Evaluering af Grøn Guide Ordningen 1997-2000

²⁶ Den følgende udredning af formål og retningslinier er baseret på dokumenter og udtalelser fra 1996-1997 – dvs. fra ordningens forberedelse, introduktion og etableringsfase. Der findes også senere materiale, der på nogle punkter rummer lidt anderledes formuleringer. Jeg har dog ikke fundet det rimeligt, at anvende disse formuleringer, som er midt i eller sent i det treårige forløb. Ordningen bør vurderes efter de retningslinier, den er igangsat og har fungeret efter, og ikke efter senere reformuleringer.

²⁷ Den Grønne Fonds årsberetning for 1996.

²⁸ jfr. Læssøe, Jeppe 1992: Folkeoplysningens opgave i indsatsen for en bæredygtig udvikling – grundliggende betragtninger. Tværfagligt Center, DTH.

²⁹ I forordet til Støtte til Grønne Guider 1997 skrev formanden, Elsebeth Gerner Nielsen, således om kravene til ansøgningerne: "Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om en facitliste. Vi modtager gerne ansøgninger af en helt anden type, f.eks. fra håndværks- og handelstandsforeninger, ungdomsklubber og sportsforeninger – gerne i samarbejde med de lokale grønne foreninger. Desuden ser vi gerne ansøgninger, som fokuserer på nye temaer: Æstetik og skønhed som element i det grønne forbrug; kvalitet og godt håndværk – set i forhold til ressourceproblemer o.s.v.".

³⁰ Det må i det forbindelse præciseres, at det hverken har været hensigten eller muligt indenfor evalueringens ressourcer at gennemføre evalueringer af de enkelte grøn guide projekter og dermed for at tage højde for deres specifikke målsætninger.

³¹Forudsætningerne for dette spørgsmål har ændret sig siden Grøn Guide ordningens start, idet der er blevet bevilget penge til forlængelse af Grøn Guide projekterne ud over de 3 år. Besvarelsen af spørgsmålet er dog fortsat relevant, idet det handler om projekternes mulighed for at forankre deres indsats lokalt I dag er spørgsmålet dog mere rettet mod, hvad der sker efter 5 ½ - 6 år, hvor projekternes 2. periode med støtte fra Den Grønne Fond ophører.

³² Nogle af disse spørgsmål findes allerede opsamlet i Korremann & Læssøe (1998): Et år med de grønne guider – Delevaluering af grøn guide ordningen, s. 20f.

Del II: Grøn Guide ordningens betydning for den lokale miljøindsats

Grøn Guide projekterne er eksperimenter. De er forsøg med en ny type aktør i lokalsamfundene, som skal bidrage til at styrke det folkelige engagement i en bæredygtig miljøudvikling i lokalområdet. Vi har som evaluatorer fulgt med og jeg kan nu efter 3 år sammenfatte et billede af, hvordan det er gået: Hvordan har projekterne udviklet sig? Har de styrket den lokale folkeoplysende indsats, og har det sat gang i en proces i lokalsamfundene, som styrker troen på, at indsatsen dér kan håndtere udfordringen med at sikre en bæredygtig udvikling? Eller har det tværtimod vist sig, at det ikke er til at få folk op af stolene, og at den lokale strategi ikke holder i en tid præget af globalisering og individualisering?

Disse spørgsmål rummer hovedtemaet for denne del af rapporten. Mere specifikt kommer det til at handle om Grøn Guide projekterne som helhed har kunne leve op til de succeskriterier for bidraget til den lokale udvikling, som blev beskrevet i kapitel 3. Det var følgende:

Som det fremgår rummer disse succeskriterier både spørgsmål til om indsatsen i Grøn Guide projekterne har fået den karakter, som Den Grønne Fond havde ønsket (1. effektniveau), samt til nytten heraf (2. effektniveau). For at kunne vurdere det, har vi som nævnt i metodekapitlet fokuseret på det første hold grønne guider og særligt på 8 af disse projekter.

I kapitel 4 sammenfattes udviklingen i hver af de 8 udvalgte projekter. Meningen hermed er at give et samlet og dyberegående indblik i, hvad der er sket i forskellige slags Grøn Guide projekter. De 3 efterfølgende kapitler vil inddrage erfaringerne fra de 8 projekter, men derudover give et bredere overblik på baggrund af materiale om hele hold 1 – og i nogen tilfælde tillige om hold 2 og 3. Det første af disse kapitler – kapitel 5 – handler om, hvorvidt Grøn Guide projekterne har fungeret som tiltænkt i lokalsamfundene. I kapitel 6 fokuseres der på det 2. effektniveau, idet spørgsmålet her er, om den lokale folkeoplysende miljøindsats så er blevet styrket af Grøn Guide projektet? Dette følges op i det 7. kapitel, som afrunder med en diskussion og vurdering af, hvad der vil ske fremover: Hvilken effekt får en fortsættelse af Grøn Guide projekterne? Vil lokalområderne fortsat have brug for grønne guider? Er der fortsat tilstrækkeligt potentiale i den lokale strategi for folkeoplysning om miljø?

Som det fremgår er kapitlerne struktureret, så de behandler de forskellige succeskriterier. Men udover at evaluere effekterne er ideen med evalueringen også, at belyse de forhold, som kan hæmme eller fremme den ønskede udvikling, samt herudfra give en kritisk og konstruktiv vurdering af, om der er noget i ordningen som bør revideres og gøres bedre. Denne erfaringsopsamling og analyse af relevante dynamikker indgår i kapitlerne 5, 6 og 7.

Kapitel 4 Forløbet af 8 Grøn Guide projekter

Historierne udgør ikke evalueringer af de enkelte projekter. De beskriver deres forløb og giver indtryk af deres forskellighed. De efterfølgende kapitler – ikke blot i denne del, men også i del III og IV – vil referere tilbage til disse historier samt tilføje yderligere materiale fra dem med særlig relevans for de enkelte temaer, som tages op. Derfor afsluttes dette kapitel heller ikke med en sammenfatning. Sammenfatningerne og diskussionerne er opbrudt i temaer, som indgår i de øvrige kapitler.

4.1. Grøn guide i Nørager Kommune

Projektet:

Nørager er en udpræget landkommune med ca. 5.500 indbyggere beliggende et stykke vest for Hobro. Selve Nørager by har ca. 1.000 indbyggere. Denne lidenhed præger kommunens politiske og forvaltningsmæssige muligheder. Med to ansatte i teknisk forvaltning er der rigeligt at se til, og forpligtigelsen til Lokal Agenda 21 arbejde er der derfor dårligt ressourcer til. Kommunen er herudover præget af en lille fra- og tilflytning – eller med andre ord af stor rodfæstethed. Kulturelt medfører det en vis konservatisme. Det fik fx. en meget grøn og initiativrig børnehaveleder til at flytte til et job i en anden kommune, fordi hun oplevede for stor modstand både mod det grønne og hendes alternative pædagogik. På den anden side er der også initiativrige personer i kommunen og en interesse for at bevare og udvikle et levende lokalsamfund. Ideen til grøn guide projektet opstod hos lederen af et nærliggende center, Rørbæk-centeret, som i vid udstrækning er afhængig af forskellige støttemidler og derfor vant til at søge sådanne. Han sidder samtidig som sekretær for den selvejende institution Væksthus Nørager, der siden 92 har arbejdet for at fremme trivslen for borgene i Nørager. En central ambition i Væksthus Nørager har været at skaffe finansiering til overtagelse af nogle butiks- og kontorlokaler i byen med henblik på at indrette et medborgerhus. De har ført en lang kamp med kommunen om at få bevilget den nødvendige støtte, og først nu ser det ud til, at det lykkes med hjælp fra ekstern finansiering. Den grønne guide var som sådan ikke et mål for dem, men et led i et større projekt, som har haft prioritet. Bevillingen af grøn guide projektet betød, at han fik kontor i de omtalte butiks- og kontorlokaler, hvor han i en periode har haft en ansat på Sund By projektet som nabo.

Projektet startede ved 0-punktet: Med afsæt i Væksthus Nørager, som et socialt lokaludviklingsprojekt og en kommune, som ikke i forvejen arbejde med lokal agenda 21, drejer dette sig om et projekt, som udpræget startede ved 0-punktet. Ja, i en vis mening under nulpunktet, fordi økologi er et ømtåleligt emne som følge af det konventionelle landbrugs store betydning og indflydelse i kommunen.

Aktiv opsøgning: Som en af de lokale formulerer det, skød den grønne guide i begyndelsen med spredehagl. Han var med, hvor der foregik noget. Brugte til dels eksisterende netværk - som fx. daginstitutionernes og skolernes – til at gøre sig synlig. Skrev og skabte debat i lokalavisen og besøgte gud og hvermand. Som udefra kommende person tog det lidt tid af finde den rigtige facon. Han blev opfattet som en lidt for ihærdig og akademisk grøn ildsjæl i begyndelsen. Men han blev hurtigt bedre til at kommunikere og fandt gennem de mange kontakter frem til personer, som han kunne se muligheder i et samarbejde med.

Guiden som initiativtager: Guiden havde mange ideer, og fik også sat en del af dem i værk. Eksempelvis en forbrugerundersøgelse med en 9. klasse, forsøg med økologisk brød hos bageren og økologisk mad på skolerne, et grønt marked i en af de mindre landsbyer i kommunen og en foredragsrække med fællesspisning og børnepasning. I enkelte tilfælde blev han også inddraget som ressourceperson, fx. da en skole og en daginstitution gik sammen om anlæggelse af en naturlegeplads.³³ Men det var ikke meget, der kom udefra til ham.

Etablering af en Lokal Agenda 21 gruppe: Gennem sit opsøgende arbejde og konkrete projekter lærte guiden efterhånden nogle personer at kende, som gennem etableringen af en Lokal Agenda 21 gruppe kom til at fungere som en mere regulær følgegruppe for ham end Væksthus Nørager. Gruppen var på 18 personer og arbejdede i udgangspunktet snævert med miljø. De arrangerede bl.a. en "Grøn uge", en kampagne for "Mobil uden bil" og nogle udstillinger – i alle tilfælde med den grønne guide som den der gjorde benarbejdet.

LA21-gruppen stod imidlertid med det problem, at man som løst funderet gruppe uden foreningsvedtægter ikke kunne søge penge til aktiviteter. Et andet problem var, at kommunen ikke var nogen aktiv, positiv medspiller. Udover dens få ressourcer havde det nok også noget at gøre med, at der havde været nogle konflikter med guiden, fordi hans udfarenhed med egne ideer betød, at han var kommet på tværs af kommunens politik og planer. Begge disse problemer løste sig imidlertid senere op, da LA21 gruppen fostrede en idé om et Landsbyråd og gik i gang med at realisere den. Det blev samtidig også et strategisk skift i den grønne guides arbejde og de problemer, han efterhånden oplevede i det.

Problemer med det lokale engagement: Guiden havde fra begyndelsen arbejde projektorienteret. Han havde taget mange initiativer og arbejdet meget bredt. Det havde ført til projekter som isoleret set rykkede lidt ved tingene og gav nogle resultater. Men samtidig oplevede han, at det ikke satte gang i en proces. Han oplevede, at det hele tiden var ham, der skulle tage initiativer, og at han fik meget lidt igen. Hvis meningen var, at de selv skulle tager over efter ham, var det ikke godt, at han på denne måde hele tiden lavede noget for dem.

Strategisk skift og organisatorisk udvikling: Svaret på problemerne kom som en erkendelse af, at han ikke mere skulle være så udfarende med sine ideer til miljøinitiativer og samle folk heromkring, men i stedet vende det om og sige "Hvad synes I, vi skal lave?". I stedet for projektorientering skulle han satse på procesorientering. Han kunne ikke mobilisere folk alene på det grønne, og ville derfor i stedet arbejde for en lokal ’empowerment’, hvori miljøet bliver integreret i forstillingerne om udviklingen i folks egen hverdag og lokalsamfund.

Det var en tanke som også lå i LA21-gruppen, da den overvejede, hvad der skulle ske videre frem efter den grønne guides ophør. De ønskede "en naturlig struktur, der kan arbejde videre med tingene" og at bæredygtig udvikling ikke kun skulle handle om miljø, men om lokalsamfundenes overlevelse og udvikling (hvori miljøhensynet så skal være en integreret del). Det blev til en idé om et Landsbyråd bestående af repræsentanter for kommunens 9 sogne. Realiseringen af denne idé indebar, at guiden skulle deltage aktivt som ressourceperson for opbygningen af Landsbyrådet, og samtidig være den der fastholdt miljøperspektivet i dets lokale initiativer. Herigennem ville guidens arbejde også blive mindre spredt og dermed mere dybdegående.

Status og planer: Landsbyrådet er etableret og har skabt en ny relation til kommunen samt flere initiativer med miljøperspektiv: En arbejdsgruppe til realisering af Landsbyrådet blev etableret i november 99, dvs. mod slutningen af den grønne guides første periode. I januar 2000 blev det konstituerende møde holdt, og siden er flere projekter kommet i gang. Et hjemmeside-projekt - med bl.a. kalender over lokale aktiviteter, landsbyernes kommentarer til referater fra kommunalbestyrelsen, diskussionsforum m.v. - søges realiseret med støtte fra regionaludviklingsprogrammet "Det digitale Nordjylland". Guidens grønne element heri bliver en facilitet til fremme af samkørsel. Som 1. fase heri, kan kommunens beboere foreløbig ringe til guiden og høre om mulighederne for samkørsel. Et andet beslægtet projekt handler om etablering af holdepladser for pendlere ved den motorvej, som gennemskærer kommunen. Udover at det også kan fremme samkørsel, har en side-effekt af initiativet været en positiv reaktion fra kommunens side. Kommunen ser i det hele taget positivt på Landsbyrådet, fordi det skaber dynamik og dialog om lokaludviklingen. Det vil fx. være tilfældet, når en af Landsbyrådets andre planer gennemføres. Den handler om at lave fremtidsværksteder i alle sognene med udgangspunkt i lokalsamfundenes egne forhold. Planen, der forudsætter støtte fra År 2000 Fonden, går endvidere ud på efterfølgende at give borgerne et kursus i samarbejde. Det skal lægge op til et fællesseminar, hvor alle landsbyerne i samarbejde med kommunalbestyrelsen skal diskutere, hvad det egentlig er, man vil med kommunen. Landsbyrådet kommer i denne sag til at fungere som ’dialogskabende 3. part’. Som formanden for Landsbyrådet siger, kan kommunen ikke selv stå for et sådant initiativ - eller for et andet af deres initiativer; en debat om spildevandsrensning i det åbne land. Hvis kommunen stod som arrangør af disse møder ville folk forvente, at kommunen nu igen var ude på noget, der vil flå dem for penge, og derfor allerede i udgangspunktet være skeptiske og i forsvarsposition.

På samme måde er Landsbyrådet også en bedre ’afsender’ end den grønne guide. Han kommer derfor i mindre grad til at fungere som frontfigur, og i højere grad til at inspirere og støtte Landsbyrådet i dets arbejde. Formanden for Landsbyrådet tillægger ham stor betydning, fordi han både sikrer kontinuitet og vigtige informationer og kontakter, indtil rådet en dag er rutineret nok til selv at kunne klare det.

Efterbemærkning: Ved overgangen til 2. periode blev projektet delt mellem Nørager og Skørping kommuner, således at den grønne guide nu er på halv tid i hver af kommunerne. Han er begyndt i Skørping, som han gjorde det i Nørager; dvs. med en udfarende projektorienteret arbejdsform. Men når han har opbygget sine kontakter, vil han også her ændre strategi til den bredere, lokale procesorienterede form, som han praktiserer i Nørager. I Nørager har Landsbyrådet fået 100.000 kr. i støtte fra Indenrigsministeriet til 5 projekter under overskriften "Fra overlevelse til bæredygtig udvikling". Udover Grøn Uge og Lokalt demokrati projektet er det et projekt om etablering af eksperimentelle zoner, et om "Medicinen og mig" og et om kulturmødet (om integrationen af flygtninge i kommunen).

4.2. Grøn Guide i Ikast

Projektet:

Tilbage i 1994 blev Ikast, Herning, Videbæk og Silkeborg udnævnt til Green City kommuner. Det satte gang i en række initiativer – bl.a. "Grøn Uge" arrangementer hvert år. Det var et rent kommunalt initiativ med en række grønne aktiviteter, som både skoler, institutioner og private var med i. Men borgernes engagement manglede. Der var et behov for at få miljødebatten ned på græsrodsniveau og ud til borgerne. Kommunen tog derfor initiativ til et netværk/forum, hvor den sammen med borgerne kunne lave en fælles indsats for miljøet og udveksle erfaringer. Der blev etableret et Grønt Råd for borgere, foreninger, institutioner og virksomheder med interesse for miljøet. Grøn Guide ordningen kom perfekt i forhold til dette initiativ. Kommunen så heri en mulighed for at give Det Grønne Råd en professionel støtte, der var uafhængig af kommunen. Samtidig skulle en grøn guide fungere som et formidlende led mellem borgerne og kommunen. Kommunen kanaliserede derfor en del af det tidligere Grøn Uge budget over i et tilskud til Det Grønne Råd, så rådet kunne ansætte den grønne guide.

Et godt udgangspunkt: Udgangspunktet for den grønne guide var altså en aktiv og positiv kommune samt en netop etableret grøn netværksorganisering. Dertil kom, at hun ikke var helt ubekendt med forholdene. Nok kom hun udefra, men hun kendte kommunen – og de kendte hende – fordi hun havde arbejdet 3 måneder i dens miljøafdeling og 4 måneder i planlægningsafdelingen. Lidt atypisk kendte hun således det politiske og forvaltningsmæssige system inden start, mens hun ikke kendte byens særlige kultur og borgerlivet. Her fik hun til gengæld god støtte af Det Grønne Råd. Dvs. de har gensidigt kunne støtte hinanden: Hun fik støtte til kontakt gennem medlemmerne og deres lokale kendskab, mens de kunne bruge hende som sekretær for rådet, til kontakt til kommunen og som miljøfaglig støtte til deres interessegrupper. Da deltagerne i rådet er frivillige, og derfor kun har begrænsede ressourcer, har guidens ressourcestøtte været vigtig, for at få sat gang i rådets og disse interessegruppers aktiviteter.

Synliggørelse gennem aktiviteter om miljø, livsstil og adfærd: Det Grønne Råds første formand lagde især vægten på initiativer i forhold til borgernes livsstil og adfærd. Guiden var ressourcen til at sætte aktiviteter i gang herom. Et "Grøn Livsstil" kursus (efter det hollandske koncept som Kaj Hansen har lanceret herhjemme), skulle være flagskibet, men som det er set andre steder meldte kun meget få familier sig, og kun én gruppe med 5 familier kom til at fungere. Bedre gik det med samarbejdet med Ikast Avis, hvori hun fra begyndelsen har fået god pressedækning og har haft en grøn brevkasse hver 14 dag. Den har fået pænt med spørgsmål ligesom hun ofte har fået positive tilbagemeldinger på den fra læsere. En anden af de større synliggørende aktiviteter har været "Grøn Uge", hvor hun både har været primus motor i planlægningen og med i flere aktiviteter.³⁴ Disse aktiviteter, sammen med en række mindre indsatser – fx. et "Grønt Efterårsmarked i Strøgcenteret, og havevandring i miljøvenlige haver – gjorde at styregruppen efter 1 år vurderede, at kendskabet til guiden var ret stort. På den anden side noterede den også, at "den almindelige borger – hr. og fru Jensen – desværre ikke bruger den grønne guide i den grad, vi havde håbet på" (Afrapportering for 1997). Ifølge styregruppen var en mulig grund hertil, at guidens kontor er gemt væk på 1. sal af biblioteket.

Projekter i samarbejde med institutioner og foreninger i Det Grønne Råd: Det forbrugerrettede informationsarbejde gennem avisen, Grøn Uge, Efterårsmarked m.v. er fortsat gennem de 3 år, men samtidig blev der efterhånden i højere grad lagt vægt på at give støtte til lokale organiseringers miljøarbejde. Hovedaktiviteten i 2. år var planlagt til at være "Byøkologiske projekter i samarbejde med boligselskaberne". Guiden fik etableret et samarbejde med et boligselskab og dets viceværter, som fik hjælp med en informationspjece, med grøn beplantning m.v. Beboerinddragelse blev der imidlertid ikke tale om, idet viceværterne oplyste, at der ikke eksisterede nogen aktiv beboerforening endsige aktive beboere i boligselskabet (ifølge Styregruppens ansøgning om genbevilling). Andre samarbejder har været mere nyttige. Guiden har således haft en væsentlig rolle i at få samarbejdet Det Grønne Råds planer om en naturskole og 4H’s planer om en demonstrationsgård til et fælles projekt. Kommunen har for nyligt indrettet en naturbørnehave i en tidligere landejendom, hvor staldlængerne måske kan anvendes til formålet. Projektet har politisk opbakning, hvorfor det ser ud til måske at blive til noget. Guiden kan i den forbindelse få en vigtig opgave som koordinerende og støttende i etableringsfasen. Et samarbejde med kommunens daginstitutioner har også været nyttigt. Udgangspunktet var her, at kommunen havde pålagt daginstitutionerne et miljøansvar, men at der ikke rigtig skete noget, p.g.a. travlhed og usikkerhed omkring, hvad de kunne gøre. På et fælles møde herom, kom der imidlertid skred i sagerne, idet hver institution har fået valgt en miljøansvarlig person, og disse nu har fået etableret et samarbejde, som den grønne guide koordinerer, og hvori hun giver råd og vejledning. Ifølge en af daginstitutionslederne har det givet dynamik i arbejdet, at der er en der kan komme med ny viden, og som har forslag til, hvor man starter og som ved noget om, hvad der gavner mest. Desuden er hendes medvirken også med til at fastholde dem i en proces.

Det Grønne Råd får større bredde og bliver mere optaget af kommunens politik. Guiden bliver i den forbindelse mindre sekretær og mere rådgiver: Sideløbende med projektaktiviteterne har den grønne guide fungeret som sekretær for Det Grønne Råd. Denne støtte har ifølge den nuværende formand for rådet været væsentlig for at rådet relativt hurtigt har kunnet begynde at stå på egne ben, og for at dets arbejde har udviklet sig. Fra i begyndelsen at være en slags græsrodsorganisering, der fokuserede på borgernes individuelle miljøadfærd, har den siden fået større bredde gennem deltagelse fra idrætslivet (som har stor betydning i Ikast) og erhvervslivets forskellige brancher. Samtidig er samarbejdet med kommunen blevet udviklet. Som formanden for rådet formulerer det: "Jo mere vi er blevet etableret, jo mere har vi også haft lyst til at blande os". Der har været en nær kontakt fra starten, idet kommunens grønne koordinator hele tiden har været medlem af Det Grønne Råd. Udviklingen har handlet om, at man nu har fået en aftale med kommunen om, at rådet formelt har fået status af høringsorgan, således at alle miljøplaner, hensigtserklæringer, undersøgelser m.v. fra kommunen kan sendes til kommentering i Det Grønne Råd. Herudover skal kommunen og rådet mødes en gang om året og diskutere handlingsplaner på miljøområdet.

Denne udvikling har medført, at den grønne guide har fået en funktion som støtte for Det Grønne Råd i dets arbejde med at kommentere kommunens miljøplaner. Da rådet er bredt sammensat betyder det, at guiden kan arbejde uden at være bundet til en bestemt lokal part. Som formanden for rådet formulerer det: "Jeg synes den grønne guide er meget godt placeret nu: Uden at være kommunens person, uden at være virksomhedernes person, uden at være borgernes person."

Den grønne guides arbejde har også ændret sig som følge af, at Det Grønne Råd nu er vel etableret og fungerende. Det betyder, at hun i mindre grad behøver at fungere som sekretær. Og det har frigjort tid, som hun vil bruge på større projekter i samarbejde med nogle af de nye organiseringer i rådet.

Skulderklap fra den kommunale forvaltning – og kold skulder fra politikerne: Guidens samarbejde med den kommunale forvaltning har fra begyndelsen fungeret forbilledligt, med gensidig orientering, hjælp og fælles projekter (fx. omkring giftfri haver). Det skyldes især en tæt og god kontakt med kommunens grønne koordinator. Da en fortsættelse af Grøn Guide projektet skulle forhandles anbefalede Teknik- og Miljøudvalget da også, at det burde fortsættes. Begrundelsen herfor var "at den grønne guides arbejdsindsats er et meget vigtigt led i kommunens miljøarbejde, idet hun følger op på de planer, aktiviteter og udmeldinger, som kommunen kommer med på området" (Ikast Avis 19. marts 1999). På trods af dette besluttede kommunalbestyrelsen ikke at ville forlænge støtten til den grønne guide ud over de 3 år. Baggrunden herfor har at gøre med flere forhold: Green City samarbejdet har - efter at nabokommunen Herning har droslet kraftigt ned for sine aktiviteter - ikke samme drivkraft som tidligere. Beslutningen handlede derudover om et budgetforlig, hvor der skulle spares, og aftalen partierne imellem var, at der skulle være fuld enighed. Her kom det så til at betyde noget, at nogle i kommunalbestyrelsen mente, at folk nu kendte miljørådene, og at pengene i stedet burde bruges i kommunens eget miljøarbejde.

Afslaget på bevilling viste på den anden side, at den grønne guides arbejde havde stor bevågenhed. Ikast avis og Herning Folkeblad havde således ikke mindre end 11 større + 3 mindre artikler med belysning af, og debat om, afslaget. At guiden havde stor opbakning viste sig også ved, at det lykkedes at skaffe pengene til fortsættelsen med støtte fra lokale virksomheder og boligselskaber.

Planer for fortsættelsen

Som nævnt er Det Grønne Råd nu på skinner og den grønne guide kendt og synlig. Det betyder, at hun i de kommende år vil lægge mere af sin energi i længerevarende samarbejdsprojekter. Samarbejder med foreningerne i landområderne (Agenda 21 i landsbyerne), idrætsforeningerne (miljøstyring), butikkerne (miljøstyring), boligforeningerne (affaldssortering) og daginstitutionerne (miljøstyring) bliver nogle af de væsentligste aktiviteter. På sigt nævner guiden også samarbejde med det store kirkelige samfund i Ikast som en potentiel mulighed, ligesom fremme af dialogen mellem landbrug og forbruger-miljøsiden er det.

4.3. Grøn guide i Hørgården på Amager

Projektet:

Hørgården er et almennyttigt boligbyggeri med ca. 2000 beboere. Det er beliggende på Amager og er bygget omkring 1970. Omkring 2/3 af beboerne er på overførselsindkomster. De 800 lejemål er placeret i karreer rundt om 3 gårde. Herudover ligger der et plejehjem, syv daginstitutioner, et mindre butikscenter, samt et lille haveområde. Bebyggelsen er afgrænset af to stærkt trafikerede veje, men ligger også tæt på et stort grønt område, Amager Fælled.

Hørgården er en lille by i storbyen. Afdelingsbestyrelsen har en erfaren ildsjæl som formand og ejendomskontoret en inspektør, som også brænder for beboernes trivsel. Det betød, at der allerede ved starten af grøn guide projektet var tale om et sted, hvor der skete noget. Hertil bidrog også en beboerrådgiver, som havde taget en række initiativer specielt rettet mod den svageste del af beboerne. Samtidig havde der også i mange år været en aktiv opposition. Den består dels af nogle beboere, som ikke har børn, og som vil spare, dels af en kreds af ældre beboere, som igennem mange år har været modstandere af formanden og inspektøren. Med til billedet hører også, at beboerdemokratiet trods ildsjæle, professionelle og aktiviteter har begrænset opmærksomhed i beboerskaren. Fx. deltog kun 37% i en urafstemning om et beboerhus.

Initiativet til grøn guide projektet kom fra administrationsselskabet 3B, som siden også stod for restfinansieringen. En konsulent herfra fandt frem til Hørgården, hvor afdelingsbestyrelsen og ejendomskontoret var positive. Grønne initiativer var ikke helt nyt for dem. Fx. havde de gennemført en vandsparekampagne. Men det var generelt ikke noget, de havde tid til at tage sig af. Derfor så de en god mulighed i en ekstra ressource i form af en grøn guide. De udarbejdede et katalog med en lang række opgaver, som man gerne ville have guiden til at gøre noget ved. Det handlede om rådgivning af beboerne, uddannelse af grønne gårdmænd, involvering af de lokale institutioner og forretninger, grønne regnskaber, samt om en social funktion gennem inddragelse af de fremmedsprogede og børn og unge samt ved at skabe socialt samvær omkring de økologiske aktiviteter. Guiden, som blev ansat, kendte ikke Hørgården i forvejen, men havde erfaring fra både miljøarbejde og socialt arbejde.

Ud til folk og gang i aktiviteterne: Den grønne guide brugte noget tid i begyndelsen på at lære folk at kende. Hun opholdt sig på vaskerierne, i daginstitutionerne og andre steder, hvor hun kunne komme i snak med dem. Også ejendomskontoret opholdt hun sig en del på; fik bl.a. arrangeret fælles frokostspisning og på den måde bidraget til en omgangsform, hvor de dagligt fik snakket sammen. Hun lagde vægt på den personlige ’small-talk’, men ret hurtigt opstod der rundt omkring basis for at gøre noget sammen. I løbet af det første år fik hun på forskellig vis sat gang i en række mindre og større aktiviteter: Sammen med en beboer fik hun lavet en "miljøstafet" for børn, for at skabe debat om affald i bebyggelsen. Hun fik et samarbejde i gang om omlægning til økologisk kost i nogle af daginstitutionerne. Sammen med ungdomsklubben og en gruppe beboere fik hun arrangeret et bankospil med økologiske præmier. Med hjælp fra en praktikant og i samarbejde med lokal TV lavede hun 3 grønne juleudsendelser for børn. De og senere miljøindslag på lokal-TV gjorde flere positive over for hende, fordi de ikke var hellige, men sjove og med en portion selvironi i. Pizzaria-ejeren blev overtalt til at forsøge sig med økologisk kaffebar, Brugsen fik etableret en økologisk afdeling. Plejehjemmet fik økologisk rigtig beplantning, og der kom gang i udarbejdelsen af en beplantningsplan for hele området som ad åre vil fremme mangfoldighed i flora og fauna, samt skabe gårdrum til beboerne. Det største projekt var meget ambitiøst. Det gik ud på at skaffe 500.000 kr. og få 500 beboere til at komme og deltage i etableringen af en naturlegeplads med kælkebakke og beplantning. Det var svært at skaffe pengene, men noget fik de i naturalier og noget som frivillig hjælp fra de håndværkere, som boligafdelingen benytter. 350 beboere deltog over en weekend. Det var noget der rykkede. Ikke kun sådan forstået, at kælkebakken og legepladsen blev lavet, men også på den måde, at ejendomsfunktionærerne og mange beboere var imponerede og glade over, at det kunne lade sig gøre.

Røre i andedammen: Det var dog ikke alle, der var glade. Fx. dem der boede bagved den nye kælkebakke, og som ikke kunne lide, at man nu kunne stå på den og kikke ind til dem. Det skabte også røre, da guiden, nogle gårdmænd og 31 beboere året efter skaffede penge og fik lov til at anlægge et lille gadekær. Det var børnenes højeste ønske til legeredskaber på naturlegepladsen, men flere beboere fandt, at det var for farligt for de små børn.

Den grønne guides mange initiativer og synlige resultater som fx naturlegepladsen gav også en anden form for røre. Hørgården og guiden kom i aviser, ugeblade, TV og radio med rosende omtale.³⁵ Guiden var på den måde med til at give bebyggelsen identitet og selvrespekt – og fik selv styrket sit positive image i bebyggelsen. Selv bebyggelsens ’sutter’ kendte til guiden og snakkede om hendes grønne aktiviteter.

Modstanden – og vellykkede forsøg på at overvinde den: Guiden var fra begyndelsen forberedt på, at hendes arbejde ville kunne skabe modstand. Som hun skriver i sin selvevaluering, må man ikke glemme, at hun som grøn guide kommer ind i beboernes liv og skaber forandringer og stiller spørgsmålstegn:

En anden modstand, som aldrig blev overvundet, var bemærkelsesværdigt nok beboerrådgiverens. Deres arbejdsmåde og personer lå langt fra hinanden, og da guiden greb tingene an på sin facon gik det skævt fra starten.³⁷

Flere projekter og flere resultater: Guidens udadvendte facon og hendes kontors placering i boligområdet betød, at der ofte sad en hel gruppe beboere hos hende og fik kaffe. Nogle kom mest for selskabelighedens skyld, men guidens kontor blev også samlingssted for en gruppe af frivillige beboere, som kunne lide guidens gå på mod og som omvendt var en vigtig støtte ved gennemførelsen af de forskellige projekter og aktiviteter.

Guiden slutter – andre arbejder videre med realisering af planer: Den grønne guide nåede på sine 3 år i Hørgården at give bebyggelsen den grønne saltvandsindsprøjtning, som var hensigten med projektet. Næsten alle de oprindeligt definerede opgaver blev gennemført. En undtagelse er den grønne gårdmandsuddannelse, som ikke nåede at blive til noget. Til gengæld var store opgaver som de grønne besøg og den grønne demonstrationslejlighed ikke med i planerne.

Flere af initiativerne såsom grønne indkøb, grønt regnskab og økologisk omlægning af maden i daginstitutionerne er indarbejdede praksisser som fortsætter. Hertil kommer, at der på nogle af områderne er beskrevet opgaver og planer for de kommende års arbejde. Det gælder fx. den 10-årige beplantningplan og opgørelsen af hvad der bør udskiftes eller repareres i lejlighederne, som konsekvens af besøgsrunden i lejlighederne. Et andet eksempel er en plan om at bygge en affaldsorteringscentral i halmballer. Organisatorisk tager varmemesteren sig af energi- og vandbesparelserne, en miljøformand tager sig af udearealerne og ejendomskontorets sekretær tager sig af beboerkontakten. I den forstand er det videre miljøarbejde i Hørgården forsøgt sikret. Et funktion som nok bliver svær at få til at fortsætte er guidens inspirerende og igangsættende funktion. En lille gruppe aktive beboere vil dog forsøge at etablere en lokal Agenda 21 gruppe.

4.4. Grøn guide for idræts- og friluftsforeninger i
Vestsjællands amt

Projektet:

I de første 3 år stod DGI Sorø amt, Friluftsrådet Vestsjælland og Vestsjællands Energi- og Miljøkontor bag dette grøn guide projekt. Målgruppen var de omkring 1500 lokale foreninger, der findes under Friluftsrådet og DGI i dette område. Gennem tilbud om støtte til miljøstyring og LA21-arbejde ville man arbejde på at få foreningerne til at tænke i miljøbaner og til selv at gå i gang med at arbejde for sagen. Guiden fik kontor på Kongskilde Friluftsgård, der er et natur- og kulturformidlingscenter under Friluftsrådet.

3 hurtige succeser: Den grønne guide satsede til en start på hurtigt at få gennemført nogle konkrete samarbejdsprojekter med foreninger om miljøstyring, indkøbspolitik og grønne byggeprojekter. De skulle vise andre foreninger mulighederne, og derved give anledning til en ringspredning. Han begyndte med at gøre sig kendt v.h.a. et pressemøde, månedlige indlæg i en lokalradio, artikler i DGI’s amtsblad, samt gennem deltagelse i møder og markeder. Det kom lidt heldigt til at spille sammen med, at Slagelse kommune havde udskrevet en konkurrence om bedste Agenda 21 handlingsplan i kommunen. Det førte til kontakt med en spejder-afdeling og en boldklub, som han hjalp med at udarbejde miljøhandlingsplaner. Det lykkedes herigennem spejderne at vinde konkurrencen og boldklubben at blive nr. 3. Spejdernes projekt førte desuden allerede i løbet af det første år til kontante ressourcebesparelser, idet de sparede 60% på vandforbruget, 25% på el og 25% på olie. Et byggeprojekt sammen med en fodboldklub blev det 3. gode eksempel. Her lykkedes det med guidens hjælp både at spare penge og anvende miljøvenlige byggematerialer ved opførelsen af et klubhus. Også dette projekt blev prisbelønnet, idet det blev tildelt DGI’s Grønne Pris. Guiden fik gennem disse 3 projekter de konkrete resultater, som han havde brug for, for at vække interesse for sit arbejde og for undgå at hans ideer og forslag ikke blot ville blive opfattet som luftig snak.

Barrierer for ringspredningseffekten: Det viste sig imidlertid, at de gode eksempler ikke fik den ventede ringspredningseffekt. Han fik ganske vist nogle flere henvendelser, hvoraf nogle også førte til samarbejder, uden at de dog gik ligeså godt, som de første projekter. Det virkede på guiden som om, de første projekter havde været atypiske ’lavt hængende frugter’ med særligt engagerede folk. Efter at de var ’brugt’ var der tilsyneladende et spring til de øvrige foreningsfolk. Dette ’spring’ handlede om en generelt lav motivation kombineret med økonomiske og tidsmæssige barrierer. M.h.t. motivationen erfarede guiden, at foreningsfolkene typisk havde svært ved at fange ideen med en miljøindsats i forhold til foreningen. Holdningen var ofte sådan i retning af: "Vi er en billardklub, vi ryger måske nogle cigaretter, men derudover gør vi ikke noget, der kan skade miljøet". Da han opererer i landdistrikter, møder han oveni dette en vis skepsis, hvis talen kommer ind på økologi. Endelig er de holdninger, han møder, også typisk forbeholdne, fordi han opfattes som en kontrollerende person fra kommunen eller amtet.

Til disse holdningsmæssige barrierer kommer så et økonomisk problem, som består i, at det typisk er kommunerne, som ejer foreningernes fysiske faciliteter, og som derfor scorer kassen, hvis foreningerne sparer på ressourcerne. Guiden har arbejdet på at overvinde denne barriere, ved at forsøge at overtale kommunerne til at give foreningerne del i den økonomiske besparelse. Det har de dog indtil videre ikke været positive over for, fordi det giver dem ’administrativt bøvl’.

Foreningsfolkenes tid og kræfter har også vist sig som en vigtig barriere. De gør typisk deres arbejde på frivillig basis, er ’Tordenskjolds soldater’ og har i forvejen mere end svært ved at få det hele til at hænge sammen. Det betyder både en hæmning af interessen for at gå i gang med miljøprojektet, og et problem med, at dem der gerne vil i gang med miljørevision og forbedringsplaner, forsøger at lægge hele arbejdet over på den grønne guide. Udover at ideen med grøn guide jo er at støtte folk i selv at gøre noget, giver det en rent praktisk problem med, at guiden i givet fald må bruge en uforholdsmæssig stor del af sin tid på nogle enkelte projekter.³⁸

Gradvis bedre opbakning fra organisationer og netværk: I begyndelsen arrangerede guiden flere gange informationsmøder for foreningslivet i et område, uden at der kom et øje. Ved siden af denne direkte information til foreningerne om hans tilbud, har han også forsøgt at få DGI’s og Friluftrådets repræsentanter i styregruppen til at formidle det ud gennem deres netværk. Det er efterhånden kommet til at fungere, ligesom guiden også efterhånden er blevet kendt gennem sit bidrag til DGI’s landsarrangementer. Han deltog bl.a. i forberedelsen af et stort stævne 2000 i Sorø, hvor en række lokale foreninger var blevet opfordret af DGI til at tænke miljø med ind i det. Inden for DGI’s landsarbejde har han oplevet både modstand og medvind, men processen bevæger sig i retning af mere forståelse og medvind. Sammen med nogle andre grønne guider har han fx deltaget i et grønt netværk inden for DGI, som har afholdt møder for 30-40 DGI stævneplanlæggere fra hele landet om grønt islæt i stævner.

En ny strategi tager form og får opbakning: Den træghed og de barrierer guiden har oplevet førte til, at han allerede midtvejs i 3 års perioden begyndte at overveje nye veje for at styrke indsatsen og sikre en perspektivrig fortsættelse efter de 3 år. Den ny strategi, som kom ud af det, handler i første række om, at styrke samarbejdet med kommunerne, så det bliver dem, der - som et led i deres LA21 arbejde - kontakter foreningerne, for så at koble ham på som miljøkonsulent undervejs. Det betyder dels, at foreningerne nok vil tage det mere alvorligt, fordi de er økonomisk bundet til kommunerne, dels at han ikke kommer som en fremmed udefra, men på anbefaling fra personer i kommunerne, som er kendte i det lokale foreningsliv.

Guiden udsendte en invitation til samarbejde til samtlige kommuner i Vestsjællands Amt, hvori han redegjorde for fordelene for kommunerne ved et samarbejde med grøn guide projektet. Kommunerne er presset til at gøre noget ved kravet om LA21 og fik her et tilbud om gratis konsulenthjælp til en LA21 indsats rettet mod foreningerne. Det er et svært område for dem, fordi foreningerne typisk fungerer om aftenerne og i weekenderne, dvs. udenfor deres egne ansattes arbejdstid. Desuden burde kommunerne også være interesserede, fordi miljøstyring i foreningerne kan gavne kommunernes økonomi, da de ejer lokalerne. På den anden side ville samarbejdet med guiden ikke være helt gratis. De deltagende kommuner skulle bidrage økonomisk til projektets fortsættelse. Invitationen blev fulgt op af møder med de potentielt interesserede kommuner, og det er herigennem lykkedes at få 8 kommuner til at gå ind i samarbejdet.

Et element i samarbejdet med kommunerne vil være at forsøge at løse problemet med, at foreningerne ikke får andel i den økonomiske besparelse ved miljøprojekter. Den ny strategi rummer også et forsøg på at overvinde problemet med, at foreningsfolkene finder miljøprojekterne for vanskelige, og derfor enten opgiver eller forsøger at få guiden til at klare dem selv. Planen er her at udvikle nogle lettilgængelige instruktioner, så foreningerne selv kan gå i gang med en del af arbejdet med miljøstyring. Det bliver nok en form for ’puslespil’ med nogle overskuelige, dekorative skemaer, som kan hænges på væggen. De skal bruges til at komme i gang med at registrere eget ressourceforbrug. Først senere vil han så oplyse dem om, at de faktisk så småt er i gang med et grønt regnskab (noget som de ellers let blokerer over for), og at de kan få hjælp til at bruge og udvikle det. Hans plan er at udsende disse ’puslespil’ til alle foreninger gennem kommunerne. Selvom 90% ryger i skraldespanden, håber han at få flere i gang på den måde.

På længere sigt er håbet, at udviklingen af denne "Gør det selv miljøhandlingsplan" kan munde ud i en mærkningsordning for grønne foreninger på linie med "Den Grønne Nøgle" for hotel- og restaurationsbranchen.

I løbet af det 4. år³⁹ er den nye strategi begyndt at fungere. I Tornved kommune har den grønne guide og LA21 medarbejderen fået kommunen til at afsætte en pulje på 400.000 kr., som foreningerne kan søge til ressourcebesparelser. De økonomiske besparelser, der opnås herved, deles mellem kommunen og foreningerne. Det vil sige, at det er lykkedes at få afprøvet en form, som giver foreningerne et økonomisk motiv. Det har allerede ført til flere projekter med guiden som konsulent. Guiden har også fået lavet de omtalte lettilgængelige miljøstyrings-instruktioner og er i gang med at lancere dem – bl.a. for LA21 foreningen i Tornved, hvor der sidder flere foreninger. Samtidig er LA21 medarbejderen blevet inspireret af dem, og anvender dem nu i sit arbejde på at få kommunale institutioner til at spare på ressourcerne. Også i Kalundborg kommune fungerer samarbejdet godt. Guiden er her i gang med flere projekter, bl.a. som konsulent for planlæggerne af et sportsstævne med 1500 deltagere og for en spejdergruppe, som er ved at opføre en økologisk spejderhytte. Kommunens støtte til den grønne guide er her betalt af dens LA21 midler. Efter det første år, har man evalueret samarbejdet, og netop besluttet fortsat at støtte det. I den 3. kommune, som jeg har talt med – Skælskør - var samarbejdet derimod ikke kommet i gang. Årsagen er dog entydigt, at kommunen her har valgt at skrue LA21 arbejdet ned på 0.

Ved starten af det 5. år har guiden opsagt sin stilling, men projektet fortsætter med en ny guide.

4.5. Grøn guide i Kolding

Projektet:

Kolding var allerede ved projektets start en af landets mest aktive kommuner, med hensyn til at fremme af en miljøvenlig udvikling. Udover kommunens egen aktive miljøforvaltning er Koldings Økologiske Råd og Byøkologisk Center vigtige organiseringer i arbejdet. Koldings Økologiske Råd blev oprettet i forbindelse med to kommunale miljøseminarer og består af grønne organisationer og repræsentanter fra erhvervslivet. Sammen med kommunen står rådet bag Byøkologisk Center. Grøn guide projektet opstod med basis heri og fik til formål "at fremme udbud og efterspørgsel af mere miljøvenlige produkter i Kolding kommune". Forbrugerperspektivet blev således centralt i dette projekt. Der var fra begyndelsen lagt op til, at der både skulle arbejdes direkte med forbrugerne og med butiks- og handelslivet. Guiden blev placeret i det byøkologiske center, hvor der i forvejen var ansat en centerleder.

Ambitiøse planer – praktiske problemer: Projektbeskrivelsen for projektet var ambitiøs. Ikke mindre en 14 forskellige projekter og indsatsområder gav den udefra kommende grønne guide nok at gå i gang med: Miljømærkning, emballage, en grøn database og grønne butikker var hovedemner, og samarbejde med butikker, direkte forbrugerkontakt, udstillinger, en lokal grøn vejviser, kampagner og nyhedsbreve nogle af de tænkte metoder. I realiteten magtede guiden ikke at sætte gang i alle disse planer. Uro omkring det byøkologiske centers midlertidige placering og en skrabet økonomi for projektet gjorde, at de første informationsaktiviteter over for forbrugerne blev udstillinger om miljømærkningsordninger i butikkens vindue. Foruden denne træghed betød de mange planer, at guidens arbejde i begyndelsen blev spredt ud på mange mindre aktiviteter.

Fokus på butikkerne – en dialog om grønne butikker begynder: Guiden fandt i løbet af det første år ud af, at han næppe ville komme ret langt på 3 år, hvis han rettede sin indsats mod den enkelte forbruger, og at der var mere idé i at påvirke butikkerne og deres ansatte, for at de så kunne vejlede forbrugerne med hensyn til miljørigtige valg. Men det tog tid overhovedet at etablere en kontakt med byens handelsliv. I første omgang fordi guiden ikke fik svar på sine henvendelser, og siden fordi det viste sig, at han i stedet burde have kontaktet en af de andre handelsorganisationer. Der kom først skred i det, da han kontaktede nogle butiksfolk, som havde været med til at støtte grøn guide ansøgningen. De fik ham på sporet af, at der måske mere var behov for, at hjælpe butikkerne med en mere gennemgående miljøstyring, end blot at få dem til at lave nogle hylder med miljøprodukter. Kvickly blev kontaktet og viste sig at være kommet et stykke både på produktsiden og miljøstyringssiden. Samtidig var han opmærksom på, at grønne guider i Odense og Herning arbejdede på at skabe et grøn butik koncept, dvs. et system så butikker ved at opfylde fra et sæt kriterier kan få certifikat på at være "grøn butik". Han og lederen af det byøkologiske center forsøgte at sælge ideen til Green Network – et samarbejde mellem amtet samt kommunerne og erhvervslivet i trekantsområdet. Det lykkedes imidlertid ikke. Det kan skyldes, at koncept-ideen kom fra en Green City by, som "Green Network" så sig som konkurrenter til. Men ifølge formanden for Koldings Handelsråd, var det fordi forslaget var for vidtgående til at få nogen butiksindehavere til at gå med på det.

Guiden gik så til Green City og fik en aftale med dem om at måtte arbejde videre med deres koncept og forbedre det, som han ville. Sammen med de grønne guider i Odense og Herning gik han i gang med det. Han henvendte sig til 10 butikker, hvoraf 4 gik ind i et samarbejde. De to sprang senere fra, mens de to andre fuldførte og blev erklærede som grønne butikker. Udover erfaringer med konceptet lærte det guiden noget om, at der sådan set var flere interesserede butikker, men at handling blokeres af, at de ikke har tid og råd, eller fordi de venter på hvad der er gang i deres egen kæde eller indkøbsforening.

Med hjælp fra kommunens repræsentant i hans styregruppe, som også sad i Green Network fik han arrangeret et møde med handelsrådet, som endte med at han skulle lave et oplæg til en manual til dem, svarende til miljøstyringsmanualer i virksomhederne, men her rettet mod butikkerne. Oplægget blev dog for vidtgående for dem, idet de ikke turde gå ud til butikkerne med krav til, hvor mange miljøprodukter de skulle have, for at blive godkendt som grøn butik.

Dialogen mellem guide og handelsråd bærer frugt: Kontakten med handelsrådet var dog under fortsat udvikling. I slutningen af guidens første år, besluttede Koldings Handelsråd således, at de ville profilere Kolding som trekantområdets handelsby nr. 1 med en grøn profil. Ifølge bestyrelsesformanden i Byøkologisk Center, som samtidig også er byrådsmedlem og formand for byplan- og miljøudvalget, var det den grønne guides fortjeneste, at handelen på den måde satte miljøet på dagsordenen. For at realisere deres plan inviterede handelsrådet guiden med i deres profileringsgruppe. Han har her været den eneste, som har vidst noget om miljø, og ifølge handelsrådets formand har han vundet respekt og været afgørende for projektets udvikling.

Et andet samarbejde udviklede sig sideløbende med Cityforeningen omkring planlægning og afholdelse af en Grøn Uge, hvor en del af de 45 butikker i midtbyen med hjælp fra guiden lavede særudstillinger af miljøvenlige produkter.

Guidens samspil med handelsorganisationerne har muligvis også indirekte haft indflydelse på en igangværende proces omkring Kolding midtby, hvor kommunen har lagt op til debat, og hvor handelsorganisationerne har udarbejdet et visionsoplæg hvor det grønne er med. Det kan påvirke de enkelte butikkers interesse og dermed også deres motivering for at lave noget sammen med den grønne guide.

Et anderledes Grøn Butik koncept tager form: Den gode dialog med handelslivet fik betydning for videreudviklingen af grøn butik konceptet. I forbindelse med et samarbejde med Handelsforeningen i Kolding Storcenter udarbejdede guiden således et mere realistisk, og mindre ambitiøst grøn butik koncept. Det har karakter af en ’Grøn liste’, som er en række punkter, som butikkerne skal gennemføre for at være med det første år. Chefen for Kolding Storcenter har garanteret, at samtlige 120 butikker i storcenteret vil vælge at komme med på denne liste. Guleroden er, at det ikke koster noget, at de måske kan spare nogle penge på fx. energiforbedringer og at de kan tjene på et positivt image. Ideen er altså her at få en hurtig succes med at få mange butikker i gang med en relativ beskeden indsats, og så forsøge at fortsætte processen mod en grøn butik derfra. Der er ingen tvivl om, at dette skridt er påvirket af handelsfolkenes reaktion på den oprindelige ide om en ret krævende liste med miljøkrav. Ifølge formanden for Handelsrådet frarådede han en sådan liste, og foreslog en mere proces-orienteret fremgangsmåde, hvor man stiller lave krav i begyndelsen, og så kræver videre forbedringer hen ad vejen, for at man kan blive ved med at være på listen.

I guidernes videre arbejde med grøn butik konceptet er denne proces-tilgang nu central. Man er gået bort fra at opstille en endelig krav-liste, og har i stedet valgt at gøre Grøn Butik til et stempel på, at man er i gang med en proces: dvs. at man er ajour med de lokale muligheder, fx. sorterer affald i de fraktioner som kommunen tager imod. Det grønne butiks stempel gives individuelt alt efter butikkens særlige forhold og udgangspunkt. Butikken skal tage stilling til en 10 punkts handlingsplan og selv lave en politik og handlingsplan for, hvad den har tænkt sig at gøre. Mindst en gang om året skal de lave en ny handlingsplan, og for at bevare grøn butik status skal de så kunne dokumentere, at de har flyttet sig og har fortsatte planer til at forbedre sig.

Potentiale for udbredelse af konceptet: Der har været kontakt med Miljøstyrelsen, som ifølge guiden har vist interesse for konceptet, fordi der indtil videre ikke er udviklet nogen strategi for, hvordan butiks- og handelslivet skal motiveres til at indgå i arbejdet for en bæredygtig udvikling. Gruppen af guider bag konceptet har foreslået en organisation af Grøn Butik konceptet, hvor rettigheder og materiale sælges til lokale miljøaktører – fx. grønne guider - som på sin side får en indtægt fra butikkerne. Butikkerne godkendes på bestemte tidspunkter og det bliver kommunen der officielt overrækker dem diplomet.

Forløbet efter det 3. år: Arbejdet med Grøn Butik konceptet fortsætter, idet guiden sammen med Koldings Handelsråd har søgt og fået bevilget en person fra Den Grønne Jobpulje til at arbejde med Grøn Butik konceptets udbredelse. Men selve Grøn Guide projektet er ophørt, idet den grønne guide fik tilbudt et andet job samtidig med, at det ikke lykkedes for styregruppen/bestyrelsen for det byøkologiske center at sikre den nødvendige økonomi til en fortsættelse af centeret og grøn guide projektet.

4.6. Grøn guide i Malling/Beder/Ajstrup

Projektet:

Bag dette grøn guide projekt står Fællesrådet for Beder/Malling/Ajstrup, som består af en række foreninger og institutioner. Økonomisk er projektet restfinansieret af Århus kommune. Der bor ca. 8.500 indbyggere i området, som ligger i den sydlige del af Århus kommune. Det er på den ene side præget af at være forstadsområde til Århus, men byerne har på den anden side bevaret en del af deres oprindelige karakter af landsbyer.

Projektet bygger ikke på allerede etablerede grønne projekter eller netværk, men tager sit udgangspunkt i et ønske om "at forstærke og udbygge det lokale netværk og fællesskab i Beder/Malling/Ajstrup med henblik på at skærpe den økologiske og ressourcemæssige bevidsthed" (fra Fællesrådets ansøgning om fortsættelse af projektet). Der er således en klar kobling af et socialt og et miljømæssigt udviklingsmotiv i dette projekt. Et andet kendetegn er, at projektet er ét ud af syv grøn guide projekter i samme kommune, hvilket har givet gode muligheder for samarbejde guiderne imellem og mellem guiderne og kommunen.

Svære start-betingelser: Projektet hører til dem som måtte starte helt fra 0-punktet. Nok var der et vist lokalt netværk at koble sig til, men de havde indtil videre ikke beskæftiget sig med miljøudvikling. Aktivitetsniveauet var heller ikke særlige højt i disse netværk. Det var bl.a. derfor, man gerne ville have ansat en grøn guide som en koordinator-person i området.

På miljøsiden viste det sig, at de parter, som man kunne forvente som oplagte samarbejdspartnere, var meget forbeholdne i begyndelsen. Dertil kom at ansatte i kommunens afdelinger heller ikke modtog hende og de andre grønne guider med åbne arme. Her handlede det om usikkerhed over for om guidernes tilbud om hjælp og samarbejde ville betyde, at de ville overtage arbejdsopgaver fra dem og tage æren for deres udadvendte kampagner.

Selv om Fællesrådet havde fået penge til guiden og havde nogle overordnede ideer med projektet, så var der ikke rigtigt blevet tænkt konkret over, hvad de ville bruge guiden til. Guiden holdt et borgermøde for at få og diskutere ideer til, hvad hun skulle lave. Til dette og senere lignende borgermøder mødte der ca. 35 personer op, og de var meget positive over for hende og hendes arbejde. Men heller ikke det, aktiverede umiddelbart nogen og satte gang i projekter, som hun kunne koble sig på. Det var, ifølge guiden, ikke let for folk at finde ud af, hvad det var, de kunne bruge en grøn guide til. Nogen opfattede det tydeligvis som, at hun var en slags naturvejleder, som skulle lave arrangementer i naturen. Andre opfattede hende som en miljø-service; én man kunne bede klare forskellige miljøsager for dem og ikke med dem. Eksempelvis blev hun som noget af det første spurgt om, hun ikke kunne sørge for, at det blev lovligt at klunse på den lokale genbrugsstation. Den sag tog hun op (jfr. senere), men altså uden at det medførte en borgeraktivering.

Guiden som den udfarende kraft i miljøprojekter: Guiden tog nu selv en række initiativer. Fx. lavede hun 3 grøn livsstil kurser, et kursus i grøn havedyrkning i den lokale aftenskole, samt flere temadage om kompostering, byggematerialer og vedligeholdelse af udearealer uden sprøjtning. Hun stod for eller deltog også i flere initiativer for at forbedre forbrugernes mulighed for at kunne købe miljøvenlige varer i området; fx. hjalp hun en af grøn livsstilsgrupperne med at udarbejde en liste over økologiske varer i lokalområdet, hun holdt et møde mellem forbrugere og detailhandel, fik en bager til at bage økologiske brød og hjalp en købmand med at få etableret en abonnementsordning med økologiske grøntsager. Flere af disse møder og initiativer havde rimeligt gode resultater. Grøntsagsordningen fik fx. 50-100 abonnenter, hvilket gjorde det til et af de mest succesrige steder for denne type abonnementsordning i landet, hvilket igen betød at det fik en del presseomtale i Århus Stifttidende og DR. På den anden side var det noget guiden lavede for lokalsamfundet, og som – når det var gjort – ikke førte mere med sig. Det har meget muligt bidraget til at påvirke miljøadfærden hos de involverede forbrugere, men hensigten var jo en anden, nemlig at guiden skulle koordinere og understøtte borgernes egne lokale initiativer for en bæredygtig udvikling.

Om de hidtidige erfaringer og den fremtidige indsats skriver styregruppen i sin selv-evaluering:

I overensstemmelse hermed rummer planerne for de kommende år konkret miljøvejledning (fx. om kompostering), men en hovedvægt på at fortsætte de igangværende samarbejdsprojekter (Lokal Hukommelse og samarbejdet med daginstitutionerne) samt på at styrke lokalsamfundet og miljøet gennem nye indsatser. Temaerne for disse nye indsatsområder vidner om at vejen til at engagere folk i miljøet fortsat vil være at gøre det gennem projekter som også – og primært – har en social dimension. Det første tema er således at "forsøge at øge livskvaliteten specielt for børn og unge", det andet at "skabe bro mellem generationer/IT på tværs af generationer" og det tredje at "lette borgernes adgang til den kommunale service". Guiden vil satse på, at det kan lykkes at få gang i projekter på disse områder uden at hun skal trække læsset. Det er igangsætter- og koordinator funktionerne, hun vil stræbe mod. Guiden vil altså samlet set arbejde i en bredt defineret rolle som lokal ressourceperson, koordinator og miljøvejleder. Den var faktisk allerede defineret i den oprindelige ansøgning til grøn guide projektet, men først i det 3. år begyndte den at fungere, og nu skal den så videreudvikles.

4.7. Grøn Guide på Bryggen i København ⁴⁰

Projektet:

Islands Brygge i København er et klart afgrænset bykvarter med ca. 7.000 indbyggere. Der er udelukkende etagebyggeri i området, fordelt på 16 karréer. Området har tradition for borgeraktivitet, bl.a. knyttet til et medborgerhus, en 14. dag lokalavis og et lokalråd. Dog er aktivitetsniveauet ikke så højt som tidligere, hvilket betyder at aktiviteterne kører på pumperne og alle efterlyser flere aktive. Udover de nævnte institutioner er der "Beboerhjørnet" – nogle butikslokaler centralt i bydelen, hvor den grønne guide har kontor. Bag grøn guide projektet står lokalrådet, handelsstandsforeningen, medborgerhuset, et børne- og ungdomscenter, en lejerforening og Agendagruppen. Sidstnævnte er en lille gruppe på ca. 4 personer, som var initiativtagere til ansøgningen, og som har fungeret som den grønne guides nærmeste samarbejdspartner.

Projektet begyndte med mange, små synliggørende aktiviteter, men er i stigende grad blevet koncentreret om få store miljøprojekter: Ansøgergruppen havde opsat mange ambitioner for deres grøn guide projekt. Der skulle arbejdes med byøkologi, miljøvenlige institutioner, miljøstyring i virksomheder og bedre muligheder for grønt forbrug. I det første år blev arbejdet som følge heraf ret spredt. Det var godt i den forstand, at guiden fik gjort sig synlig som grøn guide i området og samtidig opbygget kendskab og relationer til de aktive borgere, foreninger og institutioner i området. De tidsafgrænsede og synlige aktiviteter er siden blevet færre, uden dog helt at være ophørt. Således indgår guiden i den forberedende gruppe for det årlige lokale marked "Bryggens virkelighed", som hun er blevet en væsentlig koordinerende ressource for. På selve markedsdagene kommer stort set alle Bryggens beboere forbi, og guidens aktiviteter med bod, undersøgelse af vandet i havnen og salg af økologisk fisk har været synlige og vel besøgt. Andre aktiviteter har bl.a. været så- og plante-dage med daginstitutionerne, skriverier i lokalavisen, forbrugerinformation i Brugsen og en sag med hjælp til en kolonihave-forening, som var truet af forurening. Hvor der gradvis er blevet færre af denne type aktiviteter , er der - især i det tredje år - brugt mere tid på at fungere som koordinator og trækhest for større projekter: Det har især drejet sig om et Grøn Plads projekt, som handler om at få etableret en central grøn plads i bydelen. To andre store projekter har handlet om etablering af en genbrugsordning i bydelen og om en kampagne for vandbesparelser i en boligafdeling.

En krise og en ny strategi: Efter et lille års tid førte det spredte arbejde, trægheden i de store projekter og manglende medvirken til grøn guide projektet fra styregruppens side til en krise i guidens arbejde. Hun tabte pusten og gik i stå. Efter et stykke tid fik hun og styregruppen dog hanket op i projektet. Det var her man fandt ud af, at hun ikke skulle gabe over så meget, men koncentrere sig om færre, større opgaver. Genbrugsprojektet havde fået ansat en koordinator med støtte for Den Grønne Jobpulje, så det blev især Grøn Plads projektet, som guiden nu tog sig af. Her var problemet, at de centrale personer i lokalråd og boligforeninger i forvejen havde mange jern i ilden, så de i stedet for at være en ressource var blevet en hæmsko for projektet. I stedet valgte guiden derfor at synliggøre projektet gennem lokalavisen og en idékonkurrence. Det førte til nogen debat, fordi det skabte usikkerhed om konsekvenserne for en bemandet legeplads, der allerede ligger på en del af området. Det lykkedes dog med idékonkurrencen at engagere nogle borgere, som ikke tilhørte de meget aktives kreds. Denne borgergruppe har så med den grønne guide som den kontinuerlige og drivende kraft gennemført en række aktiviteter, bl.a. en større aktivitet, idet de under "trafik og miljøugen" etablerede pladsen midlertidigt, og afholdt nogle aktiviteter her, bl.a. med mulighed for kvarterets beboere for at designe deres bud på pladsens indretning v.h.a. en model, hvor der kunne rykkes rundt på tingene.

Status: Guiden er godt integreret i de eksisterende netværk, hvor hun er en vigtig ressource som koordinator og katalysator: De borgere som følger med i de lokale forhold ved sandsynligvis alle, hvem den grønne guide er – ikke mindst p.g.a. lokalavisen og markedet "Bryggens virkelighed". Hun har brugt en del tid på at deltage i møder inden for de eksisterende netværk – også når det ikke kun lige handlede om hendes miljøsager. Hendes samarbejdspartnere udtrykker stor anerkendelse af hende, som en aktiv dynamo for lokalområdet. Hun betragtes ikke kun som en miljøfaglig ressource, men også bredere som en lokal ressource, der er med og yder sit, hvor der foregår noget. At der er sket en udvikling beskrev hendes samarbejdspartnere bl.a. ved at fremhæve, at der kun var nogle få aktive og miljøinteresserede i Agendagruppen, og de mødte "utrolig stor skepsis", da de begyndte i 1996. I kontrast til det fortæller et medlem af Agendagruppen, at "der rykkede jo simpelthen 50 mennesker ind ad døren" ved guidens afskedsreception, ligesom der ved planlægningen af projektets forlængelse med en ny grøn guide "næsten ikke var plads til alle i lokalet" (som har plads til 15-20 pers.). Videre siger hun:

Høje ambitioner og træge processer: Guiden såvel som repræsentanter for Agendagruppen og styregruppen giver samstemmende udtryk for, at deres grøn guide projekt var alt for ambitiøst lagt op i ansøgningen til Den Grønne Fond. Der er sket en udvikling, men det går klart langsommere, end de havde troet. Der er flere grunde til det: Arbejdet med at få boligkarréerne til at genbruge og spare på vandet støder ind i det forhold, at der overvejende er tale om private udlejningsboliger, hvorfor den eventuelle økonomiske gevinst ikke tilfalder beboerne. For genbrugsordningens vedkommende er det tillige heller ikke beboerne, der forhandler og beslutter om de skal deltage, men udlejeren. Det betyder, at den foreløbig er afvist af et udlejningsselskab, som ejer 7 af bydelens 16 karréer.

En anden barriere handler om, at det tager tid at tage demokratiet seriøst. Der er langt fra idé til den endelige beslutning. Alle skal høres, og når noget så ændres, må en ny høringsrunde iværksættes. Når de aktive så er få, og "A ikke snakker med B, som ikke snakker med C" p.g.a. tidligere dårlige erfaringer, så går det trægt. Guiden kan presse på, men forceres der, er der risiko for at nogle efterfølgende bliver sure. Udover at skabe konflikter mellem de aktive vil det medføre negative erfaringer med lokaldemokratiet.

Skismaet mellem de høje ambitioner og de træge lokale processer førte – i samspil med alene-arbejdssituationen – guiden ud i endnu en krise, hvor den gejst, som skal drive hende og andre fremad, i en periode ikke var til stede. Når hun også kom ovenpå igen denne gang, handler det bl.a. om, at hun trods alt har kunnet registrere fremskridt; at nogle af de kim, hun havde lagt, efterhånden fik flere borgere til at vende tilbage senere.

De kommende år: De store projekter fortsætter og nye udfordringer kan opstå p.g.a. forandringer omkring bydelen. Grøn guide projektet har fået genbevilling og fortsætter altså 2 1/2 år endnu. Det bliver med en ny guide, da den hidtidige guide har valgt at slutte. Både fra guiden og medlemmer af Agendagruppen og Styregruppen er der optimisme med hensyn til, at den nye guide i de kommende år kan få et aktivt medspil fra de borgere, som er aktive i de forskellige projekter. Deres plan er på denne basis at danne et egentligt grønt netværk, som skal fungere som guidens bagland og aktive samarbejdspartner. Tanken hermed er, at guidens rolle i stigende grad skal være at fungere som koordinator og rådgiver for flere borgerprojekter, mens hun i mindre grad skal være primus motor i de enkelte projekter. Det er borgerne selv, der skal stå for arbejdet med de konkrete, tidsafgrænsede opgaver. Med aktiveringen af flere borgere, er der et godt udgangspunkt herfor. Det usikre er selvfølgelig, hvad der sker, når guiden i mindre grad er tovholder og trækhest. En deltager i Grøn Plads projektet fremhæver, at det har været utroligt vigtigt, at guiden har sikret kontinuiteten i gruppens arbejde, så den ikke pludselig ryger ind i en død periode. Guiden vil dog fortsat fungere som koordinator for beboerarbejdet omkring skabelsen af den grønne plads, hvilket bl.a. vil indebære en vigtig rolle som den, der skaber formidling mellem græsrodsarbejdet og den formelle, politiske proces. Også i forhold til genbrugsprojektet vil guiden i højere grad komme til at fungere som koordinator, idet den ansatte koordinator på projektet ophører. Om disse to store projekter realiseres og dermed bliver et vigtigt miljø-resultat af guidens arbejde er fortsat et åbent spørgsmål. Begge projekter skrider fremad, men der er fortsat strukturelle barrierer, som skal overvindes. Skulle der ikke være nok arbejde i disse projekter, rummer bykvarteret andre mulige store miljørelevante sager. Hele bykvarteret står således over for store forandringer p.g.a. store erhvervs- og boligbyggerier i udkanten og lige udenfor det. Sikringen af at borgerne i tide får indflydelse på de sociale og miljømæssige konsekvenser af ikke mindst den større trafik, er derfor en potentiel anden opgave for den grønne guide.

4.8. Grøn guide i Høje-Taastrup

Projektet:

Dette projekt adskiller sig fra de andre, idet rammerne og den grønne guide allerede var etablerede og arbejdet i fuld gang, da grøn guide ordningen startede. Helt tilbage i 1992 afholdt Høje-Tåstrup kommune to borgermøder om bæredygtig udvikling. I forlængelse af dem oprettede tre borgere foreningen "Vandets venner", som året efter åbnede en miljøbutik i et lånt butikslokale. Siden blev de anerkendt som Energi- og Miljøkontor med støtte fra Energistyrelsens midler hertil. De fik også kommunal støtte og flyttede til større lokaler nær stationen i Høje-Tåstrup. Her ændrede de navnet til "Høje-Tåstrup Miljø- og Energicenter".

Den grønne guide har været med fra starten af dette forløb og blev – i 1995 – ansat på halv tid på midler fra Kulturby 96 fonden. Hans arbejde var allerede på det tidspunkt identisk med det, han siden 1997 er fortsat med på fuld tid som grøn guide. Grøn guide projektet er placeret i Miljø- og Energicenteret, hvis bestyrelse, der består af repræsentanter fra en række miljø- og naturforeninger, også udgør dets styregruppe.

Høje-Tåstrup hører til den ydre ring af forstadskommuner og er beliggende vest for København. Den har ca. 45.000 indbyggere og hører til blandt de kommuner, som på flere områder har gjort noget for at fremme en lokal bæredygtig udvikling. Aktuelle initiativer som at indføre økologisk madlavning i daginstitutionerne og omlægge de kommunale jorder til økologisk dyrkning er således noget, kommunen selv har taget initiativ til. Det samlede indtryk fra interviewene er, at velviljen både findes i forvaltningerne og – til en vis grad – hos politikerne, som dog for de flestes vedkommende er optagede af mange andre spørgsmål, og derfor ikke særligt engagerede i miljøarbejdet.

Et vidnesbyrd om, at befolkningen i Høje-Tåstrup kommune ikke just er særligt aktivt miljøengagerede er, at kommunen ikke har kunne få brugt sin årlige pulje på 200.000 kr. til støtte til borgernes LA21 projekter i de sidste 3 år. På den anden side: Uden Miljø- og Energicenteret og den grønne guide var der så ikke sket noget. De er nu trådt til med forskellige initiativer. Guiden bl.a. med en cykelkampagne.

På boligområdet er den grønne guide koordinator i et grønt forum med 18 boligafdelinger som deltagere. Det er gået tilbage med engagementet og samarbejdet her, men det er ikke en tilbagegang, der kun gælder dette netværk. Der mangler generelt aktive beboere i kommunens boligafdelinger, og dermed de nødvendige ildsjæle, som den grønne guide kan samarbejde med. Ifølge en beboerrepræsentant i den grønne guides styregruppe er flere afdelinger så tungt socialt belastede, at etableringen af grønne initiativer med borgerinddragelse her ville kræve en grøn guide på fuld tid i hver afdeling. Men trods disse vilkår er der sket noget: Guiden har medvirket til en vandsparekampagne i en stor boligafdeling, som har haft en god effekt. Han har erfaret stigende interesse for genbrugspladser i bebyggelserne, hvilket nok har noget at gøre med den mulige økonomiske besparelse. Guiden har stået for en grøn efteruddannelse af 26 ejendomsfunktionærer. Og sidst, men ikke mindst, har han fungeret som ansvarlig for et kompostfællesskab, som 1320 husstande er med i. Hans opgave er at rådgive husstandene, så komposteringen lykkes og de vedbliver med at kompostere. En undersøgelse, hvor 80% af deltagerne svarede, viste, at langt de fleste holder ved og er glade for guidens rådgivning.

På skoleområdet er guiden også koordinator for et grønt netværk, som mødes 2 gange om året. Der kommer 4-6 personer fra kommunens 13 skoler, hvilket vidner om, at der heller ikke her er det store engagement. Lærerne har mange andre gøremål og de vil ikke ofre deres fritid på det. Alligevel er der taget nogle små skridt fremad også her. Den grønne guide har således inspireret flere skoler til at indføre, at hver klassetrin får deres miljø-ansvarsområde. Og på affaldsområdet har netværket ført til samarbejde mellem en skole og en boligafdeling med features, udstilling og fælles udflugter.

På daginstitutionsområdet er kommunen som nævnt initiativtager til en økologisk madordning. Men herudover er en stor del af institutionerne aktive brugere af "Små grønne spirer", som er et koncept for synliggørelse af natur og miljø i hverdagen, der er udviklet af guiden og den lokale naturvejleder.

Mindre godt går det på erhvervsområdet, hvor et initiativ til et miljøforum har måtte skrinlægges.

Med hensyn til de socialøkologiske ambitioner, så er det på den ene side ikke gået helt som ventet. Centeret deler stadig lokaler med Frivillighedscentralen – og Ældresagen er også kommet til, ligesom sundhedsplejerskerne af og til kommer og låner et rum. Men der er stort set ikke noget samarbejde, og der er kun enkelte eksempler på, at de har kunnet bruge hinanden. Det er muligt, at Miljø- og Energicenteret er blevet mere kendt ved at flere kommer i lokalerne, men herudover er der tale om parallelle aktiviteter. Guidens udadvendte arbejde i forhold til sociale organiseringer har, med styregruppens ord, også været "forsvindene lille". På den anden side, så findes og udvikles koblingen mellem miljøhensyn og socialt liv på et andet felt, nemlig i guidens lokale organisatoriske initiativer. Samtidig med at kogræsser-selskabet fortsætter, er en vegetarspiseklub med foredrag hver 2. gang kommet til og er blevet en succes.

Miljø- og Energicenteret har, foruden guiden, en energivejleder ansat. Dertil kommer en række frivillige personer, og ansatte i jobtilbud. I løbet af en uge er der typisk ca. 10-12 personer, der udfører et stykke arbejde i centeret. Med et par enkelte undtagelser er det alle folk, som i forvejen var miljøengagerede. Det betyder på den anden side, at disse miljøinteresserede har et samlingssted, og at der er sket en udvikling i centerets ressourcer.

Fremtiden: Bredere profil versus økonomi-tænkning: I et interview med medlemmer af guidens styregruppen reflekterede to af dem over udviklingen i projektet. Den ene sagde: "Det er nemt at være visionære, men der er langt derfra og til handling og dialog med lokalsamfundet, der fører til noget" Den anden sammenlignede med sin tid som kommunalpolitiker: "Jeg var mere kreativ i begyndelsen, men helvedes dygtig til at få ting igennem til slut". I forhold til disse generelle overvejelser, fremhæver de, at guiden ikke har ladet sig slå ud af trægheden, men både har fået mere rutine og bevaret evnen til hele tiden at se nye muligheder og tage nye initiativer . Han kender alle mulige fra borgmesteren over lokalbladets journalist til beboerrepræsentanter og miljøgræsrødder. Ifølge ham selv er det ud fra snakken med den ene og den anden, at de nye ideer opstår.

De nye ideer er mest ideer til nye små skridt inden for de kendte rammer. Guiden og styregruppen lægger vægt på, at planerne for fremtiden ikke må være mere faste, end at de kan ændres, når en god idé og mulighed opstår. Strategisk set er der således ikke lagt op til de store forandringer. Samarbejdet mellem guiden og energivejlederen (som også er formand for styregruppen) indebærer et med- og modspil, som de begge er glade for. Strategisk betyder det, at guiden gerne vil gøre grøn guide projektet mere folkeligt, med mere inddragelse af sociale og kulturelle elementer – mens energivejlederen holder ham fast på miljørelevansen og fagligheden. Hertil kommer, at guiden har oplevet, at det er svært at få støtte til aktiviteter der blander miljøet og det sociale. Pengekasserne er opdelt på samme måde og påskønner ikke aktiviteter, der overskrider deres eget domæne. En plan om at oprette et krebse-laug er dog et eksempel på, at der fortsat vil blive forsøgt initiativer, som både har et miljø- og et social perspektiv.

Økonomien spiller også på en anden måde en rolle for overvejelserne om fremtiden. Ud fra sine erfaringer tror den grønne guide ikke, at det er realistisk, at borgerne selv tager over, når hans bevilling en dag er slut: "Tiden er til, at der skal være en eller anden form for professionel opbakning til processer i lokalsamfundene". På den anden side føler centeret sig presset af udsigten til at miste sine statsbevillinger. Derfor prioriterer de nu at opbygge deres kompetence til egentlige indtægtsgivende opgaver. Det kan være projektudarbejdelser for kommunen, rådgivning af boligselskaber og kurser. For guiden indebærer det et dilemma, fordi det modsat hans ønske om mere folkelighed risikerer at gøre dem til professionelle miljøkonsulenter. Han nævner også, at deres ’kritiske terrier rolle’ over for kommunen kan blive stækket, hvis de samtidig skal leve af at udføre betalte opgaver for den.

Kapitel 5 Grøn guide projekternes lokale integration og udvikling

Som det fremgik af kapitel 3 har Den Grønne Fond lagt vægt på, at Grøn Guide projekterne skulle tage udgangspunkt i lokalsamfundene. De skulle integreres heri og fremme samarbejde på tværs. Der ligger allerede i ordningen en strukturel sikring af disse hensyn med principperne om lokal medfinansiering og om en styregruppe for det enkelte projekt med repræsentation af flere lokale aktører. På den anden side beskrev vi allerede i vores første evalueringsrapport de problemer, der kan være i en sådan formel forankring. Styregrupper består ofte af travle personer, som ikke har tid og kræfter til at fungere som daglig følgegruppe og hjælpere i Grøn Guide projektet. Det er mere realistisk at se styregrupperne som bestyrelser med ansvar for at sikre projektets rammer og for at indgå i den overordnede planlægning. Derfor kan der være god grund til at se på den faktiske proces: Om det er lykkedes for de grønne guider at blive lokalt integrerede, og hvor langt det første hold Grøn Guide projekter er nået i løbet af de første 3 år.⁴¹

5.1. Den lokale integration

Blandt de 8 projekter, som blev beskrevet i kapitel 4, er der to projekter som skiller sig ud m.h.t. lokal integration. Det ene er projektet i Vestsjælland, som er særligt ved at tage udgangspunkt i frilufts- og idrætsforeninger i en hel region i stedet for i et bestemt lokalsamfund. En sådan undtagelse fra reglen er der klart grundlag for i Grøn Guide ordningen, som direkte har opfordret til ’anderledes’ ansøgninger fx. rettet mod foreningslivet eller handel- og håndværk⁴². Det betyder også, at det andet projekt, som skiller sig ud er i god overensstemmelse med ordningen. Projektet i Kolding har undervejs indskrænket sig til at lægge hovedvægten på samarbejdet med byens handelsstandsforeninger. Argumentet for det var imidlertid, at ved at engagere byens butikker kan budskaber om miljøvenligt forbrug kunne formidles langt bredere ud til områdets forbrugere, end hvis den grønne guide skulle gøre det alene. Som sådan er disse to projekter altså ikke problematiske i forhold til ordningens intentioner. Dertil kommer så, at de andre 6 projekter alle tydeligvis har taget deres udgangspunkt lokalt samt gennem årene formået at blive integreret.

Men hvad så hvis vi ser på hele det første hold Grøn Guide projekter? Kan materialet om dem be- eller afkræfte tendensen fra de 8 udvalgte projekter?

Det lokale udgangspunkt

Vedrørende spørgsmålet, om de grønne guiders udadvendte aktiviteter har rettet sig mod de lokale aktører, har jeg undersøgt, om der er overensstemmelse mellem de målgrupper, som projekterne angav i deres oprindelige ansøgninger og deres målgrupper efter de første 3 år:

Tabel 3:
Målgrupper for Grøn Guide projekterne på hold 1 ved begyndelsen og efter 3 år.

Tabellen viser, at hovedparten af projekterne ved starten, såvel som ved slutningen havde afgrænset deres målgrupper til kommunen eller mindre geografiske enheder. Den lille forøgelse der har været i kategorierne "Flere kommuner" og "Særlige", kan for den førstes vedkommende forklares ved et tilfælde, hvor medfinansieringen ved forlængelse af projekterne er blevet delt mellem to kommuner, - og for den anden kategoris vedkommende med, at to af guiderne har været særligt fagligt kvalificeret på nogle områder, hvorfor deres viden er blevet efterspurt udefra.

Integrationen

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Grøn Guide projekterne har haft meget forskellige udgangspunkter for integrationsprocessen. Nogle af projekterne er så at sige startet ved et 0-punkt: D.v.s. at der ikke har været nogen lokal folkelig miljøaktivitet i forvejen, og at den grønne guide er kommet udefra ind i lokalområdet/kommunen. I andre projekter har der modsat været gang i de folkelige miljøaktiviteter i forvejen og den ansatte guide har været en del heraf, eller i hvert fald lokalt kendt. Mellem disse yderpositioner er der en mellemposition, hvor guiderne enten kommer udefra ind i et område med en igangværende aktivitet, eller omvendt har et godt kendskab i forvejen til det lokalområde, hvor hun eller han har skullet sætte gang i de folkelige miljøaktiviteter.

I nedenstående figur har jeg skelnet mellem disse forskellige udgangspunkter i en opgørelse af, hvorvidt det er lykkedes for de grønne guider fra hold 1 at blive integreret i løbet af deres første 3 år. Desuden er der skelnet mellem "god integration", "integration" og "dårlig integration"⁴⁴. Et "godt integreret" projekt skal forstås som et projekt, hvor Grøn Guide projektet og den grønne guide er kendt, vellidt og indgår i mange sammenhænge lokalt. I et "integreret" projekt er der også sket en integration, men processen er her enten ikke tilendebragt, eller den virker ikke særlig bred og/eller stabil.

Tabel 4:
Integrationen af de grønne guider på hold 1 efter 3 år

Som det fremgår vurderes kun et projekt som dårligt integreret efter de første 3 år⁴⁵. Hertil kommer, at integrationsprocessen i 3 tilfælde er blevet forstyrret af skift af guide undervejs, samt i 3 andre tilfælde helt er ophørt fordi hele projektet er lukket ned i utide. Som jeg skal komme ind på senere i dette kapitel kan årsagen til ophørte projekter være, at Grøn Guide projektet ikke har fungeret tilfredsstillende, men det kan også skyldes forhold som egentlig ikke har noget med kvaliteten af den grønne guides arbejde at gøre såsom ændringer i de økonomiske eller organisatoriske forudsætninger. Af de 3 forliste projekter på hold 1 er det kun 1 af dem, der oplagt skyldes samarbejdsproblemer og manglende lokal opbakning. Alt i alt kan det derfor konstateres, at langt størsteparten er blevet integreret, men også at ca. halvdelen af disse enten ikke har tilendebragt integrationsprocessen eller kun har opnået en forholdsvis smal eller ustabil integration.

Opgørelsen viser også, at forskellene i udgangspunkter har konsekvenser for integrationen – om end de ikke er alarmerende. Der er ligeså mange 0-punkt-projekter og mellem-projekter der har opnået en god integration, som igangværende projekter. Relativt set er det dog halvdelen af de igangværende projekter, som er nået dertil, mens det kun er lidt over ¼ af de andre. Der er således forholdsvis færre igangværende projekter, hvor integrationen ikke er fuldbragt, hvilket ikke kan være særligt overraskende. Man kan derudover se, at over 1/3 af 0-punktprojekterne af den ene eller anden grund ikke er blevet integrerede.

5.2. Grøn Guide projekternes udvikling

Efter at have set på om og hvorvidt Grøn Guide projekterne er blevet integrerede, vil der nu blive sat fokus på selve processen: Hvordan har Grøn Guide projekterne typisk udviklet sig? Udover selve integrationsprocessen kommer de så til at fungere efter hensigterne: Finder de en farbar vej frem for deres opgave som lokale miljøvejledere? Hvorfor når nogle projekter længere end andre? Hvilke typiske barrierer møder guiderne for at realisere deres planer? Og hvad gør de så?

Den typiske udvikling

Beskrivelserne af forløbene af de 8 udvalgte projekter i kapitel 4 giver et klart indtryk af, at Grøn Guide projekter ikke forløber som en jævn, fremadskridende proces. Der er ikke tale om rutine-arbejde, men om eksperimenter på ofte helt ny mark. I 5 af projekterne⁴⁶ ser vi, at tingene ikke helt arter sig som forventet i den første tid, men også at guiderne tager ved lære og efterhånden finder en farbar vej. På baggrund af dette, og mine mere ekstensive indtryk af andre Grøn Guide projekter, har jeg lavet en kondenseret beskrivelse af det typiske forløb. Den er blevet præsenteret for de grønne guider på deres årsmøde. De blev i den forbindelse opfordret til at opponere, hvis de ud fra deres egne erfaringer og kendskab til hinandens projekter fandt, at beskrivelsen ikke passede. I det der ikke fremkom nogen kritik, men tværtimod flere tilkendegivelser af, at det passede godt, går jeg ud fra, at jeg har ramt nogenlunde rigtigt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at det er en fortættet beskrivelse af den typiske proces, og at de enkelte projekter på hver deres unikke måde varierer herfra.

Flere af de forhold, der indgår i denne beskrivelse, vil blive uddybet. Først kan der være grund til at se på variationerne fra denne ’gennemsnitlige’ forløbsbeskrivelse. De 8 udvalgte projekter giver indtryk af forskelligheden, men samtidig kan de måske forvrænge billedet ved enten gennemgående at være bedre eller dårligere end de øvrige projekter. For at efterprøve det – og for at belyse hvordan det er gået for hele hold 1 efter de første 3 år – har jeg opgjort udviklingen i samtlige disse projekter⁴⁷. Som i tabellen om projekternes lokale integration er der også set på forskellen mellem 0-punkt- , mellem- og igangværende projekter⁴⁸.

Tabel 5:
Status for hold 1 projekternes udvikling efter 3 år