Miljø- og sundhedsforhold for plastmaterialer

7 Termoplastbranchens råvarer

Se også

Additiver

Compoundering

Ekstrudering

Ekspandering af EPS

Kalandrering

Sprøjtestøbning

Rotationsstøbning

Termoformning

Emissioner ved forarbejdning af termoplast

Kemiske belastninger i arbejdsmiljøet

Plast og affald

Miljø- og sundhedsvurderinger

Brandegenskaber for plast

Referencer

Indholdsfortegnelse

Oversigtsfigur

7.1 Introduktion

Den danske termoplastbranche forarbejder en bred vifte af råvarer. I de følgende afsnit gives der en kort introduktion til de fire vigtigste råvarer, nemlig polyethylen (PE), polypropylen (PP), polystyren (PS) og high-impact polystyren (HIPS) og polyvinylchlorid (PVC).

Introduktionen giver oplysninger de grundlæggende egenskaber for plasttyperne, deres femstillingsprocesser og molekylestruktur, og afsluttes med information om de udvekslinger med miljøet, som produktion af et kilo af plasttypen giver anledning til.

I andre kapitler af rapporten behandles også andre plasttyper. Dette er for eksempel tilfældet for ”Emissioner ved forarbejdning af termoplast”, hvor der findes oplysninger/data for omkring otte plasttyper, som også er almindeligt forekommende i dansk plastindustri, om end ikke i så store mængder som de fire plasttyper beskrevet nedenfor.

For alle plasttyperne gælder, at det i den tekniske litteratur er muligt at finde endog meget detaljeret information om produktionsmetoder, egenskaber m.v. Den interesserede læser vil uden nævneværdige problemer kunne finde ønsket information i f.eks. Ullmann’s og Kirk-Othmer, der begge er anerkendte opslagsværker for kemisk teknologi.

7.2 Polyethylen (PE)

7.2.1 Introduktion

PE - polyethylen - er en uklar, fleksibel og bøjelig plast med en glansløs voksagtig overflade. Materialet har gode elektriske isoleringsegenskaber og stor bestandighed over for vand og mange organiske opløsningsmidler og kemikalier. Polymeren er blandt de letteste plastmaterialer, og PE er ikke bestandig over for UV-lys.

PE-råvarer fremstilles alene i udlandet. PE fremstilles ved polymerisering af ethylen. I nedenstående figur er grundformlen for PE angivet.

Figur 1. Grundformel for polyethylen

Figur 1. Grundformel for polyethylen

Processen kan foregå både ved højt og ved lavt tryk. Fremstilling ved højt tryk giver LDPE (Low Density PolyEthylene), som er en forgrenet og delkrystalinsk plast, hvorimod fremstilling ved lavt tryk giver HDPE (High Density PolyEthylene), som indeholder færre forgreninger og er mere krystallinsk end LDPE.

Ved at variere trykket og procesbetingelserne i øvrigt kan der fremstilles en lang række varianter af PE ud over de to nævnte. Specielt skal nævnes LLDPE (Linear Low Density PolyEthylene), som indeholder meget korte forgreninger i stort antal. Denne PE-type er af relativ ny dato og finder stadig større anvendelse. Endelig fremstilles PE i "Medium Density"-kvalitet (MDPE), som er en LDPE med middelhøj massefylde.

7.2.2 Udvekslinger med miljøet ved produktion af PE

Til fremstilling af PE medgår i gennemsnit 77 MJ/kg, idet der til fremstilling af LDPE, HDPE og LLDPE i gennemsnit medgår henholdsvis 78 MJ/kg, 77 MJ/kg og 74 MJ/kg. I energiforbruget er medregnet processer startende fra udvinding af olie/gas. De vigtigste forbrug af brændsler og udvekslinger med miljøet findes i Tabel 1.

  Enhed LDPE HDPE LLDPE
Energiforbrug        
Elektricitet MJ 13,3 9,8 10,2
Olie/gas MJ 35,1 37,6 34,2
Andet MJ 29,3 29,2 29,6
Totalt   77,8 76,6 74,0
         
Brændselforbrug (totalt)        
Råolie mg 800.000 840.000 770.000
Gas/kondensat mg 490.000 530.000 340.000
Kul mg 130.000 110.000 110.000
Metallurgisk kul mg 120 89 210
Brunkul mg 360 61 240
Tørv mg 1.900 1.500 170
Træ mg <1 <1 <1
         
Emissioner (luft)        
CO2 mg 1.700.000 1.600.000 1.700.000
CO mg 920 12.000 2.200
CH4 mg 9200 9.000 7.400
SOx mg 5.000 4.000 3.900
NOx mg 3.400 2.900 2.800
Chlor mg <1 <1 <1
Kulbrinter (uspecificeret) mg 2.700 3.400 1.800
Aromatiske kulbrinter (uspecificeret) mg 33 80 23
Støv mg 920 860 1.400
         
Emissioner (vand)        
COD mg 200 200 300
BOD mg 29 22 65
NO3- mg 3 2 4
NH4+ mg 3 3 2
Kulbrinter (uspecificeret) mg 8 5 17
         
Affald        
Mineralsk affald mg 1.500 270 1.000
Slagge og aske mg 12.000 8.500 6.900
Blandet industriaffald mg -580 560 590
Regulerede kemikalier mg 2.400 1.700 1.700
Inert kemikalieaffald mg 900 650 300

Tabel 1. Udvekslinger med miljøet ved produktion af 1 kg PE (LDPE, HDPE og LLDPE). Udvalgt fra Boustead I. Eco-profiles of the European plastics industry. Polyolefins. A report for APME, Brussels, July 2003.

Af den anvendte energimængde resterer 43 MJ/kg som polymerens "brændværdi".

PE-råvaren indeholder sædvanligvis små mængder additiv og proceshjælpemiddel. En råvareproducent oplyser, at deres PE kan indeholde rester af chrom-, titan-, aluminium-, chlor-, og magnesiumforbindelser, som er katalysatorrester fra polymerisationsprocessen. Forbindelserne er til stede i følgende koncentrationer:

-        Cr < 10 ppm

-        Ti < 10 ppm

-        Al < 200 ppm

-        Cl < 20 ppm

-        Mg < 10 ppm

Restmonomerindholdet i PE er under 10 ppm, typisk under 1 ppm. Fra producentens side er PE normalt tilsat forarbejdningsforbedrende additiver. De virker som smøremidler og består typisk af fedtsyresalte. Mest anvendt er calciumstearat, som tilsættes i andele på mindre end 0,2 pct. PE er normalt tilsat en standardstabilisator, som er baseret på højmolekylære, sterisk hindrede phenoler, og UV-stabilisatorer af HALS-typen (Hindered Amine Light Stabilisers) tilsættes ofte for at hindre nedbrydning.

7.3 Polypropylen (PP)

7.3.1 Introduktion

PP - polypropylen - er hvidlig og er den letteste volumenplast. Materialet har en høj stivhed og en god trækbrudstyrke. PP har i mange sammenhænge sammenlignelige egenskaber med PE og har således også gode elektriske isoleringsegenskaber og god bestandighed overfor vand, organiske opløsningsmidler, syrer og baser. PP er stivere og bevarer længere sin mekaniske egenskaber ved stigende temperatur end HDPE. PP oxideres let og tilsættes derfor antioxidanter i alle kommercielle kvaliteter.

PP-råvarer fremstilles alene i udlandet. PP fremstilles ved polymerisering af propylen. I nedenstående figur er grundformlen for PP angivet.

Figur 1. Grundformel for polypropylen (PP)

Figur 1. Grundformel for polypropylen (PP)

Processen kan give tre forskellige former for PP alt afhængigt af hvorledes CH3-grupperne er placeret i forhold til polymerkæden. De tre former er:

- Isotaktisk, hvilket vil sige, at alle CH3-grupperne er placeret på samme side af kæden.

- Syndiotaktisk, hvilket vil sige, at CH3-gruppernes placering i forhold til kæden alternerer.

- Ataktisk, hvilket vil sige, at grupperne er tilfældigt placeret.

Den førstnævnte (isotaktiske) form er den eneste, som har kommerciel betydning.

7.3.2 Udvekslinger med miljøet ved produktion af polypropylen

Til fremstilling af PP medgår omkring 73 MJ/kg. De vigtigste forbrug af brændsler og udvekslinger med miljøet findes i Tabel 2.

  Enhed PP
Energiforbrug    
Elektricitet MJ 7,3
Olie/gas MJ 42,5
Andet MJ 23,0
Totalt MJ 72,7
     
Brændselforbrug (totalt)    
Råolie mg 950.000
Gas/kondensat mg 360.000
Kul mg 87.000
Metallurgisk kul mg 83
Brunkul mg 44
Tørv mg 860
Træ mg <1
     
Emissioner (luft)    
CO2 mg 1.700.000
CO mg 5.800
SOx mg 3.600
CH4 mg 7.600
NOx mg 2.800
Chlor mg <1
Kulbrinter (uspecificeret) mg 2.700
Aromatiske kulbrinter (uspecificeret) mg 33
Støv mg 750
     
Emissioner (vand)    
COD mg 250
BOD mg 30
NO3- mg 120
NH4+ mg 3
Kulbrinter (uspecificeret) mg 6
     
Affald    
Mineralsk affald mg 260
Slagge og aske mg 6.700
Blandet industriaffald mg 850
Regulerede kemikalier mg 1.400
Inert kemikalieaffald mg 750

Tabel 2 Udvekslinger med miljøet ved produktion af 1 kg PP. Udvalgt fra Boustead I. Eco-profiles of the European plastics industry. Polyolefins. A report for APME, Brussels, July 2003.

Af den anvendte energimængde resterer 44,5 MJ/kg som polymerens "brændværdi".

En råvareproducent oplyser, at deres PP indeholder titan-, aluminium- og chlorforbindelser, som er katalysatorrester fra polymerisationsprocessen. Der anvendes ikke tungmetaller.  Forbindelserne er til stede i følgende koncentrationer:

Ti < 100 ppm

Al < 200 ppm

Cl < 200 ppm

Chlorforbindelser er typisk til stede i koncentrationer på mindre end 50 ppm. Restmonomerindholdet i PP er under 10 ppm, typisk under 1 ppm.

Fra producentens side er PP normalt tilsat forarbejdningsforbedrende additiver. Disse virker som smøremidler og består typisk af fedtsyresalte. Hyppigst anvendt er calciumstearat, som tilsættes i andele på mindre end 0,2 pct.

PP er normalt tilsat en standardstabilisator (antioxidant), som er baseret på højmolekylære, sterisk hindrede phenoler eller phosphit/phosphonit-forbindelser, ligesom der ofte anvendes UV-stabilisatorer af HALS-typen (Hindered Amine Light Stabilisers).

7.4 Polystyren (PS)

7.4.1 Introduktion

Almindeligt ”General Purpose” polystyren (PS eller GPPS) er en klar plast med høj glans. Materialet er hårdt, stift og relativt skørt. Slagfast polystyren (High Impact PolyStyren, HIPS) er en copolymer med butadien, som forbedrer slagstyrken og sejheden. Expandable polystyen (EPS) svarer i al væsentlighed til GPPS, bortset fra at det er tilsat lavmolekylære kulbrinter (oftest pentan), der ved den efterfølgende forarbejdning fordamper og danner skum.

Figur 2. Grundformel for polystyren

Figur 2. Grundformel for polystyren

Slagfast polystyren (HIPS) fås ved copolymerisering af styren og butadien.

Figur 3. Grundformel for slagfast polystyren (HIPS)

Figur 3. Grundformel for slagfast polystyren (HIPS)

7.4.2 Udvekslinger med miljøet ved produktion af polystyren

PS-råvarer fremstilles alene i udlandet ved polymerisation af styren. Energiforbruget ligger mellem 84 og 92 MJ/kg. De vigtigste forbrug af brændsler og udvekslinger med miljøet findes i Tabel 3.

  Enhed PS (general purpose) PS (High Impact) EPS (Ekspanderbar PS)
Energiforbrug        
Elektricitet MJ 3,6 4,7 3,4
Olie/gas MJ 33,3 36,5 34,0
Andet MJ 49,8 51,0 46,2
Totalt MJ 86,7 92,2 83,6
         
Brændselforbrug (totalt)        
Råolie mg 740.000 810.000 760.000
Gas/kondensat mg 1.100.000 1.100.000 950.000
Kul mg 58.000 95.000 88.000
Metallurgisk kul mg 350 370 330
Brunkul mg 8.300 8.100 22.000
Tørv mg 13 18 620
Træ mg 1 1 3
Biomasse mg 1.400 1.500 1.200
Emissioner (luft)        
CO2 mg 2.600.000 2.700.000 2.500.000
CO mg 1.600 1.800 1.600
CH4 mg 9.000 9.200 9.500
SOx mg 9.500 11.000 9.700
NOx mg 11.000 12.000 12.000
Chlor mg <1 <1 <1
Kulbrinter (uspecificeret) mg 2.600 3.400 4.500
Aromatiske kulbrinter (uspecificeret) mg 210 200 210
Støv mg 1.500 1.800 1.800
         
Emissioner (vand)        
COD mg 330 320 670
BOD mg 46 35 140
NO3- mg 3 3 4
NH4+ mg 8 6 12
Kulbrinter (uspecificeret) mg 94 100 97
         
Affald        
Mineralsk affald mg 15.000 22.000 24.000
Slagge og aske mg 3.000 4.000 3.900
Blandet industriaffald mg 1.500 1.900 1.900
Regulerede kemikalier mg 680 640 930
Inert kemikalieaffald mg 2.300 2.100 8.000

Tabel 3. Udvekslinger med miljøet ved produktion af 1 kg polystyren. Udvalgt fra Boustead I. Eco-profiles of plastics and related intermediates. APME, Brussels, 1999.

Af den anvendte energimængde resterer ca. 42 MJ/kg som polymerens "brændværdi".

PS-råvarer indeholder spor (ppm-niveau) af katalysatorrester. Katalysatoren er typisk organiske peroxider. Herudover tilsættes små mængder fedtsyreestre og antioxidanter. Styrenmonomerindholdet er typisk mindre end 300 ppm. Ved fremstilling af polystyren anvendes der ikke tungmetaller.

7.5 Polyvinylchlorid (PVC)

7.5.1 Introduktion

PVC (polyvinylchlorid) er i sin rene form en stiv, transparent polymer, som udmærker sig ved god styrke og kemikalieresistens. PVC nedbrydes relativt hurtigt ved opvarmning og vil derfor altid være tilsat varmestabiliserende additiver.

PVC kan tilsættes op til over 50 pct. blødgører. Herved opnås en række fleksible plasttyper med et stort spektrum af anvendelsesmuligheder.

PVC-råvarer fremstilles udelukkende i udlandet. PVC fremstilles ved polymerisering af vinylchlorid. Der anvendes tre processer til produktion af PVC:

-        Suspension, der giver ”almindelig” (general purpose) PVC til anvendelse i stive applikationer som rør, profiler og andre byggematerialer. Suspensions-PVC anvendes også til kabelisolering, folie og til sprøjtestøbte produkter

-        Emulsion, der primært anvendes til coatnings-applikationer

-        Bulk, der anvendes til specifikke typer af hårde plader og flasker

I nedenstående figur er grundformlen for PVC angivet.

Figur 4. Grundformel for polyvinylchlorid (PVC)

Figur 4. Grundformel for polyvinylchlorid (PVC)

7.5.2 Udvekslinger med miljøet ved produktion af polyvinylchlorid

Til fremstilling af PVC medgår mellem 58 og 66 MJ/kg, afhængigt af hvilken produktionsproces, der anvendes. De vigtigste forbrug af brændsler og udvekslinger med miljøet findes i Tabel 4.

  Enhed PVC (suspension) PVC (emulsion) PVC (bulk)
Energiforbrug        
Elektricitet MJ 14,1 16,0 17,6
Olie/gas MJ 17,0 17,2 15,9
Andet MJ 28,0 32,7 24,0
Totalt MJ 59,1 65,9 57,5
         
Brændselforbrug (totalt)        
Råolie mg 400.000 400.000 360.000
Gas/kondensat mg 540.000 550.000 430.000
Kul mg 170.000 350.000 97.000
Metallurgisk kul mg 120 120 66
Brunkul mg 51.000 140.000 36.000
Tørv mg 860 860 190
Træ mg 1.000 230 30
Biomasse mg 8.600 8.000 16.000
         
Emissioner (luft)        
CO2 mg 1.900.000 2.500.000 1.200.000
CO mg 1.400 1.300 660
CH4 mg 8.900 8.300 4.300
SOx mg 9.600 11.000 5.700
NOx mg 9.700 10.000 6.400
Chlor mg 2 5 3
Kulbrinter (uspecificeret) mg 2.300 2.400 1.400
Aromatiske kulbrinter (uspecificeret) mg 6 6 6
Støv mg 3.200 4.800 1.700
         
Emissioner (vand)        
COD mg 1.500 1400 270
BOD mg 340 98 41
NO3- mg 6 1 1
NH4+ mg 50 67 2
Kulbrinter (uspecificeret) mg 25 26 25
         
Affald        
Mineralsk affald mg 49.000 96.000 26.000
Slagge og aske mg 13.000 33.000 16.000
Blandet industriaffald mg 7.200 4.700 10.000
Regulerede kemikalier mg 2.800 5.700 570
Inert kemikalieaffald mg 4.000 9.500 900

Tabel 4. Udvekslinger med miljøet ved produktion af 1 kg PVC. Udvalgt fra Boustead I. Eco-profiles of the European plastics industry. Polyvinyl chloride. A report for APME and ECVM, Brussels, September 2002.

Af den anvendte energi resterer 18 MJ/kg som polymerens "brændværdi".

En råvareproducent oplyser, at deres rene PVC-råvare til sprøjtestøbning indeholder rester af polyvinylalkohol og emulgator (tensid) i koncentrationer op til 2 promille. Endvidere indeholder den rene råvare op til 1 promille rester af initiator (peroxid) samt op til 5 ppm restmonomer (vinylchlorid), typisk under 1 ppm. Endelig kan der forekomme op til 0,1 promille antioxidant.

Som varianter af PVC fremstilles også copolymerer mellem vinylchlorid og vinylacetat, ethylen eller propylen, som dog sjældent anvendes i Danmark.

 



Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.