Frakturering

Indhold

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusions

1. Baggrund

2. Metodebeskrivelse
2.1 Injektionsgasser og væsker
2.2 Injektionstryk og -tider
2.3 Lækage (leakoff)
2.4 Udstyr
2.4.1 Udstyr over jorden
2.4.2 Udstyr under jorden
2.5 Boringsudbygning
2.6 Sammenligning mellem hydraulisk og pneumatisk frakturering

3. Etablering af sprækker
3.1 Sprækkeorientering
3.2 Monitering af sprækkeorientering
3.3 Sprækkeform
3.4 Sprækkestørrelse
3.5 Sprækkepermeabilitet
3.5.1 Åbne sprækker
3.5.2 Sandfyldt sprække
3.6 Geologiske forhold

4. Dimensionering

5 Geotekniske parametre og problemer
5.1 Beslægtede baggrundserfaringer
5.2 Risici
5.3 Geotekniske parametre

6. Krav til lokalitet for anvendelse af forskellige fraktureringsmetoder

7. Metodens anvendelsesområde
7.1 Vakuum ekstraktion (SVE)
7.2 LNAPL oppumpning
7.3 DNAPL oppumpning
7.4 Dobbeltfaseekstraktion (DPE)
7.5 Biologiske oprensningsmetode (Bioremediering)
7.6 Luftinjektion og -oppumpning
7.7 Dampinjektion
7.8 Elektroosmose (eller elektrokinese)
7.9 Barrierer
7.10 Monitering

8. Eksempler på anvendelse fra USA (Case histories)
8.1 Anvendelse af hydrauliske sprækker
8.1.1 Linemaster Superfund lokaliteten (dobbeltfaseekstraktion)
8.1.2 Center Hill, OH (vakuumekstraktion)
8.1.3 Dayton site, OH (biologisk oprensningsmetode)
8.1.4 Portsmouth, OH (Barrierer)
8.2 Anvendelse af pneumatiske sprækker
8.2.1 Centrale New Jersey (Dobbeltfaseekstraktion)

9. Vurdering af potentialet for hydraulisk
9.1 Lokalitetesbeskrivelse
9.2 Forureningsudbredelse
9.3 Geologiske og hydrologiske forhold
9.4 Foreslået sprækkedesign på Vestergade 10.
9.4.1 Sprækkestørrelse 7
9.4.2 Sprækkelokalite
9.4.3 Boremetode og udbygning
9.4.4 Fraktureringsteknik
9.4.5 Geotekniske undersøgelser
9.5 Sandsynligt resultat af etablering af inducerede sprækker
9.5.1 Forventet sprækkeform
9.5.2 Påvirkning af eksisterende anlæg på Vestergade
9.6 Sammenfatning

Bilag 6