| Indhold |

Grønne job i Danmark

Evaluering af Den Grønne Jobpulje 1997-2000

Indholdsfortegnelse

Forord

Folketinget vedtog i 1997 "lov om pulje til grøn beskæftigelse", som har til formål at forbedre miljøet ved at fremme skabelsen af nye, varige arbejdspladser inden for miljøområdet. Som følge af loven blev Den Grønne Jobpulje oprettet med et budget på 305 millioner kroner fordelt med 125 millioner kroner til 1997 og 60 millioner i hvert af årene 1998, 1999 og 2000.

Den Grønne Jobpulje har siden 1997 og indtil udgangen af 2000 givet tilsagn om tilskud til 619 projekter, der tilgodeser både beskæftigelses- og milømæssige hensyn.

Ifølge lovgivningen er det forudsat, at der gennemføres både en midtvejsevaluering og en samlet evaluering af Den Grønne Jobpulje 1997-2000 for at belyse programmets resultater. I §6 i bekendtgørelsen om Den Grønne Jobpulje står, at senest ved udgangen af 1999 skal der foreligge en første ekstern evalueringsrapport ("Ny grøn beskæftigelse - Midtvejsevaluering af Den Grønne Jobpulje", januar 2000), og senest ved udgangen af 2001 skal der foreligge en ekstern evaluering for den samlede periode.

Den Grønne Jobpulje har efter offentligt udbud anmodet CASA - Center for Alternativ Samfundsanalyse - om at evaluere resultaterne af de tilskud, der er uddelt via Den Grønne Jobpulje.

Denne samlede evaluering af Den Grønne Jobpulje 1997-2000 er udarbejdet af CASA ved civilingeniør Lis Husmer, cand.techn.soc. Mette Lise Jensen og kemiingeniør Karl Vogt-Nielsen. Derudover har kulturgeograf Claus Syberg Henriksen, cand.polit, Henning Hansen, cand.scient.pol. Helle Hagemann og cand.techn.soc. Peter Hasle, alle fra CASA, bidraget med input til evalueringen. Også tak til Lars Strunge fra IDA for hans konstruktive kommentarer.

Vi vil gerne takke de personer, der har bidraget til arbejdet med evalueringen, og de, som har stillet sig til rådighed for vores nysgerrige spørgsmål ved interview, seminar og workshops, herunder tak til alle deltagerne i vores casestudier.

1. Resumé

Den Grønne Jobpulje har skabt nye job og bidraget til et bedre miljø. Den Grønne Jobpuljes tilskud har i perioden 1997-2000 udløst mindst 1.000 nye varige grønne fuldtidsstillinger. Tilskuddene hertil har været ca. 250.000 kroner pr. stilling.

Siden 1997 har Den Grønne Jobpulje givet tilskud til i alt 574 projekter for lidt over 265 millioner kroner samt knap 16 millioner kroner til en delpulje administreret af arbejdsformidlingen i Vejle. Den Grønne Jobpulje er blevet evalueret af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse.

1.1 Evalueringen

Det primære formål med evalueringen har været at vurdere den samlede miljø- og beskæftigelseseffekt af de projekter, der er sat i gang med støtte fra Den Grønne Jobpulje.

Evalueringen har derudover beskæftiget sig med andre effekter af Den Grønne Jobpulje - hvem er kommet i beskæftigelse, hvilken kompetenceudvikling opnår de personer, der har arbejdet på projekter støttet af Den Grønne Jobpulje, og hvordan spiller deres kompetencer sammen med de krav til kvalifikationer, som er nødvendige i projekterne?

I evalueringen er også foretaget en vurdering af, hvordan indsatsen i jobpuljen spiller sammen med udviklingen på arbejdsmarkedet og miljøområdet. Desuden har informationsindsatsen og spredningen fra projekterne indgået som et tema i evalueringen.

Endelig er der indgået en vurdering af administrationen af Den Grønne Jobpulje. Er de nået tilstrækkeligt ud til deres målgrupper? Har ansøgerne og de projektansvarlige været tilfredse med administrationens indsats?

1.2 Den Grønne Jobpuljes projekter

Den Grønne Jobpulje har bl.a. støttet projekter vedrørende miljøstyring i virksomheder, vedvarende energi, naturgenopretning, affald og genanvendelse og fremme af mere miljøvenlige produkter.

Den Grønne Jobpulje har i perioden 1997-2000 med 265 millioner kroner medvirket til igangsættelse af miljø- og beskæftigelsesprojekter for lidt over 550 millioner kroner, idet jobpuljen typisk har finansieret knap halvdelen af omkostningerne.

Der har været stor interesse for Den Grønne Jobpulje 1997-2000. Jobpuljen har modtaget 1.450 ansøgninger og givet tilsagn til 619 projekter, heraf er 574 kommet i gang. Pr. 15. november 2001 er 316 projekter afsluttet og har indsendt et selvevalueringsskema til CASA til brug for evalueringen.

Fra evalueringens begyndelse blev jobpuljens projekter inddelt i 5 forskellige projekttyper. Inddelingen tog udgangspunkt i, at projekterne er forskellige med hensyn til, hvordan de opnår deres miljø- og beskæftigelseseffekt. De 5 projekttyper er: Miljøstyring, Nye (grønne) virksomheder og (grønne) produkter, Viden og netværk, Pilotprojekter samt Øvrige projekter.

Et miljøstyringsprojekt i en virksomhed sigter fx mod direkte miljø- og beskæftigelseseffekt i den pågældende virksomhed, mens et netværksprojekt sigter mod at skabe effekter bredt i samfundet og hos involverede virksomheder.

1.3 Konklusioner

Beskæftigelseseffekt

Støtten fra Den Grønne Jobpulje vurderes at udløse mindst 1.000 varige fuldtidsstillinger i de berørte virksomheder og organisationer. Hertil skal lægges et antal eksterne stillinger, som projekterne har afledt hos fx underleverandører og andre samarbejdspartnere. Med "varige" job menes, at jobbene fortsætter mindst ½ år efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje.

De 1.000 fuldtidsstillinger er baseret på en opskalering på basis af jobskabelsen i de pr. 15. november 2001 afsluttede projekter, hvilket omfatter godt halvdelen af samtlige støttede projekter. Der er i disse 316 projekter skabt 517 nye varige job. Det antages, at effekten er den samme for alle 574 projekter igangsat med støtte fra jobpuljen i perioden 1997-2000, hvilket svarer til ca. 1.000 fuldtidsstillinger.

1.000 nye job er resultatet af, at 3 ud af 4 job skabt under projekterne fortsætter mere end ½ år efter støttens ophør. Under projekternes støtteperiode er der således skabt 708 stillinger i de 316 projekter. Det svarer til ca. 1.300 fuldtidsstillinger for alle de 574 igangsatte projekter.

73% af de varige grønne job er etableret hos private virksomheder, 13 % hos offentlige institutioner og 14% hos organisationer.

Ca. 80% af projekterne fortsætter efter projektperioden, dvs. efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje. Blandt de innovative virksomheder er overlevelsen mindst ligeså god som for andre nye virksomheder.

I gennemsnit udgør støtten fra Den Grønne Jobpulje kr. 251.000 pr. nyt varigt job. Prisen pr. job er billigst for de mest erhvervsrettede tiltag som "miljøstyring" og "nye virksomheder" (ca. 200.000 kr. pr. varigt job) og dyrest for støtte til bredere udviklingsprojekter fx "viden og netværk" (ca. 800.000 kr. pr. varigt job).

Sammenlignet med det program, som lå forud for Den Grønne Jobpulje, og som også havde jobskabelse som et vigtigt element, "Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder" er jobskabelse i virksomheder billigere under Den Grønne Jobpulje, nemlig kr. 201.000 pr. varigt job mod kr. 331.000.

Støttebeløbet pr. skabt varigt job i virksomheder under Den Grønne Jobpulje er kun lidt højere end de offentlige udgifter, der årligt ydes til fx hjemmeserviceordningen - endvidere fås en miljøeffekt oveni.

Prisen pr. job under Den Grønne Jobpulje er tilsvarende kun lidt højere end de offentlige udgifter, der ydes til beskæftigelse i en lang række sociale og arbejdsmarkedsordninger, hvor der i modsætning til jobpuljen er tale om løbende betalinger uden innovativt formål.

Der har generelt været god overensstemmelse mellem projektdeltagernes kvalifikationer og de færdigheder, der har været brug for i projekterne. Stort set alle deltagere vurderer, at de har fået nye kvalifikationer og færdigheder gennem projekterne.

Miljøeffekt

Erfaringerne i projekterne viser, at Den Grønne Jobpuljes projekter bidrager til et bedre miljø. Der opnås generelt en væsentlig miljømæssig effekt af projekterne.

I 70% af de afsluttede projekter vurderes miljøresultatet at være som forventet eller bedre. Kun i 6% af projekterne er miljøresultatet ringere end forventet ved projektets start.

I langt de fleste tilfælde (86%) mener de projektansvarlige at kunne dokumentere denne miljøeffekt helt eller delvis.

De fleste miljøforbedringer er opnået hos de private virksomheder enten i den enkelte virksomhed, hos flere virksomheder eller i udvalgte brancher. Desuden har de offentlige institutioner medvirket til miljøforbedringer.

Blandt de projekter, der fortsætter efter støttens ophør, gennemføres der supplerende miljøtiltag i halvdelen af projekterne. Det viser sig, at der sker en løbende miljømæssig udvikling i de projekter, der fortsætter efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje.

Samspil med omverdenen

Den Grønne Jobpulje har gennem de mange projekter bidraget til, at vigtige natur- og miljøpolitiske opgaver er blevet løst ved tilførsel af supplerende arbejdskraft. Jobpuljen har gennem sin brede ramme haft mulighed for at støtte helhedsorienterede projekter, der er gået på tværs af traditionelle sektorer.

Jobpuljen har støttet projekter, som har været på forkant af udviklingen. Det gælder inden for bl.a. økologisk byggeri og skolemad. Det afspejler bl.a. et væsentligt krav ved tildelingen af støtten, at projekterne skulle være nyskabende på miljøområdet.

Den Grønne Jobpulje kan ikke direkte sammenlignes med andre arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (jobtræning, aktivering m.v.). Derimod har jobpuljen på flere måder karakter af en erhvervsudviklingsordning.

Arbejdsløsheden har været faldende i perioden 1997-2000. Jobpuljen har kun i begrænset omfang skabt job direkte til den enkelte ledige. Men via støtte til at virksomheder og organisationer har oprettet nye varige og ordinære job, er der skabt plads til de ledige andre steder.

Jobpuljen har medvirket til, at flere seniorer (55-59 årige) er kommet i beskæftigelse. De 55-59 årige er aldersgruppen med høj arbejdsløshed.

Information og spredning

Den Grønne Jobpulje har bevidst arbejdet for, at formidling og spredning af erfaringerne fra de mange projekter skulle nå så bredt ud som muligt.

Halvdelen af de projektansvarlige angiver, at tilsvarende initiativer er igangsat af andre, efter de har været i kontakt med dem. Dette er en tilfredsstillende spredningseffekt.

Projektordningen

Den Grønne Jobpulje har haft et bredt sigte, hvor den har kunnet støtte projekter på tværs af traditionelle ministerielle grænser. Det betyder, at jobpuljen har været fødselshjælper for mange projekter, som ellers ikke ville kunne opnå støtte, og som næppe ville kunne opnå støtte hos enten et rent miljøprogram eller et rent beskæftigelsesprogram.

Evalueringen viser, at der har været en god effekt i på samme tid at fremme både miljø og beskæftigelse. Indsatsen har over en bred kam vist, at der både for private virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer har kunnet skabes synergi mellem indsatsen for et bedre miljø og indsatsen for at fremme beskæftigelsen.

Den Grønne Jobpulje har haft et godt kendskab til andre miljøordninger og miljøpuljer. Den har haft et tæt samarbejde med mange fagkontorer i særligt Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, men også tætte kontakter til andre ministerier, herunder Fødevareministeriet samt By- og Boligministeriet.

Den Grønne Jobpulje har haft knap så tætte kontakter med arbejdsmarkedssiden, herunder Erhvervsministeriet og Arbejdsministeriet. Dette skyldes bl.a. efter sekretariatets udmeldinger, at der ikke har været problemer med mangel på kvalificerede ansøgninger og i øvrigt ikke har været "flaskehalsproblemer" i tilknytning til projekterne.

Der er udbredt tilfredshed blandt ansøgerne med Den Grønne Jobpuljes administration af ordningen. Den fremstår som vel administreret med åbenhed i forvaltningen, god information om mulighederne og med en fleksibel og smidig administration.

1.4 Diskussion og anbefalinger

Den Grønne Jobpuljes projekter viser, at jobpuljen har dækket et behov, som ikke blev dækket andre steder. Jobpuljen har således støttet udviklingen af miljø- og beskæftigelsesindsatsen i mange projekter, der er drevet "fra neden" i samfundet gennem mindre nystartede eller eksisterende virksomheder eller organisationer, som finder nye nicher i ønsket om at fremme en bæredygtig udvikling.

Evalueringen viser, at samfundet ved at kombinere arbejdsmarkedsindsatsen med en miljøindsats, som det er sket via Den Grønne Jobpulje opnår en - om ikke gratis - så meget billig miljøeffekt primært hos danske virksomheder.

Sammenlignet med den ordinære beskæftigelsesindsats med et budget for de regionale arbejdsmarkedsråd på 9 milliarder kroner alene i 1999 forekommer satsningen på knap 300 millioner kroner over 4 år for Den Grønne Jobpulje beskeden. Det vil derfor være oplagt, at der bliver gjort en indsats for, at de mange midler, der anvendes på arbejdsmarkedsområdet, i højere grad bliver anvendt ud fra en bæredygtighedsbetragtning, således at der ikke alene er fokus på økonomi og sociale løsninger - men at der også i de fremtidige løsninger indtænkes miljø.

Det har ikke indgået i retningslinierne for administrationen af Den Grønne Jobpulje, at den skulle arbejde for at udbrede erfaringerne med denne kombination til andre ordninger, der anvendes til at fremme beskæftigelse i arbejdsmarkedsregi. I lyset af de positive resultater og den beskedne merudgift til at opnå miljøforbedringer i forhold til andre ordninger, bør det sikres, at der fremover sker en afsmitning til disse ordninger. Således kan de miljømæssige aspekter med fordel indtænkes i andre arbejdsmarkedspolitiske tiltag.

Erfaringerne hos Grøn Aktivering i Vejle har været positive. Der kan være fordele ved en regional placering af puljemidler - her skal det dog understreges, at netop Vejle havde gode forudsætninger: Grøn Aktivering var allerede etableret før 1997 og kunne indgå i samarbejde med et velfungerende grønt erhvervssamarbejde i Green Network. Den Grønne Jobpulje har ligeledes udnyttet mulighederne for at fremme grønne job gennem lokale eller regionale netværk, fx med sine tilskud til regionale netværksdannelser. Det kunne være en strategi, der kan følges, når der skal skabes tættere kontakt mellem det offentlige og iværksætter- og erhvervsmiljøer.

1.5 Rammerne for Den Grønne Jobpulje

Når der her i rapporten er nævnt Den Grønne Jobpulje, refereres der til den bevilling til jobpuljen, der var en del af finanslovsaftalen fra 1996 om en tilskudsordning over 4 år (1997-2000), som i 1997 blev vedtaget ved lov.

Formålet med Den Grønne Jobpulje er at skabe nye arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourcemæssigt indhold og sigte. Puljen tilsigter primært at skabe varige arbejdspladser, men i særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til projekter, hvor der kun skabes midlertidige arbejdspladser, hvis den miljø- og naturmæssige effekt vurderes at være høj.

Den Grønne Jobpulje har i perioden 1997-2000 haft et budget på i alt 305 millioner kroner. Der i igangsat projekter for ca. 265 millioner kroner og uddelegeret knap 16 millioner kroner til AF Vejle, heraf 15 millioner kroner til projekter og knap 1 million kroner til sekretariatet. Ca. 16 millioner kroner er uforbrugt i perioden. Det beror på, at 45 projekter, som havde fået tilsagn om tilskud, ikke er kommet i gang eller har måttet opgive undervejs. Derudover har flere af de afsluttede projekter ikke kunnet udnytte hele deres tilskud. Så nogle af de bevilligede penge er ikke udbetalt. Restbeløbet er overført til forlængelsen af Den Grønne Jobpulje (2001-2004), der blev vedtaget, som en del af finansloven for 2001.

Midlerne i Den Grønne Jobpulje fordeles af Den Grønne Jobpuljes bestyrelse, der har 3 medlemmer. Bestyrelsen er udpeget af miljø- og energiministeren.

Bestyrelsen har i 1997 udarbejdet en programbeskrivelse, som mere detaljeret beskriver typer af projekter, mål, succeskriterier og en evalueringsplan. Endvidere er der i hvert af de følgende år lavet en vejledning til ansøgere.

Puljens sekretariat er Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen.

Evalueringen er gennemført af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Evalueringen er påbegyndt pr. 1. januar 1999 og afsluttet ultimo 2001. Evalueringen har bestået af 4 hovedopgaver:

1. Tilrettelæggelse og udarbejdelse af paradigme for selvevaluering
2. Forløbsevalueringer, der undervejs er ændret til temaevalueringer
3. Midtvejsevaluering - slut ultimo1999
4. Samlet evaluering - slut ultimo 2001

Tilrettelæggelse. Ved tilrettelæggelse af evalueringen blev der udarbejdet et paradigme i form af et spørgeskema til selvevaluering af projekterne, herunder et spørgeskema til alle projektdeltagere.

Forløbs- og temaevalueringer. Fra starten var udvalgt godt 20 projekter til forløbs- eller procesevaluering. Projekterne blev fulgt i 1999, og indtrykkene herfra indgik i midtvejsevalueringen, ligesom der blev udarbejdet en selvstændig rapport "Status over forløbsevalueringer", januar 2000.

I begyndelsen af år 2000 blev det besluttet at udvide antallet af projekter og ændre formen til temaevalueringer. Der blev udpeget 7 temaer, hvor der er blevet set på grønne job i 38 projekter. Temaevalueringerne er præsenteret i 7 selvstændige temahæfter.

Midtvejsevaluering. I perioden 1. januar 1999 til 31. december 1999 blev der gennemført en midtvejsevaluering. Der indgik bidrag fra Handelshøjskolen i Århus, som så nærmere på de erhvervsøkonomiske konsekvenser af ordningen. Midtvejsevalueringen er udgivet som en rapport "Ny grøn beskæftigelse i Danmark" - Midtvejsevaluering af Den Grønne Jobpulje, januar 2000.

Ved midtvejsevalueringen var kun et begrænset antal af projekterne afsluttet. Resultaterne kunne således primært betragtes som strømpile, som Den Grønne Jobpulje kunne tage bestik af ved fastlæggelsen af puljens praksis og prioriteringer for det sidste år - år 2000.

Den samlede evaluering er gennemført for perioden fra 1997-2000. I den samlede evaluering er belyst effekterne af Den Grønne Jobpulje sammenholdt med de opstillede målsætninger. Evalueringen beskæftiger sig med alle faser i et typisk projektforløb fra ansøgning til de endelige resultater.

Analyse af de støttede projekter. Baseres på selvevalueringsskemaet, som belyser projekternes effekter og en kortfattet rapport. Pr. 15.11.01 var indsendt 316 selvevalueringsskemaer og 672 deltagerskemaer.

CASA har endvidere haft lejlighed til løbende at gennemgå Miljøstyrelsens sagsmapper med projekter. Der er i forbindelse med registrering af projekterne opbygget en database over de bevilgede projekter.

Telefoninterview med afsluttede projekter. 125 projekter er kontaktet i september oktober 2001 for at følge op på deres overlevelse, indsats og effekter ½-3 år efter ophør af tilskud fra Den Grønne Jobpulje.

Analyse af afslagene. Der er ved midtvejsevalueringen gennemført en afslagsanalyse. Analysen er baseret på sagsgennemgang, telefoninterview og udsendt spørgeskemaer til projektansøgere, der har modtaget afslag. Analysen er ikke gentaget i slutevalueringen, men resultaterne er gentaget for at give en helhedsvurdering.

Erfaringer fra interessenter og beslægtede offentlige initiativer er særskilt undersøgt i forbindelse med midtvejsevalueringen og udgivet som selvstændig rapport "Den Grønne Jobpuljes samspil med andre offentlige initiativer", januar 2000. Der er gennemført interview og afholdt seminarer med centrale personer for beslægtede ordninger for at belyse kendskabet og samspillet med andre ordninger, der har som mål at fremme miljø og/eller beskæftigelse. Intentionerne har i den sammenhæng også været at undersøge og pege på mulighederne for et øget samspil.

Den regionale tilskudsordning "Grøn Aktivering i Vejle Amt" er blevet evalueret af CASA i samme periode som midtvejsevalueringen, og resultaterne herfra har indgået i denne. Der er udarbejdet en selvstændig rapport med resultaterne af evalueringen "Ny grøn beskæftigelse i Vejle Amt - evaluering af Grøn Aktivering", januar 2000.

Sekretariatet og bestyrelsen er blevet interviewet om prioriteringer og bevillingspraksis. Derudover har sekretariatet og Center for Alternativ Samfundsanalyse løbende været i kontakt.

2. Summary

The Green Job Pool has created new jobs and contributed to a better environment. The subsidies allocated by The Green Job Pool have generated at least 1,000 new, permanent green full-time jobs. The subsidies granted amounted to approx. DKK 250,000 per job.

Since 1997 the Green Job Pool granted subsidies to a total of 574 projects amounting to just over DKK 265m and just under DKK 16m to a subpool administered by the Employment Service (AF) in Vejle. The Green Job Pool was assessed by the Centre for Alternative Social Analysis (CASA).

1.1 Evaluation

The over-all aim of the evaluation was to assess the total environmental and employment impact of the projects which received subsidies from the Green Job Pool.

The evaluation also dealt with other effects generated by the Green Job Pool, such as for example: the type of person employed, the competency development achieved by the people working on projects subsidised by the Green Job Pool, and to what extent their competencies matched the requirements for the qualifications needed in the projects.

The evaluation also included an assessment of how the work done by the Job Pool matches the development in the labour market and in the environment. The data collected and shared from the projects was another subject included in the evaluation.

Finally, an assessment was made of the administrators of the Green Job Pool: Did they successfully reach their target groups? Were the applicants and those in charge of the projects satisfied with the work done by administrators?

1.2 The Green Job Pool projects

The Green Job Pool granted subsidies for example to projects on environmental management in companies, renewable energy, rehabilitation of nature, waste and recycling and the promotion of more environmentally friendly products.

During the period from 1997 to 2000, the Green Job Pool has provided DKK 265m in subsidies for the implementation of environmental and employment projects totalling just over DKK 550m with the Job Pool typically meeting just under half of the costs involved.

There has been much interest in the Green Job Pool during 1997-2000. The Job Pool received 1450 applications and approved 619 projects out of which 574 were implemented. As of 15 November 2001, 316 projects have been completed and participants have sended questionnaires for evaluation to CASA.

At the start of the evaluation, the Job Pool's projects were divided into five different categories. The categories were based on the different methods adopted by the projects for achieving their environmental and employment impact. The five categories were: Environmental management, New (green) firms and (green) products, Knowledge and network projects, Pilot projects and Other projects.

For example, an environmental management project in a business sets out to directly target the environmental and employment impact on that particular business whereas a network project sets out to create widespread effects in society as a whole and in the particular companies involved.

1.3 Conclusion

The impact on employment

It is estimated that project activities which have been granted subsidies from the Green Job Pool will create at least 1,000 permanent, full-time jobs. Added to this, a number of external jobs were created by the projects with for example sub-contractors and other collaborative partners. The term "permanent" jobs indicates that the jobs will continue for at least six months after the termination of subsidies from the Green Job Pool.

The 1,000 full-time jobs are based on making an upgrade on the basis of the job creation from the projects completed as of 15 November 2001 which includes approximately half of the total number of subsidised projects. 517 new, permanent jobs were created in these 316 projects. It is assumed that the same effect applies to all 574 projects implemented with subsidies from the Job Pool 1997-2000 corresponding to approx. 1,000 full-time jobs.

Three out of four jobs created during the project period will continue for more than six months after termination of subsidies resulting in 1,000 new jobs. 708 jobs were thus created in the 316 projects during the project subsidy programme period, corresponding to approx. 1,300 full-time jobs for the total 574 projects that were implemented.

73% of the permanent, green jobs were created in private companies, 13% were created in public institutions and 14% in other organisations.

Approx. 80% of the projects will continue after the project programme period, i.e. after termination of subsidies from the Green Job Pool. The survival rate among the innovative businesses is as high as that of other new businesses.

On average, the grants from the Green Job Pool amount to DKK 251,000 per new, permanent job. The price per job is lower for the most businessoriented activities such as "environmental management" and "new firms" (approx. DKK 200,000 per permanent job) compared with the price for subsidies for development projects with a wider scope, such as, for example, "knowledge and network projects" (approx. DKK 800,000 per permanent job).

Compared with the programme "Programme for assistance on environmental issues and the working environment for small businesses", which were before the Green Job Pool, job creation in companies has become cheaper under the Green Job Pool's remit amounting to DKK 201,000 per permanent job against formerly DKK 331,000.

The subsidies granted per permanent job created in businesses under the remit of the Green Job Pool are only slightly higher than the annual public expenditure on the domestic services programme, for example, and furthermore, an additional environmental benefit is achieved.

The price per job created by the Green Job Pool is also only slightly higher than the public subsidies granted to employment programmes for a large number of social schemes and labour market programmes. Unlike the Job Pool's activities, these programmes include ongoing payments for activities with no innovative objectives.

In general the qualifications of the project participants complied with the skills needed in the projects. Virtually all the participants believed that they had obtained new qualifications and skills through the projects.

Environmental impact

The information obtained from the projects indicated that the Green Job Pool's projects contribute to an improved environment. In general, the projects have had considerable environmental impact.

In 70% of the completed projects the environmental impact was as expected or beyond expectation. Only in 6% of the projects was the result of the environmental impact poorer than expected at the beginning of the project.

In most cases (86%) of those in charge of the projects believed they could fully or partly document this environmental impact.

Most environmental improvements were achieved in private businesses, either in an individual company, in several companies or in selected industries. The public institutions also contributed to improvements of the environment.

Among the projects that continue after termination of subsidies, additional environmental measures will be implemented in 50% of the projects. This indicates that there is an ongoing environmental development in the projects continuing after termination of subsidies by the Green Job Pool.

Interaction with society in general

Several projects created by the Green Job Pool have helped to solve some important issues related to nature projects and environmental politics by providing more manpower. Through the Job Pool's wide framework it has been possible to support holistic projects across the traditional sectors.

The Job Pool has granted subsidies to projects at the leading edge of developments. This ranges for example from ecological constructions to school children's lunches. It is among other things reflected in the substantial requirements to grant of subsidies that the projects must be environmentally innovative.

Obviously, the Green Job Pool cannot be compared to other political labour market measures (job training, activation etc.) On the other hand, the Job Pool resembles in many respects an employment development programme.

The rate of unemployment has been declining during the period from 1997 to 2000. Only to a limited extent did the Job Pool create jobs directly for unemployed individuals. But via support for businesses and organisations to establish new, permanent and ordinary jobs, new opportunities have become available to the unemployed in other places.

The Job Pool has had the effect that more middle-aged people (between 55 and 59 years of age) have become employed. There is a high rate of unemployment among this age group (people aged between 55 and 59).

Information and sharing

The Green Job Pool deliberately set out to disseminate and share the knowledge gained from the many projects to the largest possible extent.

Half of those in charge of the projects indicated that others had implemented similar initiatives after they had been in contact with them. This is a satisfactory dissemination effect.

The project programme

The Green Job Pool had a wide scope looking for subsidies to projects across traditional ministerial lines. This means that the Job Pool has fostered many projects that would otherwise not have been granted any of these subsidies since they could neither be considered for the environmental programme nor for the employment programme .

The evaluation shows that the impact on the environment and on employment has been stimulated simultaneously. In general, the effort has proved that it is possible both for private businesses, public authorities and other organisations to create a synergy between the effort to improve the environment and the effort to stimulate employment.

The Green Job Pool has profound knowledge of other environmental programmes and environmental pools. The Green Job Pool has cooperated closely with many agencies, especially the Danish Environmental Protection Agency and the Danish Energy Agency and there has also been close contact with other ministries, including the Danish Ministry of Food, Agriculture and Fisheries and The Ministry of Urban Housing and Building.

However, the Green Job Pool has not had quite as close contact with the labour market, including the Danish Ministry of Business and Industry and the Ministry of Labour. According to the reports issued by the secretariat, the reason is among other things that it has not been difficult to find qualified applicants and there have been no "debottlenecking" issues attached to the projects.

The applicants were impressed with the Green Job Pool's administration of the programme. It appears to be a well-managed programme with openness in administration, a great deal of information about possibilities and in general, a flexible, smooth administration.

1.4 Discussion and recommendations

The Green Job Pool's projects show that the Job Pool has fulfilled a need which was not fulfilled elsewhere. The Job Pool thus supported the development of environmental and employment efforts in many projects that are run "from the bottom" of society through small or existing businesses or organisations searching for new niches to stimulate sustainable development.

The evaluation shows that by combining labour market activities with environmental programmes such as it has been successfully done by the Green Job Pool, society achieves, if not for free, then at least a very cheap environmental impact primarily within Danish companies.

Compared with the ordinary employment activities budget of DKK 9bn in 1999 for the regional labour market councils, the DKK 300m investment in the Green Job Pool during a four-year period appears to be rather modest. It will therefore be self evident that an effort should be made to ensure that the many funds being spent on labour market issues be spent to a higher extent considering sustainability, so that the focus is not only on economic and social solutions - but environmental issues are also included in future planning.

It has not been included in the guidelines for the administration of the Green Job Pool that it should work on disseminating experience with this combination to other programmes used to stimulate employment under the remit of the labour market. In the light of the positive findings and the modest added expenses to achieve environmental improvements compared with other programmes it should be ensured that in future this will have an impact on these other programmes. The environmental aspect may thus successfully be incorporated in other political labour market activities.

The experience achieved from the arrangement "Green Activation in Vejle" has been very positive. It may be advantageous to place the funds from the pool regionally though it should be emphasised that especially Vejle had some good prerequisites: Green Activation had been implemented before 1997 and could enter into co-operation with the already smoothrunning green employment team "Green Network". The Green Job Pool has also made the best of the possibilities to stimulate green jobs through local or regional network groups, e.g. by way of granting subsidies to regional network set-ups. This could be a strategy to pursue to establish closer contact between puplic authorities and entrepreneurial and business environments.

1.5 The framework of the Green Job Pool

When using the term "The Green Job Pool" in this report we refer to the funds allocated to the Job Pool which were part of the 1996 government grant agreement on a 4-year subsidy scheme (1997-2000) which was enacted into law in 1997.

The purpose of the Green Job Pool is to create new jobs with significant environmental and resource-related contents. The Pool aims primarily at creating permanent jobs but in special cases subsidies will also be granted to projects which create only temporary jobs, provided the environmental and nature-related impact is assessed to be considerable.

During the period from 1997 to 2000, the Green Job Pool operated with a budget of DKK 305m. Projects were implemented to a value of approx. DKK 265m, and about DKK 16m were allocated to the Employment Service in Vejle, including DKK 15m to projects and about DKK 1m to the secretariat. Approximately DKK 16m remained unspent during this period. That is because 45 projects, which had been approved, have not yet been implemented or had to be cancelled before implementation. Furthermore, several of the completed projects were unable to spend all their grants. Thus some of the funds allocated were not paid. The residual funds were transferred to the extension of the time of the Green Job Pool (2001-2004) which was adopted as part of the Budget for the year 2001.

The board of the Green Job Pool which consists of three members allocates the funds granted by the Green Job Pool. The Minister of the Environment and the Minister of Energy appoint the members of the board.

The board prepared a programme description in 1997 which gives more details of the different categories of projects, objectives, success criteria and an evaluation plan. Moreover, guidelines for the applicants were prepared for each of the following years.

The Green Secretariat, which is the secretariat of the Pool, is under the remit of the Danish Environmental Protection Agency.

The evaluation was carried out by the Centre for Alternative Social Analysis (CASA). The evaluation started on 1 January 1999 and ended at the end of year 2001. The evaluation consisted of four main tasks:

1. Planning and preparing a paradigm for selfassessment
2. Process evaluations which were changed into theme evaluations
3. Mid-term evaluation - end of 1999
4. Overall evaluation - end of year 2001

Planning. When planning the evaluation, a paradigm was prepared in the form of a questionnaire regarding the projects, including a questionnaire for all the project participants.

Process and theme evaluations. Approx. 20 projects were selected for process evaluation at the beginning. The projects were being monitored in 1999 and the findings were included in the mid-term evaluation; an independent report (Status of process evaluations) was prepared in January 2000.

At the beginning of year 2000 it was decided to extend the number of projects and to change the form to theme evaluations. Seven themes were selected looking at green jobs in 38 projects. The theme evaluations are presented in seven different special issues.

Mid-term evaluation. A mid-term evaluation was carried out during the period from 1 January 1999 to 31 December 1999. Contributions were made by Aarhus Business College who analysed the commercial and economic consequences of the programme. The mid-term evaluation is published in a report "New green jobs in Denmark" - Mid-term evaluation of the Green Job Pool, January 2000.

Only a limited number of the projects were completed at the time of the midterm evaluation. Thus the findings were primarily used as indicators which the Green Job Pool could evaluate when establishing the practice and priorities of the Pool of the past year (year 2000).

The over-all evaluation was carried out for the period from 1997 to 2000. The effects of the Green Job Pool compared with the set objectives are identified in the over-all evaluation. The evaluation deals with all phases in a typical project from the application stage up until the final results are achieved. Analysis of the subsidised projects. This analysis is based on the completed questionnaire identifying the impact of the projects and a brief report. As of 15 November 2001, 316 completed questionnaires and 672 project participant questionnaires were submitted.

CASA has also had the opportunity to continuously examine the Danish Environmental Protection Agency's case files on projects. A database of the approved projects was established in connection with registration of the projects.

Telephone interviews regarding concluded projects. 125 project participants were contacted from September to October 2001 to follow up on their survival, activities and impact between six months to three years after termination of subsidies by the Green Job Pool.

Analysis of rejected projects. An analysis of the rejected projects was carried out during the mid-term evaluation. The analysis is based on a review of the cases, telephone interviews and the questionnaires submitted to the project applicants who were rejected. The analysis is not included again in the final evaluation but the findings are reported to make an over-all evaluation.

Experience from stakeholders and related public initiatives were examined separately in connection with the mid-term evaluation and issued as an independent report "The Green Job Pool's interaction with other public initiatives", January 2000. Interviews were carried out and seminars were held for key individuals in charge of related activities to identify knowledge of and interaction with other programmes aimed at improving the impact on the environment and/or employment. The intention being in this context, also to examine and map out the opportunities to increase the interaction.

The regional subsidy programme "Green Activation in Vejle County" was evaluated by CASA during the same period as the mid-term evaluation and the findings were included in this evaluation. An independent report containing the findings of the evaluation "New green jobs in Vejle County - evaluation of Green activation", January 2000, was prepared.

The secretariat and the board were interviewed about priorities and practices in giving grants. Furthermore, the secretariat and the Centre for Alternative Social Analysis were also in continuous contact.

3. Indledning

Den Grønne Jobpulje 1997-2000 har haft til formål at forbedre miljøet ved at skabe nye arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourcemæssigt indhold og sigte, herunder job inden for naturområdet.

Den Grønne Jobpulje blev etableret med baggrund i lov nr. 434 af 10. juni 1997 om pulje til grøn beskæftigelse. Ifølge loven skal puljens bestyrelse sikre, at der sker en evaluering af Den Grønne Jobpulje.

Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) er på baggrund af et offentligt udbud i foråret 1998 blev bedt om at gennemføre evalueringen af Den Grønne Jobpulje.

3.1 Den Grønne Jobpulje

Formålet med Den Grønne Jobpulje 1997-2000 var at "forbedre miljøet ved fremme af skabelse af nye arbejdspladser inden for miljøområdet" (§1). Lovens §2 bestemte, "at puljen kunne give tilskud til konkrete miljøinitiativer i lokalt regi bl.a. inden for områderne byøkologi, trafik, vedvarende energi, energibesparelser, vandbesparelser, kloakrenovering, genanvendelse, økologiske fødevarer og naturgenopretning. Der kunne endvidere gives tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner samt til aktiviteter, som indgik i en amtskommunes eller en kommunes bidrag til en udvikling, der kunne nedsætte forureningsniveauet og mindske ressourceforbruget".

I programbeskrivelsen for Den Grønne Jobpulje (Årsberetningen, 1997) var formålet med jobpuljen beskrevet som: "At forbedre miljøet ved at skabe nye arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourcemæssigt indhold og sigte, herunder job inden for naturområdet. Puljen tilsigter primært at skabe varige arbejdspladser, men i særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til projekter, hvor der kun skabes midlertidige arbejdspladser - herunder puljejob - hvis den miljø- og naturmæssige effekt vurderes at være høj".

Lovens bestemmelser blev udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 og nr. 694 af 27. august 1997, som fastsatte de væsentligste regler for puljens virksomhed og forretningsordenen for bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje.

På finansloven blev der i 1997 afsat 125 millioner kroner til Den Grønne Jobpulje i 1997 og 60 millioner for hvert af de følgende år til og med år 2000. Alt i alt en jobpulje på 305 millioner kroner.

Puljens sekretariat har været Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen, som også er ansvarlig for administrationen af Den Grønne Fond.

§5, stk. 4 i lov om pulje til grøn beskæftigelse bestemte, at "Bestyrelsen kan afsætte delpuljer til særlige grupper af projekter og delegere beslutningskompetencen til andre kompetente organer for disse delpuljer, herunder til private organisationer m.v. …" Den Grønne Jobpulje har udnyttet denne mulighed ved at afsætte en delpulje til tilskudspuljen Grøn Aktivering under det Regionale Arbejdsmarkedsråd i AF i Vejle-regionen. Grøn Aktivering har til formål at støtte projekter, der tilgodeser såvel beskæftigelses- som miljømæssige hensyn. I perioden 1997-2000 har Den Grønne Jobpulje bevilget knap 16 millioner til Grøn Aktivering. Langt hovedparten af ansøgere fra Vejle Amt er derfor henvist af Den Grønne Jobpulje til Grøn Aktivering.

3.2 Evalueringens formål og spørgsmål

Loven om Den Grønne Jobpulje fastlagde, at der skulle gennemføres en ekstern evaluering, som skulle finansieres af jobpuljens midler. I bekendtgørelsen om puljen blev det ligeledes i §4 fastslået, at der skulle ske en evaluering af puljen:

Stk. 2. I evalueringen skal bl.a. indgå en effektvurdering af større og for tilskudsordningen dækkende projekter, hvor de primære evaluringskriterier er antallet af skabte arbejdspladser og miljøeffekten vurderet i forhold til projekternes karakter".

Ved midtvejsevalueringen var det i sagens natur kun muligt at tegne nogle strømpile for Den Grønne Jobpuljes aktiviteter, som kunne danne grundlag for tilretning i Den Grønne Jobpuljes (1997-2000) sidste år samt danne udgangspunkt for forlængelsen af Den Grønne Jobpulje (2001-2004), der er vedtaget som en del af finansloven for 2001.

Her knap et år efter afslutningen af Den Grønne Jobpulje (1997-2000) er det muligt at tegne et mere præcist billede af effekterne af jobpuljens virke. Der er dog stadig knap 40% af projekterne, som ikke er afsluttet, hvilket naturligvis særligt gælder de senest igangsatte projekter, der har fået bevilling i år 2000.

Hovedmålet med Den Grønne Jobpulje har været at bidrage til at skabe flere job. Ved opgørelse af nye job er der foretaget en opdeling i tre slags beskæftigelse: Direkte, indirekte og ekstern beskæftigelse.

Der er tale om direkte beskæftigelse, når ansatte er blevet lønnet direkte af projektmidlerne. Det er relativt uproblematisk at fremskaffe data, som muliggør en vurdering af den direkte beskæftigelseseffekt af alle projekterne. På de fleste projekter kan det opgøres, hvem der har fået løn gennem projektet, og hvem der fortsætter i job efter projektperioden.

Indirekte beskæftigelse betyder, at projektet har skabt større økonomisk rum til flere medarbejdere på samme arbejdsplads. Et større økonomisk rum kunne skabes af eksempelvis højere produktivitet, økonomiske besparelser eller bedre indtjening. Her er der tale om en lidt mere usikker vurdering, da mange andre faktorer end projektet kan spille ind. For eksempel vil det på en virksomhed, som har oplevet stigende beskæftigelse, være vanskeligt at vurdere, hvorvidt det skyldes, at produkternes miljøprofil er blevet forbedret, eller om det skyldes andre forhold, som f.eks. et generelt ekspanderende marked.

Endelig er der tale om ekstern beskæftigelse, når projektet har haft betydning for beskæftigelsen uden for den arbejdsplads, hvor projektet er tilknyttet. Det kan eksempelvis være merbeskæftigelse hos underleverandører, eller at projektet har demonstreret løsninger, som andre har taget op. Ekstern beskæftigelse kan i andre tilfælde være den direkte effekt af projektets indsats, hvis projektet retter sig mod at fremme grøn jobskabelse på et område eller i en region - eksempelvis grønne virksomhedsnetværk eller projekter om grøn turisme. Vurderingen af den eksterne beskæftigelseseffekt er den mest usikre, da den baserer sig på en række skøn.

På grund af de meget forskellige miljøeffekter i projekterne kan man ikke summe op til et samlet resultat for puljen. Endvidere er det relativt sparsomt med kvantitativt sammenligningsgrundlag, da vurderinger af "hvor meget miljø man får for pengene" her ligesom inden for andre støtteordninger og inden for den almindelige miljøregulering er sjældne.

Sideeffekter

Ud over effekterne i forhold til puljens hovedmål er puljens positive og negative sideeffekter blevet undersøgt. Her tænkes særligt på, hvem der er kommet i arbejde, og om der har været kompetenceudvikling m.m.

Positive sideeffekter i forhold til beskæftigelse er fx, når de skabte job opleves som meningsfyldte af de beskæftigede på grund af jobbenes bidrag til at forbedre miljøet, eller at jobbene gav et generelt kompetenceløft.

En sideeffekt på miljøområdet kunne også være, at et miljøstyringsprojekt medførte holdningsændringer og livsstilsændringer hos de involverede medarbejdere.

En negativ sideeffekt af puljens aktivitet kunne fx være en forværring af flaskehalse på arbejdsmarkedet eller konkurrenceforvridning på allerede etablerede markeder.

I forbindelse med midtvejsevalueringen indgik en særlig analyse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Her var fx nogle af de positive sideeffekter øgede innovative aktiviteter, udvikling af nye produkter og organisationsformer eller udvikling af nye markeder. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke gentaget her, men der henvises til rapporten fra midtvejsevalueringen.

Puljens funktionsmåde

Den Grønne Jobpulje kan ikke ses adskilt fra det omgivende samfund. Derfor er puljens aktivitet også vurderet i forhold til den generelle udvikling på miljøområdet og arbejdsmarkedet: Opfylder puljen et reelt behov på en god måde, eller har omgivelserne ændret sig så meget, at der har været behov for en justering af puljens sigte?

3.3 Læsevejledning for evalueringen

Dette afsnit giver en kort introduktion til evalueringens kapitler og analyser.

Den samlede konklusion af evalueringen af Den Grønne Jobpulje findes i kapitel 4: Konklusioner og anbefalinger.

Den Grønne Jobpuljes projekter beskrives overordnet i kapitel 5. Her behandles spørgsmål som fx: Hvordan er den geografiske fordeling af tilskuddene? Hvilke typer af projekter har modtaget tilskud? Hvad er projektstatus? Hvordan er projekterne typologiseret? Hvilke særlige indsatsområder har der været? Projekternes forløb og fremtid.

Ny beskæftigelse er det ene vigtige formål med tilskuddene fra Den Grønne Jobpulje. I kapitel 6 undersøges beskæftigelseseffekten af de afsluttede projekter, og hvem det er, der får beskæftigelse via projekterne.

I kapitel 7 er der gennemført en økonomisk beregning af prisen for de nye job, som skabes med indsatsen fra Den Grønne Jobpulje. Der er desuden en sammenligning med "jobprisen" i andre ordninger.

Et bedre miljø er det andet vigtige formål med tilskuddene. I kapitel 8 analyseres miljøeffekten af de afsluttede projekter og af de projekter, som evalueringsgruppen har besøgt. Derudover er der en vurdering af betydningen af grøn teknologiudvikling i virksomhedsprojekterne.

I kapitel 9 behandles spørgsmålene om kompetencer og kompetenceudvikling. Svarede deltagernes færdigheder til de kvalifikationer, som var nødvendige for at løse projekterne, og har deltagerne fået nye kompetencer gennem deltagelsen i projekterne.

I kapitel 10 diskuteres den samfundsmæssige betydning af Den Grønne Jobpulje. Hvordan har arbejdsmarkedet udviklet sig, og har jobpuljen haft tilstrækkeligt kendskab og samarbejde med andre relevante miljøpuljer og miljøinitiativer?

Information om projektresultater eller gode ideer til grøn beskæftigelse kan bl.a. betyde, at Den Grønne Jobpuljes projekter trækker mere med sig i form af miljøforbedringer og merbeskæftigelse. Indsatsen for spredning og information af resultater analyseres i kapitel 11.

Administrationen af Den Grønne Jobpulje er undersøgt, og kapitel 12 giver bl.a. et indblik i sagsbehandling, bestyrelsens prioriteringer, ansøgernes tilfredshed og et overblik over de begrundelser, som bruges ved afslag til projektansøgninger.

Metoden bag indhentning af oplysninger og data til evalueringen af Den Grønne Jobpulje beskrives i kapitel 13.

Endelig er der i bilaget en litteratur- og en interviewliste.

4. Konklusioner og anbefalinger

Den Grønne Jobpulje har i perioden 1997-2000 med 265 millioner kroner medvirket til igangsættelse af miljø- og beskæftigelsesprojekter for lidt over 550 millioner kroner, idet jobpuljen typisk har finansieret knap halvdelen af omkostningerne.

Der har været stor interesse for Den Grønne Jobpulje 1997-2000. Jobpuljen har modtaget 1.450 ansøgninger og givet tilsagn til 619 projekter, heraf er 574 kommet i gang. Pr. 15.11.01 er ca. 350 af projekterne afsluttet, dvs. at de ikke længere modtager tilskud fra jobpuljen til deres aktiviteter, heraf har 316 indsendt et selvevalueringsskema til CASA til brug for evalueringen.

De private virksomheder tegner sig for 60% af de bevilligede projekter, svarende til 50% af midlerne. Fordelingen af projekterne på henholdsvis private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder fremgår af figur 4.1.

Fig. 4.1:
Antal støttede projekter fordelt efter modtagertype

Den gennemsnitlige bevillingsstørrelse har været på 454.117 kroner. De gennemsnitlige tilskud til private virksomheder har været lidt lavere end til organisationer og offentlige institutioner. De gennemsnitlige tilskud har været:

Fig. 4.2
Beviliget beløb fordelt på modtagertype

Den væsentligste motivation for at søge tilskud har været et ønske om at styrke konkurrenceevnen eller at gøre en indsats for at formidle eller demonstrere miljørigtige løsninger.

Ved afslutningen af projekterne forventer ca. 80% af de projektansvarlige, at aktiviteterne fortsætter efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje. Dette bekræftes ved kontakt til projekterne mellem ½-3 år efter støtten er ophørt. Her viser det sig, at et sted mellem ca. 80-90% af projekterne har fortsat deres aktiviteter. Knap halvdelen har intensiveret deres miljøaktiviteter efter ophør af støtten.

I forbindelse med kontakten efter ophør af støtten fra jobpuljens viser det sig, at ingen af projekterne inden for typen "nye virksomheder og produkter" (14 projekter) er ophørt. Erfaringerne fra Erhvervsfremme Styrelsen siger, at 75% af nyetablerede virksomheder vil overleve efter 2 år, mens andelen kun er på 64% efter 3 år. Det tyder på, at de nye virksomheder, som er startet med støtte fra Den Grønne Jobpulje, klarer sig mindst lige så godt som andre nystartede virksomheder.

4.1 Beskæftigelseseffekt

Det må indledningsvis bemærkes, at det er behæftet med en vis usikkerhed at vurdere den samlede beskæftigelseseffekt af Den Grønne Jobpulje. Beregningerne baserer sig på data fra de 316 projekter, som er afsluttet og afrapporteret samt data fra kontakt til 125 projekter ½-3 år efter projekternes afslutning. Udfra disse data er der beregnet den samlede beskæftigelseseffekt fra hele jobpuljens virke.

Beskæftigelseseffekten er opgjort som beskæftigelse i projektperioden og som varig beskæftigelse, dvs. ½ år efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje.

Der er i alle beregninger foretaget et minimumsskøn udfra de tilstedeværende data.

Jobskabelsen i projektperioden

Støtten fra Den Grønne Jobpulje har i de 316 afsluttede projekter i gennemsnit skabt ca. 1,6 job pr. projekt ved direkte beskæftigelse i projekterne (505 fuldtidsstillinger). Herudover har støtten i en del tilfælde givet anledning til yderligere ansættelser i virksomheden eller organisationen. Således har de projektansvarlige i gennemsnit angivet, at der er skabt yderligere ca. 0,6 job under projektets forløb i indirekte beskæftigelse i virksomheden eller organisationen (203 fuldtidsstillinger). Samlet set har jobpuljens støtte medvirket til en jobskabelse på ca. 2,2 job pr. projekt (708 fuldtidsstillinger).

Hvis det antages, at det er et gennemsnitstal for alle jobpuljens bevilligede projekter 1997-2000 (574 projekter), svarer det til en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 1.285 stillinger over en 4 årig periode.

Varige job efter støttens ophør

Spørgsmålet er dernæst, hvor mange af de 1.285 stillinger der kan forventes at være varige. Projektlederne forventer ved afslutningen af projekterne, at der i gennemsnit fastholdes ca. 1,6 job pr. projekt, som varig job - i alt 517 fuldtidsstillinger i de 316 afsluttede projekter. Hvis forventningerne holder for alle jobpuljens projekter, vil det samlede resultatet blive, at jobpuljen skaber omkring 940 varige job som direkte følge af de støttede projekter.

Om alle de varige job kan karakteriseres som grønne job, kan ikke aflæses af denne undersøgelse. De ansatte kan fx helt eller delvis overgå til at beskæftige sig med generel kvalitetskontrol i stedet for miljøarbejde. Men sandsynligheden taler for, at også miljøeffekten er længerevarende, fordi 80% af projektlederne har svaret, at miljøaktiviteterne, som projekterne har igangsat, vil fortsætte efter projektets afslutning.

Projektledernes forventninger ved afrapporteringen bekræftes af undersøgelsen af de projekter, der ikke længere modtager støtte. Her viser det sig, at ca. 80-90% af projekterne overlever. I "overlevelsesundersøgelsen" er 102 projekter interviewet efter at have været uden støtte fra jobpuljen i mellem et halvt og 3 år. Undersøgelsen viser, at der er kommet 2,0 varige job ud af hvert projekt, som har indgået i undersøgelsen. Tallet er et gennemsnit og inkluderer også de projekter, der ikke overlevede, og de projekter der har oplevet nedgang i antallet af ansatte. Hvis antallet af varige job skønnes ud fra tendenserne fra "overlevelsesundersøgelsen", vil det samlede antal støttede projekter (574 projekter) medføre ca. 1.150 varige job som resultat af jobpuljens første 4 år.

Hvis gennemsnittet i stedet beregnes udfra det samlede antal på 125, som det blev forsøgt at få tal fra ved "overlevelsesundersøgelsen", giver det en varig beskæftigelseseffekt på 1,6 job pr. projekt. Dette svarer helt til de forventninger, som de projektansvarlige har ved afslutningen af deres projekter.

Det kan på baggrund af de gennemførte analyser og beregninger konkluderes, at Den Grønne Jobpuljes (1997-2000) indsats vil medføre en jobskabelse i størrelsesordenen 1.000 nye varige fuldtidsstillinger.

Den eksterne beskæftigelseseffekt

Den eksterne beskæftigelseseffekt er den afledte effekt på andre arbejdspladser, fx hos underleverandører. CASAs oplevelse er, at projektlederne har haft vanskeligt ved at vurdere denne effekt eksakt. Ved interview med de projektansvarlige har de ofte peget på usikkerhederne ved at svare eksakt på dette spørgsmål, og hvis de svarer, er der tale om skøn. På grund af disse usikkerheder har CASA valgt ikke at medregne den eksterne beskæftigelse i beregningerne af det samlede antal nye job. Det er dog vigtigt at bemærke, at der her befinder sig en positiv jobskabelse, som ikke er talt med i regnskabet.

En række af jobpuljens projekter fx inden for den kategori, der er betegnet som "viden og netværk", har netop haft det som formål at skabe eksterne job. De kvalitative undersøgelse viser, at det i flere tilfælde er lykkedes, og derfor er der ingen tvivl om, at der er en beskæftigelseseffekt på andre arbejdspladser.

Vurdering af beskæftigelseseffekten

Samlet set vurderes beskæftigelseseffekten at være tilfredsstillende for jobpuljen. Både selvevalueringer og overlevelsesanalysen viser, at der er skabt i størrelsesordenen 1.000 nye varige job med de 265 millioner kroner, som jobpuljen har givet i tilskud.

De kvalitative interview med projektdeltagerne viser, at mange deltagere er ildsjæle og oplever de støttede initiativer som meningsfuld beskæftigelse. Det betyder, at der er overskud til at overvinde mange af de barrierer, som projektdeltagerne møder som pionerer inden for deres område.

Der sker ikke alene en jobskabelse i de støttede projekter. En lang række projekter danner rammen om interessante innovationer, hvor der sker en udvikling af grønne produkter. Dertil foregår der en kompetenceudvikling blandt deltagerne, og ikke mindst fører projekterne miljøforbedringer med sig.

De veluddannede kommer i beskæftigelse

Ved midtvejsevalueringen var det især miljøstyringsprojekter, der var forholdsvis billige for jobpuljen og med en god jobeffekt, som indgik i regnskabet over jobskabelse. Nu hvor der er flere afrapporterede projekter, udgør miljøstyringsprojekterne godt 40% af de afsluttede projekter, hvilket giver et mere nuanceret billede af den samlede beskæftigelseseffekt fra Den Grønne Jobpulje 1997-2000.

Det er således lykkedes for jobpuljen at fastholde de positive resultater i forhold til jobskabelsen, som der blev tegnet konturerne af ved midtvejsevalueringen.

I midtvejsevalueringen blev det påpeget af CASA, at "uddannelsespyramiden" vendte på hovedet, da der er en overvægt af folk med mellemlange og lange uddannelser, som er beskæftiget i jobpuljens projekter.

Billedet er rettet en anelse op ved denne afsluttende evaluering, hvilket formentlig kan tilskrive nedtoningen af de uddannelseskrævende miljøstyringsprojekter. Men der er stadig en overvægt af veluddannede deltagere i projekterne i forhold til befolkningssammensætningen og i særdeleshed i forhold til uddannelsesniveauet blandt arbejdsløse.

40% af projektdeltagerne har en lang eller mellemlang uddannelse, hvor andelen kun er 16% i befolkningen som helhed.

Ledige er ikke den primære målgruppe

Omkring 70% af deltagerne i projekterne kommer fra et andet job, heraf kommer de fleste (5 ud af 7) fra den virksomhed/organisation/institution, hvor projektet blev gennemført. Cirka 15% af projektdeltagerne i de støttede projekter kommer fra ledighed, og ligeledes ca. 15% fra uddannelse, orlov eller andet. En femtedel af de ledige i projekterne har været arbejdsløse i mere end to år.

Den Grønne Jobpulje har i den første fireårsperiode ikke haft det som sit primære mål at få arbejdsløse i arbejde, men at skabe nye, varige ordinære job. Tanken har været, at ved generelt at øge beskæftigelsen vil det også komme de arbejdsløse til gode. Det antages således, at der i kraft af jobpuljens beskæftigelsesmæssige effekt er skabt arbejde til andre i de forladte jobfunktioner.

Mens 15% af deltagerne var ledige ved opstarten af projekterne, forventer kun 3% af deltagerne ved afslutningen af projektet at skulle ud i ledighed. Jobpuljens projekter har dermed været gode til at fastholde de tidligere ledige på arbejdsmarkedet.

De støttede projekter fungerer dermed som døråbner ind i virksomhederne. Der skabes både beskæftigelse i kraft af de nye projekter og gennem omplacering af deltagerne til andre funktioner i virksomheden.

4.2 Prisen pr. job

CASA har foretaget en beregning af prisen pr. job for de nye fuldtidsstillinger, som er skabt med tilskud fra Den Grønne Jobpulje. Prisen udgør som gennemsnit ca. 184.000 kroner for job under projektforløbene og ca. 251.000 kroner for de varige job, dvs. antallet af fastholdte nye job ½ år efter afslutningen af projekterne.

Prisen pr. job er beregnet ud fra det samlede tilskud (130 millioner kroner, som er udbetalt til de 316 afsluttede projekter, divideret med det samlede antal skabte job i de afsluttede projekter henholdsvis under projektforløbene (708 job) og et halvt år efter ophør af støtten (517). Prisen er således alene beregnet ud fra tilskuddet fra Den Grønne Jobpulje.

Prisen afspejler ikke den totale pris for et nyt job, da ikke alle udgifter og fordele kan medregnes. Den Grønne Jobpulje har i gennemsnit finansieret 48% af projektomkostningerne, egenfinansieringen har været på 45%, mens 7% er betalt af andre offentlige eller private tilskud. Ved beregning af en total jobpris skulle i princippet alle projektomkostninger medregnes. Derfra skulle trækkes samfundsmæssige besparelser i form af sparet dagpenge og evt. andre besparelser. Endelig skulle miljøgevinsten prisfastsættes og indregnes.

Der er afsluttet og afrapporteret lidt over 55% af projekterne (316 af 574), men der er kun brugt lidt under halvdelen af midlerne (130 af 265 millioner kroner). Det betyder, at det overvejende er de lidt mindre projekter, som på nuværende tidspunkt er afsluttet. Spørgsmålet er, om der bliver den samme beskæftigelseseffekt i de dyrere projekter, og om jobprisen bliver dyrere eller billigere. Den endelige beskæftigelseseffekt og jobpris kan derfor først fastlægges, når samtlige projekter er afsluttet og afrapporteret. Men det er CASAs skøn, at de nuværende beregninger baserer sig på et repræsentativt udsnit af jobpuljens projekter.

Jobprisen varierer

Jobprisen er ikke ens i de fem projekttyper, som der er arbejdet med i evalueringen. Jobprisen er lavere for virksomhedsprojekterne end for andre projekttyper. Jobpriserne for de forskellige projekttyper fremgår af tabel 4.1.

Tabel 4.1:

Note: Alle jobpriserne er her lidt højere. Det skyldes, at CASA ikke har de ændringer registreret i databasen, der er sket fra bevillinger til udbetalinger i de afsluttede projekter. Jobprisen her er således beregnet udfra bevillingerne der samlet udgjorde 134 millioner kroner, hvorimod udbetalingerne udgjorde 130 millioner kroner

Udgiften til at skabe varige nye job er mindre i miljøstyringsprojekterne og for nye virksomheder og produkter, mens varige job inden for "viden og netværk" er klart dyrere end de øvrige. Det skyldes bl.a., at fastholdelsesgraden af de nye job, der skabes under projektforløbene, er på ca. 85% for virksomhedsprojekterne, mens den er på 35% for videns- og netværksprojekterne.

Dette afspejler, at målet i videns- og netværksprojekterne i højere grad har været at skabe ekstern beskæftigelse i virksomheder, der er tilknyttet netværkene frem for i netværkene. Den eksterne beskæftigelse er ikke medregnet, da den er forbundet med stor usikkerhed.

Jobprisen varierer også, hvis den beregnes efter modtagertype. Under projektforløbene er prisen ens - ca. 171.000 kroner - for private virksomheder og organisationer, mens den er 50% dyrere for offentlige institutioner (258.000 kroner). For de varige stillinger er jobprisen 201.000 kroner for private virksomheder, 273.000 kroner for organisationer og på 267.000 kroner for offentlige institutioner.

Dette viser, at de private virksomheder er bedst til at skabe varige job. Mens 85% af de nye job stadig er i virksomhederne efter ½ år, gælder det for 63% af de nye job i organisationerne og kun 45% i de offentlige institutioner.

Dette afspejler, at de private virksomheder har mulighed for at tilpasse antallet af ansatte i forhold til aktiviteter og indtjening, mens de offentlige institutioner er afhængige af den offentlige budgetlægning, hvor der ikke nødvendigvis kan skabes økonomi til at fortsætte den grønne beskæftigelse.

Jobprisen sammenlignet med andre indsatser

Det er svært generelt at finde tal for prisen for at skabe nye job, men vi har fundet tal for fx støtte til indførelse af miljøstyring i private virksomheder ("Det lille program" - rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder) samt iværksætterprogrammer med oprettelse af 6 innovationsmiljøer (under Erhvervsfremme Styrelsen), der skal støtte iværksættere til at etablere virksomheder og arbejdspladser.

Hvis man sammenligner jobprisen for nye stillinger skabt med tilskud fra Den Grønne Jobpulje med disse ordninger, har jobpuljen været en billig måde at skabe vækst i virksomhederne på. Mens den gennemsnitlige jobpris har været på 184.000 kroner under projektforløbene og på 251.000 for de varige job for Den Grønne Jobpulje, så kostede de nye job 331.000 kroner under "Det lille program", mens jobprisen i iværksætterprogrammerne er beregnet til mellem 236.000 og ca. 500.000 kroner.

Hvis der alene medtages virksomhedsprojekterne under Den Grønne Jobpulje, skal jobpriserne fra "Det lille program" og iværksætterprogrammerne sammenholdes med 171.000 kroner under projektforløbene og 201.000 kroner i varige job.

Hvis der i stedet sammenlignes med hjemmeserviceordningen, der koster 139.000 kroner for hver person i beskæftigelse, er jobprisen på 184.000 kroner under projektforløbene i jobpuljen noget dyrere. Det afspejler formodentligt, at det i højere grad er personer med længerevarende uddannelser, som får beskæftigelse under jobpuljen end i hjemmeserviceordningen. Derudover får man en miljøgevinst med jobpuljens projekter, som ikke opnås ved den anden ordning. Hjemmeserviceordningen udgør faste årlige udgifter til jobskabelse, mens jobpuljens indsats har en varig jobskabelseseffekt udover støtteperioden.

Omkostningerne til dagpenge, uddannelsesgodtgørelse til ledige og intensiv jobsøgningsindsats for ledige udgør alle omkring 150.000 kroner årligt pr. person. Det betyder, at man med en meromkostning på under 25% opnår at få personerne i konkret beskæftigelse og samtidig får en positiv miljøeffekt.

Hvis man i jobpuljens beskæftigelse medregner skønnet over den eksterne beskæftigelse, bliver jobprisen i støtteperioden på ca. 127.000 kroner, hvilket ligger pænt under både hjemmeserviceordningen, dagpenge, uddannelsesgodtgørelse og omkostninger til intensiv jobsøgningsindsats.

4.3 Miljøeffekter

Næsten 90% af virksomhedsprojekterne, som har svaret på spørgsmål om grøn teknologiudvikling, angiver, at de har medvirket til markedsføring af grønne produkter eller en grøn profil, og at de derved har opnået et bedre image over for kunder og omgivelser. Mere end 75% har fået flere kunder, mens 2/3 har fået en stigende omsætning. Jobpuljen har således medvirket til at gøre de grønne innovative virksomheder bedre i stand til at overleve. Det er lidt over halvdelen af de virksomheder, som arbejder med grøn teknologiudvikling, der møder kravene om grønne produkter fra deres kunder.

Både bred og langsigtet indsats

I den samlede mængde af afsluttede projekter opnås der bredt miljøforbedringer i enkelt virksomheder, i flere virksomheder lokalt eller regionale, hos udvalgte brancher, hos offentlige institutioner, i boligområder og private husholdninger, i byområder og i naturområder. Mangfoldigheden af miljøeffekterne ses i gennemgangen af konkrete miljøeffekter i kapitel 8.

De miljøforbedringer, der opnås, gavner her og nu, men også på lang sigt. De mange miljøstyringsprojekter medvirker til, at virksomhederne fortsat forbedrer deres miljøpræstationer. De langsigtede effekter fremmes også i projekter af typerne "viden- og netværk" samt "pilotprojekter", som viser vejen for miljøforbedringer.

For de projekter, der er kontaktet efter ophør af støtten, svarer lidt over halvdelen, at de opnår yderligere miljøresultater udover dem, der blev afrapporteret ved støttens ophør. Hertil kommer, at der også er lidt over halvdelen, der oplyser, at de har igangsat nye miljøinitiativer. Det understøtter, at der sker en løbende miljømæssig udvikling i de projekter, der fortsætter efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje.

Vurdering af miljøeffekter i forskellige projekttyper

Miljøstyringsprojekterne opnår deres miljøeffekt ved at reducere miljøbelastningen af en eksisterende produktion. For miljøstyringsprojekterne er der god dokumentation for miljøeffekterne både ved selvevalueringerne og ved de kvalitative analyser af projekterne. Det sker en fortsat udvikling med både kort- og langsigtede miljøeffekter.

Nye (grønne) virksomheder og (grønne) produkter opnår deres miljøeffekt ved at udvikle virksomheder, hvis produkter fortrænger mere miljøbelastende produkter. For nye virksomheder og produkter har der gennem de kvalitative interview vist sig en række eksempler på projekter med væsentlige miljøeffekter. Disse supplerer godt de resultater om miljøeffekter, som fremkommer gennem selvevalueringerne.

Det er svært at vurdere, hvor mange af virksomhederne der bliver levedygtige, men for en stor del af virksomhederne ser udsigterne lovende ud. Det betyder, at der må forventes en væsentlig miljøeffekt af projekterne - især på længere sigt.

De innovative grønne virksomheder peger samtidig på, at finansieringen har været den væsentligste barriere for en grøn produktudvikling og teknologiudvikling.

Videns- og netværksprojekterne opnår deres miljøeffekt ved at formidle viden til en målgruppe og involvere den i forskellige typer af miljørelevant aktivitet, som senere får (dele af) målgruppen til at ændre adfærd. Der er eksempler, som viser væsentlige miljøeffekter - også miljøeffekter, der rækker ud over selve projektet.

Videns- og netværksprojekterne har i lidt mindre grad end de øvrige projekttyper opnået så gode miljøresultater som forventet. Årsagen er, at målet er mere langsigtet, og miljøeffekten typisk skal opnås hos en anden målgruppe end dem, der gennemfører projekterne.

Pilotprojekterne er projekter, der "får hul på" et miljømæssigt problem, og som formodes på længere sigt at have en demonstrationseffekt, der kan skabe flere job og betyde, at miljøeffekten udbredes. Projekterne viser, at der er en lang række barrierer, som betyder forsinkelser i projekter af denne karakter. Det kræver en stor og vedholdende indsats. Det er vanskeligt at vurdere de konkrete miljøeffekter af et turismeprojekt, men der er foregået en væsentlig udviklings- og formidlingsaktivitet, som på lang sigt forventes at styrke miljøindsatsen inden for erhvervet.

Gruppen af øvrige projekter er dem, der har sværest ved at dokumentere deres miljøeffekter. Her angiver 67% af de afsluttede projekter, at de kan dokumentere miljøeffekterne. Dette skal sammenholdes med gennemsnittet på 86% for alle projekttyperne. Gruppen dækker over forskelligartede projekter, hvor det er svært at generalisere indsatsen og dermed effekten. Der er konkrete eksempler på miljøforbedringer og på, at de involverede i projekterne fortæller, at de bliver mere miljøopmærksomme i deres dagligdag.

4.4 Kompetenceudvikling

Evalueringen viser, at deltagerne ikke har "stået stille" i projekterne, de ser stort set alle en udvikling i egne kompetencer. Et succeskriterium for Den Grønne Jobpulje var, at der skal kunne dokumenteres et kompetenceløft hos den involverede personkreds. Succeskriteriet er opfyldt, da gennemsnitligt 94% af deltagerne (samt afløsere for projektdeltagere) mener, at de i høj eller nogen grad har fået nye kvalifikationer gennem projektforløbet.

Projektdeltagernes kvalifikationer var ved projektstart relativt godt tilpasset deres jobfunktion i projektet. Dem, som var ledige inden projektstart, havde de dårligst tilpassede kvalifikationer sammenlignet med medarbejdere, der kom fra en anden organisation eller fra den organisation, hvor projektet blev gennemført. Det skyldes, at en større del af de ledige har skullet arbejde inden for nye områder end de deltagere, der kom fra et andet job.

Projektlederne havde de bedst tilpassede kvalifikationer, hvilket ikke er bemærkelsesværdigt, da de i mange tilfælde har formuleret projektet og ansøgningen bag projektet. Dermed tager hele projektet afsæt i netop deres kvalifikationer.

Halvdelen af projektdeltagerne har deltaget i efteruddannelse, heraf har 10% deltaget flere gange i efteruddannelse. Projektlederne er dem, der deltager mest i efteruddannelse, og det er samtidig dem, der har de bedst tilpassede kvalifikationer.

Det er en skævhed i kompetenceudviklingen, idet 11% af de personer, der skulle arbejde inden for nye områder, svarer, at de stort set ikke har fået nye kvalifikationer. Altså har de deltagere, som havde de mindst tilpassede kvalifikationer, ikke fået tilstrækkelig kompetenceudvikling. Et problem synes at være, at der ikke har været tid eller råd til at deltage i kurser for de projektmedarbejdere, hvis kvalifikationer ikke var tilstrækkelige.

Efteruddannelse har ikke været den eneste vej til kompetenceudvikling. En væsentlig del af kompetenceudviklingen er sket i projekternes hverdag fx gennem netværksudvikling og erfaringsudveksling, men det er ikke dokumenteret kvantitativt i undersøgelsen. Det er til gengæld en sammenhæng, der bekræftes i de kvalitative undersøgelser af jobpuljens projekter.

Sammenholdt med deltagernes uddannelsesniveau ligger lønningerne i projekter under de gennemsnitlige indtægter i den private sektor og den offentlige sektor. Det skyldes formentlig, at "ildsjælene" har arbejdet for lavere løn, end de burde. Gennem de kvalitative interview med projektdeltagerne har vi indtryk af, at der i stort set alle projekter er en meget stram økonomi, og der spares også på lønninger. Dertil er der meget ulønnet frivilligt arbejde i en del af projekterne. Det gælder både frivilligt arbejde, der udføres af projektdeltagere aflønnet af jobpuljen og af andre.

4.5 Jobpuljens samspil med omverdenen

Særligt arbejdsmarkedet, men også miljøområdet har været under forandring i de første 4 år af Den Grønne Jobpuljes virke. Spørgsmålet er, hvilken betydning det har haft for jobpuljens virke.

Udviklingen i perioden 1997-2000 har været præget af gode konjunkturer og en god økonomisk udvikling. Beskæftigelsen er steget med 3,4%, og antallet af arbejdsløse er faldet med 40%.

Den registrerede arbejdsløshed er faldet fra 7,9% i 1997 til 5,4% i 2000. Dette fald i arbejdsløshedsprocenten er tilsyneladende kommet næsten alle grupper til gode. Selv de grupper, som har høj arbejdsløshedsprocent, har oplevet en markant nedgang, fx indvandrerne fra mindre udviklede lande.

Et andet aspekt af arbejdsløsheden er aktivering eller deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I perioden 1997-2000 har det gennemsnitlige antal deltagere i disse foranstaltninger ligget stabilt omkring 80.000 deltagere. Men bag denne tilsyneladende stabilitet skjuler der sig en forskydning mellem foranstaltningerne. Der har været et fald i antallet af deltagere i støttet beskæftigelse (man har nedlagt iværksætterordningerne og puljejob), mens der har været en stigning i antallet af deltagere i uddannelse.

80.000 personer har årligt deltaget i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger: Støttet beskæftigelse, uddannelse og anden aktivering. Sammenlignet med de tre typer af ordninger rummer jobpuljen elementer af dem alle tre. Der støttes forskellige typer af jobtræningsprojekter, fx Vibegaard, der er et af Rønne Kommunes aktiveringsprojekter. Der støttes projekter, hvor uddannelse er omdrejningspunkt, fx i køkkenprojekter, hvor køkkenpersonalet uddannes. Der støttes nye virksomheder, og dermed har jobpuljen også karakter af en iværksætterordning.

I jobpuljens projekter kommer 15% af deltagerne direkte fra ledighed, 15% fra uddannelse eller orlov, mens omkring 70% kommer fra andet job. Udover den direkte beskæftigelse i projekter støttet af jobpuljen, skabes der ledige job, når medarbejdere forlader deres jobfunktion for at deltage i projektet. Jobpuljen har ikke prioriteret projekter, der var målrettet ledige, men har støttet nye, varige og ordinære job.

Jobpuljen kan ikke sammenlignes direkte med andre arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i forhold til at få ledige i arbejde. Derimod har jobpuljen på flere måder karakter af en iværksætterordning.

Arbejdsløse seniorer kommer i arbejde

Mange af de ledige, der er kommet i arbejde gennem projekterne i jobpuljen, tilhører aldersgruppen 55-59 år. Således kommer 27% af de ledige fra denne aldersgruppe, mens 9% af det samlede antal projektdeltagere er i den alder. Netop de 55-59 årige er den aldersgruppe, der har den højest registrerede ledighed på arbejdsmarkedet, hvilket kan være en forklaring på, at så mange har fundet beskæftigelse gennem jobpuljen.

Det er positivt, at seniorgruppen har fået gavn af jobpuljens midler til at komme i beskæftigelse. Her har deres erfaring og netværk formentlig været en fordel.

Jobpuljen udfylder et hul

Mulighederne for iværksætterstøtte ophørte i 2000. Jobpuljen har på flere måder karakter af en iværksætterordning, og den udfylder her et hul. Ca. hver tredje af de innovative virksomheder peger i spørgeskemaundersøgelsen på, at finansieringen er den væsentligste barriere for produktudvikling og teknologiudvikling.

Jobpuljen har som åben pulje den styrke, at midlerne ikke tildeles efter snævre overskrifter, som "afgrænser" mulighederne. En række puljer og støttemidler inden for miljøområdet er langt mere afgrænsede og forudsætter, at projekterne i højere grad snævert målrettes i forhold til puljens overskrifter og prioriteringer. Jobpuljen har derimod haft mulighed for at støtte de helhedsorienterede projekter, hvor de af projektmagernes ideer, der er gået på tværs af sektorer, har kunnet bevares.

Den Grønne Jobpulje har befundet sig midt mellem en række andre støtteordninger på miljøområdet, som på nogle områder har haft overlappende områder. De overlappende områder er uundgåelige med en pulje, der ikke er snævert orienteret, men bredt orienteret mod koblingen mellem jobskabelse og miljøforbedringer. Sekretariatet bag Den Grønne Jobpulje har gjort en indsats for at kommunikere og koordinere med andre ordninger. CASA er ikke stødt på projekter, der utilsigtet har fået støtte fra flere puljer. I flere tilfælde har det været fornuftigt at støtte projekter, der også har fået midler fra andre kasser, idet projektet derved har fået øget demonstrationseffekt og overlevelseschancer.

Det er en central egenskab ved Den Grønne Jobpulje, at den har støttet innovative virksomheder. Støtten er tildelt ud fra en vurdering af produktets markedsmæssige overlevelseschancer og en vurdering af projektmagerens ihærdighed og engagement. Der er flere eksempler på, at Den Grønne Jobpulje har været på forkant og medvirket til en grøn erhvervsudvikling og grønne innovationer, fx inden for byggeriområdet og solcelleområdet.

Den Grønne Jobpulje har støttet projekter, der har bidraget til, at vigtige natur og miljøpolitiske opgaver er blevet løst ved tilførsel af supplerende arbejdskraft.

Jobpuljen har støttet projekter, som har været på forkant med generelle tiltag. For eksempel inden for området skolemad, som fik 50 millioner på finansloven for 2001 til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk kost i skoler og daginstitutioner. Her har jobpuljen givet støtte til flere skolemadsprojektet, og netop nu opsamles erfaringer fra disse projekter til brug for de kommende madprojekter i landets øvrige kommuner.

4.6 Information og spredning

I projekterne er der anvendt ca. 9% af de samlede projektmidler på formidling af resultater - svarende til omkring 100.000 kroner pr. projekt. Der er dog stor spredning mellem de forskellige projekter fra ingen midler til det dyreste på over 2 millioner kroner. Ekstern information og formidling har været et vigtigt element i stort set alle projekterne.

Det er en generel erfaring og oplevelse, at der ofte er for lidt opmærksomhed på formidlingsindsatsen i puljeordninger og nye initiativer. Det har jobpuljen søgt at imødegå ved for større projekter at kræve, at der sammen med ansøgningen forelå en informationsplan. Hvis det sammenholdes med, at næsten alle projekter har prioriteret informationsindsatsen, kan det konstateres, at der er opmærksomhed hos både puljen og projekterne på informations- og spredningsindsatsen. Denne evaluering kan ikke sige noget om kvaliteten og gennemslagskraften på den information, der er sat i værk.

Jobpuljen har ydet tilskud til lokale miljøinitiativer. Prioriteringen i det lokale viser sig ved anførsel af målgrupperne for formidlingen. Hovedparten af projekterne har rettet deres informationsindsats mod mindre målgrupper, mens kun 12% af projekterne har haft som mål at nå ud med informationsindsatsen til mere end 100.000 mennesker. De mindre målgrupper - lokalt og med kunder - afspejler sig også i, at den hyppigste kommunikationsform er personlig kontakt.

Det er karakteristisk, at projekterne bæres igennem af ildsjæle, der brænder for deres idé, og som regel også brænder for at fortælle vidt og bredt om indsatsen. Den Grønne Jobpulje har således fået stor kredit for den støtte, der er ydet til de mange forskellige projekter gennem de mange niveauer og indsatser for formidling og spredning.

Halvdelen af de projektansvarlige har tilkendegivet, at tilsvarende initiativer er igangsat af andre, efter de har været i kontakt med dem. Det må betegnes som en positiv spredning af projekterfaringerne.

Analysen af de projekter, hvor støtten er ophørt for mellem ½-3 år, viser, at der sker en fortsat formidling fra projekterne. Dette er ikke overraskende, da initiativerne skal være "selvforsørgende", og de i den forbindelse er nødsaget til at gøre omgivelserne opmærksom på deres eksistens.

De økologiske frisører er et eksempel på et projekt, der har været genstand for diskussion i medierne. Hvad er en "økologisk frisør"? Reelt knytter begrebet økologisk sig an til en dyrkningsmetode. Ideelt set ville det miljøfagligt set være mere korrekt at bruge betegnelse "mindre miljø- og arbejdsmiljøbelastende frisør". Men begreberne grøn og økologisk bruges ofte som blikfang og for at sende et kort budskab. Frisørerne har anvendt begrebet "økologisk frisør", fordi de i deres arbejde tager udgangspunkt i at bruge de mindst miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Erfaringen er, at de økologiske frisører reelt gør en forskel, både for miljøet (spildevandet) og deres eget arbejdsmiljø.

Miljøstyringsprojekterne, pilotprojekterne og nye virksomheder og produkter viser, at de med gode resultater kan være overbevisende eksempler for andre. Videns- og netværksprojekter har haft som deres primære mål at inspirere andre til at arbejde for et bedre miljø og flere grønne job. Det er lykkedes for flere af projekterne.

Endvidere anvendes CASAs evaluering af Den Grønne Jobpulje til formidling af erfaringer fra projekterne. Udgivelsen af 7 temahæfter om erfaringer fra projekterne var en prioritering, som CASA og Den Grønne Jobpulje foretog efter midtvejsevalueringen for at sikre så bred information og spredning som muligt.

4.7 Administration

Den Grønne Jobpulje har gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til mulighederne for tilskud. Det tyder på, at Den Grønne Jobpulje har været kendt mange relevante steder. Jobpuljen vurderer selv, at de har været godt kendt især i miljø- og græsrodskredse. Dette bekræftes for så vidt både af de mange ansøgninger fra disse kredse og fra udmeldingerne fra de projektansvarlige. Til gengæld peger samspilsanalysen på, at jobpuljen måske ikke har været helt så godt kendt i erhvervs- og iværksætterkredse.

Den Grønne Jobpulje har bl.a. rettet henvendelse til banker (finansieringssiden) og arbejdsmarkedsrådene (beskæftigelsessiden). Men et af problemerne er måske, om modtagerne af henvendelserne har været tilstrækkeligt opmærksomme på at viderebringe informationerne i deres cirkler.

Man kan altid diskutere, om jobpuljen kunne eller skulle have gjort mere for at blive bedre kendte. Et af sekretariatets argumenter for ikke at gøre mere er, at de ikke på noget tidspunkt har manglet ansøgninger og dermed haft problemer med at komme af med pengene.

Bedømmelse af administrationen

Den Grønne Jobpuljes administration bedømmes af tilskudsmodtagerne som god, smidig og ubureaukratisk. Der er således blandt tilskudsmodtagerne 94%, der er tilfredse med behandlingen af ansøgningerne, og 81% der er tilfredse med administrationen af tilskuddet efter bevillingen blandt de støttede projekter. Jobpuljen lever op til målet om tilfredshed med behandlingen af ansøgninger blandt mindst 80% af ansøgerne af de projekter, som har fået tilskud, men ikke for de projekter, som har fået afslag, hvor kun ca. en tredjedel er tilfredse, hvilket ikke er usædvanligt.

Flere projektansvarlige, som har været interviewet i forbindelse med evalueringen, har været glade for at godt samarbejde, som ikke har kostet kostbar tid fra det egentlige projektformål.

Udefra set kan det måske virke, som om praksis i jobpuljen efter bevillingen af projekterne måske har været "lidt for fleksibel". Det beror på, at fx ændringer i projekter oftest er aftalt telefonisk og bogført sagen, uden at der nødvendigvis har været en skriftlig bekræftelse fra enten jobpuljen til projektleder eller omvendt.

Sekretariatet har peget på, at det har været nødvendigt at prioritere tidsforbruget og ressourcerne, og at der i almindelighed er blevet lagt større vægt på at bedømme ansøgningerne, før de fik tilskud end på en stram styring af projekterne. Ofte kan ændringer undervejs gavne projekterne, da der kan opstå situationer, som var umulige at forudsige. Sekretariatet har i så fald sikret sig, at projektet fortsat levede op til de oprindelige miljø- og beskæftigelsesmæssige mål.

Rigsrevisionen har i to omgange i henholdsvis efteråret 2000 og januar/februar 2001 gennemgået jobpuljens administration, uden at det har givet anledning til bemærkninger.

Udvikling i bevillingspraksis

Den Grønne Jobpuljes bevillingspraksis har været under en løbende udvikling. Men hovedtrækkene i bevillingspraksis blev fastlagt, inden det første tilskud blev bevilget. Det vurderes, at linierne i bevillingspraksis og bestyrelsens prioriteringer har været klare. Når der er sket skift i praksis og prioriteringer, har Den Grønne Jobpulje gjort en indsats for at informere potentielle ansøgere - eksempelvis med indsatsen for erhvervsaffaldskonsulenter.

Ved lovens vedtagelse skete en væsentlig forskydning af fokus fra debatten om grøn beskæftigelse, som fandt sted før Den Grønne Jobpuljes etablering. På initiativ af Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) og med støtte fra en række myndigheder gennemførte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CASA i 1994 og 1995 projektet "Grøn Beskæftigelse". Projektet kortlagde påtrængende miljøopgaver på en række indsatsområder og vurderede, hvor meget beskæftigelse en løsning af disse opgaver ville give. Følgende indsatsområder blev undersøgt: Vandforsyning, kloakering, affaldsdepoter, affald/ genanvendelse, landbrug og naturområder, byøkologi og trafik. Det samlede investeringsbehov blev opgjort til ca. 8 milliarder kroner årligt over en 10-15 årig periode med en årlig direkte beskæftigelse på 9.400 og en årlig samlet beskæftigelse (dvs. inklusive indirekte og afledte) på 27.700.

Ved finanslovsforhandlingerne i efteråret 1996 blev der afsat 125 millioner kroner i 1997 og 60 millioner kroner årligt i 1998-2000 til grøn beskæftigelse. Loven om grøn beskæftigelse er tydeligt inspireret af SiD-projektet, idet seks af de syv indsatsområder er nævnt. Dog er der kommet en formulering om, at "Der kan endvidere ydes tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner samt til aktiviteter, som indgår i en amtskommunes eller kommunes bidrag til udvikling, der kan nedsætte forureningsniveauet og mindske ressourceforbruget" (§2, stk. 1 i lov om grøn beskæftigelse).

I bemærkningerne til lovforslaget står dog, at "Ordningen tilsigter fortrinsvis skabelse af varige arbejdspladser", og "Der vil ikke blive ydet tilskud til projekter, der har til formål, at ansøger kan leve op til myndighedskrav og lignende beslutninger".

Det kan diskuteres, om de to krav reelt udelukker støtte til de mange "oprydningsaktiviteter", som er foreslået i SiD-projektet om grøn beskæftigelse. Men i bestyrelsens programbeskrivelse blev der tilføjet som standardkrav, at "Der ydes ikke tilskud til myndigheders, institutioners eller virksomheders varetagelse af sædvanlige drifts- eller anlægsopgaver, medmindre opgaverne gennemføres med et særligt, nyskabende miljø- og beskæftigelseselement" (Afsnit 6, Programbeskrivelsen for Den Grønne Jobpulje 1997).

Den Grønne Jobpulje har dermed afskåret sig fra at støtte hovedparten af de opgaver, som var opregnet i projektet om grøn beskæftigelse, hvilket var en meget bevidst prioritering fra bestyrelsen.

Der er ingen tvivl om, at der er mange uløste opgaver på miljøområdet - fx kloakrenovering og affaldsdepoter, hvor der er brug for en stor indsats over en årrække - en så stor indsats, at Den Grønne Jobpuljes midler vil være som en dråbe i havet i forhold til opgavernes omfang. Det forekommer derfor fornuftigt, at Den Grønne Jobpulje har valgt ikke at støtte sædvanlige driftseller anlægsopgaver.

Med en kommunekonkurrence var Den Grønne Jobpulje med til at sætte nogle tanker i gang - også hos kommunerne i forhold til nogle af de sædvanlige opgaver eller omstilling til at løse nogle af de sædvanlige opgaver på en ny måde. Nogle af projekterne fik støtte til, dels selv at komme i gang og arbejde med de nye vinkler på opgaverne, dels som demonstrationsprojekter for andre.

Man kan stille spørgsmål ved, om Den Grønne Jobpulje med tilskud til en lang række autoophuggere helt har fulgt prioriteringen om ikke at støtte projekter, der har til hensigt at opfylde myndighedskrav. Formelt set har de fulgt prioriteringen, men der har gennem hele jobpuljens virke været forberedt en ny lovgivning i Miljøstyrelsen med krav om indførelse af miljøstyring hos autoophuggere.

Tilskuddene har bidraget til, at mange autoophuggere nu er klar til at honorere de nye krav, og det har givet gode miljø- og beskæftigelseseffekter. De autoophuggere, der har gennemført miljøstyring, har fået virksomhedens miljøbelastninger under kontrol, hvilket i mange tilfælde var tiltrængt.

Tilsvarende har jobpuljen i et enkelt projekt givet støtte til vask af slagger fra affaldsforbrænding med henblik på, at man kunne opfylde kommende krav til genanvendelse af slagger. Her var de nye regler også på vej.

Det er et generelt brugt princip i den danske miljøregulering, at man både bruger "pisken" i form af lovgivningskrav og samtidig har en "gulerod" i form af tilskudsordninger til omstilling. Spørgsmålet er måske, om det netop var Den Grønne Jobpulje, som skulle støtte disse initiativer, eller de har udfyldt et hul, som måske burde været dækket andre steder.

Ved bedømmelserne af ansøgningerne har sekretariatet trukket på mange forskellige "eksperter" i forhold til vurdering af den miljømæssige indsats, herunder det nyskabende i projekterne. De har således haft gode kontakter til fagkontorerne i Miljøstyrelsen og til andre relevante ministerier.

De beskæftigelsesmæssige elementer i ansøgningerne er primært blevet bedømt udfra projekternes egne vurderinger og udfra forventningerne til de fremtidige økonomiske forhold. Det kan vække nogen undren, at jobpuljen ikke har trukket på generel "eksperthjælp" til bedømmelserne af beskæftigelsen og de økonomiske forhold, men valgt konkrete parter til bedømmelsen afhængig af projekterne. Sekretariatet oplyser, at de har indhentet vurderinger fra fx brancheorganisationer til bedømmelse af projekternes innovative værdi og overlevelse. Sekretariatet har lagt vægt på denne vurdering, som primært beror på en bedømmelse af afsætningsmuligheder og ansøgernes evne til at "drive" projektet.

Når sekretariatet ikke har haft så tætte kontakter til arbejdsmarkedssiden, så skyldes det også en vurdering af, at sekretariatet ikke har haft en politisk rolle. De har administreret den pulje, som var fastlagt ved lovgivningen, men de har ikke specielt arbejdet for, at grønne job skulle kobles anderledes sammen med fx indsatsen i Arbejdsmarkedsstyrelsen eller arbejdsmarkedsrådene, udover de puljebevillinger, der er givet til Vejle Amt.

Til gengæld må man sige, at Den Grønne Jobpulje har formået at sætte en lang række meget spændende og udviklende projekter i gang. Kun 7% af projekterne har indtil videre måtte opgives enten, fordi de aldrig kom i gang eller, fordi de alligevel ikke havde mulighed for at gennemføre projektet.

Jobpuljen har i høj grad støttet projekter på forkant med udviklingen og alternative løsningsmuligheder. Og med de mange projekter, som har fået støttet miljøarbejdet blandt mange små virksomheder, organisationer og græsrødder, har Den Grønne Jobpulje opfyldt et behov, hvor det ikke tidligere har været muligt at få hjælp til at realisere de gode ideer. Det samme gælder for en række opkvalificeringsprojekter, som er gennemført hos offentlige institutioner, hvor bl.a. køkkenpersonale er blevet uddannet til at bruge økologiske fødevarer - også uden at maden af den grund bliver væsentligt dyrere, og hvor en lang række skovarbejdere og vikarer er oplært til grøn skovdrift.

De projekter, der har fået støtte i Den Grønne Jobpulje adskiller sig således væsentligt fra fx projekter, som kan opnå støtte under andre miljøordninger i fx Energistyrelsen og Miljøstyrelsens program for renere produkter, da man her i høj grad støtter udvikling og udredningsarbejde frem for den konkrete indsats, som jobpuljen har støttet.

4.8 Anbefalinger

Den Grønne Jobpulje 1997-2000 har efter CASAs vurdering spillet en god og konstruktiv rolle til fremme af både beskæftigelsen og miljøindsatsen i det danske samfund. De lidt brede rammer, som denne pulje har haft, har betydet, at der både er sat gang i mange tværgående og helhedsorienterede initiativer, som alle medvirker til at fremme bæredygtig udvikling. Jobpuljen har vist sig at være en god erhvervsfremmeordning. Jobpuljen har også samtidig vist, at indsatsen for både at fremme miljø og sociale forhold med også at få de skæve eller tungere grupper i beskæftigelse kan lykkedes.

På den måde, som Den Grønne Jobpulje har fungeret, har samfundet fået et godt udbytte af de knap 300 millioner kroner, som jobpuljen har kostet i de første 4 år.

Det vil være et samfundsmæssigt tab, hvis de gode erfaringer fra jobpuljens virke ikke udnyttes og videreføres på en eller anden måde i fremtiden. CASA vil i den sammenhæng pege på nogle af de oplagte muligheder, som det vil være naturligt at arbejde videre med.

Udvikling af grøn iværksætterordning

Den Grønne Jobpulje har fungeret godt som en grøn erhvervsfremme- eller iværksætterordning. Det har givet beskæftigelse både til uddannede og ledige, fx kommer 17% af projektlederne og initiativtagerne til projekterne fra ledighed. Gennem støtte til små innovative virksomheder er der sket en grøn produktudvikling og erhvervsudvikling, hvilket gennem konkurrencedygtighed, eksport og vækst på sigt også kan skabe arbejde til de tungere grupper af ledige. Således er det en fremgangmåde, der skaber job gennem en udvikling af arbejdsmarkedet og ikke et særligt arbejdsmarked ved siden af det sædvanlige.

En lang række af de virksomheder, jobpuljen har støttet, er virksomheder, der har ønsket at afprøve en grøn markedsstrategi. CASA har set flere projekter, hvor miljøet forsøgsvis kommer med som en "sidevogn", men hurtigt indtager en central placering i virksomhedens strategi.

Tilsvarende har mange virksomheder ikke blot fået bedre styr på deres miljøindsats gennem deres arbejde med miljøstyring, men også bedre styr på kvalitet, ressourceforbrug samt medarbejderudvikling og -trivsel. Alt sammen til gavn for virksomhedernes udvikling og indtjening og dermed deres muligheder for at styrke deres position på markedet.

De nye innovative virksomheder peger på, at finansieringen er den væsentligste barriere for produktudvikling og grøn teknologiudvikling.

Ved en "iværksætterordning" af denne karakter vil det derfor være relevant at øge kendskabet og samarbejdet mellem fx miljø- og græsrodskredse og erhvervs og iværksætterkredse. Det vil være givtigt både at øge kontakten til finansieringssiden og til beskæftigelsessiden bl.a. gennem arbejdsmarkedsrådene. Men et af de hidtidige spørgsmål er, om modtagerne af henvendelserne fra Den Grønne Jobpulje til erhvervs- og iværksætterkredsene har været tilstrækkelig opmærksomme på at viderebringe informationerne i deres cirkler.

Der vil, som det har været praksis i jobpuljen, være behov for en kritisk vurdering af projekternes overlevelsesmuligheder, men også med mulighed for at give støtte til de lidt mere risikobetonede projekter. Det er en balance mellem det sikre valg og udvikling.

Indvandrere er gode iværksættere

Der ligger en samfundsudfordring i at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser viser, at iværksætterordninger kan være succesfulde til at integrere og få indvandrere i beskæftigelse.

CASA har ikke kvantitative data for den nuværende andel af indvandrere i jobpuljens projekter, men gennem de kvalitative undersøgelser har vi fået kendskab til 2-3 indvandrerprojekter, hvoraf et kan kategoriseres som innovativ virksomhed. Det kunne være spændende at undersøge denne dimension nærmere. Det umiddelbare indtryk er, at de indvandrere, som har været involveret i de få projekter, som CASA har fået kendskab til, har været meget begejstret og gået ind i opgaven med stort engagement. Det er CASA opfattelse, at den bedste integration sker ved at engagere indvandrere i sådanne konstruktive sammenhænge.

Støtte til et lokalområde

Gennem støtte til ressourcepersoner og -organisationer kan de mange små projekter skabt af de lokale beboere, handlende og organisationer medvirke til et generelt løft i et lokalområde. For eksempel har bevillinger til en række lokale miljøinitiativer på Nørrebro understøttet bydelens grønne strategi. En strategi der har omhandlet en bæredygtig udvikling i bred forstand og dermed haft sammenhæng til de sociale aspekter, fx ved integration af indvandrere gennem miljøprojekterne.

Den Grønne Jobpulje har opfyldt et behov, hvor der har været skabt rum til projekter, der opererer inden for et bredt bæredygtighedsbegreb. I de fleste andre sammenhænge er der primært fokus på enten miljø- eller de sociale aspekter.

Små indsatser med stor samfundsbetydning

På affaldsområder er støtten til både erhvervsaffaldskonsulenter og grønne gårdmænd eksempler på oplagte indsatser, som oftest ikke kommer i stand af sig selv. Ved at støtte erhvervsaffaldskonsulenter hos affaldsselskaberne er rigtig mange virksomheder blevet bedre til at sortere deres affald. Tilsvarende medvirker de grønne gårdmænd til en øget og bedre affaldssortering fra husstandene i boligområderne. Med den prispolitik, som eksisterer på affaldsområdet i dag, kan de grønne gårdmænd helt eller delvis tjene sig selv hjem ved besparelser på affaldsbehandlingen. I forhold til erhvervsaffaldskonsulenterne, er det virksomhederne, der opnår besparelserne ved affaldsbehandlingen, mens affaldsselskaberne bærer lønomkostningerne for deres konsulenter.

Samfundsmæssigt set opnår man ikke bare bedre affaldssortering og dermed en bedre udnyttelse af ressourcerne. Man opnår også store samfundsmæssige økonomiske besparelser ved at forøge levetiden for de nuværende affaldsdeponier og ved mindsket behov for nybygning af affaldsforbrændingsanlæg.

Den Grønne Jobpulje har vist nogle muligheder for med små midler at sætte gode initiativer i gang hos virksomhederne og borgerne, som i mange tilfælde ikke kun sætter fokus på deres affald, men gør dem mere bevidste om forbrug generelt. Samtidig rækker effekterne som angivet samfundsmæssigt langt videre. Det er sjældent at se en ordning, der rummer disse samfundsmæssige brede aspekter, men det er netop utroligt vigtigt at støtte initiativer som dette i indsatsen for en bæredygtig udvikling.

Forgrønnelse af arbejdsmarkedsindsatsen

Sammenlignet med den ordinære beskæftigelsesindsats med et budget for de regionale arbejdsmarkedsråd på 9 milliarder kroner alene i 1999, forekommer satsen på samlet 300 millioner kroner til Den Grønne Jobpulje beskeden. Med de gode resultater in mente som er kommet ud af satsningen med Den Grønne Jobpulje, vil det være oplagt, at der bliver gjort en indsats for, at de mange midler, der anvendes på arbejdsmarkedsområdet, i højere grad anvendes ud fra en bredere bæredygtighedsbetragning, således at der ikke alene sættes fokus på økonomi og sociale løsninger - men også indtænkes miljø i de fremtidige løsninger.

Dette vil være en målsætning som falder godt i tråd med, at virksomhederne på både kort og lang sigt kan få de medarbejdere, der er brug for samtidig med, at samfundet som helhed kan reducere miljøproblemerne. Grøn Aktivering i Vejle viser, at tanken ikke er fjern, og at det kan lade sig gøre at tænke bredere.

Det kan samtidig hjælpe Danmark med at leve op til de forpligtelser, som følger af vores tilslutning til den internationale aftale om Agenda 21 fra Rio i 1992, som indebærer, at udviklingen i Danmark skal baseres på bæredygtighed. Bæredygtighed vil bl.a. sige, at man på en og samme tid skal tage miljømæssige, sociale, kulturelle og økonomiske hensyn. Den Grønne Jobpuljes fokus på nye vedvarende grønne job ligger fint i forlængelse af disse hensyn, hvorfor det er vigtigt både at fastholde og udvide initiativer af denne karakter.

5. Den Grønne Jobpuljes projekter

Hensigten med dette kapitel er at give et overblik over, hvordan midlerne fra Den Grønne Jobpulje er fordelt. Udtryk som tilskud og bevillinger anvendes som synonymer.

Tabeller og oversigter bygger på materiale fra Den Grønne Jobpulje samt fra CASAs egen gennemgang af sagsmaterialet. Tabellerne inkluderer samtlige projekter bevilget i perioden 1997 til og med udgangen af 2000.

Med et projekt menes en ansøgning om iværksættelse af et initiativ til fremme af miljø og beskæftigelse. Mange især virksomheder opfatter ikke deres aktiviteter som et "projekt", men mere som et udviklingsinitiativ. Ordet projekt bruges således som en fællesbetegnelse for alle bevillinger og igangsatte aktiviteter uanset karakteren af aktiviteten.

Tilsvarende anvendes begrebet "afsluttet projekt" for de aktiviteter, der ikke længere får tilskud fra Den Grønne Jobpulje. Dette kan igen give anledning til misforståelse, da langt de fleste aktiviteter fortsætter efter ophør af støtten. CASA har dog ikke kunnet finde et andet kort og dækkende udtryk.

5.1 Ansøgninger og bevillinger fra Den Grønne Jobpulje

Interessen for Den Grønne Jobpulje har været stor. Der er behandlet 1.450 ansøgninger i perioden. Omkring 44% af ansøgningerne, i alt 619 projekter, har modtaget tilsagn om tilskud. Der har været ansøgt projekter til en samlet værdi af over 1,2 milliarder kroner, hvilket er lidt mere end 4 gange så meget, som jobpuljen har uddelt. Der er givet tilsagn om tilskud for i alt 281 millioner kroner til de 619 projekter. Dertil kommer 15 millioner kroner, som er uddelegeret til Grøn Aktivering.

Tabel 5.1:
Behandlede ansøgninger og bevillinger 1997-2000

For hele perioden er det gennemsnitlige tilskud på 454.117 kroner.

Projektstatus

Her knap et år efter afslutningen (pr. 15.11.01) af den Grønne Jobpulje (1997-2000) er der 337 projekter, som er afsluttet. Af dem har 316 indsendt et selvevalueringsskema. Der er 21 projekter, som er afsluttet uden aflevering af selvevalueringsskema. Der er 28 projekter, som har fået en tillægsbevilling, men som kun afrapporterer et projekt, heraf er halvdelen afsluttet. Det betyder, at der er reelt er afsluttet ca. 350.

Der er 45 projekter, som ikke er kommet i gang, eller hvor de har opgivet projektet undervejs. Begrundelserne har bl.a. været manglende tid, reduktion i bevillingen, så projektet ikke kunne hænge sammen, manglende opbakning i baglandet eller mangel på kvalificerede projektmedarbejdere. Det betyder, at der er godt 12 millioner kroner, som i praksis ikke er anvendt inden for Den Grønne Jobpuljes virke (1997-2000).

For de 350 afsluttede projekter er der ca. 3,8 millioner af de bevilligede tilskud, som ikke er anvendt. Hvis der korrigeres for de 45 projekter, som ikke gennemføres, og for de øvrige ikke udnyttede bevillinger, så betyder det, at der er igangsat 574 projekter til en samlet tilskudsramme på 265 millioner kroner, heraf er godt 60% afsluttet.

Det samlede antal projekter rummer som nævnt også projekter, der er forlænget. Det gælder som nævnt for mindst 28 projekter. Af selvstændige projekter er der således igangsat 546 projekter med støtte fra Den Grønne Jobpulje. Det betyder, at det gennemsnitlige tilskud pr. projekt har været lidt større end de anførte tal i tabel 5.1.

I den samlede projektstatus skal det med, at der er 20 projekter, som ikke rigtigt er blevet afsluttet efter planen. Sekretariatet for jobpuljen har igangsat en proces, hvor de undersøger, om der er basis for at tilbagekalde bevillingerne og evt. forlange forudbetalt tilskud tilbagebetalt.

Mange små virksomheder og organisationer har ikke haft mulighed for at lægge penge ud, hvorfor de har benyttet muligheden for forskudsudbetalinger mod indsendelse af kvartalsvise regnskaber. Det er baggrunden for, at det i nogle tilfælde kan komme på tale at kræve udbetalt støtte tilbagebetalt.

Projekternes størrelse

I tabel 5.2 er angivet størrelsen og fordelingen af projekter, som har fået tilsagn fra Den Grønne Jobpulje. I de efterfølgende beregninger er der som udgangspunkt regnet ud fra de tilsagn, som jobpuljen har givet. Dette skyldes, at det er de data, som CASA har registreret i en database over samtlige bevillinger. Det har ikke været muligt at korrigere databasen, så de ikke gennemførte projekter eller de ikke fuldt udnyttede bevillinger blev trukket ud.

Som det fremgår af tabel 5.1, er der en rimelig spredning på bevillingernes størrelse i de mange projekter. Den største andel af projekterne har fået bevilling på et tilskud mellem 200-300.000 kroner. Denne gruppe udgør 30% af de samlede bevillinger fra Den Grønne Jobpulje. 70% af bevillingerne har været mindre end 500.000 kroner, mens kun 5% har været over 1 million kroner. Den største bevilling er på 3,6 millioner kroner, og der er i alt givet støtte til 18 projekter på 1,5 millioner kroner eller derover.

Tabel 5.2:
Projektbevillingsstørrelse og fordeling

Note: Beregninger uden midlerne til Grøn Aktivering

De fleste projektbudgetter indeholder medfinansiering fra ansøger selv - eller evt. fra andre kilder. Den Grønne Jobpulje har således været årsag til gennemførelse af projekter for et betydeligt større beløb. For de 316 afsluttede projekter er det totale projektbeløb for projekterne beregnet til 279 millioner kroner. Den Grønne Jobpulje har bevilget 134 millioner kroner til projekterne, men der er reelt brugt ca. 4 millioner kroner mindre, dvs. i alt ca. 130 millioner kroner. Det svarer til knap 47% af projektomkostningerne. Hvis det antages, at forholdet mellem tilskud og totalt projektbeløb er konstant, betyder det, at de samlede projektomkostninger for de 574 projekter iværksat af Den Grønne Jobpulje udgør knap 570 millioner kroner til fremme af miljø og beskæftigelse i perioden 1997-2000.

5.2 Den geografiske fordeling af tilskud

Den Grønne Jobpulje er en national tilskudsordning - modsat Grøn Aktivering, hvor kun ansøgere med adresse i Vejle Amt (eller Middelfart) kan ansøge. Den geografiske fordeling af angivet i tabel 5.3.

Note: (1) Storkøbenhavn er beregnet som Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. (2) Fordeling inkl. midlerne til Grøn Aktivering

CASA har sammenholdt andelen af tilskud i de forskellige amter med andelen af den gennemsnitlige ledighed (i 1998) og med andelen af befolkningen (pr. 1.1.1999) samt andel af eksisterende job.

Tabel 5.4:
Geografisk fordeling af tilskud fra Den Grønne Jobpulje. Procent

Note: Tal for gennemsnitsledighed, befolkning og antal job er fra Statistisk Årbog 1999, Danmarks Statistik. (1) Storkøbenhavn er beregnet som Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. (2) Fordeling inkl. midlerne til Grøn Aktivering

De tætbefolkede områder i Storkøbenhavn (Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune) og Århus Amt har fået en stor andel af midlerne. Her er 133 millioner kroner eller ca. 45% af midlerne uddelt. Det er dog ikke så skævt set i forhold til befolkningstallet, da knap 40% af befolkningen bor i de samme tætbefolkede områder. Storkøbenhavn er topscorer med 29% af de bevilligede midler.

I Vejle Amt har Den Grønne Jobpulje fordelt ca. 8 millioner kroner til projekter og uddelegeret knap 16 millioner kroner inkl. administration til Grøn Aktivering. Som det fremgår af ovenstående tabel er sammenlagt knap 24 millioner kroner fordelt i Vejle Amt. Befolkningsandelen er på 6,5%, så set i relation til hele jobpuljens samlede uddeling på knap 297 millioner kroner er bevillingsandelen på 8%, hvilket er lidt større end befolkningsandelen.

Sønderjyllands Amt, Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt har tilsammen modtaget ca. 21% af bevillingerne. Her bor omkring 30% af befolkningen, men bevillingerne passer meget godt med ledighedsgraden, der samlet er på godt 21%. Dog skiller Nordjyllands Amt sig ud. Her er forholdsvis mange ledige i forhold til bevillingernes samlede størrelse.

5.3 Hvem har fået tilskud fra Den Grønne Jobpulje?

§2, stk. 3 i lov om pulje til grøn beskæftigelse bestemmer, at tilskud kan ydes til foreninger, organisationer, offentlige myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner. Tilskudsordningen er underlagt EUs de-minimisregler. Reglerne betyder, at EU fastsætter en maksimumsgrænse for tilskud til private virksomheder, fordi tilskuddene påvirker samhandlen og konkurrencen mellem medlemslandenes virksomheder. I praksis betyder det, at en privat virksomhed sammenlagt må modtage maksimalt 750.000 kroner i direkte statstilskud over en 3-årig periode fra ordninger, der er underlagt de-minimis regler. Desuden betyder EU-lovgivningen, at der ikke kan ydes tilskud til transport-, landbrugs- og fiskerisektorerne samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien.

Private virksomheder har fået halvdelen

Private virksomheder har i perioden 1997-2000 modtaget 138 millioner kroner svarende til knap halvdelen af de 281 millioner, der er givet i tilskud. De private virksomheder har fået tilsagn til 375 ud af de 619 projekter, hvilket svarer til godt 60% af de bevilgede projekter. I forhold til den beløbsmæssige fordeling har de private virksomheder fået 50% af tilskudskronerne. De har dermed i gennemsnit modtaget et tilskud på 368.079 kroner.

En meget stor andel af projekterne i de private virksomheder har især i de første år været projekter om indførelse af miljøstyring/miljøledelse på virksomhederne. I alt udgør miljøstyringsprojekterne knap halvdelen af de bevilligede projekter i private virksomheder.

Før Den Grønne Jobpulje blev oprettet, administrerede Miljøstyrelsens kontor for renere produkter "Program for spørgsmål om miljø og arbejdsmiljø i mindre virksomheder" (kaldet "det lille program"). Programmet gav tilskud til virksomhederne på omkring 400.000 kroner til miljøstyring under forudsætning af, at der blev ansat en ny medarbejder i virksomheden. Programmet var en succes, men løb tør for penge i slutningen af 1996. Da Den Grønne Jobpulje startede i efteråret 1997, havde Miljøstyrelsen 73 ansøgninger fra private virksomheder, der søgte tilskud under det lille program.

Ansøgningerne blev oversendt til Den Grønne Jobpulje, som besluttede at yde tilskud til denne type ansøgninger, fordi der var gode resultater både miljø- og beskæftigelsesmæssigt med denne type projekter. Tilskuddet fra Den Grønne Jobpulje har dog typisk været på 150.000-250.000 kroner pr. miljøstyringsprojekt frem for 400.000 kroner som under det lille program.

I 1997 var 79 ud af 91 virksomhedsprojekter af denne type. I 1998 gav jobpuljen tilskud til miljøstyringsprojekter til 108 virksomheder. Der indkom 128 ansøgninger, som alle blev individuelt vurderet. (Årsberetning 1998, Den Grønne Jobpulje). De fleste ansøgninger blev behandlet med bistand fra konsulent Hanne Eriksen, som i Miljøstyrelsens kontor for renere teknologi og produkter var ansvarlig for administrationen af det lille program.

Den Grønne Jobpulje har i 1999 indstillet støtten til almindelige miljøstyringsprojekter i virksomheder. I stedet satser bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje mere på projekter fra virksomheder med mere markant nytænkning (Årsberetning 1998, Den Grønne Jobpulje). I 1999 begyndte Miljøstyrelsens "Kompetenceudviklingsprogram", og her har de private virksomheder fortsat haft mulighed for tilskud til almindelige miljøstyringsprojekter.

Effekten af den ændrede bevillingspraksis kan spores i tallene. Hvor de private virksomheder i 1997 og 1998 stod for over 70% af projekterne, har virksomhederne i 1999 fået tilskud til 37% af projekterne, mens andelen af projekter til private virksomheder er steget igen det sidste år til 53%. Det samme gælder midlerne. Hvor de private virksomheder i 1997 fik 50% og i 1998 fik 60% af de uddelte midler, har de i 1999 modtaget 30% af bevillingerne mod 48% i 2000.

Tabel 5.5:
Tilskud fra Den Grønne Jobpulje fordelt på modtagertype

Note: Opdelingen på modtagertyper er udarbejdet på baggrund af et umiddelbart skøn ud fra modtagerens navn. Der er afvigelser fra den gruppering, som Den Grønne Jobpulje har rapporteret i årsberetningerne. Fordelingen er ekskl. midler til Grøn Aktivering

Tilskudsmodtagere er kategoriseret under offentlige institutioner, når de er finansieret eller ejet af det offentlige. Det gælder eksempelvis kommuner og amter, bydelsrådene i Købenavn, statslige institutioner som Skov- og Naturstyrelsen, revacentre, fælles kommunale affaldsselskaber, sygehuse eller naturskoler.

Organisationer er græsrodsforeninger og andre sammenslutninger, der ikke er kontrolleret af offentlige myndigheder. Det gælder fx Frelsens Hærs socialtjeneste, Den Grønne Nøgle, foreningen Det Grønne Møbel, Økologiske Igangsættere, Campingrådet, Foreningen til Fremme af Bæredygtigt Design eller boligselskaber.

Det fremgår af tallene, at det gennemsnitlige tilskud til offentlige institutioner har været knap det dobbelte i forhold til tilskuddene til de private virksomheder. På samme måde har det gennemsnitlige tilskud til organisationer været ca. 1,5 gange større. Det skyldes især det store antal miljøstyringsprojekter, der alle har modtaget mellem 150.000 kroner og 250.000 kroner. Hvis der ses bort fra disse tilskud, der især er givet i 1997 og 1998, er der ikke væsentlige forskelle mellem de 3 typer af tilskudsmodtagere.

5.4 Hvilke typer projekter har modtaget tilskud?

I lov om pulje til grøn beskæftigelse er der lagt vægt på, at puljen fremmer grøn beskæftigelse inden for en række områder: Byøkologi, trafik, vedvarende energi, energibesparelser, vandbesparelser, økologiske fødevarer og naturgenopretning.

Der præsenteres to måder at opdele eller typologisere projekterne på:

1. Den Grønne Jobpuljes opdeling, som er benyttet i årsberetningerne: Byggeri, miljøledelse, naturforvaltning, tværgående projekter, vandenergi affald, økologiske fødevarer og øvrige projekter.
2. CASAs forslag til alternativ typologisering: Miljøstyring og miljøledelse, nye virksomheder og produkter, viden og netværk, pilotprojekter samt øvrige projekter.

Opdelingen fra årsberetningerne

Den Grønne Jobpulje har i sin opdeling af projekttyper valgt en klassisk fordeling med udgangspunkt i tematisk eller sagsorienteret tilgang. I det følgende gives eksempler på kategorierne. Projekternes journalnummer er nævnt i parentes.

Byggeri omfatter projekter som: "Nedbrydning af barrierer for brug af alternative isoleringsmidler" (G374-0982), "Genanvendelse af tegl" (G374- 0962), "Seriefremstilling af bæredygtige byggeelementer til økologisk byggeri" (G374-0457), "Økologisk byggeri på Den Økologiske Landbrugsskole og Naturskolen i St. Vildmose" (G374-0548) eller "Bæredygtige byggematerialer i Gjern Tømmerhandel A/S" (G374-0829). Projekterne giver en bred vifte af miljøeffekter. I alt 46 projekter falder i denne kategori med et samlet tilskud på 24,4 millioner kroner.

Miljøledelse i virksomheder omfatter de almindelige miljøstyringsprojekter i private virksomheder: "Miljøstyring hos xxx virksomhed" eller mere nytænkende netværksprojekter som: "Andelsmiljømedarbejdere i små virksomheder" (G374-0893) eller "Miljø- og energikoordinering - opstart af netværk i erhvervsvirksomheder" (G374-0888). Projekterne omfatter typisk energi- og vandbesparelser. Det har været den mest almindelige projekttype med 198 iværksatte projekter til et beløb på 53,7 millioner kroner.

Naturforvaltning omfatter naturgenopretningsprojekter som "Naturgenopretning i Rind Ådal" (G374-0511), "Øget anvendelse af heste i skovbruget" (G374-938) eller "Mobilt fårehold på Bornholm" (G374-0877). 18 projekter har handlet om naturgenopretning. De har kostet 14,3 millioner kroner.

Tværgående projekter har en bred vifte af effekter og er eksempelvis "Økologisk igangsætterkontor" (G374-0800), "EcoTrain Europe" (G374-0799), "Grøn Netværk i Miljøforum Århus" (G374-0968). 85 projekter er faldet i denne kategori, og de har fået 54,9 millioner kroner tilsammen.

Vand, energi og affald er fx erhvervsaffaldskonsulenterne, som der er givet en række tilskud til. Af andre projekter kunne nævnes "Affaldshåndtering på Ærø" (G374-0869) eller "Den fremtidige spildevandsafledning i områder uden kloakering" (G374-0906). 137 projekter handler om vand, energi og affald, og de har fået knap 67 millioner kroner tilsammen. Denne kategori er kommet godt med i 1998, 1999 og 2000 takket være en målrettet indsats for projekter om erhvervsaffaldskonsulenter og grønne gårdmænd, som blev prioriteret som særlige fokusområder.

Økologiske fødevarer er en forholdsvis klar kategori, og Den Grønne Jobpulje har bevilget 28 millioner kroner til i alt 53 projekter, eksempelvis "Økotrans - en bæredygtig distributionsvirksomhed for økologiske varer" (G374-0821), "Økologisk omstilling i daginstitutioner - et rotationsprojekt i Høje Taastrup Kommune" eller "Økologisk barnemad på Indre Nørrebro" (G374-0183).

I tabel 5.6 er vist fordelingen mellem de forskellige typer først i antallet (a) og derefter i forhold til, hvor mange penge jobpuljen har bevilliget (b).

Tabel 5.6 (a):
Bevillinger fordelt på typer efter lovgivningen

Tabel 5.6 (b):
Bevillinger fordelt på typer efter lovgivningen

Note: Fordeling af projekter på projekttype er foretaget af Den Grønne Jobpulje (Årsberetning 1998, 1999 og 2000). Der er ikke medtaget de to store bevillinger til Grøn Aktivering. Der er mindre afvigelser mellem Den Grønne Jobpuljes opgørelser og CASAs opgørelser

Endelig er der gruppen af øvrige projekter, som vanskeligt lader sig placere i ovenstående kategorier. Det er eksempelvis projekter som "Nye materialer til formgivning af computere" (G374-0950) eller "Hemp Valley - produktudvikling af miljøvenlige hampetekstiler" (G374-0891). I alt 63 projekter for knap 28 millioner kroner falder i denne kategori.

Alternativ typologisering

I forbindelse med tilbuddet på evalueringsopgaven har CASA foreslået en alternativ typologisering. Formålet med typologiseringen af projekterne har været at få projekterne systematisk opdelt efter en mere strategisk tilgang i forhold til, hvordan de opnår deres miljø- og beskæftigelseseffekter. Typologiseringen er nyttig, fordi variationen af projekterne er så stor, at de vanskeligt lader sig bedømme samlet. Det kan være meget forskellige forhold, der har indflydelse på, om et projekt bliver en succes eller ej.

Selv om variationen mellem projekterne er stor, er der også store ligheder i den måde, hvorpå projekterne opnår deres miljø- og beskæftigelsesmæssige resultater. Bag projekterne ligger en formodning om, hvordan projektet med tilskud fra Den Grønne Jobpulje kan føre til både et bedre miljø og mere beskæftigelse. Efter at have gennemgået projekterne er der opstillet i alt fem typer projekter:

Virkeligheden er ikke altid så skarpt opdelt, som ovenstående typologisering antyder. Nogle projekter har flere facetter og kunne være en del af flere kategorier: Når virksomheder arbejder i netværk for at lave miljøstyring - er det så et miljøstyringsprojekt, eller passer det bedre i kategorien viden og netværk, eller er det måske et pilotprojekt? Men selvom der er grænsetilfælde, har det overordnet set været relativt uproblematisk at kategorisere samtlige projekter. Fordelingen af projekterne i forhold til den alternative typologisering er anført i tabel 5.7.

Tabel 5.7:
Bevillinger fordelt på evalueringens typologisering

Note: Fordeling af projekter på projekttyper er foretaget i samarbejde med Den Grønne Jobpulje

For de 5 projekttyper er der forskellige argumenter for, at et tilskud kan føre til et forbedret miljø og mere beskæftigelse - ud over den beskæftigelse, der bliver ydet tilskud til i selve projektet:

Miljøstyring kan direkte give en reduceret miljøbelastning fra virksomheden. Indirekte kan miljøstyring have miljømæssig betydning, hvis virksomheden som følge af projektet opnår konkurrencefordele og fortrænger produkter fra mere miljøbelastende virksomheder. Der er beskæftigelsesmæssig effekt af projektet, når besparelser på ressourceforbrug eller øget indtjening giver grundlag for at beholde arbejdskraften. Hvis projektet har stor kommerciel succes, kan det give anledning til yderligere ansættelser.

Et typisk eksempel er "Projekt miljø hos Aarhus Offset A/S". Aarhus Offset ønsker at arbejde aktivt med miljøstyring og livscyklusanalyser og ønsker at ansætte en person som krumtap i dette arbejde. Personen forventes fastholdt i beskæftigelse efter den 1-årige projektperiode, fordi miljøstyring kan nedbringe miljøbelastningen og øge indtjeningen på grund af ressourcebesparelser og bedre afsætning af virksomhedens produkter. Der er bevilget 183 (heraf 5 til offentlige institutioner, 1 til organisationer og hele 177 til private virksomheder) projekter af denne type for i alt 44 millioner kroner.

Nye (grønne) virksomheder og (grønne) produkter. Her er der gevinst til miljøet, når nye grønne virksomheder etableres, eller nye grønne produkter udvikles og markedsføres. Miljøgevinsten kan være, at genanvendelse forhindrer et affaldsproblem, eller at et renere produkt fortrænger et miljømæssigt set ringere produkt fra markedet. Beskæftigelseseffekten findes primært, hvis projektet får kommerciel succes. Det giver økonomi til at fastholde ansættelser og måske udvide med flere.

163 projekter har fået 83 millioner kroner i denne kategori. Det er eksempelvis "Pure Baby" (G374-0798), "Den Danske Solhybridbil" (G374-443), "Produktion af økologiske delelementer" (G374-556), "Økohavens hjemmeservice" (G374-630) eller "Grønne Amalies grøntsagsabonnement" (G374- 0050).

Viden og netværksprojekterne giver miljøeffekt på længere sigt. Typisk indsamler projekterne information og viden, som videreformidles til en målgruppe. På baggrund af den ny viden ændrer målgruppen holdning og handling med en reduceret miljøbelastning til følge. Erfaringen viser, at ny viden ikke nødvendigvis fører til ændrede handlinger, og der skal mere end blot formidling til at skabe ændret adfærd. Der er varig beskæftigelse i projekterne, hvis tilstrækkeligt mange finder netværkets aktiviteter så værdifulde, at de vil betale for dem. Der er yderligere en beskæftigelseseffekt, når eksempelvis Grønt Netværk i Ribe Amt påvirker virksomheder til miljøstyring og produktudvikling eller påvirker offentlige institutioner til at arbejde grønt.

Viden og netværksprojekter er fx "Tosproget grøn miljømedarbejder til boligområderne i Albertslund" (G374-0268), "Grønt Netværk Sønderjylland" (G374-0510), projekterne med erhvervsaffaldskonsulenter er placeret i denne kategori, "Økologisk skoletjeneste for Vejle Amt" (G374-0063) eller "Danmark cykler til arbejde - opbygning af nationalt kampagnesekretariat" (G374-0217). I alt har 136 projekter modtaget knap 68 millioner kroner i tilskud fra Den Grønne Jobpulje.

Pilotprojekterne kan gennem et tilskud pege på ændring af en miljøbelastning og bidrage til spredning af løsningen til andre. Hvis løsningen bliver brugt af andre, er der en miljøeffekt. Hvis ændringen spredes og bruges af andre - så det evt. bliver normen - giver det et større eller grønnere forbrug af arbejdskraft.

Pilotprojekterne er en projekttype, der går på tværs af den oprindelige opdeling af projekter, som Den Grønne Jobpulje anvendte. Fællestrækket ved projekterne er, at Den Grønne Jobpulje har vurderet, at projekterne gennemførte en løsning på et kendt miljøproblem på en måde, der gør en spredning af løsningen sandsynlig. Eksempel er "Udvikling af miljøvenlige metoder til produktion af muslinger i Limfjorden" (G374-0679), "Økologisk rensepark - en alternativ løsningsmodel for økologisk håndtering" (G374-0670) eller "Byrupbanestien - cykel-, ride- og vandresti mellem Horsens og Silkeborg" (G374-0185). I alt 108 projekter til ca. 66 millioner kroner er kategoriseret som pilotprojekter.

Af de øvrige projekter er der 29 projekter til knap 21 millioner kroner. Det er projekter som eksempelvis "Udviklingsprogrammet grønne job - fra idé til virkelighed" (G374-0087), "Opkvalificering af skovarbejdere" (G374- 0536) eller "Samsø - Danmarks vedvarende energiø" (G374-0724).

I tabel 5.8 er angivet den samlede fordeling i antal og i forhold til tilskudskroner samt i procent.

Tabel 5.8:
Fordeling af bevillinger fordelt på typologisering. (I antal og kroner)

Fordelingen mellem de forskellige projekttyper og typer af tilskudsmodtagere er også undersøgt. Resultaterne fremgår af tabel 5.9.

Tabel 5.9:
Fordeling af tilskud til modtagere efter projekttype (Tilskudsbeløb opgjort i 1.000 kroner)

Miljøstyringsprojekterne og projekter af typen nye virksomheder og produkter har primært haft de private virksomheders interesse. Knap halvdelen af alle projekterne og lidt mere end en tredjedel af de samlede projektmidler er tilfaldet de private virksomheder inden for disse to kategorier.

For de offentlige institutioner er hovedparten af projekterne faldet inden for kategorierne viden og netværk samt pilotprojekter. Mere end 75% af bevillingerne til offentlige institutioner falder under en af de to kategorier.

Projekter bevilliget til organisationerne har en lidt større spredning, selvom tendensen også her er, at der er givet flest tilskud til viden og netværk (42%), efterfulgt af pilotprojekter (30%) og nye virksomheder og produkter (22%). Samlet falder knap 40% af projekterne under kategorierne viden og netværk og pilotprojekter, mens de økonomisk udgør 47% af midlerne.

Øvrige projekter fordeler sig på alle 3 typer af modtagere.

Bevillingsstørrelsernes variation for de forskellige projekttyper er vist i tabel 5.10.

Tabel 5.10:
Gennemsnitstilskud fordelt efter modtagere og projekttype. (Beløb opgjort i 1.000 kroner)

Det er tydeligt, at de billigste projekter er miljøstyring i private virksomheder, der i gennemsnit har modtaget 235.000 kroner i tilskud. Mange af tilskuddene har været på 150.000 eller 250.000 kroner. Ifølge Den Grønne Jobpulje er tilskuddet typisk gået til 70% af lønomkostningerne til nye medarbejdere i virksomhederne. I visse virksomheder var loftet for tilskud sat til 150.000 kroner, når virksomheden ikke forurenede nævneværdigt, eller når virksomheden tilhørte brancher, hvor der allerede var gennemført mange miljøstyringsprojekter.

De dyreste projekter har typisk været pilotprojekter og øvrige projekter i det offentlige. Projekterne har generelt været dyrere i de offentlige institutioner og i organisationerne med et gennemsnitstilskud på henholdsvis 617.000 kroner og 546.000 kroner. De private virksomheder har samlet modtaget et gennemsnitstilskud på 368.000 kroner. Hvis miljøstyringsprojekterne tages ud af beregningen, er gennemsnitstilskuddet på 488.000 kroner.

Forklaringen på forskellen er sandsynligvis, at det på grund af deminimisreglerne primært er mindre virksomheder, der har modtaget tilskud. De offentlige institutioner er større organisationer og er ikke underlagt de-minimis reglerne. De har derfor været i stand til at sammensætte mere komplicerede projekter med flere parter og flere aktiviteter.

Fordeling af de afsluttede projekter

Fordelingen af de afsluttede projekter i forhold til bevillingsåret fremgår af tabel 5.11.

Tabel 5.11:
Antal igangsatte og afsluttede projekter for perioden 1997-2000 samt den procentvise andel af afsluttede projekter pr. år i forhold til de bevilligede pr. 15. november 2001

130 af de afsluttede projekter er miljøstyringsprojekter. Det betyder, at over 70% af de igangsatte miljøstyringsprojekter er afsluttet. For de øvrige kategorier er der knap så mange afsluttede projekter i forhold til de igangsatte.

For kategorierne nye virksomheder og øvrige projekter er ca. halvdelen af de bevilligede projekter afsluttet, mens 45% af viden og netværksprojekter og kun 32% af pilotprojekterne er afsluttet.

Tabel 5.12:
Oversigtstal for afsluttede projekter pr. 15. november 2001 samt den procentvise andel i forhold til det samlede antal af afsluttede projekter

Gennemsnitsprisen for de forskellige kategorier dækker over store forskelle. Mens mere end 80% af miljøstyringsprojekterne har fået et tilskud mellem 2-300.000 kroner, så er der en jævn spredning for de 4 øvrige kategorier.

De private virksomheder står for 60% af de bevilligede projekter. De udgør 70% i forhold til de afsluttede projekter. Det kan tyde på, at private tilskudsmodtagere er lidt hurtigere til at afslutte deres projekter end andre tilskudsmodtagere. En forklaring kan være, at miljøstyringsprojekterne udgør en stor andel af de private projekter. Her er der er tale om mindre bevillinger og mindre projekter, der er lettere at afslutte.

De offentlige institutioner står for 22% af bevillingerne, men udgør 18% af de afsluttede projekter. Mens organisationer tegner sig for 17% af de bevilligede projekter, så udgør de 12% af de afsluttede projekter.

5.5 Særlige indsatser under Den Grønne Jobpulje

Selvom Den Grønne Jobpulje giver tilskud til en meget bred vifte af projekter, har bestyrelsen og sekretariatet udvalgt enkelte indsatsområder, hvor der er gjort en særlig indsats for at tiltrække nye projekter eller fremme et bestemt område.

Affald og genanvendelse. Affaldsområdet er et andet område, hvor Den Grønne Jobpulje har gjort en særlig indsats. Bl.a. gav en SiD-konference i efteråret 1998 inspirationen til, at jobpuljen i første omgang opfordrede affaldsselskaberne og senere boligselskaberne til at søge om tilskud til projekter, der kombinerer indsatsen for affaldsminimering og genbrug med skabelsen af nye job. Den Grønne Jobpulje har været opmærksom på ikke at yde tilskud til projekter, som kommunerne og affaldsselskaberne i forvejen havde en forpligtelse til at gennemføre.

Der har ikke nødvendigvis været tale om den store nyskabelse ved alle affalds og genanvendelsesprojekterne. Der har til gengæld været en forventning om et stort beskæftigelsespotentiale med vedvarende beskæftigelse. Affaldssorteringen giver besparelser til affaldsbehandlingen, der kan bruges til at aflønne de ansatte.

Jobpuljen har støttet oprettelse af stillinger som erhvervsaffaldskonsulenter i en række affaldsselskaber. Puljen har endvidere støttet projekter både i enkelte boligafdelinger og i bydele, der går ud på at øge genanvendelse og sortering ved at oprette affaldsstationer og dermed skabe økonomisk mulighed for at ansætte nye medarbejdere (grønne gårdmænd), der kan rådgive om affaldssortering og igangsætte andre grønne initiativer. Også projekter, der handler om at uddanne grønne ejendomsfunktionærer, har opnået støtte.

På affaldsområder er der samlet givet støtte til 84 projekter med en beløbsramme på lidt over 40 millioner kroner. Projekterne har fordelt sig med 44 projekter omfattende grønne gårdmænd eller andre lokale miljøvejledere, 20 projekter til erhvervsaffaldskonsulenter og ligeledes 19 projekter med udvikling af initiativer til genanvendelse, en indsats for genanvendelse af enkelte affaldsfraktioner, fx plast eller elektronikskrot samt informationsprojekter om affald.

Kommunerne som jobgenerator. I efteråret 1998 udbød Den Grønne Jobpulje en konkurrence til alle landets kommuner om at udarbejde den bedste plan for beskæftigelse i kommunen. Konkurrencen skulle inspirere kommunerne - eventuelt flere i samarbejde - til at lave en samlet plan for den grønne jobskabelse i et samspil mellem fx forvaltningerne og erhvervslivet. Sigtet var både at inspire til, at der bliver fokuseret bredt på mulighederne for grøn jobskabelse og at få iværksat spydspidsprojekter, der kunne fungere som demonstrationsprojekter.

Den Grønne Jobpulje ser kommunerne som centrale med deres viden på miljøområdet og samspil med borgere, organisationer, frivillige og private virksomheder. Præmiesummen var på 4 millioner kroner med en hovedgevinst på 2 millioner kroner. For at sætte fokus på området blev konkurrencen beskrevet i en lille pjece.

Der kom i alt 17 projekter på vegne af 42 kommuner inden fristens udløb i april 1999. Ansøgningerne blev behandlet af et bedømmelsesudvalg bestående af repræsentanter fra KL, Erhvervsfremme Styrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og sekretariatet for Den Grønne Jobpulje. Bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje gav tilskud til 8 projekter for i alt 4,8 millioner kroner.

Århus Kommune vandt konkurrencen med et projekt om økologiske fødevarer (G374-907) i Århus Kommune, hvor målet er at skabe et tæt indkøbssamarbejde mellem køkkener og kantiner. Desuden skal projektet etablere kontakt fra jord til bord mellem landmænd og køkkener.

Naturgenopretning og -forvaltning. I sine visioner for 1999 satte Jobpuljen som mål at opprioritere indsatsen omkring naturforvaltningen. Her er problemet, at sektoren fungerer som et forum for beskæftigelsesprojekter med et stort gennemtræk og mange puljejob. Den Grønne Jobpulje efterlyste løsningsmodeller. Der var allerede iværksat nogle naturforvaltningsprojekter (2 projekter i 1997, 3 projekter i 1998, 3 projekter i 1999), men indsatsen blev først noget større i det sidste år (10 projekter i 2000).

Økologisk afsætning og distribution er det femte indsatsområde. Den Grønne Jobpulje blev gennem samarbejde med Fødevaredirektoratet opmærksom på, at afsætningen og distributionen af økologiske fødevarer udgjorde en flaskehals i forhold til en større udbredelse af økologi. Jobpuljen har støttet over 50 projekter om økologiske fødevarer. Det ene projekt "Økologiske fødevarer i Århus Kommune" var vinderprojektet fra kommunekonkurrencen. Der er uddelt støtte på lidt over 28 millioner kroner. Projekterne her er af typen "Økologisk barnemad på Indre Nørrebro", "Økologisk mad i Roskildes kantiner, et rotationsprojekt".

Virksomheder der tager et miljømæssigt spring. I 1999 besluttede bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje, at den videre indsats i forhold til private virksomheder skulle være en prioritering af tilskud til virksomheder, der tager et miljømæssigt spring på deres område. Der er således givet støtte til en række virksomheder, der har udviklet ny miljøteknologi, fx til udnyttelse af proteinholdigt spildevand, opsporing af lækager i vandledninger eller besparelser på kemikalieforbruget i filmfremkaldelsesmaskiner (Årsberetning 2000, Den Grønne Jobpulje). På virksomhedsområdet er der givet støtte til 140 projekter med en samlet ramme på ca. 71 millioner kroner, hvor nye virksomheder har startet en produktion med udgangspunkt i grønne produkter eller eksisterende virksomheder, der har omlagt/startet produktion af grønne produkter.

Sociale aspekter/det rummelige arbejdsmarked. Den Grønne Jobpulje valgte især i det sidste år (2000) at prioritere grønne projekter, der samtidig indebærer en indsats for at få dem, der har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, i arbejde, og miljøprojekter som i øvrigt indebærer en social indsats. Den Grønne Jobpulje havde allerede fra starten støttet projekter, der både kunne skabe varige job på almindelige vilkår samtidig med, at der var et element af en social indsats. Som eksempler på projekter under denne kategori kan nævnes (G374-0003) "Serviceordning på de københavnske bycykler", (G374-0536) "Opkvalificering af skovarbejdere med inddragelse af vikarer" og (G374-0868) "Bæredygtig Arbejdsmarkedsintegration", hvor ledige gennemgår et undervisnings- og oplæringsforløb til at hjælpe med at varetage miljøopgaver i virksomheder. I alt har jobpuljen givet knap 39 millioner kroner i støtte til 55 projekter, hvor der indgår sociale aspekter.

Andre indsatsområder

Der kunne udpeges flere områder af interesse som indsatsområder, selvom de ikke decideret har været udpeget som sådanne. Eksempelvis er der bevilget 36 projekter for tilsammen knap 15 millioner kroner, som på forskellig måde handler om grøn turisme. Det er projekter som fx "Økologisk grøn ferie i Himmerland", "Miljøvenlige campingpladser", "Grøn turistvejleder i Thyholm Kommune" eller "City safari: guidede ture i København".

Et andet område er økologisk byggeri, der primært har handlet om genbrug af byggematerialer eller udvikling af alternativer til traditionelle byggematerialer. Der er givet støtte til 45 projekter under byggeri med en samlet ramme på knap 25 millioner kroner.

**

På energiområder er det også givet støtte til en række projekter fx "Energiplanlægningskalender år 2000", "Vedvarende energi og energibesparelser i fjernvarmeanlæg", "Samsø - Danmarks vedvarende energiø" samt "Anvendelse af solceller i automat- og informationssystemer".

Flere af projekterne har været omfattet af to eller flere indsatsområder, fx "Vibegård - Udvikling af økologisk produktions-, forarbejdnings- og distributionsvirksomhed" (G374-0705), som både hører under kategorien "Økologiske fødevarer" og under "Sociale aspekter". Tilsvarende falder "Genbyg - Den økologiske tømmerhandel" (G374-0056) både under kategorien "nye virksomheder" og "byggeri".

Der er i forbindelsen med den samlede evaluering af Den Grønne Jobpulje 1997-2000 udgivet en række temahæfter omkring 7 indsatsområder (Nye virksomheder og produkter, Økologiske fødevarer, Sociale aspekter, Affald og genanvendelse, Økologisk byggeri, Grøn turisme og Miljønetværk).

5.6 Begrundelser for at søge tilskud

Der kan være mange formål med at begynde et projekt. I det afsluttende projektskema er de projektansvarlige blevet bedt om at svare på, hvilke formål der havde størst betydning for deres beslutning om at gå i gang med projektet. Det skal nævnes, at spørgsmålene i høj grad vedrører miljøargumenter for at søge. Der er ikke stillet spørgsmål omkring ønsker, som selvstændigt har haft som mål primært at fremme beskæftigelsen. Svarene fremgår af tabel 5.13.

Tabel 5.13:
Baggrunden for at gå i gang med et projekt. (I procent af 316 besvarelser)

Note: Kategorierne fra skemaet "ingen betydning", "irrelevant" og "ubesvaret" er slået sammen

For pilotprojekterne har det haft stor betydning at formidle og demonstrere miljørigtige løsninger (84%), påvirke det offentlige til en mere bæredygtig udvikling (55%) samt løsning af et konkret miljøproblem (48%).

Det har sjældent været muligheden for at ansætte én ganske bestemt person, der har haft stor betydning.

5.7 Finansieringen af projekterne

I det afsluttende projektskema er de projektansvarlige blevet bedt om at udrede finansieringen af projekterne. I 289 af de 316 indsendte projektskemaer er der svaret på dette spørgsmål. I gennemsnit har Den Grønne Jobpulje betalt 48% af aktiviteterne, og der har i gennemsnit været en egenfinansiering på 45%. Derudover har enkelte modtaget tilskud fra EU (1%), og andre har fået andre offentlige tilskud (4%), mens (2%) er finansieret af andre.

Godt en tredjedel (37%, 117 projekter) har tidligere modtaget tilskud fra andre tilskudsordninger før projektet under Den Grønne Jobpulje. Hvem der har givet tilskud forud for projektet er opgjort i tabel 5.14.

Tabel 5.14:
Tilskud fra andre før projektet i Jobpuljen (beregnet udfra de 117 som har tilkendegivet, at de har modtaget tilskud fra andre)

Af de 117 projekter, som tidligere har fået tilskud, er der flest, som har fået støtte fra Den Grønne Fond eller tidligere fra Den Grønne Jobpulje. Derudover er der modtaget støtte fra både Miljøstyrelsens og Energistyrelsens forskellige tilskudsordninger.

Tilskud fra andre dækker over tilskud fra rigtig mange forskellige kanaler: Aktiveringsmidler, Aktionsplan til fremme af Græsrodsforskning, amterne, amtets Socialfond, Danida, Designfonden, Design isbryderordning, Energistyrelsen (energibesparelser, energimedarbejder, udviklingsprogram, vindmøllevinger), Erhvervsfremme Styrelsen, Etableringsydelser, EU (Socialfond og andre fonde), Friluftsrådet (bl.a. anlægsfond), Indenrigsministeriet (Landdistriktspuljen), iværksætterordning, kommuner, Kommunernes Landsforening, Københavns Byøkologiske fond, mål 2-midler, Naturforvaltningsmidler, naturvejler, Overheadspuljen, private fonde, Strukturdirektoratet, Teknologisk Institut, TIC, Undervisningsministeriet.

282 projekter har svaret på, hvordan projektudgifterne var fordelt på budgetposter. Det typiske (gennemsnitlige) budget for de 282 projekter er angivet i tabel 5.15:

Tabel 5.15:
Et gennemsnitligt budget for projekter under Den Grønne Jobpulje (beregnet på oplysninger fra 282 projekter)

De mindste af de afsluttede projekter har haft et budget på 115.000 kroner - det største på 12,5 millioner kroner. Et enkelt endnu ikke afsluttet projekt har haft et samlet budget på over 50 millioner kroner.

Der er i et selvstændigt spørgsmål spurgt til, hvor mange midler der er brugt på formidling i projekterne. Svarene viser, at der i gennemsnit er brugt knap 100.000 kroner til formidling i projekter. Det spænder fra ca. 2 millioner kroner til ingen penge til formidling. Der er 248 af de afsluttede projekter, som har svaret på dette spørgsmål.

5.8 Projekternes forløb

Ved projekternes afslutning har 250 projektansvarlige ud af 316 (svarende til knap 80%) svaret, at aktiviteterne, som projekterne har igangsat, helt sikkert vil fortsætte. Yderligere 28 (9%) har svaret, at projektet måske fortsætter. Kun 4 har svaret, at aktiviteterne afsluttes ved projektets udløb, mens 5 har svaret, at andet sættes i gang. Begrundelserne for dem, der ikke fortsætter, er: Ideen er ikke holdbar, målene er nået eller, der ikke er råd.

Der er forventninger til, at aktiviteterne fortsætter ud i fremtiden. 268 (85%) har svaret, at aktiviteterne fortsætter i mere end 2 år, og yderligere 16 (5%) forventer, at de fortsætter 1-2 år endnu.

Næsten 70% regner med at fortsætte på samme eller højere aktivitetsniveau efter projekternes afslutning. 115 (39%) har svaret, at aktiviteterne fremover vil fortsætte på et højere niveau med fx flere ressourcer, mandeår eller nye områder, og knap hver tredje projektansvarlig (93, 31%) forventer at fortsætte uændret. Der er 65 projektansvarlige (22%), der forventer, at aktiviteterne fortsætter på et lavere niveau.

Når aktiviteterne fortsætter, forventer 58% (183 projektansvarlige), at aktiviteterne er selvfinansieret, mens 36% (114 projektansvarlige) fortsat vil være afhængige af tilskud fra offentlige ordninger. 19% (59 projektansvarlige) finder anden ekstern finansiering i fx banker eller investeringsselskaber. For 30% svarende til 94 projekter er den fremtidige finansiering uafklaret ved projektets afslutning.

Der er endvidere gennemført en analyse af de afsluttede projekter, hvor 102 af 125 kontaktede projekter har besvaret spørgsmål om indsats efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje. Projekterne er tilfældigt udvalgt blandt dem, der har været afsluttet i mellem ½ og 3 år. Analysen er gennemført i september og oktober 2001. Andelen af projekter, som er fortsat efter ophør med støtte fra jobpuljen er opgjort i tabel 5.16.

Tabel 5.16:
Er projektet eller indsatsen fortsat efter støtten fra jobpuljen sluttede?

En meget stor andel af de støttede projekter eller initiativer fortsætter efter, at støtten fra jobpuljen er ophørt. 87% er fortsat efter støttens ophør, hvorimod 13% af projekterne ikke har fået et liv efter støttens ophør.

De sidste 23, som det ikke er lykkedes at få svar fra, er en interessant mængde, da der her måske gemmer sig en større andel ophørte projekter, som ikke var i stand til at overleve efter støttens ophør. For omtrent halvdelen af "de ikke-kontaktbare projekter" var telefonnummeret ikke aktivt eller, der var andre på nummeret. Disse projekter kan være ophørt eller flyttet.

Hvis man indregner den halvdel af de ikke-kontaktbare projekter (12 projekter), som CASA vurderer som ophørte projekter, er der naturligvis en lidt mindre andel af projekterne, der er levedygtige efter, at støtten fra jobpuljen ophører. Men selv med denne kalkulation er 78% af projekterne fortsat.

Det tilsvarende billede bliver således:

Tabel 5.17:
Er projektet eller indsatsen fortsat efter støtten fra jobpuljen sluttede? (inklusive halvdelen af de ikke-kontaktbare projekter)

For at få et indtryk af hvor lang tid de overlevede projekter i dag har været uden støtte, er dette vist i tabel 5.16. Heraf fremgår det, at omkring en tredjedel af de overlevede projekter har været uden støtte i ½ til 2 år. Kun enkelte har været uden støtte i op til 3 år.

Tabel 5.18:
Hvor længe har de overlevede projekter været uden støtte?

Note: 5 projekter har ikke besvaret afslutningstidspunkt

Et centralt resultat af analysen er, at 87% af de kontaktede projekter fortsætter efter støttens ophør. Hvis halvdelen af de ikke-kontaktbare projekter i undersøgelsen indregnes som projekter, der er ophørt, bliver tallet reduceret til 78%. Derudover beskriver 45% af projekterne deres indsats som intensiveret siden støttens ophør.

De 13 ophørte projekter, der har været kontakt til, er blevet spurgt om, hvorfor projektet ikke fortsætter. Forklaringerne er hovedsageligt af økonomisk karakter. Der var ikke midler nok til at fortsætte projektet, svarer 8 af de 13 ophørte projekter. I et tilfælde peges der på ledelsesmæssige problemer, i et andet tilfælde har andre overtaget projektet, og i et tredje tilfælde har den projektansvarlige skiftet job.

Aktivitetsniveauet i de levedygtige projekter

De levedygtige projekter er blevet spurgt om deres aktivitetsniveau i forhold til den miljøindsats, som de har sat i værk under projektet. Svarene fremgår af tabel 5.19.

Tabel 5.19:
Hvis aktiviteterne fortsætter, sker det så….

Tallene indikerer om projekterne er i vækst. Omkring en tredjedel af projekterne er intensiveret i omfang siden støttens ophør. 45% fortsætter på samme aktivitetsniveau, og ca. hver femte fortsætter på et lavere niveau. Det skal tages i betragtning, at projekterne kun har været uden støtte i et halvt til 3 år. Dermed er mange af projekterne stadig i en konsolideringsfase.

Er overlevelsen temabestemt?

Det er undersøgt, hvorvidt overlevelsen af projekterne kan relatere til de indsatser og temaer, der er arbejdet med i projekterne.

Tabel 5.20:
Hvilke temaer befinder de interviewede projekter sig indenfor?

Der er blandt de interviewede projekter en overrepræsentation af miljøstyringsprojekter. Miljøstyringsprojekterne i denne undersøgelse udgør 47% mod 29% af den samlede projektandel (fremgår ikke af tabel).

Ingen af de 14 interviewede projekter inden for nye virksomheder og produkter er ophørt. Det betyder omvendt, at alle 14 har overlevet efter, støtten er ophørt. Ifølge Erhvervsfremme Styrelsen er erfaringen ellers, at 75% af de nyetablerede virksomheder har overlevet efter 2 års aktivitet, og 64% overlever efter 3 år¹.

Ellers er der ikke den store forskel i overlevelsesdygtigheden, dog klarer kategorien "øvrige" sig dårligere end de andre. Tallene skal tolkes med forsigtighed, da der er tale om et lille antal ophørte projekter.

Bevillingens størrelse

Ved krydsning med oplysninger om projekternes bevillinger, viser det sig, at det ikke er bevillingens størrelse, der er afgørende for projekternes overlevelsesdygtighed.

5.10 Opsamling

Den Grønne Jobpulje har i perioden fra september 1997 til udgangen af 2000 givet tilsagn om tilskud til i alt 619 projekter til fremme af miljø og beskæftigelse. Samlet set er der givet tilsagn om tilskud til projekter for 281 millioner kroner, heraf er knap 93% (574 projekter) kommet i gang, mens de sidste 7% har måtte opgive. Nogle af de afsluttede projekter har ikke benyttet hele tilskuddet fra Den Grønne Jobpulje. Sammenholdt med de projekter, som ikke er kommet i gang, er der 16 millioner kroner, der er tilbageført og efterfølgende overgået til Den Nye Grønne Jobpulje 2001-2004. Det betyder, at den samlede bevilling til projekter har udgjort 265 millioner kroner. Dertil kommer 15 millioner kroner, som er uddelegeret til projekter under Grøn Aktivering.

Af de igangsatte projekter er ca. 350 afsluttet. Heraf har 316 indsendt et slutevalueringsskema. Ca. 20 projekter er afsluttet uden at indsende evalueringsskemaet. Det skyldes enten, at de er afsluttet, før skemaet blev færdigt og udsendt til de projektansvarlige eller, at de er afsluttet, før sekretariatet havde fået en fast praksis om at gøre udbetalingen af støtte betinget af, at der var indsendt selvevalueringsskema.

Den største andel af projekter (30%) har fået mellem 2-300.000 kroner i tilskud. 70% af bevillingerne er givet til projekter på under ½ million kroner. Kun 5% af bevillingerne har været over 1 million kroner. Den største bevilling er på 3,6 millioner kroner ud af en samlet budgetramme på over 50 millioner kroner.

Den Grønne Jobpulje har i gennemsnit finansieret 48% af projektomkostningerne. Egenfinansieringen har typisk udgjort 45%, 7% er finansieret fra anden side gennem andre offentlige tilskud (4%), EU (1%) og andre (2%).

Med jobpuljens 265 millioner kroner er der samlet set iværksat miljø- og beskæftigelsesprojekter for lidt over 550 millioner kroner.

Der er en rimelig fordeling af tilskudsmidlerne i forhold til en geografisk spredning. Tilskuddene fordeler sig godt nok ikke jævnt ud over hele landet i forhold til andelen af ledige eller andelen af befolkningen. De tæt befolkede områder som Storkøbenhavn og Århus Amt har fået en lidt større andel.

De private virksomheder har fået godt 60% af de bevilligede projekter, svarende til ca. 50% af midlerne. Alt i alt har 375 private virksomheder fået tilsagn om bevilling. En stor del af tilskuddene til private virksomheder er i de to første år gået til indførelse af miljøstyring eller miljøledelse.

Tilskuddene til miljøstyringsprojekterne i private virksomheder har generelt været på 150.000 eller 250.000 kroner. Det gennemsnitlige tilskud til private virksomheder har udgjort 368.079 kroner i tilskud. Det er noget mindre end det gennemsnitlige for alle projekterne, der udgør 454.117 kroner.

Det gennemsnitlige tilskud til organisationer har været ca. 50% højere end tilskuddene til private virksomheder (546.222 kroner), mens tilskuddene til offentlige institutioner har været knap det dobbelte i forhold til tilskuddene til private virksomheder (617.167 kroner).

Lønomkostninger i projekterne har i gennemsnit udgjort 588.000 kroner svarende til 57% af de samlede projektmidler. Mens resten er gået til administration, udstyr og maskiner, materialer, ekstern bistand og andet. Det mindste budget er på 115.000 kroner, mens det største er på over 50 millioner kroner - et projekt der endnu ikke er afsluttet. Der er i gennemsnit brugt knap 100.000 kroner pr. projekt til formidling. Det spænder fra ingenting til ca. 2 millioner kroner.

Tilskuddene fordeler sig mellem forskellige projekttyper. Den Grønne Jobpulje har med udgangspunkt i bestemmelserne for jobpuljens virke fastlagt nogle projekttyper med udgangspunkt i tema eller sagsorienteret tilgang. De valgte typer, antallet og bevillingsstørrelse af projekterne er:

Note: Fordelingen stammer fra Den Grønne Jobpuljes Årsberetninger. Der er ikke medtaget de to store bevillinger til Grøn Aktivering i Vejle. Der er mindre afvigelser i forhold til CASAs opgørelser

Med CASAs typologisering, som er lidt mere strategisk valgt i forhold til, hvordan projekterne forventes at opnå deres miljø- og beskæftigelseseffekter, fordeler tilskuddene sig som følger:

Der er forskel på, hvem det er, som søger de forskellige projekttyper. Fx har projekter af typerne miljøstyring og nye virksomheder primært haft de private virksomheders interesse. Hvorimod hovedparten af projekterne for de offentlige institutioner og organisationerne er faldet inden for typerne viden og netværk samt pilotprojekter.

Foruden miljøstyringsprojekterne har jobpuljen haft en række andre indsatsområder. Her skal kun nævnes et par af indsatsområderne. Jobpuljen har fx støttet en række lokale affalds- og genanvendelsesprojekter, hvor formålet har været gennem affaldskonsulenter at støtte affaldssorteringen i virksomhederne eller grønne gårdmænd til at få gang i affaldssorteringen i boligforeningerne. De har også støttet afsætning og distribution af økologiske fødevarer. Der har været en særlig fokus på at støtte projekter, der også har haft et socialt aspekt, hvor målet samtidigt er at gøre en indsats for de grupper, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det er lidt forskellige drivkræfter, der har været i de forskellige typer af projekter for at søge tilskuddet. Den stærkeste motivation for at søge har været ønsket om at styrke konkurrenceevnen eller at gøre en indsats for at formidle/ demonstrere miljørigtige løsninger.

For miljøstyringsprojekter angiver 3 ud af 4 afsluttede projekter, at hensynet til konkurrenceevnen har stor betydning.

For typen "nye virksomheder og produkter" er de væsentligste drivkrafter: Udvikling og salg af grønne produkter, formidle eller demonstrere miljørigtige løsninger, etablere en ny virksomhed, løse et konkret miljøproblem, styrke konkurrenceevnen samt påvirke erhvervslivet, det offentlige eller husholdningerne til en mere bæredygtig udvikling.

For viden og netværksprojekterne har det været ønsket om at formidle eller demonstrere miljørigtige løsninger, påvirkning af erhvervslivet og det offentlige i en bæredygtig retning, der har haft stor betydning.

Mens det for pilotprojekterne har haft stor betydning at formidle og demonstrere miljørigtige løsninger, at påvirke det offentlige til en mere bæredygtig udvikling samt løsning af et konkret miljøproblem.

De fleste af de afsluttede projekter er forløbet som forventet. Der har været afvigelser i ca. hvert fjerde projekt. Begrundelserne er især en ændret - længere tidsplan - de har gennemført deres miljøindsats, men er endnu ikke certificeret, eller de har fået en miljøcertificering som følge af indsatsen, som ikke var planlagt. Dertil kommer ændringer som følge af personudskiftninger i projekterne.

Ved afslutningen af projekterne forventede knap 80% af de projektansvarlige, at aktiviteterne, som er igangsat i projekterne, vil fortsætte. Yderligere 9% angiver, at projekterne måske vil fortsætte. 85% af de projektansvarlige forventer, at aktiviteterne fortsætter i mere end to år. Yderligere 5% at de fortsætter i 1-2 år.

Hovedparten - 70% forventer, at aktiviteterne fortsætter på samme eller højere niveau, heraf angiver mere end halvdelen, at de fortsætter på et højere niveau med flere ressourcer. Yderligere 22% forventer, at aktiviteterne fortsætter på et lavere niveau.

Aktiviteterne forventes at være selvfinansierende for lidt over halvdelen af de afsluttede projekter. En tredjedel forventer fortsat at være afhængig af en offentlig finansiering, mens knap hver femte projekt vil finde anden ekstern finansiering i fx banker eller finansieringsselskaber.

Projekternes forventninger svarer godt overens med den undersøgelse, der er foretaget blandt projekter, som har været afsluttet mellem ½ til 3 år. Her svarer et sted mellem 78-87% af de afsluttede projekter, at de er fortsat efter støttens ophør. Det må betegnes som yderst tilfredsstillende.

Derudover beskriver 45% af de afsluttede projekter deres indsats som intensiveret siden støttens ophør. Altså er der en stor del af projekterne, der ikke alene fortsætter, men også er i vækst.

Det er interessant, at ingen af de 14 interviewede projekter inden for nye virksomheder og produkter er ophørt. Erhvervsfremme Styrelsens erfaringer siger, at 75% af de nyetablerede virksomheder vil overleve efter 2 års aktivitet, og kun 64% overlever efter 3 år.

6. Nye grønne job

I dette kapitel beskrives de beskæftigelsesmæssige effekter af Den Grønne Jobpuljes virke. Hovedelementet i kapitlet er at belyse, hvor mange personer projekterne har givet beskæftigelse til under projekternes forløb samt den varige langsigtede beskæftigelse.

Beskæftigelseseffekten byggede ved midtvejsevalueringen på et spinkelt grundlag, da der kun var 74 afsluttede projekter, hvoraf hovedparten var miljøstyringsprojekter. Her et år efter afslutningen af Den Grønne Jobpulje 1997-2000 er over halvdelen af de igangsatte projekter afsluttet og afrapporteret, nemlig 316 projekter. Dermed er vurderingen af de beskæftigelsesmæssige effekter nu mere valid og rummer flere forskellige projekttyper.

Vurderingen af de beskæftigelsesmæssige effekter bygger på flere metoder til dataindsamling, som i øvrigt er mere udførligt beskrevet i kapitel 13.

Selvevaluering

De projektansvarlige og projektdeltagerne har udfyldt spørgeskemaer om projektets forløb og projektresultater med hensyn til jobskabelse, miljøeffekt og kompetenceudvikling. Projektdeltagerne har indsendt spørgeskemaerne til CASA, når den sidste rate af tilskudsmidler skulle udbetales fra Den Grønne Jobpulje.

Telefonisk kvalitetskontrol af selvevaluering

Når tal for jobskabelsen i ovenstående spørgeskema har været "unormale", har CASA kontaktet den projektansvarlige og kontrolleret, om svaret var korrekt. Der er taget kontakt til over 40 projekter, dels i de tilfælde hvor de har svaret, at der er oprettet mindre end ½ stilling, dels til de projektansvarlige, som har anført, at der er oprettet flere end 5-6 nye stillinger.

Telefonanalyse af projekter, hvor støtten er ophørt

Der er gennemført en "overlevelsesundersøgelse" af projekter, der har været uden støtte fra Den Grønne Jobpulje mellem et halvt og 3 år. I alt har der været forsøgt at tage kontakt til 125 projekter telefonisk. Heraf er der opnået svar fra 102 projektansvarlige eller anden kontaktperson.

Forløbs- og temaevalueringer

Under den treårige evaluering af Den grønne Jobpulje, har CASA besøgt en lang række projekter, som er blevet kvalitativt beskrevet. Projekterne er besøgt en eller flere gange, og der er gennemført interview med den projektansvarlige og projektdeltagere.

6.1 Beskæftigelseseffekt

Fig. 6.1:
Samlet beskæftigelseseffekt under projektperioden

Oplysningerne fra de projektansvarlige viser, at den Grønne Jobpulje har medvirket til at skabe 708 fuldtidsstillinger ud fra de 316 projekter, der var afrapporteret inden den 15. november 2001.

Heraf er 505 fuldtidsstillinger som direkte jobskabelse (støttet af projektmidler), og 203 er indirekte stillinger som resultat af øget aktivitet i forbindelse med projektet.

De 316 projekter udgør lidt over halvdelen af de støttede projekter i perioden 1997-2000. Når tendenserne fra de afrapporterede projekter ekstrapoleres, giver det en jobskabelse på ca. 1.300 fuldtidsstillinger for alle de 574 igangsatte projekter.

Af de 1.300 stillinger forventes ca. 1.000 stillinger at blive varige stillinger. Dermed bliver 3 ud af 4 stillinger fra jobpuljen varige. (De varige stillinger fremgår ikke af ovenstående illustration - se figur 6.2).

Fig. 6.2:
Samlet varig beskæftigelseseffekt

De 316 projekter har endvidere medvirket til skabelsen af 354 eksterne fuldtidsstillinger. Dette tal er ikke indregnet i opgørelsen over nye job, da vurderingen af den eksterne jobskabelse er behæftet med stor usikkerhed.

I de efterfølgende afsnit redegøres nærmere for beregningerne.

Direkte beskæftigelseseffekt

Den direkte beskæftigelseseffekt er, når ansatte er blevet lønnet direkte af projektmidlerne. Med projektmidler menes både midler fra Den Grønne Jobpulje, andre midler og egenfinansiering.

312 projektansvarlige har svaret, at der har været i alt 505 fuldtidsstillinger i direkte beskæftigelse, hvilket giver en gennemsnitlig direkte beskæftigelseseffekt på 1,6 fuldtidsstillinger pr. projekt.

Desuden har 290 projektansvarlige vurderet, at 362 af stillingerne fortsat vil eksistere et halvt år efter, at projektets støtte udløber. Heraf svarer 38 projektansvarlige, at der ikke vil være nogen varige stillinger. Den gennemsnitlige varige jobskabelse bliver således 1,1 job pr. projekt (inklusive de projekter, der ikke afføder varige job, og dem der ikke har svaret).

Tabel 6.1:
Direkte beskæftigelse

Note 1. Der er store forskelle i svarene, de varierer fra 0 til 16 nye stilliner
Note 2. Ikke alle har svaret på spørgsmålet. Svarene varierer fra 0-21 stillinger

CASA har foretaget en kvalitetskontrol af en række projekter gennem telefonisk kontakt til de projektansvarlige. Det viste sig, at flere projektansvarlige ikke opfattede, at de skulle medregne de stillinger, som projektmidlerne gav anledning til, men alene stillinger der lå ud over projektmidlerne. Endvidere har nogle projektansvarlige haft problemer med, hvordan de skulle indberette beskæftigelseseffekten for et flerårigt projekt. Hvis de har skabt en stilling i 3 år, har der været tvivl om, de skulle indberette 1 ny stilling eller 3 nye stillinger, idet jobskabelsen skulle opgives i mandeår. Dette betyder, at tallene for beskæftigelse er behæftet med en vis usikkerhed. CASAs erfaring er, at der oftere er indberettet for få stillinger end for mange.

I visse af de projekter, hvor der er oprettet mange nye stillinger, beror det i nogle tilfælde på, at der i projektet er indgået et jobtræningsforløb for ledige. Projektevalueringsskemaet var ikke designet til at skelne mellem ordinære og "støttede" job. Det skyldes, at jobpuljen som udgangspunkt kun skulle støttet oprettelsen af nye stillinger på ordinære vilkår.

På grund af ovennævnte forhold er de angivne tal i dette afsnit minimumstal for beskæftigelsen, og de er derfor formentlig i underkanten af de virkelige tal for jobskabelsen i projekterne.

Indirekte beskæftigelseseffekt

Der er tale om indirekte beskæftigelse, når projektet har skabt bedre konkurrenceevne og øget afsætning, og der derved er ansat flere medarbejdere på samme arbejdsplads.

68% af projekterne (215 projekter) svarer nej til, at der under projektperioden er blevet ansat andre medarbejdere end dem, som får løn fra projektmidlerne.

30% af de projektansvarlige (94 svar) svarer ja til, at projektet har været årsag til, at der er ansat andre medarbejdere. De oplyser samlet, at projekterne har skabt i alt 203 nye fuldtidsstillinger i forbindelse med projektforløbene. Ikke alle fortsætter, men 155 af de nye medarbejdere (fuldtidsstillinger) forventes at blive varige, da de fortsætter på arbejdspladsen mere end et halvt år efter støttens ophør (se tabel nedenfor).

Der er spurgt til, om projektet forventes at føre til yderligere ansættelser i det kommende år, som er året efter jobpuljens støtte ophører. Her svarer 117 projektansvarlige (37%), at de forventer nyansættelser. Det er typisk i størrelsesordenen 1-5 personer, der vurderes ansat.

Opsummerende er den indirekte beskæftigelseseffekt således 203 fuldtidsstillinger for de 94 projekter, hvilket giver en gennemsnitlig indirekte jobskabelse på 2,2 medarbejdere for disse projekter. Når der kalkuleres med alle afrapporterede projekter, dvs. inklusive de projekter, der ikke har medført indirekte beskæftigelse eller dem, som ikke har svaret på spørgsmålet, er minimumsresultatet et gennemsnit på 0,6 fuldtidsstilling pr. projekt i indirekte beskæftigelse.

Tabel 6.2:
Har projektet medført indirekte beskæftigelse?

Baseret på 316 spørgeskemaer

Den langvarige indirekte beskæftigelseseffekt - opgjort i stillinger, der fortsat vil være der efter ½ år - udgør 155 job. Det svarer til en gennemsnitlig samlet effekt på ca. 0,5 job pr. projekt for de 316 afsluttede projekter.

Tabel 6.3:
I hvilken størrelsesorden er der skabt indirekte beskæftigelse?

Note 1. Svarene varierer fra 1 til 21 nye stillinger
Note 2. Svarene varierer fra 0-18 stillinger
Note 3. Yderligere 5 projektansvarlige forventer endnu flere ansættelser

Ekstern beskæftigelseseffekt

Der kan være tale om ekstern beskæftigelse, når projektet har givet beskæftigelse til personer i andre virksomheder eller organisationer. Det kan fx være hos underleverandører af varer og tjenesteydelser eller hos eksterne rådgivere og konsulenter. Ekstern beskæftigelse kan også være, når projektet har skabt muligheder for nye job og virksomheder, og endelig kan det være, at projektet har demonstreret løsninger, som andre har taget op. Alle disse muligheder er beskrevet i spørgeskemaet.

Tabel 6.4:
Ekstern beskæftigelse

Note 1. Svarene varierer fra 0 til 40 mandeår
Note 2. Yderligere 23 projektansvarlige forventer mere end 6 nyansættelser

Halvdelen af de 316 projektansvarlige (49%) vurderer, at der er skabt ekstern beskæftigelse, og yderligere 17%, at der måske er skabt ekstern beskæftigelse. Der er 20% af de projektansvarlige, som ikke tror, at der er skabt ekstern beskæftigelse, og 14% har ikke noget svar på spørgsmålet.

Endelig har vi bedt de projektansvarlige om at pudse krystalkuglen og give deres bud på den eksterne beskæftigelseseffekt i det kommende år: Vil der som følge af projektet blive ansat yderligere nye medarbejdere på andre arbejdspladser i det kommende år?

Ved fortolkningen af svaret skal man være opmærksom på, at der er tale om et skøn. De fleste har da også valgt den forsigtige løsning, og knap halvdelen har ikke svaret på spørgsmålet, og en tredjedel af besvarelserne er "ved ikke". 18 % af de projektansvarlige tror ikke, at der bliver tale om flere ansættelser. 15% gætter på 1-2 nyansættelser, 11% gætter på nogen nyansættelser (3-5), og 7% gætter på, at projektet vil give anledning til mange nye ansættelser (mere end 6 ansættelser).

6.2 Beskæftigelseseffekten efter støttens ophør

Ovenstående vurderinger af den varige beskæftigelseseffekt er baseret på de projektansvarliges forudsigelser af projekternes fremtid og af projekternes afledte virkninger. CASA har ønsket også at undersøge, hvad der rent faktisk er sket med de projekter, der ikke længere får støtte fra jobpuljen. Ved en "overlevelsesundersøgelse" af projekter, der har været uden støtte fra Den Grønne Jobpulje mellem et halvt og 3 år, er der kontaktet 125 projekter telefonisk, hvoraf der er svar fra 102 projektansvarlige eller anden kontaktperson.

De interviewede projektansvarlige er blevet bedt om at vurdere, hvor mange nye stillinger projektet har medført, og om tallet har ændret sig siden jobpuljens støtte ophørte. Kun de overlevende projekter har svaret på disse spørgsmål, hvorfor resultaterne baserer sig på 89 respondenter.

Tabel 6.5:
Er der flere eller færre ansat i projektet eller aktiviteten i dag?

Note: Kun de "overlevende" projekter har svaret på dette spørgsmål

Størstedelen af projekterne, 65%, har det samme antal ansatte, som da støtten til projektet ophørte. Når antallet tælles sammen, er der tale om 153 stillinger, der stadig er opretholdt i disse projekter. 20% af de overlevende projekter har fået flere ansatte, og 15% har færre ansatte.

Projekter i vækst

Størstedelen af de 18 projekter, der har haft vækst i antallet af medarbejdere, har fået mellem 1-3 flere ansatte. En enkelt har fået 20 flere ansatte. Det samlede tal for de 18 projekter er 65 flere medarbejdere, siden støttens ophør. For disse projekter i vækst er der i gennemsnit skabt 3,6 nye job pr. projekt. Dette tal skal ses i tillæg til den jobskabelse projekterne bidrog med under projektforløbene.

Reducerede projekter

Her er der tale om projekter, der er fortsat efter støttens ophør, men på et lavere blus. Langt de fleste af de reducerede projekter har 1-2 færre ansatte. Et projekt har mistet 8 ansatte. Det samlede tal er 17,3 færre stillinger end ved støttens ophør, altså 1,3 ansat pr. projekt.

Hvis samme udvikling sker i de øvrige projekter?

I de interviewede projekter er der skabt flere nye job, end der er mistet. Der er således fastholdt 153 job siden støttens ophør, der er yderlige skabt 65 nye job, mens der er mistet 17 job siden støttens ophør. Det giver en samlet tilvækst på 48 job.

Det resulterer i 201 (153+48) nye varige job for de i alt 102 projekter, der er interviewet. Et gennemsnit på 2,0 varigt job pr. projekt, hvilket inkluderer de projekter, der ikke har overlevet. Hvis det i stedet forholdes til alle de 125 projekter, som blev forsøgt kontaktet i "overlevelsesundersøgelsen", så svarer det til en tilvækst på 1,6 nye varige job.

Hvis samme udvikling, som er set i de 102 projekter, generaliseres for de øvrige støttede projekter, vil jobpuljens 574 bevillinger i årene 1997-2000 give anledning til ca. 1.150 nye varige job i årene efter støttens ophør. Hvis skønnet foretages alene på baggrund af de 125 projekter, giver jobpuljen anledning til ca. 920 varige job.

Eksterne beskæftigelse

I tabel 6.6. er gengivet svarene omkring den eksterne beskæftigelse.

Tabel 6.6:
Mener du, at projektet har givet beskæftigelse på andre arbejdspladser?

Erfaringen er, at spørgsmålet om den eksterne jobskabelse er vanskeligt at besvare, og tallene skal derfor betragtes som en strømpil for den eksterne beskæftigelse. Tendensen er, at en tredjedel af respondenterne mener, at der helt sikkert er skabt flere arbejdspladser omkring projektet.

6.3 Konkrete erfaringer fra forløbs- og temaevalueringerne

CASA har under den 3-årige evaluering af Den Grønne Jobpulje gennemført en lang række forløbsevalueringer af konkrete projekter. Her er projekterne blevet besøgt, og de projektansvarlige samt centrale medarbejdere er blevet interviewet. Derudover er der indhentet oplysninger fra andre relevante nøgleinformanter omkring projekterne. Erfaringerne herfra er udgivet i 7 temahæfter inden for temaerne: Sociale aspekter, Innovative virksomheder, Økologiske fødevarer, Affald, Byggeri, Miljønetværk og Turisme. Hæfterne er udgivet af Den Grønne Jobpulje i 2001 og 2002.

Projekterne, der indgår i temahæfterne, er tilfældigt udvalgt og er derfor ikke et udtryk for "best practice" inden for jobpuljens virke.

Inden temaevalueringerne har CASA udarbejdet forløbsevalueringer af 22 projekter. I denne slutevaluering opsamles alene erfaringer fra temaevalueringerne, da typen af erfaringer ikke adskiller sig mellem forløbsevalueringerne og temaevalueringerne. En række af projekterne er stort set fulgt fra start til slut, da de har indgået både som forløbs- og temaevaluering.

Den generelle kvantitative behandling af beskæftigelseseffekterne af alle jobpuljens projekter, kan med fordel suppleres med de mere specifikke og kvalitative beskrivelser af de støttede projekter, da det giver indblik i muligheder og udfordringer på den beskæftigelsesmæssige side.

Derfor er der i det følgende lagt vægt på at beskrive eksempler på konkrete beskæftigelsesmæssige resultater.

Tema 1: Beskæftigelseseffekt i innovative virksomheder

Temaevalueringen af innovative virksomheder med grønne job omfatter 8 projekter, som repræsenterer meget forskellige produkter og erfaringer.

Fælles for de innovative virksomheder er, at de skal lancere nye grønne produkter på traditionelle markeder. Det er en proces, der tager tid, og erfaringen er i grove træk, at projekterne skal have tid til at modne, og at vækst i form af flere ansatte tager tid. De innovative virksomheder består dels af mere eller mindre etablerede virksomheder, der får støtte til konsolidering og videreudvikling, dels af helt nystartede virksomheder.

De nystartede virksomheder oplever, at det tager tid at etablere sig på markedet, helt i overensstemmelse med den generelle erfaring for iværksættere. Markedet og evnen til at omstille sig bliver på længere sigt afgørende for, om virksomhederne får succes. Midlerne fra Den Grønne Jobpulje har i de 8 beskrevne projekter finansieret beskæftigelse til 13 medarbejdere. De 12 af stillingerne forventes at blive varige ansættelser, vurderer de projektansvarlige.

Jobpuljes støtte til innovative virksomheder er medvirkende til, at iværksættere kan eksperimentere med nye grønne produkter, og støtten har i flere tilfælde resulteret i udvikling og afsætning af nye grønne produkter og udvikling af nye nicher. De seks besøgte virksomheder, som er tilfældigt udvalgt, har alle overlevet i dag.

Resultatet fra undersøgelsen af en række projekter, som ikke længere får støtte, viser, at af de 14 innovative virksomheder, der er undersøgt, har alle overlevet. De har været afsluttet mellem et halvt og 3 år. Den gennemsnitlige overlevelsesprocent for nye heltidsvirksomheder er 75% efter to år (Erhvervsfremme Styrelsen, 2001).

Dog har CASA kendskab til to innovative virksomheder inden for andre temaer, der ikke overlevede. At projekter må dreje nøglen om, er altså også et udfald for visse af de innovative virksomheder på trods af en relativ høj overlevelsesprocent.

Tema 2: Beskæftigelseseffekt i projekter med sociale aspekter

Den Grønne Jobpulje har iværksat en række projekter, der bygger på en kombination af aktivering eller jobtilbud og ordinære job inden for miljøområdet. CASA har besøgt 5 projekter med sociale aspekter.

I 4 af de 5 besøgte projekter er formålet at skabe både nye ordinære job og støtte ansættelser eller aktivering/jobtræning af ledige. I det femte projekt var formålet ikke at skabe nye job, men til gengæld at opkvalificere fastansatte medarbejdere. Ansættelse af ledige i jobrotation skulle sikre, at det normale arbejde fortsat blev udført.

De 4 projekter har tilsammen skabt 11 nye arbejdspladser på ordinære vilkår og 4 nye job på støttede vilkår enten som fleksjob eller skånejob. Det har ikke været muligt at få tal for, hvor mange af dem, der har været igennem de forskellige aktiveringsprojekter, der er kommet videre i uddannelse eller job. Det er altså en positiv sideeffekt, som ikke kan opgøres.

De projektansvarlige beretter, at de ledige bliver dårligere fungerende i takt med, at ledigheden har været faldende. De, som står uden for arbejdsmarkedet, er derfor nu de "tunge" grupper.

Tema 3: Beskæftigelseseffekt i projekter om økologiske fødevarer

CASA har besøgt 5 projekter under temaet økologiske fødevarer. I flere af projekterne er kompetenceudvikling helt central, da nøglen til økologisk omlægning af et køkken til økologisk drift er kompetenceudvikling af køkkenpersonalet.

Tre projekter foregår i kommunalt regi. Erfaringen fra de projekter er, at det er medarbejdere med ingen eller kort uddannelse bag sig, der får glæde af kompetenceudviklingen. De fortæller desuden, hvordan deres arbejdsglæde og den faglige stolthed styrkes, fordi de får mulighed for at lave mad fra bunden af i stedet for at åbne dåser.

Et rotationsprojekt i Roskilde har skabt arbejde til omkring 6 mandeår for vikarer, mens det faste køkkenpersonale i kommunens daginstitutioner var på kursus for at få omlagt "gryder og hoveder" til økologi. Et andet projekt i Århus Kommune forventes at skabe arbejde til 8-14 personer på en snittecentral, når projektet er fuldt implementeret.

Flere skolemadsprojekter har fået støtte af jobpuljen. CASA har kigget nærmere på et af dem, som er gennemført på Nørrebro i København. Her er det lykkedes at starte et køkken i et nedlagt plejehjemskøkken, som kan levere mad til 4 skoler. De er for små midler kommet langt med denne skolemadsordning, og der er skabt 2 nye job.

Projektet har et socialt sigte, da undersøgelser viser, at de socialt dårligst stillede børn spiser mest usundt. Disse børn tilbydes med en skolemadsordning et billigt og sundt måltid mad.

Skolemad har siden hen har fået støtte på finansloven, og jobpuljens projekter fungerer i dag som modelprojekter på området.

To innovative virksomheder er blandt de støttede fødevareprojekter. Den ene virksomhed overlevede ikke, da økonomien ikke kunne bære ideen om at etablere en økologiske café som et økologisk formidlings- og samlingssted i en nedlagt DSB kiosk i Skørping. Kommunen vil dog overtage cafeen og anvende den i et aktiveringsprojekt.

Et anden innovativ virksomhed, der har fået støtte, er Grambogaard, et mindre gårdmejeri, der efter inspiration fra Holland producerer mejeriprodukter direkte på gården, hvor mælken produceres. Her er der skabt 6 nye job.

Tema 4: Beskæftigelseseffekt i affaldsprojekter

Den Grønne Jobpulje har givet tilskud til en lang række forskellige typer af affaldsprojekter. Jobpuljen har direkte opfordret affaldsselskaber og boligselskaber til at ansætte grønne medarbejdere og gå i gang med øget affaldssortering hos virksomheder og i boligområder.

Jobpuljen har således støttet forskellige typer af lokale miljømedarbejdere, affaldsvejledere og grønne gårdmænd. I relation til indsatsen i boligforeninger er der givet støtte til projekter på 3 niveauer, dels lokale projekter med miljømedarbejdere eller grønne gårdmænd, dels projekter der omfatter lidt større byområder, og endelig et landsdækkende netværksprojekt, som har til hensigt at styrke og støtte indsatsen i både nuværende og kommende affaldsprojekter i boligområder.

CASA har foruden netværksprojektet valgt 5 lokale affalds- og genbrugsprojekter til en nærmere vurdering. Projekterne afspejler den vifte af affaldsprojekter, som jobpuljen gennem de første 4 år har støttet. Projekterne er valgt, så de repræsenterer indsatsen fra forskellige dele af landet. Projekterne er tilfældigt udvalgt til evaluering blandt de aktuelle.

I de 6 projekter er der givet støtte til 7 medarbejdere på fuld tid i projektperioden. I et af projekterne er der foruden projektlederen skabt yderligere 3 faste arbejdspladser. I et andet har det givet flere gårdmandstimer svarende til knap ½ stilling.

4 af de 6 projekter er afsluttet. Bortset fra et af projekterne er antallet af medarbejdere fastholdt. Her har man kun fået de udvidede gårdmandstimer svarende til ca. ½ stilling, men ikke fastholdt projektleder- og koordinatorstillingen. Denne funktion er i stedet overgået til områdets grønne guide. I et af projekterne er der efterfølgende overflyttet en ½ medarbejder til jobfunktioner i relation til de igangsatte aktiviteter, men der er ikke sket en samlet forøgelse.

Det ene af de uafsluttede projekter er et med i alt 4 nyansatte til projektet. Alle stillingerne forventes opretholdt efter afslutning. Men netværksprojektet med 2 medarbejdere er først kommet i gang i 2001, så her er det ikke muligt at sige noget om job efter ophør af støtten.

Samlet set har de 5 af projekterne, som enten er afsluttet eller næsten er afsluttet, alle resulteret i varig beskæftigelse. Noget af denne beskæftigelse er finansieret gennem besparelser som følge af indsatsen. Nogle steder beror den varige beskæftigelse på en konstatering af behovet for ekstra arbejdstimer, som finansieres gennem boligforeningerne eller affaldsselskabet.

Tema 5: Beskæftigelseseffekt i projekter om økologisk byggeri

Den Grønne Jobpulje har støttet en lang række forskelligartede projekter inden for bæredygtigt byggeri. CASA har valgt at kigge nærmere på 6 tilfældigt udvalgte projekter inden for temaet byggeri.

Flere af projekterne i temaevalueringen har haft gode resultater med hensyn til at skabe nye job. I støtteperioderne er der i alt skabt 13 job. Ved tre af projekterne har støtten ført til nye varige job, et projekt har ikke medført varige job, et projekt er stoppet, og et projekt er endnu ikke afsluttet.

I forhold til at skabe job inden for det rummelige arbejdsmarked (fx fleksjob eller skånejob) viser erfaringerne, at disse er en jobtype, det kan være vanskelig at integrere på en byggeplads. Specialiseringen og tempoet er højt, så der er ikke plads til dem, der arbejder med reduceret kraft. Det sker lettere i produktionen af de alternative materialer eller ved en forudgående klargøring af genbrugsbyggematerialer fx mursten. I en del tilfælde tager det længere tid for håndværkerne at arbejde med genbrugsmaterialer, da materialet (fx den genbrugte mursten eller gamle gulvplanker) ikke er så ensartet som den moderne fabriksfremstillede vare.

Erfaringen fra et projekt er, at det alternative byggeri og den alternative organisering af arbejdet (som typisk er mindre fagopdelt) tiltrækker arbejdskraft, der finder den konventionelle byggeplads for ensidig.

En del af de miljøbevidste metoder og materialer, de konventionelle entreprenører anvender i dag, er udviklet på græsrodsniveau. Det er positivt, at erfaringerne nu tages ind i den etablerede byggebranche, da det for den gælder om at få nogle praktiske erfaringer med økologisk byggeri og derigennem nedbryde nogle af de mange fordomme omkring økologisk byggeri. Erfaringerne viser, at der hvor de traditionelle entreprenører afprøver nye alternative materialer, er resultaterne meget positive. De høster langt flere gode erfaringer end dårlige, og man kan håbe, at næste gang vil entreprenøren være parat til at gå endnu længere.

Tema 6: Beskæftigelseseffekt i regionale miljønetværk

Den Grønne Jobpulje har støttet en række regionale miljøsamarbejder mellem virksomheder og miljømyndigheder. CASA har haft kontakt til tre regionale miljønetværk, der består af amtskommunale og kommunale miljømyndigheder på den ene side og virksomheder på den anden side.

Fælles for de tre regionale miljønetværk er, at de er opbygget med et amtsligt sekretariat og er baseret på et tæt samarbejde med de kommunale miljøsagbehandlere. De tre miljønetværk er alle inspireret af miljønetværket Green Network i Vejle Amt, men har tilpasset netværksmodellen fra Green Network til deres egne specifikke regionale betingelser.

I miljønetværkenes projektperioder finansierede Den Grønne Jobpulje i alt 3 nye stillinger i 2 år, dels i sekretariaterne for miljønetværkene, dels i en kommune. Som supplement dertil var der amtskommunal/kommunal finansiering til 2,5 medarbejdere. Det vil sige, at i alt 5,5 medarbejdere har været beskæftiget om året i de 3 miljønetværk. I de to af netværkene, hvor støtten nu er ophørt, fortsætter projekterne, og 3,5 medarbejdere finansieres nu af amtet eller kommunen.

Støtten til netværkene blev givet med en forventning om jobskabelse på de virksomheder, der er målgruppen for netværkets aktiviteter. Det er ikke indgået i CASAs erfaringsopsamling at dokumentere den eksterne jobskabelse på virksomheder i netværkene, men både virksomheder og myndigheder i netværkene peger på, at deltagelsen i netværket har medvirket til jobskabelse på virksomhedsniveau. For eksempel menes Storstrøms Amts støtte til miljøcertificering af autoophuggere at have bevaret en række arbejdspladser, da en del af autoophuggerne ellers var lukket.

På den kompetencemæssige side har etableringen af miljønetværkene medvirket til et løft både i forhold til medarbejdere på virksomhederne og hos medarbejdere i forvaltningen. Kurser og undervisning i miljøledelse samt informationsmøder om miljøområdet er højt prioriterede aktiviteter i alle tre netværk.

Den ændrede relation mellem miljømyndighed og virksomheder har krævet en væsentlig omstilling fra myndighedernes side. Omstillingen har krævet kompetenceudvikling af miljøsagsbehandlere, og de fleste netværk har haft en høj prioritering af denne indsats.

Tema 7: Beskæftigelseseffekt i turismeprojekter

Den Grønne Jobpulje har støttet forskellige projekter under overskriften grøn turisme. De støttede projekter dækker over en række forskellig indsatstyper. Jobpuljen har fx støttet indsatsen for udvikling af mærkningsordninger for henholdsvis Destination 21 og videreudvikling af Den Grønne Nøgle. Derudover har jobpuljen støttet udviklingen af grønne feriemuligheder enten som en særlig ferieform eller i et geografisk område samt en indsats for enkelte særlige turistattraktioner, fx indførelse af miljøstyring i Tivoli og Zoologisk Have.

CASA har udvalgt 5 projekter inden for grøn turisme til en nærmere vurdering.

Selv om 4 af de 5 projekter fortsætter efter støttens ophør, er de konkrete beskæftigelsesmæssige effekter relativt beskedne - trods store forventninger hos tilskudsmodtagerne selv.

Den Grønne Jobpulje har givet støtte til 6 stillinger i de 5 besøgte projekter samt en stilling i et tilknyttet projekt. I ingen af de 5 projekter, er der skabt varige fuldtidsstillinger. I et af projekterne samt et tilknyttet projekt har flere af organisationerne bag projektet fået øget beskæftigelse, som enten klares ved ekstra ansatte eller ved konsulenthjælp. I en andet projekt er der skabt en forening, som viderefører initiativet, men det bliver i første omgang med frivillige på ulønnet basis.

I flere projekter betyder det en merindsats på de aktuelle turistvirksomheder, men det er ikke opgjort i et eksakt antal stillinger.

Når det således er svært inden for dette område at opgøre den eksakte beskæftigelseseffekt, hænger det muligvis sammen med, at 4 af de 5 projekter bæres af organisationer eller foreninger, som på et overordnet niveau arbejder for grøn eller bæredygtig turisme og for at hjælpe turistvirksomheder i gang. Tiden må vise, hvor meget de grønne tiltag i virksomhederne og organisationerne giver anledning til øget beskæftigelse. Der er tale om støtte til et erhverv, hvor det traditionelt tager en vis tid, førend man kan måle en effekt.

Andre konkrete projekterfaringer

CASA har i forbindelse med evalueringen taget kontakt til alle de projektansvarlige, som har angivet både et særligt lavt eller et særligt højt tal for beskæftigelseseffekt. Dette er gjort dels for at kvalitetssikre data, dels for at indhente mere konkret viden om de beskæftigelsesmæssige effekter af projekter, end der kan uddrages af selvevalueringsskemaet.

I et miljøledelsesprojekt for 2 tandlægeklinikker (G 374-0152) er der afrapporteret, at der ikke er skabt nye stillinger i projektet. Det skyldes, at arbejdet med indførelse af miljøledelse er gennemført af de eksisterende medarbejdere i samarbejde med en ekstern konsulent. I princippet har projektet medvirket til beskæftigelse hos denne konsulent, men det er ikke medregnet. Projektet er afsluttet medio september 1999. Ved kontakten her mere end 2 år senere kan den projektansvarlige oplyse, at der siden afslutningen af projektet er ansat yderligere to personer - en tandlæge og en klinikassistent.

En arkitekt var i samarbejde med 3 jyske kommuner i gang med at udvikle standere med solceller til fx parkeringsautomater, busstoppesteder og informationsstandere (G 374-0731). Målet var at udvikle produktet til et niveau, så det kunne demonstreres for potentielle kunder og investorer, og at efterprøve de energimæssige forventninger til de solcelledrevne automat- og informationssystemer. Et tilskud på ca. 700.000 kroner var netop den saltvandsindsprøjtning, der skulle til, for at det kunne lykkedes. Det gav ikke blot beskæftigelse til en person, som afrapporteret, men yderligere 4 har fået beskæftigelse i tilknytning til projektet efter afslutningen. Den forventede merbeskæftigelse var ikke forudset og har dermed ikke indgået i slutevalueringsskemaet.

Maglemølle Erhvervspark fik støtte til afprøvning, udvikling og forbedring af destruktionsprocesser for miljøfarligt elektronikaffald samt til undersøgelse af genbrug af restprodukter (G 374-0527). Projektet har fået 300.000 kroner i støtte. Det er et projekt, der har skabt mange job for få støttemidler. Der er i projektperioden skabt 15 nye stillinger direkte i projektet. Hertil skal lægges 20 stillinger hos samarbejdspartnere.

Københavns Miljø- og Energikontor (KMEK) fik 750.000 kroner til deres projekt (G 374-1036) til videreførsel af affaldssortering i Indre Nørrebro Bydel. For de midler fik de sat ekstra skub i udviklingen med nye miljøstationer til affaldssortering rundt om i karreerne på Nørrebro. De har skabt i alt 8 nye projektstillinger til organisering og tilrettelæggelse i tilknytning til miljøstationerne - derudover er der skabt 18 stillinger som grønne gårdmænd, og der er skabt 6 stillinger til etablering af gårdmiljøstationerne og yderligere 3 stillinger til produktionen af udstyr i form af kompostbeholdere og andet affaldsudstyr.

Der er også gode job i restaurering af gamle vinduer. Det har Nordahl og Axelsen med reorganisering af deres firma vist. De fik 750.000 kroner i støtte til rekonstruktion af deres firma efter en konkurs. Ved rekonstruktionen er det lykkedes at bevare 21 stillinger, som ellers ville være forsvundet. De 21 stillinger er alle indregnet som direkte beskæftigelse, da de alle er ansat og arbejder med restaurering af vinduer. Dertil kommer 12 stillinger til maler- og snedkerarbejde i forbindelse med istandsættelsen af de gamle vinduer.

Høje Taastrup Kommunes projekt med omlægning til økologisk køkkendrift (G 374-0080) har skabt arbejde til 14 vikarer hver i 1½ år. De er anført som indirekte beskæftigelse i projektets slutevalueringsskema. Vikarerne har efter projektet fået faste stillinger i institutionerne i kommunen, bl.a. fordi en række af de faste medarbejdere er forsvundet til andre job. Projektet har i direkte beskæftigelse givet anledning til en projektkoordinator, og i ekstern beskæftigelse er skønnet, at det har givet beskæftigelse til en person hos de økologiske leverandører til institutionerne.

6.4 Hvem har fået beskæftigelse?

Blandt de 672 projektdeltagere, der har besvaret spørgeskemaet, kom omkring halvdelen fra samme virksomhed eller organisation, som projektet er gennemført i, mens 19% kom "udefra". 15% af deltagerne var ledige før projektet. De ledige havde i gennemsnit været ledige i 14 måneder før projektstart, heraf knap halvdelen under 7 måneder. 20% af de ledige i projekterne har været arbejdsløse i mere end to år (fremgår ikke af tabel).

Når der krydses mellem, hvad projektdeltagerne lavede før projekterne, og hvad de forventer at lave efter projekterne, viser der sig en høj grad af fastholdelse af arbejdskraften i projekterne.

Ved projektets afslutning fortsætter 41% af deltagerne i det samme projekt. Dertil kommer 23% af deltagerne, som fortsætter i samme virksomhed med andre funktioner.

Tabel 6.7:
Deltagernes beskæftigelse før projektet

Tabel 6.8:
Deltagernes beskæftigelse efter projektet

Ved projektets afslutning forudså i alt 3% af projektdeltagere, at de skulle være ledige, hvorimod 15% af deltagerne var ledige inden, de gik ind i projekterne.

Tabel 6.9:
Deltagere fordelt efter uddannelse