passiv ventilation under huse kan være en egnet afværgemetode, anbefales det, at der opstilles en konceptuel model til beskrivelse og forståelse af de mulige spredningsveje til indeklimaet i bygningen. Den konceptuelle model kan understøttes af oplysninger fra en byggeteknisk gennemgang. Den konceptuelle model er vigtig for at målrette designet af den samlede afværgeløsning fra projektets start.
I etableringsfasen bør der ved etablering af en diffusionshæmmende R.A.C. membran i en ny ventileret gulvkonstruktion fokuseres på dokumentation af membranens tæthed. Derudover bør der i muligt omfang gennemføres en dokumentation af ventilationssystemets funktion ved gennemførelse af eksempelvis en ventilations- og eller tracertest.
For dokumentation/monitering af anlæggenes effekt anbefales som udgangspunkt indeklimamålinger i kombination med monitering af poreluft i det ventilerede lag. Særligt i forbindelse med indeklimamålinger ved anlæg for afværge mod olieforureninger skal man være opmærksom på andre bidrag. Erfaringsmæssigt er det svært ved olieforureninger at skelne bidraget fra afdampning under et hus fra andre bidrag i husene (rengøringsmidler, brændeovne, m.v.). I det tilfælde kan være hensigtsmæssigt alene at dokumentere effekten med udgangspunkt i monitering af poreluft i det ventilerede lag for at undgå eventuelle fejlkilder.
For dokumentation af ventilationen i det ventilerede lag anbefales det, at der udføres målinger af luftflowet. Det anbefales, at der udføres kontinuerte målinger for at medregne perioder med lavt luftflow under svage vindforhold. For sammenligning anbefales det, at der i samme periode måles vindhastighed lokalt eller alternativt indhentes oplysninger fra nærmeste målestation. Herved vil der tegne sig et billede af den forventede gennemsnitlige ventilation af det ventilerede lag.
Samtidig anbefales det, at der gennemføres monitering af indholdet af forureningskomponenter i afkastluft. Sammenholdt med det målte luftflow vil emissionen kunne estimeres og vurderes.
Derudover anbefales det, at der udvikles en metode til udførelse af differenstrykmålinger mellem det ventilerede lag og indeluften for at sandsynliggøre, at der ikke er et drivtryk, der kan drive en advektiv gastrasport fra det ventilerede lag ind i huset.
Da de opnåede moniteringsresultater på de enkelte lokaliteter varierer meget gennem moniteringsperioden, vurderes det, at der inden moniteringen indstilles, bør moniteres flere gange under forskellige forhold efter etableringen af passiv ventilation under gulv for at dokumentere anlæggets effekt.
For at understøtte arbejderne med dimensionering, design, etablering og monitering af anlæg med passiv ventilation under huse anbefales det, at der udarbejdes et metodekatalog. I metodekataloget kan der samles anvisninger og beskrivelser af praktiske værktøjer/metoder, der kan anvendes ved dimensionering, design, etablering og monitering af anlæg med passiv ventilation under huse.

Summary and conclusions

In connection with investigations on contaminated sites, problems with unacceptable vapour intrusion to buildings are often identified. To reduce contaminant impact on the indoor air, a number of mitigation measures based on “passive ventilation under buildings” have been established during the last 10 years. The objective is to reduce vapour intrusion by passive ventilation, whereby the air exchange between atmosphere and the soil gas under the building (subslab soil vapours) is increased thereby causing a dilution of pollutant concentrations in the soil gas. Furthermore, the pressure gradient over the floor construction (slab) is reduced, whereby reducing the advective transport into the building.

The purpose of this report is to provide an overview of experience gained applying passive ventilation under buildings as a remediation technique to reduce vapour intrusion during the last 10 years.

In connection with the preparation of this report, information on existing systems for passive ventilation under buildings has been collected by contacting the Danish Regions, the Danish Petroleum Industry’s Association for Remediation of Retail Sites (OM), and the larger consulting engineering companies working in the field of soil and groundwater pollution. The empiric data collection was then sorted into quantitative and qualitative data. Quantitative data for a total of 125 remediation systems was collected, while more detailed qualitative data on for example the construction of the systems, monitoring, and remedial effect was collected for 38 systems.

The 125 remediation systems for passive ventilation under buildings are located equally divided among the 5 Danish regions, however with a slight predominance in Region South Denmark. In most cases, the passive ventilation is established in the capillary break layer (subslab fill) under the house. For some of systems, ventilation of the crawl space or an equivalent structure is established in combination with ventilation of the capillary break layer.

Approximately 20% of the passive ventilation systems are established in connection with the construction of new buildings, while the rest are established in existing buildings. In half of the systems in existing buildings, a new ventilated floor construction has been established, while in the other half, the systems was established under the existing floor.

According to the quantitative information received, more than 60% of the passive ventilation systems provide the intended protective effect, but that 20% of the systems are ineffective or provide no protection. In other words, the effectiveness of the remediation system has only been evaluated for 80% of the passive ventilation systems. For approx. 60% of the systems, it was stated that there were a good data basis. This implies that the assessment of the effect for a number of the systems is based on an inadequate and uncertain data basis.

38 cases were selected for a more detailed examination of the qualitative data. These cases were selected, so that they represent different types of passive ventilation systems in existing as well as in new buildings. Furthermore, the selection was made with a view to assess variation in the performance of the passive ventilation systems.

Examination of the qualitative data for the 38 selected systems for passive under floor-ventilation identified 4 typical constructions systems for passive ventilation:

Double drain system with the ventilation drain in the capillary break layer connected to a wind driven ventilation rotor on the roof and air inlet in the capillary break layer through a gooseneck inlet pipe or similar structure (under the existing or new floor).
Ventilation drain in the capillary break layer connected to a wind driven ventilation rotor on the roof, but without air inlet (under existing or new floor).
Double drain system connected to gooseneck inlet pipe or similar structure. The driving force for the ventilation is based on a method whereby pressure differences between 2 sides of the building produce a weak air flow (primarily established under new floors).
Ventilation of crawl space (existing floors).

The examination of the selected cases has shown that pilot investigations to enable design and dimensioning prior to the establishment of the passive ventilation were only carried out in few cases. Often, the basis for establishment of the passive ventilation system is solely the risk assessment carried out in connection with preliminary site investigation. For many of the passive ventilation systems is it therefore impossible to assess the design basis and which considerations have been taken into consideration for the dimensioning and design of the individual system. To ensure the performance of the passive ventilation systems, it is of great importance that a detailed design basis be produced prior to the design and establishment of the systems.

In approx. 25% of the 38 selected cases, a R.A.C. membrane has been laid out in connection with the establishment of a new ventilated floor construction. After the laying of the membrane, generally no investigations of the airtight seals and integrity of the membrane have been carried out. In a few cases, however, such investigations have been carried out, and they have then shown leaks at corners, along walls, and along connections.

The costs for the establishment of a passive ventilation system under a building vary greatly and depend partly on the size of the building, and partly on the scale of the remedial measures required. The costs for establishment of a passive ventilation system under an existing floor are typically much less than establishment of ventilation under a new floor construction.

For 23 of the 38 selected cases, information was available concerning the economy for the establishment of the system and for operation and monitoring. The costs to establish a passive ventilation system lies between 100,000 – 500,000 DKK for 16 of 23 systems for which there is information on the economy. For 3 of the systems, the establishment costs exceed 1,000,000 DKK, while the ventilation on 4 sites is established for less than 100,000 DKK. All amounts are in DKK, excl. VAT.

There is less variation in the operation and monitoring costs as there is little variation in activities carried out in connection with operation and monitoring of the 23 systems. Typically, the annual operation and monitoring costs lie in the interval from 20,000 to 40,000 DKK, excl. VAT.

After the establishment of the system, the aim of monitoring phase is primarily to document that “passive ventilation under buildings” is sufficient to ensure observance of indoor air quality criteria. Thus, the primary documentation method is by measurement of the indoor air quality. In certain cases, where there is a risk that other pollution sources can have an impact on the indoor air quality, soil gas measurements are often made under the floor only. This problem primarily concerns systems established to prevent vapour intrusion due to subslab oil pollution, since other sources of hydrocarbons in the indoor and outdoor environment can affect indoor air quality.

Other central monitoring parameters are measurements of air flow and pollution components in exhaust air. By measuring the air flow, it is possible to estimate the air exchange achieved in the ventilated capillary break layer by establishment of passive ventilation under buildings. Based on the content of pollution components in the exhaust air, the amount of pollution removed over time (emission) can be calculated and assessed. In connection with the measurements of the air flow, point measurements and continuous measurements over periods of several weeks have been carried out. Point measurements achieve a momentary value of the air flow under the actual wind conditions. Continuous measurements provide a description of the average air flow and thus reveal periods with less air flow, corresponding to periods with weak wind conditions.

On basis of the experiences collected in this study, recommendations for further activities with the remediation method “passive ventilation under buildings” have been prepared.

Due to the generally limited dimensioning basis for the established systems for passive ventilation under buildings, it is recommended that an evaluation tool to assist in the preliminary assessment of the potential suitability of the remediation method in relation to the actual concentrations of pollution components in the soil gas under the building be developed.
In this study, it has been difficult to compare the air flow measurements as they are made under different wind conditions and for different types of passive ventilation systems. In order to get a better description of the expected air flow, it is recommended that future activities focus on a detailed investigation of the correlation between the wind action and the air flow generated by passive ventilation under buildings.
If passive ventilation under buildings proves to be a suitable method of remediation, it is recommended that a conceptual model be prepared to describe and improve understanding of the possible spreading routes to the indoor climate in the building. The conceptual model can be supported by information from a technical examination of the building. The conceptual model is important in order to target the design of the overall remediation solution before implementation.
In the establishment phase, in the case of laying of a diffusion limiting R.A.C. membrane in a new ventilated floor construction, more focus should placed on the documentation of the air tightness of the membrane. Furthermore, the function of the ventilation system by for example ventilation and/or a tracer test should be documented as well as can be achieved.
For documentation/monitoring of the effect of the system, it is recommended that measurements of the indoor air quality in combination with monitoring of soil gas in the ventilated layer be carried out. Especially, in connection with indoor air measurements in connect with remediation systems to reduce oil pollution, it is important to be aware of other contributions. Empirically, it is difficult in the case of oil pollution to distinguish contributions from vapour intrusion under a building from other contributions within the building (household cleaning agents, wood burning stoves etc.). In such cases, it may be more appropriate to only document the effect based on monitoring of the soil gas in the ventilated layer in order to avoid sources of error.
For documentation of the ventilation in the ventilated layer, it is recommended that measurements of the air flow are carried out. It is further recommended that continuous measurements are made in order to include periods with a low air flow under weak wind conditions. For comparison, it is recommended in the same period to measure the wind speed locally or alternatively collect data from the nearest measuring station. This will help define expectations concerning the average level of ventilation achievable in the ventilated layer.
At the same time, it is recommended that monitoring of the content of pollution components in the exhaust air be carried out. Compared with the air flow measured, the amount of pollution removed over time (emission) can be estimated and assessed.
Furthermore, it is recommended that a method for carrying out differential pressure measurements between the ventilated layer and the indoor air be prepared in order to be able to assess the absence of a driving force producing advective gas transport from the ventilated layer into the house.
Monitoring results achieved for the individual sites during the monitoring period demonstrate large variations, and therefore, in order to document the effect of the system, it is recommended that monitoring should be carried out several times under different conditions after the establishment of passive ventilation under floor before the monitoring is completely stopped.
To support future application of the remediation method, it is recommended that a method catalogue be prepared. This catalogue can include guidelines and descriptions of practical tools/methods for dimensioning, design, establishment, and monitoring of systems for passive ventilation under buildings.

1 Indledning

1.1 Baggrund

I forbindelse med undersøgelser på forurenede grunde identificeres ofte problemer med en aktuel eller potentiel uacceptabel afdampning af forureningskomponenter til indeluften i bygninger. Ofte er det forureninger med oliekomponenter eller chlorerede opløsningsmidler.

For at afværge mod denne uacceptable afdampning af forureningskomponenter til indeluften er der gennem de seneste 10 år etableret en række anlæg baseret på afværgemetoden ”passiv ventilation under huse”.

Ved anlæg med ”passiv ventilation under huse” forstås anlæg, der ventilerer et kapillarbrydende lag, krybekælder eller lignende under en bygning. Ventilationen genereres fra ventilationshætter på tag eller ved udluftning gennem svanehalse eller lignende tilsluttet det ventilerede medie under bygningen. Ventilationen sker således uden anvendelse af mekanisk ventilation.

Ved etablering af passiv ventilation under huse søges det at reducere afdampningen af forureningskomponenter under en bygning og videre til indeluften i bygningen. Afdampningen reduceres som følge af den fortynding, der sker ved et øget luftskifte under huset ved ventilationen. Derudover reduceres en evt. trykgradient over terrændækket, hvorved luftstrømningen fra under bygningen til indeluften reduceres.

Efter etablering af de første anlæg med passiv ventilation under huse er design, funktion, drift og økonomi overordnet beskrevet i ”Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning” /1/. I ”Undersøgelse af passiv ventilation af det kapillarbrydende lag” /2/ er detailforhold vedr. forureningsfordeling og ventilationseffekt i det kapillarbrydende lag beskrevet for 2 udvalgte lokaliteter. En mere detaljeret gennemgang af design- og etableringsfasen er gennemført i ”Håndbog – Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter” /3/.

Da metoden i praksis er relativt udbredt i forbindelse med indeklimasikring, og ofte indgår som metode i afværgeprogrammer, skitse- og detailprojekter, er det relevant at få et samlet overblik over erfaringer med metoden og dens anvendelse i Danmark, så de tekniske, økonomiske og praktiske aspekter kan blive belyst og formidlet.

1.2 Formål

Projektets overordnede mål er at skabe et overblik over de erfaringer, der er gjort med metoden i perioden 1999-2009, således at der kan etableres et forbedret beslutningsgrundlag for fremtidige projekter.

1.3 Rapportens opbygning

I rapportens kapitel 2 beskrives metoden til indsamling af data til erfaringsopsamlingen. Der er udført en indsamling af kvantitative data, hvor nøgledata for så mange sager med passiv ventilation under huse som muligt, er indsamlet. Derudover er der udført en indsamling af kvalitative data, hvor en række sager er udvalgt, og der er indhentet specifikke informationer. Fremgangsmåden i forbindelse med disse to dataindsamlinger beskrives i kapitel 2.

I kapitel 3 beskrives det teoretiske grundlag for passiv ventilation under huse kort. Forureningens spredningsveje fra under bygningen til indeluften samt de drivkræfter, der driver spredningen, skitseres. Desuden gives en kort beskrivelse af princippet for passiv ventilation under huse, og det skitseres, hvordan forureningsspredningen til indeklimaet kan reduceres ved brug af denne afskærende metode.

I rapportens kapitel 4 beskrives 3 overordnede anlægstyper, der bygger på princippet passiv ventilation under huse. Her beskrives ventilation under en eksisterende gulvkonstruktion, ventilation af en ny gulvkonstruktion samt ventilation af krybekælder.

Der er i alt indsamlet data om 125 sager med passiv ventilation under huse i forbindelse med den kvantitative dataindsamling. Nøgledata for disse 125 sager sammenfattes og præsenteres i kapitel 5.

I kapitel 6 gennemgås data indsamlet ved den kvalitative dataindsamling. Her sammenfattes erfaringer fra 38 udvalgte sager med passiv ventilation under huse. I afsnittet sammenfattes oplysninger om fx byggetekniske forhold, forundersøgelser, typiske anlægsopbygninger, drift og monitering samt opnået effekt og økonomi. Ved sammenfatningen af erfaringerne fra de forskellige sager fremhæves både generelle tendenser og særlige forhold for de udvalgte sager.

Med udgangspunkt i de opnåede resultater ved erfaringsopsamlingen i kapitel 5 og 6 er der i kapitel 7 gennemført en sammenfatning af erfaringer med passiv ventilation under huse. Rapporten afsluttes i kapitel 8 med en konklusion og anbefalinger, hvor hovedresultaterne fra erfaringsopsamlingen præsenteres, og med baggrund i de opnåede erfaringer gives anbefalinger til de videre arbejder med udvikling og dokumentation af afværgemetoden ”passiv ventilation under huse”.

2 Metode

Der er udført en empirisk indsamling af data omkring de etablerede anlæg med passiv ventilation under huse ved at rette henvendelse til Regionerne, Oliebranchens Miljøpulje (OM) og de større rådgivende firmaer, der arbejder med jord- og grundvandsforurening.

Den empiriske dataindsamling er delt i en indsamling af kvantitative og kvalitative data. Ved indsamling af kvalitative data er der udarbejdet en bruttoliste, der for alle de etablerede anlæg indeholder standardiserede oplysninger om de etablerede anlægs geografiske placering samt overordnede design og funktion. I alt er der indhentet oplysninger for 125 anlæg med passiv ventilation under huse.

På baggrund af oplysningerne fra bruttolisten er der udvalgt 38 anlæg til en mere detaljeret gennemgang. For den kvalitative gennemgang er der udarbejdet et lokalitetsspecifikt skema, der giver respondenten mulighed for, inden for nogle overordnede rammer, detaljeret at beskrive grundlag og formål med etablering af anlæg, design, etablering og effekt af anlæg samt økonomi for etablering og drift.

I det følgende er givet en nærmere beskrivelse af indsamlingen af de kvantitative og kvalitative data.

2.1 Indsamling af kvantitative data (bruttoliste)

Bruttolisten er udarbejdet som et afkrydsningsskema, hvor nøgleoplysninger for hver lokalitet med passiv ventilation kan indføres. I afkrydsningsskemaet indsamles oplysninger om følgende for hver lokalitet (afkrydsningsskemaet findes i bilag A):

Adresse
Bygherre
Hvad ventileres (kapillarbrydende lag, krybekælder, andet)
Er der tale om nybyggeri
Er ventilationen etableret under nyt eller eksisterende gulv
Virker anlægget efter hensigten
Er anlægget overgået til aktiv ventilation
Findes der målinger under gulv eller fra indeklimaet før opstart af anlægget
Findes der et godt datagrundlag for anlægget
Eventuelle bemærkninger

Regionerne, Oliebranchens Miljøpulje (OM) og rådgiverne er blevet bedt om at udfylde skemaet for alle de sager med passiv ventilation under huse, de har kendskab til. Formålet er at få en bruttoliste med oplysninger om så mange sager som muligt, og at kunne sammenholde de indsamlede data statistisk. Bruttolisten med alle sager om passiv ventilation skal ligeledes danne grundlag for en udvælgelse af et antal sager til en mere detaljeret gennemgang (kvalitative data).

Proceduren ved indsamling og behandling af de kvantitative data er vist i figur 2.1.

Figur 2.1: Indsamling af data til bruttoliste.

2.2 Indsamling af kvalitative data (lokalitetsspecifikke skemaer)

På baggrund af bruttolisterne fra Regionerne, Oliebranchens Miljøpulje (OM) og rådgiverne er 38 sager udvalgt til en detaljeret gennemgang.

Ved udvælgelsen af de 38 anlæg er der lagt vægt på, at det er veldokumenterede anlæg. Derudover er der lagt vægt på, at de repræsenterer forskellighederne i anlægstype således, at både nybyggeri og eksisterende byggeri samt ventilation af ny og eksisterende gulvkonstruktion er repræsenteret. Derudover er der lagt vægt på at belyse variationen i effekt af de etablerede anlæg. Derfor er der udvalgt sager, hvor den passive ventilation har virket ud fra oplysningerne i bruttolisterne, men også sager, hvor det ikke har virket, for derved at få belyst begge typer. For yderligere at belyse variationen i de etablerede anlæg er sagerne endeligt udvalgt, så sager fra alle rådgivere og bygherrer er repræsenteret. Processen for udvælgelse af sager til detaljeret gennemgang er vist i figur 2.2.

Figur 2.2: Proces for udvælgelse af sager til detaljeret gennemgang.

Til den detaljerede gennemgang af de udvalgte sager er der udarbejdet et lokalitetsspecifikt skema, som Regioner, Oliebranchens Miljøpulje (OM) og rådgivere er blevet bedt om at udfylde for hver sag (skemaet findes i bilag B). Desuden er Regioner, Oliebranchens Miljøpulje (OM) og rådgivere blevet bedt om at vedlægge relevante referencer. Den detaljerede gennemgang af hver sag skal, jf. bilag B, indeholde følgende oplysninger:

Beskrivelse af forureningssituation
Formål med etablering af anlæg
Byggetekniske forhold
Forundersøgelser og dimensioneringsgrundlag
Beskrivelse af anlæg
Drift og monitering
Opnået effekt ved passiv ventilation
Økonomi
Konklusion
Referencer

For at støtte og sikre en rimelig ensartet udfyldelse af de lokalitetsspecifikke skemaer er der knyttet en vejledning til skemaet. Vejledningen fremgår af bilag B.

Efter indsamlingen af data for de udvalgte sager er alt materialet gennemgået. Derefter er materialet sammenfattet ved at fremhæve enkelte sager, der enten repræsenterer en overordnet og generel tendens eller er afvigende i forhold til anlægstype, monitering osv.

3 Teoretisk grundlag

I dette kapitel er givet en kort beskrivelse af de teoretiske betragtninger, der ligger bag etableringen af anlæg med passiv ventilation under huse.

Først er der givet en beskrivelse af de spredningsveje og drivkræfter, der er afgørende for spredning af forurening under huse til indeluften i huse.

Derefter følger en beskrivelse af princippet for etablering af passiv ventilation under huse. Herunder beskrives princippet for teknikkens reduktion af spredning af forurening under huse til indeluften.

3.1 Spredningsveje og drivkræfter

Flygtige forureningsstoffers spredning til indeluften i bygninger afhænger primært af bygningsmæssige udformninger, bygningens stand samt forureningsstoffernes fysiske og kemiske egenskaber. I den umættede zone over grundvandsspejlet kan den del af forureningen, der her findes på gasform, spredes og give anledning til påvirkning af indeklimaet.

Transportforholdene under en bygning vil ofte være gunstige, da jordlagene her er tørre, hvilket giver mulighed for en øget gastransport. Desuden vil tilstedeværelsen af et kapillarbrydende lag under en gulvkonstruktion kunne danne grundlag for spredning af forureningsstoffer umiddelbart under gulvet og via revner i betondæk e.l. til indeluften i bygningen. Der findes mange potentielle utætheder i bygningskonstruktioner, som kan være spredningsveje for flygtige forureningsstoffer. En række af disse er listet nedenfor, men vil ikke blive beskrevet mere indgående.

Forureningsspredningen gennem utætheder i bygningskonstruktionen til indeluften i bygningen er illustreret i figur 3.1.

Potentielle utætheder i bygningskonstruktioner /3/ (bogstaver henviser til tilsvarende på figur 3.1):

Utæthed i betongulv direkte på jord
Utæthed i betongulv med isolering og kapillarbrydende lag
Trægulv over krybekælder uden bunddæk
Trægulv over krybekælder med betondæk
Samling mellem betongulv og fundament mod jord
Samling mellem gulvkonstruktion og fundament
Utætheder i støbt eller muret kældervæg
Utæthed i hulmur
Rørgennemføringer i gulvkonstruktioner
Fuger rundt om vinduer og rørgennemføringer
Samling mellem gulvkonstruktion og fundament til bærende skillevæg
Krybekælder med ventilationsrist
Gulvkonstruktion ved etageadskillelse

Figur 3.1: Spredning af forurening gennem utætheder i bygningskonstruktioner /3/.

Der er to drivkræfter for spredning af forurening fra jorden/kapillarbrydende lag til indeluften i en bygning – spredning drevet af trykforskelle (advektion) og spredning drevet af koncentrationsforskelle (diffusion).

Ofte vil der i bygninger være et svagt undertryk på 1-5 Pa, der primært skyldes temperaturforskelle mellem inde- og udeluft samt vindpåvirkning af bygningen /3/. Derudover kan der være mekanisk ventilation inde i bygningen (eks. udluftning i bad/wc og køkken/emhætte). Undertrykket vil drive en advektiv transport ind i bygningen. Trykforskelle mellem poreluften i jorden og indeluften kan ligeledes påvirkes af ændringer i atmosfæretrykket. Variationer i atmosfæretrykket forplantes gennem jorden med en vis forsinkelse, mens trykudligningen mellem atmosfæren og indeluften stort set sker momentant /3/. Herved kan ændringer i atmosfæretrykket påvirke den advektive transport ind i en bygning.

Spredning af flygtige forureningskomponenter til indeklimaet kan desuden ske ved diffusion, der drives af koncentrationsforskelle mellem indeluften og poreluften under gulvet. Diffusion vil potentielt kunne ske gennem bygningsmaterialer, og er derfor ikke udelukkende betinget af utætheder i konstruktionen. De fleste bygningskonstruktioner vil dog hæmme diffusionen. Principperne for spredning ved advektion og diffusion ind i en bygning er vist i figur 3.2.

Figur 3.2: Illustration at forureningsspredning ved advektion og diffusion.

3.2 Princip for passiv ventilering under huse

Formålet med passiv ventilation under en bygning er at øge luftskiftet umiddelbart under gulvkonstruktionen. Herved vil der ske en bortledning af flygtige forureningskomponenter til atmosfæren, og forureningskoncentrationen, der potentielt kan spredes til indeluften i huset, vil blive reduceret.

Passiv ventilation under huse er betinget af, at der findes et højpermeabelt lag, der kan ventileres (fx et kapillarbrydende lag eller et hulrum). Det er desuden en mulighed at benytte passiv ventilation i krybekældre. Princippet for passiv ventilation under huse er dog det samme, hvad enten det er et kapillarbrydende lag eller en krybekælder, der ventileres.

Det overordnede princip ved passiv ventilation er at reducere de drivkræfter, der styrer gastransporten. Dette gøres ved at skabe kontakt mellem poreluften under bygningen og atmosfæren. Denne kontakt skabes ved at etablere et ventilationssystem i det ventilerbare medie (kapillarbrydende lag, hulrum, krybekælder) med kontakt til atmosfæren. Denne kontakt vil primært bevirke, at den advektive transport, der styres af trykgradienten over gulvkonstruktionen, reduceres eller vendes. For at øge ventilationseffekten kan ventilationssystemet tilsluttes en vinddreven ventilationshætte på bygningens tag, jf. figur 3.3.

Ved at etablere ventilationssystemet som et dobbelt drænsystem kan der ligeledes opnås en reduktion af den diffusive transport. Dette sker, da det ene drænsystem vil fungere som luftudsugning, mens det andet drænsystem vil fungere som luftindtag. Herved øges luftskiftet i det ventilerbare lag og koncentrationen reduceres, jf. figur 3.3.

Figur 3.3: Princip ved passiv ventilation med vinddreven ventilationshætte. Reduktion af advektion og diffusion.

4 Anlægstyper

I dette kapitel gives en generel beskrivelse af de anlægstyper, der hører under afværgeteknikken ”passiv ventilation under huse”. I denne erfaringsopsamling vil der udelukkende blive fokuseret på passiv ventilation af kapillarbrydende lag under både ny og gammel gulvkonstruktion samt passiv ventilation af krybekælder, jf. kapitel 1. Mere specifikke beskrivelser af anlægstyperne er givet i kapitel 6 under gennemgangen af de udvalgte sager.

Afværgetiltag baseret på passiv ventilation kan desuden suppleres med tætning af forskellige konstruktioner i bygningen, hvilket ikke vil blive beskrevet yderligere.

For en mere detaljeret gennemgang af de byggetekniske forhold i forbindelse med etablering af afværgeforanstaltninger baseret på passiv ventilation henvises til /3/.

Omfanget af nødvendige afværgeforanstaltninger vil afhænge af de specifikke forhold på den enkelte lokalitet i forhold til forureningssituationen samt tætheden og tilstanden af en eventuelt eksisterende bygning.

4.1 Ventilation under eksisterende gulv

Etablering af ventilation under eksisterende gulve kræver, at der findes et ventilerbart lag med en relativ høj effektiv porøsitet. Der findes flere muligheder for etablering af ventilation under et eksisterende gulv, som dog alle er baseret på principperne med reduktion af diffusion og advektion beskrevet i afsnit 3.2.

En forholdsvis simpel måde at etablere passiv ventilation under en gulvkonstruktion er at gennembore fundamentet og herved skabe kontakt mellem poreluften i det kapillarbrydende lag og atmosfæren, hvilket teoretisk vil reducere den advektive stoftransport til indeluften pga. trykudligningen mellem atmosfæren og det kapillarbrydende lag. Samtidig giver gennemboringen mulighed for yderligere gennemstrømning af luft under gulvet, hvilket vil have en fortyndende effekt og dermed reducere diffusionen op gennem gulvet. Trykforskellen mellem bygningens modstående facader vil ved vindpåvirkning drive ventilationen, således at der suges luft ud ved den ene facade, mens der slippes luft ind ved den anden. Teoretisk kan der skabes en bedre kontrol med luftstrømmene under gulvet ved at føre drænrør ind i det kapillarbrydende lag. Dette kan være med til at optimere influensområdet for den passive ventilation. I figur 4.1 er der angivet en principskitse i plan for etablering af ventilation med drænrør under gulv.

Figur 4.1: Principskitse i plan for etablering af ventilation med drænrør under gulv /3/

I tæt bebyggede områder eller hvis der kræves større luftflow under gulvkonstruktionen, er ventilation drevet af vindtryk muligvis ikke tilstrækkeligt. Ventilationssystemet kan i sådanne situationer udbygges med en vinddreven aftrækshætte, der placeres på bygningens tag, jf. figur 4.2.

Figur 4.2: Vinddreven aftrækshætte på bygningens tag. Snit A-A i figur 4.1.

Viser det sig, at den vinddrevne aftrækshætte ikke giver et tilstrækkeligt luftskifte under gulvet, kan den passive ventilation erstattes af aktiv mekanisk ventilation, hvor anlægget udbygges med en elektrisk ventilator, hvilket falder uden for denne erfaringsopsamling.

I figur 4.3 ses et eksempel på passiv ventilation med drænrør under gulv. Snittet svarer til snit B-B i figur 4.1.

Figur 4.3: Eksempel på opbygning af ventilation under eksisterende gulv. Snit B-B i figur 4.1.

4.2 Ventilation under ny gulvkonstruktion

Ved etablering af en ny gulvkonstruktion reduceres både den advektive og diffusive stoftransport, som følge af at gulvkonstruktionen bliver tættere.

Når der alligevel etableres en ny gulvkonstruktion, kan afværgeeffekten øges ved samtidig at etablere et kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen, der kan ventileres. I det kapillarbrydende lag placeres drænrør til luftindtag og luftafkast. Desuden kan der monteres en diffusionshæmmende membran i gulvkonstruktionen. I figur 4.4 er der givet et eksempel på en opbygning af en ny gulvkonstruktion med ventilerbart kapillarbrydende lag samt diffusionshæmmende membran.

Figur 4.4: Eksempel på opbygning af ny gulvkonstruktion /3/.

Afhængigt af forureningsudbredelsen under bygningen samt gulvets tilstand, kan der etableres ny gulvkonstruktion i hele eller dele af en eksisterende bygning.

4.3 Ventilation af krybekælder

Princippet for passiv ventilation i en krybekælder er det samme som for ventilation af et kapillarbrydende lag. Ventilationen vil altså kunne reducere både den diffusive og advektive stoftransport. I figur 4.5 ses en principskitse for ventilation af krybekælder.

Figur 4.5: Eksempel på ventilation af krybekælder /3/.

Som for ventilation af kapillarbrydende lag kan ventilationen af en krybekælder være drevet af vindens drivtryk ved, at der etableres åbninger på modstående sider af krybekælderen. Ventilationen kan desuden drives af en vindreven aftrækshætte, hvilket kræver, at der etableres et antal ind- og udsugningspunkter. Disse kan enten etableres gennem krybekælderens sider eller gennem gulvet til den overliggende etage.

Ved etablering af passiv ventilation i en krybekælder er det vigtigt at tage højde for, at ventilationen kan skabe fodkulde samt fugtproblemer i den overliggende gulvkonstruktion.

5 Overblik over anlæg med passiv ventilation under huse i Danmark

Afværgemetoden passiv ventilation under huse er relativt udbredt i Danmark i forbindelse med indeklimasikring. I forbindelse med denne erfaringsopsamling er der indhentet oplysninger om sager med passiv ventilation under huse fra de større rådgivende ingeniørfirmaer, Oliebranchens Miljøpulje (OM) samt fra regionerne (bruttolister). Det er lykkedes at indhente oplysninger om i alt 125 forskellige sager, hvor der er etableret passiv ventilation under huse. For alle disse sager har rådgiverne og regionerne udfyldt et overordnet skema, hvor enkelte oplysninger om de forskellige anlæg er angivet. Oplysningerne fra disse skemaer vil blive sammenfattet og præsenteret i det følgende. De samlede oplysninger fra skemaerne findes i bilag C.

Ved at placere alle sagerne med passiv ventilation på et danmarkskort, fremgår det, at anlæggene er nogenlunde jævnt fordelt på de 5 regioner.

Figur 5.1: Placering af sager med passiv ventilation under huse i Danmark.

Ved at opstille antallet af anlæg for hver region i et diagram, jf. figur 5.2, ses det dog, at Region Syddanmark har lidt flere anlæg end de øvrige regioner. For 6 anlæg er det ikke oplyst, hvor i landet anlægget ligger.

Figur 5.2: Anlæg med passiv ventilation under huse fordelt på regioner. Tallet efter navnet på regionen angiver antal sager i regionen.

For langt de fleste anlæg med passiv ventilation under huse er der tale om ventilation af et kapillarbrydende lag, jf. figur 5.3. For 19 % af anlæggene er det andet end det kapillarbrydende lag, der ventileres. For flere af disse anlæg gælder, at der sker ventilation af det kapillarbrydende lag i kombination med ventilation af fx krybekælder, hulmur eller etageadskillelse.

Figur 5.3: Angivelse af hvad der ventileres for de forskellige anlæg.

Ca. 20% af anlæggene med passiv ventilation er etableret i nybyggeri, mens den resterende del er etableret i eksisterende byggeri, jf. figur 5.4. Lidt under halvdelen af de anlæg, der er etableret i et eksisterende byggeri, er etableret under det eksisterende gulv, jf. figur 5.5.

Figur 5.4: Angivelse af hvor mange anlæg med passiv ventilation, der er etableret i nybyggeri og eksisterende byggeri.

Figur 5.5: Angivelse af hvor mange anlæg med passiv ventilation, der er etableret under nyt gulv.

For over 60% af anlæggene er det oplyst, at de virker efter hensigten, mens 22% enten ikke virker eller kun delvist virker, jf. figur 5.6. For de resterende anlæg med passiv ventilation er det ikke oplyst, hvorvidt de virker eller ej, hvilket kan være en indikation af, at man ikke kender effekten af anlægget. 8% af anlæggene er overgået til aktiv ventilation, hvilket derfor ikke omfatter alle de anlæg, der kun deltvist eller slet ikke virker efter hensigten.

Figur 5.6: Angivelse af hvor mange anlæg med passiv ventilation, der virker efter hensigten, samt hvor mange, der er overgået til aktiv ventilation.

For næsten 70% af anlæggene med passiv ventilation er der udført målinger (poreluft/indeklimamålinger), før opstart af ventilationen. For 35 anlæg, svarende til 30%, findes der ingen målinger før opstarten. Sammenholdes dette med, hvor mange af disse anlæg, der er udført ved nybyggeri, er der en tydelig sammenhæng. Af de i alt 27 anlæg, der er etableret i nybyggeri, findes der for de 21 ingen målinger før opstart. Dette betyder, at ca. 2/3 af de anlæg, for hvilke der ikke findes målinger før opstart, er anlæg etableret i nybyggeri.

Figur 5.7: Angivelse af for hvor mange anlæg, der findes målinger før opstart af passiv ventilation, samt hvorvidt der findes et godt datagrundlag for lokaliteten og anlægget.

Det må forventes, at der kræves et godt datagrundlag for at kunne vurdere, hvorvidt et anlæg virker eller ej. Det er dog for næsten 60% af anlæggene med passiv ventilation anført, at der findes et godt datagrundlag, mens det for en langt større andel er vurderet, hvorvidt anlægget virker eller ej.

Som det fremgår af figur 5.7. findes der et godt datagrundlag for 72 anlæg, mens det af figur 5.6 fremgår, at der for 103 anlæg er taget stilling til, hvorvidt anlægget virker. Dette må betyde, at effekten af flere anlæg er vurderet på et relativt dårligt grundlag. Det fremgår da også af de udfyldte skemaer, at det for ca. 20 anlæg er angivet, at anlægget virker, mens det samtidig er angivet, at der ikke findes et godt datagrundlag. Denne sammenhæng viser altså, at de indsamlede data for, om anlægget virker eller ej, kan være usikre, da der for flere sager måske ikke er tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere dette.

6 Gennemgang af udvalgte sager med passiv ventilation under huse

Dataindsamlingen til denne erfaringsopsamling er foregået i samarbejde med de større danske rådgivende ingeniørfirmaer samt de 5 danske regioner og Oliebranchens Miljøpulje (OM). Dataindsamlingen resulterede i første omgang i en bruttoliste med 125 sager med passiv ventilation under huse (præsenteret i kapitel 5). På baggrund af denne bruttoliste, hvor enkelte centrale oplysninger om hver sag er angivet, er 38 sager udvalgt til en mere detaljeret gennemgang. Udvælgelsen af disse sager er sket på baggrund af de oplysninger, der er angivet i bruttolisten. De sager, der er udvalgt, er primært sager, hvor der findes et godt datagrundlag. Desuden er det forsøgt både at udvælge sager, hvor den passive ventilation har haft den tilsigtede effekt, men også sager, der ikke har. For yderligere at belyse variationen i de etablerede anlæg er sagerne endeligt udvalgt, således at sager fra alle rådgivere og bygherrer er repræsenteret.

Af de 38 udvalgte sager er der 29 sager med ventilation af det kapillarbrydende lag og 1 med ventilation af krybekælder, mens de resterende 8 er med ventilation af både kapillarbrydende lag og krybekælder, ventilation af etageadskillelse e.l. I tabel 6.1 er det angivet, hvordan de 38 sager er fordelt i forhold til, om det er nybyggeri (underforstået eksisterende byggeri ved nej), om der er etableret nyt gulv (underforstået passiv ventilation etableret under eksisterende gulv ved nej), om anlægget virker og om det er overgået til aktiv ventilation. Fordelingen stemmer nogenlunde overens med den fordeling, der er set for samtlige sager med passiv ventilation under huse, jf. kapitel 5.

Tabel 6.1: Grunddata for de 38 udvalgte sager, oplysninger fra bruttolister.
	Ja	Nej	Delvist	Ikke oplyst
Nybyggeri	4	33	1
Er der etableret nyt gulv	21	16	1
Virker den passive ventilation efter hensigten	21	5	10	2
Er anlægget overgået til aktiv ventilation	5	31	2

Indsamlingen af de detaljerede oplysninger om de 38 udvalgte sager er foregået ved at rådgivere og regioner har udfyldt et skema for hver sag, hvor følgende oplysninger er angivet:

Beskrivelse af forureningssituation
Formål med etablering af anlæg
Byggetekniske forhold
Forundersøgelser og dimensioneringsgrundlag
Beskrivelse af anlæg
Drift og monitering
Opnået effekt ved passiv ventilation
Økonomi
Konklusion
Referencer

I det følgende vil data fra de 38 udvalgte sager blive sammenfattet og gennemgået. Det gøres ved at benytte en opbygning af afsnittet med udgangspunkt i dispositionen fra det lokalitetsspecifikke skema. I gennemgangen vil lighedspunkter og forskelle mellem de forskellige sager blive belyst, og forskellige sager vil blive fremhævet som eksempler. Alle skemaer med indsamlede data findes i bilag D.

6.1 Beskrivelse af forureningssituationen

Over 2/3 af de 38 udvalgte anlæg med passiv ventilation er etableret i forbindelse med forurening med chlorerede opløsningsmidler. Forureningen stammer primært fra renserier. Passiv ventilation er derefter anvendt som afskæring i forhold til efterladt restforurening beliggende under bygninger.

8 af de 38 sager er etableret ved forurening med kulbrinter – primært fyringsolie af villatanke. For disse sager gælder det, at der ofte er sket afgravning af hotspot, hvorefter der er etableret passiv ventilation i forhold til restforurening under bygningen.

Der er desuden få sager, hvor den passive ventilation er etableret under bygninger beliggende på eller ved tidligere lossepladser.

Figur 6.1: Udvalgte sager inddelt i forureningstype og kilde.

6.2 Formål med etablering af anlæg

Formålet med passiv ventilation under huse er for stort set samtlige sager at sikre indeklimaet i bygningerne ved at reducere spredningen af forureningskomponenter fra jorden under bygningen til indeluften i bygningen. Anlæggene har karakter af permanente afskærende foranstaltninger ved enten eksisterende byggeri eller nybyggeri.

For én af de udvalgte sager har formålet med etablering af den passive ventilation, ud over indeklimasikring, været at opfylde kravene i en §8-tilladelse. I en enkelt sag har formålet med ventilationen ikke være indeklimasikring, men at fjerne en mindre olieforurening under en bygning og derved undgå, at grunden blev V2-kortlagt.

6.3 Byggetekniske forhold

Byggeåret for de bygninger, hvor der er etableret passiv ventilation, er meget forskellige, og der ses ikke nogen særlig tendens til, at metoden primært benyttes i bygninger etableret inden for en bestemt årrække.

Figur 6.2: Byggeår for bygninger med passiv ventilation.

Etableringen af passiv ventilation under huse er afhængig af den byggeskik, der er karakteristisk for byggeåret.

Karakteristisk for huse bygget før 1970 er, at bygningernes terrændæk generelt er etableret direkte på den underliggende jord /3/. Dette har betydning ved etablering af passiv ventilation under huse. Er den underliggende jord således et lavpermeabelt jordlag, eksempelvis et lerlag, vil det være nødvendigt at opbryde det eksisterende gulv for at etablere et kapillarbrydende lag, hvori den passive ventilation kan etableres. Huse bygget efter 1970 er generelt etableret på et kapillarbrydende lag. Her vil passiv ventilation typisk kunne etableres, uden at den eksisterende gulvkonstruktion skal opbrydes.

De ovenstående kendetegn afspejler sig i de udvalgte sager, hvor passiv ventilation under huse i bygninger fra før 1970 primært er etableret ved, at den eksisterende gulvkonstruktion er opbrudt og en ny gulvkonstruktion med et ventilerbart kapillarbrydende lag er etableret. I 6 af tilfældene er eksisterende kældergulv opbrudt. I de få tilfælde i denne periode, hvor passiv ventilation under huse er etableret under eksisterende gulv, er det i tilfælde, hvor bygningerne er bygget direkte oven på et oprindeligt sandlag. I andre enkeltstående tilfælde er der tale om etablering af passiv ventilation under senere tilbygninger og under tidligere renoverede gulve, mens der under én bygning er kortlagt et ventilerbart hulrum mellem jord og gulv. I et enkelt tilfælde er der etableret passiv ventilation under et eksisterende gulv uden kendskab til, om der var et ventilerbart kapillarbrydende lag.

Krybekældre er karakteristiske for huse bygget før 1960. Ofte ses det, at der kun er krybekælder under en del af husene /3/. Passiv ventilation under huse med krybekælder vil derfor ofte være en kombination af ventilation af krybekælder og ventilation under gulv. I de udvalgte sager er der 4 tilfælde af ventilation af krybekælder. I 2 af tilfældene er ventilation af krybekælder kombineret med ventilation under gulv. I et enkelt tilfælde er der gennemført ventilation i et eksisterende sandlag under en krybekælder.

For husene bygget efter 1970 er der i de udvalgte sager alene etableret passiv ventilation under eksisterende gulv, svarende til ventilation af et eksisterende kapillarbrydende lag. Efter år 2000 er passiv ventilation under huse overvejende etableret i forbindelse med selve byggeriet. For de fleste sager, hvor der etableres ventilation under et eksisterende gulv, findes der oplysninger om det kapillarbrydende lag. Dette består oftest af sand, grus eller lecanødder og har en tykkelse på 20-50 cm.

For kortlægning af de byggetekniske forhold er der i ca. en tredjedel af sagerne med eksisterende byggeri gennemført en egentlig byggeteknisk gennemgang af bygningen. I andre sager med eksisterende byggeri er der med fokus på kortlægning af eksisterende gulvopbygning gennemført prøveboringer eller prøvegravninger. Der er desuden for flere sager udført geotekniske undersøgelser forud for etablering af afværgetiltaget.

6.4 Forundersøgelser og dimensioneringsgrundlag

For stort set samtlige sager, hvor der er tale om eksisterende byggeri, er der før etableringen af en afværgeforanstaltning med passiv ventilation udført en forureningsundersøgelse. Afhængigt af forureningsudbredelsen, er der udført undersøgelse af forureningen i både jord, grundvand, poreluft og indeklima.

I sager med eksisterende byggeri forurenet med chlorerede opløsningsmidler er passiv ventilation iværksat på baggrund af risikovurderinger, der bygger på poreluftmålinger og/eller indeklimamålinger.

Kendetegnende for sager med eksisterende byggeri forurenet med olieprodukter er, at passiv ventilation er iværksat på baggrund af risikovurderinger, der bygger på poreluftmålinger og/eller jordprøver og ikke indeklimamålinger.

I sager, hvor der er tale om nybyggeri, er der oftest kun udført jordanalyser til dokumentation af restforurening. Disse analyser er derefter benyttet i en risikovurdering i forhold til indeklimaet.

Data fra de 38 uvalgte sager viser, at der ikke normalt udføres fx ventilationstests, tracertests eller andre tests i forbindelse med dimensionering af anlægget. For en enkelt sag er det beskrevet, at der ved poreluftmåling under gulv er målt modtryk for at vurdere, hvorvidt gruslaget under gulvet kunne ventileres.

I det følgende beskrives nogle af de få sager, hvor der er udført tests forud for etablering af den passive ventilation.

I forbindelse med etablering af passiv ventilation under kældergulv på Absalonsgade i København, er der grundet højtliggende grundvand etableret en 3 cm grundmursplade, der fungerer som både dræn- og ventilationslag, i stedet for et drænlag af eksempelvis 15 cm nøddesten. Inden etableringen er der opstillet en prøvestand, hvor det er testet, om luftrummet mellem grundmurspladen og underlaget forblev intakt efter udstøbning af nyt gulv samt gulvbelastning. Testen viste et tilfredsstillende resultat og anlæg blev etableret med grundmursplade som ventilationslag.

For lokaliteten Langebro i Aabenraa, hvor der er tale om et nybyggeri på en tidligere losseplads, er anlægget dimensioneret efter et gennemsnitligt ønsket luftskifte i det kapillarbrydende lag på 10-20 gange pr. dag. Her er det vurderet, at én drænstreng vil kunne ventilere op til 240 m³/time ved høje vindhastigheder og ca. 6 m³/time ved lave vindhastigheder. På baggrund af disse vurderinger samt udbredelsen af det kapillarbrydende lag, der ønskes ventileret, er antallet af drænstrenge bestemt.

På lokaliteten Engvej i Ålestrup er der efter etablering af ventilationsdræn og luftindtag udført ventilationstest på samtlige filtre i drænet, V1-V10, jf. figur 6.3.

Figur 6.3: Situationsplan med ventilationsdræn og luftindtag på Engvej, Ålestrup.

Ventilationstesten viste, at der generelt var et signifikant større modtryk i filtrene under det tidligere renseri, V1-V5, end i filtrene i den øvrige del af bygning, jf. figur 6.4. Dette skyldtes, at materialet i det kapillarbrydende lag var forskelligt under de to dele af bygningen. Under det tidligere renseri bestod det kapillarbrydende lag af sand og silt, mens det under resten af bygningen bestod af sand og murbrokker.

Figur 6.4: Resultat af ventilationstest på Engvej i Ålestrup.

Resultatet af ventilationstesten førte til, at ventilationsdrænene blev opdelt i to systemer, hvor filtrene under det tidligere renseri blev samlet i ét system, mens de resterende filtre blev samlet i et andet system. Dette ville gøre det muligt at etablere aktiv ventilation under det tidligere renseri, mens den resterende del stadig kunne ventileres passivt.

På en anden sag – Østergade, Skuldelev, er der udført en test for at finde det bedst egnede materiale for anvendelse ved opbygning af et kapillarbrydende lag i en ny ventileret gulvkonstruktion. Formålet med testen var at undersøge materialerne nøddesten, singels og lecanødder som materiale i det kapillarbrydende lag i forhold til sætninger ved udstøbning af betongulv.

Nøddesten 16-32 mm
Singels 32-64 mm
Leca-let nødder 8-22 mm
Fibertex
BG diagonal 20 grundmursplade

Figur 6.5: Materialer benyttet til test af gulvopbygning, Østergade, Skuldelev.

Der er udført én testopstilling for hvert af materialerne. For alle de 3 opstillinger gælder, at testmaterialet ligger nederst, herefter ligger fibertex, 2 cm grundmursplade, 4,5 cm isolering og 15 cm beton, jf. figur 6.6.

Figur 6.6: Forsøgsopstilling med nøddesten.

Testen viste, at der ikke ses sætninger i belægning eller grundmursplade ved brug af nøddesten og singels. Ved brug af lecanødder sås der derimod en sætning i lecanødderne på 2 mm efter belastning med 15 cm beton.

6.5 Beskrivelse af anlæg

6.5.1 Opbygning af anlæg

I kapitel 4 er der givet en generel beskrivelse af de anlægstyper, der hører under afværgeteknikken passiv ventilation under huse. Ved gennemgang af de 38 udvalgte sager ses der med reference til kapitel 4 overordnet 4 typiske opbygninger af anlæg til passiv ventilation. Disse 4 typer er:

Dobbelt drænsystem med ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vinddreven ventilationshætte på tag samt luftindtag i kapillarbrydende lag via svanehals e.l. (under eksisterende og nyt gulv)
Ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vindreven ventilationshætte på tag – anlæg uden luftindtag (under eksisterende og nyt gulv).
Dobbelt drænsystem forbundet til svanehalse e.l. Ventilationen er baseret på at trykforskelle mellem 2 facader af bygningen driver en svag luftstrømning (primært under nyt gulv).
Ventilation af krybekælder (eksisterende).

Der er udvalgt 4 eksempler til beskrivelse af disse 4 typiske opbygninger af anlæg med passiv ventilation under huse. Derudover er der givet eksempler på anlægsopbygninger, der afviger fra de generelle anlægsopbygninger.

6.5.1.1 Dobbelt drænsystem med vindreven ventilationshætte med luftindtag

På lokaliteten Frederiksbjerg Torv i Århus, hvor der tidligere har været et renseri, er der etableret passiv ventilation under bygningen til afværge for chlorerede opløsningsmidler i forhold til indeklimaet.

Ejendommen er i 5 etager inkl. kælder. Kældergulvet er brudt op og der er udført afgravning af forurenet jord under gulvet for etablering af et kapillarbrydende lag ved etablering af en ny ventileret gulvkonstruktion. Da ejendommen er bygget uden sokkel, er der foretaget understøbning af de bærende vægge forud for afgravning.

Ventilationsdræn og luftindtag er udført som ø80 mm PVC blind- og drænrør. Desuden er der etableret målepunkter i det kapillarbrydende lag i ø6 mm kobberrør, der er afsluttet med et ca. 0,5 m drænrør afproppet i begge ender. Ventilationsdræn, luftindtag og målepunkter er udlagt på 5-10 cm lecanødder, der er efterfyldt med lecanødder, så det kapillarbrydende lag i alt er ca. 25 cm, jf. figur 6.7. Ventilationsdrænene er ført gennem kældergulvet som blindrør. Over gulvet er rørføringen udført i ø80 mm galvaniseret stålrør, der anvendes som afkastrør. Samlingen mellem de to rørtyper er støbt ind i betonsoklen. Der er i alt etableret 4 ventilationsdræn. Afkastrørene fra disse samles to og to i et moniteringsskab i kælderen, og herfra føres rørene gennem opgangen til 3. sal og gennem tagkonstruktionen. På taget er rørene afsluttet med to vinddrevne ventilationshætter over tagryggen. I moniteringsskabet er der på afkastrørene etableret moniteringsstudser til prøvetagning. Kobberrørene fra målepunkterne er ført ubrudte gennem kældergulvet og afsluttet med en kuglehane i et separat moniteringsskab.

Figur 6.7: Kapillarbrydende lag af lecanødder med udlagte ventilationsdræn samt samling af afkastrør på Frederiksbjerg Torv i Århus.

Der er i alt etableret 3 luftindtag. Disse er som blindrør ført under soklen og afsluttet med et lodret slidset galvaniseret stål rør i baggården, jf. figur 6.8.

Figur 6.8: Luftindtag i galvaniseret stål. Frederiksbjerg Torv i Århus.

Efter etablering af ventilationsdræn, luftindtag og målepunkter i det kapillarbrydende lag, er der udlagt isolering. Over isoleringen er der udlagt en R.A.C. membran, der er armeret med diffusionshæmmende alufolie. Membranen er opbygget af flere lag for at sikre den mod dannelse af revner. Membranen er fastgjort til kældervæggen. For at sikre tæthed mellem membranen og kældervæggen, er den nederste del af væggen pudset, før membranen er fastgjort med fiberklemliste. Over membranen er der udlagt armering og støbt et 10 cm betongulv.

I figur 6.9. ses en skitse af opbygningen af ventilationsdrænene, luftudtagene og målepunkterne under gulv. Som det fremgår af skitsen, er der etableret 3 luftindtag og 4 ventilationsdræn, hvilket vil betyde, at der sker luftskifte i det kapillarbrydende lag ved at der trækkes luft ud via drænene, der er forbundet til vindhætterne, mens der kan trækkes atmosfærisk luft ind via luftindtagene.

Figur 6.9: Opbygning af anlæg med ventilationsdræn, luftindtag og målepunkter under gulv. Frederiksbjerg Torv i Århus

Den generelle opbygning af anlægget er som nævnt typisk for anlæg med et dobbelt drænsystem med ventilationsdræn koblet til vinddreven ventilationshætte. På denne lokalitet er der etableret nyt gulv samt membran. På lokaliteter, hvor der etableres ventilation under et eksisterende gulv, etableres dræn og luftindtag ofte ved styret underboring eller underpresning og uden membran. De fleste anlæg med afkastrør ført til tag har monteret en moniteringsstuds på røret, mens det ikke er alle anlæg, der har målepunkter under gulv.

6.5.1.2 Ventilationsdræn forbundet til vinddreven ventilationshætte uden luftindtag

Lokaliteten Levisonsvej i Kolding har tidligere været anvendt til produktion af træbeskyttelsesprodukter samt været anvendt til garageanlæg for DSB. Dette har givet anledning til en jordforurening med diverse olieprodukter. Forureningen har ligeledes spredt sig til grundvandet, der er beliggende så højt, at det ikke er muligt at udtage prøver af poreluften.

En risikovurdering i forhold til indeklimaet har vist, at afdampning af benzen og kulbrinter kan give anledning til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i en række projekterede boliger. I forbindelse med opførelsen af de nye boliger, er der etableret passive ventilationsdræn under gulvet i bygningen. Drænene, der er udført som ø50 mm PVC drænrør, er udlagt i et lag bestående af 150 mm singles.

Figur 6.10: Udlægning af drænslanger under bygning. Levisonsvej i Kolding

Der er i alt etableret 5 separate drænsystemer under den ca. 800 m² store bygning. Der er i alt udlagt ca. 200 m drænrør. Hvert drænsystem består af 2 strenge, der er samlet under gulvet og ført til taget. Hvert drænsystem er tilsluttet en vindhætte på taget.

Figur 6.11: Opbygning af anlæg på Levisonsvej i Kolding. System 1 er vist som eksempel.

Figur 6.11: Opbygning af anlæg på Levisonsvej i Kolding. System 1 er vist som eksempel.

På opføringsrøret fra drænet til vindhætten er der monteret en kuglehane, en moniteringsstuds samt en fastkobling med 2” gevind og storz slutdæksel, jf. figur 6.12. Dette er udført således, at anlægget kan konverteres til aktiv ventilation ved tilkobling på de monterede storz koblinger. Der er desuden etableret en prøvetagningsstuds gennem gulvet, jf. figur 6.12.

Figur 6.12: Opføringsrør fra dræn til vindhætte på tag samt moniteringsstuds gennem gulv placeret i teknikskab.

Da der ikke er etableret et luftindtag i systemet, fungerer den passive ventilation udelukkende ved den udsugning, der sker fra drænene via den vinddrevne ventilationshætte på bygningens tag. Den luft, der erstatter den udsugede luft fra det kapillarbrydende lag, må således forudsættes at komme gennem utætheder i fundament og terrændæk.

6.5.1.3 Dobbelt drænsystem baseret på trykforskelle mellem facader

På den ene af de to lokaliteter på Fasanvej i Skuldelev er der etableret passiv ventilation baseret på, at ventilationen drives af trykforskelle mellem 2 facader. I Skuldelev har en tidligere metalvirksomhed forårsaget en forurening med chlorerede opløsningsmidler, der via kloaksystemet har spredt sig over et større område i byen. Indeklimamålinger udført på Fasanvej har påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler over Miljøstyrelsens kvalitetskriterie for følsom arealanvendelse. Den passive ventilation etableres med det formål at reducere den uacceptable påvirkning af indeklimaet på ejendommen.

Bygningen er opdelt i 2 dele. Bygning A er den oprindelige del af huset fra 1875, mens bygning B er en tilbygning fra 1980.

I bygning A er den eksisterende gulvkonstruktion opbrudt ned til et betondæk ca. 35 cm under gulvet, og den nye gulvkonstruktion er opbygget oven på dette betondæk. Der er udlagt ca. 80 mm lecanødder, hvori der er etableret et dobbelt drænsystem.

Figur 6.13: Udlægning af kapillarbrydende lag af lecanødder i bygning A. Fasanvej i Skuldelev

Drænene, der er udført som ø65/75 mm PVC rør, er udlagt for ind- og udsugning. Drænene er forbundet til svanehalse (ø70 mm galvaniseret stål) på hhv. den nordlige og østlige facade af huset, jf. figur 6.14.

Figur 6.14: Opbygning af dobbelt drænsystem i bygning A på Fasanvej i Skuldelev.

Over det kapillarbrydende lag er der udlagt 80 mm isolering, hvorover der er udlagt et 70 mm armeret betondæk. Der er mellem isoleringen og betondækket udlagt en R.A.C. membran. Denne er svejset i samlingerne og fastgjort til væggen med fiberklemskinne. Hvor der har været ujævnheder på væggen, er denne glatpudset.

I bygning B, der er en nyere tilbygning, fandtes der i den eksisterende gulvkonstruktion allerede et 200-250 mm kapillarbrydende lag af lecanødder. For at etablere ventilationsdræn i det eksisterende kapillarbrydende lag, er det overliggende betondæk brudt op i render. Drænene er lagt for ind- og udsugning og er forbundet til svanehalse på hhv. den østlige og vestlige facade, jf. figur 6.12.

Figur 6.15: Opbygning af dobbelt drænsystem i bygning B på Fasanvej i Skuldelev.

Ved retableringen af renderne i betondækket er armeringen forstærket. Desuden er pudslaget på hele betondækket fjernet og der er udlagt R.A.C. membran. Membranen er svejset i samlingerne og fastgjort til væggene med fiberklemskinne. Oven på membranen er der afsluttet med et 3-5 mm pudslag.

Figur 6.16: Bygning B – opbrydning af betondæk i render samt udlægning af R.A.C. membran. Fasanvej i Skuldelev.

Der er ikke etableret målepunkter under gulvet, men der kan dog udtages prøver fra det kapillarbrydende lag via svanehalsene.

6.5.1.4 Ventilation af krybekælder

På lokaliteten Birkevænget i Slagelse er der etableret passiv ventilation af eksisterende krybekælder baseret på, at ventilationen drives af trykforskelle mellem 2 facader.

På ejendommen har der tidligere været drevet renseri. Renseridriften har givet anledning til en forurening af poreluften med chlorerede opløsningsmidler. Ved indeklimamålinger er der desuden påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for følsom arealanvendelse. Den passive ventilation etableres med det formål at skabe en permanent afskærende foranstaltning. For at øge ventilationen i krybekælderen er der etableret 4 ventilationsriste gennem fundamentet til krybekælderen. Deres placering fremgår af figur 6.17.

Figur 6.17: Placering af ventilationsriste i fundament for udluftning af krybekælder. Birkevænget i Slagelse.

Ventilationsristene er udført i galvaniseret stål jf. figur 6.18.

Figur 6.18: Ventilationsrist i fundament for udluftning af krybekælder. Birkevænget i Slagelse.

På en anden lokalitet, Nørregade i Farsø, er krybekælder ventileret ved ventilationshætte på tag. I stedet for ventilationsriste i fundament er der etableret rørføring fra nogle af gennemføringerne i fundament til ventilationshætter på tag, i lighed med anlægget beskrevet under afsnit 6.5.1.1.

For luftindtag er der til nogle af gennemføringerne i fundamentet til krybekælderen etableret rørføring frem til svanehalse.

6.5.1.5 Eksempler på afvigende anlægsopbygninger

I dette afsnit gives eksempler på nogle anlæg med passiv ventilation, der afviger i forhold til de generelle anlægsopbygninger præsenteret i afsnit 6.5.1.1 til 6.5.1.4.

Ventilation af grundmursplade

På Absalonsgade i København er der under et nyt kældergulv etableret passiv ventilation af en grundmursplade.

I kælderen er der konstateret højtliggende grundvand under det eksisterende kældergulv. For etablering af den passive ventilation under et nyt kældergulv er der for at undgå problemer med grundvand i et nyetableret drænlag efter opbrydning af det eksisterende kældergulv i stedet udlagt en 3 cm tyk grundmursplade.

Grundmurspladen fungerer både som dræn- og ventilationslag. For ventilation af grundmurspladen er der efter opbrydning af det eksisterende kældergulv udlagt et traditionelt dobbelt drænsystem på jorden. Drænpladen er da udlagt omkring det etablerede drænsystem. Over drænsystemet er der udlagt isolering, hvorpå der er støbt et nyt betongulv.

På figur 6.19 er vist drænsystem, grundmursplade og isolering.

Figur 6.19: Drænsystem, grundmursplade og isolering på Absalonsgade i København.

Anlæg med gasdetektor og SRO-anlæg

På lokaliteten Hertalund, Slagelse, er der etableret passiv ventilation som afværgeforanstaltning i forhold til lossepladsgas. I forbindelse med udskiftning af dæklaget (øvre jordlag) på ejendommen er der udført 10-15 gennemboringer af fundamenterne i niveau med det kapillarbrydende lag. Der er etableret to separate systemer under hver bygning med hhv. luftindtag og udluftning. Luftindtagene er samlet i et fælles rør, som er afsluttet med en svanehals. Udluftningssystemet er ligeledes samlet i et rør, som er ført ud til en brønd i skel, se figur 6.20. I denne brønd er der monteret en gasdetektor og en lille kanalventilator. Kanalventilatoren er monteret for at skabe et svagt undertryk, således at der er en lille men konstant luftstrøm omkring gasdetektoren.

Anlægget er koblet til en SRO-hovedstation, hvor der er indsat alarmgrænser for metankoncentrationer (lav alarm 5%, høj alarm 20% af Lower Explosion Limit (LEL)) samt alarm for manglende driftssignal fra ventilatorer.

Figur 6.20: Anlægsopbygning på Hertalund i Slagelse.

Selve anlægsopbygningen på lokaliteten Hertalund minder meget om et dobbelt drænsystem baseret på trykforskelle på facader. Det anderledes ved dette anlæg er gasdetektoren og opkoblingen til en SRO-enhed.

Anlæg med vertikale ventilationsboringer med baro-ball kontraventiler

På lokaliteten Stevneskovvej, Svendborg, er der i 3 boliger etableret passiv ventilation af krybekælderen i et eksisterende byggeri. I den ene bolig foregår den passive ventilation ved, at luften i krybekælderen via 5 nordligt placerede vertikale ventilationsboringer, filtersat i et 2-4 m tykt gruslag under krybekælderen, suges ned under gulvet i krybekælderen. Herfra trækkes luften under hele kældergulvet til 3 sydligt placerede ventilationsboringer, se figur 6.21 og 6.22.

Luften fra de 3 sydligt placerede ventilationsboringer ledes op til afkast i form af en vinddreven ventilationshætte, som er placeret over taget af huset.

De 3 boringer langs den sydlige væg er etableret med T-stykke (mulighed for at åbne boringen via T-stykke), prøvetagningshane og kugleventil og er via en rørføring koblet sammen i én samlet rørføring, idet der efter sammenkoblingen er etableret et langt lige rørstykke, hvorpå det efterfølgende er muligt at koble en kanalventilator ind, hvis det under indkøringen vurderes at være nødvendigt at gå fra passiv til aktiv ventilering.

Figur 6.21: Oversigt over ventilationsboringer. De blå er ventilationsboringer med kugleventil, hvor luften trækkes under gulvet ud til de 3 røde sydligt placerede ventilationsboringer. Stevneskovvej, Svendborg.

Figur 6.22: Snit over ventilationsboringer. Stevneskovvej i Svendborg.

De 5 boringer langs den nordlige væg er etableret med kugleventil, prøvetagningshane og kontraventil af typen ”baroBall” for at forurenet luft fra gruslaget ikke skal spredes til krybekælderen, jf. figur 6.23.

Figur 6.23: Foto af ventilationsboring med kontraventil (luftindtag). Stevneskovvej i Svendborg.

Anlæg med ventilation af omfangsdræn, kapillarbrydende lag og krybekælder

På lokaliteten Roskildevej i Hvalsø er der etableret passiv ventilation som afværgeforanstaltning over for lossepladsgas. Under en del af bygningen er der krybekælder.

Den passive ventilation er etableret som 3 dele. Den passive ventilation af det kapillarbrydende lag samt af krybekælderen er opbygget med ventilationshætte uden luftindtag som beskrevet i afsnit 6.5.1.2. Det, der er afvigende i denne sag i forhold til de øvrige udvalgte sager, er den passive ventilation af omfangsdrænet.

Omfangsdrænet er etableret i en dybde af ca. 70 cm under terræn og består af 2 strenge - én for hver halvdel af huset. Drænstrengene er samlet til én streng og ført til vindhætte på tag. Ventilationssystemet består dermed af 3 separate ventilationssystemer koblet til hver sin vindhætte, jf. figur 6.24.

Figur 6.24: Skitse af ventilationsanlæg på Roskildevej, Hvalsø.

Ved en kontrol af luftflowet i de 3 systemer ca. 1 år efter etableringen af anlægget, er det konstateret, at der ikke er noget flow i nogle af systemerne. En TV-inspektion af strengene viste, at strengene var fyldt med kondensvand, således at der ikke længere var fri luftpassage. Strengene er derefter udbedret ved at montere dræn og vandlås på samlestrengene til bortledning af kondensvand, jf. figur 6.25.

Figur 6.25: Illustration af vandlås og dræn til bortledning af kondensvand fra samlestrenge. Roskildevej i Hvalsø.

Monitering af luftflow i de 3 systemer i 2009 efter udbedringen af samlestrengene har vist, at der er luftgennemstrømning i omfangsdrænet og i ventilations-systemet i krybekælderen. Der er dog intet flow i systemet i det kapillarbrydende lag, og årsagen til dette er stadig ukendt.

Lignende tiltag for afledning af kondensvand fra ventilationssystemerne er etableret på Engvej i Aalestrup og Nørregade i Køge.

Anlæg med vertikale ventilationsboringer til reduktion af jordforurening

På lokaliteten Midtager, Brøndby, hvor der ligger en erhvervsejendom, er der konstateret en mindre olieforurening mellem en betonspuns og et kælderrum. En nedgravet tank er fjernet og den forurenede jord omkring tanken er bortgravet. En mindre del af olieforureningen er spredt ind under kælderrummet og kunne derfor ikke umiddelbart fjernes.

For at fjerne restforureningen under kælderen til et forureningsniveau, hvor grunden ikke V2-kortlægges, er der etableret en afværgeforanstaltning baseret på passiv ventilation. Afværgeforanstaltningen er altså i dette tilfælde ikke etableret som indeklimasikring.

Figur 6.26: Skitse af anlægsopbygning. Midtager, Brøndby.

Der er etableret 6 stk. 2” boringer i den forurenede jord under kælderen. Disse boringer er koblet til udendørs luftindtag, jf. figur 6.26. Mellem bygningen og betonspunsen er der etableret i alt 5 stk. 6” boringer, der er forbundet til en vindhætte på bygningens tag. Der skabes hermed en ventilation af området mellem boringerne under kældergulvet og boringerne udenfor bygningen. Herved vil olieforureningen i poreluften blive fjernet fra jordmatricen, og der vil sandsynligvis ligeledes ske naturlig nedbrydning af oliekomponenterne i jorden.

6.5.2 Materiale valg

Materialevalget for det kapillarbrydende lag varierer mellem singles, lecanødder, nøddesten og grus. Tykkelsen af det kapillarbrydende lag varierer fra 80-400 mm.

Ventilationsdræn og blindrør under terræn er typisk etableret som PE- eller PVC-rør i størrelser varierende fra ø50 til ø110 mm. Rørføringer over terræn som fx afkastrør er typisk udført som ø70-80 mm galvaniserede stålrør.

I anlæg med luftindtag er luftindtaget typisk etableret enten som svanehals eller som slidsede galvaniserede stålrør. For anlæg med vinddreven ventilationshætte monteret på tag er typen SupaVent 10” typisk benyttet.

Figur 6.27: Eksempler på luftindtag og vinddreven ventilationshætte.

6.5.3 Udlægning af membran

For ca. ¼ af de 38 udvalgte sager er der udlagt en diffusionshæmmende R.A.C. membran i forbindelse med etablering af den passive ventilation. Da der er etableret ny gulvkonstruktion i 21 af de udvalgte sager, er der ikke i alle disse etableret membran. Det er dog for flere sager ikke oplyst, hvorvidt der er udlagt membran eller ej, hvilket betyder, at der er en vis usikkerhed omkring antallet.

Generelt er der ikke udført undersøgelse af membranens tæthed efter montering.

På lokaliteten Frederiksbjerg Torv, Århus, er der efter montering af membranen målt med photoioniseringsdetektor (PID) af typen ppbRAE langs samlingen mellem membranen og væggen. Der er i enkelte hjørner påvist indtrængning af flygtige stoffer, hvorefter disse områder er limet igen uden at fjerne klemlisterne. Efterfølgende er der ikke detekteret flygtige stoffer med ppbRAE.

For lokaliteten Østergade, Skuldelev, er tætheden af en udlagt R.A.C. membran undersøgt ved hjælp af termografi. Undersøgelsen er baseret på temperaturmålinger udført samtidig med, at der er etableret et undertryk i rummene, hvor membranen er etableret. Temperaturafvigelser som fx afkølede overflader og utætheder registreres med et termografisk kamera.

Før udførelse af den termografiske undersøgelse blev mulige steder for utilsigtede luftstrømme lukket. Centralvarmen var desuden lukket forud for målingen, og vandlåse var fyldte. Undertrykket i rummene skabes med en blower door, jf. figur 6.28.

Figur 6.28: Blower door (tv.) og membran ved undertryk på 50 Pa (th.). Østergade i Skuldelev.

Af hensyn til nøjagtigheden af målingen af lufttætheden med blower door kan målingen kun udføres, hvis vindhastigheden udendørs ikke er over 6 m/s.

Overflader påvirket af sollys under undersøgelsen bliver af hensyn til undersøgelsens nøjagtighed ikke termograferet.

Figur 6.29: Eksempel på foto og termografisk billede af klemskinne. Østergade i Skuldelev.

Der blev fundet mange utætheder af membranen ved disse målinger, jf. figur 6.29 og 6.30.

Figur 6.30: Oversigt over registrerede utætheder. Østergade i Skuldelev.

De fleste utætheder er fundet, hvor membranen er fastgjort til væggen med klemskinne samt ved utætheder i hjørner.

Efter tætning af de registrerede utætheder er undersøgelsen gentaget for dokumentation af membranens tæthed.

6.5.4 Moniteringsmuligheder

På de udvalgte sager er der mulighed for at gennemføre indeklimamålinger.

For stort set samtlige udvalgte sager er der mulighed for monitering i ventilationssystemet. For anlæg med vindhætte på tag findes der typisk et moniteringsstykke med mulighed for måling af lufthastighed/luftflow i afkastrøret samt udtagning af luftprøve af afkastluften. Eksempler på udformning af moniteringsstykker på Langebro i Aabenraa og Østergade i Skuldelev er vist i figur 6.31.

Figur 6.31: Moniteringsstykker på afkastrør.

For at kunne sammenholde de målte luftflow i ventilationssystemet med vindhastigheden er der på en række af ejendommene indhentet oplysninger om vindmålinger fra DMI på nærliggende målestationer. I enkelte tilfælde er der gennemført vindmålinger lokalt på lokaliteterne.

På lige over 1/3 af lokaliteterne er der etableret moniteringsmuligheder under gulvet. For anlæg drevet af trykforskelle mellem facader er det muligt at udtage en luftprøve gennem afslutningen over terræn (ofte svanehals) og herved få en prøve, der tilnærmelsesvis repræsenterer luften i det kapillarbrydende lag.

På lokaliteten Frederiksbjerg Torv, Århus, er der etableret moniteringspunkter i form af ø6 mm kobberrør udlagt under gulv og ført samlet op langs væggen og afsluttet med kuglehane i moniteringsskab, jf. figur 6.32.

Figur 6.32: Eksempel på etablering af moniteringspunkter under gulv.

For en mere detaljeret beskrivelse af etablering og monitering fra moniteringspunkter under gulv henvises til /2/.

6.6 Drift og monitering

6.6.1 Udførte målinger ved drift og monitering

Den mest almindelige moniteringsmetode i forbindelse med drift og monitering af anlæg med passiv ventilation under gulv, er indeklimamålinger, jf. figur 6.33. Gennemgangen af de udvalgte sager viser, at der generelt er udført indeklimamålinger i samtlige sager, hvor der er tale om forurening med chlorerede opløsningsmidler. For kun en enkelt sag med forurening med chlorerede opløsningsmidler er der ikke udført indeklimamålinger, da der fortsat er udlevering af renset tøj i lokalerne, hvilket kan give et bidrag af chlorerede opløsningsmidler til indeluften.

Figur 6.33: Monitering ved indeklimamålinger.

I sager, hvor den passive ventilation er etableret som indeklimasikring for lossepladsgas eller olieforurening, udføres der normalt ikke indeklimamålinger. I sager med lossepladsgas er risikoen typisk forbundet med eksplosionsfare. Risikoen for at der opkoncentreres metan i et detekterbart niveau i indeklimaet er lille, hvorimod en opkoncentrering i hulrum eller sprækker under gulv er større. For oliestoffer er der stor sandsynlighed for, at en indeklimamåling for fx benzen vil ligge over afdampningskriteriet, da indholdet i udeluften typisk vil ligge over dette niveau. Måling af indholdet af total kulbrinter i indeluften, kan ligeledes være påvirket af andre faktorer end afdampning fra forureningen, da produkter, der benyttes i husholdningen, kan bidrage til indholdet af total kulbrinter i indeluften.

På 26 af de udvalgte lokaliteter er ventilationssystemet etableret med vindhætte på bygningens tag. Som nævnt i afsnit 6.5.4, er der for de fleste af disse typer anlæg etableret et moniteringsstykke på afkastrøret, hvor det vil være muligt at udtage luftprøver og måle luftflow. Der er udført luftflowmålinger i forbindelse med moniteringen på 20 af de 26 lokaliteter. På 10 af lokaliteterne er foretaget vindmålinger eller indhentet vindoplysninger fra en af DMI’s målestationer for sammenligning med de gennemførte luftflowmålinger.

For anlæg med passiv ventilation etableret som dobbelt drænsystem baseret på trykforskelle mellem facader, er der typisk ikke etableret en moniteringsstuds med mulighed for luftflowmåling.

De udførte luftflowmålinger er gennemført under forskellige vindforhold, hvorfor det er svært at sammenligne resultaterne af målingerne. Derudover er flowmålingerne på nogle af anlæggene udført som punktmålinger, mens de på andre er gennemført som kontinuerte målinger. Med udgangspunkt i de forskellige forhold, hvorunder flowmålingerne er gennemført, ses der generelt et luftflow på mellem 0-10 m³/time ved en variation i vindhastigheden på mellem 0-10 m/sek. På enkelte anlæg er der observeret væsentligt højere luftflow på op til over 200 m³/time ved vindhastigheder på 10 m/sek. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor der på enkelte anlæg opnås væsentligt højere luftflow. Forhold som modstand i ventilationssystemet, herunder særligt i det ventilerede lag og i selve rørsystemet, vil have betydning for det luftflow den vinddrevne ventilationshætte kan generere. Derudover vil læeffekter ved placering af ventilationshætten også have betydning.

Der er generelt ikke gennemført trykmålinger for vurdering af den passive ventilations effekt på den advektive transport fra det ventilerede lag til indeluften. På 2 af de 38 sager er der udført differenstrykmålinger mellem det ventilerede lag og udeluften (atmosfæren), hvorimod der ikke er foretaget differenstrykmålinger mellem det ventilerede lag og indeluften på nogen de 38 anlæg.

For størstedelen af anlæggene er der udtaget prøver af afkastluften eller af luften under gulvet. I figur 6.34 er de forskellige moniteringsmetoder ved prøvetagning af luften i ventilationssystemet illustreret.

Figur 6.34: Moniteringsmetode ved prøvetagning af luft i ventilationssystemet.

På de 26 anlæg etableret med vindhætte moniteres alene koncentrationen i luften i afkastrøret på de 12 anlæg. På 7 af anlæggene med vindhætte moniteres både på luften i afkastrøret og i moniteringspunkter under gulvet.

På 4 af de 26 anlæg med vindhætte moniteres alene i målepunkter under gulv, mens der i 3 af de 26 anlæg ikke moniteres på luften i ventilationssystemet. I de 3 tilfælde gennemføres der dog indeklimamålinger.

I 6 af de 38 sager prøvetages luften i ventilationssystemet gennem de monterede svanehalse eller lignende luft-ind/udtag. På 3 af anlæggene med passiv ventilation gennem monterede svanehalse eller lignende luft-ind/udtag er der alene moniteret i målepunkter under gulv. På 1 af anlæggene med passiv ventilation gennem monterede svanehalse eller lignende luft-ind/udtag moniteres ikke på luften i ventilationssystemet. Her er der i stedet gennemført radon/thoron-målinger for vurdering af ventilationseffekten samt udført indeklimamålinger.

I forbindelse med de gennemførte moniteringer af afkastluften er der ikke oplysninger om, at der er gennemført beregninger af anlæggenes emissioner ved eksempelvis OML-beregninger. Der foreligger heller ikke oplysninger om, at der gennemføres rensning af afkastluften inden udledning på nogle af anlæggene.

På en enkelt sag med udluftning af en krybekælder fra ventilationsriste i fundament er der ikke udført målinger på ventilationsluften, men alene gennemført indeklimamålinger.

Kendetegnende for alle 38 gennemgåede sager er, at der er gennemført indeklimamålinger, målt på luften i systemet eller begge dele.

6.6.2 Moniteringsfrekvens

I hovedparten af de udvalgte sager er der moniteret gennem en periode på mere end et år efter etableringen. I 8 sager er der moniteret i mindre end et år efter etableringen. For disse sager gælder det typisk, at der er udført 2 målerunder i indeklimaet eller ved prøvetagning under gulv umiddelbart efter etableringen af den passive ventilation. Har indeklimamålingerne og målingerne under gulv vist hhv. koncentrationer under afdampningskriteriet eller koncentrationer under 100 x afdampningskriteriet, er moniteringen indstillet, da anlægget vurderedes at fungere.

I de øvrige sager, hvor der typisk er moniteret gennem mere end et år, har moniteringsfrekvensen for 24 sager været hvert år eller flere gange pr. år, mens der for 5 sager er moniteret hvert andet år eller sjældnere. I en enkelt sag er anlægget relativt nyt, hvorfor moniteringsfrekvensen ikke kan vurderes.

6.6.3 Supplerende undersøgelser i forbindelse med drift og monitering

I flere af de udvalgte sager er der i forbindelse med moniteringen udført supplerende undersøgelser. For de fleste af disse sager er de supplerende undersøgelser udført, da moniteringsresultaterne har vist, at den passive ventilation ikke har nedbragt koncentrationerne til et acceptabelt niveau.

Fasanvej i Skuldelev (chlorerede opløsningsmidler)

På den ene af de to lokaliteter på Fasanvej i Skuldelev viste indeklimamålinger udført efter etableringen af den passive ventilation en markant stigning i koncentrationerne. Der blev derfor iværksat en række supplerende undersøgelser samt etableret midlertidig aktiv ventilation. De supplerende undersøgelser har omfattet:

Pejling af grundvandsstand i sekundært magasin
Lokalisering af spredningsveje med sniffermetoden
Kortlægning af forureningsbillede i umættet zone med Gore-Sorber
Lokalisering af spredningsveje ved sporgasmålinger

Grundvandsspejlet, der er beliggende 2-3 m u.t., er pejlet for at undersøge, om variationer har kunnet medvirke til en øget afdampning af chlorerede stoffer til indeklimaet. En stigning i grundvandsspejlet vurderes at kunne give anledning til en øget afdampning, da afdampningen vil ske nærmere terræn og forurenet poreluft presses op under fundamenter og gulvkonstruktioner og derved trænge ind i bygningen.

For at lokalisere spredningsveje efter etablering af anlæg med passiv ventilation, er der gennemført en kortlægning ved hjælp af sniffermetoden. Metoden går i sin enkelthed ud på, at der ved hjælp af et særligt mundstykke suges luft til detektion i en gasmåler fra udvalgte målesteder. Målestederne er valgt ud fra kendskabet til typiske mulige spredningsveje, eksempelvis ved afløb og langs paneler.

For at få et bedre billede af forureningsintensiteten af chlorerede opløsningsmidler i den umættede zone og dermed bl.a. et billede af, hvorfra der kan forventes den største afdampning til indeklimaet, er der gennemført en undersøgelse med Gore-Sorber® Screening Survey.

Gore-Sorber® Screening Survey er en passiv poreluftmåling, hvor forureningskomponenter i poreluften adsorberes til sorbermaterialet ved naturlig luftbevægelse i jordlagene. Gore-Sorber modulerne består af en lille tynd "sok" af vandafvisende e-PFTE materiale (ekspanderende polytetrafluoroethylen eller i daglig tale GoreTex® ), der er permeabel for dampe. Modulet indeholder et adsorberende materiale, som kan optage en lang række almindeligt forekommende forureningskomponenter, f.eks. kulbrinter, chlorerede kulbrinter, tjærestoffer, PCB og pesticider. Modulerne placeres i jorden i ca. 1 meters dybde, hvor de i ca. 2 uger eksponeres for de forureningskomponenter, som er til stede i jord og/eller grundvand på lokaliteten.

For at undersøge, om indholdet af chlorerede opløsningsmidler i indeklimaet i stueetagen stammer fra en spredning fra kælderen, er der udført en sporgasundersøgelse ved PFT-metoden. På baggrund af sporgasundersøgelsen er luftskiftet desuden bestemt. PFT-metoden er en passiv multi-sporgasmetode efter konstant-doserings princippet. En sporgas frigives kontinuert med en kendt rate og passivt fra nogle små sporgaskilder. Registreringen af den gennemsnitlige sporgaskoncentration i rumluften sker ved passiv opsamling i adsorptionsrør.

De supplerende undersøgelser gav ikke umiddelbart resultater, der kunne forklare de stigende koncentrationer i indeluften efter etableringen af afværgetiltaget. Der blev imidlertid lokaliseret et gammelt afløbsrør, der stak ud af kældervæggen. Afløbsrøret havde tidligere været anvendt som afløb til et nedsivningsanlæg i haven, inden ejendommen blev tilsluttet offentlig kloak. Afløbsrøret kunne være spredningsvej for forureningen fra poreluften under bygningen til kælderen. Ved afpropning af røret blev koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i kælderen nedbragt markant, hvilket videre nedbragte koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i selve beboelsen.

Østergade, Skuldelev (chlorerede opløsningsmidler)

På Østergade i Skuldelev er der etableret en ny ventileret gulvkonstruktion i kælderen. Ventilationssystemet er etableret som et dobbelt drænsystem med ventilationshætte på taget. Efter etablering af denne foranstaltning er der udført indeklimamålinger i beboelsen. Målingerne viste, at indholdet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften var reduceret markant efter etableringen af den passive ventilation, dog ikke til under afdampningskriterierne. For at vurdere effekten ved at øge ventilationen i det kapillarbrydende lag under kældergulvet, blev der etableret midlertidig aktiv ventilation. Den aktive ventilation gav dog ikke anledning til en yderligere reduktion af koncentrationerne i indeklimaet i forhold til passiv ventilation. Ved moniteringen blev der således påvist højere koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i indeluften i kælderen end i udsugningsluften under gulv. Dette indikerede, at en del af forureningsspredningen til indeklimaet skyldtes andre spredningsveje end gennem den etablerede gulvkonstruktion i kælderen.

Fokus blev herefter rettet mod bygningens afløbssystem, hvor der blev påvist væsentlige indhold af chlorerede opløsningsmidler i såvel hovedkloak som i stikledningen ind til ejendommen.

Som udgangspunkt forudsættes afløbssystemet at være lufttæt (vandlåse). Der blev udtaget luftprøver af luften i afløbene inde i bygningen. Disse viste, at luften fra afløbene indeholdt chlorerede opløsningsmidler, hvilket indikerede, at der sker en forureningsspredning fra hovedkloakken til indeluften i bygningen, selvom afløbssystemet som udgangspunkt kan forudsættes lufttæt, jf. figur 6.35.

Figur 6.35: Indhold af PCE i luft fra afløbssystem. Østergade, Skuldelev.

For at undersøge forureningsspredningen via kloakken nærmere, blev der udført en sporgasundersøgelse ved PFT-metoden, kombineret med indeklimamålinger. Der blev ophængt en sporgaskilde i en samlebrønd udenfor bygningen. Inde i bygningen blev der ophængt opsamlere for måling af indholdet af sporgas. Desuden blev der i samlebrønden og inde i bygningen ophængt ORSA-rør for måling af indholdet af chlorerede opløsningsmidler i luften. Resultatet af målingerne viste en fin korrelation mellem den påviste sporgas (PMCP) og indholdet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften, jf, figur 6.36. Der er på den baggrund en tydelig indikation af, at der sker en spredning af chlorerede opløsningsmidler fra kloakken til indeluften.

Figur 6.36: Korrelation mellem sporgas og PCE. Østergade, Skuldelev.

Efterfølgende er der gennemført tiltag for at afskære lufttilstrømningen gennem afløbssystemet til indeluften i bygningen.

Sønderportsgade, Ribe (chlorerede opløsningsmidler)

På Sønderportsgade i Ribe er der etableret et ventilationssystem som et dobbelt drænsystem med vindhætte på bygningens tag. Efter etableringen af den passive ventilation er der udført indeklimamålinger. Disse viser, at den passive ventilation ikke er tilstrækkelig til at nedbringe koncentrationerne til under afdampningskriteriet. For at vurdere, hvorvidt dette kan skyldes, at luftflowet i systemet er for lav, er lufthastigheden i afkastrøret samt vindhastigheden på lokaliteten målt over en periode på 14 dage, jf. figur 6.37. Hastighedsmåleren logger en værdi i mVolt, der kan omsættes til en hastighed i m/sek.

Figur 6.37: Øverst: måling af vindhastighed i afkastrør. Nederst: måling af vindhastighed på lokaliteten. Sønderportsgade, Ribe.

Hastighedsmålingerne i afkastrøret øverst på figur 6.37 viser loggede værdier i mVolt svarende til hastighedsmålerens nulpunkt (omkring 520 mVolt). Generelt har måleperioden været præget af svag vind bortset fra de sidste dage, hvor vejret generelt var præget af kraftig blæst. På trods af den kraftige vind i slutningen af perioden, har vindstyrken lokalt ved Sønderportsgade ikke på noget tidspunkt været højere end 4,5 m/s (29. marts til 2. april). Ud fra de udførte målinger af lufthastigheden i afkastrøret, er det vurderet, at det ikke er muligt, at opnå en tilstrækkelig ventilering af det kapillarbrydende lag under gulvene ved passiv ventilation, og at dette skyldes vindforholdene på lokaliteten. Anlægget er efterfølgende konverteret til aktiv ventilation.

Gravertoften, Ledøje (lossepladsgas)

På Gravertoften i Ledøje er en række parcelhuse bygget på et opfyldt område, og der er etableret afværgeforanstaltninger i form af passiv ventilation til afværge over for lossepladsgas. Jorden på Gravertoften synker pga. sætninger i det underliggende lossepladsfyld. Parcelhusene, der er funderet på piller, synker dog ikke. Dette giver risiko for brud på de omkringliggende kloak- og drænrør, der er fastgjort til huset.

På et af parcelhusene på Gravertoften blev der udført en tilstandsvurdering af afværgeforanstaltningen ca. 10 år efter etableringen. Tilstanden af drænrørssystemerne blev undersøgt visuelt ved at frigrave samlinger mellem de under- og overjordiske rør (med forbindelse til ventilationshætter på tag). I denne forbindelse blev det konstateret, at samlingen mellem et af drænrørene og udluftningsrøret var beskadiget, hvilket kan skyldes de nævnte sætninger af jorden. Efter reparationen af samlingen blev der udført tracertests for at dokumentere, at der er forbindelse mellem drænrørene og ventilationshætterne på taget.

Tilstanden af drænrørssystemerne er afprøvet ved 3 tracerforsøg, hvor der er injiceret en mindre mængde sporgas i 2 målesonder under gulvet samt i svanehalsen, der er etableret som luftindtag til drænrørene. Samtidig er koncentrationen af sporgas og lufthastigheden registreret i de tilhørende målepunkter på de overjordiske rør med forbindelse til ventilationshætterne på taget.

Figur 6.38: Resultat af tracertest. Tiden angiver tid efter injektionen af sporgassen. Gravertoften, Ledøje.

Resultatet af tracertesten viste, at alle 3 injektionspunkter har forbindelse til de tilhørende opføringsrør til ventilationshætterne. Forskellen på størrelsen af de målte koncentrationer af sporgassen (kulmonooxid, CO), og dermed højden af toppene i figur 6.38, hænger sammen med fortyndingen af gassen under transporten fra injektionspunktet til målepunktet.

Nørregade, Køge (chlorerede opløsningsmidler)

Driften af renseri i en ejendom på Nørregade i Køge har givet anledning til en forureningsspredning i jord, poreluft og grundvand med chlorerede opløsningsmidler, primært trichlorethylen (TCE), til under et baghus på naboejendommen.

Baghuset er i ét plan med et terrændæk opbygget af et kapillarbrydende lag af lecanødder, isolering og betongulv.

I forbindelse med udtagning af luftprøver fra det kapillarbrydende lag er der påvist store variationer i indholdet af chlorerede opløsningsmidler. Således er der påvist markant stigende koncentrationer i retning ind mod ejendommen med det tidligere renseri, hvorfra forureningen er spredt.

Koncentrationsbilledet i det kapillarbrydende lag er vist i figur 6.39.

Figur 6.39: Koncentrationsbillede i det kapillarbrydende lag, TCE (μg/m³). Nørregade, Køge.

I baghuset er der etableret et ventilationssystem som et dobbelt drænsystem i det kapillarbrydende lag (lecanødder) under det eksisterende gulv. Ventilationssystemet er forbundet til en vinddreven ventilationshætte på bygningens tag.

Efter ventilationsanlæggets etablering er der gennemført nye indeklimamålinger. De nye indeklimamålinger indikerer, at koncentrationen af TCE i indeklimaet er steget i forhold til de tidligere målinger. For kontrol af ventilationssystemets funktionsdygtighed er der gennemført en tracertest af ventilationssystemet i lighed med den beskrevne for Gravertoften i Ledøje.

Tracertesten identificerede et problem med opstuvning af kondensvand i ventilationssystemet. Kondensproblemet var forudset, hvorfor der var etableret en kondensbrønd i forbindelse med etablering af anlægget, hvor der var mulighed for manuel aftapning af kondensvand. Omfanget af kondensdannelsen var imidlertid noget større end forventet. Problemet er løst ved at montere en "vandlås" i kondensbrønden, der i princippet fungerer i lighed med den, der er vist på figur 6.25.

Tracertesten er gentaget efter afhjælpning af kondensproblemet, og resultatet af tracertesten viste, at der var en ventilationseffekt i det kapillarbrydende lag fra luftindtag til udsugningsdræn.

Efterfølgende er der imidlertid under driften af den passive ventilation fortsat påvist forhøjede indhold af chlorerede opløsningsmidler i indeluften.

Der er derfor gennemført en midlertidig aktiv ventilation for at vurdere effekten ved et højere luftskifte i det kapillarbrydende lag. Under den midlertidige aktive ventilation ses en reduktion i indholdet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften. Der ses imidlertid stadig en mindre overskridelse af afdampningskriterierne. Den opnåede effekt ved den aktive ventilation er således noget mindre end forventet.

På den baggrund er der noget, der indikerer, at der lokalt i det kapillarbrydende lag kan være et område(r) med høje poreluftkoncentrationer, der dårligt ventileres. Område(r), der med udgangspunkt i det kortlagte forureningsbillede i det kapillarbrydende lag, må kunne forventes at være i området ind mod Nørregade 39.

I kombination hermed kan der evt. være nogle ukendte spredningsveje, der ikke har kunnet kortlægges i forbindelse med den byggetekniske gennemgang, der er gennemført forud for etablering af den passive ventilation. For at forsøge at kortlægge evt. ukendte spredningsveje, er der gennemført en termografisk undersøgelse i lighed med den i afsnit 6.5.3 beskrevne.

I stedet for at kontrollere membranens tæthed undersøges i stedet luftindtrængning gennem utætheder i bygningskonstruktionen. De påviste utætheder sammenholdes da med kendskabet til bygningens konstruktion for vurdering af potentielle spredningsveje fra det kapillarbrydende lag til indeluften.

Ved den termografiske metode blev der påvist en potentiel spredningsvej fra det kapillarbrydende lag gennem hulmur til utætheder ved vindueskonstruktioner. Ligeledes blev der påvist potentielle spredningsveje fra det kapillarbrydende lag gennem utætheder ved gulv samt ved elinstallationer, jf. figur 6.40.

Figur 6.40: Tydelige luftstrømme mellem fodpanel og gulv samt stikkontakt. Nørregade, Køge.

6.7 Opnået effekt ved passiv ventilation

Vurderingen af den opnåede effekt i de udvalgte sager tager udgangspunkt i de beskrivelser og vurderinger, der er givet i de lokalitetsspecifikke skemaer. Med dem som udgangspunkt er der foretaget en kategorisering af anlæggene efter om de virker, ikke virker, delvist virker, eller anlæg, hvor det er svært at vurdere effekten.

Den gennemførte kategorisering kan sammenholdes med oplysningerne fra bruttolisterne.

I denne forbindelse skal det bemærkes, at de udvalgte sager ikke nødvendigvis udgør et repræsentativt udsnit af samtlige sager med passiv ventilation. Ved udvælgelsen af de i alt 38 sager er sagerne som nævnt i kapitel 2 blandt andet udvalgt således, at både sager/anlæg, der virker og ikke virker, er repræsenteret.

I figur 6.41 og tabel 6.2 er vist kategoriseringen for de 38 udvalgte sager med udgangspunkt i hhv. vurderingerne ud fra de lokalitetsspecifikke skemaer og vurderingerne fra bruttolisterne.

Figur 6.41: Effekt af anlæg med passiv ventilation.

Sammenlignes vurderingen af sagerne fra bruttolisterne med den gennemførte kategorisering ud fra oplysningerne i de lokalitetsspecifikke skemaer, ses det, at disse to ikke stemmer overens, jf. figur 6.41 og tabel 6.2.

Således er der i 15 af sagerne en forskel i vurderingerne fra bruttolisterne og den gennemførte kategorisering ud fra oplysningerne i de lokalitetsspecifikke skemaer.

Den mest markante forskel i vurderingerne er, at der i den gennemførte kategorisering ud fra oplysningerne i de lokalitetsspecifikke skemaer er flere anlæg, hvor det er svært at vurdere effekten, i forhold til i bruttolisterne. Af figur 6.41 og tabel 6.2 ses det, at de fleste af de anlæg, hvor det er svært at vurdere effekten, primært er anlæg, der i bruttolisterne er vurderet at virke.

Ud fra oplysningerne i de lokalitetsspecifikke skemaer er det således under halvdelen af anlæggene, der vurderes at virke, mens det i bruttolisten er over halvdelen, der vurderes at have den tilsigtede effekt.

Derudover afspejler forskellene i høj grad nuancer i vurderingerne af anlæggenes effektivitet.

I det følgende er der givet eksempler på vurderingerne af de enkelte sager ud fra oplysningerne i de lokalitetsspecifikke skemaer.

Tabel 6.2: Effekt af anlæg med passiv ventilation.
Lokalitet	Bruttoliste	Lokalitetsspecifikke skemaer
Absalonsgade, København	Ja	Ja
Albanigade, Odense	Ja	Delvist
Birkevænget, Slagelse	Ja	Ja
Engvej, Aalestrup	Nej	Delvist
Fasanvej, Skuldelev (lokalitet 1)	Delvist	Delvist
Fasanvej, Skuldelev (lokalitet 2)	Nej	Nej
Fredericiagade, Aalborg	?	Delvist
Frederiksbjerg Torv, Århus	?	Delvist
Gravertoften, Ledøje	Ja	Ja
Havnefronten, Bogense	Ja	Ja
Hedeskovvej og Bystævnet, Lystrup	Ja	Ja
Herman Stillings Vej, Randers	Ja	Ja
Hertalund, Slagelse	Delvist	?
Holmevej, Farsø	Ja	Ja
Højerup Bygade, St. Heddinge	Ja	?
Kolsnaplundvej, Vojens	Delvist	Ja
Langebro, Aabenraa	Ja	Ja
Levisonsvej, Kolding	Ja	Ja
Lundtoftevej, Dianalund	Delvist	?
Midtager, Brøndby	Ja	Ja
Nyborgvej, Ullerslev	Delvist	Delvist
Nørregade, Farsø	Delvist	?
Nørregade, Køge	Nej	Nej
Roskildevej, Hvalsø	Delvist	?
Skattergade, Svendborg	Ja	Ja
Spedalsø, Horsens	Ja	Delvist
Stevneskovvej, Svendborg	Ja	Ja
Storegade, Holsted	Ja	Ja
Søndergade, Viby Sjælland	Delvist	Delvist
Søndergade, Toftlund	Ja	Nej
Søndergade, Aabenraa	Nej	Delvist
Sønderportsgade, Ribe	Nej	Nej
Tislumvej, Sindal	Ja	?
Toldboderne, Sakskøbing	Ja	?
Vesterbro, Odense	Delvist	?
Vikærsvej, Risskov	Ja	Ja
Østergade, Skuldelev	Delvist	Delvist
Åvænget, Tåstrup	Ja	?
Ja
Nej
Delvist
?

De 9 sager, hvor effekten af den passive ventilation ikke er vurderet, er især sager, hvor der både er udført bortgravning af forurening samt etableret passiv ventilation under bygningen. I disse tilfælde findes der typisk ikke dokumentation af effekten af bortgravningen i sig selv, hvorfor det ikke kan vurderes, hvorvidt den reducerede afdampning til indeklimaet skyldes bortgravningen eller den passive ventilation. Andre forhold, der gør det svært at vurdere effekten, er, hvis der er udført aktiv ventilation i kombination med den passive ventilation (Nørregade i Farsø) eller hvis passiv ventilation er etableret, mens der stadig pågår aktiviteter som på Vesterbro i Odense, hvor der stadig er renseridrift.

På Roskildevej i Hvalsø har kondensdannelse i ventilationssystemet nedsat effekten, og det er uklart, hvordan systemet fungerer efter at problemet er afhjulpet. I forbindelse med afværge over for en olieforurening på Tislumvej i Sindal er der usikkerhed om, hvorvidt den opnåede effekt skyldes den etablerede ventilation eller naturlig nedbrydning af olien. En problematik, der vurderes at være generel ved etablering af passiv ventilation som afværgeforanstaltning mod afdampning fra olieforureninger.

For flere anlæg kan effekten af anlægget være svær at vurdere, da man ikke kender situationen uden det etablerede anlæg. Et eksempel på en sådan situation er lokaliteten Hertalund i Slagelse, hvor der er etableret et ventilationssystem under en række bygninger for at mindske ophobning af lossepladsgas (særligt metan). Opbygningen af ventilationssystemet er tidligere beskrevet i afsnit 6.5.1.5. Da anlægget har en gasdetektor koblet til et SRO-system, ved man, at koncentrationen ikke på noget tidspunkt har været mere end 20% af LEL (Lower Explosion Limit), medmindre der har været tale om fejl på gasdetektorerne. På denne baggrund vurderes anlægget at virke efter hensigten. Der er dog ingen viden om, hvilke metankoncentrationer, der ville være under bygningerne, hvis ventilationen ikke var blevet etableret.

De 10 sager, hvor den passive ventilation kun delvist har haft den tilsigtede effekt, er primært sager, hvor ventilationen har reduceret afdampningen til indeklimaet, men hvor reduktionen ikke har været tilstrækkelig til at nedbringe koncentrationen i indeklimaet til under afdampningskriteriet. For nogle af disse sager har supplerende undersøgelser i forbindelse med moniteringen resulteret i en kortlægning af andre spredningsveje end dem, der kan påvirkes ved passiv ventilation. Eksempler på sådanne sager er en af sagerne på Fasanvej samt på Østergade i Skuldelev, hvor supplerende undersøgelser viste spredning via hhv. et ikke afproppet afløbsrør i kælderen og kloakken, jf. afsnit 6.6.3.

Andre sager, der delvist vurderes at have den tilsigtede effekt, er sager, hvor det har været nødvendigt at konvertere en del af ventilationen til aktiv ventilation. Et eksempel på dette er Fredericiagade i Aalborg, hvor en del af bygningen har fuld kælder, mens den resterende del har krybekælder. Der er ved at skære render i kældergulvet udlagt ventilationsdræn i et eksisterende kapillarbrydende lag af singels under kældergulvet. I krybekælderen var der ingen gulvbelægning og planum bestod af sand. I krybekælderen er der udgravet render, hvor ventilationsdræn er udlagt. I både kælder og krybekælder er der udlagt en R.A.C. membran. Ventilationsdrænene er koblet til ventilationsledninger, der er afsluttet med enten en rist i fundamentet eller en studs til luftindtag uden for bygningen. 4 måneder efter etableringen af ventilationssystemet er koncentrationerne i indeklimaet i ejendommen ikke faldet signifikant. Der udføres derfor en test af aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag under kælderen og krybekælderen. På baggrund af ventilationstesten konkluderes det, at der bør etableres aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag under krybekælderen, mens det er tilstrækkeligt med passiv ventilation under kældergulvet.

Lokaliteten Nyborgvej, Ullerslev, er ligeledes et eksempel på et anlæg med passiv ventilation, der delvist vurderes at have den tilsigtede effekt. På lokaliteten er der etableret passiv ventilation under kældergulv samt under gulv i et tidligere renseriafsnit. Drænene er samlet i et fælles afkastrør, der er ført til ventilationshætte placeret over tag. Ventilationssystemet er etableret i starten af 2002, hvorefter der er moniteret 9 gange over en periode på ca. 6 år. Der er udført indeklimamålinger i bygningens kælder (der ikke er godkendt til beboelse) samt i stuen, jf. figur 6.42.

Af moniteringsresultaterne fremgår det, at koncentrationen af tetrachlorethylen (PCE) i kælderen generelt har ligget over afdampningskriteriet siden etableringen af anlægget. I stuen har koncentrationen af PCE svinget mellem 1,3 og 15 µg PCE/m³ gennem de 9 moniteringsrunder. Gennemsnittet gennem de 9 moniteringsrunder er 6 µg/m³, hvilket svarer til afdampningskriteriet for PCE.

Figur 6.42: Resultater af indeklimamålinger. Nyborgvej, Ullerslev.

Anlægget vurderes at have en positiv virkning i forhold til at reducere afdampningen til indeluften. Anlægget har dog ikke entydigt resulteret i, at koncentrationen af PCE i indeluften er blevet nedbragt til under afdampningskriteriet, hvorfor anlægget kun delvist vurderes at have den tilsigtede effekt.

På lokaliteten Søndergade, Viby Sjælland, er der grundet forurening med primært PCE etableret en ny gulvkonstruktion i beboelsens stueplan i hovedbygningen. Gulvkonstruktionen er opbygget som støbt betongulv med indbygget diffusionshæmmende R.A.C. membran og et underliggende kapillarbrydende lag med et ventilationssystem for passiv ventilering fra 3 svanehalse.

Som det fremgår af tabel 6.3, er der før etablering af den passive ventilation påvist en overskridelse af luftkvalitetskriteriet for PCE på 6 µg/m³ i stue og køkken. Efter etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger i efteråret 2006 ses ved indeklimamålinger i marts 2008 stadig en mindre overskridelse af kvalitetskriteriet for PCE i 2 af målepunkterne (køkken og tilbygning). Ved målingerne i juni 2008 ses en markant stigning i koncentrationen af PCE i indeluften med op til en faktor 35 i alle 4 målepunkter. I alle 4 målepunkter ses således en betydelig overskridelse af kvalitetskriteriet på 6 μg/m³ med op til en faktor 20. Målingerne skønnes imidlertid at være fejlbehæftede.

Tabel 6.3: Resultater af indeklimamålinger – PCE µg/m³. Søndergade, Viby Sj.
Opsætning	Nedtagning	Punkt 1 (Ude ref.)	Punkt 2 (Stue)	Punkt 3 (Køkken)	Punkt 4 (Renseri/ soveværelse)	Punkt 6 (Tilbygning)
17/6-2002	4/7-2002	<0,11	2,7	2,8	1,4	i.m.
11/4-2005	18/4-2005	<0,30	4,8	5,0	3,9	i.m.
24/11-2005	1/12-2005	1,6	11,0	11,0	1,6	i.m.
10/3-2008	25/3-2008	<0,10	2,0	7,9	2,3	6,9
4/6-2008	18/6-2008	<0,10	65	72	82	120
24/7-2008	7/8-2008	<0,10	2,8	2,6	9,7	3,9
2/2-2009	16/2-2009	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0
16/3-2009	30/3-2009	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0	<1,0

i.m.: Ikke målt
Fed: Overskridelse af kvalitetskriterium for PCE på 6 μg/m³
Raster: Målinger før etablering af passiv ventilation.

Målingerne er derfor gentaget i juli/august 2008, hvor der er påvist koncentrationer af PCE i indeluften på niveau med de tidligere målinger (målinger juni 2008 undtaget). Ved de seneste målinger i februar og marts 2009 er der i modsætning til de tidligere målinger ikke påvist chlorerede opløsningsmidler over detektionsgrænsen i nogen af ophængningspunkterne. Grundejer har oplyst, at der under målingerne i februar 2009 dagligt er gennemført en betydelig udluftning i 15-60 minutter. Grundejer er derfor forud for målingerne i marts 2009 blevet informeret om kun at udlufte i normalt omfang. Målingerne i marts 2009 viser dog stadig indhold af PCE i indeluften under detektionsgrænsen.

Ved de sidste 3 indeklimamålinger er der samtidig udtaget luftprøver fra luften i drænsystemet gennem ventilationssystemets 3 svanehalse.

Tabel 6.4: Resultater af indhold af PCE og TCE i det kapillarbrydende lag. Søndergade, Viby Sjælland
Pkt.	Tidspunkt	Rør	TCE	PCE
Pkt.	Tidspunkt	Rør	µg/m³	µg/m³
Svanehals 1	24/7 2008	Kulrør	<1,0	67
	2/2 2009	Kulrør	5,1	230
	16/3 2009	Kulrør	<1,0	14
Svanehals 2	24/7 2008	Kulrør	<1,0	12
	2/2 2009	Kulrør	3,4	3
	16/3 2009	Kulrør	<1,0	12
Svanehals 3	24/7 2008	Kulrør	<1,0	140
	2/2 2009	Kulrør	<1,0	51
	16/3 2009	Kulrør	<1,0	11
Kvalitetskriterium for luft			1	6

Fed: Overskridelse af kvalitetskriterium for luft

Som det fremgår af tabel 6.4, er der observeret betydelige variationer i koncentrationen af PCE i luften udtaget fra drænsystemet gennem svanehalsene.

Der er således ikke noget entydigt billede af koncentrationsfordelingen i det kapillarbrydende lag.

Ved de seneste målinger i marts 2009 er der ikke påvist koncentrationer af PCE over 14 µg/m³ i luftprøverne fra det kapillarbrydende lag. Ved at sammenholde resultatet af de gennemførte indeklimamålinger med prøver fra luften i drænsystemet kan det ikke udelukkes, at koncentrationsfaldet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften ved de seneste målinger kan hænge sammen med en reduceret afdampning til det kapillarbrydende lag fra den forurenede jord under bygningen og ikke en øget effekt af de etablerede byggetekniske foranstaltninger.

På den baggrund vurderes det, at anlægget kun delvist har haft den tilsigtede effekt.

I flere sager minder moniteringsresultaterne og den opnåede effekt ved ventilationen om hinanden. Der er dog forskel på vurderingen af anlæggenes effekt. For nogle anlæg er det vurderet, at anlægget delvist har den tilsigtede effekt, mens det for andre anlæg er vurderet, at anlægget ikke virker efter hensigten. Anlægget for passiv ventilation på Søndergade i Aabenraa er et af de anlæg, der delvist er vurderet at virke efter hensigten, men hvor vurderingen kunne have været, at det ikke virker (som vurderet i bruttolisten) – afhængigt af hvordan man ser på resultaterne.

På Søndergade, Aabenraa, er der i 2003 etableret en ny ventileret gulvkonstruktion. Ventilationssystemet er opbygget som et dobbelt drænsystem med vinddreven ventilationshætte. I bygningens stueetage er der erhverv, mens der på 1. sal er beboelse.

Der er udført indeklimamålinger til dokumentation af anlæggets effekt. Der er i ét punkt på 1. sal og ét punkt i stueetagen udført indeklimamålinger før etableringen af anlægget. Der blev påvist en koncentration af PCE i indeluften på 510 µg/m³ i stueetagen og 270 µg/m³ på 1. sal, hvilket svarer til markante overskridelser af afdampningskriteriet for PCE på 6 µg/m³, jf. figur 6.43.

Figur 6.43: Indeklimamålinger (logaritmisk skala). Søndergade, Aabenraa.

I juni 2004 – ca. et halvt år efter etableringen af den passive ventilation under gulvet, er indeklimakoncentrationerne faldet med omkring en faktor 10 i beboelsen, men er stadig over afdampningskriteriet. Koncentrationerne i indeluften i både erhvervs- og beboelseslokalerne ligger stadig over afdampningskriteriet i flere målepunkter 4-5 år efter etableringen af anlægget.

I vurderingen af anlæggets effekt kan der fokuseres på, at den passive ventilation har reduceret indeklimakoncentrationerne signifikant. Ses der udelukkende på dette resultat, må anlægget vurderes at have virket. Reduktionen af koncentrationerne har dog ikke været tilstrækkeligt til at reducere koncentrationerne til under afdampningskriteriet. Fokuseres der udelukkende på dette, må det vurderes, at anlægget ikke har virket. Afhængigt af, hvordan man ser anlæggets effekt, kan man komme frem til forskellige konklusioner, hvilket betyder, at det er svært at sammenligne anlæggene på baggrund af, om det er anført, at anlægget virker, at det delvist virker eller at det slet ikke virker. For sagen på Søndergade, Aabenraa, har vurderingen med udgangspunkt i ovenstående betragtninger været, at anlægget delvist har haft den ønskede effekt (men ikke tilstrækkelig effekt).

På Søndergade i Toftlund er der etableret et anlæg med passiv ventilation, hvor effekten ca. 4 år efter etableringen ikke er vurderet at være tilstrækkelig, hvorfor anlægget er konverteret til aktiv ventilation. Det passive ventilationssystem var etableret som et dobbelt drænsystem med ventilationshætte på bygningens tag. Ved konverteringen af anlægget til aktiv ventilation er ventilationshætten og afkastrøret fra terræn til ventilationshætte fjernet. På ventilationssystemet er der monteret en membranpumpe, et kulfilter samt kondensatbeholder, og opsat et nyt slidset afkastrør ca. 80 cm over terræn.

Som det fremgår af tabel 6.5, lå koncentrationen af PCE i indeklimaet efter etableringen af den passive ventilation over afdampningskriteriet for PCE på 6 µg/m³. Det blev vurderet nødvendigt at konvertere anlægget til aktiv ventilation, hvorefter koncentrationerne af PCE i indeklimaet er reduceret til under afdampningskriteriet.

Tabel 6.5: Indeklimamålinger før og efter konvertering til aktiv ventilation. Søndergade, Toftlund.
Målepunkt	Målested	Indhold af PCE i µg/m³
Målepunkt	Målested	Jan. 2004	Sept. 2005	Juni 2007	Aug. 2008
ATD 1	Kælderrum	36	35	6,7	1,7
ATD 2	Værelse i tidl. renseri	42	14	0,78	0,56
ATD 3	Værelse på 1. sal	16	12	1,2	0,73
ATD 4	Udeluft	Ikke målt	Ikke målt	Ikke målt	0,33

Raster: Efter konvertering til aktiv ventilation.
Fed: Overskridelse af afdampningskriteriet.

I forbindelse med indeklimasikringen er der også gennemført poreluftmålinger under gulv. Ved at sammenholde poreluftmålingerne under gulv med indeklimamålingerne, under forudsætning af en reduktionsfaktor på 100 over terrændækket, vurderes det ikke, at der er opnået en signifikant effekt ved etablering af den passive ventilation. Ved udfyldelsen af bruttolisten for denne sag er det dog anført, at anlægget har virket efter hensigten, hvilket derfor må være vurderet i forhold til den aktive ventilation.

På lokaliteten Nørregade i Køge er der ligeledes etableret et anlæg med passiv ventilation af det kapillarbrydende lag, som ikke vurderes at virke efter hensigten, jf. afsnit 6.6.3. Anlægget er etableret som et dobbelt drænsystem med ventilationshætte på tag. Anlægget vurderes ikke at virke efter hensigten, da det ikke er lykkedes at nedbringe koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler i indeluften ved etablering af den passive ventilation.

Anlægget baseret på passiv ventilation på lokaliteten Levisonvej i Kolding er et anlæg, der er etableret i forbindelse med nybyggeri på en forurenet grund. På baggrund af risikovurderinger baseret på målte jord- og grundvandskoncentrationer på lokaliteten, er det vurderet, at afdampning af benzen og kulbrinter kunne give anledning til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i boligerne. Der er derfor etableret et passivt ventilationssystem af typen ”ventilationsdræn forbundet til vinddreven ventilationshætte uden luftindtag” – anlæggets opbygning er tidligere præsenteret i afsnit 6.5.1.2.

Der er etableret moniteringspunkter under gulv til udtagning af luftprøver fra det kapillarbrydende lag. Der er udtaget luftprøver både før og efter at ventilationsanlægget er sat i drift, mens der ikke er målt tryk eller luftflow i anlægget.

Moniteringen af luften i det kapillarbrydende lag har givet resultaterne præsenteret i tabel 6.6. Som det fremgår af tabellen, ligger indholdet af benzen på samme niveau både før og under drift af den passive ventilation, mens indholdet af total kulbrinter var højere før etablering af den passive ventilation.

Tabel 6.6: Indhold af benzen og total kulbrinter i det kapillarbrydende lag. Levisonsvej, Kolding.
	Før drift af passiv ventilation	Under drift af passiv ventilation	Afdampnings-kriterie	Baggrunds-niveau i indeluft
Benzen	0,1-4,8 µg/m³	0,1-4,8 µg/m³	0,13 µg/m³	0,80 µg/m³
Total kulbrinter	200-37.000 µg/m³	200-5.200 µg/m³	100 µg/m³	275 µg/m³

Baggrundsniveau angivet som medianværdi på svagt forureningspåvirkede lokaliteter i Danmark /5/

I forbindelse med byggeriet på grunden er der givet en §8-tilladelse, hvor der er stillet det krav, at 3 på hinanden følgende målinger skal vise, at koncentrationerne i poreluften under gulv ikke overstiger 100 gange afdampningskriteriet. Der er indtil nu udført én moniteringsrunde, og da resultaterne viser, at dette kriterie overholdes, vurderes anlægget at sikre indeklimaet i boligerne og dermed at have den tilsigtede effekt. Selv om anlægget vurderes at have den tilsigtede effekt, er der en række usikkerheder, der ikke er belyst. Da der ikke er målt luftflow i ventilationssystemet, vides det reelt ikke, hvorvidt der er flow i systemet. Der er ligeledes intet kendskab til koncentrationerne i indeklimaet, hvorfor det ikke kan vurderes, om andre spredningsveje kan forårsage, at forureningen spredes til indeklimaet. Da der er tale om en olieforurening, er det ved indeklimamålinger vanskeligt at skelne, hvad der reelt skyldes afdampning fra forureningen og hvad der skyldes påvirkning fra andre kilder i indeklimaet og udeluften (baggrundsniveauer).

Som eksempel på at det er svært at skelne mellem, hvad der skyldes afdampning fra forurening og hvad der skyldes påvirkning fra kilder i indeklimaet, er der i tabel 6.6. medtaget medianværdier for baggrundsniveauer målt i indeluft af benzen og totalkulbrinter på lokaliteter i Danmark. Som det fremgår, er medianværdierne for benzen og total kulbrinter i indeklimaet højere end afdampningskriterierne. Således er det ikke usædvanligt, at man på sager, hvor man ønsker at afværge over for en afdampning af oliekomponenter til indeluften, samtidig vil kunne opleve et baggrundsniveau af oliekomponenter i indeluften over afdampningskriteriet, der ikke skyldes afdampning. Baggrundsniveauet kan stamme fra emissioner fra trafik, cigaretrøg, brændeovne, malervarer, fortynder m.v.

Sagen på Levisionsvej i Kolding er et typisk eksempel på en sag, hvor der er etableret passiv ventilation i forbindelse med en olieforurening. For at undgå de mange fejlkilder, der findes ved indeklimamålinger for BTEX’er og total kulbrinter, vælger man typisk ikke at udføre indeklimamålinger. Dette kan være medvirkende til, at vurderingen af anlæggets effekt udelukkende er baseret på målinger af luften i det kapillarbrydende lag. Findes der andre spredningsveje end via gulvkonstruktionen, vil dette ikke blive belyst og indeklimaforanstaltningen kan vurderes effektiv uden dog at være tilstrækkelig til at sikre, at forureningen ikke giver anledning til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet.

På Absalonsgade i København er der etableret passiv ventilation i kælder og under kældergulv, jf. afsnit 6.5.1. Anlægget er etableret som et dobbelt drænsystem med ventilationshætter over tag. Moniteringen af anlæggets effekt er udført ved indeklimamålinger samt måling på afkastluften i systemet.

Indeklimamålinger fra flere lejligheder i ejendommen på Absalonsgade viser, at koncentrationen af TCE i indeklimaet er faldet efter etableringen af den passive ventilation. Målingerne udført ca. ½ år efter etableringen af ventilationen viser, at stort set samtlige målinger dog stadig ligger over afdampningskriteriet. Efter ca. 1 års drift af den passive ventilation viser stort set samtlige indeklimamålinger, at koncentrationen ligger under afdampningskriteriet, og denne tendens ses fortsat ved de efterfølgende moniteringsrunder, jf. figur 6.44.

Figur 6.44: Indeklimamålinger. Absalonsgade, København.

Sagen på Absalonsgade i København er et eksempel på en sag med passiv ventilation, der har haft den ønskede effekt – og hvor koncentrationerne i indeklimaet er nedbragt indenfor det første år efter etableringen. På denne lokalitet er der ikke udført andre afværgetiltag, der vurderes at have en effekt i forhold til afdampningen til indeklimaet. Reduktionen af koncentrationen af TCE i indeklimaet må derfor skyldes effekten af den passive ventilation.

Ved vurdering af anlæggenes effekt er det generelt svært at kvantificere effekten ved at etablere passiv ventilation under en ny gulvkonstruktion med indbygget diffusionshæmmende R.A.C. membran mod at etablere passiv ventilation under et eksisterende gulv. Lokale forhold såsom tilstanden af det eksisterende gulv og det kapillarbrydende lags beskaffenhed vurderes således at have stor betydning for den effekt, der opnås ved etablering af passiv ventilation under en ny diffusionshæmmende gulvkonstruktion i forhold til at etablere passiv ventilation under den eksisterende gulvkonstruktion.

På Vikærsvej i Riskov er den ønskede afskærende effekt opnået efter udskiftning af et eksisterende trægulv i køkken med et nyt betongulv. Modsat er det svært at kvantificere, hvilken effekt, det ville have haft at etablere et nyt diffusionshæmmende betongulv på eksempelvis Nørregade i Køge, da dette skal sammenholdes med øvrige kortlagte spredningsveje, jf. afsnit 6.6.3.

6.8 Økonomi

For de udvalgte sager er der indhentet oplysninger om økonomien i forhold til den passive ventilation. I den forbindelse ses der på anlægsomkostningerne, hvilke som udgangspunkt dækker udgiften til entreprenøren og dermed ikke indeholder honorar til rådgiveren for projektering, tilsyn osv.

Som det fremgår af figur 6.45, er anlægsomkostningerne for 15 af de 38 anlæg ikke oplyst. Hovedparten af de sager, hvor der findes oplysninger om økonomien, har haft anlægsomkostninger mellem 100.000 - 500.000. For 3 anlæg har udgifterne til etableringen været større end 1.000.000, mens ventilationen på 4 lokaliteter er etableret for mindre end 100.000. Alle beløb er i DKK, excl. moms.

Figur 6.45: Anlægsomkostninger. Beløb er angivet i DKK, excl. moms.

Der er stor forskel på omfanget af de byggetekniske afværgeforanstaltninger, der er udført i de forskellige sager, og for flere sager dækker anlægsomkostningerne over etablering af passiv ventilation under flere ejendomme. Derfor er det vanskeligt at sammenligne omkostningerne direkte, uden samtidig at se på omfanget af det anlæg, der er etableret. Figur 6.45 giver dog en god indikation af det overordnede niveau for anlægsomkostningerne for anlæg med passiv ventilation.

For drifts- og moniteringsomkostningerne er det nemmere at sammenligne udgifterne for de forskellige sager direkte, da drift og monitering på anlæggene med passiv ventilation overordnet indebærer de samme aktiviteter. Som det fremgår af figur 6.46, er de årlige drifts- og moniteringsomkostninger for 15 af de 38 anlæg ikke oplyst.

Figur 6.46: Årlige drifts- og moniteringsomkostninger. Beløb er angivet i DKK, excl. moms.

For 15 af de 38 anlæg ligger de årlige drifts- og moniteringsomkostninger i intervallet fra 20.000 - 40.000, for 7 anlæg er udgifterne større end 40.000 årligt, mens de for et enkelt anlæg er mindre end 20.000 pr. år. Alle beløb i DKK, excl. moms.

7 Sammenfatning af erfaringer med passiv ventilation under huse

I forbindelse med den gennemførte erfaringsopsamling er der indhentet oplysninger om 125 etablerede anlæg med passiv ventilation under huse.

Indsamlingen af kvantitative data med nøgledata for 125 sager med passiv ventilation under huse har vist, at sagerne overordnet er ligeligt fordelt mellem de 5 danske regioner. Dog findes ca. 1/4 af lokaliteterne i Region Syddanmark.

Dataindsamlingen viser desuden, at der for de 125 sager med passiv ventilation under huse primært er tale om ventilation af det kapillarbrydende lag. Ventilationen er på de fleste lokaliteter etableret i eksisterende byggeri, og ca. halvdelen af disse anlæg er etableret under en eksisterende gulvkonstruktion, mens den anden halvdel er etableret i en ny gulvkonstruktion.

For lidt over 2/3 af anlæggene er der før etableringen udført målinger under gulv eller indeklimamålinger. Hovedparten af anlæggene, hvor disse målinger ikke er udført før etableringen, er etableret i forbindelse med nybyggeri.

For ca. 60% af anlæggene er det oplyst, at der findes et godt datagrundlag for dokumentation af anlægget. Dette betyder samtidig, at der for ca. 40% af anlæggene ikke findes et godt datagrundlag eller, at der ikke foreligger oplysninger om datagrundlagets kvalitet. For over 80% af anlæggene er der taget stilling til, hvorvidt anlægget virker. Effekten af flere af anlæggene må dermed være vurderet på et relativt dårligt grundlag, hvorfor der kan være usikkerhed omkring vurderingerne af anlæggenes effekt.

Indsamlingen af kvalitative data, hvor 38 sager er gennemgået mere detaljeret, har givet mulighed for at sammenligne anlæggene med passiv ventilation under gulv på flere og andre områder end den kvantitative gennemgang. Sagerne er udvalgt, så de repræsenterer forskellige anlægstyper samt både eksisterende byggeri og nybyggeri. Derudover er der lagt vægt på at belyse variationen i effekt af de etablerede anlæg.

For de 38 udvalgte sager er der typisk tale om etablering af passiv ventilation under huse i forbindelse med forurening med chlorerede opløsningsmidler. Formålet har i forbindelse med langt de fleste anlæg været ved passiv ventilation at sikre indeklimaet i huse ved at reducere spredning af forurening fra jordens poreluft til indeklimaet.

Anlæggene med passiv ventilation repræsenteret ved de udvalgte sager viser, at byggeåret for de huse, hvor anlæggene er etableret, er meget varierende og strækker sig fra før 1920 og frem til efter år 2000. Etableringen af den passive ventilation afhænger af den byggeskik, der er karakteristisk for byggeåret, hvilket også fremgår af de udvalgte sager. Anlæg etableret i huse bygget før 1970 er typisk etableret ved at opbygge en ny ventileret gulvkonstruktion. Dette hænger sammen med, at bygningens terrændæk i denne periode generelt er etableret direkte på den underliggende jord, hvorfor der ikke i forvejen har været et ventilerbart lag under bygningerne. I bygninger bygget efter 1970 er der generelt etableret passiv ventilation under eksisterende gulv, hvilket hænger sammen med, at terrændæk i bygninger efter 1970 generelt er etableret med et kapillarbrydende lag, der kan ventileres.

Gennemgangen af de 38 sager viser, at der generelt benyttes 4 grundlæggende anlægsopbygninger i forbindelse med etablering af passiv ventilation under huse. Der er tale om følgende anlægstyper:

Dobbelt drænsystem med ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vinddreven ventilationshætte på tag samt luftindtag i kapillarbrydende lag via svanehals e.l. (under eksisterende og nyt gulv)
Ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vindreven ventilationshætte på tag – anlæg uden luftindtag (under eksisterende og nyt gulv)
Dobbelt drænsystem forbundet til svanehalse e.l. Ventilationen er baseret på at trykforskelle mellem 2 facader af bygningen driver en svag luftstrømning (primært under nyt gulv).
Ventilation af krybekælder (eksisterende)

De to anlægstyper med dobbelt drænsystem er opbygget med både luftindtag og luftudsugning. Herved vil disse anlæg både have en fortyndende effekt i det ventilerede lag samt reducere den advektive transport ind i bygningen, ved reduktion af trykgradienten mellem det ventilerede lag og luften i bygningen. Ved ventilationssystemet uden luftindtag vil der kun trækkes atmosfærisk luft til systemet via revner og sprækker i bygningskonstruktionen, og dermed vil ventilationens fortyndende effekt være relativt mindre end ved etablering af luftindtag. For denne type anlæg vurderes det, at det vil være svært at styre luftstrømmene, og at der ved anvendelse af denne anlægstype er risiko for, at kun et mindre område omkring drænstrengene påvirkes af ventilationen. Ved ventilation af krybekælder etableres luftindtag og luftudsugning gennem fundamentet til krybekælderen, og ventilationsprincippet er det samme som for anlæg med dobbelt drænsystem forbundet til vinddreven ventilationshætte, svanehalse eller lignende.

I ca. 1/4 af de 38 sager er der udlagt R.A.C. membran i forbindelse med etablering af en ny ventileret gulvkonstruktion. Der er dog ikke i alle nye gulvkonstruktioner etableret membran. Der er desuden usikkerhed om, i hvor mange sager, der er udlagt membran, da der ikke er angivet oplysninger om udlægning af membran for alle sager. Generelt er der ikke i forbindelse med udlægning af membran udført undersøgelser af membranens tæthed. I nogle enkelte sager, er denne undersøgelse dog udført, og undersøgelserne har vist, at der har været flere utætheder ved hjørner, langs vægge og ved samlinger.

Den mest almindelige moniteringsmetode i forbindelse med drift og monitering af anlæg med passiv ventilation er indeklimamålinger. Indeklimamålinger benyttes især, når der er tale om forurening med chlorerede opløsningsmidler. Ved olieforureninger er indeklimamålinger kun sjældent anvendt, idet der vurderes at være store usikkerheder omkring resultaterne, da forskellige produkter anvendt i husholdningen kan give bidrag til indholdet af total kulbrinter i indeluften, ligesom der kan være et baggundsniveau i udeluften.

En anden almindelig moniteringsmetode er at udtage en luftprøve fra ventilationssystemet. Prøven tages enten i moniteringspunkter under gulv eller gennem afkastrøret. I forbindelse med olieforureninger, hvor der som nævnt sjældent udføres indeklimamålinger, benyttes luftprøven fra ventilationssystemet til risikovurdering i forhold til indeklimaet. Gennemgangen af de 38 sager har vist, at der ofte måles luftflow i ventilationssystemerne tilsluttet vinddreven ventilationshætte (20 af 26 sager). Derimod er der ikke gennemført luftflowmålinger på anlæg baseret på udluftning ved udnyttelse af trykforskelle mellem 2 facader af bygninger. På de anlæg, hvor der ikke udføres luftflowmålinger, vil det være svært at vurdere luftskiftet i det ventilerede medie og derved få et billede af effektiviteten af ventilationssystemet.

De udførte luftflowmålinger på anlæg med vinddrevne ventilationshætter er gennemført under forskellige forhold, hvorfor det er svært at sammenligne resultaterne af målingerne. Generelt ses der et luftflow på mellem 0-10 m³/time ved en variation i vindhastigheden på mellem 0-10 m/sek. På enkelte anlæg er der observeret væsentligt højere luftflow på over 200 m³/time ved vindhastigheder på 10 m/sek. Forhold som modstand i ventilationssystemet, herunder særligt i det ventilerede lag og i selve rørsystemet, vil have betydning for det luftflow, den vinddrevne ventilationshætte kan generere. Derudover vil læeffekter ved placering af ventilationshætten også have betydning.

Der er ikke gennemført målinger af differenstryk mellem det ventilerede lag og indeluften for dokumentation af reduktionen i den advektive forureningstransport ved etablering af passiv ventilation.

I forbindelse med moniteringen på nogle af anlæggene med passiv ventilation under huse, hvor der ikke er opnået en tilfredsstillende effekt, er der gennemført supplerende undersøgelser. Der er bl.a. udført undersøgelser for at kortlægge andre spredningsveje til indeluften. For kortlægning af andre spredningsveje er der eksempelvis anvendt den såkaldte sniffermetode, sporgasmålinger og termografi.

Derudover er anlæggenes effektivitet undersøgt ved anvendelse af tracertest og luftflowmålinger, ligesom effekten ved konvertering til aktiv ventilation er undersøgt. I nogle tilfælde er der desuden gennemført supplerende undersøgelser af forureningspåvirkningen ved og i det ventilerede lag ved anvendelse af bl.a. Gore-Sorber og poreluftmålinger.

Moniteringsfrekvensen for anlæggene med passiv ventilation er for 24 af de 38 sager mindst én monitering pr. år. Det bør dog i denne forbindelse bemærkes, at de 38 udvalgte sager primært udgøres af sager med et godt datagrundlag, hvorfor denne moniteringsfrekvens ikke kan antages at være en generel moniteringsfrekvens for sager med passiv ventilation. På nogle lokaliteter er der udført 2-3 moniteringsrunder efter etableringen af den passive ventilation. Har disse moniteringsrunder vist tilfredsstillende resultater, er moniteringen indstillet.

Sammenfattes alle konklusioner på, hvorvidt de 38 udvalgte anlæg med passiv ventilation har haft den tilsigtede effekt, ses, at dette kun gælder for 15 anlæg. Her skal det ligeledes bemærkes, at de udvalgte sager ikke nødvendigvis udgør et repræsentativt udsnit af samtlige 125 sager med passiv ventilation under huse. Der vurderes dog at være relativt mange sager/anlæg, der ikke har haft den tilsigtede effekt eller som kun delvist har virket efter hensigten. For flere af de anlæg, der kun delvist vurderes at have den ønskede effekt gælder, at indeklimakoncentrationerne er blevet reduceret efter etableringen af anlægget – men ikke tilstrækkeligt til, at koncentrationen er nedbragt til under afdampningskriteriet. I flere af disse sager har supplerende undersøgelser i forbindelse med moniteringen resulteret i kortlægning af andre spredningsveje end de, der påvirkes ved passiv ventilation, eksempelvis gennem kloak/afløbssystemet.

I nogle sager er det ikke muligt at vurdere effekten af den passive ventilation, da der fx er udført bortgravning samtidig med etableringen af den passive ventilation. Det vil ikke her være muligt at skelne mellem effekten af bortgravningen og ventilationen. Det kan derfor heller ikke vurderes, hvorvidt bortgravningen i sig selv ville være tilstrækkelig til at sikre indeklimaet i den pågældende ejendom.

Af flere af de præsenterede moniteringsresultater fremgår det, at de målte koncentrationer i både indeklima og ventilationssystem kan variere meget gennem moniteringsperioden. Variationen kan både hænge sammen med vejrforholdene og udluftningen i boligen under de enkelte moniteringsrunder.

Omkostninger ved etablering af passiv ventilation under huse varierer meget. Variationen hænger ofte sammen med størrelsen af ejendommen, hvor den passive ventilation skal etableres, og omfanget af de etablerede foranstaltninger. Således er omkostningerne typisk væsentligt mindre ved etablering af ventilation under et eksisterende gulv end ved etablering under en ny gulvkonstruktion.

Hovedparten af sagerne, hvor der findes oplysninger om økonomien, har haft anlægsomkostninger mellem 100.000 - 500.000. For 3 sager har udgifterne til etableringen været større end 1.000.000, mens ventilationen på 4 lokaliteter er etableret for mindre end 100.000. Alle beløb er i DKK, excl. moms.

Drifts- og moniteringsomkostningerne varierer mindre, da det i store træk er de samme aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med drift og monitering på de 38 anlæg. For 15 af de 38 anlæg ligger drifts- og moniteringsomkostningerne i intervallet fra 20.000 - 40.000, for 7 anlæg er udgifterne større end 40.000 årligt, mens de for et enkelt anlæg er mindre end 20.000 pr. år. Alle beløb i DKK, excl. moms.

8 Konklusion og anbefalinger

8.1 Konklusion

Nærværende projekt har haft det overordnede mål er at skabe et overblik over de erfaringer, der er gjort med metoden passiv ventilation under huse i perioden 1999-2009, så der kan etableres et forbedret beslutningsgrundlag for fremtidige projekter.

Erfaringsopsamlingen har vist, at det på trods af teknikkens relativt simple princip er svært at opnå den ønskede effekt. Med udgangspunkt i oplysningerne fra de lokalitetsspecifikke skemaer er det under halvdelen af de etablerede anlæg med passiv ventilation under huse, der vurderes at have den tilsigtede effekt.

Denne manglende effekt vurderes primært at hænge sammen med et begrænset dimensioneringsgrundlag ved etablering af anlæggene. Ofte er anlæggene alene etableret på baggrund af risikovurderinger udarbejdet i undersøgelsesfasen.

Det vurderes derfor, at sikkerheden for at opnå den ønskede effekt ved passiv ventilation under huse vil øges væsentligt, hvis der fremadrettet investeres i at udarbejde et bedre design/beslutningsgrundlag for etablering af anlæggene.

Således kan der med fordel foretages en indledende vurdering af teknikkens egnethed i forhold til de aktuelle koncentrationer af forureningskomponenter i poreluften under huset på den enkelte ejendom. Ligeledes vurderes det vigtigt, at mulige spredningsveje til indeklimaet i bygningen belyses for at målrette designet af den samlede afværgeløsning fra projektets start.

Andre vigtige faktorer at have for øje i designfasen er risikoen for sinks, andre kilder til afdampning til indeluften og udeluftkoncentrationer, der overskrider afdampningskriterierne. Ved sinks forstås adsorption af forureningskomponenter i bygningsmaterialer eller lignende, der efter ophør af de forurenende aktiviteter frigives til indeluften. Ved sinks er der således risiko for, at der afgives forureningskomponenter til indeluften, der overstiger afdampningskriterierne, hvorfor effekten ved etablering af passiv ventilation under huse kun vil have en begrænset effekt, så længe der er en sinkeffekt. Andre kilder til afdampning til indeluften kan eksempelvis være en række produkter, der anvendes i husholdningen, samt rensetøj, maling, rygning og optænding i brændeovn. Tilsvarende vil passiv ventilation under huse kun have en begrænset effekt, hvis der i udeluften er et indhold af forureningskomponenter, der overskrider afdampningskriterierne.

I etableringsfasen er der ved etablering af en ny ventileret gulvkonstruktion særlig fokus på udlægning af den diffusionshæmmende R.A.C. membran. Kun i enkelte tilfælde er der udført undersøgelser af membranens tæthed. Disse få undersøgelser har imidlertid vist flere utætheder ved hjørner, langs vægge og ved samlinger i membranen. Andre fokusområder i etableringsfasen kan være dokumentation af ventilationssystemernes effekt.

Moniteringsfasen er primært rettet mod at dokumentere, at indeklimaet er sikret ved det etablerede anlæg ”passiv ventilation under huse”. Således er den primære dokumentationsmetode indeklimamålinger. I visse tilfælde, hvor der kan være risiko for andre kilder til påvirkning af indeklimaet, er der ofte alene udført poreluftmålinger under gulv. Det drejer sig primært om anlæg ved olieforureninger.

Andre centrale moniteringsparametre er måling af luftflow og forureningskomponenter i afkastluft. Ved måling af luftflow er det muligt at estimere, hvor stort et luftskifte, der er opnået i det ventilerede lag ved etablering af passiv ventilation under huse. Ved de udførte luftflowmålinger på anlæg med vinddrevne ventilationshætter ses der generelt et luftflow på mellem 0-10 m³/time ved en variation i vindhastigheden på mellem 0-10 m/sek. På enkelte anlæg er der observeret væsentligt højere luftflow på over 200 m³/time ved vindhastigheder på 10 m/sek. På anlæg der, hvor luftstrømningen drives af trykforskelle mellem 2 facader af bygningen, er der ikke gennemført luftflowmålinger. Med udgangspunkt i de målte luftflow ved denne erfaringsopsamling er det imidlertid svært at estimere et forventet luftflow ved etablering af et anlæg med passiv ventilation under huse, da målingerne er gennemført under forskellige vindforhold og ved forskellige anlægsopbygninger. Forhold som modstand i ventilationssystemet, herunder særligt i det ventilerede lag og i selve rørsystemet, vil have betydning for det luftflow, den vinddrevne ventilationshætte kan generere. Derudover vil læeffekter ved placering af ventilationshætten også have betydning.

Sammenholdt med indholdet af forureningskomponenter i afkastluften kan emissionen beregnes og vurderes. Ved måling af luftflowet er der dels gennemført punktmålinger dels kontinuerte målinger over perioder på flere uger. Ved gennemførelse af punktmålinger fås et øjebliksbillede af luftflowet under de aktuelle vindforhold. Ved de kontinuerte målinger er der mulighed for at tegne et billede af det gennemsnitlige luftflow og således medregne de perioder, hvor der er et begrænset luftflow, svarende til perioder med svag vindpåvirkning.

8.2 Anbefalinger

Med udgangspunkt i det generelt begrænsede dimensioneringsgrundlag for de etablerede anlæg med passiv ventilation under huse anbefales det, at der arbejdes videre med en metode til en indledende vurdering af teknikkens egnethed. Herved sikres det, at teknikken vurderes i forhold til de aktuelle koncentrationer af forureningskomponenter i poreluften under huset og at beslutningsgrundlaget for at arbejde videre med ”passiv ventilation under huse” som afværgeteknik styrkes.

Den indledende vurdering kan eksempelvis tage udgangspunkt i den kortlagte forureningspåvirkning i undersøgelsesfasen, hvorfra der kan udarbejdes et estimat på de forureningskoncentrationer, der kan forventes i det lag, der skal ventileres. Med udgangspunkt i de estimerede koncentrationer, naturligt luftskifte i ventilationslag (uden passiv ventilation) og forventet luftflow i anlæg med passiv ventilation under huse, kan der foretages en vurdering af, hvorvidt passiv ventilation under huse kan være en tilstrækkelig afværgemetode til at afskære forureningsspredningen til indeluften i bygningen. Med andre ord kan der foretages et estimat af den fortynding af koncentrationen af forureningskomponenter i det ventilerede lag, der kan opnås ved etablering af passiv ventilation, jf. figur 8.1. Den fortyndede koncentration kan derefter sammenholdes med den reduktionsfaktor, man kan forvente over den pågældende gulvkonstruktion /4/.

Figur 8.1: Indledende vurdering af passiv ventilation under huse som afværgemetode.

For vurdering af det naturlige luftskifte i det ventilerede lag kan der bl.a. henvises til /3/. For en vurdering af det naturlige luftskifte i det ventilerede lag anbefales det dog, at der tilvejebringes et mere detaljeret datagrundlag, herunder for forskellige ventilerede medier.

Som tidligere nævnt har det i denne erfaringsopsamling været svært at sammenligne de udførte luftflowmålinger, da de er gennemført under forskellige vindforhold og ved forskellige anlægsopbygninger. For at få et bedre billede af det forventede luftflow anbefales det derfor, at der arbejdes videre med en detaljeret undersøgelse af sammenhængen mellem vindpåvirkning og det genererede luftflow ved passiv ventilation under huse.

Viser det sig, at passiv ventilation under huse kan være en egnet afværgemetode, anbefales det, at der opstilles en konceptuel model til beskrivelse og forståelse af de mulige spredningsveje til indeklimaet i bygningen. Den konceptuelle model kan understøttes af oplysninger fra en byggeteknisk gennemgang. Den konceptuelle model er vigtig for at målrette designet af den samlede afværgeløsning fra projektets start.

Med udgangspunkt i den konceptuelle model undersøges de mulige spredningsveje for design af den samlede afværgeløsning fra projektets start. Til kortlægning af spredningsvejene kan anvendes nogle af de metoder, der tidligere er omtalt i forbindelse med supplerende undersøgelser af spredningsveje på anlæg, der ikke har haft den tilsigtede effekt. Det drejer sig bl.a. om sniffermetoden, sporgasundersøgelser og termografi kombineret med ”blower door”.

Ved kortlægning af spredningsvejene undersøges det, om passiv ventilation evt. skal etableres i kombination med andre afværgemetoder eller helt forkastes, hvis det viser sig at være andre kilder/spredningsveje end spredning gennem terrændæk, der er styrende for påvirkningen af indeklimaet. I forbindelse med vurderingen af andre kilder/spredningsveje skal risikoen for sinks, andre kilder til afdampning til indeluften samt udeluftkoncentrationer, der overskrider afdampningskriterierne, belyses.

Kortlægning af sinks er mulig ved udtagning af materialeprøver. Under forudsætning af, at andre spredningsveje til indeluften er kortlagt, kan sinkeffekten eksempelvis også undersøges ved radonmåling, hvor radonmålinger under bygningen og i indeluften kan sammenholdes med kendskabet til indholdet af forureningskomponenter under bygningen og i indeluften. Er dæmpningsfaktoren for radon væsentligt større end for forureningskomponenterne, er der indikation af en sinkeffekt /6/. Andre kilder til afdampning er særligt interessante ved afværge over for olieforureninger, hvor afdampning fra eksempelvis produkter i husholdningen kan give anledning til bidrag til indeluften over afdampningskriterierne for total kulbrinter.

I etableringsfasen bør der ved etablering af en diffusionshæmmende R.A.C. membran i en ny ventileret gulvkonstruktion fokuseres på dokumentation af membranens tæthed. Samtidig bør der i muligt omfang gennemføres en dokumentation af ventilationssystemets funktion ved gennemførelse af eksempelvis en ventilations- og eller tracertest.

For dokumentation/monitering af anlæggenes effekt anbefales som udgangspunkt indeklimamålinger i kombination med monitering af poreluft i det ventilerede lag. Særligt i forbindelse med indeklimamålinger ved anlæg for afværge mod olieforureninger skal man være opmærksom på baggrundsniveauer i indeluften, der kan stamme fra emissioner fra trafik, cigaretrøg, brændeovne, malervarer, fortynder m.v. Erfaringsmæssigt er det svært at skelne bidraget fra afdampning under huse fra andre bidrag. I så tilfælde kan det, for at undgå eventuelle fejlkilder, vise sig at være hensigtsmæssigt at dokumentere effekten med udgangspunkt i monitering af poreluft i det ventilerede lag alene. Denne problemstilling er også belyst i /7/.

For dokumentation af ventilationen i det ventilerede lag anbefales det, at der udføres målinger af luftflowet. Det anbefales, at der udføres kontinuerte målinger for at medregne perioder med lavt luftflow under svage vindforhold. For sammenligning anbefales det, at der i samme periode måles vindhastighed lokalt, eller alternativt indhentes oplysninger fra nærmeste målestation. Herved vil der tegne sig et billede af den forventede gennemsnitlige ventilation af det ventilerede lag.

Samtidig anbefales det, at der gennemføres monitering af indholdet af forureningskomponenter i afkastluften. Sammenholdt med det målte luftflow vil emissionen kunne estimeres og vurderes. Om nødvendigt kan anlægget efterfølgende udbygges med rensning af den ventilerede luft.

Derudover anbefales det, at der udvikles en metode til udførelse af differenstrykmålinger mellem det ventilerede lag og indeluften for at sandsynliggøre, at der ikke er et drivtryk, der kan drive en advektiv gastransport fra det ventilerede lag og ind i huset.

Den anbefalede dokumentation/monitering af anlæg med passiv ventilation under huse fremgår af figur 8.2.

Figur 8.2: Monitering af anlæg med passiv ventilation under huse.

Som det fremgår af flere af de præsenterede moniteringsresultater, kan de målte koncentrationer i både indeklima og ventilationssystem variere meget gennem moniteringsperioden. Variationen kan både hænge sammen med vejrforholdene samt udluftningen i boligen under moniteringen. Det vurderes derfor, at der bør moniteres flere gange under forskellige forhold (efter etableringen af passiv ventilation under gulv) for at dokumentere anlæggets effekt inden moniteringen indstilles.

For at understøtte arbejderne med dimensionering, design, etablering og monitering af anlæg med passiv ventilation under huse anbefales det, at der udarbejdes et metodekatalog. I metodekataloget kan der samles anvisninger og beskrivelser af praktiske værktøjer/metoder, der kan anvendes ved dimensionering, design, etablering og monitering af anlæg med passiv ventilation under huse. Således vil der i muligt omfang kunne gives praktiske anvisninger til at undersøge og belyse de problematikker, der fremgår af denne erfaringsopsamling, eksempelvis undersøgelse af kortlagte spredningsveje i den konceptuelle model. I takt med, at der udvikles nye metoder, vil metodekataloget kunne opdateres og udbygges.

9 Referencer

/1/ Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning. Miljøprojekt nr. 750, 2003.

/2/ Undersøgelse af passiv ventilation af det kapillarbrydende lag. Videncenter for Jordforurening. Teknik og Administration nr. 2 2007.

/3/ Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Håndbog – Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter. Miljøprojekt nr. 1147, 2007.

/4/ Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde. Modelberegninger og indeklimamålinger. Videncenter for Jordforurening. Teknik og Administration nr. 1 2002.

/5/ TEMADAG. Poreluft og indeklima – hvordan er de to koblet? Indlæg vedr. sammenfatning af målte baggrundsværdier i Danmark for bl.a. benzen og PCE i indeklima og udeluft som led i en prioritering af indeklimatiltag på kortlagte ejendomme. ATV VINTERMØDE 2009

/6/ TEMADAG. Poreluft og indeklima – hvordan er de to koblet? Indlæg vedr. brug af radonmålinger til bestemmelse af dæmpningsfaktoren over en gulvkonstruktion og til vurdering af transportveje. ATV VINTERMØDE 2009.

/7/ Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 2009.

Bilag A Bruttoliste (ikke udfyldt)

Klik her for at se: Bilag A Bruttoliste (ikke udfyldt)

Bilag B Lokalitetsspecifikt skema (ikke udfyldt)

Lokalitetsspecifikt skema (ikke udfyldt)

Generelt

Ved anlæg med passiv ventilation forstås ventilation af kapillarbrydende lag eller lign. under gulvkonstruktion uden anvendelse af mekanisk ventilation. Ventilationen drives typisk ved anvendelse af vinddrevne ventilationshætter eller ved udluftning gennem svanehalse, hvor ventilationen drives af den trykforskel, der dannes på modstående facader af en bygning som følge af vindpåvirkning.

Beskrivelse af forureningssituation:

Der gives en kort beskrivelse af forureningen og dennes opståen.
Forureningsstofferne beskrives.
Forureningsudbredelsen beskrives.
Der vedlægges kortbilag.
Referencer anføres.

Formål med etablering af anlæg:

Formål med etablering af anlæg med passiv ventilation beskrives.
Er det som en afskærende foranstaltning ved eksisterende byggeri
eller ved nybyggeri?
Er det som en midlertidig eller permanent foranstaltning?

Byggetekniske forhold:

Der gives en kort beskrivelse af bygningens konstruktion, tilstand og alder.
Beskrivelse af gulvopbygning med det kapillarbrydende lag, der ventileres samt materiale for det kapillarbrydende lag. Gerne suppleret med en skitse.
Tykkelse af kapillarbrydende lag og andre materialer i gulvopbygning anføres.
Det anføres som der er etableret membran eller ej. Hvis der er etableret membran anføres det om denne er tæthedsprøvet.
Referencer anføres.

Forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag:

Formål med etablering af anlæg med passiv ventilation beskrives.
Kildestyrken af forureningskomponenter i og omkring det kapillarbrydende lag samt forureningskoncentrationer i indeluften beskrives.
Er der gennemført indledende test eksempelvis ventilationstest i kapillarbrydende lag, tracertests, radon-målinger, udtagning af materialeprøver fra det kapillarbrydende lag for vurdering af homogenitet, vandindhold etc.?
Referencer anføres.

Beskrivelse af anlæg:

Det beskrives, hvordan anlægget er opbygget.
Rørføring, dimensioner og materialevalg anføres.
Etablerede moniteringsmuligheder beskrives (eksempelvis indstøbte moniteringspunkter i kapillarbrydende lag og moniteringspunkter ved udsugningsluft)
Hvordan er anlægget designet i forhold til de gennemførte forundersøgelser/dimensioneringsgrundlag?
Placering af dræn og anden rørføring, membran og evt. brønde mv. beskrives.
Referencer anføres.

Skitse af anlæg:

Anlæggets opbygning skitseres i plan og snit.
Målepunkter for monitering angives.
Selvstændige tegninger kan vedlægges med henvisninger.

Drift og monitering:

Den gennemførte drifts- og moniteringskontrol og resultater beskrives.
Det beskrives hvor og hvordan der moniteres.
Er der gennemført målinger af tryk og luftflow i anlægget?
Findes der vinddata for anlægget?
Er der gennemført målinger af koncentrationen af forureningskomponenter i udsugningsluften (ATD/ORSA-rør, kulrør, PID)?
Er der gennemført rensning af luften inden udledning til atmosfæren?
Er der gennemført indeklimamålinger?
Frekvensen af den gennemførte drifts- og moniteringskontrol beskrives.
Er der variationer i moniteringsresultaterne?
Vedlæg referencer med dokumentation af målinger, målepunkter og måleforhold.
Referencer anføres.

Opnået effekt ved passiv ventilation:

Den opnåede effekt ved etablering af passiv ventilation beskrives.
Er det lykkedes at nedbringe koncentrationen af forureningskomponenter i indeluften til under kvalitetskriterierne for luft/afdampningskriterierne?
Er effekten evt. målt på en anden måde end ved indeklimamålinger?

Økonomi:

Anlægsomkostningen og den årlige drifts- og moniteringsudgift anføres i runde tal (inkl. alle udlæg til analyser, kørsel etc.).

Konklusion:

Den opnåede effekt ved etablering af passiv ventilation sammenholdes med formålet med etablering af anlæg med passiv ventilation. Har det etablerede anlæg virket efter hensigten? Vurdering af eventuelle årsager til , at det ikke har virket efter hensigten

Referenceliste:

Referencer anføres i kronologisk rækkefølge.
Relevant sagsmateriale fremsendes iht. referencer, gerne elektronisk.
Ved fremsendelse af referencer bør der fokuseres på referencer til dokumentation af målinger/monitering, placering af målepunkter, måleforhold o.l.

Bilag C Bruttolister (udfyldte)

Klik her for at se: Bilag C Bruttolister (udfyldte)

Bilag D Lokalitetsspecifikke skemaer (udfyldte)

Klik her for at se Bilag D

| Til Top | | Forside |