Standardiseret produktblad for kompostDel 2: Vejledning for komposteringsanlægIndholdsfortegnelse1. Hvorfor et standardiseret produktblad for kompost? 2. Prøvetagning og analyseomfang 3. Skabelon til produktblad, inkl. udfyldelsesvejledning 4.
Brugsvejledninger 5. Analysemetoder til egenkontrol 6. Kvalitetskontrol 7. Fremtidig revidering
1. Hvorfor et standardiseret produktblad for kompost?Fælles, forbedret beskrivelse af kompost - Bred tilslutning hos - brugerne Det udviklede, standardiserede produktblad for kompost, der er beskrevet i denne rapport har til formål at fremme etablering af en fælles, frivillig og forbedret kompostinformation. Dette vil skabe større tillid blandt kompostbrugerne og større sikkerhed for afsætning af produkterne. Det forventes, at det standardiserede produktblad vil blive benyttet af de fleste komposteringsanlæg i Danmark fremover. Produktbladet blev afprøvet i foråret 1998 hos fire komposteringsanlæg som information til brugerne og opnåede bred tilslutning. Følgegruppe med repræsentanter fra:
En arbejdsgruppe (ORGAF) nedsat af brancheorganisationen Dansk Komite for Affald (DAKOFA) har været inddraget i hele projektforløbet. Undervejs i projektet har konsulenter for de forskellige brugergrupper været hørt, og repræsentanter fra 24 komposteringsanlæg deltog i en konference om produktbladet i efteråret 1997. En følgegruppe med repræsentanter fra bl.a. Miljøstyrelsen, Plantedirektoratet og Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) har været tilknyttet projektet. Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi. Denne rapport er 1 ud af 3 rapporter Denne rapport er en ud af tre rapporter fra Miljøstyrelsen og henvender sig primært til kompostproducenter, som ønsker at give deres kunder bedre oplysninger og brugsvejledninger for komposten. Rapporten "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 3: vejledning til laboratorier" beskriver de analysemetoder, der skal anvendes i forbindelse med det standardiserede produktblad. Endelig giver rapporten "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 1: generel del, inkl. metodeafprøvning" baggrunden for valg af metoder og de foretagne prioriteringer i forbindelse med udviklingen af produktbladet. Brugerafprøvningen er også refereret i denne rapport. Revideret "Slambekendtgørelsen" pr. april 99 En revideret udgave af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) er sendt til høring af Miljøstyrelsen oktober 1998. Forhold, som berører nærværende projekt, er i videst muligt omfang indarbejdet. Den reviderede bekendtgørelse forventes at træde i kraft april 1999. Revideret "Gødningsbekendtgørelse" pr. jan. 99 Tilsvarende er Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 612 af 19. juli 1993 om gødning og jordforbedringsmidler m.m (Gødningsbekendtgørelsen) under revidering. Som en del af denne revidering vil kravene om analyse for citratopløseligt fosfor og vandopløseligt kalium i kompost (bilag 4, afsnit III) afløses af krav om analyse for total fosfor og total kalium. Disse ændringer er indarbejdet i nærværende projekt. Den reviderede gødningsbekendtgørelse træder i kraft 1. januar 1999. Indhold i produktbladet Produktbladet bygger bl.a. på oplysninger om komposten fremskaffet ved prøvetagning og analyse, som det er beskrevet i kapitel 2. Produktbladet, der er vist som en skabelon i kapitel 3, indeholder primært oplysninger om:
Øvrigt indhold i denne rapport Kapitel 3 beskriver, hvordan produktbladet udfyldes på baggrund af analyseresultater fra et uvildigt laboratorium. Forslag til udformning af brugsvejledninger findes i kapitel 4. Metoder til supplerende egenkontrol (af komposten) og system til kvalitetssikring er beskrevet i henholdsvis kapitel 5 og 6. Endelig nævnes muligheder for fortsat udvikling af produktbladet i kapitel 7.
2. Prøvetagning og analyseomfang2.1 Intern prøvetagningsforskrift Det er vigtigt at udtage prøven, som sendes til laboratoriet, på den rigtige måde. Ellers kan pengene anvendt til analyse nemt være spildte. Hvordan prøven skal udtages og sendes, gennemgås i dette kapitel. 2.1 Intern prøvetagningsforskrift Prøveudtagning og sammenblanding i henhold til en afprøvet, beskrevet procedure har til formål at standardisere produktprøverne, således at tilfældige forskelle undgås. Plantedirektoratets forskrifter, som skal følges af de akkrediterede laboratorier ved udtagning af prøver på komposteringsanlæg med husholdningsaffald eller spildevandsslam blandt råmaterialerne, er præcise og omfattende (Plantedirektoratet, 1997a). Ved intern kontrol er præcision af samme vigtighed, men en mere enkel procedure er nødvendig for ikke-specialuddannet personale. En enkel prøvetagningsforskrift til intern kontrol er beskrevet nedenfor. De udvalgte miler til analysering skal være repræsentative med hensyn til alder/lagring af hensyn til de tidvariable analyseparametre som stabilitetsgrad, nitrat/ammonium-N og fækale streptokokker. Anvendelsesområde Metoden anvendes ved udtagning af kompostprøver til analyse. Komposten skal være sorteret til slutanvendelse (største hulstørrelse af sold: 30 mm i diameter). Materialer og apparatur
Prøveudtagning Med jordboret udtages 36 enkeltprøver, hvor hver prøve er på ca. 0,5 liter. De 18 af enkeltprøverne udtages i ca. 0,5 meters dybde fordelt i hele kompostmilens længderetning og på begge sider af milen. De øvrige 18 enkeltprøver udtages fra et ny-etableret læsseskår, jævnt fordelt over hele læsseskåret. Er der ikke et frisk læsseskår, skal der etableres et læsseskår helt ind til midten af milen ved hjælp af en gummiged, traktor med grab, eller lignende. Enkeltprøverne opsamles i en 50 liter plastbeholder eller plastpose. Der skal være mindst 30 liter kompost. Der blandes grundigt i mindst 3 minutter ved hjælp af en lille skovl eller ved at lukke beholderen/posen og vende og ryste den. Af denne blandede prøve udtages 15 - 20 liter svarende til al kompost i den ene halvdel fra toppen til bunden af beholderen/posen (skær evt. posen igennem på langs). Herved sikres lige meget let, grov kompost fra toppen af prøven og tung, fin kompost fra bunden af prøven. Denne 15 - 20 liters slutprøve fyldes i en 25 liters beholder/pose.
Mærkning af kompostprøven To mærkater udfyldes med:
Én mærkat lægges ned til slutprøven (dog ikke ved enkeltprøver til analyse for mikrobiologiske parametre), og én mærkat påklæbes plastbeholderen/-posen. Prøven skal sendes afkølet. Dette kan ske ved at lægges fryseelementer eller lignende ned til slutprøven, hvorefter beholderen/posen lukkes grundigt. 2.2 Forsendelse Slutprøven sendes straks til laboratoriet med et følgebrev med minimum samme oplysninger som på mærkaterne. Prøven skal være laboratoriet i hænde dagen efter, dvs. afsendelse fredag/lørdag skal undgås. Laboratoriet opbevarer prøven ved 0-5 ° C indtil analyse. Afkølet transport for ren, ublandet kompost Kompost kan ændres, hvis den opbevares eller transporteres lufttæt og varmt i længere tid. Det kan resultere i fejlagtige analyseresultater for bl.a. stabilitet, indhold af de forskellige kvælstofforbindelser, pH eller for de mikrobiologiske parametre. Derfor skal ren, ublandet kompost sendes afkølet til laboratoriet. Den bedste forsendelsesform er en køletaske med køleelementer (metoden anvendes i Tyskland). Køletaske med fryseelementer kan i nogle tilfælde rekvireres fra laboratoriet. En meget praktisk løsning er en plastspand med låg, og hvis ikke isterninger i solid, tæt pose haves - nogle blokke frosne grønsager fra supermarkedet. 2.3 Analyseomfang Grundlag for deklarering For at kunne fastsætte hvor meget kompost, der skal sendes til laboratoriet, skal analyseomfanget besluttes. Følgende analyseprogram er fastlagt gennem flere diskussioner i DAKOFA’s Orgaf-gruppe og kaldes ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’. Den grundpakke dækker bl.a. alle officielle analysekrav vedr. næringsstoffer (Plantedirektoratet, 1993, - inkl. ændringer pr. 1. jan. 1999; Miljø- og Energiministeriet, 1996 - inkl. ændringer pr. apr. 1999). Der opnås nogle ekstra fordele ved anvendelse af denne pakkeløsning ud over et godt grundlag for deklarering af kompost. Dels opnås rationalisering, rutine og sikkerhed hos laboratorierne, når mange komposteringsanlæg anvender pakken, dels opnår komposteringsanlæggene lavere analyseomkostninger og mindre risiko for fejl i forhold til individuelt sammenstykkede analysepakker af omtrent samme omfang. Kompostbranchens analysegrundpakke:
(sum og separatresultater for plast, metal og glas opgives)
(separatresultater og beregnet stabilitetsgrad opgives)
Mindst 15 liter kompost til laboratoriet Der skal fremsendes minimum 15 liter kompost til laboratoriet ved analyse i henhold til grundpakken. Her er der også tilstrækkelig kompost til at analysere for alle relevante tungmetaller. Hvis husholdningskompost ønskes afsat til økologiske jordbrug, skal der ud over tungmetallerne krævet i Miljø- og Energiministeriet (1996) endvidere analyseres for cromforbindelsen CrVI, og grænseværdierne jævnfør Plantedirektoratet (1997b) skal overholdes.3 Ønskes stabilitetsgraden også bestemt med de i produktbladet anbefalede ekstra analysemetoder ‘Selvopvarmning’ og ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’, skal der fremsendes minimum 4 liter mere. Analyse for miljøfremmede stoffer kræver fremsendelse af 1 liter ekstra. Fremsendelse af 15-20 liter er en betydeligt større mængde af kompost, end der førhen blev fremsendt til laboratorierne for analyse, men alene analysen for ‘Ukrudt’ kræver mere kompost, end de fleste anlæg var vant til at sende. At fremsende rigeligt med kompost giver større sikkerhed for rigtige resultater fra laboratoriet, og forsendelsesomkostningerne er små i forhold til analyseomkostningerne. Analyse i henhold til Plantedirektoratets samt Miljøstyrelsens minimumskrav inden salg af husholdningskompost kræver, at mindst 5 liter kompost4 sendes til laboratoriet. Analyse efter Plantedirektoratets minimumskrav inden salg af have-parkkompost5 kræver fremsendelse af mindst 2 liter kompost. 2.4 Analysehyppighed Én gang pr. 2.000 m3 kompost, dog mindst én gang pr. år Det anbefales, at ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ gennemføres for alle typer af kompost mindst én gang pr. 2000 m3 afsætningsklar kompost, dog mindst én gang pr. år pr. komposteringsanlæg. Husholdningskompost og komposteret spildevandsslam skal efter krav fra Miljøstyrelsen også analyseres for tungmetallerne Hg, Ni, As, Cr, Zn, Cu og for de miljøfremmede stoffer DEHP, NPE, PAH og LAS mindst én gang pr. år (for tungmetallerne endvidere mindst én gang pr. 2000 m3 kompost). Såfremt en grænseværdi for et tungmetal, inkl. Cd og Pb, overskrides med højest 50%, udtages en ny prøve til analyse. Overholdes grænseværdien for det pågældende tungmetal i den nye prøve, må komposten anvendes til jordbrugsformål. Grænseværdierne for miljøfremmede stoffer må ikke overskrides overhovedet i nogle af prøverne, og kaldes af denne grund for ‘afskæringsværdier’. Bestemmelse af stabilitetsgraden vha. de to stabilitetsanalysemetoder fra ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ er tilstrækkeligt for de fleste komposttyper. Er der formodning om særlige forhold eller ønske om større sikkerhed i fastsættelse af stabilitetsgraden, gennemføres endvidere de supplerende stabilitetsanalysemetoder. Deklarationen skal svare til produktet. Er der kendte eller forventede væsentlige forskelle mellem forskellige partier af samme type kompost fra samme anlæg, skal ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ gennemføres for hver enkelt af de forskellige afsætningsklare kompostpartier. Eksempler på forventede, væsentlige forskelle: Ændret sammensætning af det modtagne affald.
Ændret produktions- eller raffineringsmetode.
______________________________ 1. De forskellige udtryk forklares i afsnit 4.1. 2. Analysemetode med maks. resulterende slutdetektionsgrænse på 0,04 mg Cd/kg tørstof skal anvendes. 3. Cd: 0,7; Pb: 45; Hg: 0,4; Ni: 25; Cr: 70; CrVI: 0; Zn: 200; Cu: 70 (mg/kg tørstof). 4. Analyse for: total-N, vandopløseligt-N, total-P, total-K (næringsstoffer opgives som kg/m3), Lv, pH, organisk stof som glødetab, tørstof, Cd, Pb, Hg, Ni, As, DEHP, LAS, NPE, PAH, salmonella og fækale streptokokker. 5. Analyse for: total-N, vandopløseligt-N, total-P, total-K (næringsstoffer opgives som kg/m3), Lv, pH, organisk stof som glødetab og tørstof.
3. Skabelon til produktblad, inkl. udfyldelsesvejledning3.1 Overskrifterne Skabelonen til det ‘Standardiserede produktbladet for kompost’ består af to sider med tomme rubrikker, som udfyldes af komposteringsanlægget. Skabelonen er vist på de næste to sider og er endvidere vedlagt som en elektronisk fil på disketten bagerst i rapporten (Word 7.0 til Windows 95). Udfyldning af skabelon rubrik for rubrik I dette kapitel gennemgås udfyldning af skabelonen rubrik for rubrik. Det forudsættes, at komposten er analyseret i henhold til ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’, og at laboratoriet har udført analyserne og anvendt enhederne som beskrevet i Miljøstyrelsens miljøprojekt "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 3: vejledning til laboratorier". Vent en uge fra modtagelse af resultater til udlevering af kompost For prøver udtaget i henhold til Plantedirektoratet bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål (Plantedirektoratet, 1996b) skal der gå mindst en uge fra modtagelse af analyseresultater til den første udlevering af kompost fra det analyserede parti. Udgifterne til denne kontrol dækkes gennem en årlig afgift, der betales af de enkelte anlæg til Plantedirektoret (Plantedirektoratet, 1996a). Gennemsnit anvendes under visse forudsætninger Når det i det følgende anbefales at anvende gennemsnit af analyseresultater fra flere analyserapporter forudsættes det, at der er tale om analyse af den samme slags kompost fra det samme komposteringsanlæg (se afsnit 2.2). Der skal altid anvendes analyseresultater fra eksterne, af komposteringsanlægget uafhængige, laboratorier på produktbladet og ikke resultater fra egne interne analyser med mindre dette er nævnt specifikt. 3.1 Overskrifterne For at brugerne til enhver tid kan genkende det standardiserede produktblad, anvendes betegnelsen "Kompostdeklaration iht. Miljøprojekt 470, 1999". Når denne betegnelse anvendes, betyder det, at indhold og layout af kompostdeklarationen skal følge eksemplet på de kommende sider. Det skal fremgå tydeligt af produktbladets for- og bagsideoverskrifter, hvilken kompost der beskrives, og hvornår produktbladet er udarbejdet, eller i hvilken periode produktbladet gælder. I overskriften på forsiden er det kun nødvendigt at indsætte et produktnavn eller et anlægsnavn, fordi produktionsstedet nævnes i overskriftsrubrikken. I overskriften på bagsiden skal der indsættes såvel et anlægsnavn som et produktnavn. Produktnavnet kan være et særligt salgsnavn for komposten, som anvendes af komposteringsanlægget under afsætningen. Navnet på typen af kompost kan også anvendes:
3.2 Råmaterialer I rubrikken øverst til venstre på forsiden skrives, hvad komposten er fremstillet af. Det materiale, som der indgår mest af, skrives først. Indholdet angives som vægtprocent af den totale mængde af alle råmaterialer, og der skal ikke anføres decimaler. De gennemsnitlige tal for produktionen sidste år anvendes, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer. Kendes den nøjagtige andel i vægtprocent ikke, anslås en procentdel. Eksempel på råmaterialer:
Er der tilsat kalk, koralalgekalk, mikronæringsstoffer, komposteringspræparater, mikrobiologisk midler eller andet, anføres dette som antal kg tilsat pr. ton input (dvs. pr ton råmaterialer i alt). 3.3 Produktionssted og produktansvarlig Her skrives den nøjagtige adresse på produktionsstedet som garanti for oprindelse og for at informere vognmænd om afhentningsted. Endvidere skrives navn, adresse og evt. telefonnummer på det firma eller den offentlige myndighed, som er ansvarlig for, at oplysningerne på produktbladet er korrekte. Grafik : Se her 3.4 Om brug af kompost - brugsvejledning Når produktbladet anvendes, som vist på de foregående sider, står der under rubrikken ‘Om brug af kompost’ kun nogle generelle reklamesætninger. Derfor udleveres en særskilt brugsanvisning samtidigt med produktbladet. Denne fremgangsmåde er valgt for at målrette vejledningen til kundegrupperne. Forslag til tekst til brugsvejledninger findes i kapitel 4. Forslagene til brugsvejledninger (afsnit 4.3.1 - 4.3.12) er endvidere vedlagt som en elektronisk fil på disketten bagerst i rapporten (Word 7.0 til Windows 95). Den særskilte brugsvejledning kan alternativt indarbejdes i rubrikken ‘Om brug af kompost’, og de generelle reklamesætninger slettes. Dette er især muligt ved afsætning til landmænd, som ikke behøver så mange specifikke oplysninger om brugen. I givet fald ændres rubrikoverskriften til ‘Brugsvejledning for landmænd’. Det samme kan overvejes ved afsætning af have-parkkompost til private haveejere, hvor for mange oplysninger og for meget papir kan virke mod hensigten. De private haveejere anvender som oftest kun brugsvejledningen, men de værdsætter de øvrige informationer som udtryk for, at der ikke er risici ved at anvende komposten. 3.5 Næringsstoffer Rubrikken for indhold af næringsstoffer i foreliggende kompost (dvs. som brugeren får komposten) udfyldes på baggrund af laboratoriets analyserapporter. Laboratoriet skal opgive analyseresultaterne som indhold i kg/m3 foreliggende kompost og i kg/ton foreliggende kompost. Indhold i kg/ton anvendes ofte af landmændene, mens indhold i kg/m3 anvendes af alle øvrige brugergrupper. Gennemsnit af 3 års analyser Indholdet skal angives med én decimal ved værdier under 10 og som et helt tal uden decimaler ved værdier over 10. Indhold af ammonium-kvælstof og nitrat-kvælstof er ofte meget lavt, og kan derfor evt. angives med to decimaler. Der anvendes et gennemsnit og gerne over de sidste tre års analyser, såfremt der ikke er sket ændringer (samme råmaterialer, komposteringsmetode, soldstørrelse osv.). Et gennemsnit af analyseresultater er altid bedre end enkeltanalyser af næringsstofindhold. Det er svært at udtage en repræsentativ slutprøve, og det er endnu sværere for laboratoriet at udtage "nogle repræsentative gram" af slutprøven. Det er med andre ord vanskeligt at fremskaffe et repræsentativ tal for kompostens indhold af diverse stoffer. Komposten kan sagtens være meget ens fra læs til læs, hvilket er tilstrækkeligt for brugerne, men den er et ret groft og uensartet materiale, når der sammenlignes på gram-niveau, hvilket gør det vanskeligt for laboratoriet. Tilgængeligt N 1. år Indhold af ‘Tilgængeligt kvælstof 1. år’ er normalt ikke angivet på analysebladet fra laboratoriet, men beregnes på basis af analyseresultater herpå. Det består af 10% af totalkvælstoffet plus indholdet af vandopløseligt kvælstof (det samme som ammonium-kvælstof plus nitrat-kvælstof) og beregnes på følgende måde: Tilgængeligt kvælstof 1. år = (Total-kvælstof * 0,1) + Ammonium-kvælstof + Nitrat-kvælstof Det er også her en fordel at beregne indhold af ‘Tilgængeligt kvælstof 1. år’ for flere analyserunder, hvert analyseblad for sig, og så anvende gennemsnittet af disse separat-beregnede ‘Tilgængeligt kvælstof 1. år’. Det forudsætter naturligvis igen, at der ikke er sket ændringer i produktionsmetoden mv. Ledningsværdi (Lv) og ledningstal (Lt) angives også som et interval, hvor det laveste og det højeste analyseresultat for komposten fra de seneste år anvendes (såfremt der ikke er sket ændringer). Dette interval anvendes først og fremmest for vise, om komposten altid har et meget lavt Lv/Lt og derfor muligvis kan anvendes til direkte planting eller om højere værdier kan forekomme, og direkte planting derfor vil give et dårligt vækstresultat. Emnet er behandlet i afsnit 4.1.2. 3.6 Jordforbedrende egenskaber Denne rubrik udfyldes efter samme princip som rubrikken med næringsstoffer, dvs. anvend et gennemsnit hvis ikke produktionsmetoder, soldstørrelse mv. er ændret. Kalkvirkningen Kalkvirkningen angives på det standardiserede produktblad som kg jordbrugskalk pr. m3 (og pr. ton). Der skal anvendes det tal fra analyserapporten, hvor der under udførte analyser (parametre) står calcium, Ca, calcium total, eller Ca total, og hvor enheden er kg CaCO3/m3 (eller kg CaCO3/ton)6. Hvis ikke CaCO3 er anført som enhed, så har laboratoriet sandsynligvis glemt at omregne indholdet af Ca til beregnet indhold af CaCO3. Er dette tilfældet, beregnes indholdet af CaCO3 ved at gange Ca med 2,5. Organisk materiale og CEC er forklaret i afsnit 4.1.3. 3.7 Fysiske egenskaber Ud for ‘Anvendt sold’ angives den maksimale diameter af hullerne i soldet, som er anvendt for den aktuelle kompost. Gennemsnit for rumvægt forudsætter gennemsnit for tørstofprocent Rumvægt og tørstofprocent overføres fra den nyeste analyserapport. Rumvægten anføres i ton/m3 med to decimaler. Tørstofprocenten anføres som et helt tal uden decimaler. Der kan ikke anvendes rumvægtsoplysninger fra laboratorierapporter udarbejdet før 1. februar 1999, fordi der nu anvendes en (kommende) europæisk standard for bestemmelse af rumvægt. Fremover kan der anvendes gennemsnit, når der foreligger tre analyseresultater udført efter den (kommende) europæiske standard. Der må ikke anvendes et gennemsnit for rumvægten uden også at anvende et gennemsnit for tørstofprocenten. Egne tal for rumvægt og tørstofprocent Ofte vil komposteringsanlæggets egne tal for rumvægt (og tørstofprocent) bygge på flere analyser og større mængder af kompost og derfor være bedre end tallene fra eksterne laboratoriers analyserapporter. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det eksterne laboratories tal for rumvægt (og tørstofprocent) og anlæggets egen bestemmelse heraf for den aktuelle kompost. Er dette ikke tilfældet, anvendes komposteringsanlæggets egne analyseresultater, hvis disse analyser er udført i overensstemmelse med metodebeskrivelserne i afsnit 5.1. Hvis rumvægten bestemt af det eksterne fra laboratorie er væsentligt lavere end rumvægten bestemt på anlægget (jævnfør afsnit 5.1), vil det fra laboratoriet oplyste indhold af næringsstoffer og kalkvirkning i kg/m3 foreliggende kompost være for lavt. Det forudsættes, at tørstofprocenten er omtrent ens ved begge rumvægtsbestemmelser, og at der i øvrigt er tale om samme kompostparti. Resultaterne fra laboratoriet kan da justeres i opadgående retning som beskrevet i afsnit 5.1. Resultaterne for ‘Alle partikler under 5 mm’ og ‘Sten over 5 mm’ anføres som hele tal uden decimaler. Der anvendes tal fra den seneste analyserapport eller gennemsnit fra flere analyser alt efter, hvad der vurderes at være mest repræsentativt for den aktuelle kompost. 3.8 Prøvetagning og kvalitetskontrol Denne rubrik er medtaget som en garanti overfor brugerne om komposteringsanlæggets seriøsitet, og for at minde komposteringsanlægget om konsekvenserne af produktansvaret. Som det fremgår af rubrikkens indhold, skal der foreligge en procedure til at sikre, at oplysningerne i produktbladet er korrekte og fyldestgørende, og at dette til hver en tid kan dokumenteres. Rubrikken ‘Prøvetagning og kvalitetskontrol’ kan slettes fra forsiden eller fra bagsiden, hvis det sikres, at begge sider af produktbladet altid udleveres sammen. Når den interne prøvetagningsforskrift beskrevet i afsnit 2.3 anvendes, hvilket er tilstrækkeligt for have-parkkompost, er prøverne udtaget i overensstemmelse med det faglige indhold i Plantedirektoratets forskrift. Intern kvalitetskontrol Den detaljerede procedure for intern kvalitetskontrol kan være mundtlig, og derfor måske kun meddeles mundtligt ved evt. forespørgsel. Men det skal med andre ord være overvejet og besluttet, hvordan kompostens kvalitet sikres og kontrolleres. Dette indebærer bl.a. overvejelser om:
Kvalitetskontrol beskrives mere grundigt i kapitel 6. Analyserapporter fra eksterne laboratorier skal gemmes i 5 år til evt. dokumentation overfor myndigheder og til hjælp ved afklaring af evt. tvister mellem kompostbruger og kompostproducent. 3.9 Ukrudt og synlige urenheder Resultatet for ‘Ukrudt’ anføres med én decimal. Tal fra den seneste analyserapport anvendes. Resultatet for ‘Synlige urenheder’ anføres med én decimal, mens delresultaterne for plast, metal, og glas anføres med to decimaler. Der anvendes tal fra den seneste analyserapport eller gennemsnit fra flere analyser alt efter, hvad der vurderes at være mest repræsentativt for den aktuelle kompost. 3.10 Stabilitetsgrad Den af laboratoriet beregnede ‘Stabilitetsgrad’ afkrydses og delresultaterne anføres i overensstemmelse med den seneste analyserapport. Delresultater for ‘Total iltforbrug over 4 døgn’ og for ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ anføres med én decimal, mens delresultaterne for ‘Solvita kompost test’ og ‘Selvopvarmning’ anføres som et helt tal uden decimaler. Kompostens alder på tidspunktet for prøveudtagning bør fremgå af komposteringsanlæggets følgebrev til laboratoriet i forbindelse med fremsendelse af kompostprøven. Alderen noteres i hele måneder. 3.11 Tungmetaller Under tungmetal-rubrikken afkrydses ‘Overholder gældende grænseværdier’, hvis tallene i den seneste analyserapport overholder grænseværdierne opstillet for husholdningskompost og komposteret spildevandsslam (se også afsnit 2.2). Under indhold anføres gennemsnittet for de tre seneste år. Kan der for nogle af tungmetallerne spores en tydelig tendens til et faldende eller stigende indhold, anføres for de pågældende tungmetaller resultaterne fra de(n) seneste analyserapport(er). Grænseværdien for cadmium i husholdningskompost og i komposteret spildevandsslam ændres pr. 1. juli 2000 til 0,4 mg Cd/kg tørstof (100 mg Cd/kg P-total). Det kan for komposteret spildevandsslam være relevant at oplyse om indhold af tungmetaller i forhold til kompostens indhold af fosfor i stedet for i forhold til tørstofindhold. Dette skyldes, at spildevandsslam normalt indeholder store mængder fosfor og anvendes direkte som fosforgødning. Hvis indhold af tungmetal ønskes relateret til fosfor, skal fire af de nuværende grænseværdier i rubrikken erstattes som følger:
1) Gælder for husholdningskompost og komposteret spildevandsslam. 3.12 Hygiejniseringsgrad ‘Hygiejniseringsgrad’ skal afkrydses for alle typer af kompost, med undtagelse af 100% have-parkkompost, jævnfør kommunens/amtets godkendelse af komposteringsanlægget og komposteringsmetoden. Komposteringsanlæg, der fremstiller en kompost på basis af 100% have-parkoverskud, kan afkrydse rubrikken ‘Kontrolleret kompostering’, hvis milen er vendt mindst to gange under komposteringen, og hvis det ved daglige temperaturmålinger kan dokumenteres, at hele milen (undtagen overfladen) såvel før som efter vendingen har opnået minimum 55 ° C i minimum to uger. Er disse forudsætninger ikke opfyldt, kan rubrikken ‘Stabilisering/kompostering’ afkrydses. 3.13 Miljøfremmede stoffer Under rubrikken for miljøfremmede stoffer afkrydses ‘Overholder gældende grænseværdier’, hvis tallene i den seneste analyserapport overholder grænseværdierne opstillet for husholdningskompost og komposteret spildevandsslam. Under indhold anføres gennemsnittet for de seneste (tre) år. Kan der for nogle af de miljøfremmede stoffer spores en tydelig tendens til et faldende eller stigende indhold, anføres for de pågældende miljøfremmede stoffer resultaterne fra de(n) seneste analyserapport(er). Grænseværdierne for miljøfremmede stoffer i husholdningskompost og i komposteret spildevandsslam ændres pr. 1. juli 2000 til følgende:
1) Gælder for husholdningskompost og komposteret spildevandsslam. DEHP kaldes også phthalat (udtales "fatalat") og NPE kaldes nonylphenoler ("nonyl-fenoler"). __________________________ 6. Er der udført supplerende analyser for kalkvirkning med et Scheibler apparat, er disse resultater sandsynligvis anført under udførte analyser/parametre som calciumcarbonat CaCO3, og enheden er kg/m3 (eller kg/ton). Som værdi for kalkvirkning anvendes gennemsnittet af Scheibler-resultatet og Ca-total-resultatet (opgivet med CaCO3 som enhed).
4. Brugsvejledninger4.1 Overvejelser inden valg af standardsætninger Brugsvejledningen er særdeles vigtig information for brugerne af kompost. I dette kapitel gives tekstforslag til brugsvejledninger inddelt efter komposttype og målrettet mod forskellige brugergrupper. For at kunne anvende tekstforslagene efter intentionerne, er det nødvendigt først at læse det generelle afsnit 4.1 og endvidere afsnit 4.2 om maksimal tildeling af kompost. Der skal altid indgå en brugsvejledning i det ‘Standardiserede produktblad for kompost’ og ikke kun en række tal, grænseværdier, kemiske navne osv. Brugsvejledningen kan være kortfattet til nogle brugergrupper og detaljeret til andre brugergrupper. Den er med til at sikre, at komposten fremmer plantevækst og -sundhed i stedet for at gøre skade. Dårlige oplevelser pga. forkert anvendelse af kompost er den sikreste måde at forhindre fremtidig afsætning af kompost. 4.1 Overvejelser inden valg af standardsætninger 4.1.1 Jordbundsanalyser, jordbundstyper og gødskning Anvendelse af kompost bør altid afpasses jordbundsanalyse-resultater og normal gødskning for de aktuelle plantearter. Normalt bør der ikke tilføres mere end max. 1 cm have-parkkompost eller maksimalt ½ cm husholdningskompost som årligt gennemsnit. Det anbefales at få analyseret jorden hvert 4. år. En jordbundsanalyse omfattende fosfortal (Pt), kaliumtal (Kt) og reaktionstal (Rt) koster ca. 100 kr. Ikke for dybt - ilt til rødder Kompost (eller andet organisk materiale som f.eks. spagnum) bør ikke indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder for at sikre, at der er ilt til den forsatte omsætning af kompostens organiske materiale og ilt til rødderne. Dette svarer til, at kompost ikke bør blandes dybere i jorden end dybden af det naturlige muldlag, dvs. hvor jorden er mørkfarvet af humus. Supplering med N Stauder, buske og træer vokser normalt godt uden supplerende kvælstof (lave roser og enkelte stauder undtaget). Det er kun køkkenhavens urter (især porrer, kål, kartofler, squash/courgetter, rabarber), græsplænen, sommerblomster samt planter i potter og krukker (i drivhus og i stue), som skal tilføres yderligere gødning efter anvendelse af kompost. Der suppleres med en ren kvælstofgødning i reduceret mængde (eller nedfræsning af kvælstofbindende planter). Særlige krav Nogle plantearter har et lavt næringsbehov og tåler ikke et forhøjet næringsniveau i jorden. Primula, fresia og tildels tulipan er eksempler på plantearter, som vokser dårligt ved forhøjet Lv. Surbundsplanterne, f.eks. rhododendron, lyng og blåbær, har også et lavt næringsbehov. Disse plantearter ønsker et luftigt, porøst vækstlag med en lav ledningsværdi. Nogle plantearter tåler ikke et forhøjet indhold af klorid i vækstlaget. Dette gælder især frugtbusken ribs, men også solbær og jordbær. Evt. supplerende kunstgødning bør derfor være kloridfri (Carlsbæk & Reeh, 1997; Stöppler-Zimmer et al., 1994). Plantearter med et lavt næringsbehov eller kloridfølsomme plantearter bør ikke tilføres større mængder kompost på en gang. 4.1.2 Ledningværdi (Lv) ved anvendelse som voksemedie Plantedirektoratet tillader at benytte betegnelsen "voksemedium", hvis Lv er mindre end 7. Lv er et udtryk for det totale indhold af opløste salte, som hovedsageligt er opløste plantenæringsstoffer. I mange tilfælde er kompostens Lv højere end 7 og dermed uegnet som voksemedium til direkte plantning, fordi der er risiko for svidninger af rødderne. Til såning og planting af meget små planter (kaldet "prikling") bør Lv være lavere end 4. Derfor skal kompost, uanset type, altid opblandes med andet materiale (eller i jorden) inden anvendelse til såbede. Ofte er en forbedring af strukturen i kompostbaserede voksemedier nødvendig for at sikre god afdræning og luftskifte, hvilket er vigtig for at opnå en god plantevækst. Forbedring kan ske ved iblanding af leca, grus, vermiculit eller vandafvisende stenuldsgranulat. Mange plantearter til potter og kummer har særlige behov mht. forholdet mellem næringsstofferne og til pH-værdien. En lav ledningsværdi er således ikke en garanti for et godt voksemedie og overvejes fremstilling af et kompostbaseret voksemedium til væksthuse, bør brugsvejledningen gennemgås af en fagmand. Ledningstal (Lt) udtrykker pricipielt det samme som Lv, men Lt anvendes i forbindelse med almindelig dyrkningsjord (muldlaget) og ikke i forbindelse med voksemedier til potteplanter, kummer osv. Lt ligger normalt mellem 0,5 og 2 i dyrkede jorder. Højere Lt kan accepteres, hvis det forhøjede Lt ikke er et udtryk for højt indhold af skadelige salte fra f.eks. vejsalt. Således vokser de fleste planter fint ved plantning i en blanding af 2 dele sand og 1 del have-parkkompost med et Lt på 3-4. 4.1.3 Organisk stof og CEC Have-parkkompost indeholder typisk 20 vægt% organisk stof og husholdningskompost op til 70 vægt% organisk stof. Hvis der til muldjordserstatning, voksemedie eller i et vækstlag anvendes en stor andel kompost med et højt indhold af organisk stof, er det vigtigt, at komposten er ‘Meget-stabil’ for at undgå iltmangel til rødderne ved den fortløbende nedbrydning af det organiske stof. Ledningsevnen vil dog i mange tilfælde blive for høj for mange plantearter, fordi en høj ledningsevne i kompost som regel følger af et højt indhold af organisk stof. Fastholde næringsstoffer på tilgængelig måde Kation-bytningskapaciteten (CEC) viser, hvor godt et vækstmedie er til at fastholde næringsstoffer på en måde, hvor de er tilgængelige for planterne, og hvor de samtidigt ikke udvaskes. Kompost har generelt en væsentlig højere CEC end almindelig muldjord og bidrager til at forhøje jordens CEC og dermed forbedre jorden. Kompostens CEC stiger med stigende indhold af organisk stof, men organisk stof i en ‘Meget-stabil’ kompost medfører en højere CEC end tilsvarende mængde organisk stof i en ‘Frisk’ kompost. Surbundsplanter værdsætter en luftig, porøs jord med et forholdsvist lavt indhold af næring, en lav ledningsværdi og en lav pH-værdi (nogle sorter tåler en høj pH-værdi). Hvis kompost anvendes til surbundsplanter for at opnå en jord med et højt organisk indhold, bør den anvendte supplerende kvælstofgødning være af en forsurende type. Bedst er svovlsur ammoniak, næstbedst kalkammonsalpeter, mens kalksalpeter ikke er egnet. Vanding i tørre perioder er også særligt vigtigt ved denne anvendelse. Hvis jorden får lov at tørre ud, vil Lv i jordvæsken stige til et niveau, der normalt er skadeligt for surbundsplanter (Carlsbæk & Reeh, 1997). 4.1.4 Stabilitetsgraden Stabilitetsgraden er et udtryk for kompostens modstandsdygtighed overfor videre nedbrydning. En del af komposten vil tilsidst indgå i jordens humus, som har en særdeles høj grad af stabilitet. Stabilitetsgraden giver nogle retningslinjer for anvendelse af komposten. En ‘Frisk’ kompost anbefales som gødning og jordforbedringsmiddel. Komposten bør udlægges på jorden. Kun mindre mængder bør indarbejdes i jorden på en gang, fordi der er risiko for iltmangel til rødderne, hvis jorden indeholder for store mængder ‘Frisk’ kompost. En ‘Frisk’ kompost er normalt en bedre kvælstofgødning end en ‘Stabil’ eller ‘Meget-stabil’ kompost. Indhold af vandopløseligt kvælstof (ammonium og nitrat) og af total kvælstof vil normalt være større i ‘Frisk’ kompost end i ‘Stabil’ eller i ‘Meget-stabil’ kompost. En ‘Stabil’ kompost er egnet til alle formål. En ‘Meget-stabil’ kompost er særlig velegnet til at indgå i større mængder i voksemedier og muldjordsblandinger, men en række andre forhold skal tages i betragtning. Således skal næringsstof, Lv, pH og dræningsevne afpasses efter plantearten, og vandingsforhold og placering (friland/indendøre) har stor betydning. Normalt bør en fagmand høres. 4.1.5 Ukrudt og synlige urenheder Muligheden for at producere ukrudtsfri kompost er en af fordelene ved central kompostering frem for hjemmekompostering. Kompost fra centrale anlæg bør derfor være fri for ukrudt (dvs. ‘Kan ikke påvises’) eller kun med et meget lavt indhold af ukrudt (færre end 0,5 kimplante/liter kompost). Indholdet af ukrudt bestemmes som antal fremspirende planter i 3 liter kompost. Kompostens indhold af synlige urenheder skal være lavere end 0,5 % af tørstoffet for ikke at udgøre et visuelt problem. Ved dette indhold kan komposten anvendes til stort set alle formål. Betegnelse for de forskellige niveauer af ukrudt og synlige urenheder og den bedst mulige anvendelse for de forskellige kompostkvaliteter fremgår af tabel 4.1. Anbefalet anvendelse i forhold til indhold af ukrudt bygger delvist på tyske overvejelser (BGK, 1994).
4.2 Beregning af anbefalet mængde I dette afsnit gennemgås lovgivningen vedr. mængdetildeling af kompost. Generelt er det kun anvendelse af næringsrig kompost i landbrug, gartneri og skovbrug, som er reguleret (Miljø- og Energiministeriet, 1998). Ellers gælder den almindelige miljølovgivning, hvor anvendelse ikke må medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand og bør ske ud fra planternes behov. Der er i brugsvejledningerne taget hensyn til disse forhold. 4.2.1 Landbrug, juletræer og frugtavl Tre krav skal overholdes Mængderne, der beregnes i dette afsnit, skal senere indføres i de relevante brugsvejledninger. Der må maksimalt tildeles følgende mængde kompost pr. ha pr. år, og alle tre krav skal overholdes:
Dette giver følgende maksimale tildeling:
Der må aldrig tildeles mere kompost på én gang end den mindste af mængderne angivet i resultaterne for ligningerne 1, 3 og 5. Samtidigt må der ikke tildeles mere kompost i alt over 3 år end beregnet i ligning 3 og ikke mere kompost i alt over 10 år beregnet i ligning 5. Det vil sige, at komposten kan anvendes med max. ____ tons pr. ha hvert år, dog sammenlagt max. ____ tons pr. ha i løbet af ____ år. Anvendelse af ren have-parkkompost er ikke reguleret, men tilførslen set som et årligt gennemsnit bør begrænses for at undgå overgødskning på længere sigt (se følgende afsnit). 4.2.2 Private haver og grønne områder Som årligt gennemsnit bør der maksimalt tilføres 1 cm have-parkkompost eller 0,5 cm husholdningskompost i private haver og grønne områder. Dette erstatter anden gødskning med fosfor og kalium, herunder også NPK-gødning. Der bør ikke tilføres større mængder kompost på én gang end maksimalt 4 cm have-parkkompost hvert 3.-5. år eller maksimalt 1,5 cm husholdningskompost hver 3. år. Herved erstattes anden kvælstofgødning normalt i mindst ét år, og fosfor- og kaliumgødning erstattes normalt i mindst tre år. Erfaringerne viser, at tilførsel af mere end 2-3 cm næringsrig kompost på én gang i flere tilfælde har medført nedsat plantevækst. For at give et indtryk om mængderne kan det nævnes, at f.eks. et 1 cm tykt lag kompost svarer til anvendelse af 1 m3 kompost pr. 100 m2 eller til 10 liter kompost pr. m2. Forholdsvis næringsfattig husholdningskompost (maks. 35 vægt% madaffald) eller komposteret spildevandsslam (maks. 15 vægt% afvandet spildevandsslam) kan dog tilføres i større mængde ad gangen end et 1,5 cm tykt lag. Den maksimale tilførsel beregnes som følger:
Indhold af ‘Tilgængeligt N 1. år’ i komposten i kg pr. m3 Anvendelse af maksimal kompostmængde i forårs- og sommermånederne er optimalt. Anvendelse om efteråret bør primært finde sted på allerede bevoksede arealer (komposten udlægges ovenpå jorden), - som minimum bør arealet beplantes lige efter udlægning/indarbejdning. Enhver anvendelse i vinterhalvåret af ren kompost skal undgås. Formålet med at begrænse tilførsel af kompost er at nedsætte den potentielle risiko for udvaskning af nitrat og at undgå overgødskning med især fosfor på længere sigt. Overskrides den anbefalede maksimale mængde kompost, er der udover forøget risiko for nitrat-udvaskning også risiko for svidning af planterødderne. Når der tilføres den anbefalede maksimale mængde kompost, skal gødskningen med P og K justeres i flere år fremover. Planters fosforbehov dækkes ved tilførsel af 0,25 kg citratopløseligt fosfor7 pr. 100 m2 pr. år. Det forudsættes, at jordens fosfortal (Pt) i forvejen er på et passende niveau, nemlig Pt 3-5, dog Pt 5-10 for blomsterbede og prydbuske. Planternes kaliumbehov dækkes med tilførsel af 0,7 kg vandopløseligt K8 pr 100 m2 pr. år, hvis jordens kaliumtal (Kt) er 10-15, dog Kt 20-25 for frugttræer. Tilførsel af kompost allerede året efter maksimal deling bør kun finde sted, hvis en jordbundsanalyse viser, at Pt er mindre end 5-10 og Kt er mindre end 15-25 (Holgersen, 1994; Plantedirektoratet, 1998). Nogle plantearter stiller særlige krav til næringsstofniveauet i jorden og til gødningstilførslen. Stenhøjsplanter skal f.eks. kun gødskes ganske lidt. Enkelte plantearter i køkkenhaven (f.eks. porre og kål) kan med fordel gødes med ekstra (supplerende) kvælstof et par måneder efter tilførsel af kompost, selv efter tilførsel af maksimal mængde kompost. Ved et udtalt behov for jordforbedring, kan der om foråret tilføres op til 8 cm have-parkkompost på en gang (svarer omtrent til tilførsel af "1,7 kg ‘Ammonum-N + Nitrat-N’ pr. 100 m2"). Tilførsel af denne mængde kræver, at komposten som minimum er ‘Stabil’, og at komposten blandes grundigt med jorden på stedet. Evt. kan en stor del af komposten udlægges som et dæklag efter plantning i stedet for at blive indarbejdet i jorden. Den praktiske erfaring viser, at det er svært at opnå en jævn sammenblanding af muld og kompost, hvis kompostlaget er tykkere end 5 cm. For store mængder (frisk) kompost og dårlig sammenblanding anses for at være forklaring på nedsat vækst i forbindelse med anvendelse af have-parkkompost i nogle uheldige eksempler (Carlsbæk & Reeh, 1997). 4.3 Brugsvejledninger og standardsætninger Her følger forslag til brugsvejledninger for have-parkkkompost, husholdningskompost og komposteret spildevandsslam. For hver type af kompost findes der fire forslag til brugsvejledninger beregnet for henholdsvis private haveejere, anlægsgartnere, landmænd og juletræs-/frugtavlere. I brugsvejledningerne for husholdningskompost og for komposteret spildevandsslam til såvel landmænd som til juletræs-/frugtavlere skal der indsættes en maksimal mængde kompost, beregnet jævnfør afsnit 4.2.1. Forslagene til brugsvejledninger (afsnit 4.3.1 - 4.3.12) er endvidere vedlagt som en elektronisk fil på disketten bagerst i rapporten (Word 7.0 til Windows 95). 4.3.1 Have-parkkompost til private haveejere Komposten er velegnet til jordforbedring generelt og til gødskning af især flerårige planter, det vil sige til stauder, buske og træer. Der kan udlægges et 4 cm tykt lag hvert 3.-5. år eller ca. 1 cm årligt. Et 1 cm tykt lag svarer til at udlægge 10 liter pr m2 eller 1 m3 pr 100 m2. Hvis der tilføres 4 cm kompost i forbindelse med såning, skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det især på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten i jorden inden plantning. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig sås eller plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning, når jordens næringstilstand i øvrigt er i orden (evt. jordbundsanalyse). Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning, og det er kun næringskrævende/hurtigtvoksende planter, som kræver ekstra kvælstof samme år som tilførsel af et 4 cm tykt lag kompost. Ved den lavere, årlige tilførsel af kompost bør der normalt tilføres supplerende kvælstof som kalksalpeter, kalkammonsalpeter (f.eks. 2 kg pr. 100 m2) eller gennem nedfræsning af kvælstofbindende plantearter, f.eks. jordkløver eller vintervikke. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder. Køkkenhave og sommerblomster: Gamle staudebede: Anlæg af græsplæner: Plantning af stauder og små buske: Plantning af større buske og træer: Gamle buske og træer: Gamle græsplæner: Drivhus- og stue-planter: 4.3.2 Have-parkkompost til anlægsgartnere (grønne områder) Komposten er velegnet til jordforbedring og til gødskning af især flerårige planter, det vil sige stauder, buske og træer. Der udlægges et ca. 4 cm tykt lag (4 m3/100 m2) hvert 3.-5. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det især på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig sås eller plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning i langt de fleste tilfælde. Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning. Supplerende kvælstof anbefales til sommerblomster, roser og andre næringskrævende/hurtigtvoksende plantearter. Der kan f.eks. tilføres 2,5 kg svovlsur ammoniak pr. 100 m2 (0,5 kg N pr. 100 m2) en måned efter udbringning af kompost. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Tilførsel af et 4 cm lag kompost vil i mange tilfælde kunne erstatte anvendelse af spagnum. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder. Anlægsopgaver på friland Busketter/buskadser/buskflader: Anlæg af boldbaner og plæner: Udplantning af sommerblomster på friland: Plantning af større træer og buske: Plantekummer og store potter på friland: Nyt muldlag:
Plejeopgaver på friland Topdressing af boldbaner: Udbedring af slidskader på boldbaner og plæner: Dæklag til forbedring af vækst Øvrige opgaver på friland Dæklag mod ukrudt: Gødskning:
4.3.3 Have-parkkompost til landmænd Komposten anvendes som supplerende, langsomtvirkende N-gødning og som erstatning for anden P, K, Mg og S-gødning samt kalk. Der udbringes 40 tons pr. ha (ca. 0,7 cm tykt lag) som årligt gennemsnit, hvilket normalt vil dække afgrødernes fosforbehov. Kompostens indhold af total-kvælstof indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan imidlertid ikke opnås for have-parkkompost. En 1. årsvirkning på 10% kan sandsynligvis opnåes ved forårstilførsel til afgrøder med lang vækstsæson (roer, majs, mv.), og en eftervirkning på 10% kan måske opnås efter mange års gentagen tilførsel af kompost. Hvis have-parkkompost skal anvendes i landbruget, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent. Total fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%. 4.3.4 Have-parkkompost til juletræs-/frugtavlere Have-parkkompost er velegnet til juletræer (især nyetablerede) og frugttræer pga. det høje indhold af kalium, og fordi hovedparten af kvælstoffet er organisk bundet og frigives langsomt over flere år. Kompostens høje reaktionstal og kalkvirkningen stemmer også overens med frugttræers behov. Anvendelse af 4 cm have-parkkompost erstatter normalt PK-gødning og kalkning i 3-5 år. Nogle plantearter kan med fordel tilføres supplerende kvælstof efter 1-2 måneder (dog ikke i vinterhalvåret). En del arter af bærfrugt tåler ikke høje gødskningsniveauer, og nogle kræver også et lavt reaktionstal. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost. Plantning af juletræer: Udlæg 4 cm (4 m3 pr. 100 m2) kompost inden eller efter plantning. Ved stort behov for jordforbedring indarbejdes op til 8 cm kompost med en fræser inden plantningen. Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan imidlertid ikke opnås for have-parkkompost. En 1. årsvirkning på 10% og en eftervirkning på 10% kan måske opnås ved forårstilførsel af have-parkkompost til unge juletræer. Der kan indregnes 40% udnyttelse af total-kvælstof over 5 år. Hvis have-parkkompost skal anvendes ved plantning af større arealer med juletræer, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent. Husk maks. 75 kg kvælstof i alt pr. år med kunstgødning og organiske gødninger som f.eks. kompost (jævnfør Plantedirektoratets kvælstofnorm for juletræer, 1998/99). Plantning af frugttræer: Dæklag mod ukrudt: Dæklag til forbedring af vækst: 4.3.5 Husholdningskompost til private haveejere Kompostens hygiejniseringsgrad skal være ‘Kontrolleret kompostering’ eller ‘Kontrolleret hygiejnisering’ Komposten er en god gødning, f.eks. til køkkenhaven, roser, sommerblomster eller frugttræer. Der kan årligt tilføres et ca. 0,5 cm tykt lag (det samme som 5 liter/m2 eller 0,5 m3/100 m2) eller et 1,5 cm tykt lag hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten i jorden inden plantning. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig sås eller plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder. Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning, når jordens næringstilstand i øvrigt er i orden (evt. jordbundsanalyse). Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning efter årlig tilførsel af 0,5 cm lag, men der bør normalt tilføres supplerende kvælstof i form af kalksalpeter, kalkammonsalpeter (f.eks. 2 kg pr. 100 m2) eller gennem nedfræsning af kvælstofbindende plantearter, f.eks. jordkløver eller vintervikke. Efter tilførsel af et 1,5 cm tykt lag kompost, er det dog kun meget næringskrævende/hurtigtvoksende planter, som kræver ekstra kvælstof samme år. Køkkenhave og sommerblomster: Gamle staudebede: Anlæg af græsplæner: Plantning af stauder og små buske: Plantning af større buske og træer: Gamle buske og træer: Gamle græsplæner: Drivhus- og stue-planter: 4.3.6 Husholdningskompost til anlægsgartnere (grønne områder) Kompostens hygiejniseringsgrad skal være ‘Kontrolleret kompostering’ eller ‘Kontrolleret hygiejnisering’ Komposten er en god gødning. Der kan tilføres op til 5 m3 pr 100 m2 (0,5 cm lag) årligt. Hvis det sammenhængende anvendelsesområde er mindre end 1 ha (10.000 m2) må der tilføres op til 1,5 m3 pr 100 m2 (1,5 cm lag) men kun hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning i langt de fleste tilfælde. Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning. Supplerende kvælstof anbefales til urteagtige planter og roser og andre næringskrævende/hurtigtvoksende plantearter (dog ikke samme år som der er tildelt et 1,5 cm tykt lag kompost). Der kan f.eks. tilføres 2,5 kg svovlsur ammoniak pr. 100 m2 (0,5 kg N pr. 100 m2) en måned efter kompostudbringningen. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Tilførsel af et 1,5 cm lag af komposten vil i mange tilfælde kunne erstatte anvendelse af spagnum. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder. Anlægsopgaver på friland Busketter/buskadser/buskflader: Anlæg af boldbaner og plæner: Udplantning af sommerblomster på friland: Plantning af større træer og buske: Plantekummer og store potter på friland: Nyt muldlag:
Plejeopgaver på friland Topdressing af boldbaner: Udbedring af slidskader på boldbaner og plæner: Dæklag til forbedring af vækst: Øvrige opgaver på friland Dæklag mod ukrudt: Gødskning:
4.3.7 Husholdningskompost til landmænd Husholdningskompost er velegnet til landbrug pga. denne komposttypes forholdsvis høje indhold af næringsstoffer. Komposten anvendes som supplerende, langsomtvirkende N-gødning og som erstatning for anden P, K, Mg og S-gødning samt kalk. Som komposten foreligger, må der tilføres: max. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) hvert år Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med minimum 10% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Ved forårstilførsel til roer, majs og lignende afgrøder med lang vækstsæson kan 1. års kvælstofvirkning evt. sættes højere, nemlig som mængden af kvælstof nævnt under "Tilgængeligt kvælstof 1. år’. En eftervirkning af N-total på 10% kan først forventes opnået efter flere års gentagen tilførsel af kompost. Total-fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%. En af følgende anvendelsesvejledninger skal indgå i brugsvejledningen afhængigt af kompostens hygiejniseringsgrad: ‘Kontrolleret hygiejnisering’ (alt materiale opvarmes til minimum 70° i minimum 1 time i et lukket system; vedr. temperaturkrav i biogasanlæg henvises der til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996): Komposten kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner. ‘Kontrolleret kompostering’ (alt materiale opvarmes til minimum 55 ° C i minimum 2 uger, dvs. flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres): Hvis komposten anvendes på (land)brug med klovbærende dyr, skal den udspredes og indarbejdes i jorden før såning. ‘Stabilisering’ (omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes): Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). 4.3.8 Husholdningskompost til juletræs-/frugtavlere Kompost er velegnet til juletræer (især nyetablerede) og frugttræer pga. det høje indhold af kalium, og fordi meget af kvælstoffet er organisk bundet og frigives langsomt over flere år. Kompostens høje reaktionstal og kalkvirkningen stemmer også overens med frugttræers behov. Anvendelse af husholdningskompost erstatter ofte behovet for PK-gødning og kalkning i 3-5 år. Nogle plantearter kan med fordel tilføres supplerende kvælstof efter 1-2 måneder (dog ikke i vinterhalvåret). En del arter af bærfrugt tåler ikke høje gødskningsniveauer, og nogle kræver også et lavt reaktionstal. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost. Plantning af juletræer: Som komposten foreligger, må der tilføres: max. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) hvert år Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 10% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Husk maks. 75 kg kvælstof i alt pr. år med kunstgødning og organiske gødninger som f.eks. kompost (jævnfør Plantedirektoratets kvælstofnorm for juletræer, 1998/99). Der kan indregnes en 40% udnyttelse af total-kvælstof over 5 år. Total-fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%. Plantning af frugttræer: Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 7 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 1,5 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen. Dæklag til forbedring af vækst: Læg et 1,5 cm lag (1,5 m3 pr. 100 m2) kompost på jorden under træet; efterlad bar jord helt inde omkring stammen. Hvis kompostens hygiejniseringsgrad er ‘Stabilisering’, skal følgende anvendelsesvejledning indgå i brugsvejledningen: Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning. (‘Stabilisering’ omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger, eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes. Ved ‘Kontrolleret kompostering’ skal alt materiale opvarmes til minimum 55 ° C i minimum 2 uger, dvs. at flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres). 4.3.9 Komposteret spildevandsslam til private haveejere Kompostens hygiejniseringsgrad skal være ‘Kontrolleret hygiejnisering’ Komposten er en god gødning, f.eks. i køkkenhaven, til roser eller frugttræer. Der kan årligt tilføres et ca. 0,5 cm tykt lag (det samme som 5 liter/m2 eller 0,5 m3/100 m2) eller et 1,5 cm tykt lag hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder. Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning, når jordens næringstilstand i øvrigt er i orden (evt. jordbundsanalyse). Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning efter årlig tilførsel af 0,5 cm kompost, men der bør normalt tilføres supplerende kvælstof i form af kalksalpeter, kalkammonsalpeter (f.eks. 2 kg pr. 100 m2) eller gennem nedfræsning af kvælstofbindende plantearter, f.eks. jordkløver eller vintervikke. Efter tilførsel af et 1,5 cm tykt lag kompost er det dog kun meget næringskrævende/hurtigtvoksende planter, som kræver ekstra kvælstof samme år. Køkkenhave og sommerblomster: Gamle staudebede: Anlæg af græsplæner: Plantning af stauder og små buske: Plantning af større buske og træer: Gamle buske og træer: Gamle græsplæner: Drivhus- og stue-planter 4.3.10 Komposteret spildevandsslam til anlægsgartnere (grønne områder) Kompostens hygiejniseringsgrad skal være ‘Kontrolleret hygiejnisering’ Komposten er en god gødning. Der kan tilføres op til 5 m3 pr 100 m2 (0,5 cm lag) årligt. Hvis det sammenhængende anvendelsesområde er mindre end 1 ha (10.000 m2) må der tilføres op til 1,5 m3 pr 100 m2 (1,5 cm lag) men kun hvert 3. år. I forbindelse med såning skal komposten først indarbejdes i jorden. Ved plantning kan komposten udlægges på jorden efter plantning, dog er det på lerjord med behov for jordforbedring en fordel at indarbejde komposten. Kompost eller blandinger med kompost bør aldrig indarbejdes dybere end 20 cm på lerjorder og 40 cm på sandjorder. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost. Anvendelse af spagnum til alm. jordforbedring er overflødig, når der regelmæssigt tilføres kompost. Tilførsel af et 1,5 cm lag af komposten vil i mange tilfælde kunne erstatte anvendelse af spagnum. Kompost er det bedste jordforbedringsmiddel overhovedet til lerjorder. Anvendelse af kompost erstatter fosfor- og kaliumgødning samt kalkning i langt de fleste tilfælde. Der skal derfor ikke gødskes med en NPK-kunstgødning. Supplerende kvælstof anbefales til urteagtige planter og roser og andre næringskrævende/hurtigtvoksende plantearter (dog ikke efter et 1,5 cm tykt lag kompost). Der kan f.eks. tilføres 2,5 kg svovlsur ammoniak pr. 100 m2 (0,5 kg N pr. 100 m2) en måned efter kompostudbringningen. Anlægsopgaver på friland Busketter/buskadser/buskflader: Anlæg af boldbaner og plæner: Udplantning af sommerblomster på friland: Plantning af større træer og buske: Plantekummer og store potter på friland: Nyt muldlag:
Plejeopgaver på friland Topdressing af boldbaner: Udbedring af slidskader på boldbaner og plæner: Dæklag til forbedring af vækst: Øvrige opgaver på friland Dæklag mod ukrudt: Gødskning:
4.3.11 Komposteret spildevandsslam til landmænd Komposteret spildevandsslam er velegnet til landbrug pga. denne komposttypes forholdsvis høje indhold af næringsstoffer. Komposten anvendes som supplerende, langsomtvirkende N-gødning og som erstatning for anden P, K, Mg og S-gødning samt kalk. Som komposten foreligger, må der tilføres: maks.. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) hvert år Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan imidlertid ikke opnås for komposteret spildevandsslam. En 1. årsvirkning på 20% kan sandsynligvis opnås ved forårstilførsel til afgrøder med lang vækstsæson (roer, majs, mv.), og en eftervirkning på 10% kan måske opnås efter flere års gentagen tilførsel af komposteret spildevandsslam. Hvis komposteret spildevandsslam skal anvendes i landbruget, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent. Der foreligger én konkret dispensation til komposteret spildevandsslam (ca. 2/3 spildevandsslam og 1/3 have-parkoverskud), hvor kravet til 1. års kvæstofudnyttelse er sat ned til 15%. Total-fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%. En af følgende anvendelsesvejledninger skal indgå i brugsvejledningen afhængigt af kompostens hygiejniseringsgrad: ‘Kontrolleret hygiejnisering’ (alt materiale opvarmes til minimum 70° i minimum 1 time i et lukket system; vedr. temperaturkrav i biogasanlæg henvises der til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996): Komposten kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner. ‘Kontrolleret kompostering’ (alt materiale opvarmes til minimum 55 ° C i minimum 2 uger, dvs. flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres): Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen. ‘Stabilisering’ (omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes): Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen. 4.3.12 Komposteret spildevandsslam til juletræs-/frugtavlere Kompost er velegnet til juletræer (især nyetablerede) og frugttræer pga. det høje indhold af kalium, og fordi hovedparten af kvælstoffet er organisk bundet og frigives langsomt over flere år. Kompostens høje reaktionstal og kalkvirkningen stemmer også overens med frugttræers behov. Anvendelse af komposteret spildevandsslam erstatter ofte PK-gødning og kalkning i 3-5 år. Nogle plantearter kan med fordel tilføres supplerende kvælstof efter 1-2 måneder (dog ikke i vinterhalvåret). En del arter af bærfrugt tåler ikke høje gødskningsniveauer, og nogle kræver også et lavt reaktionstal. Der må aldrig plantes direkte i ublandet kompost. Plantning af juletræer: Som komposten foreligger, må der tilføres: max. ____ tons pr. ha (____ m3/ha) hvert år Kompostens indhold af total-kvælstof skal indregnes med 30% som 1. årsvirkning og 10% som eftervirkning (krav fra Plantedirektoratet). Disse kvælstofudnyttelsesprocenter kan ikke opnås for komposteret spildevandsslam. En 1. årsvirkning på 20% kan sandsynligvis opnås ved forårstilførsel til juletræer, og en eftervirkning på 10% kan måske opnås efter flere års gentagen tilførsel af komposteret spildevandsslam. Der kan indregnes 40% udnyttelse af total-kvælstof over 5 år. Total fosfor, total kalium, total magnesium, total svovl og kalkvirkning (jordbrugskalk) indregnes med 100%. Hvis komposteret spildevandsslam skal anvendes til større arealer med juletræer, bør der forinden søges dispensation i Plantedirektoratet om nedsættelse af den foreskrevne kvælstofudnyttelsesprocent. Der foreligger én konkret dispensation til komposteret spildevandsslam (ca. 2/3 spildevandsslam og 1/3 have-parkoverskud), hvor kravet til 1. års kvæstofudnyttelse er sat ned til 15%. Husk maks. 75 kg kvælstof i alt pr. år med kunstgødning og organiske gødninger som f.eks. kompost (jævnfør Plantedirektoratets kvælstofnorm for juletræer, 1998/99). Plantning af frugttræer: Jorden fra plantehullet blandes evt. med kompost (1 del kompost til 9 dele jord). Ingen ublandet kompost i bunden af hullet. Efter plantning lægges et 2 cm lag kompost på jorden omkring planten; efterlad bar jord helt inde omkring stammen. Dæklag til forbedring af vækst: Læg et 1,5 cm lag (1,5 m3 pr. 100 m2) kompost på jorden under træet; efterlad bar jord helt inde omkring stammen. En af følgende anvendelsesvejledninger skal indgå i brugsvejledningen afhængigt af kompostens hygiejniseringsgrad: ‘Kontrolleret hygiejnisering’ (alt materiale opvarmes til minimum 70° i minimum 1 time i et lukket system; vedr. temperaturkrav i biogasanlæg henvises der til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996): Komposten kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner. ‘Kontrolleret kompostering’ (alt materiale opvarmes til minimum 55 ° C i minimum 2 uger, dvs. flere vendinger er nødvendige; registrerede daglige temperaturmålinger skal dokumenteres): Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen. ‘Stabilisering’ (omfatter bl.a. kompostering uden temperaturmålinger eller hvor kravene til ‘Kontrolleret kompostering’ ikke overholdes): Komposten må ikke anvendes til afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, herunder afgrøder til ensilage. Det vil sige, at komposten kan anvendes til f.eks. korn til modenhed, olieplanter eller frøavl. Komposten skal indarbejdes i jorden inden 12 timer efter udbringning. Komposten må ikke anvendes til havebrug, i private haver eller i grønne områder (parker mv.). Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst ½ år ved skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen. ________________________________ 7. Ca 70% af total fosfor i kompost er citratopløseligt. Dette kan dog variere fra komposttype til komposttype. 8. Ca. 90% af total kalium i kompost er vandopløseligt. Andelen af vandopløseligt kalium kan dog være væsentligt lavere, hvis komposten indeholder større mængder af muld, ler eller silt (denne fodnote udbygget maj 1999).
5. Analysemetoder til egenkontrol5.1 Rumvægt I det følgende beskrives nogle analysemetoder, der kan anvendes ved intern kvalitetskontrol. Eksterne laboratorier følger lignende metoder ved analysering af kompost i henhold til ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’, hvilket muliggør sammenligning mellem interne og eksterne analyserapporter. Bortset for tørstofprocent og rumvægt, kan interne analyseresultater ikke anvendes som dokumentation for oplysninger i det ‘Standardiserede produktblad for kompost’. 5.1 Rumvægt Metoden er kun egnet til soldet kompost (soldstørrelse max. 30 mm) og kan være uegnet til meget vådt eller klæbende materiale. Soldstørrelse skal kendes og tørstofprocent bestemmes i forbindelse med bestemmelse af rumvægt. Metoden er en forenklet udgave af en kommende europæisk standard til bestemmelse af rumvægt (CEN, 1998). Den kommende CEN-standard anvender et apparat, som vist i figur 5.1. Der skal indgå ca. 10 liter kompost i den repræsentative prøve, som anvendes til bestemmelse af rumvægt efter følgende metode (se udtagning af prøve i afsnit 2.3). En del af det samme kompostmateriale skal anvendes til bestemmelse af tørstofprocent straks efter bestemmelse af rumvægten. Rumvægt er det samme som vægtfylde og volumenvægt. Rumfang er det samme som volumen. Begreberne rumvægt og rumfang anvendes. Materialer Digitalvægt, 10 grams præcision eller bedre, max. belastning 5 kg. Metode Den anvendte (på anlægget for pågældende type kompost) soldstørrelse i mm noteres. Vægten af den tomme målecylinder inkl. lod bestemmes. De 10 liter kompost spredes ud over en ren, flad overflade og blandes. Evt. klumper større end 2-3 cm smuldres forsigtigt, idet det sikres, at pinde o.lign. ikke knækker ved denne procedure. Herefter skal rumvægtsbestemmelsen gennemføres så hurtigt som muligt. Hvis afbrydelse finder sted undervejs, skal komposten straks tilbage i en lukket beholder/pose. Komposten fyldes løst i målecylinderen ved hjælp af den lille skovl og tragten. Såfremt pinde eller andet sidder fast i tragten, forsøges pindene skubbet igennem, men lykkes dette ikke, anvendes en beskærersaks til at opdele pindene i mindre stykker. Denne evt. neddeling finder sted løbende under påfyldningen, hvis nødvendigt. Målecylinderen fyldes med ca. 2000 ml kompost, hvorefter evt. pinde, som stikker op over gennemsnittet af det påfyldte materiale, fjernes. Loddet sættes forsigtigt over komposten i målecylinderen og efterlades i minimum 1 minut. Rumfanget af det påfyldte kompost aflæses. (Såfremt en pind på dette tidspunkt stikker højere end gennemsnittet af det påfyldte materiale, og dette resulterer i en mere end 50 ml fejlaflæsning af rumfanget, løftes loddet af og pinden fjernes. Loddet sættes tilbage over komposten, og efter ½ min. aflæses rumfanget på ny). Vægten af målecylinder med kompost og lod bestemmes. Målecylinderen tømmes, og proceduren gentages.
Figur 5.1 Apparatur til bestemmelse af rumvægt (laboratoriebestemmelse, komprimeret) for jordforbedringsmidler og voksemedier jævnfør CEN (1998). 1: Lod. 2: Sigte (understøttet i kanten). 3: Tragt. 4: Krave (aftagelig forlængelse af testbeholderen). 5: Testbeholder. d: diameter 100 mm ± 1 mm. h: højde 127 mm ± 1 mm. dl: diameter 95 mm ± 1 mm. Enhed og præcision Rumvægt beregnes for hver af de to målinger:
(kg/liter = ton/m3; 1 liter = 1000 ml) Gennemsnittet noteres i ton/m3 med 2 decimaler. Oplysninger om anvendt soldstørrelse og tørstofprocent skal følge oplysninger om rumvægt. Kommentar I stedet for at anskaffe en 2 liter målecylinder og at fremstille et lod med den rette vægt og størrelse, kan cylinder og lod i overensstemmelse med den kommende CEN-standard (CEN, 1998) købes hos Middleton engineering Ltd (adresse bagerst i rapporten). Vær opmærksom på, at deres ‘Fiber span Device’, også kaldet ‘peat density tester’, ikke overholder diametermålene i den kommende CEN-standard. Da apparatet skal anvendes i overensstemmelse med den kommende CEN-standard, skal der endvidere anskaffes en vægt med en præcision på 1 g. Dansk Standard forventes at udgive en dansk udgave af den kommende CEN-standard i løbet af 1999. Kubikmeterkasse Der findes mange andre, velegnede metoder til bestemmelse af rumvægt, f.eks. "kubikmeterkasse-metoden". Generelt gælder det, at rumvægtbestemmelserne skal bygge på mange målinger fordelt over hele året. Det skal forsøges at bestemme en gennemsnitlig rumvægt (og tørstofprocent), der er så tæt som muligt på den virkelighed, som vognmændene og brugerne oplever. Evt. justering af analyseresultaterne for indhold af næringsstoffer i kg/m3. Rumvægten bestemt af et eksternt fra laboratorie er ofte lavere end rumvægten bestemt på anlægget ved hjælp af større mængder af kompost. Laboratorierne anvender deres rumvægtsbestemmelse, når de skal oplyse indhold af diverse næringsstoffer og kalkvirkning i kg/m3 foreliggende kompost. Hvis rumvægten bestemt af det eksterne laboratorium er væsentlig lavere end rumvægten bestemt af anlægget, vil det fra laboratoriet oplyste indhold af næringsstoffer og kalkvirkning i kg/m3 foreliggende kompost være for lavt. Det forudsættes, at tørstofprocenten er omtrent ens ved begge rumvægtsbestemmelser, og at der i øvrigt er tale om samme kompostparti. Resultaterne fra laboratoriet kan da justeres i opadgående retning ved at gange dem med et tal, der beregnes således:
5.2 Tørstofprocent Materialer Digitalvægt med 0,1 grams præcision eller bedre, max. belastning 2 kg. Metode En ca. 10 liter repræsentativ prøve af kompost spredes ud over en ren, flad overflade og blandes. I forbindelse med bestemmelse af rumvægt, anvendes kompostmaterialet herfra. Der udtages 2 delprøver på hver 1 liter kompost fra den blandede prøve, og delprøverne fyldes i en lav, stor aluminiumsfoliebakke eller tilsvarende egnet beholder. Vægten af bakken noteres (‘alm.’ bakke). Vægten af bakke+foreliggende kompost noteres. Skriv vægten i gram med 1 decimal. Prøverne tørres ved 103 ± 2 ° C i minimum 1 døgn. Vægt af bakke+tørret kompost noteres, og vægt af tør bakke alene noteres. Der skal være opnået konstant vægt af den tørrede kompostprøve, hvilket kan kontrolleres ved at tørre komposten i yderligere 1 døgn. Forskellen mellem de to tørvægtsbestemmelser må for 1 liter kompost maksimalt være 2 gram. Tørstofprocent beregnes på følgende måde:
Enhed og præcision Enheden er procent af foreliggende kompost. Gennemsnittet for de to bestemmelser anvendes. Tørstofprocent for kompost angives uden decimaler. Kommentar Metoden svarer til en vedtaget, kommende europæisk standard for bestemmelse af tørstof (CEN, 1998). Der udtages dog betydeligt større mængde kompost til tørring i beskrivelsen i denne rapport, hvilket er muligt ved egenkontrol, men for dyrt ved udførsel på laboratorium. 5.3 Sten, alle partikler < 5 mm og synlige urenheder Materialer Digitalvægt, 10 mg præcision, max. belastning 2 kg. Metode Mindst 1200 g ikke-sigtet kompost, som er tørret ved 103°C til konstant vægt, afvejes (svarende til mindst 3 liter foreliggende kompost), og vægten noteres (a). Komposten fra bestemmelse af tørstofprocent kan anvendes. Den afvejede mængde kompost sigtes over et 5,00 mm sold og et 2,00 mm sold. Vægten af den del af prøven, som er mindre end 2,00 mm, bestemmes (b). Herefter kasseres denne del af prøven. Vægten af prøven, som er større end 2,00 mm og mindre end 5,00 mm bestemmes (c). Herefter sorteres glas, plast og metal fra prøven og over i tre forskellige bunker ved hjælp af pincet. Resten af prøven større end 2,00 mm og mindre end 5,00 mm kasseres. Til sidst sorteres glas, plast, metal og sten fra prøven, som er større end 5,00 mm, idet glas, plast og metal lægges til de tre, eksisterende bunker. Resten af prøven større end 5,00 mm kasseres. Vægten af sten større end 5,00 mm bestemmes (d). Vægten af hver de tre bunker med henholdsvis glas (e), plast (f) og metal (g), bestemmes. Enheder og præcision Indhold af de forskellige fraktioner opgives som vægtprocent af tørvægt af den samlede tørrede prøve. Der er i de følgende beregningseksempler ikke taget hensyn til vægt af beholdere (tørvægt af beholdere forudsættes fratrukket):
Resultaterne for ‘Sten > 5,00 mm’ (d) og for ‘Alle partikler < 5,00 mm’ noteres uden decimaler. Resultaterne for ‘Glas> 2 mm’ (e), ‘Plast > 2 mm’ (f) og ‘Metal > 2 mm’ (g) noteres med to decimaler, mens summen af disse ‘Synlige urenheder’ noteres med én decimal. Udfra indhold af ‘Synlige urenheder’ kan komposten karakteriseres som følger:
Kommentar Mængden af kompost (3 liter som foreskrevet af den tyske kompost-brancehorganisation; BGK 1994, 1998) er økonomisk rimeligt ved egenkontrol. Det vil være for dyrt (i arbejdstimer) at anvende 3 liter ved gennemførsel af denne analyse hos eksterne laboratorier, hvor der i stedet anvendes 0,5 liter. 5.4 Ukrudt Egenkontrol for ukrudt: bedst i sommerhalvåret Indhold af ukrudt, hvilket her vil sige alle spiredygtige frø og plantedele, bestemmes for kompost opblandet med spagnum, som ikke er tilsat gødning, kalk eller ler. Køb en god spagnum, som er garanteret fri for ukrudtsfrø. Egenkontrol for ukrudt udføres bedst i sommerhalvåret for at sikre tilstrækkeligt med lys og varme til fremspiring af alle ukrudtsarter. Kontrollen kan kun udføres i perioden 1. oktober til 1. marts, hvis der er vækstlys til rådighed. Materialer Væksthus, nattemperatur over 5 ° C, dagtemperatur mellem 15-30 ° C (eller
andet meget lyst lokale; der skal suppleres med "cool white" lysstofrør med en
lysintensitet på mindst 20 m mol sek-1 m-2 i alm. kontorlokaler) Køleskab Lave store, vandfaste bakker, kanthøjde 5 - 15 cm, med drænhuller Gennemsigtlige låg eller klart plast, til overdækning af bakkerne, skal have
små huller til luftudskiftning. Forstøver/sprayflaske Metode Der udtages mindst 3 liter foreliggende kompost af en repræsentativ prøve. Den del af prøven, som har været anvendt til bestemmelse af rumvægt, kan også anvendes til bestemmelse af ukrudt. Kompostprøven, som skal analyseres for ukrudt, opbevares køligt ved ca. 4° C i mindst tre døgn. Denne kuldeperiode bryder evt. spirehvile hos de fleste plantearter. Komposten opblandes efter køleskabsopholdet med ugødet spagnum i følgende forhold:
Opblanding sikrer, at spiring ikke hæmmes Formålet med opblandingen er at sikre, at koncentrationen af opløste næringssalte er så lav, at spiring ikke forhindres (svarende til ledningsværdi < 4). Kompost-spagnum-blandingen fordeles herefter jævnt i spirebakker med klart plastiklåg i et 1-2 cm tykt lag. Ved større mængder kompost-spagnum-blanding end 10 liter, skal minimum 10 liter være spredt ud i et maksimalt 2 cm tykt lag (svarende til minimum 0,5 m2). Resten af blandingen fordeles i det nødvendige antal spirebakker i et 5 cm tykt lag. Komposten trykkes let sammen, og der vandes med almindeligt vand til passende fugtighed, hvorefter låget placeres på spirebakken med ventilationshullet halvt åbent. Spirebakkerne placeres lyst og ved dagtemperaturer mellem 15-30° C og nattemperaturer på minimum 5° C. Dag- og nattemperatur må gerne være ens og da minimum 15° C. Hver 2. til 3. dag vandes om nødvendigt med almindeligt vand ved hjælp af en forstøver/sprayflaske. Efter 28 dage optælles antal planter, der er kommet til syne. Antal planter omregnes til antal planter pr. liter kompost. Enhed og præcision Ukrudt opgives som antal planter/liter kompost med én decimal. Hvis antallet er nul, skrives i stedet "Kunne ikke påvises". På baggrund af testen kan kompost placeres i følgende kategorier mht. indhold af ukrudt:
Kommentar Et mere præcist og sikkert resultat opnås, hvis der anvendes en større mængde kompost end 3 liter. Spagnumbranchen i Holland anvender 25 liter spagnum og en spireperiode på 28 dage ved egenkontrol for evt. indhold af ukrudt i spagnum (Zevenhoven et al., 1997). Den anvendte spireperiode på 28 dage er optimal, men en 28 dage lang spireperiode vil være for dyrt i forbrug af drivhusareal ved gennemførsel af denne analyse hos eksterne laboratorier. Hos eksterne laboratorier anvendes en spireperiode på 15 dage, hvilket svarer til metodebeskrivelse fra den tyske kompost-brancheorganisation (BGK 1994, 1998). Det kan overvejes at notere artsnavnet, hvis der forekommer besværligt rodukrudt (f.eks. kvikgræs). 5.5 Stabilitetsgrad Kompostens stabilitetsgrad fastsættes ud fra resultaterne af minimum de to analysemetoder: ‘Iltforbrug’ og ‘Solvita kompost test’. Disse to metoder indgår i ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’. Analysemetoderne ‘Selvopvarmning’ og ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ kan også indgå i beregning af stabilitetsgrad. Hermed øges sikkerheden bag den beregnede stabilitetsgrad. Metoderne ‘Solvita kompost test’ og ‘Selvopvarmning’ er velegnede til egenkontrol. De to andre metoder kræver mere udstyr og øvelse for at opnå præcise resultater. Stabilitetsmålinger startes straks efter prøvetagning Analyser til bestemmelse af stabilitetsgrad skal igangsættes så hurtigt som muligt efter prøvetagning. Det vil sige, at der f.eks. ikke kan udtages prøverne om fredagen, som så anvendes til analyser om mandagen. Ved udtagning af kompostprøver til egenkontrol for stabilitetsgraden, skal kompostens alder ved prøveudtagningstidspunktet noteres (minimumsalderen i hele måneder). Kun til analyse af kompost Analysemetoden ‘Solvita kompost test’ kræver, at komposten har haft et optimalt vandindhold og en temperatur omkring 20 ° C i ca. to døgn inden påbegyndelse. Det vil sige, at hvis komposten udtages fra midten af en varm kompostmile eller i vinterperioden fra overfladen af en mile og anvendes direkte til ‘Solvita kompost test’, så vil det opnåede analyseresultatet blive ukorrekt. Generelt gælder, at analysemetoderne bag beregning af stabilitetsgrad bør kun anvendes til materiale, som reelt har undergået en komposteringsproces (indbefatter iltrige forhold). Vandindholdet kontrolleres med "knytnæveprøven", som beskrives i det følgende. 5.5.1 Knytnæveprøven "Knytnæveprøven" udføres på foreliggende kompost sigtet til < 10 mm. Komposten skal have en temperatur på ca. 20 ° C inden "knytnæveprøven" gennemføres. Når "knytnæveprøven" er påbegyndt, skal analysemetoderne bag beregningen af stabilitetsgraden gennemføres som anført og uden afbrydelse. Hvis der opstår afbrydelse i analysen af mere end 1 times varighed, skal komposten igen på køl. "Knytnæveprøven" udføres ved at tage en portion kompost i hånden og presse sammen om komposten. Der er tre mulige resultater heraf: 1) Optimalt vandindhold. Hvis komposten er blevet formet til en sammenhængende klump, der smuldrer ved et let tryk med hånden, er den tilpas fugtig. Komposten kan, når vandindholdet er optimalt, nærmest karakteriseres som en veldrænet (bade)-svamp at føle på. Hvis komposten har et optimalt vandindhold, efterlades den ved ca. 20° C i en delvist tildækket beholder i:
2) Tørring nødvendig. Hvis kompostklumpen ikke smuldres ved et let tryk med hånden men deformeres, er komposten lidt for våd. Tilsvarende er komposten for våd, hvis der kommer vand ud mellem fingrene, når komposten presses sammen til en klump. Er komposten for våd, tørres den udbredt i en bakke i et varmeskab ved 30° C i den nødvendige tid. Efter tørring og blanding på ny gentages "knytnæveprøven". Hvis komposten herefter overholder "knytnæveprøven" jævnfør 1, efterlades den ved ca. 20° C i en delvist tildækket beholder i:
3) Opfugtning nødvendig. Hvis kompostklumpen smuldrer, når hånden åbnes, er komposten for tør. Komposten iblandes derefter vand fra vandhanen, og efter 15 min. gentages "knytnæveprøven". Hvis komposten herefter overholder "knytnæveprøven" jævnfør 1, efterlades den ved ca. 20° C i en delvist tildækket beholder i:
5.5.2 Solvita kompost test Kompost ånder Analysemetoden ‘Solvita kompost test’ er en hurtig metode til bestemmelse af, hvor levende komposten er, dvs. hvor meget mikroorganismerne i kompost ånder (Woods End Research Laboratory, 1995). Graden af ånding aflæses som en farvekode på et farvekort og afhænger af kompostens stabilitet, se figur 5.2. Analysemetoden ‘Solvita kompost test’ bør kun anvendes til materiale, som reelt har undergået en komposteringsproces (indbefatter aerobe forhold). Hvis metoden anvendes til prøver udsat for anaerobe forhold (lugter stærkt) eller lave temperaturer i længere tid, kan der ikke forventes korrekte resultater. Der skal anvendes foreliggende kompost sigtet til < 10 mm, som har haft et optimalt vandindhold og en temperatur på ca. 20 ° C i 2 døgn inden påbegyndelse af analysen. Materiale Rum med temperaturer mellem 20 - 25 ° C og skygge Solvita kompost test sæt,prøvebeholder, komprimeringsbeholder, buffer, gel-farvepind, farvekort. Solvita kompost test udføres i fire trin: 1) Evt. justering af vandindhold. Et optimalt vandindhold sikres ved "knytnæveprøven". 2) Tilsætning af buffer og påfyldning af prøvebeholder. Ca. 200 ml af ovennævnte kompost tilsættes en pose bufferpulver, som følger med test sættet. Bufferen sikres en jævn fordeling i komposten gennem grundig sammenblanding. Bufferen er en svag syre, som skal forhindre dannelse af ammoniak, som vil påvirke en efterfølgende farvereaktion i forkert retning. Efter iblanding af buffer fyldes komposten i den lille prøvebeholder, som følger med testsættet. Beholderen fyldes til øverste kant af bagside-etiketten (se angivelse af "Fill Line"). Kompostens overfladeniveau skal være præcis ud for "Fill Line" efter, at prøvebeholderens bund er banket let og fast ned i en glat bordoverflade tre gange (svarende til tre, lige hurtige bank på en dør). Hvis komposten er meget løs og luftig, f.eks. når rumvægt i foreliggende tilstand er lavere end 0,50 tons/m3, skal den medfølgende komprimeringsbeholder ("tamping jar") anvendes. Komprimeringsbeholderen fyldes med vand, låget skrues på, og komprimeringsbeholderen sættes oven i prøvebeholderen med kompost. Herefter bestemmes den rette kompostmængde ved, at prøvebeholderens bund bankes let i bordoverfladen tre gange. Prøvebeholderen skal da være fyldt nøjagtigt til "Fill Line" med kompost. Komprimeringsbeholderen fjernes. Efter påfyldning af kompost står prøvebeholderen i ca. 2 timer med løst påsat låg ved 20 - 25 ° C. Hvis komposten lugter af ammoniak efter denne ventetid, iblandes yderligere en pose buffer, men nu blandes bufferen direkte i komposten i prøvebeholderen. Prøvebeholderen bankes let i bordoverfladen som før beskrevet, evt. under anvendelse af komprimeringsbeholderen, og der ventes yderligere 1 time med løst påsat låg. 3) Testen startes med isætning af farvepind. Oven i komposten i prøvebeholderen placeres herefter en farvepind, som består af en mørklilla gel limet på en lille, flad plastikpind. Farvepinden pakkes ud af den forseglede foliepose ved at rive langs den markerede stribe på posens top, og herefter fjernes farvepinden ved at holde om pindens fod. Den farvede gel må ikke berøres, og der må ikke komme kompost på gelen. Når farvepinden er taget ud af den forseglede pose, skal testen påbegyndes inden 30 min. Farvepinden stikkes helt ned til prøveholderens bund, og prøvebeholderen må ikke rystes eller vippes ved dette. Hastværk er ikke nødvendig på dette tidspunkt, fordi gelen ikke påvirkes af almindelig stueluft. Farvepinden kan ikke anvendes, hvis gelen er udtørret, eller hvis farven på gelen ikke svarer til farve nr. 8 på det medfølgende farvekort. Låget på prøvebeholderen skrues fast, og beholderen opbevares i 4 timer ved 20-25° C i skygge. 4) Aflæsning af farvepinden. Efter 4 timer fjernes farvepinden fra prøvebeholderen, og farven på gelen sammenlignes med farverne på det medfølgende farvekort (ikke med farverne på brugsvejledningen eller på etiketten på prøvebeholderen). Nummeret på den farve på farvekortet, som bedst passer med gelens farve, noteres. Befinder farven sig mellem to farver på farvekortet, noteres det højeste nummer. Farver kan falde forskelligt ud i direkte lys/solskin og i indirekte lys/skygge. Sammenlign derfor farverne under begge lysforhold. Vær opmærksom på, at lys fra lysstofrør forvrænger farver! Farveændringen afhænger af kompostens CO2-udvikling og evt. forekomst af flygtige, små syrer. Gelen vil sandsynligvis fortsat ændre farve efter 4 timer, men testen er baseret på farven efter 4 timer i den tætte prøvebeholder. Testen udføres som enkeltbestemmelse.
Figur 5.2 Solvita kompost test til måling af kompost-stabilitet. Enhed og præcision Resultatet for ‘Solvita kompost test’ opgives som et helt tal mellem 1 og 8 (begge inklusive) svarende til farven på det medfølgende farvekort. Farvenr. 1 (ren lys gul) Kommentarer Karakterisering af stabiliteten foretages bl.a.på baggrund af det registrerede farvenr. Beregningen af stabilitetsgraden skal som minimum baseres på to forskellige analysemetoder, hvis den beregnede stabilitetsgrad skal være troværdig. Analysesæt til ‘Solvita kompost test’ er hjemtaget af Dansk Jordforbedring ApS og kan rekvireres herfra (se adresseliste bagerst i rapporten). 5.5.3 Selvopvarmning Temperaturudvikling i komposten følges Ved analysemetoden ‘Selvopvarmning’ fortsættes komposteringen i meget lille skala i en lille isoleret beholder (et Dewar-kar), og temperaturudviklingen følges. Kompostens stabilitet karakteriseres ud fra den opnåede maksimumtemperatur (BGK, 1994, 1998). Der skal anvendes foreliggende kompost sigtet til < 10 mm, som har et optimalt vandindhold. Komposten skal have en temperatur på ca. 20 ° C ved analysens start. Opfyldning af Dewar-karet og påbegyndelse af temperaturmålingerne skal finde sted straks efter indstilling af optimal vandindhold, fordi nogle komposttyper opnår deres temperaturmaksimum meget kort tid efter evt. opfugtning. Materialer Dewar-kar, 1,5 liter, 100 mm i indre diameter Metode Analysemetoden ‘Selvopvarmning’ udføres i fire trin: 1) Evt. justering af vandindhold. 2) Komposten fyldes i Dewar-karet. 3) Kompostens temperatur måles i 10 døgn. Analysen afsluttes efter 10 døgn, eller når temperaturen er tydeligt faldende, hvis det sker før 10 døgn. 4) Aflæsning af maksimumstemperatur. Enheder og præcision Tmax skal noteres i ° C med én decimal. Det skal sikres ved kontrol af registreret minimum- og maksimum-indetemperatur, at stuetemperaturen ikke har været lavere end 18 ° C og højere end 22 ° C i den periode, hvor målingen fandt sted. Kommentarer Karakterisering af stabiliteten foretages på baggrund af Tmax (BGK, 1998). Beregningen af stabilitetsgraden skal baseres på mindst to forskellige analysemetoder, hvis den beregnede stabilitetsgrad skal være troværdig. Et Dewar-kar med min.-maks. digitalt termoter kan anskaffes hos Woods End Research Laboratory (adresse bagerst i rapporten). Beregning af stabilitetsgraden Kompostens stabilitetsgrad beregnes ved hjælp af tabel 5.1, hvor analyseresultaterne indføres som kryds i det korrekte felt. Antal krydser indenfor de enkelte kolonner tælles sammen og noteres i tabellens nederste række. Som hovedprincip opnår komposten den stabilitetsgrad, som er nævnt i kolonnen med det højeste antal krydser (højeste score). Tabel 5.1 Beregning af stabilitetsgrad. Se her Hvis der er gennemført to analysemetoder, og disse resulterer i to forskellige stabilitetsgrader, så gælder den laveste stabilitetsgrad (dvs. længst til venstre i skemaet). Er der mere end én stabilitetsgrad til forskel mellem de to stabilitetsgrader, så gælder den gennemsnitlige stabilitetsgrad (se dog følgende ang. stabilitetsgraden ‘Ikke-færdig). Ved gennemførsel af tre tests gælder den stabilitetsgrad, som resultaterne af minimum to målemetoder falder indenfor. Der er følgende undtagelser hertil:
Beregning af stabilitetsgraden efter gennemførsel af alle fire analysemetoder fremgår af ovenstående, dvs. efter samme principper som ved to analysemetoder. Resultater af egenkontrol - ikke på produktblad Resultaterne af egenkontrollen kan være med til at afgøre, om komposten er klar til at blive afsat og dermed, om der bør udtages en samleprøve til analyse på det eksterne laboratorium. Endvidere kan resultatet af ‘Selvopvarmning’ evt. bevirke, at komposteringsanlægget ønsker, at det eksterne laboratorium også skal anvende denne analysemetode, som jo ikke indgår i ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’. Resultater fra egenkontrol må ikke indgå i oplysningerne på det standardiserede produktblad. Kompostens stabilitetsgrad, som oplyses på produktbladet, fastsættes i forhold til resultaterne af minimum de to analysemetoder: ‘Iltforbrug’ og ‘Solvita kompost test’. Disse to metoder indgår i ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ og gennemføres på et eksternt laboratorium. Evt. gennemføres de supplerende stabilitetsanalysemetoder også. Der skal påpeges, at der ikke nødvendigvis opnås samme stabilitetsgrad, når denne beregnes ud fra forskellige analysemetoder. 5.6 Flowdiagram for laboratorie-analyse af kompost Grafik : Se her 5.7 Typiske analyseværdier for kompost Tabel 4.1 Typiske analyseværdier for dansk kompost. Fremhævede typer viser medianen, mens intervallet for analyseresultaterne er vist i parentes (<: under detektionsgrænsen).
1) Modificeret efter Carlsbæk & Brøgger (1995). 2) Modificeret efter Jensen (1992). 3) Gennemsnit for have-parkkompost fra Domela (1997) - gennemsnit fra målinger til dette projekt A: 0,45; B: 45; C: 0,03. Gennemsnit for husholdningskompost er fra målinger til dette projekt. Intervallerne er for begge typer kompost en kombination af Domela (1997) og målinger til dette projekt.
6. Kvalitetskontrol6.1 Krav til system for kvalitetskontrol Ved kvalitetskontrol forstås såvel intern (egen-) som ekstern kontrol. Den interne kontrol er typisk opfølgning af de procedure og produktkrav, som anlægget selv stiller. Den eksterne kontrol kan være en stikprøvevis kontrol af produkterne ud fra lovgivningskrav, som den foretages af "Plantedirektoratet". Eller den kan være regelmæssig, uvildig kontrol på det enkelte anlæg ud fra krav defineret af en branche el. lign. Denne eksterne kontrol kan f.eks. omhandle: foretagen egenkontrol, produkter og procedurer. Foretages kontrollen af et uafhængigt, eksternt organ er det nærliggende at indføre en kontrol- eller certificeringsordning, som kan være med til at øge troværdigheden hos brugerne af kompost i og med at det er et uafhængigt organ, som foretager kontrollen. En kontrol- eller certificeringsordning indebærer, at der foretages ekstern kontrol efter vedtagne retningslinjer, hvorefter anlægget får et bevis på, at kontrolkravene overholdes. Den svenske affaldsbranche er ved at indføre en certificeringsordning for biologisk affaldsbehandling (Lundeberg et al., 1998). Kvalitetskontrollen er et vigtigt styringsmiddel for anlæggene i deres bestræbelser på at producere en god kompost, uanset om der er en kontrolordning eller ej, idet der derigennem opstilles egne eller eksterne krav både til produktet og ofte også til produktionen. Standardproduktblad - et element i fælles - kvalitetskontrol "Standard produktbladet" som beskrives i denne rapport er eet element til en fælles kvalitetskontrol for kompostproducenterne. Det bliver fremover muligt at sammenligne sin kompost med andre typer, da analysemetoder og -parametre er de samme for andre anlæg, som benytter produktbladet. Anbefalingerne vedrørende: deklaration, analysehyppighed og -omfang, samt prøveudtagning kan fint anvendes som kontrolkrav i et kvalitetskontrolsystem. I det følgende redegøres for nogle af de krav, som anlæggene med fordel kan udarbejde egne retningslinier for, som et første trin i et eget kvalitetskontrolsystem for kompost. Sidst i kapitlet suppleres med et afsnit om eventuel ekstern kontrol. 6.1 Krav til system for kvalitetskontrol Kravene til et system for kvalitetskontrol for kompostering er listet nedenfor. Det falder uden for dette projekts rammer at opstille et generelt sytem, men de vigtige elementer nedenfor fremhæves som inspiration for anlæggene til at gå igang eller videreudvikle dette område. 6.1.1 Formål med systematisk kvalitetskontrol Formålet med et system for kvalitetskontrol er at skabe ensartede retningslinier for fremstilling og dokumentation af den kompost, anlægget producerer. I det omfang, der kan skabes fælles retningslinier for hele branchen, kan disse "ophøjes" til at udgøre branchens krav til produktion af kompost. 6.1.2 Indhold i kvalitskontrollen Et system for kvalitetskontrol af kompost bør indeholde:
Krav til egenskaberne for den færdige kompost skal være iht. gældende lovgivning samt eventuelle branchekrav. 6.1.3 Anvendelsesområde for kvalitetskontrollen Systemet skal som minimum gælde for de komposttyper, der er omfattet af produktbladet, dvs. ved kompostering af mad- og papiraffald samt have-parkoverskud, hvor slutproduktet markedsføres som "kompost – organisk jordforbedringsmiddel". 6.1.4 Referencer for krav i kontrollen Der skal være specifikke referencer til de dokumenter, offentlige bekendtgørelser eller interne dokumenter, hvor kravene er beskrevet. 6.1.5 Definitioner på begreber Der skal anvendes de begreber, som er vedtaget i forbindelse med udarbejdelsen af produktbladet. Andre, centrale begreber bør defineres. 6.1.6 Det standardiserede produktblad Produktbladet er formelt virksomhedens erklæring vedrørende den færdige komposts egenskaber og indhold af forskellige stoffer og angiver samtidigt brugsområder for komposten. Produktbladet skal anvendes som en skabelon for disse krav. Der skal altid anvendes den samme vedtagne skabelon til et produktblad. For hvert produktblad (komposttype) skal anlægget dokumentere en entydig reference til grundlaget for de afgivne oplysninger f.eks. analyserapportnumre eller interne kontrolrapporter. Alle oplyste talværdier bortset fra kompostens alder skal være beregnet på baggrund af udfyldelsesvejledningen til produktbladet (kapitel 3). Hvor der er valgfri metoder (fx enkeltværdi eller gennemsnit), skal det defineres, hvordan beregningerne foregår, fx hvor mange analyser, der indgår i gennemsnittet. 6.1.7 Tilkørsel af affald og råvarer Kun egnet affald Virksomheden bør udarbejde en procedure for tilkørsel af affald og råvarer til kompostering, der sikrer, at kun egnet affald mv. komposteres, og at pladsen/anlægget udnyttes på en måde, der forhindrer utilsigtet blanding og forurening af forskellige partier, f.eks. kompostpartier med forskellig stabilitet. Proceduren skal omfatte en beskrivelse af, hvorledes affald kontrolleres for urenheder/fremmedlegemer, og hvorledes disse i givet fald frasorteres. Proceduren skal ligeledes omfatte en beskrivelse af, hvordan modtaget affald fordeles på komposteringsarealet eller tilføres anlægget. Det skal beskrives, hvorledes de forskellige partier eller "batch" defineres, adskilles og identificeres. Virksomheden skal registrere oprindelsen, arten og mængden af tilkørt affald mv. samt dets placering/flow gennem anlægget. Proceduren skal beskrive retningslinier for valg og dosering af tilsætningsstoffer til tilkørt affald. Virksomheden skal registrere arten og mængden af tilsætningsstoffer til de forskellige partier samt tidspunktet for tilsætningen. 6.1.8 Krav til komposteringsprocessen Virksomheden bør udarbejde en procedure for komposteringsprocessen, der sikrer den tilsigtede ensartethed, samt stabilitetsgrad og hygieniseringsgrad for slutproduktet. Proceduren skal omfatte en beskrivelse af de(n) komposteringsmetode(r), virksomheden anvender. Såfremt virksomheden anvender flere metoder, skal det beskrives, hvorledes der vælges imellem disse. Nye processer og tiltag må først igangsættes, når der foreligger fornøden dokumentation for, at disse virker efter hensigten. Proceduren skal beskrive, hvorledes utilsigtet forurening af komposten undgås. Proceduren skal desuden beskrive, hvorledes det sikres, at affaldet og/eller komposten ikke giver utilsigtede miljøpåvirkninger. Proceduren skal beskrive, hvorledes virksomheden fører tilsyn/kontrol med komposteringsprocessen ved f.eks. visuel kontrol og/eller udtagning af (proces-)prøver, måling af temperatur og fugtighed mv. Hyppighed, prøveantal, prøvningsmetoder og resultatbehandling skal defineres. Såfremt virksomheden anvender interne analysefaciliteter, skal det beskrives, hvorledes disse vedligeholdes og kalibreres. Hvis virksomheden anvender eksterne, ikke-autoriserede laboratorier, skal det beskrives, hvorledes disse udvælges. 6.1.9 Procedure for slutkontrol og lagerstyring Virksomheden skal udarbejde en skriftlig procedure for intern kvalitetskontrol (slutkontrol af komposten), der har til hensigt at dokumentere den tilsigtede ensartethed, stabilitetsgrad og hygiejniseringsgrad forud for frigivelse af kompostpartiet. Egenskaber i henhold til deklaration ved udlevering Proceduren skal beskrive tidspunkt for kontrollens udførelse samt dens omfang (antal prøver pr. parti kompost). Kontrollen skal omfatte udtagning af prøver til analyser, som minimum til dokumentation af de egenskaber mv. forhold, der fremgår af produktbladet. Egenskaberne skal bestemmes iht. de metoder, der er fastlagt i produktbladet. Prøveudtagning skal ske efter Plantedirektoratets forskrift, hvad angår fordeling i partiet, udtagningsdybde, homogenisering i samleprøver, neddeling, opbevaring samt forsendelse til prøvningslaboratoriet. Prøvetagning for hygiejniseringsgrad skal udføres som enkeltprøver. Alle analyser til slutkontrol af de egenskaber mv., der er fremgår af produktbladet, skal foretages af eksternt laboratorium med erfaring i at udføre de pågældende analyser, samt hvor dette er krævet af loven, med akkreditering eller autorisation. Hvis virksomheden anvender andre laboratorier, skal det beskrives, hvorledes disse udvælges. For eventuelle supplerende kontrolmetoder skal proceduren beskrive hyppighed, prøveantal og analysemetoder. Såfremt virksomheden anvender interne analysefaciliteter, skal det beskrives, hvorledes disse vedligeholdes og kalibreres. Proceduren skal beskrive, hvilke godkendelseskriterier, der er defineret for de forskellige analyseresultater, samt hvorledes analyseresultaterne vurderes i forhold hertil (i form af enkeltværdier, som gennemsnit etc.). Godkendelseskriterierne skal altid opfylde gældende myndighedskrav. Det skal beskrives, hvorledes prøver (det være sig enkelte prøvningsresultater eller gennemsnit af flere prøver), der ikke opfylder godkendelseskravene, behandles – herunder retningslinier for eventuelt at bortkaste prøvningsresultater ved slutkontrollen. Det skal ligeledes fremgå af proceduren, såfremt procesprøver kan indgå i slutkontrollen, samt på hvilket grundlag, at dette finder sted. Dokumentation for alle analyseresultater skal opretholdes og kunne henføres til det aktuelle parti. Proceduren skal entydigt vise på hvilket grundlag, virksomheden frigiver komposten i et parti, herunder specielt hvorvidt kompost kan frigives, førend der for det konkrete parti foreligger analyseresultater for samtlige egenskaber mv., der fremgår af produktbladet Proceduren skal endvidere beskrive, hvorledes udleveringen af komposten styres, herunder særligt hvordan det sikres, at der ikke udleveres kompost, der ikke er frigivet. 6.1.10 Procedure for udarbejdelse af dokumentation Komposteringsanlægget bør udarbejde en procedure for udarbejdelse af produktblade (herunder deres ajourføring for at sikre, at produktbladet til stadighed giver et retvisende billede af den færdige kompost) samt for arkivering af dokumentation for kompostkvaliteten. Beskrivelse af administrative procedure Proceduren skal beskrive, hvorledes resultaterne fra slutkontrollen overføres til deklarationsbladet (fx i form af enkeltværdier eller som gennemsnit), samt hvorledes brugsområderne for de forskellige komposttyper fastlægges og beskrives. Proceduren skal beskrive, hvorledes både gyldige og udgåede udgaver af - registreringssystem identificeres og arkiveres. Udgåede eksemplarer af ovennævnte dokumenter skal arkiveres i mindst 5 år. 6.2 Kvalitetsstyring Kvalitetsstyring er et redskab til at opnå de krav, som skal opfyldes i henhold til kvalitetskontrolkravene - interne som eksterne. Det vil for kompostanlægget være uhensigtsmæssigt ikke at have en form for kvalitetsstyring, da det ellers vil være "tilfældigt", om produktet lever op til kravene i kvalitetskontrollen. Indholdet i kvalitetsstyringssystemet bør som minimum være de fire procedurer vedrørende intern kvalitetskontrol, slutkontrol, deklaration og dokumentation, der er nævnt ovenfor. Kvalitetsstyringssystemet vil være specifik for det enkelte anlæg, men det kan følge en standard, som f.eks. ‘ISO 9001’ eller det kan opstilles af virksomheden selv ud fra egne principper og t generelt kendskab til produktionen. Der er dog en række fundamentale regler, som bør opfyldes. 6.2.1 Krav til kvalitetsstyring Ledelsesforpligtelse Det er ledelsen, som skal beskrive kvalitetsstyringssystemet. Dette skyldes, at ledelsen har kompetencen og ansvaret til at iværksætte systemet, som selv på et mindre anlæg kræver samarbejde mellem forskellige medarbejdere. Systemet skal sikre, at affald modtages og komposteres, samt at komposten kontrolleres, dokumenteres og udleveres iht. ledelsens mål og gældende lovgivning. Kvalitetsstyringssystemet skal entydigt beskrive ansvar for og beføjelser til at sikre, at de beskrevne forhold efterleves, samt hvem der i praksis udfører de beskrevne handlinger. Kvalitetsstyringssystemet skal til enhver tid være ajourført og svare til de faktiske forhold. Ovennævnte forhold synes umiddelbart indlysende, men ofte ses det faktisk, at kvalitetsstyringssystemet er blevet så stort eller uhensigtsmæssigt, at det ikke udgør et operativt værktøj og derfor bliver "henlagt" som et stykke skrivebordsarbejde uden praktisk indhold. 6.3 Ekstern kontrol Øget troværdighed ved fælles, uvildig kontrol Det kan være oplagt at opbygge en kontrolordning eller en certificeringsordning for komposteringsanlæggene, da en uvildig kontrol kan være med til at øge troværdigheden af komposten. En kontrolordning kan varetage ekstern kontrol, vedligeholde fælles kontrolsystemprocedurer, samt servicere komposteringsanlæggene i kravspørgsmål. En betingelse for at opbygge en kontrolordning funktionelt er, at ekspertisen er tilstede, samt at der kan opnås enighed blandt producenterne om rammerne for organets virke og den økonomiske basis. De fælles systemkontrolprocedurer samt officielle krav branchekrav til kompostkvaliteten vil være grundlaget for kontrolordningens arbejde. En kontrolordnings øverste myndighed er normalt et kontroludvalg, hvori der sidder personer udpeget af interesseorganisationer og offentlige instanser. Kontroludvalget definerer grundlaget for ordningens virke og beslutter om optagelse og eksklusion af anlæg. Herunder opererer et suppleret kontroludvalg, hvori der indgår brancherepræsentanter, og som fx udarbejder forslag til krav til system for kvalitetsstyring og krav til kompostkvalitet. Det praktiske arbejde udføres af et sekretariat bemandet med fagligt kompetent personale indenfor kompostering og kvalitetsstyring. Sekretariatet er et administrativt sekretariat for kontroludvalgene, men forestår også kontrolbesøgene på anlæggene, hvor produktionen og dokumentationen gennemgås. Hvis anlæggene er pålagt en indberetning af forskellige dokumenter, vil det også være sekretariatet, der behandler disse. En kontrolordning er et brancheinitiativ, der fx kan godkendes af Ingeniørforeningen i Danmark. Et certificeringsorgan vil principielt kun operere ud fra krav i normer og standarder og vil ikke på samme måde kunne anvende branchefortolkninger eller kunne servicere anlæggene i tvivlsspørgsmål. Derimod vil et certificeringsorgan kunne opnå en akkreditering af DANAK (Erhvervsfremme Styrelsen), der indebærer at også certificeringsorganet bliver underlagt uvildige besøg.
7. Fremtidig revidering7.1 Kompoststatistikken Anvendelse af det ‘Standardiserede produktblad for kompost’ vil være til stor gavn for brugerne af kompost og giver komposteringsanlægget incitamenter til en løbende forbedring med hensyn til produktion, kvalitet og rådgivning. Revidering af produktbladet er påkrævet med få års mellemrum, hvis disse fordele skal opretholdes. Dette gælder optimering af analysemetoder, tilpasning af produktbladet til faste restprodukter fra biogasanlæg (når disse restprodukter foreligger i væsentlige mængder), ændrede miljøregler, osv. 7.1 Kompoststatistikken Kompostbranchens analysegrundpakke på oplysningsskema Rendan har mulighed for at forbedre grundlaget for opstilling af typiske analyseværdier for forskellige typer af kompost ved den årlige udarbejdning af Kompoststatistikken. Det forudsætter, at komposteringsanlæggene får komposten analyseret i henhold til ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ og udarbejder et standardiseret produktblad på basis heraf. Dette standardiserede produktblad skal da fremsendes til Rendan i forbindelse med indsendelse af oplysningsskemaet til det pågældende års kompoststatistik. Kompostanlæggene får ved en forbedring af disse oplysninger i kompoststatistikken bedre mulighed for at sammenligne deres egen kompost med kompost fra andre anlæg. Endvidere kan Rendans indsamling af produktblade anvendes af ved en ekspertgruppes revidering af tekstforslag til brugsvejledninger og af analysemetoder. 7.2 Ekspertgruppe Der lægges op til, at en ekspertgruppe mødes ca. hvert 3.år for at revidere de til laboratorierne anbefalede analysemetoder, herunder grænseværdierne opstillet i tabel 5.1 for beregning af stabilitetsgrad. Ekspertgruppen bør også justere tekstforslagene til brugsvejledninger opstillet i kapitel 4, bl.a. ud fra de forbedrede oplysninger om typiske analyseværdier for kompost. Ekspertgruppen kan sammensættes med udgangspunkt i DAKOFA’s arbejdsgruppe for biologisk affaldsbehandling, og suppleres med repræsentanter fra
7.3 Layout af produktblad og brugsvejledning Det standardiserede produktblad og brugsvejledningerne er af et meget primitivt layout. Det vil være en afsætningsmæssig fordel, hvis informationerne leveres på en mere imødekommende facon med farvetryk og billeder, f.eks. af kompostmile, kompostudbringning, sunde planter i kompostforbedret jord etc. Standard-layout til små anlæg De fleste komposteringsanlæg har imidlertid ikke økonomiske ressourcer til at få fremstillet et professionelt materiale. Efter den første ekspertrevidering af produktblad og brugsvejledninger bør lay-outet forbedres.0 Det kunne resultere i 3 små pjecer om anvendelse af kompost (manualer rettet mod henholdsvis private haveejere, anlægsgartnere og landmænd, manualen til landmænd evt. kombineret med anvendelse af spildevandsslam) og et forbedret produktblad, som det enkelte komposteringsanlæg stadigvæk skal udfylde med analyseresultater
8. ReferencerAdresser Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf: 43 99 50 20. Fax: 43 99 52 31. E-mail: solum@post7.tele.dk Middleton engineering Ltd, Ashcott road, Meare, Glastonbury, Somerset, BA6 9SU, UK. Tlf: (+44) 1458 860264. Fax: (+44) 1458 860311. Woods End Research Laboratory, Inc. P.O. Boks 297, Mt.Vernon, Maine 04352, USA. Tlf: (+1) 800-451-0337, (+1) 207-293-2457. Fax: (+1) 207-293-2488. E-mail: info@woodsend.org Litteratur BGK (1994): Methods book for the analysis of compost. 3. ed.. Bundesgütegemeinschaft Kompost e.V., Køln. 125 pp. BGK (1998): Methodenbuch zur analyse von kompost. 4. auflage juli 1998. Bundesgütegemeinschaft Kompost e.V., Køln. 154 pp. Carlsbæk, M. & Brøgger, M. (1995): Afsætning af kompost og bioafgasset dagrenovation. Forundersøgelse om markedsforhold. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 32, 1995. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. Carlsbæk, M. & Reeh, U. (1997): Anvendelse af kompost i grønne områder 1990-95. Park- og landskabsserien, nr. 12, 1997. Miljø- og Energiministeriet, Forskningscentret for Skov & Landskab. 81pp. CEN (1998): Soil improvers and growing media - sample preparation for chemical and physical tests, determination of dry matter content, moisture content and laboratory compacted bulk density. Revised draft PrEN 13040 (June 1998). Document CEN/TC 223 N 185. 17pp. Dansk Standard (1983): Vandundersøgelse. Prøvetagning, transport og opbevaring af prøver til mikrobiologiske undersøgelser. DS2250. Domela, I. (1997): Kompoststatistik 1996. Rendan A/S, Søborg. Holgersen, S. (1994): Jordbundsanalyse og gødningsplan. En væsentlig men tilsidesat del af vores fag i genfortælling. Grønt Miljø, 2, 29-36. Jensen, H. A. (1992): Indhold af spiredygtige ukrudtsfrø i forskellige typer af kompost og i afgasset gylle. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 22, 1992. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Lundeberg, S., Johansson, C., Kron, E., Sandström, M., Norin, E., Carlsbæk, M., Palm, O. & Brunes, L. (1998): Förslag til certifieringsstystem för kompost och rötrest från organiskt avfall. Slutrapport. AFR-report 216. Redigeret af Svenska Renhållningsverksföreningen (RVF). Udgivet af AFN, Naturvårdsverket, Sverige. 24pp + 9 bilag og 3 orienterende bilag. Miljø- og Energiministeriet (1996): Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. 14pp. Miljø- og Energiministeriet (1998): Miljø- og Energiministeriets høringsudkast af oktober 1998 om revidering af bekendtgørelsen om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Revideret bekendtgørelse forventes at træde i kraft april 1999. Plantedirektoratet (1993): Bekendtgørelse nr. 612 af 19. juli 1993 om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Landbrugsministeriet, Plantedirektoratet. 2pp + bilag 4, afsnit III. Ændringer til og med 1998 vedrører ikke kompost. Ændringer pr. januar 1999 er indarbejdet i nærværende rapport (jævnfør kapitel 1). Plantedirektoratet (1996a): Bekendtgørelse nr. 830 af 19. september 1996 om betaling for tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsafald m.m., der anvendes til jordbrugsformål. Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Plantedirektoratet. 1p. Plantedirektoratet (1996b): Bekendtgørelse nr. 831 af 19. september 1996 om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsafald m.m. til jordbrugsformål. Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Plantedirektoratet. 5pp. Plantedirektoratet (1997a): Plantedirektoratets minimumskrav til akkrediteret prøvetagningsforskrift for kommunalt spildevandsslam og af komposteret husholdningsaffald. Maj 1997. 8pp + 1 side bilag. Plantedirektoratet (1997b). Ny liste over plantebeskyttelsesmidler samt revideret liste over gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der kan anvendes på økologiske bedrifter. Meddelelse ØKO 7/97 af 2. september 1997. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet. 5pp. Plantedirektoratet (1998): Vejledning og skemaer, mark- og gødningsplan, gødningsregnskab, plantedække, harmoniregler, 1998/99. Udgivet juli 1998 af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet bl.a. i henhold til Folketingets Vandmiljøplan II. 48pp + bilag. Stöppler-Zimmer, H., Bergmann, D., Hauke, H. & Marschall, A. (1994): Kompost mit gütezeichen für den garten- und landschaftsbau mit öffentlichem grün und rekultivierung. Tyskland, Köln: Bundesgütegemeinschaft Kompost e.V. 23pp. Woods End Research Laboratory (1995): Solvita compost maturity test. Guide to testing compost maturity. 8pp. Getting the best results with your compost test. 1p. Woods End Research Laboratory Inc., Mt. Vernon, Maine, USA. Zevenhoven, M. A., Jacobs, L. A. J. & Keijzer, R. A. W. (1997): 5. Present weed test for peat and potting soils. In: Plants in peatlands, p 11-12. 2. udgave. Holland: Stichting Regeling handelspotgronden, Naaldwijk.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||