| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt nr. 1343, 2010

Brugerundersøgelse brændeopbevaring – håndtering og – fyring

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

• 1.1 Baggrund og formål
• 1.2 Projektets udførelse og indhold
• 1.3 Hovedkonklusioner
• 1.4 Projektresultater
  • 1.4.1 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.
  • 1.4.2 Fyring med vådt brænde
  • 1.4.3 Oplagring ude:
  • 1.4.4 Oplagring inde:
  • 1.4.5 Mellemlager:
  • 1.4.6 Salg af vådt brænde
• 1.5 Fyring med for lidt lufttilførsel
• 1.6 Hvidovre kommunes indsats på området
• 1.7 Andre relevante observationer
  • 1.7.1 Mandsdomineret område
  • 1.7.2 Stort arbejde forbundet med eget brænde
  • 1.7.3 Bortskafning af aske
  • 1.7.4 Hyggemomentet
  • 1.7.5 Ethanolovne og biobrændselsanlæg
  • 1.7.6 Mere automatik
  • 1.7.7 Design er vigtigt – for kvinderne

Summary and conclusions

2 Indledning

• 2.1 Baggrund
• 2.2 Forventede miljømæssige effekter
• 2.3 Formål
• 2.4 Projektorganisation
• 2.5 Blum & Balle A/S
  • 2.5.1 CV for Henrik Blum
  • 2.5.2 CV for Rune Balle
• 2.6 Ignéco
  • 2.6.1 CV for Jacob Himmelstrup
  • 2.6.2 Ignéco arbejder med brændeprocessen

3 Brugerundersøgelsen

• 3.1 Behov for en brugerundersøgelse
• 3.1 Brugerundersøgelsens indhold
• 3.2 Spørgeskemaer
• 3.3 Interviewgrupper
• 3.4 Udvælgelse af brugere/interviewpersoner
  • 3.4.1 HT-området og Odsherred
  • 3.4.2 Hvidovre kommune
  • 3.4.3 Sammensætning af interviewgruppen brugere
  • 3.4.4 Brugernes brændeforbrug og -oprindelse
  • 3.4.5 Skorstensfejere
  • 3.4.6 Forhandlere af brændeovne

4 Projektresultater

• 4.1 Forkert fyring
• 4.2 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.
• 4.3 Fyring med vådt brænde
  • 4.3.1 Oplagring ude:
  • 4.3.2 Oplagring inde:
  • 4.3.3 Mellemlager:
  • 4.3.4 Salg af vådt brænde
• 4.4 Fyring med for lidt lufttilførsel
• 4.5 Hvidovre kommunes indsats på området
• 4.6 Andre relevante observationer
  • 4.6.1 Mandsdomineret område
  • 4.6.2 Stort arbejde forbundet med eget brænde
  • 4.6.3 Bortskafning af aske
  • 4.6.4 Hyggemomentet
  • 4.6.5 Ethanolovne og biobrændselsanlæg
  • 4.6.6 Mere automatik
  • 4.6.7 Design er vigtigt – for kvinderne

5 Konklusion

• 5.1 Hovedkonklusion og anbefalinger
  • 5.1.1 Anbefaling ang. skorstensfejerens rolle
• 5.2 Delkonklusioner
  • 5.2.1 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.
  • 5.2.2 Vådt brænde i tårne
  • 5.2.3 Fyring med vådt/fugtigt brænde
  • 5.2.4 Mandsdomineret område
  • 5.2.5 Hyggemomentet
  • 5.2.6 Konservative forhandlere
  • 5.2.7 Hvidovre kommunes initiativ

6 Bilag

• Bilag 1: Brugerspørgsmål
• Bilag 2: Forhandlerspørgsmål
• Bilag 3: Skorstensfejerspørgsmål
• Bilag 4: Brændeforhandlerspørgsmål
• Bilag 5: Hvidovre kommune spørgsmål besvaret
• Bilag 6: Brugere besvarede spørgsmål
• Bilag 7: Forhandlere og pejsecenter besvarede spørgsmål
• Bilag 8: Skorstensfejere besvarede spørgsmål
• Bilag 9: Brændeforhandlere besvarede spørgsmål

Forord

Denne rapport udgør slutrapporteringen fra projektet:

”Brugerundersøgelse brændeopbevaring – håndtering og –fyring”

Projektet blev igangsat 1. november 2008 og afsluttet 30. juni 2009 og er gennemført af Ignéco som projektansvarlig med tilskud fra Miljøstyrelsen.

Rapporten er udarbejdet af et team bestående af:

• Henrik Blum, Industriel Designer, Blum & Balle A/S
• Rune Balle, Industriel Designer, Blum & Balle A/S
• Jacob Himmelstrup, Projektleder, Ignéco.

Redigeringen og renskrivning af rapporten er udført af:

• Jacob Himmelstrup, Projektleder, Ignéco. Email: jh@igneco.dk. Telefon: 3212 5984.

Rapporten er udarbejdet på grundlag af en brugerundersøgelse udført i fyringssæsonen efteråret/vinteren 2008/2009.

I teksten er henvisninger til bilag angivet med (bilags nr., side) eksempelvis henvises til bilag 6 side 11 som (6,11), og til bilag 6 som (6).

Henvisninger til specifikke websider er forsøgt undgået, da disse links bliver forældede. I stedet er lavet generel henvisning til hovedside og forslag til søgeord.

Sammenfatning og konklusioner

• 1.1 Baggrund og formål
• 1.2 Projektets udførelse og indhold
• 1.3 Hovedkonklusioner
• 1.4 Projektresultater
  • 1.4.1 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.
  • 1.4.2 Fyring med vådt brænde
  • 1.4.3 Oplagring ude:
  • 1.4.4 Oplagring inde:
  • 1.4.5 Mellemlager:
  • 1.4.6 Salg af vådt brænde
• 1.5 Fyring med for lidt lufttilførsel
• 1.6 Hvidovre kommunes indsats på området
• 1.7 Andre relevante observationer
  • 1.7.1 Mandsdomineret område
  • 1.7.2 Stort arbejde forbundet med eget brænde
  • 1.7.3 Bortskafning af aske
  • 1.7.4 Hyggemomentet
  • 1.7.5 Ethanolovne og biobrændselsanlæg
  • 1.7.6 Mere automatik
  • 1.7.7 Design er vigtigt – for kvinderne

Mange fyrer korrekt, få fyrer forkert.

Denne positive overraskelse er hovedkonklusionen på projektet, udført som en brugerundersøgelse ude i marken hos brugere, forhandlere, skorstensfejere, brændesælgere og myndigheder. De, som fyrer forkert er nemme at spotte, fordi skorstensfejerne ved, hvor de bor. Myndighederne kan ved en proaktiv indsats reducere forkert fyring til et minimum og i øvrigt sætte målrettet ind med sanktioner overfor de få, som fortsætter med at fyre forkert. Hos brændeovnsbrugerne er hygge alfa og omega – mere end økonomien, men de er også meget miljøbevidste og viser ansvar ved at følge de 4 fyringsråd i stor udstrækning.

1.1 Baggrund og formål

Projektets formål er at forsøge at finde svaret på, hvorfor så mange fyrer forkert, og på baggrund af dette, at finde løsninger til at undgå forkert fyring.

Sekundært formål er at få offentliggjort undersøgelsen, så den kan bruges af andre interessenter i markedet.

Baggrunden for projektet og brugerundersøgelsen er behovet for at vide mere om, hvordan brugerne af brændeovne og leverandørerne til området opfører sig og hvilke udfordringer og problemer, de ser i dagligdagen.

Ved at følge de 4 enkle råd,

• Brug rent og tørt træ
• Sørg for rigelig luft
• Fyr kun lidt ad gangen
• Check at skorstensrøgen er usynlig

som bl.a. kan findes på www.mst.dk, kan miljøpåvirkningen/ luftforureningen reduceres væsentligt.

Hvis man samtidig kan give brugeren en bedre oplevelse, måske en besparelse og dermed gøre det attraktivt at følge de 4 råd, så har man sikret en stabil langsigtet løsning på problemerne.

Punkt 1 – at fyre med rent og tørt træ – er en af de store udfordringer. De andre punkter har primært med betjeningen af ovnen at gøre.

Derfor fokuserer dette projekt på brændet og håndteringen af dette ved at interviewe brugere, forhandlere, skorstensfejere og myndigheder.

1.2 Projektets udførelse og indhold

Projektet er udført af Ignéco ved projektleder Jacob Himmelstrup. Henrik Blum og Rune Balle, som har stor erfaring med brugercentreret design og dertil hørende brugerundersøgelser, har stået for hovedparten af de gennemførte interviews.

Brugerundersøgelsen er udført ved besøg, hvor der ved interviews, foto og videoregistrering er skabt et billede af hele scenariet omkring brug af brændeovne.

Der er udført følgende interviews:

• 17 brugere af brændeovne
• 6 forhandlere af brændeovne og – tilbehør.
• 2 leverandører af brænde
• 4 skorstensfejere.
• 2 sagsbehandlere i Hvidovre kommune.

Antallet af interviews og spredningen i disse er for begrænset til at undersøgelsen kan ses som statistisk dækkende, og det har ikke været formålet med undersøgelsen, som i givet fald ville have haft et helt andet omfang og budget.

1.3 Hovedkonklusioner

Mange fyrer korrekt, få fyrer forkert.

Majoriteten af brændeovnsbrugerne i undersøgelsen fyrer helt korrekt, og har styr på processen og stor viden om området.

Skorstensfejeren er en vigtig spiller

Samme udlægning giver skorstensfejerne – der er enkelte brugere, som ikke fyrer korrekt, men majoriteten har styr på brændefyringen Sagsbehandlerne i Hvidovre kommune får enkelte klager, som skyldes forkert fyring.

Gå efter de få, som fyrer forkert

Der kan altså sættes direkte ind overfor de egentlige miljøsyndere ved at bruge skorstensfejere mere aktivt, eventuelt ved at øge tilsynsfrekvensen overfor de brugere, som fyrer forkert.

Enkelte brugere fyrer med affaldstræ, reklamer etc. i mindre mængder men ikke som primærbrændsel. Det er vurderingen, at øget information vil reducere dette problem, men det er ikke realistisk at tro, at man kan komme det helt til livs.

Vådt brænde er et problem, som kan løses

Der sælges mange brændetårne med vådt brænde, som ikke er fyringsklart. Der bør stilles krav til forhandlerne om tydelig mærkning af dette brænde, så det ikke ender i ovnen, før det er tørt – typisk ½ - 1 år efter indkøb.

Meget arbejde = Meget hygge

Brugerne bruger rigtig meget tid på at håndtere brænde, men gør det gerne for hyggens skyld og sekundært for at bidrage til en lavere varmeregning. Hyggemomentet er helt vitalt for brugerne. Det er vigtigt at have for øje i forbindelse med informationskampagner eller andre indgreb på området, da det ikke kun er økonomi og miljø, som styrer brugernes adfærd på området.

1.4 Projektresultater

1.4.1 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.

Ingen af de adspurgte brugere angiver, at de har affaldstræ, træpaller eller lignende som primær kilde, når de spørges om, hvor de får brændet fra (6,1).

På spørgsmålet ”Brænder du/andet” svarer 14 ud af 17 (82 %) adspurgte brugere, at de kun brænder rent træ.

De resterende 3 (18 %) brugere brænder også a) spåntræ, b) mælkekartoner og pap samt c) bortskaffer lidt ”usundt” træ. (6,4) (6,5)

Skorstensfejerne griber ind, hvis de opdager forkert brænde hos brugerne, og der bruges sanktioner som tilhold eller anmeldelse til kommunens miljøafdeling, hvis ikke forholdene rettes op. (8,1).

1.4.2 Fyring med vådt brænde

Der er målt vandindhold/fugtighed i brændet hos 16 brugere (6,6).

Brænde oplagret ude

1.4.3 Oplagring ude:

Ikke målt:	1
Antal målt:	16 (100 %)
Mindre eller lig 15 %:	12 (75 %)
15 % - 20 %:	2 (12,5 %)
Over 20 %:	2 (12,5 %)
(Angivet som 15 % - 25 %)

Gennemsnitsfugtighed: 16 %

1.4.4 Oplagring inde:

Målt i det brænde, som ligger klar ved ovnen.

Ikke målt:	1
Antal målt:	16 (100 %)
Mindre eller lig 10 %:	10 (62,5 %)
10 % - 15 %:	6 (37,5 %)

Gennemsnitsfugtighed: 10 %

1.4.5 Mellemlager:

2 brugere har etableret et mellemlager indendørs.

Brændesælgeren ØB (9,1) anbefaler, at brændet tages indendørs 2-3 uger før brug for at få den største effekt.

Ingen af forhandlerne (7,3) har egentlige løsninger til mellemlagring eller indendørs lagring af brænde. Flere gør opmærksom på risikoen for svampesporer, hussvamp, råd og svamp ved indendørs oplagring af større brændemængder.

1.4.6 Salg af vådt brænde

Brændesælgere (9,1) oplever, at kunderne er meget opmærksomme på, at brændet skal være tørt inden brug. Lavprisbrænde i tårne kan give problemer pga. for høj fugtighed, nævner ØB i interviewet (9,1).

En af skorstensfejerne (8,2) nævner, at der sælges for meget dårligt brænde. Det sælges som tørt brænde, men er det sjældent. Private mennesker har ikke fugtmålere og ikke den nødvendige viden til at gennemskue det.

De 6 forhandlere af brændeovne og pejse anbefaler brug af tørt brænde gerne ovntørret(7,3).

På spørgsmålet, om Hvidovre kommune kan gribe ind overfor forhandlere, som sælger vådt brænde svares, at de ikke har nogen rettigheder overfor forhandlerne og ikke kan aktionere. De erkender, at der kan være et problem her.

Denne brugerundersøgelse er ikke gået videre med at undersøge salg af vådt brænde, men der ligger et potentielt problem her, som burde belyses nærmere. Behovet for en mærknings/kontrolordning nævnes af flere i nærværende undersøgelse, og dette punkt kunne samtidig tages op i en fremtidig undersøgelse.

1.5 Fyring med for lidt lufttilførsel

På spørgsmålet ”Brænder I over om natten og med hvad” svarer brugerne (6,4):

Ja:	4 (25 %)
Nej:	12 (75 %)
2 fyrer med træbriketter, 1 fyrer med energikoks, og 1 uspecificeret.

Et pejsecenter (7,1) fortæller, at et typisk spørgsmål fra kunderne er: ”kan den køre i 10 timer, altså kan den brænde over eller skal man hele tiden fylde på”.

En skorstensfejer (8,1) fortæller, at mange brugere har for store ovne til deres varmebehov og skruer derfor ned for varmen (luften). De gør også brugerne opmærksomme på, hvis deres brændeovn energimæssigt er for stor.

1.6 Hvidovre kommunes indsats på området

Hvidovre kommune har udgivet en forskrift for korrekt brændefyring med angivelse af den korrekte fremgangsmåde ved fyring, de sanktionsmuligheder kommunen har og vil bruge, samt gode henvisninger til yderligere information.

Forskriften kan downloades her:

http://www.hvidovre.dk/Files/Filer/Publikationer/Miljoe/Regulativer%
20og%20forskrifter/Forskrift_for_brug_af_fastbr%C3%A6ndselsovne
_i_Hvidovre_Kommune_web.pdf
(Juni 2009)

1.7 Andre relevante observationer

1.7.1 Mandsdomineret område

Oparbejdning af brænde og betjening af ovnen foretages primært af manden i husstanden.

1.7.2 Stort arbejde forbundet med eget brænde

Brugerne har meget arbejde med at oparbejde brænde, lave brændestabler, slæbe brænde ind til ovnen, bortskaffe aske etc.

1.7.3 Bortskafning af aske

Der er efterspørgsel efter løsninger til en smartere håndtering af asken fra brændeovnen. Hovedparten af de adspurgte brugere (6,8) synes, at ovnen sviner og støver indendørs, og et par af brugerne efterspørger løsninger til bortskafning af asken (6,14)

1.7.4 Hyggemomentet

Alle brugere er enige om, at hyggemomentet har stor betydning for brugen af brændeovn. (6,11). Flere nævner hyggemomentet som primær årsag til, at de overhovedet har en brændeovn (6,9).

1.7.5 Ethanolovne og biobrændselsanlæg

Flere forhandlere og pejsecentre nævner, at der er stor efterspørgsel efter ethanolovne og biobrændselsanlæg, som kan benyttes indendørs uden skorstenstilslutning. Byggemarkeder sælger ethanol i dunke til disse anlæg, og ser det som et godt forretningsområde med fremtidsmuligheder. (7,2)

1.7.6 Mere automatik

En enkelt bruger efterspørger automatik til optænding af ovnen, så den kan være varm, når man når frem til sommerhus, eller når man står op om morgenen.

1.7.7 Design er vigtigt – for kvinderne

Forhandlere nævner design som en vigtig faktor i kundernes valg af brændeovn. Hos brugerne er det primært kvinden, som har fokus på design. Manden går mere op i ovnens funktion og bidrag til varmeregningen. (6,13)

Summary and conclusions

Most stoves and furnaces are operated correctly, only few are incorrectly operated.

This positive surprise is the main conclusion of this project, made as a user survey in the field of users, stove dealers, chimneysweepers, fire-wood dealers and authorities.

Those, who do not operate their stove correctly, are easily spotted as the chimneysweeper knows where they live.

Authorities can reduce the impact of wrong operation and -burning by a proactive effort and pinpoint the sanctions towards those few, who continue to burn incorrectly.

The comfort and coziness of having a stove in the house is a top priority and means more than the economical impact to the users.

The users are very conscious about the environmental impact and show responsible behavior by following the 4 points of advice:

• Use only clean and dry firing wood
• Make sure, that there is a surplus of air at the combustion.
• Burn a little fire-wood at a time
• Check the smoke from the chimney – it must be almost invicible.

Go directly after the few, where there is a problem

A direct action can be made towards the few users, who do not follow the rules. By using the chimney sweepers more actively and as example increase the frequency of the home visits made.

Few users are using waste wood, commercials etc. in smaller quantities. Not as primary fuel though. Increased information towards these users could be one way to decrease this problem, but realistically this problem will always be there.

Wet fire-wood is a problem, which can be solved.

Wet firewood on pallets is sold even though it is not ready for use. The dealers should be met with requirements for specific marking of the fire-wood in order to prevent burning in wet state.

A lot of work = a lot of comfort.

The users generally spend a lot of time with the fire-wood preparation and handling. But they do not mind, as the comfort of the stove/fireplace has top priority and even outperforms the economic factor.

The comfort factor is vital to the users. This is very important to have in mind when planning information campaigns or other actions towards the users.

2 Indledning

• 2.1 Baggrund
• 2.2 Forventede miljømæssige effekter
• 2.3 Formål
• 2.4 Projektorganisation
• 2.5 Blum & Balle A/S
  • 2.5.1 CV for Henrik Blum
  • 2.5.2 CV for Rune Balle
• 2.6 Ignéco
  • 2.6.1 CV for Jacob Himmelstrup
  • 2.6.2 Ignéco arbejder med brændeprocessen

2.1 Baggrund

Ved at følge disse 4 enkle råd, som bl.a. kan findes på miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk (søg på ”råd om fyring”) kan miljøpåvirkningen/luftforureningen reduceres væsentligt.

Hvis man samtidig kan give brugeren en bedre oplevelse, måske en besparelse og dermed gøre det attraktivt at følge de 4 råd, så har man sikret en stabil langsigtet løsning på problemerne.

Punkt 1 – at fyre med rent og tørt træ – er en af de store udfordringer. De andre punkter har primært med betjeningen af ovnen at gøre.

Derfor har Ignéco sat fokus på at udvikle nye løsninger, som sikrer rent og tørt brænde og samtidig tager højde for brugerens krav og ønsker.

2.2 Forventede miljømæssige effekter

I miljøstyrelsens notat MST-523-00072 fra 4. juni 2008, ”Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening”, står der bl.a.:

Spørgsmål: Hvordan fyrer jeg korrekt i min brændeovn?

Svar: Ved at overholde fire simple råd, kan man mindske forureningen væsentligt.

Den miljømæssige effekt vurderes altså at være væsentlig, hvis det viser sig muligt at levere nye brugervenlige løsninger, som sikrer brugen af tørt og rent brænde.

Hvor stor effekten er, afhænger af i hvor stort omfang, markedet kan dækkes med den tænkte løsning.

Det er blandt andet et af de vigtige punkter at få afdækket i brugerundersøgelsen.

Specielt indenfor villa-/parcelhusområder og sommerhusområder er luftforureningen kritisk på grund af den høje befolkningstæthed, og her vil brugen af tørt og rent brænde have stor effekt på kort sigt.

2.3 Formål

Projektets formål er at forsøge at finde svaret på, hvorfor så mange fyrer forkert, og på baggrund af dette, at finde løsninger til at undgå forkert fyring.

Sekundært formål er at få offentliggjort undersøgelsen, så den kan bruges af andre interessenter i markedet.

2.4 Projektorganisation

Projektet er gennemført med en lille og overskuelig organisation ledet af Ignéco ved projektleder Jacob Himmelstrup.

Til brugerundersøgelsen er tilknyttet 2 eksterne deltagere fra Blum & Balle A/S, som har stor erfaring med brugercentreret design og dertilhørende brugerundersøgelser.

2.5 Blum & Balle A/S

Blum & Balle A/S er en professionel virksomhed, hvis styrke indenfor produktion og udviklingsteknologi er baseret på et stort knowhow indenfor industrielle processer og udvikling af industrielle produkter.

Blum & Balle A/S arbejder med brugerdrevet design og udvikling af teknisk mekaniske projekter såsom kontorstole, stole til bilindustrien, rehab-produkter m.m. og som konsulenter i samarbejde med andre tegnestuer, hvor de har virket på en lang række af forskelligartede projekter.

Blum & Balle A/S holder også foredrag og har i perioder fungeret som undervisere på bl.a Danmarks Designskole.

Blum & Balle A/S er en netværksorienteret virksomhed, der har udviklet et tæt samarbejde med partnere indenfor branchen.

Blum & Balle A/S er medlem af DDC. Som den første industrielle tegnestue i verden var virksomheden, efter et initiativ fra Erhvervs- og Byggestyrelsen sammen med Danske Designere og Dansk Design Center, i perioden 2004-2008 ISO 9001 certificeret.

Se mere på www.blum-balle.dk

2.5.1 CV for Henrik Blum

	Født 1960. Uddannet som industriel designer fra Danmarks Designskole med afgang 1991.
	Medstifter af Helium Industriel Design 1992.
	Sidenhen ansat på forskellige tegnestuer inden han i 1997 gik i samarbejde med Rune Balle og etablerede Blum & Balle Industriel Design, i dag Blum & Balle A/S.

2.5.2 CV for Rune Balle

	Født 1957. Uddannet som industriel designer fra Danmarks Designskole med afgang 1992.
	Medstifter af Helium Industriel Design 1992.
	Sidenhen ansat på forskellige tegnestuer og på Danmarks Designskole inden han i 1997 gik i samarbejde med Henrik Blum og etablerede Blum & Balle Industriel Design, i dag Blum & Balle A/S.

2.6 Ignéco

Ignéco arbejder med konsulentydelser indenfor alternative brændsler til transportsektoren og med løsninger og produkter til miljøvenlig brændefyring. Se mere på www.igneco.dk

2.6.1 CV for Jacob Himmelstrup

	Født 1966. Uddannet som akademiingeniør fra Danmarks Ingeniørakademi Bygningsretningen i 1990.
	Erfaring som projekt- og salgsingeniør med energisystemer baseret på biogas og naturgas til bl.a. kraftvarmeanlæg, biogasanlæg. Har arbejdet som direktør, udviklingschef og salgschef i danske virksomheder indenfor energi- og metalindustrien. Ejer Ignéco.

2.6.2 Ignéco arbejder med brændeprocessen

Ignéco arbejder med hele brændeprocessen og søger at optimere processen fra skov til ovn, til gavn for brugeren, de som tjener penge brænde/brændeovne og de som bruger brændet.

Som det fremgår af nedenstående figur, er det en omfattende proces med mange led og mange interessenter. Denne brugerundersøgelse koncentrerer sig om området i forbindelse med lagring, tørring og håndtering af brændet sidst i processen.

3 Brugerundersøgelsen

• 3.1 Behov for en brugerundersøgelse
• 3.1 Brugerundersøgelsens indhold
• 3.2 Spørgeskemaer
• 3.3 Interviewgrupper
• 3.4 Udvælgelse af brugere/interviewpersoner
  • 3.4.1 HT-området og Odsherred
  • 3.4.2 Hvidovre kommune
  • 3.4.3 Sammensætning af interviewgruppen brugere
  • 3.4.4 Brugernes brændeforbrug og -oprindelse
  • 3.4.5 Skorstensfejere
  • 3.4.6 Forhandlere af brændeovne

3.1 Behov for en brugerundersøgelse

Det har ikke været muligt at finde brugerundersøgelser, som beskriver brugernes og producenternes/forhandlernes handlinger og ønsker.

Der findes en række rapporter og undersøgelser, blandt andet udgivet af Miljøstyrelsen, som beskriver brændeovns-området i tal på landsplan, og dermed viser hvilket potentiale, der er for nedbringelsen af miljøpåvirkningen/luftforureningen.

Baggrunden for projektet og brugerundersøgelsen er behovet for at vide mere om, hvordan brugerne af brændeovne og leverandørerne til området opfører sig og hvilke udfordringer og problemer de ser i dagligdagen.

Endvidere spørges der ind til, hvorfor brugerne fyrer med vådt brænde (hvis overhovedet), og hvorfor leverandørerne leverer vådt brænde (hvis overhovedet), samt hvordan brændet i øvrigt oplagres og derved risikerer at blive vådt og uegnet til fyring.

3.1 Brugerundersøgelsens indhold

Brugerundersøgelsen er udført ved besøg hos udvalgte brugere og firmaer, hvor der ved samtaler, interviews, foto og videoregistrering skabes et billede af hele scenariet omkring brug af brændeovne.

3.2 Spørgeskemaer

De benyttede spørgeskemaer er vist i bilag 1 - 4.

Opsummerede udfyldte spørgeskemaer indenfor hver af interviewgrupperne findes som bilag 5 – 9.

Ud for hvert spørgsmål er alle svar angivet, og nederst har intervieweren sat sin personlige kommentar/opsummering af emnet.

3.3 Interviewgrupper

Der er udført interviews med følgende interviewgrupper:

• 17 brugere af brændeovne
• 6 forhandlere af brændeovne og tilbehør til brændeovne.
• 2 leverandører af brænde
• 4 skorstensfejere.
• 2 sagsbehandlere i Hvidovre kommune.

Når der i det efterfølgende benyttes procentsatser til angivelse af svarfordelingen indenfor brugere og forhandlere, skal det ses i forhold til ovenstående antal udførte interviews.

3.4 Udvælgelse af brugere/interviewpersoner

Det skal understreges, at denne undersøgelse er baseret på grundige interviews og besøg hos brugere og de andre udspurgte i interviewgrupperne. Det er således ikke en spørgeskemaundersøgelse baseret på et stort antal besvarelser, hvor man kan danne et statistisk billede af svarfordelingerne.

Det har ikke været intentionen med undersøgelsen at fremskaffe et egentligt statistisk materiale, da dette vil være meget omfattende med den valgte form for interviews, som typisk har varet flere timer hvert sted.

Men i planlægningen og udvælgelsen af interviewpersoner har det været intentionen at sikre en passende spredning mht. geografi, køn, familieforhold og brændeforbrug, så undersøgelsen giver et retvisende billede af brugeradfæren på området.

3.4.1 HT-området og Odsherred

Interviewpersoner er udvalgt tilfældigt indenfor et geografisk område dækkende HT-området (villaer og parcelhuse) samt Odsherred (landejendomme og sommerhuse). Dog har der været fokus på udvælgelse af forskellige typer, så både superbrugere, hyggebrugere, villaer, landejendomme og sommerhuse er kommet med i brugerundersøgelsen. Det er således ikke et egentligt statistisk materiale, men et billede af hvordan de forskellige brugertyper opfører sig.

Undersøgelsen har ikke omfattet etageejendomme som har installeret brændeovne. Det blev vurderet, at brændehåndteringen her er så speciel, at den ikke umiddelbart kunne ligge indenfor rammerne af undersøgelsen.

3.4.2 Hvidovre kommune

Hvidovre kommune har i efteråret 2008 igangsat en meget offensiv kampagne for at reducere miljøpåvirkningen fra brændefyring. Derfor har vi i projektet også haft kontakt til brugere, skorstensfejere og kommunale sagsbehandlere i Hvidovre for at høre om deres tiltag og erfaringer.

3.4.3 Sammensætning af interviewgruppen brugere

Interviews er typisk besvaret af manden i huset, som også er den altovervejende bruger af ovnen – 9 brugere (56%) angiver manden som den primære bruger, 4 brugere (25%) angiver begge som bruger, og 4 brugere (25%) angiver kvinden som primære bruger af brændeovnen. (6,11)

Aldersspredningen i interviewgruppen brugere (6) er fra 25 – 86 år. De adspurgte forhandlere (7,1) fortæller, at spredningen aldersmæssigt ser tilsvarende ud, når de får besøg af potentielle kunder.

3.4.4 Brugernes brændeforbrug og -oprindelse

Brændeforbruget (6,6) er opgjort som stablet rummeter og fordeler sig således:

Brændets oprindelse (6,1) fordeler sig således:

3.4.5 Skorstensfejere

Der er udført interviews (8,1) med 2 skorstensfejere fra hhv. Holbæk og Nykøbing Sjælland, et område hvor flere af brugerne hører til.

Endvidere er der udført interviews med 2 skorstensfejere i Hvidovre kommune, der som nævnt er aktive med en kampagne for at sikre korrekt brændefyring og minimering af miljøbelastningen.

3.4.6 Forhandlere af brændeovne

Der er udført interviews (7,1) med 2 pejsecentre i Odsherred. 2 pejsecentre i hhv. København og Hellerup samt 2 SILVAN byggemarkeder i hht. Nykøbing Sjælland og Tårnby.

4 Projektresultater

• 4.1 Forkert fyring
• 4.2 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.
• 4.3 Fyring med vådt brænde
  • 4.3.1 Oplagring ude:
  • 4.3.2 Oplagring inde:
  • 4.3.3 Mellemlager:
  • 4.3.4 Salg af vådt brænde
• 4.4 Fyring med for lidt lufttilførsel
• 4.5 Hvidovre kommunes indsats på området
• 4.6 Andre relevante observationer
  • 4.6.1 Mandsdomineret område
  • 4.6.2 Stort arbejde forbundet med eget brænde
  • 4.6.3 Bortskafning af aske
  • 4.6.4 Hyggemomentet
  • 4.6.5 Ethanolovne og biobrændselsanlæg
  • 4.6.6 Mere automatik
  • 4.6.7 Design er vigtigt – for kvinderne

Projektresultaterne er baseret på de gennemførte interviews og spørgeskemaer og tager udgangspunkt i projektets formål:

Projektets formål er at forsøge at finde svaret på, hvorfor så mange fyrer forkert, og på baggrund af dette, at finde løsninger til at undgå forkert fyring.

Dertil kommer resultater, som måske ikke umiddelbart kan henføres til projektets formål, men som kan have almen interesse indenfor projektets område.

Projektresultaterne rapporteres på tværs af interviewgrupperne med henvisning til punkterne i de relevante bilag.

Der findes informationer i spørgeskemaerne, som ligger udenfor projektets område og derfor ikke er med i resultaterne.

4.1 Forkert fyring

Forkert fyring defineres her som værende når brugeren gør det modsatte af de 4 gode råd:

Altså:

1. Bruger affaldstræ, reklamer, mælkekartoner, malet træ, trykimp. træ, træpaller eller vådt brænde.
2. Skruer for langt ned for lufttilførslen eller brænder natten over.
3. Fylder for meget træ/brænde i brændeovnen
4. Har sort/farvet skorstensrøg.

Som nævnt i indledningen fokuserer dette projekt primært på punkt 1 – brugen af rent og tørt træ, men projektresultaterne dækker også de andre områder i det omfang det er fundet relevant for projektet.

4.2 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.

Ingen af de adspurgte brugere angiver, at de har affaldstræ, træpaller eller lignende som primær kilde, når de spørges om, hvor de får brændet fra (6,1).

På spørgsmålet ”hvad brænder du/I i brændeovnen om dagen” svarer alle 17 (100 %) brugere, at de kun fyrer med rent træ. (6,4)

På spørgsmålet ”Brænder du/andet” svarer 14 ud af 17 (82 %) adspurgte brugere, at de kun brænder rent træ.

De resterende 3 (18%) brugere brænder også a) spåntræ, b) mælkekartoner og pap samt c) bortskaffer lidt ”usundt” træ. (6,4) (6,5)

Der er sammenfald mellem 2 af disse brugere, og svaret på kendskabet til de 4 grundregler for korrekt fyring (6,7), idet den ene svarer ”nej” og den anden ”ja, tror jeg nok” .

Hvidovre kommune (5,1) nævner forkert brænde, affald og andre ting, som ikke skal brændes af, som en af årsagerne til klager. Som kommentar nævner den ene sagsbehandler, at ”det er min overbevisning, at dette handler om information og oplysning”.

En skorstensfejer (8,1) nævner brugen af palletræ, og at dette er uhensigtsmæssigt som brænde. ”Paller er et kæmpe problem, fordi der er masser af dem, og fordi det ikke er til at vide, hvad de er sprøjtet med.”

Skorstensfejeren nævner endvidere et enkelt eksempel på en bruger, som fyrede med gamle bildæk og fik et tilhold på 14 dage til at gøre noget ved situationen.

Skorstensfejeren i Hvidovre Syd ser ikke de store problemer: ”Folk her i Hvidovre får en rigtig god vejledning og er blevet meget bedre til at brænde i ovnene.”

Skorstensfejerne griber ind, hvis de opdager forkert brænde hos brugerne, og der bruges sanktioner som tilhold eller anmeldelse til kommunens miljøafdeling, hvis ikke forholdene rettes op. (8,1).

På spørgsmålet om miljøpåvirkningen fra brændeovne svarer alle brugere, at de er klar over miljøproblematikken. (6,8)

2 (12%) af brugerne har fået anmærkninger fra skorstensfejeren (6,16), mens ingen af brugerne har fået naboklager.

4.3 Fyring med vådt brænde

Der er målt vandindhold/fugtighed i brændet hos 16 brugere (6,6).

Ude er målt på brændet, som brugeren har liggende i brændestak/-skur og bruger til fyring. Inde er målt på det brænde, som er taget ind ved ovnen. Målingerne er foretaget med en simpel fugtmåler med et måleområde på 7-35 %, opdelt i 2 underområder 7-15 % og 16-35 %, hver område gradueret med 10 dioder.

Der blev foretaget minimum 3 målinger hvert sted på forskellige stykker brænde.

4.3.1 Oplagring ude:

Ikke målt:	1
Antal målt:	16 (100 %)
10-15 %:	12 (75 %)
15 % - 20 %:	2 (12,5 %)
Over 20 %:	2 (12,5 %)
(Angivet	som 15-35 %)
Gennemsnitsfugtighed:	16 %

Som det fremgår af billedserierne(6,18) har alle brugere en eller anden form for overdækket oplagring udendørs.

4.3.2 Oplagring inde:

Målt i det brænde, som ligger klar ved ovnen.

Ikke målt:	1
Antal målt:	16 (100 %)
Mindre eller lig 10 %:	10 (62,5 %)
10 % - 15 %:	6 (37,5 %)
Gennemsnitsfugtighed:	10 %

Som det fremgår af billedserierne (6,18) har alle brugere en kurv, taske eller lignende, som bruges til at hente brænde til ovnen. Et par af brugerne har også et egentligt mellemlager – se nedenfor.

4.3.3 Mellemlager:

2 brugere har etableret et mellemlager indendørs. SJ har et kælderoplag, hvor brændet ligger i flere dage, inden det bæres til ovnen. B har en brændereol ved ovnen, hvor der er plads til flere dages forbrug af brænde (6,22). SJ har et fugtindhold under 7 % i brændet målt ved ovnen, B har et fugtindhold på 7-8 % målt i brændet ved ovnen (6,6). Mindst en halvering i fht. fugtigheden på 15-25 %, som måles i deres udendørs oplag.

Brugerne CF, FO og EJ (6,18) har ikke mellemlager, men tager små portioner brænde ind fra udendørs lageret. Hos disse brugere er målt samme fugtindhold 15% både i det udendørs lager og i brændet ved ovnen.

Brændesælgeren ØB (9,1) rådgiver kunderne om korrekt opbevaring af brændet, og han anbefaler bl.a., at brændet tages indendørs 2-3 uger før brug for at få den største effekt.

Ingen af forhandlerne (7,3) har egentlige løsninger til mellemlagring eller indendørs lagring af brænde. De sælger kurve, spande etc. . Flere gør opmærksom på risikoen for svampesporer, hussvamp, råd og svamp ved indendørs oplagring af større brændemængder.

4 brugere nævner under ”Drømme, forslag og ideer”(6,17), at de kunne tænke sig at få et mellemlager, eller på anden vis have mulighed for at tørre brændet indendørs inden brug. En bruger er meget overrasket over forskellen på fugtindhold i træ taget direkte fra udendørs lageret og den væsentlig lavere fugtprocent i træ, som har ligget indendørs et stykke tid.

4.3.4 Salg af vådt brænde

Brændesælgere (9,1) oplever, at kunderne er meget opmærksomme på, at brændet skal være tørt inden brug. ØB nævner i interviewet (9,1), at lavprisbrænde i tårne kan give problemer pga. for høj fugtighed .

En af skorstensfejerne (8,2) nævner, at der sælges for meget dårligt brænde. Det sælges som tørt brænde, men er det sjældent. Private mennesker har ikke fugtmålere og ikke den nødvendige viden til at gennemskue det.

De 6 forhandlere af brændeovne og pejse anbefaler brug af tørt brænde gerne ovntørret(7,3).

Kun Silvan leverer også brænde. Hvis kunden køber nykløvet/vådt brænde i tårne, anbefaler de kunden, at det skal ligge mindst ½ år inden brug.

De andre forhandlere leverer kun brændeovne, pejse og tilbehør samt installationsarbejder.

Hvidovre kommune (5) nævner ikke specifikt vådt brænde som årsag til problemer eller klager. Hvis kommunen får en klage om røggener, foretager de tilsyn eller kontakter skorstensfejeren, som kan have specifik viden om forholdene på den pågældende adresse.

På spørgsmålet, om Hvidovre kommune kan gribe ind overfor forhandlere, som sælger vådt brænde svares, at de ikke har nogen rettigheder overfor forhandlerne og ikke kan aktionere. De erkender, at der kan være et problem her.

4.4 Fyring med for lidt lufttilførsel

På spørgsmålet ”Brænder I over om natten og med hvad” svarer brugerne (6,4):

2 fyrer med træbriketter, 1 fyrer med energikoks, og 1 uspecificeret.

Et pejsecenter (7,1) fortæller, at et typisk spørgsmål fra kunderne er: ”kan den køre i 10 timer, altså kan den brænde over eller skal man hele tiden fylde på”.

En skorstensfejer (8,1) fortæller, at mange brugere har for store ovne i forhold til deres varmebehov og skruer derfor ned for varmen (luften). De gør også brugerne opmærksomme på, hvis deres brændeovn er for stor.

På spørgsmålet: ”Hvad tror du er årsagen til partikelforureningen”, svarer en skorstensfejer (8,2): ”…..folk fyrer over om natten. Det er et stort problem og det kan kun afhjælpes ved at informere brugerne…..” En anden skorstensfejer mener, at ovnens volumen i fht. varmebehovet er en af de væsentlige årsager til partikelforureningen – altså, at brugeren skruer ned for luften, fordi ovnen afgiver for meget varme i fht. behovet.

4.5 Hvidovre kommunes indsats på området

Hvidovre kommune har udgivet en forskrift for korrekt brændefyring med angivelse af den korrekte fremgangsmåde ved fyring, de sanktionsmuligheder kommunen har og vil bruge samt gode henvisninger til yderligere information.

Forskriften kan downloades her:

http://www.hvidovre.dk/Files/Filer/Publikationer/Miljoe/Regulativer
%20og%20forskrifter/Forskrift_for_brug_af_fastbr%C3%
A6ndselsovne_i_Hvidovre_Kommune_web.pdf
(Juni 2009)

2 sagsbehandlere fra Hvidovre kommune er interviewet om indsatsen – se bilag 5.

2 Skorstensfejere fra Hvidovre kommune er interviewet – se bilag 8.

4.6 Andre relevante observationer

Nedenstående observationer er gjort i projektet, og er ikke altid dokumenteret i spørgeskemaerne, men er taget med alligevel, da de er med til at danne et billede af emneområdet, som projektgruppen har oplevet det i perioden.

4.6.1 Mandsdomineret område

Oparbejdning af brænde og betjening af ovnen foretages primært af manden i husstanden.

4.6.2 Stort arbejde forbundet med eget brænde

Brugerne har meget arbejde med at oparbejde brænde, lave brændestabler, slæbe brænde ind til ovnen, bortskaffe aske etc.

4.6.3 Bortskafning af aske

Der er efterspørgsel efter løsninger til en smartere håndtering af asken fra brændeovnen. Hovedparten af de adspurgte brugere (6,8) synes, at ovnen sviner og støver indendørs, og et par af brugerne efterspørger løsninger til bortskafning af asken (6,14)

4.6.4 Hyggemomentet

Alle brugere er enige om, at hyggemomentet har stor betydning for brugen af brændeovn. (6,11). Flere nævner hyggemomentet som primær årsag til, at de overhovedet har en brændeovn (6,9).

4.6.5 Ethanolovne og biobrændselsanlæg

Flere forhandlere og pejsecentre nævner, at der er stor efterspørgsel efter ethanolovne og biobrændselsanlæg, som kan benyttes indendørs uden skorstenstilslutning. Byggemarkeder sælger ethanol i dunke til disse anlæg, og ser det som et godt forretningsområde med fremtidsmuligheder. (7,2)

4.6.6 Mere automatik

En enkelt bruger efterspørger automatik til optænding af ovnen, så den kan være varm, når man når frem til sommerhus, eller når man står op om morgenen.

4.6.7 Design er vigtigt – for kvinderne

Forhandlere nævner design som en vigtig faktor i kundernes valg af brændeovn. Hos brugerne er det primært kvinden, som har fokus på design. Manden går mere op i ovnens funktion og bidrag til nedbringelse af varmeregningen. (6,13)

5 Konklusion

• 5.1 Hovedkonklusion og anbefalinger
  • 5.1.1 Anbefaling ang. skorstensfejerens rolle
• 5.2 Delkonklusioner
  • 5.2.1 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.
  • 5.2.2 Vådt brænde i tårne
  • 5.2.3 Fyring med vådt/fugtigt brænde
  • 5.2.4 Mandsdomineret område
  • 5.2.5 Hyggemomentet
  • 5.2.6 Konservative forhandlere
  • 5.2.7 Hvidovre kommunes initiativ

5.1 Hovedkonklusion og anbefalinger

Holdt op i mod projektets formål er hovedkonklusionen:

at mange fyrer korrekt, få fyrer forkert.

Som det fremgår af projektresultaterne, så fyrer majoriteten af brændeovnsbrugerne i undersøgelsen helt korrekt, og har styr på processen og stor viden om området.

Samme udlægning giver skorstensfejerne – der er enkelte brugere, som ikke fyrer korrekt, men majoriteten har styr på det. Sagsbehandlerne i Hvidovre kommune får enkelte klager, som skyldes forkert fyring.

Skorstensfejerne har allerede en stor rolle som tilsynsførende, og de giver udtryk for, at de gerne vil håndhæve reglerne og vejlede de forkert fyrende brugere.

Der kan altså sættes direkte ind overfor de egentlige miljøsyndere ved at bruge skorstensfejere mere aktivt.

5.1.1 Anbefaling ang. skorstensfejerens rolle

Det kan anbefales, at skorstensfejerne inddrages endnu mere i den præventive og oplysende indsats overfor brugerne. De har allerede minimum årlige tilsyn hos alle brændeovnsbrugere, hvor de har mulighed for at checke alle forhold omkring brændeovn, brændeoplag etc.

De er endvidere meget villige til at gøre mere end de allerede gør, hvis de får hjemmel til det, og måske en passende kompensation.

Skorstensfejerne kan indentificere de egentlige miljøsyndere (dem som fyrer med energikoks, bildæk, trykimp. træ etc.) og sætte ind direkte over for dem, hvor problemerne er størst, og hvor miljøgevinsten ved at undgå forkert fyring er stor.

En idé kunne være, at give skorstensfejerne mulighed for at forøge antallet af tilsyn hos de brugere, som har problemer med at fyre korrekt, ligesom sanktionerne eventuelt kunne skærpes, så skorstensfejeren kan plombere brændselsanlæg, som ikke fyres korrekt.

5.2 Delkonklusioner

5.2.1 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.

Der er et højt kendskab til grundreglerne for korrekt fyring, men reglerne følges ikke altid. Der er også et højt kendskab til miljøpåvirkningen fra brændeovne.

Der var 3 brugere, som bruger brændeovnen til bortskaffelse af mindre mængder affaldstræ, mælkekartoner etc.

Der er altså ikke tale om primær fyring i store mængder, men man ser brændeovnen som et sted, der også tjener som affaldsforbrænding af småt brændbart i mindre omfang.

For at komme affaldsafbrænding til livs er information et af midlerne. Ved skorstensfejerens tilsyn kan man ikke forvente at fange det hele. Der kan spørges ind til området – i undersøgelsen var brugerne meget ærlige – og det kan påpeges, at det ikke er tilladt, og hvilke miljøkonsekvenser det har.

Mange kommuner har udleveret affaldscontainere til tryksager til alle husstande (bl.a. Helsingør kommune). Dermed gøres det let for forbrugeren af slippe af med tryksagerne, som så ikke længere brændes i ovnen. Tryksager giver typisk meget aske, så mange brugere vil sikkert gerne slippe for besværet med asken, såfremt tryksagerne kan bortskaffes nemt på anden vis.

Storskrald og bortskafning af affaldstræ tilbydes i de fleste kommuner, men hvis der går lang tid imellem afhentningerne kan brugeren fristes til at afbrænde træet i stedet for at få det afhentet som storskrald.

5.2.2 Vådt brænde i tårne

Ifølge skorstensfejere og brændesælgere bliver der solgt meget brænde i tårne, som ikke er fyringsklart. Silvan gør deres kunder opmærksomme på, at de skal lade brændet ligge mindst ½ år inden brug, men spørgsmålet er, om kunderne virkelig gør dette.

En kampagne overfor brændeforhandlere, byggemarkeder, webshops, som sælger brændetårne kunne have en effekt her. En tydelig mærkning af brændetårnets indhold, så forbrugeren kan se, om det er klart til at lægge i ovnen eller om det skal stå i længere tid før brug, vil kunne have en positiv effekt på dette område.

I øvrigt importeres brændetårne typisk fra Baltikum, Rusland og Polen og har ikke altid det højeste energiindhold, da der bruges unge stammer med lav massetæthed. Der sælges også en del ovntørret importeret træ. Tørret i kulfyrede anlæg. Den totale miljøbelastning, set fra træ til ovn, med denne form for brændsel, må siges at være væsentlig højere, end når træet kommer fra den lokale skov.

Desværre er konkurrencesituationen sådan, at det fortsat kan betale sig at importere brændetårne fra Østeuropa, hvor træet er tørret i miljømæssigt tvivlsomme kulfyrede anlæg, kørt til Danmark med lastvogn og distribueret rundt til forbrugere i hele Danmark. At det lokalt skovede træ ikke kan konkurrere er svært at fatte.

Hvis der kunne skabes grundlag for en fornuftig indtjening for den lokale brændehandler – eksempelvis ved at afgiftsbelægge i forhold til miljøbelastningen fra tørring, transport etc. – så ville den samlede miljøbelastning fra brændeovne i Danmark kunne reduceres væsentligt. Det er ikke en del af dette projekt at sætte tal på, men andre vil sikkert kunne regne sig frem til tallene.

Nærværende brugerundersøgelse er således ikke gået dybere ned i problemerne omkring salg af vådt brænde, men området er interessant og kunne være grundlaget for en efterfølgende undersøgelse af omfanget af salg af vådt brænde. Hvor kommer brændet fra? Hvordan bliver det transporteret, og hvilken miljøbelastning er det medvirkende til? Hvordan bliver det eventuelt forsøgt tørret inden levering etc?

5.2.3 Fyring med vådt/fugtigt brænde

Der blev ikke fundet brugere, som fyrede med brænde med højere fugtindhold end 20 %, som er den almindeligt brugte øvre grænse.

Alle brugernes udendørs oplag er af meget høj standard, og der er styr på at holde brændet under tag og at det ligger en passende periode og tørrer inden brug.

Målingerne af fugtindholdet i det brænde, som lå indendørs, klar til fyring, viste et maksimalt fugtindhold på 15 % og et gennemsnit på 10 %.

Flere brugere var overraskede over, hvor stor forskel der var på udendørs oplagret brænde (gennemsnit 16 %) og det fyringsklare brænde ved ovnen (gennemsnit 10 %). Indendørs mellemlagring reducerer vandindholdet yderligere til 7-8 %.

Det kunne tyde på, at visse brugere af og til tager brænde direkte udefra og bruger i ovnen. Hvis der bruges meget brænde vil en kurvfuld om dagen ikke være nok til at holde ovnen gående, og så er man nødt til at tage brænde direkte ind fra brændestakken udenfor. Disse brugere vil med fordel kunne etablere et mellemlager med en kapacitet, så brændet ligger inde flere dage inden brug.

Brugeren vil også opleve, at brændet giver mere varme end før, og at der dermed ikke er behov for at fylde på så tit.

5.2.4 Mandsdomineret område

Brændefyring er et mandsdomineret område, og det er vigtigt at målrette kommunikationen og budskaberne til denne del af husstanden.

Kvinden er typisk involveret i forbindelse med valg af brændeovnen, og ser meget på ovnens design og udseende, men har efterfølgende ikke så meget at gøre med betjeningen af den i det daglige, og dermed heller ikke med ovnens miljøpåvirkning.

5.2.5 Hyggemomentet

Hyggemomentet er meget vigtigt, og en helt grundlæggende ting for brugerne af brændeovne. Byggemarkeder melder om efterspørgsel efter ethanol og biobrændselsovne, som kan brænde indendørs uden aftræk, og det må vel ses som en del af samme tendens.

Folk vil have bål i stuen og hygge sig rundt om pejsen.

Ethanol og biobrændselsovne er en meget dyr form for opvarmning. De fungerer med ethanol eller lignende, som sælges til 20 kr. literen, hvilket er over det dobbelte af fyringsolie, og 3-4 gange dyrere end brænde. Så hyggemomentet må i denne sammenhæng siges at have en meget stor indflydelse på valg af opvarmningsform.

5.2.6 Konservative forhandlere

Der er ikke den store hittepåsomhed mht. nye produkter eller nye forretningsområder, når man spørger forhandlere og pejsecentre. Da de har meget kontakt til kommende brugere af brændeovne, er det et naturligt sted at sætte ind med oplysning, kampagner eller lignende.

Hvis fremtidige initiativer overfor brændeovnsbrugere involverer forhandlere og pejsecentre vil man nå længst, hvis de samtidig får mulighed for at skabe yderligere forretning.

5.2.7 Hvidovre kommunes initiativ

Resultatet af Hvidovre kommunes initiativer på området foreligger ikke på dette tidspunkt, men der er ingen tvivl om, at den forøgede fokus på området vil give resultat.

Ved at gribe ind overfor miljøsynderne og i øvrigt informere grundigt om hele emneområdet får man reduceret miljøpåvirkningen fra forkert fyring væsentligt.

Skulle man finde på at intensivere indsatsen og give skorstensfejerne mulighed for at følge endnu tættere op, vil effekten være endnu større.

6 Bilag

Bilag 1: Brugerspørgsmål

Bilag 2: Forhandlerspørgsmål

Bilag 3: Skorstensfejerspørgsmål

Bilag 4: Brændeforhandlerspørgsmål

Bilag 5: Hvidovre kommune spørgsmål besvaret

Klik her for at se Tabellen: Hvidovre kommune.

Bilag 6: Brugere besvarede spørgsmål

Brugerne, almindelige mennesker, der har brændeovn.

På landet er der let adgang til brænde fra egen fældning og fældning for naboer. I byen køber brugerne brændet fra forskellige forhandlere.

De fleste har ikke et decideret mellemlager, men opbevarer mindre portioner tæt ved ovnen, på terrassen eller i kurv ved ovnen.

De brugere der selv fælder henter ofte selv brændet og alle de andre får det bragt.

Her er der noget brugerne går op i. De fleste gør noget ud af at stable deres brænde fornuftigt. Det gælder både for land og by.

De fleste har bare brændet liggende i en kurv, der står ved siden af brændeovnen

Alle de brugere vi har snakket med bruger kun rent træ til at fyre op med.

Det er kun få, der brænder over. De gør det så med træ briketter og et par enkelte med koks.

De fleste brænder ikke andet end træ i ovne.

Det er meget forskelligt

Der var stor interesse for at teste fugtigheden i brændet hos brugerne. I samtlige tilfælde lå brændets fugtighed på ca. 15-18 % for det træ, der lå ude under halvtag eller i brændeskur

Der tændes primært op med optændingsbriketter, men der bruges også kviste og aviser, stearin m.m.

Når man spørger helt tæt til dette viser det sig at den ikke er helt hjemme. Alle kender godt dette med at glasset skal være sod frit, men når man spørger til røgen svarer de ”Nårhh ja, det er da klart”. Dette med at fyre lidt ad gangen og med flækket træ i mindre stykker ved folk ikke.

Dette er helt afhængigt af, hvordan brændet anskaffes.

Ja, alle dem vi har snakket med er bevidste om miljøproblematikken og ønsker at vi skal bevare en sund natur. Og brændeovne sviner indenfor i huset, men alle er også enige om at det ikke er noget problem. Det er bare en del af det at have brændeovn.

De fleste lader asken gå ind i den almindelige renovation. Nogle smider den ud på gangarealer som skridsikkert underlag når det er vinter, andre bruger den som gødning på græsplænerne. Ad. Udluftning foregår det gennem vinduerne eller ved åbne døre.

En brændeovn sviner og der skal ryddes op. Det er også et stort arbejde at håndtere brændet, men det er er jo en del af hele det mentale velfærd, der er forbundet med at have brændeovn og derfor er der ingen, der betragter det som et problem.

Alle svarer for hyggens skyld – halvdelen tilføjer det økonomiske aspekt.

I dag er alle de brændeovne, der sælges godkendte. Mange af brugernes ovne er købt lang tid før godkendelses ordningerne og de fleste forventer at deres ovn er godkendt, men føler sig ikke sikre. De er bevidste om de nye regler fordi det har betydning for om de kan komme af med den, hvis de vil forsøge at sælge den.

Det er vores indtryk at alle har haft en god dialog med forhandleren inden de har købt deres brændeovn. De fleste var mellem 3 og 10 år gamle, men en enkelt havde en 20 år gammel model.

Alle vi har snakket med får lys i øjnene når de snakker om ilden i brændeovnen. Hyggemomentet er et meget væsentligt parameter når vi snakke om brændeovne.

Nej man kan ikke sige at brændeovne giver anledning til diskussioner. Debatten omkring partikelforureningen og forureningen generelt er emner, der er oppe i de fleste hjem. Manden sidder på brændeovnen og får lov til det.

Det er der ikke nogen der tænker over.

Brændeovnsbrugerne bruger den tid det tager og hygger sig med det.

Brændeovne er en integreret del af boligens indretning. De betragtes som møbler og det accepteres at de fylder meget. De skal se godt ud, men der ligger ofte en økonomisk overvejelse bag det endelige valg.

Der er ikke nogle entydige svar, men der er en tendens til at det stadigt er manden, der sidder på området.

Ingen havde rigtigt fantasi til at komme op med nye anvendelsesområder for brugen af brændeovne – eller ideer til noget nyt i det hele taget.

De fleste har et eller andet. Alle har en ildrager og mange har pejsesæt, der er erhvervet som et senere tilkøb eller modtaget som gave.

Der var kun en enkelt af de adspurgte brugere, der havde en brændereol. Alle andre havde svært ved at forstille sig, hvordan de skulle få plads til sådan en. Adspurgt begyndte flere alligevel at tænke og kunne huske at de havde set indmurede hylder som noget dekorativt eller andre løsninger, men det kræver plads.

Alle bærer ind i armene eller med en kurv. Alle brændeskurs løsninger kommer fra mund til mund metoden, eller man kigger og ser, hvad naboen har gjort. Det handler meget om smag og behag. Det er den enkeltes lille univers og en del af hele indretningen i haven.

Alle kigger sig omkring, snakker med naboer og kollegaer og gør det bedste de kan. Med tiden får de erfaring.

Der var ingen, der havde fået anmærkninger fra naboerne og heller ingen der havde fået anmærkninger fra skorstensfejerne.

Billeder

(CF) Har en gammel emaljeret Morsø brændeovn. Der er styr på brændet selvom det umiddelbart ser lidt rodet ud. Der er malede brædder imellem, men han sagde at de ikke brændte træ med maling af i ovnen.

(FO) Har rigtigt godt styr på det hele. Alt brændet kommer fra egen fældning hos naboerne som han hjælper med mange ting. Brændet bliver savet, flækket og stablet efter alle kunstens regler og der er styr på årgange og typer. Træet ligger tørt og får masser af luft. Han bruger også brændeovnen til at opvarme vand, der dels sørger for en god fugtighed i stuen og dels bliver brugt til opvask mm.

(EJ) Lever alene på en gård i Nordsjælland. Hun fyrer kun med Bøgetræ og har fuldstændigt styr på det. Når brændet ankommer, smider hun det ind i det gamle hønsehus i en stor bunke, derfra henter hun så løbende små portioner som hun har stående tæt ved brændeovnen i en taske. Hendes argument for at have den gamle Morsø ovn uden glasrude var at så kunne hun gøre den rent med en klud. Hun lader ovnen gå ud om natten fordi hun ikke gider, at stå op om natten. Hun ved godt hun kan købe produkter der holder ovnen i gang hele natten, men hun synes det er noget pjat, som hun siger, ”Så er der lidt køligt når jeg står op, men så er det jo bare om at komme i gang”.

(JF) Bor hele året i et sommerhus. Han/de har rigtigt godt styr på det hele. Brændet bliver stablet efter årgange. Han har et lille mellemlager ved døren ind til huset. Ovnen kører døgnet rundt og selvom den går ud om natten er der hurtigt gang i den igen. Familien har samtlige nødvendige redskaber til at håndtere brændet med (Manden er tømrer).

(CEL) Er villa ejer og hyggebruger, men går meget op i det. Han kender grundreglerne for god fyring.

(PA) Har styr på det. Han er hyggebruger, sørger for at brændet ligger godt og tørt under halvtag.

(TH) har 2 brændeovne. Han sanker og laver det hele selv og er meget miljøbevidst.

(TJ) Har 2 brændeovne og én kakkelovn. Han må karakteriseres som superbruger. Han sanker, henter, saver, kløver, flækker og stabler og har hele grunden fyldt op med brændeskure og brændearbejdspladser.

(MO) Har en nyinstalleret brændeovn i et nyt hus. Huset er bygget op med to store stuer i hver ende og en midtersektion, hvor der er toilet, køkken og trappe til et rum på første sal. Varmen fra brændeovnen kunne ikke fordele sig i huset gennem gangen, hvorfor han lavede et cirkulations hul helt oppe under kip til værelset på første sal. Det bevirkede at varmen kunne trækkes hele vejen igennem, så der nu er der varme i rummet på første sal.

(HB) Er hyggebruger og har almindeligt godt styr på det. Brændet er stablet under halvtag i et åbent skur.

(RB) Har sin brændeovn i sit sommerhus. Han trænger til et brændeskur, men har styr på det nu . . . .

(SG)

(RHB)

(Jan) Har sin brændeovn i stuen. Brændet under pressenning og mellemlager på terassen.

(Søren Jakobsen) under halvtag i gården. Mellemstation i kælderen og i kurv ved brændeovnen.

(B) Fælleshuset i Andelsbyen Fri og Fro i Odsherred

(MH) Selvbyggerhus i Andelsbyen Fri og Fro i Odsherred

Bilag 7: Forhandlere og pejsecenter besvarede spørgsmål

Klik her for at se Tabellen: Adspurgte forhandlere

En meget stor udstilling. Familien, der ejer det har mange års erfaring med brændeovne og har godt styr på det
PEJSEFORUM / Åboulevarden 54 - 2200 Kbh N. Sælger brændeovne i midten af København

En meget stor udstilling og en masse sælgere, der har godt styr på området
PEJSE-CENTRET / Rygårds Allé 106 - 2900 Hellerup Sælger brændeovne primært til villakvarterer

En afdeling af Holbækafdelingen
SJÆLLANDS PEJSECENTER / Nykøbingvej 188 – Herrestrup - 4571 Grevinge Sælger brændeovne til land og by

Stort udvalg, mange typer af ovne af god kvalitet og størrelse TIPI udendørs terrassevarmer
ODSHERRED PEJSECENTER / Peder Bangsvej 3 – Herrestrup - 4571 Grevinge Sælger brændeovne til land og by

En mindre afdeling, der er ikke mange muligheder – heller ikke i accesories
SILVAN Nykøbing Sj. / Vesterlyngvej 20 - 4500 Nykøbing Sj Sælger mange brændeovne til sommerhuse

Gas- og petroleumsovne Ethanol anlæg Afdelingen for brændeovne Brændet i tårne
SILVAN Tårnby / Kirstinehøj, Tårnby / Amager / København Sælger til villa ejere og lidt til sommerhuse

Bilag 8: Skorstensfejere besvarede spørgsmål

Klik her for at se Tabellen: Skorstensfejerne

Bent Jensen, Holbæk

Svend Åge Madsen, Nykøbing Sj.

Bilag 9: Brændeforhandlere besvarede spørgsmål

Klik her for at se Tabellen: Adspurgte brændesalg

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 November 2010 • © Miljøstyrelsen.