| Indhold |

Miljøprojekt nr. 593, 2000

Alternativer til blyinddækning

Indholdsfortegnelse

Forord og læsevejledning

Baggrund

Et forbud mod brug af bly til inddækninger på nybyggeri, fx omkring skorstene, kviste og andre former for samlinger på tagflader, er indført med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly. Forbudet for denne anvendelse træder i kraft den 1. december 2002. Forbudet gælder blyinddækninger på nye bygninger. Reparationer og renoveringer af bygninger, der er opført inden 1. december 2002 er ikke omfattet. En kopi af bekendtgørelsen kan ses i bilag 3 til denne rapport.

Bly til inddækning på bygninger er en af de største anvendelser af metallisk bly i Danmark. Denne anvendelse udgjorde i 1994 knap 20% af det samlede forbrug af metallisk bly i Danmark, kun overgået af startbatterier til biler mv. Forbruget har været stort set uændret siden 1985. Inddækning er samtidig en væsentlig kilde til belastning af regnvand, spildevand og jordmiljøet i bebyggede områder. Undersøgelser har vist, at afvasket bly fra bygningsinddækning er den dominerende kilde til bly i spildevand og spildevandsslam (Lassen og Hansen, 1996). Bly er et af de stoffer, der oftest overskrider de gældende grænseværdier for udspredning af slam på landbrugsjord.

Formål

Projektets formål er at identificere brugbare alternativer i de enkelte anvendelsessituationer og formidle denne viden til relevante aktører i den danske byggesektor. Herunder at klarlægge de situationer, hvor de kendte alternativer ikke er tilfredsstillende, og hvor yderligere udvikling er nødvendig.

Undersøgelsen

Undersøgelsen har omfattet en kortlægning og en vurdering af materialer og alternative konstruktioner, der potentielt kan erstatte bly til taginddækninger på bygninger.

De fundne blyfri inddækningsløsninger er beskrevet og vurderet ud fra deres tekniske, æstetiske og miljømæssige egenskaber, og prisoverslag er sammenholdt med traditionelle blyløsninger.

Undersøgelsen er udført for Miljøstyrelsen af COWI Rådgivende Ingeniører AS i perioden efterår 1999 til efterår 2000. Denne rapport er forfattet af Jakob Maag, Lars Rosholm Jørgensen, Ninkie Bendtsen og Lone Alstrup.

Undersøgelsens resultater er vurderet og kommenteret af en styregruppe med følgende deltagere:

Det er imod sædvanlig praksis for Miljøstyrelsens publikationer valgt i denne rapport at angive produktnavne på identificerede inddækningsmaterialer. Dette er gjort for at lette brugernes muligheder for at efterspørge alternativer til blyinddækning. Den foretagne kortlægning af produkter på markedet vurderes som rimeligt dækkende. Det kan dog ikke helt udelukkes at enkelte eksisterende produkter ikke er fundet. Samtidigt gøres læserne opmærksomme på, at der siden undersøgelsens gennemførelse kan være kommet nye blyfri inddækningsprodukter på markedet. Det kan således være en god ide at kontakte byggemarkedet, trælasten eller andre relevante leverandører, og orientere sig om eventuelle nyheder.

Sammenfatning og konklusioner – Inddækning på tage er mulig uden miljøbelastende bly

Rapporten beskriver muligheder for at lave inddækninger – tætning af samlinger – på bygningers tage uden anvendelse af bly. Undersøgelsen viser, at der eksisterer egnede alternativer til bly til nyinstallation af almindeligt forekommende inddækningstyper på byggeri. Bly er et giftigt tungmetal, der spredes til miljøet, og en af de væsentlige kilder til blyforureningen er den udbredte anvendelse af metallet til inddækninger på tage. Med indførelsen af en ny bekendtgørelse, er det fra december 2002 forbudt at anvende bly til inddækninger på nybyggeri. Renovering og reparation af eksisterende bygninger er dog ikke omfattet af forbudet. Inddækninger er betegnelsen for tætninger af samlinger mellem for eksempel tag og skorsten, mellem tag og ovenlysvinduer, og tilsvarende steder.

Baggrund og formål

Bly til inddækning på bygninger er en af de største anvendelser af metallisk bly i Danmark. Inddækning er samtidig en væsentlig kilde til belastning af regnvand, spildevand og jordmiljøet i bebyggede områder. Undersøgelser har vist, at afvasket bly fra bygningsinddækning er den dominerende kilde til bly i spildevand og spildevandsslam.

Projektets formål er at identificere brugbare alternativer i de enkelte anvendelsessituationer og formidle denne viden til relevante aktører i den danske byggesektor. Herunder at klarlægge de situationer, hvor de kendte alternativer ikke er tilfredsstillende og hvor yderligere udvikling er nødvendig.

Undersøgelsen

Undersøgelsen har omfattet en kortlægning og en vurdering af materialer og alternative konstruktioner, der potentielt kan erstatte bly til taginddækninger på bygninger.

De blyfri inddækningsløsninger er beskrevet og vurderet ud fra deres tekniske, æstetiske og miljømæssige egenskaber og prisoverslag er sammenholdt med traditionelle blyløsninger.

Undersøgelsen er udført for Miljøstyrelsen af COWI Rådgivende Ingeniører AS i perioden oktober 1999 til oktober 2000. Resultaterne er vurderet og kommenteret af en styregruppe med bl.a. repræsentanter fra en række brancheorganisationer med interesser i området (se forord).

Hovedkonklusioner

Der eksisterer egnede alternativer til bly til nyinstallation af almindeligt forekommende inddækningstyper på byggeri. Der vurderes således ikke at være alvorlige tekniske hindringer for et forbud mod anvendelse af bly til inddækning på nybyggeri.

Der er behov for yderligere erfaringer med en række nye lovende inddækningsmaterialer.

Der forventes at ligge en væsentlig indsats i at informere byggeriets parter om mulighederne for blyfri inddækning, herunder om anvendelsesforbudet. Området vurderes at være stærkt præget af tradition og behov for stor sikkerhed for de store værdier, der er bundet i bygningsværker.

Teknisk vurdering

Bly anvendes især til inddækninger på profilerede tagmaterialer som for eksempel teglsten og tagbølgeplader, hvor der er behov for tilpasning til tredimensionelle former. Ved inddækninger på plane tagmaterialer som fx tagpap og skifer anvendes typisk ikke bly, men stive plader af zink, aluminium eller rustfast stål.

Det er i dag teknisk muligt at undgå bly til inddækninger i de mest almindeligt forekommende inddækningssituationer. En af de udbredte inddækningstyper på nybyggeri – inddækninger af ovenlysvinduer – foretages allerede i dag stort set uden anvendelse af bly. I stedet er anvendt nogle af de principper, der er beskrevet i denne rapport.

Rapporten beskriver desuden en række inddækningssituationer, hvor blyfri løsninger er almindelig praksis, men bly alligevel lejlighedsvist anvendes og der derfor er et potentiale for eliminering af bly. Det drejer sig blandt andet om inddækning på tagpap- og tagfolietage samt taghætter til ventilationsgennemføringer.

Det skal bemærkes, at kobbers anvendelsesmuligheder til inddækning ikke er behandlet i denne rapport. Materialet er muligvis teknisk egnet, men det er dyrt, de globale kobber-reserver er begrænsede (trængt af andre anvendelser), og kobber er et tungmetal med uønskede effekter i miljøet (det spredes bl.a. via spildevandsslam ligesom bly).

Miljøvurdering

De identificerede inddækningsmaterialers miljøegenskaber over livscyklus er vurderet og beskrevet kortfattet. Formålet hermed har været at afdække eventuelle særligt alvorlige miljø- eller ressourceforhold ved løsningerne, og samtidigt give brugerne en indgang til at inddrage miljø og ressourcer i deres valg af inddækningsløsninger til et konkret byggeprojekt (fx i forbindelse med miljørigtig projektering). Det skal understreges, at der alene er tale om en hurtig miljøscreening, idet der ikke har været mulighed for at lave en detaljeret livscyklusvurdering af produkterne i dette projekt. Beskrivelserne er disponeret så konklusionerne af miljøvurderingerne er angivet i rapportteksten, mens en bredere miljøbeskrivelse er givet i bilag.

Her skal fremhæves følgende centrale forhold ved valget af alternativer til blyinddækninger.

Inddækning med zink

Zinks giftighed kombineret med den relativt store spredning til miljøet er ugunstigt i forhold til dets egnethed som erstatning for bly til inddækningsformål. Zinks overflade korroderes ligesom blys langsomt ved klimapåvirkninger, hvorved der frigives opløste zinksalte med moderat giftighed. Derfor er der sat grænser for indholdet af zink i blandt andet spildevandslam, der skal anvendes til jordforbedring på landbrugsjord. Zink er dog ikke så giftigt som bly, og zinktilførslen til spildevandsslam i Danmark er fortsat generelt længere under grænseværdien end det er tilfældet for bly.

Erstatning af bly med zink til inddækningsformål vil øge denne belastningen, men vil dog kun bidrage med en begrænset del af spredningen af zink til miljøet, idet der er store bidrag fra den udbredte anvendelse af zink til galvanisering af stål. Blybelastningen af spildevandsslam har været en af de udslagsgivende faktorer for overvejelserne om erstatning af bly til inddækninger.

Zink er en ikke-fornyelig ressource med relativt kort forsyningshorisont. Zinkplade er egnet til genanvendelse.

Inddækning med aluminium

Aluminium har ikke i sig selv samme ugunstige påvirkninger som zink i form af frigivelse fra inddækninger og efterfølgende spredning til miljøet. Aluminiums miljømæssigt svage punkt er de store energiforbrug og miljøpåvirkninger ved fremstilling af ny, såkaldt primær aluminium. Aluminium er dog velegnet til genanvendelse og ved fremme af genanvendelsesmulighederne kan de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger afskrives over flere brugsgennemløb.

Konkret kan genanvendelse af aluminium fremmes i forbindelse med dets anvendelse til inddækninger, ved at foretrække aluminiumskvaliteter med indhold af genbrugsaluminium (aluminiumsskrot) og sørge for, at aluminiumsinddækningerne er nemme at afmontere og frasortere efter endt brug.

Aluminium er en ikke-fornyelig ressource med forholdsvis lang forsyningshorisont. Aluminiumsplade over en vis tykkelse er egnet til genanvendelse.

Inddækning med plast- og gummimaterialer

De vurderede polymerbaserede inddækningsprodukter er kompositter med indslag af aluminium/unavngivet metal, der giver den nødvendige balance mellem formbarhed og formstabilitet. De anvendte polymerer er henholdsvis butylgummi, EPDM-gummi og en unavngiven plastisk polymer, der alle hovedsageligt er fremstillet ud fra mineralske olieprodukter og naturgas. Mineralsk olie er en ikke-fornyelig ressource med relativt kort forsyningshorisont. Alle produkterne bør dog bortskaffes til affaldsforbrænding efter endt brug, hvorved noget af polymerernes energiindhold kan genvindes og erstatte andre energibrændsler.

Butylgummi og EPDM-gummi må betragtes som værende blandt de mindre miljøbelastende kunststofmaterialer, fordi det overvejende består af relativt ufarlige stoffer. Der foreligger dog ikke fuldstændige oplysninger om anvendte hjælpe- og tilsætningsstoffer (additiver) for de specifikke produkter. Karakteren af sådanne stoffer kan have væsentlig indflydelse på miljøvurdering af plast- og gummimaterialer.

Fælles for produkterne er, at genanvendelse af den indgående (begrænsede) aluminiums-/metalmængde er vanskelig, hvorfor de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger ved metalfremstillingen vurderes i praksis at ville gå tabt efter endt anvendelse af inddækningen.

Æstetisk vurdering og arkitekturhensyn

De blyfri inddækningsløsninger i denne rapport er beskrevet ud fra deres udseende og dettes ligheder med ,eller afvigelser fra, inddækningsløsninger med bly (eller med andre sædvanlige tagmaterialer). Dette er gjort for at give læseren et udgangspunkt ved valg af inddækningsmaterialer.

Det skal understreges, at der ikke er taget stilling til om løsningerne er egnede i tilfælde, hvor der er specielle arkitektoniske eller fredningsmæssige hensyn at tage. Det være sig renoveringer af ældre bevaringsværdige eller fredede bygninger, kirker med videre.

Inddækning med zink ligger (efter patinering) i farve, overflade og form (blødt zink) ret tæt på tilsvarende blyinddækning. Samtidigt er zink accepteret som et traditionelt materiale på tage (bl.a. kviste og blikkenslagerdetaljer).

Inddækning med underliggende siderender giver et andet udtryk end blyinddækning, men er en almindeligt accepteret løsning i forbindelse med kviste og ovenlysvinduer, samt ved skrå inddækninger mod gavl i nyere etagebyggeri.

De øvrige vurderede inddækningsmaterialer adskiller sig visuelt i større eller mindre grad fra bly. Der er dog mulighed for at vælge farver, der minder om bly, om tagmaterialet der skal inddækkes mod, eller om andre traditionelle tagmaterialer.

Brandkrav

Tagmaterialer skal jævnfør bygningreglementet opfylde særlige brandkrav (klasse T krav). Med undtagelse af tagfolier og tagpap har de undersøgte inddækningsmaterialer med indhold af plast eller gummi ikke dansk godkendelse som klasse T materiale. Kravene til klasse T handler primært om, at materialerne skal kunne modstå flyvebrand i et givet tidsrum. Ved inddækninger i små, adskilte arealer, er dette muligvis ikke kritisk, fordi de måske ikke vil bidrage til spredning af brand, og måske ikke vil udgøre nogen væsentlig risiko for gennembrænding. Ved længere sammenhængende inddækninger, fx ved vandret eller skrå sammenskæringer mod gavl eller facade, kunne brændbare inddækningsmaterialer potentielt udgøre en risiko for spredning af brand. Der er dog ingen oplysninger, der redegør for, om inddækninger med materialerne reelt kan udgøre en brandrisiko eller ej.

Oversigt over blyfri inddækninger

I tabel 1 er givet en oversigt over de vurderede indækningsløsninger. Der er i tabellen fokuseret på anvendelse til tage med profilerede tagmaterialer, idet det hovedsageligt er her blyinddækninger anvendes i dag.

Ovenlysvinduer

Supplerende til tabel 1 skal det nævnes, at nye ovenlysvinduer i dag monteres med blyfri inddækninger som standard. Ved ønske om blyfri renovering af inddækninger på ældre ovenlysvinduer kan nye blyfri standardinddækninger også være at foretrække, såfremt målene passer. Der er ligeledes mulighed for at anvende nogle af de formbare inddækningsmaterialer, der er nævnt i tabellen.

Tabel 1 Se her!
Oversigt over blyfri inddækningsløsningers egnethed til forskellige inddækningssituationer på profilerede tage 1).

Udviklingsbehov

Der er behov for erfaringer med montering af det blødere zinkmateriale "inddækningszink", især med henblik på eventuel justering – eller ny udarbejdelse – af fagtekniske monteringsvejledninger.

Der er behov for at fremme opnåelse af langtidserfaringer med de mest lovende kunststof-inddækninger og fleksible aluminium-inddækninger.

Der synes ikke tidligere at være fokuseret på kunststofinddækningers brandegenskaber, muligvis fordi der normalt er tale om små arealer. Der kan være behov for en nærmere afklaring af dette forhold.

Ideen med en bølgeformet, formbar aluminiumsinddækning vurderes som god – også ud fra en miljømæssig betragtning - men der kan være behov for udvikling af mere solide, gedigne løsninger af samme karakter. Sådanne løsninger bør optimeres til genanvendelse af aluminiumen ved at sikre muligheden for en nem og hurtig adskillelse af aluminiumen fra andre indgående materialer ved bortskaffelse.

Der kan principielt fremstilles præfabrikerede formstykker til andre inddækningssituationer og tagmaterialer end de eksisterende. Ved eventuel udviklingen heraf bør kompleksiteten ved anvendelse af formstykker overvejes og valg af materialer bør optimeres ud fra miljøhensyn såvel som de tekniske krav.

Der er et behov for erstatning af bly med andre formbare inddækningsmaterialer i den eksisterende produktionen af præfabrikerede inddækninger til skorstene og ventilationsgennemføringer.

Blyforbruget til inddækninger

I undersøgelsen har indgået en vurdering af fordelingen af blyforbruget til inddækninger på de forskellige inddækningssituationer. Der er ligeledes foretaget en opdatering af estimatet for det samlede blyforbrug til inddækningsformål i Danmark.

Der er dels indsamlet specifikke oplysninger om produktionen af industrielt præfabrikerede inddækninger til fx skorsten, taghætter og ovenlysvinduer, dels er fordelingen af forbruget af blyplade til specialtildannede inddækninger estimeret ud fra interviews med en række blikkenslagerfirmaer.

Resultaterne er resumeret i tabel 2. De nærmere forudsætninger for vurderingerne er givet i rapportens kapitel 9.

Tabel 2
Estimeret fordeling af blyforbruget¹⁾ mellem inddækningstyper (tons/år; Danmark, ca. 1998-2000).

Noter til tabel 2:

Summary and conclusions- roof flashings without the environmentally harmful element lead

This report describes the possibilities of making flashings - weatherproofing of joints on roofs - without using lead. The investigation revealed that suitable alternatives exist for common flashing purposes. Lead is a toxic heavy metal, and the extensive use of the metal for flashings is one of the major sources of lead pollution in Denmark. A new regulation on the import and sales of lead, states a ban of the use of lead for roof flashings on new buildings as from December 2002. Renovations and repairs on existing buildings are not affected by the ban. Flashings are used between roof and chimney, roof and fire crests etc.

Background and objectives

Lead for flashings on buildings is one of the most important uses of metallic lead in Denmark. At the same time these flashings are a significant source of lead in rainwater, sewage and soil in domestic areas. Investigations have shown that lead washed down from flashings is the predominant source of lead in sewage water and sludge in Denmark.

The purpose of the project is to identify applicable alternatives for individual flashing purposes, and to communicate this know-how to relevant actors in the Danish building sector. This includes identification of the situations in which the known alternatives are not satisfactory, and further improvements are necessary.

The investigation

The investigation included a survey and an evaluation of materials and alternative structures that could substitute lead for flashings on buildings.

The lead-free flashings are described and assessed on the basis of their technical, aesthetic and environmental qualities, and price estimates are compared to traditional lead solutions.

The investigation was carried out for the Danish Environmental Protection Agency by COWI, Consulting Engineers and Planners AS in the period October 1999 to October 2000. The results have been assessed and commented on by a steering committee including, among others, representatives from various trade organisations with an interest in this field (see preamble).

Main conclusions

Suitable alternatives to lead for new installation of common types of flashings are available. Thus it seems there are no substantial technical obstacles to the ban of the application of lead for this purpose.

There is, however, a need for more experience with a number of new promising flashing materials.

It is anticipated that extensive efforts are needed for informing the building sector about the lead-free flashing solutions and the new ban. The area seems to show strong traces of tradition and need for extensive security of the high value of buildings.

Technical assessment

Lead is especially used for flashing on profiled roof materials, tiles and corrugated fibre cement roof plating, where there is a need for adaptation to three-dimensional forms. On plane roofing materials, e.g. bituminous felt and slate, plain, stiff sheets of zinc, aluminium or stainless steel are typically preferred to lead.

Today, it is technically possible to avoid lead for flashings in the most common situations. One of the widespread flashing types on new buildings - flashings around modern roof windows - is already today carried out without the use of lead. Instead, some of the principles described in this report are applied.

Further this report describes a series of flashing situations, in which lead-free solutions are common practice, but in which lead is, however, used occasionally. Consequently there is a potential for elimination of lead, e.g. flashing on felt and membrane roofs, and cowls for ventilation outlets.

Please note that the use of copper for flashing has not been assessed in this report. The material might be technically suitable, but it is expensive, the global copper reserves are limited (attractive for other applications), and copper is a heavy metal with undesired impacts on the environment (for instance, it is spread via effluent sludge like lead).

Environmental impact assessment

The environmental qualities of the identified flashing materials during their life cycles were assessed and described briefly. The purpose was to reveal particularly serious environmental impacts or resource depletion in connection with the solutions, if any, and at the same time encourage the users to include environment and resources in their choice of flashing solutions for specific building projects. Please note that the environmental assessment should be considered a quick screening, as a detailed life cycle assessment of the products in this project has not been possible. The descriptions are arranged in such a way that the conclusions of the environmental assessments are stated in the report text, whereas a more detailed environmental description is given in attachments.

Some of the most important aspects in connection with the choice of alternatives for lead flashings are listed below.

Zinc flashings

The toxicity of zinc combined with the relatively wide spreading to the environment is an unfavourable aspect, when considering the replacement of lead for flashing purposes. The surface of zinc is slowly corroded with climate impact like that of lead. Under the corrosion process dissolved zinc salts of moderate toxicity are released. Therefore the content of zinc in effluent sludge for enrichment of agricultural soil is regulated in Denmark (threshold limits). Zinc is, however, not so toxic as lead, and furthermore the zinc content of effluent sludge in Denmark is generally still farther below the threshold than is the case with lead.

A substitution of zinc for lead for flashing purposes would increase this environmental impact, but would, however, only contribute with a limited part of the spreading of zinc to the environment, as there are large contributions from the widespread use of zinc for galvanising of steel. The lead impact on effluent sludge has been one of the decisive factors in the ban of lead for roof flashings.

Zinc is a nonrenewable resource with a relatively short supply horizon. Zinc sheet is recyclable.

Aluminium flashing

Aluminium in itself does not have the same unfavourable impacts as zinc in the form of release of the metal from flashings and subsequent spreading to the environment. The environmentally weak point of aluminium is the considerable energy consumption and environmental impact in connection with manufacturing of new, so-called primary aluminium. Aluminium is however recyclable, and by enhancing the possibilities of recycling, the invested energy consumption and environmental impact can be written off during a number of application periods.

Specifically, recycling of aluminium flashings can be enhanced by preferring aluminium qualities with contents of recycled aluminium (aluminium scrap) and ensure that aluminium flashings are easy to dismount for separate recycling.

Aluminium is a nonrenewable resource with a relatively long supply horizon. Aluminium sheet exceeding a certain thickness is recyclable.

Flashing of plastic and rubber materials

The assessed polymer-based flashing products are all composite materials with a certain amount of aluminium or unspecified metal respectively providing the necessary balance between mouldability and dimensional stability. The applied polymers are butyl rubber and unnamed plastic polymer respectively, both mainly produced on the basis of mineral oil products and natural gas. Mineral oil is a nonrenewable resource with a relatively short supply horizon. All the products should however be removed for incineration after use. In this way some of the energy contents of the polymers can be reclaimed and replace other energy fuels.

Butyl rubber and EPDM-rubber are considered as being among the synthetic materials having a relatively small environmental impact, because they consist mainly of relatively harmless materials. Information of applied additives for the specific products is, however, not complete. The character of such substances might have an essential influence on the environmental assessment of plastic and rubber materials.

A common aspect of the products is that recycling of the (limited) contained quantity of aluminium/metal is difficult. Therefore the invested energy consumption and environmental impact of the aluminium/metal production are most likely lost after use of the flashing material.

Aesthetic assessment and architectural considerations

The lead-free flashing solutions in this report are described on the basis of their appearrance and similarities with - or deviations from - flashings with lead (or with other ordinary roofing materials). The aim was to provide the reader with a background for his/her choice of flashing materials.

It should be noted that it has not been considered whether the solutions are suitable in cases in which there are specific architectural or conservation considerations to observe - e.g. renovation of old listed buildings, churches etc., worth preserving.

The colour, surface and form (soft zinc) of zinc flashings are (after oxidation) close to the corresponding lead flashings. Additionally, zinc is accepted as a traditional material on roofs (i.e. attics and other traditional zinc details).

Flashings with subjacent side gutters give another expression than lead flashing, but is a commonly accepted solution in connection with attics and roof windows, and at inclined flashings against gable ends in new multi-storey buildings.

The other assessed flashing materials deviate visually to a varying extent from lead. It is however possible to choose colours that look like lead, like the roofing material to cover against, or like other traditional roofing materials.

Fire requirements

According to the building regulations, roofing materials are to be in conformity with special fire requirements (class T requirements). Except roof membranes and bituminous felt, the studied flashing materials containing plastic or rubber have no Danish approval as class T materials. The main requirement for class T materials is their resistance to flying flames for a certain period of time. At flashings in small, separated areas, this however might not be critical, because they might not contribute to spreading of the fire; also there might not be a considerable risk of burning through the flashing.

At long, continuous flashings, e.g. at horizontal or inclined joints against gable end or façade, flammable flashing materials might pose a risk of spreading the fire. No information of whether flashings with the materials in question might actually be a risk of fire is however available.

Overview of lead-free flashings

In table 1 an overview of the assessed flashing solutions is given. The table focuses on applications for roofs with profiled roofing materials, as these are the main applications for lead flashings today.

Roof windows

As a supplement to table 1, it should be noted that new roof windows are today mounted with lead-free flashings as standard. For lead-free renovation of flashings on old roof windows new lead-free standard flashings might be preferable, if the measurements are correct. There is also the possibility of using some of the mouldable flashing materials mentioned in the table.

Table 1 Se her!
Overview of the suitability of lead-free flashing solutions for various flashing situations on profiled roofs 1).

Need for development

There is a need for experience with mounting of the soft zinc material "softzinc", especially with a view to a possible adjustment of technical mounting instructions.

There is a need to encourage achievement of long-term experience with the most promising synthetic flashing materials and flexible aluminium flashings.

It seems there has previously been no focus on the fire-resistance qualities of synthetic flashing materials. The reason might be that these flashings cover only small areas. A clarification of this might be necessary.

The idea with a corrugated, mouldable aluminium flashing is considered good - also from an environmental point of view - but there might be a need for development of more robust and solid solutions of the same character. Such solutions should be optimised for recycling of the aluminium by securing the possibility of an easy and quick separation of the aluminium from the other materials at disposal.

In principle, prefabricated form fittings for other flashing situations and roofing materials than the existing can be manufactured. In connection with a possible development of such form fittings the complexity at the use of fittings should be contemplated, and choice of materials should be optimised with a view to environmental consideration as well as technical requirements.

There is a need for replacement of lead by other mouldable flashing materials in the existing production of prefabricated flashings for chimneys and ventilation penetrations.

The lead consumption for flashings

The investigation included an assessment of the distribution of the lead consumption for flashings in the various flashing situations. Additionally an update of the estimate of the total lead consumption for flashing purposes in Denmark was prepared.

Specific information of the production of industrially prefabricated flashings for e.g. chimneys, cowls and roof windows has been collected, and the distribution of the consumption of lead sheet for specially made flashings was estimated on the basis of interviews with a number of plumber companies.

The results are summarised in table 2. The detailed basis for the estimates is given in chapter 9 of the report.

Table 2
Estimated distribution of the lead consumption¹⁾ among flashing types (metric tonnes/year; Denmark, around 1998-2000).

Notes for table 2:

1. Anvendelse af inddækninger

Figur 1.
Eksempel på inddækning med bly ved skorsten, ventilationshætte, ovenlysvindue, kvist og tilstødende gavl.

Blyinddækninger anvendes i dag primært ved profilerede tagmaterialer som teglsten, betontagsten, tagbølgeplader og stålpladetage. Bly er stadig det mest anvendte materiale til inddækningssituationer, som kræver stor tilpasning. Til flade tagflader som skifer, tagpap mm., hvor bly teknisk set er unødvendigt i det fleste tilfælde, anvendes der i dag kun bly i beskedent omfang. Bly har en række positive egenskaber i byggeteknisk henseende. Det er egenskaber som holdbarhed, formbarhed, formstabilitet, tyngde (vægten er med til at holde det på plads), samt at det kan loddes ved fastgørelse eller kompliceret formgivning (lodning kan gøres i monteringssituationen på taget).

Individuel tilpasning eller præfabrikerede inddækninger

Blyplade kan købes i ruller og tilpasses og fastgøres af håndværkere til den aktuelle situation på taget eller i værkstedet. Visse typer inddækninger kan også købes som færdige (præfabrikerede) inddækninger, der monteres fx. på skorstene i standardmål eller ovenlysvinduer. Med undtagelse af inddækninger til ovenlysvinduer og ventilationsgennemføringer er tilpasning til den enkelte inddækningssituation fortsat mest almindeligt.

2. Skrå sammenskæring

Skrå sammenskæring betyder, at samlingen mellem tagfladen og den brydende flade (fx en mur), er parallel med tagets faldretning. Denne inddækning forekommer for eksempel ved synlige brandkamme og hvor tagfladen støder ind mod en højere nabobygning, se figur 2.

Langs brandkamme, gavle og kvistsider på profilerede tagflader udføres inddækningen i dag hovedsageligt med løskanter af zink, fastgjort med murhager eller lignende, og med blyvinger ført fra løskanten ned over tagfladen. Hertil anvendes typisk blyplader som tilpasses den specifikke inddækning på stedet. Inddækningen er vist forfra i figur 3 og fra siden i figur 4.

Figur 2:
Skrå sam enskæring. H er en traditionelblyindækning mellem tealtag og mur

Figur 3
Inddækning af profileret tag mod mur, set forfra (Kjærgaard, P. (red.), 1954)

Figur 4.
Inddækning af bølgepladetag mod mur set fra siden (snit) (Kjærgaard, P. (red.), 1954).

Løskanter kan laves enten som aftrappede kanter som vist på figur 4 (kun ved murværk), eller som en gennemgående skinne, der følger tagets hældning (figur 2). Ved aftrappede kanter er løskanterne øverst bukket og lagt ind i udkradsede mørtelfuger mellem murstenene.

De gennemgående skinner er ligeledes bukket ind mod muren øverst, men her skal der skæres en rille i muren, som bukket lægges ind i.

Ved begge løsninger afsluttes mod muren ved at tætne fuge eller rille med mørtel eller fugemasse. I dag er det almindeligt at anvende fugemasser til dette formål. Dette kan udgøre en potentiel svaghed ved indækningerne, fordi fuger udført med fugemasse har en begrænset levetid. Helt afhængigt af typen af fugemasse og den håndværksmæssige udførelse kan levetiden erfaringsmæssigt variere mellem 5 og ca. 25 år.

Til sammenligning med alternative løsninger er her givet et prisoverslag for traditionel blyinddækning med zinkløskant. Priserne er fra V&S Prisbogen (1999) og er incl. arbejdsløn.

Prisoverslag for løsning med bly og zinkløskant, incl. arbejdsløn:

Bemærk at prisoverslaget er forbundet med usikkerhed og ikke nødvendigvis udtrykker prisdannelsen i en konkret tilbudssituation.

Der findes 5 metoder, som er principielle alternativer til blyinddækninger ved skrå sammenskæringer:

Alternative konstruktioner:

Inddækning ved plane tagmaterialer

Ved brug af plane tagmaterialer som tagpap, tagfolie og skifer er blyinddækning allerede i dag normalt overflødig, set ud fra tekniske kriterier. På tage belagt med tagfolie eller tagpap, er det teknisk korrekt at anvende samme materiale til inddækningerne. På skifertage udføres inddækninger med stiv metalplade – oftest titanzink.

Denne metode kan teknisk anbefales. Den sikrer mod vandindtrængning både i murværk og gennem taget. Løsningen tillader de normalt forekommende mindre bevægelser mellem tagflade og murværk.

Løsningen bør kun anvendes i forbindelse med et velfungerende undertag. På tage uden undertag vil fygesne trænge ind i konstruktionen, med risiko for råd- og materialeskader til følge.

Siderenden skal udføres i en bredde der tillader rensning.

Figur 5
Inddækning med siderende, før pålægning af tagmateriale

Figur 6
Snit i siderende (Kjærgaard, P. (red.), 1954).

Løsningen er i dag almindeligt brugt i nyere dansk byggeri og den anvendes også i vore nabolande. På gamle traditionelle byhuse, hvor man ønsker at bevare det oprindelige tidstypiske udseende – dvs. med blyinddækning – vil løsningens udseende kunne møde modstand. Visuelt danner løsningen en skygge-stribe mellem mur eller kvistside og tagflade, i modsætning til blyinddækningen som lukker, men afviger i kulør fra tagmaterialet.

Det er i dag almindelig praksis at udføre en siderende af zink eller aluminium. Det er imidlertid også muligt at anvende andre materialer. Hvis der anvendes et undertag af tagpap på brædder eller krydsfiner, er en siderende udført af en tagpap et udmærket valg. Det vurderes at en sådan løsning er lidt dyrere end løsningen med zink eller aluminium, idet løsningen med tagpap kræver et underlag af træ som er formet som en rende.

Prisen for en zink siderende vurderes at ligge på samme niveau som prisen for den traditionelle blyvinge fastholdt med zink løskant. En løsning med en aluminiumsrende vurderes at være lidt billigere (se afsnit 8.2). Prisoverslaget nedenfor er baseret på V&S Prisbogen (1999) og er incl. arbejdsløn.

Prisoverslag for siderende af zink og zinkløskant, incl. arbejdsløn:

Bemærk at prisoverslaget er forbundet med usikkerhed og ikke nødvendigvis udtrykker prisdannelsen i en konkret tilbudssituation.

2.2 Indmuring af tagsten i muren

Denne løsning er den helt traditionelle løsning som er anvendt i mange hundrede år. Den er dårlig til at optage bevægelser som ofte forekommer i en tagkonstruktion fx mellem nabohuse eller på grund af nedbøjninger af spær.

Man kan anbringe en strimmel tagpap mellem mørtlen og tagfladen, som kan mindske tendensen til at der dannes revner i mørtel og tagmateriale, når taget "arbejder".

Indmuring blev allerede i 1950 anset for at være en simpel, uhensigtsmæssig løsning, fordi den ikke giver tilstrækkelig sikring mod vandindtrængning. Metoden anvendes sjældent ved nybyggeri i dag, da der typisk ikke anvendes murtykkelser, der muliggør at udføre en reces (udsparring til tagstenene) i muren. Løsningen er dog ret almindelig på ældre byggeri.

Ved nybyggeri anvendes i dag hulmure eller skalmure, hvor skallen er ½-stensvæg. Ved renovering af ældre bygninger med tage, der støder op til en helstensmure eller -brandkamme, kan løsningen principielt anvendes. Som beskrevet nedenfor kan løsningen dog ikke anbefales.

Løsningen har arkitektoniske fordele, fordi den afspejler traditionel byggeteknik og ikke introducerer visuelle "fremmedelementer" (som fx bly) på tagfladen. Miljømæssigt er der tale om en enkel løsning uden væsentlige miljø- eller ressourcepåvirkninger.

2.3 Inddækning med "blyerstatninger"

Her dækker betegnelsen "blyerstatninger" materialer, der ved inddækning kan anvendes på nogenlunde samme måder som bly. Det vil sige, at det er føjelige materialer, hvis form kan tilpasses den aktuelle inddækningssituation og det givne tagmateriale.

Derudover varierer såvel monteringsmetoder som materialeegenskaber mellem de enkelte produkter. Hver af produkttyperne er beskrevet mere detaljeret i kapitel 8.

2.3.1 Selvklæbende butylgummi-inddækning med aluminiumsarmering

Produktet Wakaflex består af et kunststofmateriale med et integreret aluminiumsstrækgitter og en selvklæbende tætningskant af butylklæber. Produktet er blødt og føjeligt og delvist formstabilt. Der er 6-8 års praktisk erfaring med produktet (pr. 2000).

Visuelt fremstår materialet lidt anderledes end bly, blandt andet fordi strækgitterets mønster kan anes på overfladen og materialet smyger sig mere efter tagformen på grund af dets fleksibilitet og vedklæbning.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i gummimaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af aluminium i praksis sandsynligvis vil gå tabt for genanvendelse.

Prisen vurderes ud fra leverandørens oplysninger at være lidt dyrere end den traditionelle blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.9.

2.3.2 Plisseret formbar aluminiumsplade

Produktet Mage flex-alu består af en 0,15 mm tyk aluminiumsplader som er bølgeformet på den ene led og stukfoldet i nogle striber på tværs af bølgerne. Overfladen er lakeret med en polyesterlak. På undersiden er påført et lag butylklæber. Produktet er føjeligt og samtidig formstabilt. Produktet virker umiddelbart noget sårbart på grund af lille godstykkelse. Det skal derfor ligesom for bly sikres, at der ikke er spændinger i konstruktionen, der kan give mekaniske brud på inddækningen. Produktet er forholdsvist nyudviklet og nyt på det danske marked.

Produktet adskiller sig på grund af plisseringen visuelt fra traditionel plan blyplade, men minder om sædvanlige bølgeformede inddækningsvinger nederst på standardinddækninger til ovenlysvinduer.

Miljømæssigt er aluminiums svage punkt de store energiforbrug og miljøpåvirkninger ved fremstilling af ny aluminium. Ved at genanvende materialet kan de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger dog afskrives over flere brugsgennemløb. For Mage flex-alu vurderes der at være en risiko for, at produktet ikke vil blive genanvendt (pga. lav vægt og klæbning til tagmaterialet). Aluminiumstabet er dog samtidigt begrænset af produktets lave vægt.

Aluminium er en ikke-fornyelig ressource med forholdsvis lang forsyningshorisont.

Prisen vurderes til at være på niveau med traditionel blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.8.

2.3.3 Blød zinkplade til inddækningsformål

Produktet "inddækningszink" er 0,6 mm zinkplade af en særligt blød kvalitet. Det leveres både plant og bølgeformet (plisseret). Det er formbart næsten som bly, dog er det lidt stivere. Holdbarheden overfor korrosion vurderes som god, om end lidt lavere end sædvanlig 0,8 titanzink, på grund af den lavere tykkelse. Produktet forventes at blive lanceret på det danske marked i efteråret 2000.

Inddækningszinks udseende har stor lighed med blys. Samtidig er zinkplader et almindeligt og accepteret materiale på tage i dansk byggetradition.

Miljømæssigt har materialet den svaghed, at det ligesom bly frigiver opløste (zink-) salte med moderat giftighed til nedbøren. Zinkfrigivelsen belaster såvel spildevandsslam som jordmiljø, hvor nedbør eller slam spredes. Zink er en ikke-fornyelig ressource med relativt kort forsyningshorisont.

Prisen forventes at komme til at ligge lidt over prisen for blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.3.

2.3.4 Formstabil polymerinddækning med metalforstærkning

En anden kompositinddækning er under udvikling i Danmark. Der er tale om et velafprøvet kunststofmateriale med integreret metalforstærkning. Produktet er formbart og har en stivhed på niveau med blyplade. Det forventes at kunne holde den nye form ved egen stivhed, med muligt tilvalg af en mekanisk fastgørelse (uden perforering af inddækning eller tagmateriale). Produktet har nogle lovende brugsegenskaber og kan vise sig at være et godt alternativ.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i kunststofmaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af metal i praksis sandsynligvis vil gå tabt for genanvendelse.

Prisniveauet er endnu ukendt. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.5.

2.3.5 EPDM-inddækningsbånd med aluminiumskant

Produktet Stripflash er et inddækningsmateriale af EPDM-gummi med en bøjelig aluminiumsskinne lagt i kanaler langs siderne. Produktet er meget fleksibelt. Selve gummien er ikke formstabil.

Produktet skal gøres mekanisk fast både til tag og væg, hvilket medfører en uhensigtsmæssig perforering af såvel inddækningen somtagmaterialet. Produktet vurderes at have begrænsede anvendelsesmuligheder som alternativ til blyinddækning på grund af behovet for fastgørelse. Det kan dog have sin berettigelse på profilerede stålpladetage, hvor fastgørelse med gennemskruning i tæthedsplanet er sædvanlig praksis. Produktet kan muligvis også anvendes til tagbølgeplader i visse situationer. Produktet er nyt på det danske marked, men der er en del års erfaring med holdbarheden af tagfolier af EPDM-gummi.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i gummimaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af aluminium i praksis sandsynligvis vil gå tabt for genanvendelse.

Denne inddækningstype vurderes noget dyrere end den traditionelle blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.4.

2.4 Inddækning med almindelig zinkplade

Denne type inddækning består af en zinkløskant og et stykke titanzinkplade som ved bukning, klipning og lodning er tildannet, så det kan følge overfladen på et tag belagt med tagsten, tagplader eller zinkplader. Normal titanlegeret zinkplade af denne type er hårdere end det nævnte inddækningszink og kræver væsentlig mere bearbejdning. Holdbarheden er velkendt og vurderes som meget god.

Miljømæssigt har materialet den svaghed, at det ligesom bly frigiver opløste (zink-) salte med moderat giftighed til nedbøren. Zinkfrigivelsen belaster såvel spildevandsslam som jordmiljø, hvor nedbør eller slam spredes. Zink er en ikke-fornyelig ressource med relativt kort forsyningshorisont.

Zinks udseende har stor lighed med blys. Samtidig er zinkplader et almindeligt og accepteret materiale på tage i dansk byggetradition.

Prisen er meget høj idet løsningen kræver megen håndværksmæssig tildannelse. Udvikling af skabeloner for forskellige tagstenstyper vil kunne gøre produktet billigere, men det vurderes stadig at prisen er væsentlig højere end blyløsningen, når metoden anvendes i forbindelse med tagdækninger af tagsten. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.1.

2.5 Inddækning med formstykker

Skrå inddækning med præfabrikerede formstykker, der er tilpasset det aktuelle tagmateriale bliver ikke – eller næsten ikke – anvendt i dag.

Til tagbølgeplader kan inddækningen udføres med et formstykke af plast. Formstykket har i siden en lodret opkant som afsluttes opad under en zink løskant, som fastholdes med murhager. Mellem løskant og mur fuges med en elastisk fuge. Mellem formstykket og bølgeplader ilægges en skumstrimmel eller et butylfugebånd for at sikre tætheden. Formstykker til skråinddækninger produceres kun efter bestilling og er derfor meget dyre.

Formstykker af vejrbestandig plast anvendes i dag i stor udstrækning ved taghætter til forskellige tagmaterialer og ved vandrette tilslutninger af bølgetagplader. Ved denne anvendelse er der gode erfaringer med en lang holdbarhed, hvorfor det samme må forventes for skrå inddækninger.

Byggeteknisk er anvendelse af formstykker en god, solid og sikker inddækningsmetode. Formstykker af plast kan indfarves så farven er meget tæt på farven på de bølgeplader de anvendes sammen med. Det giver tagfladen et homogent udtryk. Beskrivelsen af formstykker er uddybet i afsnit 8.7.

3. Vandret sammenskæring

Vandret sammenskæring er betegnelsen for en sammenføring mellem en tagflade og en mur eller anden type væg, fx. ved kviste og gavle/facader, som vist i figur 9.

Figur 9
Vandret sammenskæring mellem mur og tagflade (markeret med pilen). Øverst til højre ses en skrå sammenskæring med siderende (afsn. 2.1)

Inddækning af en vandret sammenskæring udføres traditionelt efter samme principper som ved skrå sammenskæringer mellem mur og tagflade. En traditionel løsning for profilerede tagflader er inddækning med zinkløskant fastgjort med murhage og med blyvinger ved overgangen fra muren og ned på tagfladen. I figur 10 er den traditionelle løsning vist fra siden (snit).

Figur 10
Inddækning af vandret sammenskæring mellem tegl og mur, ved brug af zink og bly (snit) (Kjærgaard, P. (red.), 1954).

Der findes metoder til erstatning af blyinddækninger til vandret sammenskæring:

Alternativ konstruktion:

Inddækning ved plane tagmaterialer

Ved brug af plane tagmaterialer som tagpap, tagfolie og skifer er blyinddækning allerede i dag normalt overflødig, set ud fra tekniske kriterier. På tage belagt med tagfolie eller tagpap, er det teknisk korrekt at anvende samme materiale til inddækningerne. På skifertage udføres inddækninger med stiv metalplade – oftest titanzink.

3.1 Indmuring af tagmaterialet i muren

Som konstruktiv løsning er der mulighed for at indmure tagfladen - både tegl, profilerede tagplader, skifer m.m. - i en fals i muren, som fuges og pudses op med mørtel. Der kan anbringes en strimmel tagpap mellem mørtlen og tagfladen til at hindre revner i mørtlen, når taget "arbejder". Situationen er vist for tegltag i figur 11.

Figur 11
Konstruktiv løsning for tegl ved vandret sammenskæring med mur (Kjærgaard, P. (red.), 1954).

Denne løsning bruges sjældent i dag da, der ikke anvendes murtykkelser, der gør det muligt at udføre en reces i muren (en "rende" til tagstenene). Indmuring blev allerede i 1950 anset for at være en simpel, uhensigtsmæssig løsning, fordi den ikke giver tilstrækkelig sikring mod vandindtrængning. Løsningen er dog ret almindelig på ældre bygninger.

Løsningen har arkitektoniske fordele, idet den afspejler traditionel byggeteknik og ikke introducerer visuelle "fremmedelementer" (som fx bly) på tagfladen. Miljømæssigt er der tale om en enkel løsning uden væsentlige miljø- eller ressourcepåvirkninger.

Byggeteknisk kan løsningen ikke anbefales. Årsagerne er uddybet i afsnit 3.2 om indmuring ved skrå sammenskæringer.

Prisen vurderes overslagsmæssigt til omkring kr. 350,- pr. løbende meter, dvs. på niveau med – eller lidt under – den traditionelle blyløsning.

Her dækker betegnelsen "blyerstatninger" materialer, der ved inddækning kan anvendes på nogenlunde samme måder som bly. Det vil sige, at det er føjelige materialer, hvis form kan tilpasses den aktuelle inddækningssituation og det givne tagmateriale.

Derudover varierer såvel monteringsmetoder som materialeegenskaber mellem de enkelte produkter. Hver af produkttyperne er beskrevet mere detaljeret i kapitel 8.

Produktet Wakaflex består af et kunststofmateriale med et integreret aluminiumsstrækgitter og en tætningskant af butylklæber. Produktet er blødt og føjeligt og delvist formstabilt. Der er 6-8 års praktisk erfaring med produktet (pr. 2000).

Visuelt fremstår materialet lidt anderledes end bly, blandt andet fordi strækgitterets mønster kan anes på overfladen og materialet smyger sig mere efter tagformen på grund af dets fleksibilitet og vedklæbning.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i gummimaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af aluminium i praksis vil gå tabt for genanvendelse.

Prisen vurderes ud fra leverandørens oplysninger at være lidt dyrere end den traditionelle blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.9.

Produktet Mage flex-alu består af en 0,15 mm tyk aluminiumsplader som er bølgeformet på den ene led og stukfoldet i nogle striber på tværs af bølgerne. Overfladen er lakeret med en polyesterlak. På undersiden er påført et lag butylklæber. Produktet er føjeligt og samtidig formstabilt. Produktet virker umiddelbart noget sårbart på grund af lille godstykkelse. Det skal derfor ligesom for bly sikres, at der ikke er spændinger i konstruktionen, der kan give mekaniske brud på inddækningen. Produktet er forholdsvist nyudviklet og nyt på det danske marked.

Produktet adskiller sig på grund af plisseringen visuelt fra traditionel plan blyplade, men minder om sædvanlige bølgeformede inddækningsvinger nederst på standardinddækninger til ovenlysvinduer.

Miljømæssigt er aluminiums svage punkt de store energiforbrug og miljøpåvirkninger ved fremstilling af ny aluminium. Ved at genanvende materialet kan de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger dog afskrives over flere brugsgennemløb. For Mage flex-alu vurderes der at være en risiko for, at produktet ikke vil blive genanvendt (pga. lav vægt og klæbning til tagmaterialet). Aluminiumstabet er dog samtidigt begrænset af produktets lave vægt.

Aluminium er en ikke-fornyelig ressource med forholdsvis lang forsyningshorisont.

Prisen vurderes til at være på niveau med traditionel blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.8.

Produktet "inddækningszink" er 0,6 mm zinkplade af en særligt blød kvalitet. Det leveres både plant og bølgeformet (plisseret). Det er formbart næsten som bly, dog er det lidt stivere. Holdbarheden overfor korrosion vurderes som god, om end lidt lavere end sædvanlig 0,8 titanzink, på grund af den lavere tykkelse. Produktet forventes at blive lanceret på det danske marked i efteråret 2000.

Inddækningszinks udseende har stor lighed med blys. Samtidig er zinkplader et almindeligt og accepteret materiale på tage i dansk byggetradition.

Miljømæssigt har materialet den svaghed, at det ligesom bly frigiver opløste (zink-) salte med moderat giftighed til nedbøren. Zinkfrigivelsen belaster såvel spildevandsslam som jordmiljø, hvor nedbør eller slam spredes. Zink er en ikke-fornyelig ressource med relativt kort forsyningshorisont.

Prisen forventes at komme til at ligge lidt over prisen for blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.3.

En anden kompositinddækning er under udvikling i Danmark. Der er tale om et velafprøvet kunststofmateriale med integreret metalforstærkning. Produktet er formbart og har en stivhed på niveau med blyplade. Det forventes at kunne holde den nye form ved egen stivhed, med muligt tilvalg af en mekanisk fastgørelse (uden perforering af inddækning eller tagmateriale). Produktet har nogle lovende brugsegenskaber og kan vise sig at være et godt alternativ.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i kunststofmaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af metal i praksis sandsynligvis vil gå tabt for genanvendelse.

Prisniveauet er endnu ukendt. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.5.

Produktet Stripflash er et inddækningsmateriale af EPDM-gummi med en bøjelig aluminiumsskinne lagt i kanaler langs siderne (ABA Tagprodukter, 1999). Produktet er meget fleksibelt. Selve gummien er ikke formstabil.

Produktet skal gøres mekanisk fast både til tag og væg, hvilket medfører en uhensigtsmæssig perforering af såvel inddækningen som underlaget. Produktet vurderes at have begrænsede anvendelsesmuligheder som alternativ til blyinddækning på grund af behovet for fastgørelse. Det kan dog have sin berettigelse på profilerede stålpladetage, hvor fastgørelse med gennemskruning i tæthedsplanet er sædvanlig praksis. Produktet kan muligvis også anvendes til tagbølgeplader i visse situationer. Produktet er nyt på det danske marked, men der er en del års erfaring med holdbarheden af tagfolier af EPDM-gummi.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i gummimaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af aluminium i praksis vil gå tabt for genanvendelse.

Denne inddækningstype er noget dyrere end den traditionelle blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.4.

3.3 Inddækning med almindelig zinkplade

Denne type inddækning består af en zinkløskant og et stykke titanzinkplade som ved bukning, klipning og lodning er tildannet, så det kan følge overfladen på et tag belagt med tagsten, tagplader eller zinkplader. Normal titanlegeret zinkplade af denne type er hårdere end det nævnte inddækningszink og kræver væsentlig mere bearbejdning. Holdbarheden er velkendt og vurderes som meget god.

Miljømæssigt har materialet den svaghed, at det ligesom bly frigiver opløste (zink-) salte med moderat giftighed til nedbøren. Zinkfrigivelsen belaster såvel spildevandsslam som jordmiljø, hvor nedbør eller slam spredes. Zink er en ikke-fornyelig ressource med relativt kort forsyningshorisont.

Zinks udseende har stor lighed med blys. Samtidig er zinkplader et almindeligt og accepteret materiale på tage i dansk byggetradition.

Prisen er meget høj idet løsningen kræver megen håndværksmæssig tildannelse. Udvikling af skabeloner for forskellige tagstenstyper vil kunne gøre produktet billigere, men det vurderes stadig at prisen er væsentlig højere end blyløsningen, når metoden anvendes i forbindelse med tagdækninger af tagsten. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.1

Til tagbølgeplader kan inddækningen udføres med præfabrikerede formstykker af plast eller af samme materiale som pladerne. Formstykket afsluttes opad under en zink løskant, som fastholdes med murhager. Mellem løskant og mur fuges med en elastisk fuge. Mellem formstykke og bølgeplade ilægges en skumstrimmel eller et butylfugebånd for at sikre tætheden.

Denne løsning er en æstetisk og byggeteknisk god løsning. Holdbarhedsmæssigt har inddækningen samme levetid som tagbelægningen.

Figur 12.
Prefabrikeret løsning for bølgetagplader ved vandret sammenskæring med mur (Kjærgaard, P. (red.), 1954)

Figur 13.
Eksempel på formstykke til bølgetagplader

Prisniveauet for denne type løsning vurderes som lidt højere – af størrelsen 25% – end den traditionelle blyløsning. Se kapitel 2, samt prisoverslaget herunder. Overslaget er baseret på V&S Prisbog (1999) samt oplysninger fra trælasthandler. Overslaget er incl. arbejdsløn.

Prisoverslag for løsning med formstykker til tagbølgeplader:

Bemærk at prisoverslaget er forbundet med usikkerhed og ikke nødvendigvis udtrykker prisdannelsen i en konkret tilbudssituation.

3.4.2 Formstykker til betontagsten

Nogle producenter af betontagsten har tidligere haft formstykker af plast i deres produktprogram, men de leveres ikke længere. Det formodes at denne produktion kan genoptages, hvis der er en efterspørgsel på produkterne.

4. Skorstene og ventilationsgennemføringer

Inddækninger om taggennemføringer af skorsten og rør til ventilations- og installationsformål har visse ligheder – i særdeleshed når det gælder runde gennemføringer. Her er de behandlet samlet.

Skorstene

Inddækningen af skorstene udføres forskelligt for murede skorstene (typisk firkantede) og metal skorstene (fx. cylinderformede stålskorstene). Inddækningerne om murede skorstene består af skrå og vandrette sammenskæringer mellem tag og mur. Man anvender således principielt de løsninger, der er omtalt i kapitel 2 og 3.

Til såvel murede som cylinderformede skorstene anvendes i dag i stor udstrækning blyinddækninger, der er fremstillet/tilpasset på stedet.

Skorstenens placering på taget har betydning for, hvordan inddækningen udføres. Er skorstenen placeret i tagets kip, som i figur 14, vil der være 2 forstykker, som skal inddækkes, i modsætning til hvis skorstenen er placeret på den ene tagside, som i figur 15.

Temperaturkrav

Jævnfør bygningsreglementet skal skorstene og røgrør skal være udformet så der ikke opstår højere temperaturer end 80 C på brændbare materialer omkring dem. Det betyder, at det er et naturligt krav at inddækninger skal kunne tåle denne temperatur, eller alternativt at de kan isoleres fra skorstenen, så der ikke kommer udvendige temperaturer højere end inddækningsmaterialet kan tåle. Dette vurderes i praksis opfyldt for alle de undersøgte inddækningsmaterialer.

Inddækning ved plane tagmaterialer

Ved brug af plane tagmaterialer som tagpap, tagfolie og skifer er blyinddækning allerede i dag normalt overflødigt, set ud fra tekniske kriterier. På tage belagt med tagfolie eller tagpap, er det teknisk korrekt at anvende samme materiale til inddækningerne. På skifertage udføres inddækninger med stiv metalplade – oftest zink.

Præfabrikerede skorstensinddækninger

Til inddækning af murede skorstene på profilerede tagflader fås præfabrikerede aluminiumsinddækninger med blyskørt. Inddækningen langs siderne og skorstenens eventuelle bagsiden (øverst) er udført som siderender, mens vandet ledes ud over tagmaterialet i den nedre vandrette sammenskæring med blyskørtet. Indækningen har stor lighed med de præfabrikerede standard-inddækninger til ovenlysvinduer. Denne type præfabrikerede inddækninger har en forholdsvist begrænset udbredelse. Skorstensinddækninger af denne type, men uden bly, er ikke fundet i denne undersøgelse, men de vil kunne præfabrikeres uden bly ved anvendelse af passende typer "blyerstatninger", jævnfør afsnit 4.2.

Stålskorstene med præfabrikerede inddækninger

Stålskorstene leveres i dag typisk med en færdig inddækningsflange af bly eller zinkplade som er afpasset efter taget hældning. Zinkplader kan anvendes på tage beklædt med tagpap eller tagfolie. Zinkplader kan også anvendes når der inddækkes mod et solidt undertag (fx tagpap på krydsfiner) under tegltag. Blyplader anvendes i dag normalt, når der inddækkes mod tage med tagsten og bølgeplader.

Også til stålskorstene vil passende blyerstatninger kunne anvendes.

Ventilationsgennemføringer og taghætter med blyinddækning

Ventilationsanlæg leveres ofte med taggennemføringer som er forsynet med en inddækningsplade af bly, zink eller aluminium. På figur 17 er vist et eksempel herpå. Taggennemføringer af denne art vil kunne præfabrikeres uden bly ved anvendelse af passende typer "blyerstatninger", jævnfør afsnit 4.2.

Taghætter er betegnelsen for mindre gennemføringer til bygningsventilation og udluftning af installationer. I dag anvendes ofte præfabrikerede taghætter af plast eller af samme materiale som taget (fibercement, tegl, plast mv.). Taghætter fås dog også i metal med en påloddet blyinddækning til anvendelse på tegltage. I figur 16 ses et ældre eksempel på en ventilationshætte af zink med påloddet blyinddækning (formodentligt specialfremstillet).

Inddækning på tage af tagpap og tagfolie

Ved tagflader af tagpap eller tagfolie udføres inddækninger af skorstene og ventilationsgennemføringer ofte med samme materiale. Inddækninger på murede skorstene afsluttes øverst med en skinne af aluminium. Ved inddækning mod taghætter fastklæbes tagpappen til en flange nederst på taghætten og der fuges i kanten mellem gennemføringen og tagpappen. Ved brug af tagfolie føres folien helt op til kanten og ind samt ned indvendigt i hætten. Byggeteknisk er det gode og holdbare løsninger der udføres med folie og tagpap.

Zinkinddækning på skifertage

Til skifertag anvendes i dag hovedsageligt inddækning med almindelig zinkplade (titanzink).

Alternativer til blyinddækning

Der findes metoder til erstatning af blyinddækninger. Metodernes anvendelighed afhænger i nogen grad af gennemføringens materiale, samt om der er tale om runde eller firkantede gennemføringer.

Alternativ konstruktion til murede skorstene:

Inddækningerne omkring murede, firkantede skorstene består af skrå og vandrette sammenskæringer som de er beskrevet i kapitlerne 2 og 3, og principielt kan de samme løsninger anvendes.

På tage med velfungerende undertag kan inddækningen af skorstenens sider og øverste vandrette sammenskæring udføres med siderender. Denne metode kan teknisk anbefales. Den sikrer mod vandindtrængning både i murværk og gennem taget. Løsningen tillader de normalt forekommende mindre bevægelser mellem tagflade og murværk. Siderenderne skal udføres i en bredde der tillader rensning. Til specialtildannede siderender anvendes normalt zinkplader, men aluminum kan ligeledes anvendes. Princippet udnyttes som nævnt også på præfabrikerede skorstensinddækninger samt inddækninger til ovenlysvinduer.

For murede skorstene kan der langs tagets hældning tillige anvendes indmuring af tagmaterialet som beskrevet under skrå og vandret sammenskæring. Tagdækningsmaterialet lægges ind i en reces (rende) i murværket, som efterfølgende pudses op (se nærmere beskrivelse og illustration i afsnit 2.2). Løsningen kræver at tagkonstruktionen har samme stivhed som skorstenen, og at det er muligt at lave en reces i skorstenen. Sidstnævnte er sjældent tilfældet i dag. Metoden anvendes ikke i dag, men ses fortsat ofte på ældre byggeri.

Byggeteknisk er det en dårlig løsning, fordi den ikke giver tilstrækkelig sikring mod vandindtrængning. Se nærmere herom i afsnit 2.2.

Her dækker betegnelsen "blyerstatninger" materialer, der ved inddækning kan anvendes på nogenlunde samme måder som bly. Det vil sige, at det er føjelige materialer, hvis form kan tilpasses den aktuelle inddækningssituation og det givne tagmateriale.

Derudover varierer såvel monteringsmetoder som materialeegenskaber mellem de enkelte produkter. Dog gælder generelt for stålskorstene og ventilationsgennemføringer, at inddækningen – uanset inddækningsmateriale - øverst skal gøres mekanisk fast til gennemføringen med lodning, klemliste eller spændebånd.

Hver af produkttyperne er beskrevet mere detaljeret i kapitel 8.

Produktet Wakaflex består af et kunststofmateriale med et integreret aluminiumsstrækgitter og en selvklæbende tætningskant af butylklæber. Produktet er blødt og føjeligt og delvist formstabilt. Der er 6-8 års praktisk erfaring med produktet (pr. 2000). I forhold til monteringen vurderes materialet velegnet til firkantede skorstene og gennemføringer, men mindre velegnet til runde gennemføringer.

Visuelt fremstår materialet lidt anderledes end bly, blandt andet fordi strækgitterets mønster kan anes på overfladen og materialet smyger sig mere efter tagformen på grund af dets fleksibilitet og vedklæbning.

På figur 18 er vist en skorstensinddækning med Wakaflex.

Figur 18.
Indækning af muret skorsten ved brug
af Wakaflex ("Tagbogen", 1999).

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i gummimaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af aluminium i praksis sandsynligvis vil gå tabt for genanvendelse.

Prisen vurderes ud fra leverandørens oplysninger at være lidt dyrere end den traditionelle blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.9.

Produktet Mage flex-alu består af en 0,15 mm tyk aluminiumsplader som er bølgeformet på den ene led og stukfoldet i nogle striber på tværs af bølgerne. Overfladen er lakeret med en polyesterlak. På undersiden er påført et lag butylklæber. Produktet er føjeligt og samtidig formstabilt. Produktet virker umiddelbart noget sårbart på grund af lille godstykkelse. Det skal derfor ligesom for bly sikres, at der ikke er spændinger i konstruktionen, der kan give mekaniske brud på inddækningen. Produktet er forholdsvist nyudviklet og nyt på det danske marked. I forhold til monteringen vurderes materialet velegnet til firkantede skorstene og gennemføringer, men mindre velegnet til runde gennemføringer.

Produktet adskiller sig på grund af plisseringen visuelt fra traditionel plan blyplade, men minder om sædvanlige bølgeformede inddækningsvinger nederst på standardinddækninger til ovenlysvinduer.

Miljømæssigt er aluminiums svage punkt de store energiforbrug og miljøpåvirkninger ved fremstilling af ny aluminium. Ved at genanvende materialet kan de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger dog afskrives over flere brugsgennemløb. For Mage flex-alu vurderes der at være en risiko for, at produktet ikke vil blive genanvendt (pga. lav vægt og klæbning til tagmaterialet). Aluminiumstabet er dog samtidigt begrænset af produktets lave vægt.

Aluminium er en ikke-fornyelig ressource med forholdsvis lang forsyningshorisont.

Prisen vurderes til at være på niveau med traditionel blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.8.

Produktet "inddækningszink" er 0,6 mm zinkplade af en særligt blød kvalitet. Det leveres både plant og bølgeformet (plisseret). Det er formbart næsten som bly, dog er det lidt stivere. Holdbarheden overfor korrosion vurderes som god, om end lidt lavere end sædvanlig 0,8 titanzink, på grund af den lavere tykkelse. Produktet forventes at blive lanceret på det danske marked i efteråret 2000.

Inddækningszinks udseende har stor lighed med blys. Samtidig er zinkplader et almindeligt og accepteret materiale på tage i dansk byggetradition.

Miljømæssigt har materialet den svaghed, at det ligesom bly frigiver opløste (zink-) salte med moderat giftighed til nedbøren. Zinkfrigivelsen belaster såvel spildevandsslam som jordmiljø, hvor nedbør eller slam spredes. Zink er en ikke-fornyelig ressource med relativt kort forsyningshorisont.

Prisen forventes at komme til at ligge lidt over prisen for blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.3.

En anden kompositinddækning er under udvikling i Danmark. Der er tale om et velafprøvet kunststofmateriale med integreret metalforstærkning. Produktet er formbart og har en stivhed på niveau med blyplade. Det forventes at kunne holde den nye form ved egen stivhed, med muligt tilvalg af en mekanisk fastgørelse (uden perforering af inddækning eller tagmateriale). Produktet har nogle lovende brugsegenskaber og kan vise sig at være et godt alternativ.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i kunststofmaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af metal i praksis sandsynligvis vil gå tabt for genanvendelse.

Prisniveauet er endnu ukendt. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.5.

Produktet Stripflash er et inddækningsmateriale af EPDM-gummi med en bøjelig aluminiumsskinne lagt i kanaler langs siderne. Produktet er meget fleksibelt. Selve gummien er ikke formstabil.

Produktet skal gøres mekanisk fast både til tag og væg, hvilket medfører en uhensigtsmæssig perforering af såvel inddækningen som tagmaterialet. Produktet vurderes at have begrænsede anvendelsesmuligheder som alternativ til blyinddækning på grund af behovet for fastgørelse. Det kan dog have sin berettigelse på profilerede stålpladetage, hvor fastgørelse med gennemskruning i tæthedsplanet er sædvanlig praksis. Produktet kan muligvis også anvendes til tagbølgeplader i visse situationer. Produktet er nyt på det danske marked, men der er en del års erfaring med holdbarheden af tagfolier af EPDM-gummi.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i gummimaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af aluminium i praksis sandsynligvis vil gå tabt for genanvendelse.

Denne inddækningstype vurderes noget dyrere end den traditionelle blyinddækning. Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.4.

Produktet Masterflash er et eksempel på en formstøbt fleksibel inddækning af EPDM-gummi med en aluminiumskant ved tilslutningen til tagfladen. Aluminiumskanten på inddækningsfoden gør det muligt at tilpasse inddækningen til profilerede tage. Der er mulighed for at tilpasse inddækningen til rørdimensionen ved at skære noget af toppen, som tilsluttes mod røret.

Produktet skal klæbes på og helst også skrues fast i tagmaterialet. Princippet med at inddække ved at klæbe noget ovenpå en tagbelægning er en betænkelig løsning. Det er ligeledes uheldigt at gennembryde tæthedsplanet med skruer, så der dannes basis for et hul i taget. Produktet vurderes at have begrænsede anvendelsesmuligheder som alternativ til blyinddækning. Produktet er nyt på det danske marked, men der er en del års erfaring med holdbarheden af tagfolier af EPDM-gummi.

Produktet er visuelt fremmed for dansk bygningstradition for boligbyggeri. Produktet kan have sin berettigelse på profilerede metalpladetage på industri og lagerbygninger, hvor gennemboring af tagfladen i tæthedsplanet er normal monteringspraksis.

Miljømæssigt er der tale om et acceptabelt produkt. Noget af energiindholdet i gummimaterialet kan genvindes ved affaldsforbrænding. Et minus er dog at indholdet af aluminium i praksis sandsynligvis vil gå tabt for genanvendelse.

Materialebeskrivelsen er uddybet i afsnit 8.6.

Principielt er der mulighed for at anvende formtilpassede inddækninger med almindelig zinkplade ligesom ved de skrå og vandrette inddækninger mod en muret skorsten. Løsningen vurderes dog som meget dyr (se afsnit 2.4).

4.4 Præfabrikerede taghætter

Tag-/ventilationshætter fås i forskellige design og materialer. Størstedelen af tagmaterialeproducenterne har i deres tilbehørsprogram tag-/ventilationshætter i samme materiale som deres tagmateriale eller udformet i plast. Plasthætter er normalt udført af polystyren-plast af typen "HIPS" (high impact polystyrene). Endvidere fremstilles en del hætter til "løssalg" i metal og plast.

Taghætter til plane tagmaterialer fås med inddækning i rustfrit stål, zink, kobber eller aluminium.

En stor del af de præfabrikerede hætter, som produceres af tagmaterialeproducenterne, er udformet således af de har en fodflange som passer til tagdækkets profil, som vist i figur 19. Disse produkter monteres som det tilsvarende tagmateriale og kræver ingen ekstra inddækning.

Figur 19.
Standardhætte af plast afpasset efter tagstenenes facon

5. Kviste

Ved inddækning af kviste anvendes der overvejende zink til de store lige flader, mens forsiden og i nogle tilfælde også siderne ("flunkene") i dag inddækkes mod taget med bly. Et eksempel på denne opbygning er vist på figur 20. Sammenskæringen mellem kvisttaget og den øvrige tagflade inddækkes normalt med en traditionel skotrende af zinkplade.

Figur 20.
Bly- og zinkinddækning af en kvist

Ved overgang til plane tagflader kan inddækningerne være udført helt af zink. Er taget belagt med tagpap, anvendes dette materiale ofte også til inddækningerne.

Kviste inddækkes i dag som regel på taget i forbindelse med opførelsen, men omkring 10 - 20% af de nyopsatte kviste leveres færdigproducerede, dvs. inklusive inddækning, parat til montage på taget.

Skrå og vandrette sammenskæringer

Inddækningen ved kvistens side er et eksempel på en skrå sammenskæring, mens inddækningen på kvistens forside er en vandret sammenskæring. Der henvises til de generelle beskrivelser af mulige blyfri inddækninger i kapitlerne 2 og 3.

Samlet inddækningsløsning for kviste

Her skal dog nævnes en samlet inddækningsløsning, som kan anbefales for kviste på tage med velfungerende undertag. Løsningen er vist i figur 22 - her dog med blyvinge på nederste sammenskæring.

Langs flunke kan inddækningen udføres som en siderende udført i fx zink, aluminium eller krydsfiner beklædt med tagpap. I figur 21 er denne inddækningsform vist for bølgeplade- eller tegltag. Byggeteknisk er løsninger med siderender gode og holdbare og kan anbefales under den forudsætning at renderne har en størrelse så de kan rengøres/renses.

Ved nederste vandrette inddækning kan i stedet for bly anvendes en af de i afsnit 3.2 beskrevne "blyerstatninger".

Mange kviste er placeret, så deres forkant flugter med – eller er tæt på – tagets forkant. I disse tilfælde er det ikke nødvendigt med en fleksibel inddækning. Her kan inddækning udføres med stiv plade alene.

Figur 21.
Zinkinddækning af en kvist på tegltag (Dansk VVS, 1997).

Figur 22.
Zinkinddækning af en kvist på tegltag. Forkant er inddækket med bly.

På præfabrikerede kviste kan inddækningen af flunken udføres som en siderende af krydsfiner beklædt med tagpap. Det bør sikres at renden har en bredde så den både kan udføres og senere renses.

6. Ovenlysvinduer og tagvinduer

Ovenlysvinduer produceres som standardprodukter i faste mål, hvilket gør det let at levere disse med en præfabrikeret inddækning.

Inddækning mod profilerede tagmaterialer

Ovenlysvinduer til isolerede tagflader med hældning leveres i dag hovedsageligt af én producent. Dette produkt leveres med en standard aluminiumsinddækning som er udført som en siderende på 3 sider. Til anvendelse på profileret tagmateriale blev inddækningerne frem til ca. 1997 leveret med forkant af bly.

I dag er blyvingen erstattet af to lag kraftige aluminiumsfolier, der er bukket om en mellemliggende gummifolie. Den færdige sandwichplade er bølgeformet på den ene led og stukfoldet på tværs af bølgerne, hvilket giver den strækbarhed, der er nødvendig for tilpasning til profilerede tage som fx teglsten. Inddækningen er lakeret (se figur 23). Løsningen virker solid, formfast og gedigen, om end noget fyldig i sin fremtoning. Den anvendte sandwich giver reelt tre tætningslag, hvoraf gummifolien vil forblive tæt, selvom der skulle opstå revner eller monteringsskader i aluminiumen.

Før lanceringen af aluminiumsløsningen med blyforkant blev bly ofte anvendt som inddækning på alle fire sider af ovenlysvinduer, som vist i figur 24. I dag leveres stort set alle ovenlysvinduer i Danmark som ovennævnte præfabrikerede, blyfri type.

Ønskes en blyfri renovering af inddækningen på eksisterende ældre ovenlysvinduer, kan de præfabrikerede vinduer anvendes, eller alternativt kan de i afsnit 2.3 beskrevne blyerstatninger anvendes – fx inddækningszink, der visuelt minder mest om bly.

Inddækning mod plane tagmaterialer

Ved tagflader af tagpap og tagfolie foretages inddækningen af ovenlysvinduer hovedsageligt med en præfabrikeret standardinddækning, som omtalt ovenfor, men med en plan aluminumsforkant.

Alternativt kan inddækningen udføres med tagpap og tagfolie, som føres helt til ovenlyskanten, hvor der afsluttes med en aluminiumsafdækningsprofil. På skifertage udføres inddækninger med stiv metalplade – oftest som præfabrikeret inddækning af aluminum eller zink, med forkant af samme materiale.

I begge situationer er blyinddækning således teknisk overflødig i langt de fleste tilfælde.

Tagvinduer

Tagvinduer til såvel plane tage som profilerede tagplader fås nedlagt i en plade eller teglform tilpasset tagets profil. Enheden monteres normalt som en tagplade eller teglsten, det vil sige uden ekstra inddækning. Denne type vinduer bliver primært anvendt til uisolerede tage uden undertag.

Figur 25.
Tagvindue til bølgetagplade indbygget i formstykkke af plast

7. Andre inddækningstyper

Selve skotrenden udføres sjældent i bly, men derimod i zink, aluminium, stål, PVC, tagpap, tagfolie m.m. Tilslutningen af skotrenden til tagrenden afsluttes dog i nogle tilfælde med bly, men oftest føres den direkte ud i tagrenden. Blyet anvendes primært, hvor der på grund af de geometriske forhold er behov for specialtilpasninger på stedet. Denne blyinddækning vil kunne udføres med en af de i afsnit 2.3 nævnte blyerstatninger eller helt undværes med en god planlægning og godt håndværk. Figur 26.

Skotrende af zink og overgangsstykke af bly

Figur 26.
Skotrende af zink og overgangsstykke af bly

7.2 Rygning, tagfod og hjørne

Til udførelse af rygning, tagfod og hjørnestolpe anvendes hovedsageligt aluminium, zink eller stålprofiler. De store tagproducenter leverer ofte også rygninger i samme materiale som selve tagmaterialet eller i plast og aluminium. Der anvendes sjældent bly til inddækning af rygninger, tagfod og hjørner. Det forekommer i forbindelse med skæve hjørner og steder hvor geometrien passer dårligt (som regel en følge af manglende omhu), at åbninger lukkes med blyplader. Leverandørerne af tagsten har et bredt tilbehørsprogram af rygningssten, gratruller og tagfødder af kunststof eller aluminiumplader, som kan klare hovedparten af inddækningsbehovet.

8. Alternative materialer

I dette kapitel er givet en uddybende beskrivelse af de materialer, der er nævnt i rapportens foregående afsnit som mulige alternativer til blyinddækning. Foreliggende oplysninger om produkternes egenskaber er præsenteret, og produkternes anvendelsesmuligheder er vurderet.

Inddækningsmaterialer er her ordnet i uprioriteret, alfabetisk rækkefølge (efter overskift).

De konstruktive principper for løsninger med siderender og indmuring af tagmateriale er præsenteret og vurderet i kapitlerne 2 og 3.

Teknisk vurdering

Tagmaterialer skal jævnfør bygningreglementet opfylde særlige brandkrav (klasse T krav). Med undtagelse af tagfolier og tagpap har de undersøgte inddækningsmaterialer med indhold af plast eller gummi ikke dansk godkendelse som klasse T materiale. Kravene til klasse T handler primært om, at materialerne skal kunne modstå flyvebrand i et givet tidsrum. Ved inddækninger i små, adskilte arealer, er dette muligvis ikke kritisk, fordi de måske ikke vil bidrage til spredning af brand, og måske ikke vil udgøre nogen væsentlig risiko for gennembrænding.

Ved længere sammenhængende inddækninger, fx ved vandret eller skrå sammenskæringer mod gavl eller facade, kunne brændbare inddækningsmaterialer potentielt udgøre en risiko for spredning af brand. Der er dog ingen oplysninger, der redegør for, om inddækninger med materialerne reelt kan udgøre en brandrisiko eller ej.

Æstetisk vurdering

De blyfri inddækningsløsninger i denne rapport er beskrevet ud fra deres udseende og dettes ligheder med ,eller afvigelser fra, inddækningsløsninger med bly (eller med andre sædvanlige tagmaterialer). Dette er gjort for at give læseren et udgangspunkt ved valg af inddækningsmaterialer.

Det skal understreges, at der ikke er taget stilling til om løsningerne er egnede i tilfælde, hvor der er specielle arkitektoniske eller fredningsmæssige hensyn at tage. Det være sig renoveringer af ældre bevaringsværdige eller fredede bygninger, kirker med videre.

Miljøvurdering

De identificerede inddækningsmaterialers miljøegenskaber over livscyklus er vurderet og beskrevet kortfattet. Formålet hermed har været at afdække eventuelle særligt alvorlige miljø- eller ressourceforhold ved løsningerne, og samtidigt give brugerne en indgang til at inddrage miljø og ressourcer i deres valg af inddækningsløsninger til et konkret byggeprojekt (fx i forbindelse med miljørigtig projektering). Det skal understreges, at der alene er tale om en hurtig miljøscreening, idet der ikke har været mulighed for at lave en detaljeret livscyklusvurdering af produkterne i dette projekt. Konklusionerne af miljøvurderingerne er for hvert materiale angivet i dette kapitel, mens en bredere miljøbeskrivelse er givet i bilag 2.

Oversigt over blyfri inddækninger

I tabel 3 er givet en oversigt over de vurderede indækningsløsninger. Der er i tabellen fokuseret på anvendelse til tage med profilerede tagmaterialer, idet det hovedsageligt er her blyinddækninger anvendes i dag.

Ovenlysvinduer

Supplerende til tabel 3 skal det nævnes, at nye ovenlysvinduer i dag monteres med blyfri inddækninger som standard. Ved ønske om blyfri renovering af inddækninger på ældre ovenlysvinduer kan nye blyfri standardinddækninger også være at foretrække, såfremt målene passer. Der er ligeledes mulighed for at anvende nogle af de formbare inddækningsmaterialer, der er nævnt i tabellen.

Tabel 3 Se her!
Oversigt over blyfri inddækningsløsningers egnethed til forskellige inddækningssituationer på profilerede tage 1).

Zink eller mere korrekt titanzink, der er den mest udbredte zinklegering til plader. I daglig tale bruges betegnelserne i flæng.

8.1.1 Materialet og dets anvendelse

Titanzink er et stift og formstabilt materiale. Små mængder titan og kobber er tilsat zinken for at forøge materialets mekaniske styrke og modstansdygtighed overfor såkaldt "krybning" (for metaller er krybning en langsom længdeudvidelse, der kan resultere i brud, selv ved svage mekaniske påvirkninger). Zink er et uædelt metal som egentlig burde tæres (opløses) hurtigt, men der dannes naturligt en beskyttende hinde af basisk zinkkarbonat og har derfor en god holdbarhed. I Danmark anvender vi normalt zink nr 12 med en tykkelse på 0,65 mm eller zink nr 14 med en tykkelse på 0,8 mm. Holdbarheden er bedre jo tykkere materiale, fordi der sker en langsom, men vedvarende tæring (korrosion) og fysisk slitage ("erosion" fra vand mm.).

Zinkplade formes og bukkes med specialværktøj. Pladerne kan samles ved falsning eller lodning.

I Danmark anvendes inddækning med titanzink primært på plane tagmaterialer som skifer og zinktagdækning, samt til skotrender, siderender og zinkløskanter. Det vil sige til formål, hvor det består af plane eller enkeltkrumme flader (eventuelt bukkede).

I vore nabolande mod syd (Tyskland og Østrig) anvendes zink også tilpasset formen på fx tagsten, på samme måde som bly anvendes i dag. Denne type inddækning består af en zinkløskant og et stykke zink som ved bukning, klipning og lodning er tildannet, så det kan følge overfladen på et tag belagt med tagsten eller tagplader. Sådanne specialformede inddækninger udformet i zink kræver en stor håndværksmæssig bearbejdning, når zinkpladen skal formes efter profilerede tagflader.

8.1.2 Byggeteknisk vurdering

Titanzink er ikke bestandigt overfor sur nedbør, fx som resultat af svovlsur luft. Det har i en årrække været et stort problem, da forurening med svovl fra brændselsolier mv. var betydelig. I dag er forureningen med forsurende stoffer mindsket væsentligt i Danmark, og zink har under disse betingelser normalt en høj levetid (op til 80-100 år for 0,8mm plade ifølge leverandører).

Titanzink regnes for et godt og holdbart materiale når det anvendes fagligt korrekt.

Zink bør ikke monteres med kobbersøm eller komme i kontakt med kobber, idet der derved kan forekomme galvanisk korrosion. Almindelige fastgørelsesmidler af fx rustfrit og galvaniseret stål giver ikke problemer af den art.

Zinks udseende har stor lighed med blys. Samtidig er zinkplader et almindeligt og accepteret materiale på tage i dansk byggetradition. Formgivning kan udføres til et pænt resultat ved godt håndværk.

Inddækninger af specialtildannede formstykker af zink har en meget høj pris som gør, at løsningen ikke under de nugældende forudsætninger er konkurrencedygtig. Den høje pris skyldes, at løsningen kræver megen håndværksmæssig tildannelse. Udvikling af skabeloner for forskellige tagstenstyper vil kunne gøre produktet billigere, men det vurderes stadig at ville være dyrere end blyinddækninger og tilsvarende løsninger.

8.1.3 Miljøvurdering

Zinks overflade korroderes ligesom blys langsomt, hvorved der frigives opløste zinksalte med moderat giftighed. Derfor er der sat grænser for indholdet af zink i blandt andet spildevandslam, der skal anvendes til jordforbedring på landbrugsjord. Zink er dog ikke så giftigt som bly, og zinktilførslen til spildevandsslam i Danmark er fortsat generelt længere under grænseværdien end det er tilfældet for bly.

Zinks giftighed kombineret med den relativt store spredning til miljøet er ugunstigt i forhold til dets egnethed som erstatning for bly til inddækningsformål. Det skal bemærkes, at forbruget af zink til inddækningsformål kun vil bidrage med en begrænset del af spredningen af zink til miljøet, idet der er store bidrag fra den udbredte anvendelse af zink til galvanisering af stål.

De kommercielt attraktive reserver af zink er anslået til 25 års forbrug (ved nuværende årligt globalt forbrug). De teknisk udnytbare ressourcer er anslået til 250 års forbrug (USGS, 2000).

En betydelig del af zinkindækningers masse tabes til miljøet over levetiden, men derudover må zinkplade anses som velegnet til frasortering og genanvendelse efter endt brug.

Miljøforholdene for zinkplade til inddækningsformål er beskrevet nærmere i bilag 2.

8.2 Aluminiumsplade

Der findes mange forskellige produkter og leverandører på markedet.

8.2.1 Materialet og dets anvendelse

Aluminium leveres i flere forskellige legeringer med forskellige styrke og holdbarhedsegenskaber. Aluminium leveres både som uforarbejdet plade, halvfabrikata og som færdige præfabrikerede inddækninger.

Aluminiumsplade benyttes mest til byggeri i tykkelser og kvaliteter, der er relativt stive. Det vil sige til formål, hvor det består af plane eller enkeltkrumme flader (eventuelt bukkede). Tyndere aluminiumsplade kan dog i nogen grad formgives og tilpasses tagmaterialets form i monteringssituationen på taget. Mage flex-alu er et eksempel herpå (se særskilt omtale).

Aluminium anvendes i dag til et stort antal byggevarer, hvoraf visse helt eller delvis erstatter blyinddækninger. Eksempler er præfabrikerede inddækninger til ovenlysvinduer og skorstene, afdækninger af sternkanter, tagfod, bjælkeendeafdækning, siderender og præfabrikerede skotrender.

8.2.2 Byggeteknisk vurdering

Aluminium er et velafprøvet materiale, der har været anvendt i byggeriet i en lang årrække med stadigt stigende udbredelse Hovedparten af inddækningerne af ovenlysvinduer er i de sidste ca. 25 år udført af lakeret aluminiumsplade. Der er ikke kendskab til uheldige erfaringer hermed, der kan tilskrives aluminium. Aluminium har været anvendt til vindueskonstruktioner og facadebeklædninger i en betydeligt længere periode.

Til inddækningsformål er det vigtigt at anvende aluminiumslegeringer med stor holdbarhed overfor korrosion. Indenfor byggeriet anvendes ofte betegnelsen "søvandsbestandig aluminium" for sådanne aluminiumskvaliteter (udtrykket hentyder til modstanddygtighed overfor saltpåvirkning fra havet). Ulegeret aluminium har ringere korrosionsmodstand og styrke end velvalgte legeringstyper.

Aluminium kan overfladebehandles ved lakering eller eloxering. Begge dele forøger aluminiums holdbarhed overfor klimapåvirkninger, foruden at det giver mulighed for farvevalg.

Plade af aluminium forarbejdes rimeligt let ved skæring og bukning. Svejsning af aluminium kan udføres på værksted når tykkelsen er over ca. 1,5 mm (svejsning kan ikke foretages på taget). Aluminiumsplade kan desuden sammenføjes ved falsning.

Eloxeret kan ikke efterfølgende bukkes uden risiko for skader på overfladebehandlingen. Det samme gælder visse typer lakering.

Aluminium kan ikke loddes. Dette giver visse begrænsninger i mulighederne for tilpasning og sammenføjning ved monteringsarbejdet på taget. Aluminiumsplade med begrænset tykkelse kan dog sammenføjes på taget ved falsning med håndværktøj.

Aluminiumsprofiler af plademateriale til byggeri sammenføjes ofte med geometriske overlæg og indbyrdes fastholdelse (bukninger), der kan samles manuelt på taget. Sammenføjningerne er bukket på forhånd i værksted eller industriproduktion.

Aluminium bør ikke monteres med kobbersøm eller komme i kontakt med kobber, idet der derved kan forekomme galvanisk korrosion. Af samme årsag skal det undgås at aluminium kommer i kontakt med trykimprægneret træ (indeholder kobbersalte). Almindelige fastgørelsesmidler af fx rustfrit og galvaniseret stål giver ikke problemer af den art.

Principielt vil aluminium kunne anvendes til fremstilling af præfabrikerede formstykker tilpasset de enkelte profilerede tagmaterialer. Produkter af denne art er dog ikke fundet ved de foretagne undersøgelser.

Ubehandlet aluminium bliver naturligt belagt med en mat oxidhinde efter nogle år i udeklimaet. Det fremstår dog som regel mere metallisk end fx zink og bly. Farvemulighederne ved lakering er principielt ubegrænsede. Visse nuancer kan opnås ved eloxering.

Priserne afhænger naturligvis af den anvendte inddækningstype, herunder om der er tale præfabrikerede, avancerede produkter eller mere simple profiler. Aluminiumsprodukter i handelen til byggeri er dog prismæssigt konkurrencedygtige.

Som eksempel er beregnet en overslagspris for en siderende i 0,6 mm aluminium til skrå sammenskæring (fx til kvistside). Overslagprisen ligger lidt under overslaget for samme løsning udført i zinkplade (se afsnit 2).

Prisoverslaget er baseret på V&S Prisbogen (1999) og er incl. arbejdsløn.

Bemærk at prisoverslaget er forbundet med usikkerhed og ikke nødvendigvis udtrykker prisdannelsen i en konkret tilbudssituation.

8.2.3 Miljøvurdering

Der er væsentlige energiforbrug og miljøpåvirkninger ved fremstillingen af ny aluminium (såkaldt primær aluminium). Derfor er optimal mulighed for genanvendelse vigtigt, når man bruger aluminium. Af samme årsag bør aluminiumsprodukter med stort indhold af genbrugt (såkaldt sekundært) aluminium foretrækkes, idet det samtidigt skal sikres at produkterne har tilstrækkelig korrosionsbestandighed (levetid).

Inddækninger med aluminiumsplade eller profiler er egnet til genanvendelse, såfremt de monteret således, at det er enkelt og hurtigt at afmontere og frasortere aluminiumen ved nedrivning eller renovering.

De globale aluminiumsreserver er relativt store sammen lignet med fx zink og kobber. De kommercielt attraktive reserver af råmaterialet bauxit er anslået til 200 års forbrug (ved nuværende årligt globalt forbrug). De teknisk udnytbare ressourcer er anslået til 530 års forbrug (USGS, 2000).

Der kan være væsentlige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger ved uhensigtsmæssige lakeringsprocesser. Minimal anvendelse af organiske opløsningsmidler og sikker beskyttelse af medarbejdere (lukkede malekabiner) bør foretrækkes.

Miljøforholdene for aluminium til inddækningsformål er beskrevet nærmere i bilag 2.

8.3 Blød zinkplade til inddækningsformål

Inddækningszink.

8.3.1 Materialet og dets anvendelse

Inddækningszink består af en særlig type blød, lavt legeret zink. Det fås dels som plan plade, dels som en plisseret (bølgeformet) plade, begge med en godstykkelse på 0,6 mm . Materialet forventes introduceret i Danmark i efteråret 2000.

Inddækningszink anvendes principielt svarende til blyplader. Når der skal bruges plader, der skal forøges i bredden, kan anvendes plisseret (bølgeformet) zinkplade. Se eksemplerne i figur 27. Til figuren skal bemærkes, at skrå inddækning med inddækningszink ifølge producenten også udmærket kan udføres over flere tagsten, som der er tradition for med bly i Danmark.

Tæthed opnås ved geometriske overlæg eller lodning mod stål og zink. Materialet kan formes med håndværktøj på anvendelsesstedet og kan samles ved falsning eller lodning.

Figur 27.
Skrå og vandret inddækning med plan og plisseret inddækningszink. Inddækningen kan også laves uden opdelingen på enkeltsten (Rheinzink, 2000).

8.3.2 Byggeteknisk vurdering

Hvad angår det tekniske er der tale om et materiale, der vurderes at have gode muligheder for at slå igennem som erstatning for bly til inddækninger. Materialet er nært beslægtet med titanzink, der har en lang tradition i dansk byggeri og er bredt accepteret af håndværkere og byggeriets rådgivere. Inddækningszink kan bearbejdes med velkendte metoder og værktøjer. Selvom det ikke har helt samme egenskaber som blyplade, forventes omstillingsbehovet derfor at kunne blive minimalt.

Materialet forventes at have en god holdbarhed, dog lidt kortere end for den mest anvendte titanzinkplade på grund af den lavere tykkelse (0,6 mm. mod sædvanlig 0,8 mm for titanzinkplade). Levetiden forventes af leverandøren at være af størrelsen 60 år (hvor normal 0,8 mm titanzink har en levetid på af størrelsen 80 år).

Zink bør ikke monteres med kobbersøm eller komme i kontakt med kobber, idet der derved kan forekomme galvanisk korrosion. Almindelige fastgørelsesmidler af fx rustfrit og galvaniseret stål giver ikke problemer af den art.

Inddækningszinks udseende har stor lighed med blys. Samtidig er zinkplader et almindeligt og accepteret materiale på tage i dansk byggetradition. Formgivning kan udføres til et pænt resultat ved godt håndværk.

Inddækningszink er i materialepris pr. oktober 2000 af størrelsen 2-3 gange så høj som blyrulle (Brdr. Dahl, 2000). Desuden er materialet lidt stivere end bly og derfor muligvis dyrere i håndværkspris end bly.

8.3.3 Miljøvurdering

Zinks overflade korroderes ligesom blys langsomt, hvorved der frigives opløste zinksalte med moderat giftighed. Derfor er der sat grænser for indholdet af zink i blandt andet spildevandslam, der skal anvendes til jordforbedring på landbrugsjord. Zink er dog ikke så giftigt som bly, og zinktilførslen til spildevandsslam i Danmark er fortsat generelt længere under grænseværdien end det er tilfældet for bly.

Zinks giftighed kombineret med den relativt store spredning til miljøet er ugunstigt i forhold til dets egnethed som erstatning for bly til inddækningsformål. Det skal bemærkes, at forbruget af zink til inddækningsformål kun vil bidrage med en begrænset del af spredningen af zink til miljøet, idet der er store bidrag fra den udbredte anvendelse af zink til galvanisering af stål.

De kommercielt attraktive reserver af zink er anslået til 25 års forbrug (ved nuværende årligt globalt forbrug). De teknisk udnytbare ressourcer er anslået til 250 års forbrug (USGS, 2000).

En betydelig del af zinkindækningers masse tabes til miljøet over levetiden, men derudover må zinkplade anses som velegnet til frasortering og genanvendelse efter endt brug.

Miljøforholdene for zinkplade til inddækningsformål er beskrevet nærmere i bilag 2.

8.4 EPDM-inddækningsbånd med aluminiumskant

Stripflash

8.4.1 Materialet og dets anvendelse

Stripflash består af en syntetisk EPDM-gummi med en formbar aluminiumliste indstøbt i kanterne (EPDM er forkortelsen for ethylen-propylen-dien-terpolymer).

Stripflash er et inddækningsmateriale, som er blødt og føjeligt. EPDM-gummien er ikke formfast, men aluminiumslisterne fastholder den tildannede form i inddæknings yderkanter. Formgivningen kan foretages med hænderne.

Inddækningen fastgøres mod tagfladen med tætningsmasse og skruer, mens det fastgøres med klemskinne kombineret med fugning på mur eller gennemføring.

Stripflash fås i farven grå, og leveres i ruller á 10 meter i en bredde på 225 mm.

8.4.2 Byggeteknisk vurdering

Det er uheldigt at gennembryde tæthedsplanet med skruer, så der dannes basis for et hul i taget.

En tætning der er baseret på vedhæftning mellem fugemasse og EPDM-gummi og mellem tagmateriale og fugemasse er en betænkelig løsning. Denne type tætning vurderes ikke tilstrækkelig sikker på et tag, som har en stor vand - og solbelastning.

Produktet vurderes at have begrænsede anvendelsesmuligheder som alternativ til blyinddækning. Det kan dog have sin berettigelse på profilerede stålpladetage, hvor fastgørelse med gennemskruning i tæthedsplanet er sædvanlig praksis. Produktet kan muligvis også anvendes til tagbølgeplader i visse situationer.

Der er gode langtidserfaringer med materialet EPDM anvendt som tagfolie. På tage belagt med tagfolie anvendes samme tagfolie til inddækninger, læs mere herom i afsnit 8.10.

Materialet er ikke brandgodkendt (godkendt til klasse T jf. bygningreglementet). Der eksisterer ikke oplysninger, der redegør for, om materialet er brandmæssigt egnet (lange, sammenhængende inddækninger vil muligvis være mere følsomme end mindre punktindækninger). EPDM tagfolier på det danske marked leveres med klasse T barndgodkendelse.

Stripflashs grå farve kan på afstand minde lidt om oxideret blyplade. Synlig fugning samt skruer vil dog adskille udseendet fra traditionel blyinddækning. Materialet føjer sig ikke helt som bly til profilerede tagmaterialer, fordi EPDM ikke er formstabilt.

Stripflash koster i materialepris omkring 430,- kr. pr meter. Et tilsvarende stykke blyplade koster omkring 75 kr. pr. meter, men kræver muligvis lidt mere bearbejdning. Denne inddækningstype vurderes derfor som noget dyrere end den traditionelle blyinddækning.

8.4.3 Miljøvurdering

EPDM-gummi er ikke uden miljøpåvirkninger i livscyklus. Ikke desto mindre må det regnes som blandt de mindre miljøbelastende kunststofmaterialer, fordi det overvejende består af relativt ufarlige stoffer. Stofferne udvindes fra naturgas og olie.

Det vil samtidigt sige, at det er fremstillet af ikke-fornyelige ressourcer, som der er begrænsede reserver af. Ved affaldsforbrænding genvindes en del af energiindholdet i materialet dog, hvorved der spares andre energibrændsler.

Det er væsentligt, at der vælges EPDM-kvaliteter uden indhold af phthalat-blødgørere, da disse anses for at have en række miljø- og sundhedseffekter, og i øvrigt ligesom bly optræder i kritiske niveauer i spildevandsslam. Ifølge importøren er det konkrete produkt uden indhold af phthalater.

De formstøbte EPDM-produkters aluminiumskant vil gå tabt ved bortskaffelse til affaldsforbrænding. Derved tabes de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger fra aluminiumsfremstillingen efter endt brug af produktet.

I tilfælde hvor inddækningen skal udskiftes (uden at tagbelægningen udskiftes) og det ikke er muligt at rense tætningsmassen af, eller dække den med den nye inddækning, kan klæbningen medføre udskiftning af tagmateriale med tætningsmasse på. Det vil i givet fald medføre tab af ressourcer (kortere levetid for tagmaterialet) og meromkostninger til køb af nyt tagmateriale.

Miljøforholdene for EPDM-produkter til inddækningsformål er beskrevet nærmere i bilag 2.

8.5 Formstabil polymerinddækning med metalforstærkning

Ukendt.

8.5.1 Materialet og dets anvendelse

Produktet er under udvikling. Det er her beskrevet og vurderet ud fra prototyper. Præsentationen er her forenklet og summarisk af fortrolighedshensyn. Produktet er patenteret.

Inddækningsmaterialet består af metal og en blød polymer. Det er forsynet med andre forstærkende lag, samt en UV-beskyttende belægning .

8.5.2 Byggeteknisk vurdering

Baseret på foreliggende oplysninger vurderes PEM umiddelbart at have egenskaber som er på niveau med blys med hensyn til rivestyrke, brudforlængelse, perforeringsmodstand og formstabilitet. Produktet kan formes med hænderne, men vurderes ud fra prototyper at skulle bearbejdes med håndværktøj ved krævende dobbeltkrum tilpasning (det samme er tilfældet for bly). Produktet er ved denne bearbejdning strækbart i alle retninger og er formstabilt i den tildannede facon.

Det forventes at kunne modstå vindpåvirkninger ved egen stivhed, men ved stor inddækningsbredde kan der suppleres med mekanisk fastgørelse med særlige skinner (uden perforering af inddækning eller tagmateriale).

Produktet kan sammenføjes ved limning ved overlæg (med speciel limtype). Fastgørelse til murværk vurderes at kunne udføres med klemskinne eller løskant på samme måde som bly.

Produktet kan limes på metaloverflader, som fx ventilationsgennemføringer. Baseret på erfaringer med andre produkter anbefales limning dog her suppleret med klemliste, spændebånd eller lignende.

Den anvendte polymer er optimeret til lang holdbarhed ved anvendelse udendørs. Det er endnu ikke muligt at vurdere produktets langtidsholdbarhed. Der foreligger dog oplæg til garanti fra producentens side.

Materialets udseende virker ikke fremmed på tage, men adskiller sig fra blys.

Materialeprisen forventes ifølge udviklerne at ligge over prisen for blyplade, men der kan være tale om tidsbesparelser ved montering. Produktet er som antydet endnu ikke i handelen. Produktet forventes tidligst i handelen i 2001.

8.5.3 Miljøvurdering

Den anvendte polymertype vurderes at være blandt de mindre miljøbelastende (polymertype kan ikke oplyses). Oplysninger om energi- og ressourceforbrug i livscyklus haves ikke, men polymeren er i væsentlig grad baseret på råstoffer fra mineralsk olie. Tilsvarende polymerer anvendes til visse byggematerialer, som har lave MAL-koder. Dette kan indikere, at arbejdsmiljøbelastningen ved fremstillingen af inddækningsproduktet muligvis er begrænset. Lav arbejdsmiljøbelastning har ifølge udviklerne været et prioriteret områder for udviklingen.

Den anvendte polymer er ikke blødgjort med phthalater (phthalater er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer).

Det er med et kompositprodukt som dette ikke sandsynligt, at det indgående metal kan genanvendes. Såvel ressourcen –metallet – som det investerede energiforbrug til dets fremstilling går således tabt efter endt anvendelse af inddækningen.

Af hensyn til fortrolighed er produktets miljøegenskaber er ikke beskrevet yderligere.

8.6 Formstøbte gummi-inddækninger til runde gennemføringer

Masterflash, Retrofit Masterflash, Dektite (type ikke behandlet, men samme grundprincip).

8.6.1 Materialet og dets anvendelse

Masterflash er en formstøbt, fleksibel krans af en syntetisk EPDM-gummi med en aluminiumskant ved tilslutningen til tagfladen (EPDM er forkortelsen for ethylen-propylen-dien- terpolymer). Et monteret eksempel er vist på figur 28.

Retrofit masterflex adskiller sig fra Masterflex ved at have form som en kappe, der kan krænges omkring rørgennemføringen og sammenspændes på kappens side, se figur 29. Dette letter monteringen på fx høje eller bardunsikrede gennemføringer.

Produktet fås i 11 størrelser til rørdiametre fra 3 mm til 480 mm. Retrofit Masterflash fås i 3 størrelser til rørdiametre fra 12 mm til 439 mm.

For begge typer gør aluminiumskanten på inddækningsfoden det muligt at tilpasse inddækningen til profilerede tage. Tilpasningen udføres med hånden og ved brug af en gummi- eller bolshammer. Der er mulighed for at tilpasse inddækningen til rørdimensionen ved at skære noget af toppen, som tilsluttes mod røret.

Begge typer inddækning fastgøres mod tagfladen med tætningsmasse, og hvis tagmaterialet tillader det også med skruer. Tilslutningen til rørets top tætnes med fugemasse og fastspændes med en kabelstrip eller et spændbånd.

8.6.2 Byggeteknisk vurdering

Princippet med at inddække ved at klæbe noget ovenpå en tagbelægning er en betænkelig løsning. Den geometriske løsning, hvor der dannes overlæg så vandet naturligt løber af er altid at foretrække. Det er ligeledes uheldigt at gennembryde tæthedsplanet med skruer, så der dannes basis for et hul i taget.

Produktet kan have sin berettigelse på profilerede metalpladetage på industri og lagerbygninger, hvor gennemboring af tagfladen i tæthedsplanet er normal monteringspraksis.

Producenten af Masterflash-indækningerne giver 10 års garanti, men oplyser, at de vurderer levetiden som længere.

Materialet er ikke brandgodkendt (godkendt til klasse T jf. bygningreglementet). Der eksisterer ikke oplysninger, der redegør for, om materialet er brandmæssigt egnet (lange, sammenhængende inddækninger vil muligvis være mere følsomme end mindre punktindækninger). EPDM tagfolier på det danske marked leveres med klasse T barndgodkendelse.

Et gummi produkt med dette udseende er et uvant materiale på tage med tegl og betontagsten og virker uharmonisk på parcelhuse og byhuse.

Masterflash-produkterne lagerføres i sort, men også andre farver kan leveres.

Prisen for Masterflash inddækninger til rørgennemføringer varierer mellem ca. 170,- og ca. 1700,- kr. afhængigt af diameter (incl. monteringssæt). Der er ikke indsamlet oplysninger om priser på tilsvarende blyinddækninger til runde gennemføringer.

8.6.3 Miljøvurdering

EPDM-gummi er ikke uden miljøpåvirkninger i livscyklus. Ikke desto mindre må det regnes som blandt de mindre miljøbelastende kunststofmaterialer, fordi det overvejende består af relativt ufarlige stoffer. Stofferne udvindes fra naturgas og olie.

Det vil samtidigt sige, at det er fremstillet af ikke-fornyelige ressourcer, som der er begrænsede reserver af. Ved affaldsforbrænding genvindes en del af energiindholdet i materialet dog, hvorved der spares andre energibrændsler.

Det er væsentligt, at der vælges EPDM-kvaliteter uden indhold af phthalat-blødgørere, da disse anses for at have en række miljø- og sundhedseffekter, og i øvrigt ligesom bly optræder i kritiske niveauer i spildevandsslam. Ifølge importøren er det konkrete produkt uden indhold af phthalater.

De formstøbte EPDM-produkters aluminiumskant vil gå tabt ved bortskaffelse til affaldsforbrænding. Derved tabes de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger fra aluminiumsfremstillingen efter endt brug af produktet.

I tilfælde hvor inddækningen skal udskiftes (uden at tagbelægningen udskiftes) og det ikke er muligt at rense tætningsmassen af, eller dække den med den nye inddækning, kan klæbningen medføre udskiftning af tagmateriale med tætningsmasse på. Det vil i givet fald medføre tab af ressourcer (kortere levetid for tagmaterialet) og meromkostninger til køb af nyt tagmateriale.

Miljøforholdene for EPDM-produkter til inddækningsformål er beskrevet nærmere i bilag 2.

8.7 Inddækning med formstykker

Flere forskellige produkter i handelen. Produkterne er tilpasset de enkelte tagmaterialer og findes i disses tilbehørsprogrammer.

8.7.1 Materialerne og deres anvendelse

Formstykker til inddækning af vandrette og skrå sammenskæringer leveres i dag kun til tagbølgeplader. Tidligere har leverandørerne af betontagsten også haft disse produkter i deres tilbehørsprogram. Formstykker til betontagsten kan ifølge producenter hurtigt sættes i produktion igen, hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel.

Formstykkerne leveres som standard tilbehør til tagbølgeplader til vandrette sammenskæringer (fx mod mur eller kvistforside). Leverandører har oplyst, at de kan leveres til skrå sammenskæringer (fx tag mod brandkam), men der er ikke erfaringer med dette.

Formstykker til tagbølgeplader produceres dels af fibercement plader og dels af vejrbestandig plast på polystyren basis ("HIPS" – high impact polystyren). Plasten er overfladebehandlet med en maling som beskytter mod UV-stråler og giver materialet en farve, der tilpasset tagbelægningen.

Formstykkerne tætnes mod tagdækningen med en skumstrimmel eller et butylfugebånd og skrues fast i tagkonstruktionen, som ved bølgetagplader. Den primære tætning er overlæggene og fugningen udføres som en ekstra sikkerhed. Forstykkerne har en opkant ind mod murværket, denne afdækkes med en zinkløskant der fastgøres til muren og fuges.

Mange blyinddækninger kunne undværes, hvis der kunne fås formstykker til flere typer af profilerede tagdækninger og til sidetilslutninger. I dag fås de kun som standard til vandrette tilslutninger til bølgetagplader. Et væsentligt problem ved formstykker er dog den begrænsede fleksibilitet. Formsstykker skal afpasses efter taghældning og tagbelægningen. Ved tagstensbelægninger endvidere efter dækbredden i udlægningen. Sidetilslutninger vil ligeledes fordre mange forskellige geometrier.

Det er besværligt at håndterer mange forskellige geometrier af formstykker og der er fejlmuligheder på grund af kompleksiteten. Derfor kan det blive relativt dyrt at anvende formstykker.

8.7.2 Byggeteknisk vurdering

Løsningerne med formstykkerne af plast giver gode og holdbare løsninger. Plastformstykker har været anvendt i mere end 20 år, uden at der er negative erfaringer. Formstykker af fibercement er principielt bedst til bølgetagplader af fibercement, fordi holdbarhed og det visuelle indtryk herved er ens. Plastformstykker dominerer dog markedet.

Vandrette plastformstykker til tagbølgeplader er ifølge foreliggende oplysninger ikke brandgodkendt (godkendt til klasse T jf. bygningreglementet). Der eksisterer ikke oplysninger, der redegør for, om materialet er brandmæssigt egnet (lange, sammenhængende inddækninger vil muligvis være mere følsomme end mindre punktindækninger).

Visuelt er inddækninger med formstykker til bølgetagplader en god og harmonisk løsning, fordi de danner en helhed med tagmaterialet.

I de senere år har plastformstykker i forbindelse med tagsten været anset for et lavkvalitetsprodukt i forhold til blyinddækninger, som opfattes som traditionstro håndværk

Prisen for inddækning af vandret sammenskæring på tagbølgeplader med de formstykker af plast, der i dag er på markedet, er ca. kr. 500,- pr løbende meter (samlet løsning incl. arbejdsløn). Det er af størrelsen 20 % dyrere end en blyinddækning.

Priserne på formstykker til skrå sammenskæring på tagbølgeplader er i dag meget høje, fordi de ikke produceres som lagervarer. Men ved større efterspørgsel vil priserne falde – formodentlig til samme niveau som lagerførte formstykkerne til vandret sammenskæring.

8.7.3 Miljøvurdering

Formstykker er lavet af forskellige materialer afhængigt af tagmaterialets type og producent. Der er ikke foretaget miljøvurdering af formstykker indenfor dette projekt.

8.8 Plisseret formbar aluminiumsplade

MAGE Flex-Alu

8.8.1 Materialet og dets anvendelse

Figur 30.
Eksempel på MAGE Flex-Alu inddækning af en skorsten.

Materialet består af bølgeformet aluminiumsplade i 0,15 mm tykkelse, der er overfladebehandlet med polyesterlak på både for- og bagside. Produktet leveres også i en version med et lag butylklæber på bagsiden. Produktet er let at forme. Det er ikke helt så blødt som bly, men til gengæld mere formstabilt. Det har lav vægt, hvorfor dets egenstivhed ved fastgørelse skal suppleres med klæbning med den påsatte butylklæber.

Produktet leveres i baner af 280 mm's bredde og 5 m's længde. Det kan leveres i op til 600 mm's bredde efter bestilling.

Produktet er nyt på det danske marked og er ifølge leverandøren under stadig udvikling.

Produktet er som nævnt formbart og derfor potentielt velegnet til inddækninger af profilerede tage . Længden kan øges med 30% ved udstrækning af bølgerne, hvilket gør det muligt at få inddækningen til at følge tagdækningens profilering.

Produktet er meget let og derfor nemt at håndtere på taget. Det kan tildannes med saks og håndrulle. Hjørnesamlinger udformes som falsninger, som kan udføres med håndværktøj. Der leveres illustrerede arbejdsanvisninger fra leverandøren.

På murværk afsluttes med traditionelle løskanter eller en mekanisk fastgjort klemliste af aluminium.

Samme produkttype leveres i en udgave med kobberplade uden overfladebehandling. Denne er ikke behandlet nærmere her (se afsnit 8.12).

8.8.2 Byggeteknisk vurdering

Flex-Alu har en lille rivestyrke, ligesom blyplade, hvilket betyder at indbygningsmetoden skal udformes, så der ikke kommer spændinger i materialet.

Ideen med en formbar aluminiumsinddækning er god, men umiddelbart virker materialet spinkelt og sårbart på grund af dets lille godstykkelse. Producenterne har dog udført en lang række test af produktet og på den baggrund giver de i Belgien 30 års garanti på produktet (som del af en konstruktion med betontagsten af et belgisk mærke).

Noget tilsvarende kan vise sig nødvendigt for at produktet bliver accepteret på det danske marked. På grund af manglende lantidserfaringer med produktet kræver dets anvendelse i dag reelt en accept af jævnlige tilsyn og udgifter ved eventuel vedligeholdelse.

Aluminium er i sig selv et korrosionsstabilt materiale og endvidere er det beskyttet af en overfladebehandling. Tætheden opnås med geometriske overlæg som ved blyinddækninger. Det er et godt og velkendt princip.

Når inddækningen eventuelt skal udskiftes vil det betyde at tagmateriale med klæber skal renses eller udskiftes. Begge dele vil medføre variationer i udseendet, idet ny tagdækning adskiller sig fra gammel.

Til større runde taggennemføringer vurderes produktet ikke at være særlig velegnet, fordi det med de nuværende dimensioner skal sammensættes af flere stykker for at få en passende form. Herved bliver løsningen mindre solid og stabil.

Produktet leveres i farverne teglrød, sort, gul, zink som standard farver, men kan fremstilles i alle RAL-farver (farvekodesystem). Inddækningen kan således vælges i en farve som ligner blyinddækning, eller farver som falder sammen med tagbelægningen.

På grund af plisseringen adskiller produktet sig visuelt fra traditionel plan blyplade, men det minder om den bølgeformede inddækning nederst på sædvanlige standardinddækninger til ovenlysvinduer.

Prisen vurderes at være på niveau med en traditionel blyinddækning. Materialeprisen er ca. kr. 100,- pr løbende meter, hvilket er ca. 25 kr. mere end bly. Men forarbejdningstiden vurderes at være mindre, fordi materialet er vejer mindre og ikke skal bankes for at blive længere, men blot kan trykkes og rykkes med hånden.

8.8.3 Miljøvurdering

Der er kraftige energiforbrug og miljøpåvirkninger ved fremstillingen af ny aluminium (såkaldt primær aluminium). Derfor er optimal mulighed for genanvendelse vigtigt, når man bruger aluminium. Af samme årsag bør aluminiumsprodukter med stort indhold af genbrugt aluminium foretrækkes, idet det samtidigt skal sikres at produkterne har tilstrækkelig korrosionsbestandighed (levetid).

Mage alu-flex bruger med sin lave godstykkelse (0,15 mm) mindre aluminium pr. mē inddækning end sædvanlig aluminiumsplade til bygningsformål, men på grund af den ringe materialemængde vurderes det som mindre sandsynligt, at det i praksis vil blive frasorteret til genanvendelse. Producenten oplyser, at inddækningsproduktet har indhold af genbrugsaluminium.

De globale aluminiumsreserver er relativt store sammenlignet med fx zink og kobber. De kommercielt attraktive reserver af råmaterialet bauxit er anslået til 200 års forbrug (ved nuværende årligt globalt forbrug). De teknisk udnytbare ressourcer er anslået til 530 års forbrug (USGS, 2000).

Der kan være væsentlige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger ved uhensigtsmæssige lakeringsprocesser. Forholdene omkring det konkrete produkt er ikke undersøgt.

I tilfælde hvor inddækningen skal udskiftes (uden at tagbelægningen udskiftes) og det ikke er muligt at rense klæbematerialet af, eller dække den med den nye inddækning, kan klæbningen medføre udskiftning af tagmateriale med klæber på. Det vil i givet fald medføre tab af ressourcer (kortere levetid for tagmaterialet) og meromkostninger til køb af nyt tagmateriale.

Miljøforholdene for aluminium til inddækningsformål er beskrevet nærmere i bilag 2

8.9 Selvklæbende butylgummi-inddækning med aluminiumsarmering

Wakaflex.

8.9.1 Materialet og dets anvendelse

Wakaflex består af polymeren butylgummi (polyisobutylen - PIB) med et indstøbt aluminiumsstrækgitter og en selvklæbende tætningskant af butylklæber. Produktet leveres i ruller med 5 meter i 0,28 m bredde.

Wakaflex er et inddækningsmateriale, som er let at formtilpasse og produktet bevarer den ved monteringen givne form. Produktet er strækbart i alle retninger. Formgivningen kan foretages med hænderne eller med metal trykrulle. Produktet er forsynet med en selvklæbende tætningskant, som hindrer indtrængning af vand, sne og snavs, og supplerer formstabiliteten.

Wakaflex kan principielt anvendes som alternativ til bly ved stort set alle inddækningssituationer. Det er dog næppe velegnet til runde gennemføringer (se byggeteknisk vurdering).

Ved inddækninger på lodrette murede flader afsluttes inddækningen øverst med traditionelle løskanter eller en skinne af aluminium og en tætningsfuge, som vist på figur 18. Wakaflex er selvsvejsende, det vil sige at produktet automatisk smelter sammen ved overlæg og samling, og derved undgås lodde- eller limeprocesser på taget. Produktet kan tilpasses såvel plane som profilerede tagflader, og kan principielt anvendes ved såvel nybyggeri som renovering.

8.9.2 Byggeteknisk vurdering

Byggeteknisk vurderes Wakaflex som et lovende alternativ til bly. Der kan formes og tildannes inddækninger med almindeligt håndværktøj. Der leveres illustrerede arbejdsanvisninger fra leverandøren.

Wakaflex har været anvendt i Tyskland i 6-8 år. Producenten vurderer levetiden til at være betydeligt længere end 10 år. Der er dog ingen erfaringer med langtidsholdbarheden af produktet. De store krav til bygningsbeskyttelse, der stilles i byggebranchen, sammenholdt med blyinddækningers levetid på op til 60-70 år, antyder dog, at der kan være behov for længerevarende erfaringer med en fleksibel kunststofinddækning som Wakaflex, før den for alvor kan slå igennem på det danske marked. Anvendelse af materialet i dag kræver reelt accept af jævnlige tilsyn og udgifter ved eventuel vedligeholdelse.

Når inddækningen eventuelt skal udskiftes, vil det betyde at tagmateriale med klæber skal renses eller udskiftes. Begge dele vil medføre variationer i tagets udseende, idet ny tagdækning adskiller sig fra gammel.

Produktet vurderes ikke i sig selv at være særligt velegnet til inddækning af runde gennemføringer, fx ventilationsgennemføringer. Det næppe er strækbart nok, til at inddækningen kan laves i ét stykke uden sammenføjninger. Sammenføjninger her vurderes at kræve et fast underlag – fx i form af en underliggende metalkegle – for at være holdbare over længere tid.

Materialet er ikke brandgodkendt (godkendt til klasse T jf. bygningreglementet). Der eksisterer ikke oplysninger, der redegør for, om materialet er brandmæssigt egnet (lange, sammenhængende inddækninger vil muligvis være mere følsomme end mindre punktindækninger).

Produktet lagerføres i Danmark i de tre farver rød, brun og mørkegrå som er afpasset efter farverne på betontagsten fra producenten Lafarge Braas - Dansk tag. Det kan dog også hjemtages i en lysere grå, der ligger tættere på blys farve, samt en række andre farver.

Visuelt fremstår materialet lidt anderledes end bly, fordi strækgitterets mønster på nært hold kan anes på overfladen, og materialet smyger sig mere efter tagformen på grund af dets fleksibilitet og vedklæbning.

Prisniveauet for inddækning med Wakaflex med klemskinne vurderes at ligge lidt over prisen for tilsvarende blyinddæking med zinkløskant.

Prisoverslag for Wakaflex inddækning med aluminium klemskinne:

Bemærk at prisoverslaget er forbundet med usikkerhed og ikke nødvendigvis udtrykker prisdannelsen i en konkret tilbudssituation.

8.9.3 Miljøvurdering

Butylgummi er ikke uden miljøpåvirkninger i livscyklus. Dog må det regnes som blandt de mindre miljøbelastende kunststofmaterialer, fordi det overvejende består af relativt ufarlige stoffer. Stofferne udvindes fra naturgas og olie. Det vil samtidigt sige, at det er fremstillet af ikke-fornyelige ressourcer, som der er begrænsede reserver af.

Derfor er det væsentligt, at materialet efter endt brug føres til affaldsforbrænding, hvor der genvindes en del af energiindholdet, således at der spares andre energibrændsler. Inddækningsmaterialets klæbning til tagmaterialet giver dog en risiko for, at det i nogen tilfælde ikke vil blive frasorteret, men vil blive bortskaffet med tagmaterialet (fx tagsten) til deponering.

En ulempe ved dette sammensatte produkt er, at den indgående aluminium med stor sandsynlighed ikke vil kunne genanvendes. Derved tabes de investerede energiforbrug og miljøpåvirkninger fra aluminiumsfremstillingen efter endt brug af produktet.

I tilfælde hvor inddækningen skal udskiftes (uden at tagbelægningen udskiftes) og det ikke er muligt at rense klæbematerialet af, eller dække den med den nye inddækning, kan klæbningen medføre udskiftning af tagmateriale med klæber på. Det vil i givet fald medføre tab af ressourcer (kortere levetid for tagmaterialet) og meromkostninger til køb af nyt tagmateriale.

Miljøforholdene for den aluminiumsarmere butylgummi-inddækningsformål er beskrevet nærmere i bilag 2

8.10 Tagfolier

Der er adskillige produkter i handlen.

8.10.1 Materialet og dets anvendelse

Tagfolier fås i flere forskellige kunststofprodukter, mest kendt er folier af EPDM-gummi (ethylen-propylen-dien-terpolymer) og blødgjort PVC (polyvinylchlorid). Folierne kan bestå af et homogent kunststofmateriale alene eller som en kombination af et kunststof og en armering af fx. filt, glasfiber eller polyesterfibre.

Ved tagflader af tagfolie udføres inddækninger af skorstene og ventilationsgennemføringer ofte med samme materiale. Ved indækningen på tage af tagfolie fastgøres inddækningen hertil ved hjælp af svejsning, kontaktlimning eller vulkanisering. Tagfolien fastgøres til mur ved hjælp af metalskinner og beslag.

Tagfolier på underlag af krydsfiner kan anvendes som siderende på tage med tagsten og undertag. Det skal sikres at siderenden har en bredde så den både kan udføres ordentligt og efterfølgende renses når behovet opstår.

8.10.2 Byggeteknisk vurdering

På tage belagt med tagfolie er det teknisk korrekt at anvende samme materiale til inddækningerne. Det er således – ud fra en teknisk betragtning – normalt unødvendigt at anvende bly til inddækninger på disse tage.

Tagfolier kan med et godt resultat anvendes som siderende på underlag af krydsfiner.

Tagfolie anvendes normalt ikke til inddækning på tage belagt med andre tagmaterialer. Materialet stiller krav til underlagets planhed og overflade. Derfor bør det kun anvendes på overflader, der lever op til leverandørernes krav hertil.

Da produktet ikke er formstabilt, er det afhængigt af klæbning eller mekanisk fastgørelse til tagmaterialet. Se vurderingen af det beslægtede EPDM-produkt "Stripflash" i afsnit 8.4.

Der eksisterer EPDM-tagfolier, der er brandgodkendt som klasse T-materialer.

EPDM tagfolie er normalt sort og har en præget og gummiagtig overflade. PVC tagfolier er ofte grå med en præget overflade. Folien kan dog fås i flere forskellige farver. Ingen af materialerne har i udseende nogen videre lighed med bly.

Det vurderes at være noget dyrere end en siderende af zink idet tagfolien fordrer et bærende underlag af krydsfiner. Det afhænger dog af detailløsningerne, hvor meget dyrere løsningen er.

8.10.3 Miljøvurdering

Miljøforholdene for EPDM- og PVC-tagfolier er beskrevet nærmere i bilag 2. Konklusionerne er givet herunder.

EPDM-gummi er ikke uden miljøpåvirkninger i livscyklus. Ikke desto mindre må det regnes som blandt de mindre miljøbelastende kunststofmaterialer, fordi det overvejende består af relativt ufarlige stoffer. Stofferne udvindes fra naturgas og olie.

Det vil samtidigt sige, at det er fremstillet af ikke-fornyelige ressourcer, som der er begrænsede reserver af. Ved affaldsforbrænding genvindes en del af energiindholdet i materialet dog, hvorved der spares andre energibrændsler. Der mangler oplysninger om forbruget af procesenergi til fremstilling af EPDM-gummi.

Det er væsentligt at der vælges EPDM-kvaliteter uden indhold af phthalat-blødgørere, da disse anses for at have en række miljø- og sundhedseffekter, og i øvrigt ligesom bly optræder i kritiske niveauer i spildevandsslam.

Bløde PVC-produkter som PVC-tagfolier har en række væsentlige miljøpåvirkninger, der gør at deres anvendelse ikke kan anbefales ud fra et miljømæssigt synspunkt. Her skal især fremhæves spredningen af blødgørere (fra stofgruppen "phthalater") til miljøet, samt materialets uegnethed til affaldsforbrænding. Området er prioriteret af Miljøstyrelsen, der arbejder for erstatning af phthalat-blødgjort PVC på områder, hvor alternativer eksisterer. Det anbefales at anvende tagfolier af phthalat-fri EPDM-gummi i stedet.

8.11 Tagpap

Der er adskillige produkter i handlen.

Hvorvidt der anvendes navnet tagpap eller tagmembran for produktgruppen, afhænger af producentens navngivning. Tagpap og tagmembran bruges altså ofte som synonymer, dog således at ordet tagmembran indikerer at det er en tagpap af god kvalitet. I denne rapport bruges betegnelsen "tagpap" om produktgruppen (den mest anvendte betegnelse).

8.11.1 Materialerne og deres anvendelse

Tagpap og tagmembraner er stort set ens opbygget, og består af en bitumen, polyesterfilt, bitumen og afsluttet med en stengranulatbelægning eller afsluttet med en sandbelægning. I stedet for oxideret bitumen (gamle typer) anvendes ofte SBS-polymerbitumen (styren-butadien-styren-gummi). ;Sjældnere under danske forhold anvendes en type tagpap med en blanding af bitumen og APP, som er en forkortelse for "ataktisk polypropylen".

Produkterne kan formes og anvendes til inddækninger på tage af tagpap.

Tagpap kan anvendes til inddækning af ovenlys, sternkanter samt til lodrette og vandrette sammenskæringer mellem mur og tagflade. Produkterne anvendes typisk ved inddækning på tage af tagpap. Tagpap anvendes også til undertag til fx. tegltag. Her kan tagpappen føres op af mur og erstatte anden inddækning. Her ledes vandet ned på undertaget, og herfra i tagrenden, i stedet for at løbe af på den øverste tagflade. Undertag af tagpap på krydsfiner eller bræddeunderlag er dog en forholdsvist dyr løsning, der ikke har stor udbredelse.

Ved inddækning med en siderende kan denne udformes i træ eller krydsfiner og fores med tagpap. Bredden på siderenden skal være sådan at der kan udføres et ordentligt kvalitetsarbejde og at renden efterfølgende kan renses.

Inddækningerne bør enten svejses eller klæbes til underlaget. Inddækningen afsluttes mod mur eller lignende med en mekanisk fastgørelse og en løskant eller en klemliste med fuge.

8.11.2 Byggeteknisk vurdering

På tage belagt med tagfolie eller tagpap, er det teknisk korrekt at anvende samme materiale til inddækningerne. Det er således – ud fra en teknisk betragtning – normalt unødvendigt at anvende bly til inddækninger på disse tagtyper.

Løsningen med siderende af tagpap på krydsfiner er en god og solid inddækning, som har en holdbarhed på 30-50 år afhængig af tagpapkvaliteter.

Tagpap anvendes normalt ikke til inddækning på tage belagt med andre tagmaterialer. Materialer stiller krav til underlagets planhed og overflade. Derfor bør det kun anvendes på overflader, der lever op til leverandørernes krav til planhed (se fx TOR-anvisning 22, 1997).

Tagpap er for stift til at kunne tilpasses krumningerne på tagsten. Bølgetagpladers facon kræver i visse inddækningssituationer knap så voldsomme krumninger (fx ved skrå sammenskæring). Fibercementen kan dog næppe tåle den opvarmning, der er nødvendig ved påsvejsning af tagpap.

Der eksisterer tagpapper, der er brandgodkendt som klasse T-materialer.

Velkendt. Uden væsentlig betydning ved siderende.

Prisen vurderes at være lidt højere end ved en siderende af zink.

8.11.3 Miljøvurdering

Kun tagpap af typen med SBS-polymerbitumen er miljøvurderet.

Tagpap er - ligesom andre asfaltprodukter - et velkendt produkt, der ved uhensigtsmæssig håndtering under fremstilling og montering kan have en række miljø- og sundhedseffekter. Årsagen er dets indhold af visse skadelige stoffer.

Tagpap består hovedsageligt af stoffer udvundet fra mineralsk olie, som er en begrænset, ikke-fornyelig ressource. Det er derfor væsentligt, at den bundne olie i produktet kan genanvendes til energiproduktion ved affaldsforbrænding efter endt brug. Ifølge de indsamlede oplysninger er ikke alle danske affaldsforbrændingsanlæg teknisk i stand til at modtage tagpap. Ved eventuel deponering tabes denne energiressource.

Miljøforholdene for SBS-tagpap er beskrevet nærmere i bilag 2.

8.12 Kobber

Som et led i denne undersøgelse er der udført en opdateret vurdering af blyforbruget til taginddækninger, samt dettes omtrentlige fordeling på forskellige inddækningssituationer.

9.1 Samlet blyforbrug til inddækning

Blyinddækninger udføres hovedsageligt i blyplader, også kaldet blyruller, á 1,25 mm godstykkelse og i mindre omfang á 1 mm godstykkelse. Der er ingen blyværker i Danmark, hvorfor blyrullerne importeres. Der er i Danmark kun få importører af blyplader/-ruller. Det importerede bly sælges videre til henholdsvis VVS grossister, inddækningsproducenter m.fl. Udfra oplysninger fra en række blyimportører og producenter af inddækninger vurderes det, at der sker en - muligvis beskeden - import og eksport af færdigproducerede blyinddækninger. Det har dog ikke været muligt at få præcise oplysninger herom fra aktørerne.

I Danmarks statistik for import og eksport af bly registreres "Plader, bånd og folie, af bly over 0,2 mm under varekoden 7804.19.00". Bly til inddækning har en godstykkelse på 1 mm eller 1,25 mm, og antages derfor registreret under varekoden 7804.19.00. Det årlige danske forbrug af bly i denne varegruppe er beregnet udfra statistikkens oplyste import og eksport, og fremgår af tabel 4.

Tabel 4
Import, eksport og forbrug af bly med varekode 7804.19.00 (Danmarks Statistik).

Importen steg godt 360 tons fra 1996 til 1997 men faldt igen knap tilsvarende fra 1997 til 1998. Eksporten indenfor varegruppen var helt oppe på 1.365 tons i 1997, hvorfor forbruget samlet set er lavere end i 1996 og 1998. Det gennemsnitlige forbrug over de 3 år udgør ca. 3.700 tons. Jævnfør en massestrømsanalyse for bly udgivet i 1996 anvendes en meget beskeden andel af varegruppens bly til strålebeskyttelse og korrosionsbeskyttelse i procesudstyr, og endvidere en vis andel til vedligehold af tårne og specialprofiler på ældre byggeri (Lassen og Hansen, 1996). Det vurderes at minimum 95% af varegruppens bly anvendes til inddækningsformål, hvilket medfører, at det gennemsnitlige blyforbrug for 1996 - 1998 til inddækninger på grundlag af de statistiske oplysninger vurderes til ca. 3.500 tons pr. år.

Det skal bemærkes, at bly til blytækkede tage typisk udføres i 2,5 - 3 mm blyplader, som fremstilles udfra blybarrer (samt genbrug fra samme bygning) ved speciel støbning og ikke udfra den omtalte varegruppes "bly-produkter".

Det årlige blyforbrug for 5 af de største blyimportører i Danmark er 2.100 tons baseret på salgs- og indkøbsdata for 1998 og 1999. De 5 importører, som der er indhentet data fra, er udpeget af hinanden samt en række af deres kunder, og er udpeget til at være blandt de største og mest anvendte importører i Danmark. Det vurderes på basis heraf, at de indsamlede data dækker ca. 80% af den danske import af blyplader-/ruller i 1mm og 1,25 mm. Den samlede import af 1mm og 1,25 mm bly opregnes således til 2.700 tons pr. år. Differencen mellem de 2.700 og de 3.500 tons udgør 800 tons, dvs. ca. 22% af 3.500. Der er ikke entydige forklaringer på denne difference, men mulige årsager kan være eksport af præfabrikerede inddækninger (rubriceret under andre varekoder i Danmarks Statistik), usikkerheder i indrapporteringerne til Danmarks Statistik, eller usikkerheder i den skønnede dækningsgrad.

I massestrømsanalysen for bly, der dækker perioden 1992-94, blev blyforbruget til inddækningsformål vurderet til 2.700 - 3.700 tons bly pr. år (Lassen og Hansen, 1996), dvs. omtrent samme niveau som i 1998/-99.

Eksporten af bly med præfabrikerede inddækninger til ovenlysvinduer blev i massestrømsanalysen estimeret til 700 - 1.300 tons/år. En eventuel fortsat eksport heraf kan således være en rimelig forklaring på ovennævnte differencen på ca. 800 tons/år. Det har ikke været muligt at få oplysninger herom fra de pågældende producenter.

9.2 Blyforbrugets fordeling på inddækningstyper

Fordelingen af det årlige blyforbrug til inddækninger mellem forskellige inddækningstyper er estimeret ud fra kontakter til leverandører og brugere. Forbruget fordeler sig overordnet på præfabrikerede (fabriksproducerede) inddækninger, fx til skorstene og taghætter, og inddækninger fremstillet og tildannet til opgaven af de enkelte blikkenslagerfirmaer ud fra ruller med blyplade. Sidstnævnte forbrug af blyplade fordeler sig desuden på fremstilling af inddækninger til nye huse og reparationer/renoveringer på eksisterende huse.

Blyforbrugene til præfabrikerede inddækningstyper er estimeret på basis af specifikke mængdeoplysninger indsamlet fra leverandører, kombineret med skøn over den opnåede dækningsgrad. Oplysningerne herom er indsamlet i 1999 og dækker ca. 1998-99.

Fordelingen af forbruget i Danmark af blyplade til særligt tildannede inddækninger er anslået ud fra interviews med en række danske blikkenslagerfirmaer. Da det umiddelbart kan iagttages, at der er forskelle på brugen af blyinddækninger mellem forskellige bygningstyper og bygningsaldre, er det tilstræbt at få en geografisk spredning på de kontaktede firmaer.

De kontaktede firmaer har alle haft væsentlig beskæftigelse med bygningsinddækning. Flere af dem har haft "blik-arbejde" (pladearbejde, herunder bly) på bygninger som speciale. De fleste har været store firmaer. De interviewede personer har hovedsageligt været direktører/mestre i firmaerne, enkelte har været andre medarbejdere med detaljeret indsigt i firmaets opgavetyper (fx tilbudsberegnere). Der er i alt spurgt 11 firmaer, heraf 3 hjemmehørende i hovedstadsområdet og ét firma i hver af byerne Århus, Odense, Ålborg, Vejle, Tørring, Grindsted, Thisted og Vejen.

For at kunne få et indtryk af eventuelle forskellige mønstre i besvarelserne, er der desuden spurgt om den skønnede fordeling af firmaets blyforbrug på nybyg/eksisterende bygninger samt fordeling på bygningstyperne etageboliger, andet etagebyggeri, parcelhuse og industri/landbrug.

Trods individuelle forskelle på særlige specialer og forsøg med erstatning af bly (oplyst af kilderne), er der en pæn overensstemmelse mellem besvarelserne, og det samlede billede svarer godt til de umiddelbare observationer, man kan gøre sig ved at betragte taginddækninger i forskellige typer bebyggelser. Et eksempel herpå, er at kvistinddækninger repræsenterer en relativt større andel af forbruget end skorstene i storby-områder, mens det omvendte er tilfældet på landet

og i mindre byområder, hvor parcelhusbyggeri og lignende er dominerende, og der i højere grad er individuel fyring med egne skorstene.

Som det ses i tabel 5, skiller brandkamme mv., kvistinddækninger og skorstensinddækninger sig klart ud som de største enkeltanvendelse af specialtildannet blyplade. De øvrige inddækningstyper repræsenterer mindre forbrug.

Det kan supplerende oplyses, at syv af de elleve adspurgte har skønnet, at fordelingen af eget forbrug af blyplade mellem nybyg og eksisterende bygninger ligger omkring 25/75%. De øvrige fire har skønnet en ca. 50/50% fordeling.

Tabel 5
Estimeret fordeling af blyforbruget¹⁾ mellem inddækningstyper (tons/år; Danmark, ca. 1998-2000).

Noter til tabel 5:

Referenceliste for rapport

ABA Tagprodukter (1999). Personlig oplysning og materiale, set på www.aztec.dk, dec. 1999.

Br. Dahl (2000): Personlig oplysning om grossistpriser på inddækningszink og bly. Oktober 2000.

Dansk VVS (1997): Fagbeskrivelse, detaljer ved tagarbejder. Dansk VVS. 1. udgave 1997.

Kjærgaard, P. (red.) (1954): Byggebogen. Nyt Nordisk Forlag, 1954.

Lassen, Carsten og Hansen, Erik (1996): Massestrømsanalyse for bly. Miljøprojekt nr. 327, Miljøstyrelsen, København.

Rheinzink (2000): Produktinformation om inddækningszink. Rheinzink, Danmark.

Tagbogen (1999): Tagbogen (produktkatalog). B & C Danmark. Set 1999.

TOR-anvisning 22 (1997): Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tagpapbranchens Oplysningsråd, Lyngby, 2000.

USGS (2000): Mineral Commodity Summaries. US Geological Survey, Washington DC. Set på http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/myb/, september 2000.

V&S prisbogen (1999): V&S priser husbygning – Brutto 1999. V&S Byggedata, Brøndshøj.

Indhold