Rapport om evaluering af de grønne regnskaber
Indholdsfortegnelse
Resumé English Summary 1 Indledning Del 1: Evalueringens resultater 2 Hovedkonklusion 3 Resultater af evalueringen 4 Evalueringens svar på kommissoriets spørgsmål Del 2: Evalueringens analyser 5 Vurdering af de grønne regnskaber 6 Interessenter til det grønne regnskab 7 Virksomhedsanalyse 8 De centrale myndigheder og de grønne regnskaber 9 Lokale myndigheder og de grønne regnskaber 10 Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer 11 Rundbordssamtaler om grønne regnskaber 12 Casestudier
ForordFolketinget vedtog i juni 1995 loven om udarbejdelse af grønne regnskaber. Formålet med de grønne regnskaber er at informere offentligheden i en let tilgængelig form om, hvordan en række miljøtunge virksomheder påvirker miljøet. Det er også hensigten, at regnskaberne skal medvirke til at få virksomhederne til at fokusere mere på deres miljøindsats. Der foreligger nu 1. og 2. generationer af offentliggjorte grønne regnskaber hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Miljøstyrelsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at gennemføre en evaluering af de grønne regnskaber. Denne rapport om evalueringens resultater og konklusioner er udarbejdet i et fællesskab af de ansvarlige for evalueringen: Miljøkoordinator, cand. scient.pol. Stig Yding Sørensen, cand.techn.soc. Mette Lise Jensen, cand.techn.soc. Eva Thoft, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), chefkonsulent, mag.art., ph.d. Ulf Hjelmar, Gallup A/S og civilingeniør Hanne Eriksen. Vi vil gerne takke de personer, der har bidraget til arbejdet med evalueringen, og de som har stillet sig til rådighed for vores nysgerrige spørgsmål ved interview, herunder tak til deltagerne i vores rundbordssamtaler og deltagerne ved vores casestudier. Evalueringen af de grønne regnskaber er fulgt af en følgegruppe fra Miljøstyrelsens Industrikontor og gennemført i perioden fra 1. januar 1999 til 31. maj 1999.
ResuméEvalueringens formål Evalueringens hovedformål er fastlagt i Miljøstyrelsens kommissorium for evalueringen. Evalueringen har haft følgende hovedformål:
I evalueringen er endvidere belyst, i hvilket omfang de grønne regnskaber som et miljømæssigt styringsmiddel spiller sammen med andre initiativer og styringsmidler på miljøområdet. Det grønne regnskab og dets formål Loven om grønne regnskaber blev vedtaget i juni 1995. Det overordnede politiske mål med de grønne regnskaber var at vække interesse for og tilskynde til en aktiv miljøindsats hos virksomhederne og borgerne. Loven om grønne regnskaber har som indbyggede forudsætninger:
Pligten til at aflevere grønne regnskaber omfatter en række særligt forurenende virksomheder blandt de såkaldte "Kapitel 5 virksomheder" i miljøbeskyttelsesloven. Der er i dag godt 1.200 pligtige virksomheder, mens godt 200 virksomheder ønsker at benytte sig af muligheden for at indlevere et frivilligt regnskab. I 1998 blev offentliggjort 1.032 regnskaber, heraf 173 frivillige. Administrationen af det grønne regnskab er tilrettelagt, så man benytter det eksisterende system for offentlig adgang til de økonomiske regnskaber til den formelle offentliggørelse af regnskaberne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen står således for de administrative opgaver knyttet til indsamling og offentliggørelse af regnskaberne. Miljøstyrelsen administrerer reglerne knyttet til øvrige spørgsmål, herunder de kvalitetsmæssige krav til indholdet i regnskaberne. Miljøstyrelsen har også stået for bevilling af adgang til at søge udsættelse med det grønne regnskab med henvisning til indførelse af miljøstyringssystem. Virksomhedernes miljøtilsynsmyndighed har adgang til at kommentere de pligtige regnskaber, men har ikke pligt hertil. Evalueringens gennemførelse, validiteten af data og konklusioner Evalueringen er gennemført i perioden 1. januar 1999 til 31. maj 1999. Evalueringen har som udgangspunkt Miljøstyrelsens kommissorium. Evalueringen har omfattet et stort antal delundersøgelser, der som samlet mål har haft at skaffe både overblik over og detailindsigt i selve regnskaberne, både i disses udformning og i deres overensstemmelse med de faktiske forhold, samt i alle væsentlige interessenters viden om, holdninger til og konkrete brug af regnskaberne. Undersøgelsens konklusioner bygger således på:
Den meget omfattende dataindsamling har givet evalueringen både bredde og dybde. Indhentning af synspunkter fra mange sider - virksomheder, regnskabsbrugere og myndigheder - har gjort det muligt at verificere oplysninger og få belyst problemstillingerne fra mange synsvinkler. Evalueringen er gennemført af et konsortium bestående af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), Gallup A/S og Konsulentfirmaet Hanne Eriksen. Resultater af evalueringen Evalueringens resultater er sammenfattet beskrevet med reference til evalueringens 5 hovedtemaer:
Konklusionerne er i kort form gengivet i afsnittet "Hovedkonklusioner". Vurderingen af de grønne regnskaber Afsnittet giver en systematisk redegørelse for resultaterne af gennemgangen af de 550 grønne regnskaber. Gennemgangen belyser dels om regnskaberne indeholder de krævede basisoplysninger, dels om de opfylder bekendtgørelsens krav om væsentlighed og god kommunikation. Regnskabsgennemgangen er suppleret med yderligere kontrol af 50 tilfældigt udvalgte regnskaber samt sammenholdt med tilsynsmyndighedernes opfattelse af regnskabernes redegørelse for de miljømæssige forhold. Regnskabernes samlede kvalitet er sammenholdt med virksomhedernes adfærd på miljøområdet, virksomhedernes størrelse og listepunkt med flere parametre. I dele af disse undersøgelser er resultater af regnskabsgennemgangen kombineret med data fra de gennemførte interview med virksomhederne. Virksomhedsanalyse I afsnittet redegøres for virksomhedernes synspunkter på de grønne regnskaber og erfaringerne med regnskabsarbejdet. Interviewene er endvidere kilden til viden om såvel den miljømæssige som den økonomiske effekt af arbejdet med de grønne regnskaber. Analysen har en besvarelsesprocent på 62 og repræsenterer en meget stor del af alle regnskabsafleverende virksomheder. Den giver derfor et godt dækkende billede af virksomhedernes opfattelse og erfaringer. I analysen af data er der sket en kombination med viden fra databasen om regnskabernes kvalitet, hvilket har givet mulighed for analyser af virksomhedernes adfærds betydning for regnskabskvaliteten. Interessenter til det grønne regnskab Interessentanalysen sammenfatter interview med 8 forskellige interessentgrupper, som er identificeret som centrale. Det drejer sig om almindelige borgere, dels i form af naboer til miljøtunge virksomheder dels almindelige forbrugere, lokale miljøgrupper repræsenteret ved udvalgte medlemmer af Dansk Naturfredningsforening, Greenpeace og Noah, pressen repræsenteret ved erhvervs- og miljøjournalister, offentlige indkøbere, forbruger-, miljø-, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, andre virksomheder samt rådgivere og investorer. Endelig indgår nogle skriftlige besvarelser fra tilsynsmyndighederne i amter og kommuner i dette afsnit. Analysen omfatter kendskab, brug og anvendelighed samt tillid og troværdighed. Endvidere er der omtalt resultater af en mindre medieanalyse. De centrale myndigheder og de grønne regnskaber Afsnittet består af bearbejdede interview med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen samt Arbejdstilsynet. Interviewene giver et indtryk af historikken omkring regnskaberne, erfaringer og de nuværende aktiviteter og situation samt planlagte initiativer. Lokale myndigheder og de grønne regnskaber Amter og kommuner har medvirket ved besvarelse af et omfattende spørgeskema og ved en supplerende kvalitetsbedømmelse af regnskaberne. I afsnittet er redegjort for amternes og kommunernes praksis og aktiviteter i forbindelse med de grønne regnskaber samt for administration og nytteværdi set fra deres synsvinkel. Endvidere er redegjort for oplevelsen af interessen for de grønne regnskaber. Rundbordssamtaler om grønne regnskaber I dette afsnit er gengivet nogle udvalgte specialisters og centrale interessenters synspunkter på loven om grønne regnskaber. Dens effekt og relevans har været drøftet. Udviklingstendenser på området var også et tema. Endvidere blev drøftet erfaringer fra rådgivere og revisorer med regnskabernes kvalitet og udviklingen af regnskabskonceptet. Samspil med øvrige miljøpolitiske initiativer I dette afsnit er sammenfattet nogle tværgående synspunkter, og udviklingen på det miljøpolitiske område ses i sammenhæng med lovgivningen om de grønne regnskaber. Der er endvidere uddybet interessenternes synspunkter om dobbeltarbejde og administrative byrder samt muligheder for synergi med andre miljøtiltag. Casestudier Som led i projektet er gennemført 4 casestudier, hvor der med udgangspunkt i 4 konkrete virksomheders miljøarbejde er gennemført længerevarende interview med forskellige parter i virksomhederne og uden for virksomhederne i form af myndigheder og NGOer. Gennem interviewene er det forsøgt at komme bag om de kvantitative besvarelser i evalueringen. De 4 virksomheder er Novo Nordisk, Grenaa Dampvæveri, Rockwoll (Vamdrup) og Tarco Vej. De 4 virksomheder er dels valgt, fordi de repræsenterer forskellige tilsynsmyndigheder (amt og kommune), forskellige brancher og en geografisk spredning, dels fordi de repræsenterer virksomheder med erfaringer i miljøarbejde, i grønne regnskaber og erfaringer med omverdenens interesse for deres miljøforhold. Evalueringens svar på kommissoriets spørgsmål Miljøstyrelsen ønskede som led i evalueringen at få belyst et større antal konkrete spørgsmål. Afsnittet giver et systematisk, men kortfattet svar på de rejste spørgsmål. Elementer til svar er ofte at finde i flere af rapportens undersøgelser og dermed afsnit.
English Summary
1. Fulfilment of the requirements of the law and of the statutory order Objective of the evaluation The objective of the evaluation is specified in the Danish Environmental Protection Agency’s terms of reference for the evaluation. The evaluation has had the following main objectives:
The evaluation also elucidates the extent to which the green accounts, as an environmental regulatory instrument, interact with other initiatives and regulatory instruments in the environmental sector. The green account and its objective The law on green accounts was enacted in June 1995. The general political objective of the green accounts was to stimulate interest in and encourage an active environmental protection effort among private firms and citizens. The law on green accounts has some inherent preconditions:
The obligation to elaborate green accounts involves a number of especially polluting firms among the "Chapter Five firms" so denoted because of the law on environmental protection. Today, approximately 1200 firms are required to submit green account declarations, while approximately 200 firms have utilised the option of submitting a voluntary account. In 1998, 1032 green accounts were made public, of which 173 were voluntary. The administration of the green account was set up so that it utilises the existing system of public access to the financial accounts. Hence, the Commerce and Companies Agency has been responsible for the administrative task linked to the collection and publication of the accounts. The Environmental Protection Agency has administered the rules connected to the other questions, including the quality criteria requirements connected to the actual content of the account. The Environmental Protection Agency is also responsible for granting deferment of the green account with reference to the introduction of the environmental management systems. The environmental supervising authority for the individual firm has the possibility to comment on the obligatory account, but is not required to do so. The evaluation’s implementation, validity of data and conclusions The survey was conducted during the period January 1-May 31, 1999. The evaluation has had a point of departure in the Environmental Protection Agency’s terms of reference. The evaluation has included a large number of separate investigations having the general goal of forming both an overview over and detailed knowledge about the accounts themselves, both in their form and as concerns their agreement with the actual conditions, as well as obtaining insight into all the key stakeholders’ knowledge about, attitudes toward and concrete use of the accounts. The conclusions of the survey thus build upon:
This very comprehensive data collection has given the evaluation both breadth and depth. The collection of viewpoints from many sides—firms, account users and authorities—has made it possible to verify the information and elucidate the problems from several perspectives. The evaluation was conducted by a consortium consisting of the Center for Alternative Social Analysis (CASA), Gallup A/S and the Hanne Eriksen Consulting Company. Summary of the Evaluation Results of the evaluation The results of the evaluation are summarised in the evaluation’s five main themes: 1. Fulfilment of the requirements of the law and of the statutory order 2. Utilisation of the accounts by the stakeholders 3. The firms’ internal application of the green accounts 4. Financial and administrative consequences 5. Interaction with other environmental policy initiatives The conclusions are summarised in the section on "Principal Conclusions". Assessment of the green accounts This section provides a systematic assessment of the results of the review of the 550 the green accounts. The review examines the extent to which the accounts contain the required basic information and whether they fulfill the demands of the statutory order on significance and good communication. The review of the accounts is supplemented by a further examination of 50 randomly selected accounts and comparison with the supervising authorities’ views of the account statements regarding the environmental protection situation. The accounts’ total quality is compared with the firm’s behaviour in the area of environmental protection, the firm’s size and type of production with several parameters. In parts of these surveys, the results of the review of the accounts are combined with data from the interviews conducted with the firms. Analysis of the firms In the analysis, the firms’ attitudes towards the green accounts are analysed as is their experiences with the account work. The interviews are also a source of knowledge about both the environmental and financial effects of the work with the green accounts. The analysis has a response rate of 62% and represents a very large proportion of all those firms submitting accounts. It therefore gives a good overall picture of the firms’ views and experiences. Analysis of the data has been combined with an assessment of the accounts submitted by the firms, which has given the possibility for analysis of the significance of the firm’s behaviour on the quality of the account. Stakeholders in the green account The stakeholder analysis contains interviews with eight different stakeholder groups which are identified as key groups. This concerns the general public, in the form of neighbours to environmentally burdened enterprises and to consumers, local environmental groups represented by selected members of the Danish Association for Nature Conservation, Greenpeace and Friends of the Earth (NOAH), the press (represented by business and environmental journalists), public sector purchasers, consumer groups, environmental organisations, employer organisations, other enterprises as well as well as advisors and investors. Finally, this section includes some written responses from supervising authorities in county and municipal administrations. The analysis includes knowledge, use and application as well as confidence and credibility. Also included are the results of a small media analysis. The central level authorities and the green accounts This section consists of an analysis of interviews with staff from the Commerce and Companies Agency, the Danish Environmental Protection Agency and the Labour Inspectorate. The interviews give an impression of the development of the green account system within the Danish public administration, experiences and the current activities and situation as well as planned initiatives. Local authorities and the green accounts The counties and municipalities have contributed to the completion of a comprehensive questionnaire and a supplementary qualitative evaluation of the accounts. This section describes the counties’ and municipalities’ practice and activities in connection with the green accounts as well as in the administration and use value seen from their perspective. The experience of interest in the green accounts is also described. Round table conversations and green accounts This section describes the views of selected specialists and central stakeholders regarding the law and the green accounts. Its effect and relevance is discussed. The developmental tendencies in the area are also a theme. Advisors and accountants discuss their experiences regarding the quality and development of the account concept. Interaction with other environmental policy initiatives This section summarises some crosscutting points of view, and the developing of the environmental policy area is seen in connection with the legislation on the green accounts. Stakeholders’ viewpoints on double work and administrative burdens are further elaborated, as well as possibilities for synergy with other environmental initiatives. Case studies As part of the project, four case studies were carried out taking a point of departure in four concrete firms’ environmental work. In-depth interviews with various parties within and outside the firms were carried out, in the form of authorities and NGOs. The interviews attempt to get behind the quantitative responses in the evaluation. The four enterprises are Novo Nordisk (chemicals), Grenaa Dampvæveri (textiles), Rockwool (insulation) and Tarco Vej (asphalt). The four firms were selected because they represent various control authorities (county and municipality administrations), various branches and a geographic distribution, and because they represent companies with experiences in environmental work, in the green accounts and in experiences with the public’s interest for their environmental conditions. The evaluation’s response to the terms of reference. As part of the evaluation, the Environmental Protection Agency sought to have elucidated a larger number of concrete questions. This section gives a systematic though brief response to the questions raised. Elements of the response can often be found in several of the report’s investigations and various sections. Principal Conclusion The evaluation of the green accounts has had the objective of elucidating and answering the following questions: 1. Do the green accounts fulfil the requirements of the law? 2. Do the target groups utilise the accounts? 3. Have the firms had internal benefits in their work with the green accounts? 4. What administrative and financial consequences has the legislation had for the firms and the authorities? 5. Is there a connection between the green accounts and related environmental initiatives and the demands on the firms? 1. Fulfilment of the requirements of the law and of the statutory orderThe general conclusion is that the majority of the accounts meet the requirements of the law to a reasonable degree. This conclusion must be seen in light of the fact that the law has only been in force for three years, and that many of the accounts examined represented the firms’ very first attempt at elaborating a green account. In several areas the law is very untraditional, with a significant flexibility for the firms. The conclusion is supported by the following data and assessments:
If the stakeholders are to utilise the accounts, they must be familiar and be available, and if the firms are to be inspired in doing the accounts, the accounts must be in demand. The use of the accounts thus depends on the content being viewed as useful and reliable. The evaluation’s main conclusion is:
The conclusion concerning the general public is supported by the following survey data:
It was expected that the systematic environmental work would give internal results for the firms. The evaluation shows that this is confirmed. Those firms who have engaged themselves in elaborating a green account have also tended to achieve positive results of an environmental, organisational or economic character or in several of these areas. The conclusion of the evaluation can be quantified and supported as follows:
The analysis points to several associations between the firms’ internal conditions and the ability to achieve internal use and the good quality of the green account. Those firms who achieve benefits and who elaborate good accounts often have the following characteristics: they are large or middle-sized, they use primarily internal resources in the account work, have established environmental management, have formalised staff involvement, apply the account in their marketing activities and use external environmental specialists as sparring partners. Those firms having green accounts which were not so good and had little or no benefit from them tended to have the opposite characteristics. These enterprises are also often negatively disposed toward the green accounts. 4. Financial and administrative consequencesThe law on the green accounts has not led to the establishment of new administrative organs, in that the administrative system in the Commerce and Companies Agency, which gives the public access to the economic accounts, is utilised. As work is being done on self-reporting and systematic, obligatory monitoring by authorities of the content of the accounts does not take place, the public sector costs of administration and control costs remain low. The administrative system:
Resource consumption and profits can be summarised in the following main figures:
The regulations for public access to insight into and knowledge of the firm’s behaviour in the environmental sector enters into an increasing number of contexts. Correspondingly, an increasing number of firms are voluntarily engaging themselves in activities and arrangements, which make available this knowledge. Environmental conditions have in many contexts become an important competitive parameter. The evaluation points to a certain degree of duplicated effort between the green accounts and such activities as the self-monitoring reports which the firms submit directly to the supervising authorities. There is a potential hazard for further double reporting, and duplicate effort in areas such as employee involvement and work environmental conditions as well as reporting of environmental data, environmental reports and publication according international regulations and agreements. If the green account is to be applied more extensively and for newer objectives, it will be difficult to maintain the existing primary goal of the account, namely to ensure the public easily understandable, regularly appearing environmental reports, and to maintain the existing concept where it is the enterprises themselves which to a very high degree define the content and the extent of the account. Via the evaluation, detailed knowledge has been collected regarding the existing accounting concept and more general experiences regarding the effect of the firms’ environmental work and the stakeholders’ attitudes which cannot only be utilised in the further development of the green accounts but can also find application in other environmental policy initiatives.
1. Indledning1.1 De grønne regnskaber - en kort beskrivelse Baggrund for de grønne regnskaber Loven om de grønne regnskaber betyder, at en del af de godkendelsespligtige virksomheder hvert år skal aflevere et miljøregnskab. Regnskabet offentliggøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på lige fod med årsregnskaber. Andre virksomheder kan frivilligt aflevere et grønt regnskab på lige fod med de pligtige virksomheder. Reglerne for de grønne regnskaber trådte i kraft den 1. januar 1996 med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab. Bekendtgørelsen fulgte op på en lovændring fra 14. juni 1995 i miljøbeskyttelsesloven (§ 35a), der bemyndiger miljø- og energiministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om grønne regnskaber for visse større, miljøtunge, godkendelsespligtige virksomheder (Miljøstyrelsen, 1997). Der var to hovedformål med loven om grønne regnskaber. Det første formål var at sikre offentligheden lettilgængelig information. I bemærkningerne til lovforslaget var dette formuleret således: "Miljøhensyn skal indbygges i alle væsentlige beslutninger og initiativer – både i samfundet som helhed og for den enkelte virksomhed og borger. Det kræver aktiv medvirken fra alle, herunder også virksomheder og borgere. En væsentlig forudsætning for medvirken er viden. Formålet med lovforslaget [om de grønne regnskaber] er at sikre offentligheden lettilgængelig information om, hvorledes de miljøtunge virksomheder påvirker miljøet. Ved at denne information udarbejdes som årlige regnskaber får offentligheden også mulighed for at kunne følge med i udviklingen i virksomhedernes miljøforhold." (Bemærkninger til Lovforslag L 135 om grønne regnskaber, fremsat 18. januar 1995). Det andet formål var at inspirere virksomhedernes ledelse og medarbejdere til i endnu højere grad at fokusere på virksomhedens valg af råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser og forureningsforhold. De grønne regnskaber og det administrative system Det administrative system omkring de grønne regnskaber er illustreret i figuren på næste side. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer den formelle side af systemet, og Miljøstyrelsen administrerer den øvrige del af bekendtgørelsen. Virksomhederne skal selv melde sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis de har pligt til at aflevere et grønt regnskab. I november 1998 var der ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 1038 virksomheder anmeldt som pligtige virksomheder og 194 virksomheder havde anmeldt, at de frivilligt ville aflevere et grønt regnskab. Grafik: Se her Virksomheden havde indtil 30. juni 1996 mulighed for at søge om udsættelse i indtil 3 år af aflevering af de grønne regnskaber. En udsættelse forudsatte, at virksomheden arbejdede på at indføre miljøstyring. Til gengæld skulle den hvert år indlevere en statusrapport om indføringen af miljøstyring til Miljøstyrelsen. 185 virksomheder søgte om udsættelse, og 160 virksomheder fik udsættelse. Der blev uddelt 16 afslag på udsættelse, og 9 virksomheder trak deres ansøgning tilbage. 24 virksomheder bad om udsættelse i et år, 39 virksomheder bad om udsættelse i 2 år, og 97 virksomheder bad om udsættelse i 3 år. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har mulighed for at udskrive tvangsbøder til de virksomheder, der ikke afleverer et pligtigt grønt regnskab. Det har endnu ikke været nødvendigt. I tilfælde med 100% indeksering af miljøoplysningerne og ved indsigelser efter §11 sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen regnskaberne til videre behandling hos Miljøstyrelsen. I perioden fra juli 1997 til august 1998 modtog Miljøstyrelsen i alt 91 regnskaber til afgørelse med 59 regnskaber for 1996 og 32 regnskaber for 1997. Efter modtagelsen af det pligtige grønne regnskab sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen regnskabet til de lokale tilsynsmyndigheder, der har en frist på 4 uger til eventuelt at kommentere regnskabet. Herefter antages det grønne regnskab til offentliggørelse. Offentliggørelsen foregår via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen salgs- og service organisation Publi-com. Her kan offentligheden bestille de grønne regnskaber på Internettet. Til og med august 1998 var der bestilt i alt 883 grønne regnskaber og 6 kunder modtog en CD-ROM med samtlige offentliggjorte grønne regnskaber. Det primære formål med evalueringen er at undersøge om reglerne om de grønne regnskaber har fungeret efter hensigten. I Miljøstyrelsens kommissorium er der 4 hovedtemaer, der ønskes belyst med evalueringen:
Derudover har vi tilføjet et femte hovedtema Forud for evalueringen drøftede en arbejdsgruppe under Miljøstyrelsen et kommissorium med de spørgsmål evalueringen skulle besvare. De 5 temaer kan betragtes som en mere systematisk gennemgang af de spørgsmål, som kommissoriet rejste. I de følgende beskrives de 5 temaer nærmere. Tema 1 - Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens krav Bekendtgørelsen stiller en række formelle krav til virksomhederne. Det er en vigtig del af evalueringen at undersøge om de regnskabspligtige virksomheder overholder kravene og dermed lever op til bekendtgørelsens bogstav. Et er, at regnskaberne formelt lever op til lovens bogstav, men det væsentlige er, at regnskaberne lever op til lovens ånd og giver oplysninger til offentligheden om virksomhedens direkte og indirekte miljøbelastning. Evalueringen har derfor vurderet kvaliteten af de indsendte grønne regnskaber, og fokus har særligt været på regnskabernes formidlingsmæssige kvaliteter. Undersøgelsen omfatter følgende spørgsmål:
De kunne være en forventning om, at virksomhederne bliver dygtigere til at udarbejde grønne regnskaber efterhånden, som erfaringerne indhøstes. Det er derfor undersøgt, om der er forskelle mellem 1. generation og 2. generationsregnskaber. Desuden er det vurderet, i hvilket omfang de grønne regnskaber er i overensstemmelse med virkeligheden - med andre ord: om man kan stole på oplysningerne i et grønt regnskab. Lovgivningen indeholder retningslinier for myndighedernes håndtering af de grønne regnskaber. Evalueringen har derfor undersøgt, om myndighederne har levet op til de stillede krav. Undersøgelsen afsluttes med en vurdering af regelsættets formelle egnethed til at frembringe grønne regnskaber, der lever op til formålet med loven. Tema 2 - Information til interessenter De grønne regnskaber har først og fremmest som mål at give offentligheden miljøoplysninger. Offentligheden har krav på information om den miljøbelastning, som miljøtunge virksomheder er årsag til. Ifølge bekendtgørelsens § 6, stk.. 1 skal de grønne regnskaber kunne anvendes af en ikke fagligt kyndig læser. Derfor skal informationen i de grønne regnskaber være let tilgængelig og kunne forstås uden særlige forudsætninger. "Offentligheden" er i evalueringen fortolket meget bredt, fordi dette har været hensigten i loven. I evalueringen er offentligheden defineret som virksomhedens interessenter. Virksomhedernes interessenter er den enkelte borger eller grupper af personer, som direkte eller indirekte har mulighed for at påvirke virksomhedens miljøforhold, eller som kan blive påvirket af virksomhedens miljøforhold. Leverandører og forbrugere af virksomhedernes produkter regnes derfor i evalueringen med som virksomhedsinteressenter. Evalueringen har vurderet i hvilket omfang, de grønne regnskaber har været brugt som informationsredskab af interessenterne - og om de grønne regnskaber har bidraget til at forbedre miljødialogen mellem interessenterne og virksomhederne. Der blev arbejdet med følgende interessenter:
Evalueringen omfatter følgende spørgsmål:
Tema 3 - Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne regnskaber Perspektivet i tema 2 er interessenternes perspektiv. I tema 3 drejes kikkerten, og de grønne regnskaber ses fra virksomhedens synsvinkel. De grønne regnskaber har til formål at inspirere virksomhedernes ledelse til i endnu højere grad at fokusere på valg af råvarer, produktionsprocesser, produkter, ressourcer og forureningsforhold. Det er forventningen, at den øgede bevidsthed om miljøbelastningen, der opnås ved at lave grønne regnskaber, vil påvirke virksomhederne til at arbejde aktivt med at reducere miljøbelastningen - eksempelvis ved at indføre miljøstyring. Derfor er bekendtgørelsen udarbejdet fleksibelt, således at regnskabet kan udformes, som virksomheden finder bedst i overensstemmelse med egne interesser og virksomhedens forhold. Kategorier af virksomheder Der er store forskelle i virksomhedernes erfaringer. Derfor arbejder evalueringen med forskellige kategorier og opdelinger af virksomhederne. Evalueringen af virksomhedernes egen nytteværdi af regnskaberne og opfyldelsen af de sekundære formål med de grønne regnskaber vil blive systematiseret inden for følgende temaer:
Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser Udarbejdelsen af de grønne regnskaber kan have haft både positive og negative økonomiske og administrative effekter for virksomhederne og myndighederne. Virksomhederne:
Myndighederne:
Tema 5 - Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer Det grønne regnskab er i dag primært et informationsværktøj og det er i den forbindelse et spørgsmål om de grønne regnskaber spiller godt sammen med andre styringsmidler, som har informationsformål. Et andet spørgsmål er, om arbejdet med de grønne regnskaber med fordel vil kunne integreres med andre virkemidler i forbindelse med for eksempel tilsyn, godkendelser og miljørapportering. Bag begge spørgsmål ligger en formodning om, at det vil være muligt at reducere virksomhedernes samlede arbejdsbelastning med miljødokumentation, hvis det er muligt at samordne krav - både krav i frivillige ordninger og obligatoriske krav, bedre end tilfældet er i dag. Samtidigt gælder, at virksomhederne ganske givet vil være motiverede for at gøre en større indsats og dermed udføre et mere kvalificeret arbejde, hvis der er flere og mere klart definerede brugere af resultaterne. Et nøglespørgsmålet er således, om de nuværende relativt løse krav til virksomhederne er en reel fordel for virksomhederne og interessenterne, eller om begge parter samlet ville være bedre tjent med en rapporteringsform, der var klarere defineret og tilpasset flere formål, hvor dette måtte være relevant. Der vil være tale om et samspil med initiativer og styringsmidler som:
Derudover indgår samspillet mellem regnskaberne i forhold til andre initiativer som arbejdspladsvurderinger (APV), kvalitetssikring og administrative byrder i forhold til det offentlige i øvrigt i vurderingerne. Evalueringen er opdelt i 2 dele. I den første del gennemgås evalueringens hovedkonklusion og svarene på evalueringens hovedtemaer. Her findes også en gennemgang af svarene på alle de spørgsmål Miljøstyrelsen stillede i det oprindelige kommissorium. I den anden del af evalueringen gennemgås de enkelte analyser og undersøgelser, der er gennemført:
2. Hovedkonklusion2.1 Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens krav Evalueringen af de grønne regnskaber har haft til formål at belyse og besvare følgende spørgsmål: 1. Lever de grønne regnskaber op til lovgivningens krav? 2. Anvender målgruppen regnskaberne? 3. Har virksomhederne internt haft nytte af arbejdet med de grønne regnskaber? 4. Hvilke administrative og økonomiske konsekvenser har lovgivningen haft for virksomhederne og myndighederne? 5. Er der sammenhæng mellem de grønne regnskaber og beslægtede miljøinitiativer og krav til virksomhederne? 2.1 Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens kravDen overordnede konklusion er, at hovedparten af regnskaberne i rimeligt omfang lever op til lovgivningens krav. Denne konklusion skal ses i lyset af, at loven kun har fungeret i 3 år, og at mange af de vurderede regnskaber derfor var virksomhedernes første grønne regnskab. Loven er på flere områder ret utraditionel med et betydeligt spillerum til virksomhederne. Konklusionen underbygges af følgende data og vurderinger:
2.2 Målgruppernes anvendelse af regnskaberneHvis interessenterne skal kunne nyttiggøre regnskaberne, skal de være kendte og til rådighed, og hvis virksomhederne skal inspireres til regnskabsarbejdet, skal regnskaberne efterspørges. Brugen af regnskaberne afhænger så af, om indholdet opfattes som nyttigt og troværdigt. Evalueringens hovedkonklusion er:
Konklusionen vedrørende de almindelige borgere underbygges af følgende undersøgelsesdata:
2.3 Virksomhedernes interne nytte af de grønne regnskaberDet var forventningen, at det systematiske miljøarbejde ville give virksomhederne interne resultater. Evalueringen viser, at det holdt stik. De virksomheder, der har engageret sig i at udarbejde det grønne regnskab, har også som hovedregel opnået positive resultater af miljømæssig, organisatorisk og/eller økonomisk karakter eller på flere af disse områder. Evalueringens konklusion kan kvantificeres og underbygges som følger:
Analysen peger på en række sammenhænge mellem virksomhedens interne forhold og evnen til at opnå intern nytte og god kvalitet af det grønne regnskab. Virksomheder, der opnår udbytte, og som udarbejder gode regnskaber, har oftere følgende karakteristika: stor eller mellemstor virksomhed, anvender primært interne ressourcer til regnskabsarbejdet, har etableret miljøstyring, har formaliseret medarbejderinddragelse, anvender regnskabet i markedsføringsaktiviteter, bruger eksterne miljøspecialister som sparringspartnere. Virksomheder med mindre gode grønne regnskaber og lille eller ingen nytte har hyppigere de modsatte karakteristika. Disse virksomheder er også oftere negative over for de grønne regnskaber. 2.4 Økonomiske og administrative konsekvenserLoven om grønne regnskaber har ikke medført etablering af nye administrative organer, idet det administrative system i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der giver offentligheden adgang til de økonomiske regnskaber, er udnyttet. Da der arbejdes med selvanmeldelse og ikke foregår en systematisk, obligatorisk myndighedskontrol af regnskabernes indhold, er det offentliges administrations- og kontrolomkostningerne lave. Det administrative system:
Ressourceforbrug og gevinster kan opsummeres i følgende hovedtal:
2.5 Sammenhæng med andre miljøpolitiske initiativer og krav til virksomhederneRegler om offentlighedens adgang til indsigt i og viden om virksomhedernes adfærd på miljøområdet indgår i stadigt flere sammenhænge. Tilsvarende engagerer et stigende antal virksomheder sig i frivillige aktiviteter og ordninger, der åbner for denne indsigt. Miljøforhold er i mange sammenhænge blevet en vigtig konkurrenceparameter. Evalueringen peger på et vist dobbeltarbejde mellem de grønne regnskaber og bl.a. de egenkontrolindberetninger, virksomhederne foretager direkte til tilsynsmyndighederne. Der er en potentiel fare for yderligere dobbeltrapporteringer og dobbeltarbejde på områder som medarbejderinddragelse og arbejdsmiljøforhold samt indrapporteringer af miljødata, miljørapporteringer og offentliggørelse bl.a. i henhold til internationale regler og aftaler. Hvis det grønne regnskab skal anvendes til flere og nye formål, vil det være vanskeligt dels at opretholde det nuværende primære sigte med regnskabet, nemlig at sikre offentligheden letforståelige, tilbagevendende miljørapporter, og dels at bevare det nuværende koncept, hvor det er virksomhederne selv, der i meget høj grad definerer indholdet i og omfanget af regnskabet. Gennem evalueringen er der indsamlet detaljeret viden om det nuværende regnskabskoncept og mere generelle erfaringer om effekten af virksomhedernes miljøarbejde og interessenternes holdninger, som ikke alene kan nyttiggøres i videreudviklingen af de grønne regnskaber, men også finde anvendelse i andre miljøpolitiske initiativer.
3. Resultater af evalueringen3.1 Indledning 3.1 IndledningDet primære formål med loven om grønne regnskaber er at sikre offentligheden lettilgængelig information om, hvorledes de miljøtunge virksomheder påvirker miljøet. For at undersøge om loven har medvirket til, at offentligheden har fået adgang til lettilgængelige miljøoplysninger, og for at efterprøve om oplysningerne rent faktisk er blevet anvendt, og om lovens øvrige formål er opfyldt, er der gennemført en evaluering med en omfattende dataindsamling.
Evalueringen har således givet et meget omfattende datagrundlag til vurdering af de grønne regnskaber. Oplysningerne er indsamlet fra mange interessenter for at skabe solid viden om de faktiske forhold. Dette afsnit samler konklusioner på evalueringen efter temaer, mens hovedrapporten nøjere belyser, hvilke undersøgelsesresultater der er fremkommet i dialogen med den enkelte interessentgruppe. Evalueringens temaer er de 4 hovedtemaer i evalueringen, som Miljøstyrelsen har opstillet. Under hvert hovedtema har Miljøstyrelsen fået støtte fra arbejdsgruppen vedr. de grønne regnskaber i formuleringen af en række underspørgsmål. Gennemgangen afrundes med et femte tema, hvor de grønne regnskaber vurderes tværgående i forhold til øvrige miljøpolitiske initiativer. 3.2 Tema 1: Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens kravLovgivningens og bekendtgørelsens krav Loven om grønne regnskaber bygger på et selvanmeldelsesprincip. Det er således virksomheden selv og ikke myndighederne, der har ansvaret for, at de pligtige virksomheder tilmeldes og afleverer grønne regnskaber. Pligten afhænger dels af, hvilke produktionsprocesser virksomheden har (dens listepunkt), dels i visse tilfælde af virksomhedens størrelse. I lov og bekendtgørelse er fastsat nogle basiskrav til regnskaberne, som skal opfyldes. Det drejer sig om formelle oplysninger om virksomheden, der er nogle miljøforhold, som ledelsen skal redegøre for, og der er nogle typer miljødata, som skal fremgå af regnskabet. Hvis regnskabet ikke indeholder de formelle bestanddele, og virksomheden ikke berigtiger regnskabet, kan regnskabet blive nægtet offentliggørelse. Virksomheden kan så blive pålagt tvangsbøder med sigte på at få regnskabet antaget til offentliggørelse. Der stilles imidlertid også to andre krav. Regnskabet skal være pålideligt, hvilket betyder, at de anførte oplysninger skal være korrekte, og at de væsentlige miljøforhold skal medtages, samt at regnskabet skal være forståeligt for den ikke sagkyndige læser. I henhold til loven er det virksomheden selv, der definerer, hvilke miljøforhold der er de væsentligste, og tilsvarende er det en subjektiv bedømmelse, om et regnskab er forståeligt og giver et godt indtryk af virksomhedens miljøforhold. I vurderingen af, om et grønt regnskab lever op til lovgivningens krav, indgår således et betydeligt subjektivt element. Regnskabernes værdi for brugerne vil desuden i vid udstrækning afhænge af, hvad det grønne regnskab skal bruges til. Skal det give et generelt overblik over virksomhedens miljøforhold og miljøarbejde? eller har læseren behov for helt konkrete oplysninger? Ved vurderingen af et grønt regnskab er der således ikke en simpel facitliste, og spørgsmålet "lever regnskabet op til lovgivningens og bekendtgørelsens krav?" kan i mange tilfælde ikke besvares med et klart ja eller nej. Der vil være mange nuancer. Virksomhederne er tilladt et betydeligt spillerum for egen fortolkning og argumentation, og de kan sigte mod særlige målgrupper for regnskabet. Evalueringens vurdering af regnskaberne bygger primært på en gennemgang af 500 tilfældigt udvalgte regnskaber, men hertil kommer, at amter og kommuner har givet en vurdering af 292 af disse regnskaber. 50 tilfældige regnskaber er yderligere kontrolleret i forhold til myndighedernes arkiver med oplysninger om godkendelseskrav mv. Også de øvrige interessenter er blevet spurgt om deres generelle opfattelse af kvaliteten og brugbarheden af regnskaberne. På denne måde er der søgt taget højde for, at der i vidt omfang er tale om et subjektivt kvalitetsbegreb. Den offentlige omtale forud for evalueringen af de grønne regnskaber pegede på, at der var meget store kvalitetsforskelle de enkelte regnskaber i mellem. Evalueringen har derfor også søgt at afdække, hvad der er karakteristisk for virksomheder, der udarbejder gode regnskaber og for virksomheder, der præsterer mindre gode regnskaber. Indsendelse af grønne regnskaber Da reglerne om grønne regnskaber bygger på selvanmeldelse foreligger ikke umiddelbart en opgørelse over virksomheder med pligt til at indsende grønne regnskaber. Hertil kommer, at nogle virksomheder kan være pligtige ét år og ikke det næste. På basis af oplysninger fra Miljøstyrelsen og de lokale myndigheder skønnes, at op mod 10% af de pligtige virksomheder har undladt at tilmelde sig og heller ikke har fået bevilget udsættelse med henvisning til indførelse af et miljøstyringssystem. De lokale tilsynsmyndigheder og Miljøstyrelsen har løbende arbejdet med identifikation af de pligtige virksomheder. Det skønnes, at mellem 80 og 90% af alle pligtige virksomheder indsendte grønt regnskaber det andet år (for 1997) og antallet det tredje år (for 1998) forventes at stige. Der mangler skønsmæssigt ca. 300 regnskaber. Der er tilmeldte virksomheder, som er bag efter med at indsende regnskaber, eller hvis regnskaber er på vej gennem godkendelsessystemet, og der er virksomheder, som endnu ikke har tilmeldt sig, eller som ikke har tilmeldt alle pligtige produktionssteder. Den fælles indsats fra myndighederne i kombination med regnskabsbrugernes efterspørgsel efter manglende regnskaber forventes løbende at reducere problemet yderligere. Fra 1. år til 2. år var der en markant stigning i afleveringen. Regnskabernes samlede kvalitet De 500 regnskaber, der er udvalgt i evalueringen er analyseret ud fra de tre dimensioner i loven:
Gennemgangen af regnskaberne gav følgende overordnede vurderinger af de 500 regnskaber:
Regnskabernes stærke sider er som oftest opgørelserne af miljødata, mens de svage ofte er ledelsernes redegørelser og den introduktion, der gives til virksomhederne, så læseren kan forstå baggrunden for opgørelsen af miljødata. I evalueringen er de grønne regnskaber er vurderet på et stort antal parametre. For at danne et overordnet indtryk er de mange parametre sammenfattet i to mål: Det ene måler snævert på overholdelsen af lovgivningen. Gennem en optælling af lovpligtige oplysninger er regnskaberne opdelt i to kategorier: ringe og bedre overensstemmelse. Det andet måler på den samlede kvalitet af regnskabet. Målet er et samlet udtryk for den subjektive vurdering af regnskabets indhold og formidlingsmæssige kvaliteter. Regnskaberne opdeles her i to kategorier: lav og høj kvalitet. Med en mere malende beskrivelse kan man sige, at regnskaberne vurderes både ud fra lovgivningens bogstav og lovgivningens ånd. De to opdelinger af regnskaberne kan ikke blive helt præcise. For overholdelsen af lovgivningen er det ikke muligt at måle på alle lovkrav - blandt andet fordi nogle paragraffer er generelt formuleret. For den samlede kvalitet er der tale om en subjektiv vurdering af indhold og formidling. På trods af dette skønnes de to mål velegnede til at give et overordnet og samlet indtryk af de grønne regnskaber som helhed, og de to mål har været en værdifuld hjælp ved de senere analyser. Udfra denne vurdering er godt 44% af regnskaberne både i bedre overensstemmelse med loven og af høj kvalitet. 14% af regnskaberne er både i ringe overensstemmelse med lovgivningen og i lav kvalitet. 39% af regnskaberne overholder formelt set reglerne, mens den samlede kvalitet er lav. Endelig er der kun 3% af regnskaberne, hvor den samlede kvalitet er høj - mens overensstemmelsen er lav.
Udviklingen i regnskabernes kvalitet Det har fra starten været hensigten, at det grønne regnskabskoncept skulle udvikles løbende. Det er derfor undersøgt, om 2.generationsregnskaberne er bedre end de første regnskaber. 2. generationsregnskaber kan være bedre af flere årsager. Virksomhederne har fået flere erfaringer og data, og de har haft lejlighed til at se andres regnskaber. Mange virksomheder har desuden fået en formel eller uformel tilbagemelding fra deres tilsynsmyndighed om fejl og mangler samt forbedringsmuligheder. Specialisternes indtryk er, at selve konceptet ikke har udviklet sig så meget. Gennemgangen af regnskaberne viser dog en klar tendens til, at regnskabernes kvalitet er blevet bedre andet år. Sammenligning mellem 1. og 2. generations regnskaber
Af undersøgelsen kan ikke umiddelbart udledes om 3. generationsregnskaberne vil vise fortsat kvalitetsfremgang, men det fremgår klart af evalueringen, at det er virksomhedens erfaring med selve regnskabsudarbejdelsen, der er afgørende for kvaliteten. En mindre kontrolgruppe på 50 virksomheder, der havde indleveret grønt regnskab både i 1997 og 1998 viste samme forbedring fra første årgang til anden årgang. Regnskaberne udviste endvidere en mindre forbedring, hvad angår overensstemmelsen med lovgivningen fra første år til andet år. Faktorer, der påvirker kvaliteten af regnskaberne I analysen er undersøgt forskellige forholds indvirkning på kvaliteten af de grønne regnskaber. På baggrund af oplysninger i regnskaberne kan de 500 regnskaber og de afleverende virksomheder grupperes på forskellig måde. Kvaliteten af de frivillige regnskaber, som udgør ca. 20% af alle analyserede regnskaber, er undersøgt. Der er undersøgt kvaliteten af regnskaber hos virksomheder, der i følge oplysninger i regnskaberne, enten har EMAS-godkendelse, har indført certificeret miljøledelse, eller som arbejder systematisk med miljøstyring. Disse to grupper udgør henholdsvis godt 5% (data gælder virksomhedernes situation i 1997) og 20%. Der er undersøgt sammenhængen med medarbejderinddragelse i de godt 60% af regnskaberne, hvor det er oplyst, at medarbejderne har været inddraget. Endelig er de knap 10% af regnskaberne, hvor det er oplyst, at eksterne har revideret regnskaberne, identificeret med henblik på at konstatere eventuelle kvalitetsforskelle. Faktorer, der påvirker kvaliteten af de grønne regnskaber
De frivillige regnskaber er blandt andet karakteriseret ved, at de også i mindre omfang lever op til lovgivningens formelle krav, men det skal bemærkes, at en del af de frivillige regnskaber vedrører virksomheder, der ikke har væsentlige miljøpåvirkninger, og som ikke kan referere til miljøgodkendelsesvilkår, hvilket kan have påvirket vurderingen, hvis virksomheden ikke har henledt opmærksomheden på dette. Det fremgår klart, at den helt centrale forudsætning for at kunne præstere et godt regnskab er etablering af miljøstyring under en eller anden form. Sammenhængen er også positiv til medarbejderinddragelse og brug af ekstern revision. Om de eksternt reviderede regnskaber gælder dog noget overraskende, at en tredjedel af disse regnskaber kun i ringe grad opfylder de formelle krav, hvilket er dobbelt så mange, som de ikke reviderede regnskaber. Blandt de eksternt reviderede regnskaber findes både nogle af de bedste regnskaber og nogle af de mest mangelfulde. Det skal dog bemærkes, at datagrundlaget for disse konstateringer er beskedent, idet 44 regnskaber var reviderede. Regnskabernes omtale af miljøforhold De grønne regnskaber skal indeholde en lang række basisoplysninger, og de kan suppleres med omtale af andre forhold efter virksomhedernes valg. I det efterfølgende er givet nogle eksempler på, hvilke forhold virksomhederne omtaler i de grønne regnskaber. Ikke alle oplysninger er relevante for alle virksomheder, men for basisoplysningerne er det et krav, at man skal nævne det pågældende punkt, hvis det er væsentligt og evt. angive, hvorfor det ikke er aktuelt at medtage det. Regnskaberne er gennemgået med udgangspunkt i den rækkefølge, som oplysningerne skal forekomme i. Regnskabet består af tre dele – indledende oplysninger, ledelsens redegørelse og redegørelse for miljøpræstationer. I oversigterne nævnes først obligatoriske krav (O) og efterfølgende nogle udvalgte frivillige muligheder for oplysninger (F).
De grundlæggende basisoplysninger er næsten altid med i regnskabet, dog bliver lovkravet om, at der i kort form skal oplyses om virksomhedens væsentligste input og output ofte fortolket så bogstaveligt, at præsentationen af de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre fylder 1-2 linier.
Analyserne af regnskaberne viser, at virksomheder, der ikke arbejder systematisk med deres miljøforhold, har svært ved at formulere deres redegørelse. Positivt er, at mange virksomheder giver frivillige oplysninger, herunder at over halvdelen af virksomhederne har en miljøpolitik. Også en hel del henleder opmærksomheden på negative forhold. Det skal dog bemærkes, at en kontrolgennemgang af regnskaberne set i forhold til myndighedernes optegnelser viser, at et antal virksomheder har valgt ikke at omtale negative forhold i form af klager og påtaler.
De fleste regnskaber anfører en række relevante miljødata. 45 % giver grundige data om de forhold, de anfører som vigtige i ledelsens redegørelse, mens 20 % slet ikke har sammenhæng mellem data og ledelsens oplysninger om forurening. 44% sammenholder data med kravene i deres miljøgodkendelser. I kontrollen med regnskabernes indhold konstateredes, at nogle virksomheder havde miljøgodkendelser med vilkår for støj, støv og lugt, uden at dette blev afspejlet i regnskaberne. Svaret herpå kunne være, at virksomhederne ikke fandt forholdet væsentligt, for eksempel fordi man overholdt vilkårene. De fleste virksomheder har oplyst om forbruget af energi og vand, mens det bedømmes, at betydeligt flere virksomheder burde have oplyst om forurenende stoffer i råvarer, produktion og produkter samt affald. 92 % af alle virksomheder oplyser om absolutte mængder, mens 8 % af alle regnskaber kun indeholder indekserede tal, og i 12 % af alle regnskaber virker indekseringen slørende. I 28% af regnskaberne er der supplerende brugt indeksering til at belyse udviklingen mv. For virksomheder, der kun anvender indekserede tal, begrundes dette for halvdelens vedkommende med konkurrencehensyn. Regnskaber, der kun indeholder indekserede tal, skal godkendes af Miljøstyrelsen inden antagelse til offentliggørelse. Miljømyndighedernes opfattelse af kvaliteten af de grønne
regnskaber Myndighederne mener, at godt 10% af regnskaberne er i fuld overensstemmelse med miljøforholdene, som de er kendt af myndighederne. 45% af regnskaberne er i meget god overensstemmelse og 33% er rimelige. Andre godt 10% er mangelfulde, mens et enkelt regnskab er helt misvisende. Gennemgangen af de 50 tilfældigt udvalgte regnskaber set i forhold til miljøgodkendelserne viser også, at det ikke altid ud fra læsningen af et regnskab- selv med et godt kendskab til den pågældende type virksomhed- kan vurderes, om der er udeladt vigtige oplysninger. Virksomhedens beliggenhed og teknologi kan betyde store variationer i godkendelsesvilkår, ressourceforbrug og forureninger. Men helt overvejende er der sammenhæng mellem miljøgodkendelsernes vilkår og de forhold, der nævnes i regnskaberne. 3.3 Tema 2: Information til interessenterAdgang til de grønne regnskaber og aktiv publicering Den formelle kanal til konkrete grønne regnskaber er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens service "Publi-com", der giver enhver adgang til alle danske regnskaber- både de økonomiske regnskaber og de grønne regnskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ser det ikke som sit formål at informere om de grønne regnskaber, men at sørge for et velfungerende distributionssystem. De grønne regnskaber kan rekvireres gratis, mens det koster penge at få et økonomisk regnskab. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ingen egentlige statistikker over, hvem der har rekvireret grønne regnskaber, og de grønne regnskaber udleveres i øvrigt også som et supplement til de almindelige regnskaber bl.a. til de faste, professionelle abonnenter. Det er indtrykket, at de grønne regnskaber primært har været efterspurgt af studerende, lærere og revisorer. En anden vigtig kilde er udsendelse og udlevering fra virksomhederne, herunder i mindre omfang elektronisk publikation (Internetversioner). Virksomhederne har oplyst:
Udsendelse fra miljømyndighederne er en tredje distributionskanal. Der er dog meget få amter og lidt flere kommuner, der i praksis har udleveret grønne regnskaber eller fået henvendelser om regnskaberne. Og blot en enkelt kommune har udleveret mere end 3 regnskaber. Miljøstyrelsen har haft en vis informationsaktivitet om de grønne regnskaber, men har ikke gennemført informationsaktiviteter rettet mod brugerne, herunder den almindelige borger. En kampagne var planlagt gennemført for godt et år siden, men da der på dette tidspunkt forelå relativt få regnskaber, og registreringsfunktionen i Publi-com endnu var under etablering, blev initiativer besluttet udsat til efter evalueringen. Regnskaberne har været omtalt en del i medierne. Størst var omtalen, da loven blev gennemført i 1996, og især i 1997 da de første regnskaber blev indleverede. Omtalen har været betydeligt lavere i 1998, og da som oftest som led i omtale af andre forhold. Få indlæg har været debat- eller kronikindlæg. De professionelle brugere kender alle mindst ét sted at rekvirere de grønne regnskaber, herunder kender en del Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ca. 50% af forbrugerne og naboer ved ikke, hvor de kan få et grønt regnskab. 50 % af virksomhederne er tilfredse med det offentliges informationsindsats for de grønne regnskaber, mens hver femte virksomhed mener, at myndighederne kunne gøre regnskaberne mere tilgængelige, bl.a. ved forbedret internetadgang og ved at udgive oversigter over regnskaber. Den forbedrede Internetadgang forventes at blive en realitet i forbindelse med en datamæssig opgradering af Publi-com i løbet af 1999. Interessenternes kendskab til de grønne regnskaber Evalueringen har fokuseret på interessenternes kendskab til de grønne regnskaber. Interessenterne er opdelt i de mere professionelle interessenter og de almindelige borgere. Blandt de professionelle skelnes mellem journalister, lokale miljøgrupper, investorer, organisationer, herunder repræsentanter for rådgivere, offentlige indkøbere samt andre virksomheder. De almindelige borgere er repræsenteret ved naboer til udvalgte miljøtunge virksomheder og tilfældigt udvalgte forbrugere. Kendskabet til begrebet grønne regnskaber og til konkrete regnskaber varierer meget i de enkelte interessentgrupper. Tabel: Se her Kendskabet til begrebet grønne regnskaber er meget højt hos de professionelle. Det er mindst hos naboer og forbrugere. Kendskabet til konkrete virksomheder, der udarbejder grønne regnskaber, er lidt lavere, bl.a. kender kun 2 ud af 3 i lokale miljøgrupper en virksomhed, der skal aflevere et grønt regnskab. I gruppen "professionelle brugere" har især investorer og journalister set grønne regnskaber. Blandt offentlige indkøbere og andre virksomheder har henholdsvis 60% og 43% set et eller flere regnskaber. Omkring 10% af naboer og forbrugere har set et regnskab. Samlet må konkluderes, at det konkrete kendskab til regnskaberne er ret begrænset uden for en snæver kreds af professionelle, men mange er bekendt med begrebet og ved, hvor de kan skaffe sig regnskaber, hvis det skulle blive aktuelt. Med i billedet hører også, at der i interviewene er nævnt flere initiativer til at udbrede kendskabet. Bl.a. er regnskaberne nu fremlagt på et stort bibliotek, og der er på Internettet lokale grupper, der informerer om regnskaber i deres lokalområde. De konkrete tal er dog vanskelige at forholde sig til især for gruppen af almindelige borgere, da der ikke er et sammenligningsgrundlag for beslægtede initiativer. Brug af de grønne regnskaber De grønne regnskaber bruges forskelligt af de forskellige målgrupper. Der er stort set lige stor interesse for de konkrete miljødata som for at skaffe sig generel information om virksomhedens miljøpræstation, men en del har dog ikke et specielt mål med at kigge i regnskaberne. Stort set ingen bruger regnskaberne til sammenligninger. Et ofte nævnt ønske til forbedringer af regnskaberne er i dog alligevel, at regnskaberne i højere grad indeholdt sammenligningstal eller var sammenlignelige. Meningerne er noget delte om regnskabernes egnethed til at vurdere virksomhedernes miljøindsats. Mens 70-85 % af journalister, lokale miljøgrupper og investorer i høj grad eller nogen grad finder regnskabet velegnet til at vurdere miljøforholdene er specielt andre virksomheder, organisationer og naboer skeptiske (50-60 % af disse grupper kan bruge de grønne regnskaber). En tredjedel eller flere blandt investorer, organisationer og tilsynsmyndigheder finder ikke de forventede oplysninger, mens 70% af de offentlige indkøbere, forbrugere og naboer til gengæld er meget tilfredse på dette punkt . Troværdighed De fleste professionelle interessenter mener, at man i høj grad eller i nogen grad kan stole på oplysningerne i de grønne regnskaber, selv om der dog i de fleste grupper er 10-20 % skeptiske. Lavest er troværdigheden blandt forbrugerne, hvor færre end 50 % stoler på de grønne regnskaber, men også blandt naboer er der mange skeptiske. Tilsynsmyndighedernes tiltro til regnskaberne er ganske høj. Kan man stole på oplysningerne i de grønne regnskaber?
Der er en meget forskellig holdning til, hvad der er afgørende for troværdigheden. Troværdigheden kan bl.a. øges ved kontrol fra tilsynsmyndigheder, hvad især myndighederne selv samt naboer, miljøgrupper og investorer peger på, og ved erklæringer fra miljøspecialister. Mange tilslutter sig udsagnet om, at virksomhedernes arbejde med regnskabet i sig selv sikrer kvalitet og troværdighed. Forbrugere og naboer er dog slet ikke enige heri. På spørgsmålet om ekstern kvalitetssikring er der hos erhvervslivet en præference for brug af revisorer og miljøspecialister. Økonomisk uddannede lægger vægt på brug af revisorer, mens tilsynsmyndighederne, lokale miljøgrupper, forbrugere og naboer foretrækker miljøspecialister. Offentlige indkøbere, forbrugere, naboer samt tilsynsmyndighederne selv foretrækker primært tilsynsmyndigheder eller staten til kvalitetssikring. Tabel: Se her Den nuværende lovgivning indebærer en frivillig kvalitetssikrende rolle for tilsynsmyndighederne, hvad angår det miljømæssige indhold og en overordnet kvalitetssikring i henhold til regelsættet hos de to ansvarlige myndigheder, primært hos Erhvervs-& Selskabsstyrelsen. Den primære kontrol ligger dog i virksomhedernes selvkontrol kombineret med den offentlige eksponering af virksomhederne. Den frivillige kvalitetssikring i form af miljøspecialisters påtegning af EMAS-redegørelser samt certificering af miljøledelsessystemer er underkastet offentlig kontrol via DANAK. Anden kvalitetssikring af eksterne påtegninger varetages på initiativ af de pågældende erhverv. Revisororganisationerne har således udarbejdet standarder for påtegninger af grønne regnskaber. Gennemgangen af de grønne regnskaber viser, at relativt få benytter sig af muligheden for ekstern påtegning (14 %) af det grønne regnskaber. Interviewene med virksomhederne viser på, at næsten 50 % af alle regnskaber revideres i større eller mindre omfang. I 20% af tilfældene i form af en intern revision, mens 30 % revideres eksternt. Det er primært de økonomiske revisorer, der går ind og kontrollerer og bistår. Den eksterne revision medfører altså i under halvdelen af tilfældene en formel påtegning på regnskabet, og som tidligere nævnt har kun 9% af regnskaberne en egentlig revisionspåtegning. Virksomhedernes motiver for at inddrage eksterne revisorer er dels at øge troværdigheden, dels at skaffe sig supplerende ressourcer og ekspertise. Analysen viser endvidere, at den frivillige rolle som kvalitetsikrer af regnskaberne, som er tildelt myndighederne, udøves meget forskelligt, som omtalt i tema 4. 3.4 Tema 3: Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne regnskaber Udarbejdelse af grønne regnskaber har for en del virksomheder været en introduktion til systematisk miljøarbejde, mens de grønne regnskaber for andre virksomheder har været en supplerende aktivitet i en eksisterende miljøindsats. For den sidste gruppe virksomheder har det været vanskeligt at adskille resultater af arbejdet med de grønne regnskaber fra det løbende miljøarbejde. 160 virksomheder indgik i forbindelse med vedtagelse af loven om grønne regnskaber en aftale med Miljøstyrelsen om udsættelse i 1-3 år med afleveringen af det grønne regnskab mod at indføre et miljøstyringssystem og rapportere årligt om status for dette arbejde. Disse virksomheder har dermed forpligtet sig til et videregående miljøarbejde, end det de grønne regnskaber er udtryk for. For nogle virksomheder har det grønne regnskab dog primært været opfattet som et nyt krav om aflevering af miljødata til en offentlig myndighed. Miljøforbedringer som led i arbejdet med de grønne regnskaber 41% af alle interviewede virksomheder mener, at arbejdet med grønne regnskaber har bidraget til miljøforbedringer, mens 3% er uafklarede. Det drejer sig især om ressourcebesparelser inden for vand og energi samt på affaldsområdet. Mange virksomheder anser det også for positivt, at de har fået bedre overblik over miljøforholdene. Der er gennemført konkrete forbedringer i form af anskaffelse af ressourcebesparende udstyr, der er indført renere teknologi og blevet udskiftet miljøbelastende stoffer. En del peger dog på, at andre miljøaktiviteter som f.eks. miljøledelse også har spillet en vigtig rolle for de opnåede resultater.
Virksomhederne fokuserer en del på indførelse af renere teknologi, der efterhånden er et indarbejdet begreb i miljøarbejdet. Både af regnskaberne og virksomhedsinterviewene fremgår, at viden om produkternes miljøbelastninger i livscyklus ofte ikke er tilstede. 20% af virksomhederne anfører dog i interviewet, at der er arbejdet med udvikling af mindre miljøbelastende produkter, mens kun 10 % omtaler produkternes miljøbelastning i regnskaberne. Medarbejderinddragelse I ca. 50% af virksomhederne har medarbejderne været inddraget i udarbejdelsen af regnskaberne og som oftest mere bredt i miljøarbejdet. 60% af disse virksomheder vurderer, at der har været en positiv effekt af medarbejderinddragelsen. Fordelene ved medarbejderinddragelse (formelt i regnskabsarbejdet, men svaret kan også dække miljøarbejdet mere bredt) er især større engagement, bedre kommunikation og effektivisering. Endvidere reduceres arbejdsulykker i mindre omfang.
Der har vist sig en tæt sammenhæng mellem kvaliteten af regnskaberne og virksomhedernes adfærd for medarbejderinddragelse i miljøarbejdet og i tilblivelsen af de grønne regnskaber.
En gennemgang af regnskaber udarbejdet af virksomheder henholdsvis med og uden medarbejderinddragelse viser således, at regnskaberne udarbejdet af virksomheder, der systematisk inddrager medarbejdere, er betydeligt bedre end øvrige regnskaber. Der er dog næppe alene tale om en direkte sammenhæng, men om mere fundamentale forskelle i holdninger hos de to grupper virksomheder. De fleste virksomheder forventer øget medarbejderinddragelse fremover. Interviewene peger endvidere på en bredere og mere systematisk medarbejderinddragelse i miljøarbejdet end regnskaberne giver udtryk for. Det kan skyldes, at regnskaberne formelt kun skal omtale inddragelsen i udarbejdelsen af det grønne regnskab. Således viser interviewene, at både sikkerheds- og samarbejdsudvalg spiller en central rolle i miljøarbejdet, mens disse udvalg stort set ikke nævnes i selve de grønne regnskaber. Arbejdsmiljø spiller en vis rolle i halvdelen af alle regnskaberne. Der er en del virksomheder, der mener, at dette tema helt skal udgå, mens lidt flere mener, at omfanget bør øges, og halvdelen er tilfredse med det nuværende niveau. Inspiration til organisatoriske ændringer med relation til miljøområdet Arbejdet med de grønne regnskaber har i en del virksomheder inspireret til organisatoriske ændringer på miljøområdet. Også i disse virksomheder ses en tendens til, at de udarbejdede regnskaber er betydeligt bedre end gennemsnittet.
Virksomhedernes markedsføringsarbejde Det grønne regnskab bruges i begrænset omfang i markedsføringsarbejdet hos de pligtige virksomheder. De virksomheder, som frivilligt har indsendt grønt regnskab, har anvendt regnskabet langt mere aktivt. Blandt andet virksomhedscases indikerer, at der er et stort uudnyttet potentiale for anvendelsen. Placeringen af ansvaret for regnskabet i den tekniske del af organisationen i virksomheden kunne være årsag til den beskedne anvendelse. Virksomheder med en aktiv miljøadfærd bruger i øvrigt miljøregnskabet langt mere aktivt end øvrige. Evalueringen viser endvidere, at målgruppen "offentligheden" i form af naboer, miljøorganisationer mv. oftere informeres via andre typer information som f.eks. åbent hus-møder. Mange virksomheder anvender flere former for miljøinformation. En del virksomheder og specialister mener ikke, at det grønne regnskab er specielt egnet som information til gruppen "naboer og almindelige borgere". De virksomheder, der gerne vil anvende det grønne regnskab aktivt, ser nogle formmæssige barrierer i det nuværende regelsæt. Kravet om egnethed til sort/hvid publikation og den stramme disposition giver formidlingsmæssige problemer. Der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten af regnskaberne og virksomhedernes anvendelse af disse. De virksomheder, som bruger de grønne regnskaber markedsføringsmæssigt, præsterer også langt bedre regnskaber end gennemsnittet
Der ses at være en markant kvalitetsfremmende effekt i at udarbejde de grønne regnskaber med henblik på markedsføringsformål. Der er dog eksempler på udtalelser fra interessenter, der synes, at PR-effekten er blevet for fremtrædende. Virksomhedernes motivation og effekten af arbejdet Mange virksomheder har klart tilkendegivet, at de synes, at de grønne regnskaber er yderligere bureaukrati. 50 % af virksomhederne mener ikke, at omkostningerne står mål med fordelene. Analysen viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem den tid, som virksomhederne selv har investeret i udarbejdelsen af de grønne regnskaber og det resultat, der er opnået. De virksomheder, der har opnået miljømæssige resultater, har gennemgående anvendt 50% mere tid på regnskaberne end virksomheder uden resultater. Endvidere viser analysen, at det ofte er de virksomheder, der ikke selv har engageret sig i regnskabsudarbejdelsen, men anvender ekstern hjælp i stort omfang, der ikke opnår den positive interne effekt af regnskabsarbejdet. Forudsætninger for gode og mindre gode regnskaber Analysen giver mulighed for at tegne en profil af de virksomheder, der hyppigt vil udarbejde et godt grønt regnskab og få nytte af arbejdet kontra virksomheder med dårligere regnskaber og lille intern nytteværdi Tabel: Se her Virksomheden i samfundet Et formål med de grønne regnskaber er at motivere borgere og virksomheder til en mere interaktiv adfærd. De grønne regnskaber har tilsyneladende (endnu) ikke opfyldt dette formål. De få forespørgsler efter regnskaberne har skuffet nogle af de virksomheder, som har investeret i udarbejdelse og præsentation af regnskaberne. Mens andre virksomheder har erkendt, at der skal en mangfoldighed af aktiviteter og en vis indkøringsperiode til for at komme i dialog med interessenterne. 3.5 Tema 4: Økonomiske og administrative konsekvenser Loven om grønne regnskaber har primært haft direkte konsekvenser for de godt 1200 afleveringspligtige virksomheder. Loven har betydet et udvidet samarbejde mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som udadtil har tegnet offentliggørelsessystemet og administreret den formelle side af regelsættet, og Miljøstyrelsen, som har haft det øvrige ansvar for bekendtgørelsen. Alle amter og godt en tredjedel af alle kommuner er endvidere blevet berørt, da de har tilsynspligt med en eller flere virksomheder med pligt til at aflevere et grønt regnskab og således er høringsberettigede. Økonomiske og administrative konsekvenser hos virksomhederne Virksomhederne er blevet pålagt visse registreringsprocedurer samt selve udarbejdelsen af regnskaberne. En del virksomheder har brugt ekstern bistand enten til udarbejdelsen af regnskabet eller til verifikation af egen indsats og de indsamlede data. Hovedparten af virksomhederne har dog kunnet udnytte eksisterende registreringssystemer, og 70% af alle virksomheder har udarbejdet regnskaberne uden betalt bistand udefra. Det gennemsnitlige tidsforbrug ved udarbejdelsen af de grønne regnskaber har ligget på 95 timer det seneste år. Der er tale om en reduktion på ca. 30% fra første år. Der er dog også virksomheder, der har brugt rigtig mange ressourcer. De virksomheder, der har anvendt eksterne rådgivere har seneste år anvendt gennemsnitligt 10-15.000 kr. til dette formål, hvilket næsten var en halvering fra første år. Hvis de oplyste data overføres på samtlige pligtige regnskaber (1200) har virksomhederne anvendt ca. 75 årsværk eller ca. 20-25 mio. kr. i intern løn og 4-6 mio. kr. til ekstern bistand. I en virksomhed med 50-100 ansatte vil et regnskab typisk kræve 0,1-0,2 % af virksomhedens samlede tidsmæssige ressourcer, mens det i de helt små virksomheder vil kunne dreje sig om lidt højere procenter, og især procentvist mere af de kvalificerede medarbejderes tid, da regnskabsudarbejdelsen kræver et vist minimumstidsforbrug bl.a. af ledelsen. De direkte økonomiske fordele af arbejde med de grønne regnskaber har de fleste afstået fra at opgøre. Blandt de 60 virksomheder, der har givet et skøn over gevinster er gennemsnittet 75.000 kr. En fjerdedel af disse har dog opnået mere end 250.000 kr. i økonomisk fordel. De fleste peger på, at det ikke er udarbejdelsen af det grønne regnskab i sig selv, der har medført forbedringer, men de afledede aktiviteter knyttet til miljøledelse mv. Kravet om udarbejdelse af det grønne regnskab har dog for en del betydet, at man har fået synliggjort indsatsen og fået mere struktur på miljøarbejdet.
Virksomhedernes syn på administration og regelsæt De fleste virksomheder – eller i alt 60% - finder, at de har fået tilpas information om de grønne regnskaber. De fleste har kunnet finde ud af reglerne, men de største problemer har været knyttet til opgørelsen af data. Uanset at de lokale miljømyndigheder formelt ikke har en rolle i regnskabsarbejdet, har ca. 50% af virksomhederne været i kontakt med sin tilsynsmyndighed. Virksomhederne er enige om, at tilsynsmyndigheder ikke bør kunne give bemærkninger til deres regnskaber i offentliggørelsesfasen, uden at der har været en forudgående dialog. Dette er ikke formelt tilfældet i dag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter udløbet af 4-ugers høringsfristen hos tilsynsmyndighederne offentliggør regnskabet sammen med eventuelle kommentarer fra tilsynsmyndigheden. De fleste synes, at udarbejdelsen af det andet regnskab var meget eller noget lettere end det første, og der har som nævnt været anvendt noget færre eksterne ressourcer, hvilket bekræftes af rådgiverne. Virksomheder, der ikke anvender det grønne regnskab mere aktivt og derfor ikke eksperimenterer med udformningen, har nu lagt sig fast på en model og har etableret den nødvendige dataindsamling. Virksomhederne har altovervejende positive eller ingen bemærkninger til administrationen, men der er en del kommentarer til samspillet mellem de tre implicerede myndigheder og deres roller. 42 % af alle virksomheder mener, at myndighederne altid burde kommentere regnskaberne, 13 % at myndighederne slet ikke skulle kommentere regnskaberne, mens 37% synes, at den nuværende praksis er i orden. Mange har vanskeligt ved at se Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rolle på miljøområdet, især når man allerede indberetter næsten de samme tal til egen tilsynsmyndighed. Nogle finder, at det dataformat, som anvendes i forbindelse med offentliggørelsen af de grønne regnskaber, er en barriere for en udvikling af kvaliteten, da man ikke p.t. kan scanne regnskaber med farver. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Loven har introduceret en ny aktør på miljøområdet, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev tildelt opgaven med at indsamle regnskaberne og stille dem til rådighed for offentligheden. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hidtil anvendt 1-1œ årsværk til opgaven og forventer fortsat at benytte ressourcer i dette omfang. Da offentliggørelsen af de grønne regnskaber kun er en lille del af Styrelsens informationsopgaver, har der ikke været større, særskilte investeringer i forbindelse med de grønne regnskaber, men personalet har skullet sætte sig ind i den særlige viden knyttet til den formelle indholdskontrol af de grønne regnskaber. Der har været drøftet forskellige ambitionsniveauer af den kvalitetssikring, som skal udføres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med antagelse af regnskaber til offentliggørelse. Regnskaber nægtes offentliggørelse og oversendes til Miljøstyrelsen til afgørelse, hvis der fra tilsynsmyndighedernes side tilkendegives, at regnskabet ikke bør antages til offentliggørelse på grund af fejl, eller hvis der kun forekommer indekserede tal i regnskaberne. Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen har haft ansvaret for den øvrige administration af loven, herunder givet bevilling af udsættelse med indsendelse med henvisning til indførelse af miljøstyring. Miljøstyrelsens opgaver har bl.a. omfattet afgørelser om fortolkning af loven og bestemmelserne i bekendtgørelsen, herunder fortolkning af listen over regnskabspligtige virksomheder, stillingtagen til klager over grønne regnskaber og afgørelser vedrørende beskyttelse af konkurrencefølsomme oplysninger (indeksering). Miljøstyrelsen har anvendt ca. 1œ årsværk til sin del af administrationen. Miljøstyrelsen har etableret en arbejdsgruppe for de grønne regnskaber, der har været inddraget i arbejdet med regnskaberne, herunder udformningen af evalueringen. De decentrale myndigheders ressourceforbrug og syn på administrationen Tilsynsmyndighederne i amter og kommuner har ikke en formel rolle i administrationen af de grønne regnskaber. Tilsynsmyndigheden har formelt haft adgang til at kommentere de pligtige regnskaber, og myndighederne har anvendt ressourcer til at vejlede virksomhederne, i det omfang vejledning har været efterspurgt, eller myndigheden selv har prioriteret at yde en sådan. Tilsynsmyndighederne har tilsammen, så vidt det har kunnet vurderes, anvendt ca. 3 årsværk. Men der er stor spredning. 12 ud af 14 amter peger på noget øget arbejdsbyrde, mens de fleste kommuner med grønne regnskaber ikke finder arbejdsbyrden øget. Et meget stort antal kommuner har ingen virksomheder med pligt til at aflevere grønne regnskaber, og antallet er meget ujævnt fordelt mellem amterne, hvortil kommer, at en meget forskellig praksis fra tilsyn til tilsyn influerer på opgørelsen af tidsanvendelsen. De lokale tilsynsmyndigheder blev ikke tilført ressourcer i forbindelse med loven Tilsynsmyndighederne udtrykker nogen utilfredshed med den måde loven administreres på. Dels synes tilsynsmyndighederne ikke, at deres faglige ekspertise og indsigt i virksomhedernes forhold udnyttes, dels opnår man ikke optimal synergieffekt med tilsyn og godkendelser. På nuværende tidspunkt er Miljøstyrelsen 1. instans i forhold til virksomhederne - en rolle der normalt ligger hos tilsynsmyndighederne. I forhold til de grønne regnskaber mener tilsynsmyndighederne, at de burde være 1. instans. Tilsynsmyndighedernes praksis og erfaringer med de grønne regnskaber Alle amterne og Københavns og Frederiksberg Kommuner har erfaring med de grønne regnskaber, idet mellem 10 og godt 100 grønne regnskaber årligt passerer hver af disse. 6 kommuner ser mere end 10 regnskaber, 18 kommuner ser 5-10 regnskaber. Færre end 100 kommuner har regnskabspligtige virksomheder overhovedet, og de fleste ser kun ét eller to regnskaber om året. Der har udviklet sig en meget forskellig praksis fra tilsynsmyndighed til tilsynsmyndighed. Og praksis strækker sig fra en meget omhyggelig gennemgang og påtale af alle forhold, der kontrolleres af den pågældende myndighed, til at regnskaberne som princip ikke behandles og derfor heller ikke kommenteres. Tilsynsmyndighederne har 4 uger til at kommentere regnskaberne, og da kommentarperioden kan falde sammen med sommerferien giver det i visse tilfælde problemer at nå at kommentere inden for tidsfristen. En del af tilsynsmyndighederne har ofte to typer sagsbehandling, den formelle over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og de kommentarer, der gives til virksomhederne. Mange amter og en del kommuner mener, at informationen hverken over for virksomheder eller tilsynsmyndighederne har været tilfredsstillende, undtaget de forhold der knytter sig til udsættelse i forbindelse med indførelse af miljøstyring. Et klagepunkt vedrører også samspillet om accept af virksomhedernes indeksering, hvor især amterne er utilfredse. Alle amter mener samstemmende, at de burde være 1. instans, mens kommunerne er mere delte. Det fremgår da også klart af virksomhedernes indmeldinger, at det primært har været tilsynsmyndighederne, der over for virksomhederne har skullet forklare systemet i kraft af deres løbende kontakt til virksomhederne, og tilsynsmyndighederne udtrykker langt mere skepsis over for regnskabernes administrative setup end virksomhederne. Det er endvidere karakteristisk, at kommunerne i langt højere grad end amterne har fundet, at de grønne regnskaber er nyttige i dialogen med virksomhederne. Kun på ét punkt finder amterne, at de grønne regnskaber har været nyttige, nemlig i form af øget motivation for miljøarbejdet hos virksomhederne. Kommunerne har også fået fordele i form af øget viden om virksomhederne og en bedre afrapportering af miljøforhold. Det er da også hos de virksomheder, som har kommuner som miljøtilsynsmyndighed, at der særligt er rapportering om positive erfaringer med effektivisering af samspillet mellem virksomhed og myndigheder. Både amter og kommuner kan rapportere om stor lydhørhed fra virksomhedernes side i forbindelse med forslag til forbedringer af de grønne regnskaber, hvilket givet har spillet ind i forbindelse med den store kvalitetsfremgang fra første år. Tilsynsmyndighederne har også bemærket en større opbakning fra virksomhederne til lokale miljøinitiativer. Den frivillige rolle til amter og kommuner afspejler sig i en meget varierende praksis i kommenteringen af regnskaberne både over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og i tilbagemeldingen til virksomhederne. Dette forhold kan være vanskeligt at forklare offentligheden og virksomhederne. De sidstnævnte er dog vant til forskellig praksis på miljøområdet i de forskellige amter og kommuner. Den forskellige praksis afspejles i følgende besvarelser fra amter og kommuner på de udsendte spørgeskemaer. De efterfølgende opgørelserne dækker svar fra 14 amter og 65 kommuner (kun kommuner med mere end 2 grønne regnskaber er medtaget), men ikke alle har svaret på alle spørgsmål.
Skemaet viser, at mindst tre amter som princip ikke udnytter deres ret til at kommentere regnskaberne. Argumentationen herfor er blandt andet, at man ikke ønsker at indgå i offentlig diskussion om virksomhedernes miljøforhold, men foretrækker at drøfte eventuelle problemer direkte med virksomhederne. Et vigtigt motiv for denne politik er ønsket om at bevare et tillidsfuldt samarbejde med virksomhederne. Det skal dog bemærkes, at hovedparten af amterne og kommunerne mener, at offentligheden forventer en kontrol, og man føler sig også moralsk forpligtet til at kontrollere regnskaberne.
Amternes og kommunernes svar på de udsendte spørgeskemaer viser også, at beslutningen om kommenteringspolitikken træffes på forskellige niveauer. Nogle steder er der tale om en politisk beslutning, andre en ren administrativ, mens det de fleste steder udgør en kombination. 3.6 Tema 5: Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer Loven om grønne regnskaber var det første lovgivningsinitiativ, der særligt sigtede mod at øge offentlighedens indsigt i virksomhedernes miljøforhold. Lovforslaget indeholdt også nyskabelser i form af inspiration til at indføre miljøstyring ved at give udsættelse til virksomheder, der gik i gang med opbygning af miljøledelsessystemer samt inspiration til at inddrage medarbejderne i miljøarbejdet ved at kræve omtale af omfanget af inddragelse. Der blev fulgt op på de vedtagne regler om tilslutning til Den europæiske forordningen om miljøstyring og miljørevision (EMAS), ved at fritage virksomheder, der frivilligt valgte at aflevere EMAS-redegørelser, for at aflevere grønt regnskab. Politisk blev besluttet, at det grønne regnskab ikke skulle gøres til en bestanddel af den kontrol med virksomhedernes miljøforhold, som miljøtilsynsmyndighederne udfører efter miljøbeskyttelsesloven. Da der ikke var mange erfaringer med det nye virkemiddel kunne det endvidere vise sig for kompliceret at forsøge at kombinere med andre rapporteringer med grundlæggende andre formål eller med at inddrage mange aktører i et for kompliceret samspil. Denne løsning har betydet:
Udviklingen siden lovens vedtagelse har endvidere betydet, at flere af idéerne i de grønne regnskaber er på vej til at blive overhalet, erstattet eller suppleret af beslægtede, ofte mere detaljerede tiltag i form af IPPC-direktivet, Århuskonventionen, kravet om medarbejderinddragelse i miljøarbejdet og øget international indsamling af miljødata. Disse initiativer har ikke samme primære formål som de grønne regnskaber, og for flere gælder også, at der endnu vil være lang vej, før der sker en udmøntning i dansk lovgivning og i operationelle bekendtgørelser. Men set fra virksomhedernes synspunkt repræsenterer diskussionen om flere, specialiserede datakrav, nye krav om offentlig indseende i forbindelse med godkendelser og flere løbende indberetninger til myndighederne samt nye krav om medarbejderinddragelse et overlap til de grønne regnskaber. Mange virksomhederne opfatter primært de grønne regnskaber som et krav om indberetning af miljøforhold til myndighederne, selv om formålet er at give offentligheden lettilgængelige miljøoplysninger og adgang til at følge med i virksomhedens udvikling på miljøområdet. For de virksomheder, som opfatter miljøkommunikation til offentligheden som en del af virksomhedskulturen, finder en del kommunikationsmæssige problemer med regelsættets nuværende udformning. Det betyder, at en del virksomheder nedprioriterer de pligtige grønne regnskaber, som en del af deres aktive miljøkommunikation. En del af problemerne med de grønne regnskaber er knyttet til den meget brede potentielle målgruppe. En anden del af problematikken er knyttet til det forhold, at mange anser det systematiske miljøarbejde i virksomhederne (miljøstyring) for det vigtigste resultat af regnskabsarbejdet og desuden en forudsætning for kvalificerede regnskaber; og regnskabskonceptet inspirerer ikke direkte hertil. Der er også ændringer på vej knyttet til regnskabets rolle i forbindelse med medarbejderinddragelse og omtalen af arbejdsmiljø, hvor nye regelsæt er på vej eller under overvejelse. Og på begge områder er der tradition for at fastlægge regler i form af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, hvilket vil kunne bringe nye instanser i spil. Administrative byrder og dobbeltarbejde Mere end halvdelen af alle virksomheder mener, at det grønne regnskab giver anledning til dobbeltarbejde. Der er dels tale om, at virksomhederne skal indrapportere data, der allerede er afleveret til miljømyndighederne til en ny myndighed (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), dels at man skal indberette de samme data på en ny måde. Mange virksomheder har kommentarer om, at det burde være muligt for det offentlige at distribuere data til alle de myndigheder, der havde behov for dem, når de var indleveret én gang af virksomhederne. Tilsynsmyndighederne er enige om, at der er tale om dobbeltarbejde i et vist omfang. Typisk dobbeltarbejde er knyttet til opgørelsesmetoder, der i visse tilfælde skal være mængder og i andre koncentrationer, og opgørelsestidspunkter, der kan være kalenderår eller økonomisk regnskabsår, eller flere gange årligt. Der er dog virksomheder, der har oplevet, at arbejdet med de grønne regnskaber har givet anledning til et mere struktureret og lettere samarbejde med myndighederne med en enkel og entydig afrapportering af data blandt andet fra virksomhedens egenkontrolsystem. Specielt har en del kommuner været aktive og ser muligheder i brug af det grønne regnskab i samspillet. Mange virksomheder opfatter tilsynsmyndigheden som den naturlige samarbejdspartner også vedrørende det grønne regnskab, og har svært ved at forstå Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rolle. Tilsynsmyndighederne ser også en potentiel administrativ lettelse omkring indrapportering af data, men mange af de interviewede myndigheder mener, at en lettelse forudsætter en anden og mere veldefineret rolle for tilsynsmyndighederne. Amterne finder, at der er behov for en større sammenhæng mellem godkendelser, tilsynsarbejdet og indberetninger, herunder nye retningslinier for hvilke virksomheder, der er omfattet af hvilke regler. Amternes forslag hertil, der netop er offentliggjort i form af et debatoplæg, lægger op til en samordning i amternes regi og en systematisk myndighedsindsamling og kontrol med data, herunder de data som skal indgå i de grønne regnskaber. Andre sammenhænge med de grønne regnskaber I analysen er søgt identificeret forhold uden for virksomhederne, som i særlig grad har påvirket virksomhedernes motivation og kvaliteten af de grønne regnskaber. Selv om ca. halvdelen af alle regnskaber er analyseret og der er gennemført interviews med ca. halvdelen af alle, der udarbejder grønne regnskaber, har der ikke kunnet identificeres eksterne forhold, der markant har påvirket regnskaberne. Der er en meget stor variation i kvaliteten af og holdningen til grønne regnskaber, og med mange parametre – virksomhedsstørrelse, branche (listepunkt), geografi, efterspørgsel efter miljødokumentation hos kunderne osv.- har der ikke kunnet uddrages entydige konklusioner. Analysen har ikke været gennemført, så der har kunnet drages konklusioner vedrørende eventuel sammenhæng med virksomhedernes adfærd og holdninger uden for miljøområdet eller med deres økonomiske eller konkurrencemæssige situation. Men det kan konkluderes, at meget få af virksomhederne interesserer sig for nye former for regnskaber, herunder videnregnskaber, etiske regnskaber og arbejdsmiljøregnskaber. Grønne regnskaber – faste retningslinier eller virksomhedernes ansvar De mange analyser peger på den indbygget problemstilling i regelsættet for de grønne regnskaber. Det nuværende regelsæt med de relativt løse regler og med de mange muligheder for, at virksomhederne selv prioriterer indhold og aktivitetsniveau, har bidraget til en udvikling af konceptet og en forståelse for dets muligheder og begrænsninger. Men evalueringen viser også, at de svageste og mindre motiverede virksomheder ikke får udbytte af regnskabsarbejdet, og at offentligheden får lidet brugbare regnskaber, når virksomhederne ikke er motiverede for udarbejdelsen. Der har bl.a i drøftelsen med miljøsagkyndige og organisationer været peget på muligheden af yderligere at styrke incitamentet hos virksomhederne til systematisk miljøarbejde og som en konsekvens heraf gøre de grønne regnskaber frivillige. Det sidste ud fra en tankegang om, at de basale miljødata under alle omstændigheder vil være tilgængelige hos tilsynsmyndigheden, og de ringeste regnskaber ikke giver yderligere information. Evalueringen viser endvidere, at et relativt løst koncept kan være vanskeligt at kombinere med veldefinerede krav om indberetninger, hvilket dels betyder dobbeltarbejde og dels i den sidste ende vil kunne føre til marginalisering af det grønne regnskab. Det sidste vil især kunne komme på tale, hvis virksomhederne ikke i højere grad oplever det grønne regnskab som information, som interessenterne efterspørger, men fortsat især ser det som en offentlig indberetning af data, der allerede er indberettet én gang blot på en lidt anden måde.
4. Evalueringens svar på kommissoriets spørgsmål4.1 Hovedspørgsmål Som grundlag for evalueringen af de grønne regnskaber skrev Miljøstyrelsen et kommissorium. Kommissoriet indeholder en række spørgsmål, og hensigten med nærværende afsnit er at svare kortfattet og systematisk på kommissoriets spørgsmål. Det er ikke muligt at få alle nuancer med i den kortfattede gennemgang, og der henvises derfor til den øvrige del af rapporten. 4.1 HovedspørgsmålOpfylder de grønne regnskaber bekendtgørelsens krav? Overordnet set kan overensstemmelsen med bekendtgørelsens krav betegnes som ringe for omkring 17% af regnskaberne og god for 83% af regnskaberne. Overholdelsen af bekendtgørelsens krav er gjort op for hver af de tre hovedparagraffer, der vedrører de grønne regnskaber. § 5, der omhandler de indledende oplysninger, kan stort set alle regnskaber opfylde. Dog har mange virksomheder en yderst kortfattet præsentation af de væsentligste ressource- og miljøparametre. Ledelsens redegørelse (§ 6) har de største udsving i kvalitet. 38% betragtes som mangelfulde, 48% som tilstrækkelige og 14% som omfattende. Selve miljøoplysningerne (§ 7) er bedre præsenteret, og det generelle indtryk er, at i 62% af regnskaberne er de væsentligste miljøbelastninger omfattet. For 8% af regnskaberne er det generelle indtryk, at der er stor sandsynlighed for, at virksomheden har undladt at fortælle om de væsentligste belastninger. Opfylder de grønne regnskaber formålet om lettilgængelig og pålidelig miljøinformation til offentligheden? Overordnet set er 4 ud 5 regnskaber lettilgængelige. Pålideligheden er vurderet af både kommunerne og af os. Det samlede indtryk er, at mellem 60% og 70% af regnskaberne er i god overensstemmelse med miljøbelastningen. Både i kommunerne og i vores bedømmelse vurderes det, at under 10% af regnskaberne ikke giver et reelt billede af miljøbelastningen. De fleste regnskaber (72%) er lette at læse - og yderligere 12% er der gjort ekstra meget ud af. Tilbage er 17% af regnskaberne, der er vanskelige at læse. Vi har vurderet, at i 62% af regnskaberne er de væsentligste miljøbelastninger omfattet. 8% har med stor sandsynlighed undladt at fortælle om væsentlige belastninger. De lokale myndigheder har på en skala fra 1 (groft misvisende) til 5 (meget god overensstemmelse) vurderet i alt 292 grønne regnskaber. Her får 45% karakteren 4 eller 5, og 32% af regnskaberne får karakteren 3. Kun et enkelt regnskab er blevet vurderet af de lokale myndigheder som groft misvisende. Giver regnskaberne inspiration til virksomhederne om større fokus på miljøforhold? 41% af virksomhederne mener, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. Virksomhederne fra casestudiet angiver, at det grønne regnskab har været et supplement til det miljøarbejdet, de allerede var i gang med. Undersøgelsen peger generelt på, at de virksomheder, der har engageret sig i udarbejdelsen af de grønne regnskaber generelt også mener, at de har fået mest udbytte af regnskaberne. Med hensyn til økonomiske og administrative konsekvenser af de grønne regnskaber henvises her til konklusionerne under tema 4: Økonomiske og administrative konsekvenser. 4.2 UnderspørgsmålI hvilket omfang har de regnskabspligtige virksomheder meldt sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen? Der findes ingen myndigheder, der har ansvaret for, at samtlige regnskabspligtige virksomheder melder sig. Det er Miljøstyrelsens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens forsigtige skøn, at omkring 10% af de pligtige virksomheder ikke har meldt sig. Omkring 29% af de lokale myndigheder finder, at der mangler regnskaber fra virksomheder. Det samlede tal er på 116 virksomheder, der mangler at aflevere. Det forsigtige skøn på omkring 10% virker derfor realistisk. I hvilket omfang overholder regnskaberne kravene i bekendtgørelsens §§ 5-7 omkring: · Indledende oplysninger · Ledelsens redegørelse · Miljødata Indledende oplysninger Kvaliteten af den kortfattede kvalitative oplysning i regnskabernes indledende oplysninger om væsentlige ressource- og miljømæssige parametre. Er de væsentligste parametre med? 11% af regnskaberne giver ingen oplysninger. De indledende kortfattede kvalitative beskrivelser er omtrent jævnt fordelt med en tredjedel dårlige, en tredjedel mindre gode og en tredjedel meget gode beskrivelser. Input af råstoffer og redegørelse for emissioner er ofte med. Overraskende mange virksomheder (45%) oplyser ikke i de indledende oplysninger, hvad virksomhedens produkt er. Ledelsens redegørelse Redegørelsen for væsentlighed. Knap 3 ud af 4 (73%) af regnskaberne indeholder en redegørelse for, hvorfor virksomhederne anser de valgte oplysninger som væsentlige. Bearbejdning, fortolkning af regnskabets miljødata 18% forklarer valget af tallene i regnskabet. Derudover giver 37% oplysninger om fremtidige indsatser, 39% giver oplysninger om vigtige begivenheder i året, 4% beskriver deres økonomiske gevinster/omkostninger ved miljøarbejdet, og 17% omtaler negative miljøforhold på virksomheden - primært omkring uheld. Afvigelser i forhold til tidligere regnskab 66% har ikke gjort rede for væsentlige afvigelser i forhold til det foregående regnskab. Inddragelse af relevante arbejdsmiljømæssige forhold. 34% af regnskaberne redegør for forurenende stoffer, der indgår i produktionsprocessen og som giver risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Det forekommer som et lavt tal i lyset af, at det er de mest miljøtunge virksomheder, der er regnskabspligtige. Generelt er regnskaberne præget af få oplysninger, der dækker dette punkt. Miljødata Er alle forhold med, som virksomheden har defineret som væsentlige i ledelsens redegørelse? I 19% af regnskaberne modsvarer data i det grønne regnskab ikke de væsentligste miljøoplysninger, som ledelsen har udpeget i redegørelsen. 45% har en fin overensstemmelse, mens der for 35% af regnskaberne er delvist/nogenlunde overensstemmelse. Indeholder regnskaberne oplysninger om det væsentligste forbrug af energi, vand og råvarer? Stort set alle regnskaber oplyser om energiforbrug (99%). 85% oplyser om vandforbrug, og 95% oplyser om råvareforbruget. Indeholder regnskaberne oplysninger om alle relevante væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer i hhv. produktionsprocesser, udledninger, produkter og affald? Er der forskel på detaljeringsgraden på oplysningerne? Om alle relevante emissioner er nævnt, er vanskeligt at vurdere, da det kræver indsigt i produktionsprocessen hos hver enkelt virksomhed. Se i øvrigt analysen af overensstemmelsen mellem regnskaberne og den faktiske miljøbelastning i afsnittet De grønne regnskabers billede af miljøbelastningen samt afsnittet om Miljøpræstationer i de grønne regnskaber. Omtrent halvdelen af regnskaberne oplyser om forurenende stoffer i produktionen, over halvdelen oplyser om emission til luft (62%) og vand (34%), men kun 8% til jord. 11% oplyser om forurenende stoffer i produkterne. Det er sjældent, at de forurenede stoffer klassificeres. Af samtlige 500 regnskaber er der klassifikation af emissioner af forurenende stoffer i råvarerne i 7% af regnskaberne, emissioner til luft i 3% af regnskaberne, emissioner til vand 1% og forurenende stoffer i produkterne i 2%. Indeholder regnskabet oplysninger om ekstern lugt, støv og støj? 28% af regnskaberne indeholder oplysninger om støj, 20% om støv, 12% om lugt og 1% om viberationer. I hvilket omfang samles oplysningerne om forurenende stoffer i stofgrupper o.lign., og hvilke typer grupperinger er der tale om? Er nomenklaturen entydig? Det er sjældent, at de forurenede stoffer klassificeres. Af samtlige 500 regnskaber er der klassifikation af emissioner af forurenende stoffer i råvarerne i 7% af regnskaberne, til luft i 3% af regnskaberne, emissioner til vand 1% og af forurenende stoffer i produkterne i 2%. Det er kun 2% af regnskaberne, der grupperer eller klassificerer de forurenede stoffer i produkterne. Der bruges forskellige grupperinger. Stofferne kan være opdelt på: enkelte stofgrupper, farlige stoffer, klassificering af brandfare og sundhedsfare, Kommune Kemis affaldskoder, faremærkning eller opgørelser over tungmetaller. Der er således stor variation i grupperingerne. I hvilket omfang er de absolutte tal suppleret med andre måder at præsentere data på (f.eks. relative tal/indekseringer, kurver, diagrammer). I hvilke tilfælde anvendes udelukkende relative tal? Omkring halvdelen af regnskaberne indholder billeder og diagrammer. I mange regnskaber anvendes indekseringer som et supplement til de absolutte tal. Dermed øges oplysningsværdien. Står de indekserede tal alene forringes oplysningsværdien. Det er primært oplysninger om særligt forurenende stoffer. I 19% af regnskaberne er oplysningerne om særligt forurenende stoffer udelukkende indekseret. 12% af regnskaberne indekserer oplysninger om råvarer, 8% oplysninger om energi samt 4% oplysninger om vand. I hvilket omfang er der redegjort for, at anvendelsen af relative tal skyldes beskyttelse af konkurrencefølsomme oplysninger? I halvdelen af regnskaberne, hvor energi- og vandoplysninger er indekseret, begrundes det med konkurrencehensyn. 9% af virksomhederne begrunder indeksering af ressourceoplysninger med konkurrencen, og 7% begrunder indeksering af oplysningerne om forurenede stoffer med konkurrencen. Stemmer oplysningerne i regnskabet overens med tilsynsmyndighedernes oplysninger? På en skala fra 1 til 5 vurderede de lokale tilsynsmyndigheder, at 58% af regnskaberne var i rigtig god overensstemmelse (5) eller i god overensstemmelse (4) med tilsynsmyndighedernes oplysninger. Hvordan fremskaffer virksomhederne data til de grønne regnskaber? I 40% af regnskaberne er dataindsamlingsmetoden helt eller delvist beskrevet. Resultatet af interviewene med virksomhederne er, at godt 70% bruger eksisterende økonomiske opgørelser, godt 60% bruger materiale- og produktionsstyringssystemer, 70% bruger afregninger fra leverandører og modtagere af spild, over 85% bruger eksisterende måle- og registreringssystemer, omkring 50% bruger eksisterende indberetninger til myndighederne, knap 30% har ladet nye måle- og registreringssystemer udarbejde specielt til det grønne regnskab. Endelig laver godt 30% ad hoc målinger og beregninger. Under 10% bruger andre metoder og 1-2% bruger ingen af ovennævnte metoder. Medarbejderinddragelse Hvor stor en del af virksomhederne anfører, at medarbejderne har været inddraget i udarbejdelsen af regnskabet? Interviewene med de virksomheder, der har udarbejdet grønne regnskaber viser, at medarbejderne har haft lejlighed til at vurdere og kommentere i forbindelse med de grønne regnskaber. Hovedparten af disse virksomheder finder medarbejderinddragelse vigtig. Over 60% af virksomhederne har positive erfaringer og vurderer, at deltagelsen har medført konkrete miljøforbedringer i virksomhederne. Tallene stemmer med de grønne regnskaber, hvor det i 63% af tilfældene er oplyst, at medarbejderne har været inddraget. Hvordan har medarbejderne været inddraget? Medarbejderne har været inddraget ved dataindsamling (37%), gennem sikkerhedsudvalget (5%), kommentering (5%), miljøgruppe (4%), samarbejdsudvalg (3%) og gennem en særlig regnskabsgruppe (2%). Er der en sammenhæng mellem medarbejderinddragelse og kvaliteten af regnskabet? Der er en klar sammenhæng mellem medarbejderinddragelse og kvaliteten af regnskaberne. 60% af virksomhederne vurderer, at deltagelsen har medført konkrete miljøforbedringer i virksomhederne. Revision Hvor stor en del af virksomhederne anfører, at regnskabet er blevet revideret hhv. internt og eksternt? Og af hvem? 9% af regnskaberne er eksternt revideret, og 3% af regnskaberne er internt revideret. Hovedparten af de eksterne regnskaber er revideret af en revisor, og enkelte er revideret af andre miljøsagkyndige. 14% af regnskaberne er vedlagt en erklæring af en sagkyndig - der er dog ikke nødvendigvis tale om en revision, og da det kan være formuleret direkte i erklæringen. Er der sammenhæng mellem revision og kvaliteten af regnskabet? Der er en sammenhæng mellem revision og regnskabskvaliteten. Regnskaber, der er eksternt revideret, overholder i ringere grad lovens krav end regnskaber (68%), der ikke er eksternt revideret (84%). Til gengæld er den samlede kvalitet bedre blandt de reviderede (57%) end blandt de øvrige regnskaber (46%). Øvrige oplysninger I hvilket omfang indeholder regnskaberne oplysninger ud over de krævede? De fleste regnskaber indeholder frivillige miljøoplysninger - i gennemsnit 11 (ud af 81 registrerede). Der er i gennemsnit 5 frivillige oplysninger i ledelsens redegørelse (ud af 51 registrerede) og i snit 1 frivillig oplysning i de indledende oplysninger (ud af 7 registrerede). Knap 50% har ingen frivillige oplysninger i de indledende oplysninger. I regnskaberne fra 1997 er det største antal frivillige oplysninger, vi har fundet i noget enkelt regnskab, 45 oplysninger - gennemsnittet er omkring 17 frivillige oplysninger. Er der væsentlige forskelle på regnskaberne fra de to år, dvs. er det 1. regnskab blevet videreudviklet? Der en markant forbedring af den samlede kvalitet af regnskaberne fra 1 til 2. generation. Hvor 40% af 1. generationsregnskaberne var af høj kvalitet er andelen steget til 54% med 2. generation af regnskabet. Der er også forbedringer i overensstemmelse med lovgivningen. Her er ændringen dog knap så markant, da den er på 6%. Ændringen er dog bemærkelsesværdig på den måde, at det nu er de fleste virksomheder, der er ved at være i orden (skift fra 78% til 86% der er i bedre overensstemmelse med lovgivningen). Specialisterne var på den anden side enige om, at der ikke er sket den helt store kvalitetsudvikling i regnskaberne, og der forventes ikke større ændringer i det tredje år. Forklaringen kan være, at virksomhederne det første år har etableret en skabelon for udarbejdelse af regnskaber - og ikke er villige til at ofre yderligere ressourcer på udvikling af de grønne regnskaber. Adskiller regnskaberne fra de miljøstyrede virksomheder sig fra resten? Regnskaberne fra de miljøcertificerede virksomheder overholder ikke lovens krav stort bedre end de øvrige regnskaber – blandt andet fordi enkelte EMAS-redegørelser ikke opfylder de formelle krav. Til gengæld er regnskaberne markant bedre m.h.t. de øvrige krav. Den samme konklusion gælder virksomheder med miljøstyring. Blandt virksomheder uden miljøstyring var 42% af regnskaberne af høj kvalitet. Det gælder for 68% af virksomhederne med miljøstyring og 82% af de certificerede virksomheder. Kan regnskaberne anvendes til at sammenligne virksomhedernes miljøpræstation? Indeholder de nøgletal? Det kan på den ene side være vanskeligt for den ikke-sagkyndige læser at sammenligne miljøbelastningen fra én virksomhed med miljøbelastningen fra en anden, for regnskaberne indeholder mange oplysninger. På den anden side giver 60-70% af regnskaberne et rimeligt eller godt indtryk af miljøbelastningen fra virksomheden. For brancher med ensartede regnskaber og produktionsforhold - for eksempel under foderstoffer - kan oplysningerne sammenlignes. En sammenligning vil kræve ressourcer, og i praksis vil det sandsynligvis blive gjort af få, da regnskaberne ikke er umiddelbart tilgængelige. Sammenligninger vanskeliggøres ved, at der yderst sjældent opgives nøgletal for brancherne. Information Hvem anvender regnskaberne og til hvad? Efterspørgslen efter de grønne regnskaber angives af både lokale myndigheder og virksomhederne at være forsvindende lille. Næsten halvdelen af virksomhederne fortæller, at ingen har vist interesse, og 3 ud af 4 virksomheder har ikke fået reaktion på regnskabet. Henvendelserne er hovedsageligt kommet fra læreanstalter, offentlige indkøbere og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De lokale tilsynsmyndigheder oplever et tilsvarende billede, hvor den største efterspørgsel kommer fra læreanstalter. Her har 1 amt og 11 kommuner haft et par forespørgsler. En kommune har haft flere. Der er stor forskel på, hvad interessenterne bruger de grønne regnskaber til. Generelt bruges de til information om enkelte virksomheder - de bliver kun i et meget lille omfang brugt til sammenligning mellem flere virksomheders miljødata. Hvor får de regnskaberne fra? Der er væsentlige forskelle mellem de enkelte interessegrupper i kendskabet til, hvordan man får fat i et grønt regnskab. Det er hovedsageligt organisationer og investorer, der peger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De fleste professionelle brugere peger på virksomheden som den primære kilde. De lokale miljøgrupper peger på tilsynsmyndighederne, og den største del af andre virksomheder, forbrugere og naboer ved det ikke. At de grønne regnskaber kan rekvireres over Internettet vides kun af ganske få - dog 13% blandt organisationerne. Endelig er der blandt de virksomheder, der ikke laver grønt regnskab, 6% der mener, at man ikke kan få fat i de grønne regnskaber. Er interessenterne tilfredse med mulighederne for at få regnskaberne? Interessenter, der har kendskab til de grønne regnskaber, finder det let at få fat i grønne regnskaber. Der er en tendens til, at den brede offentlighed (forbrugere og naboer) i højere grad end andre interessenter finder det vanskeligt. 13% af forbrugerne og 14% af naboerne mener ikke, at det er let. Har brugerne problemer med at forstå de grønne regnskaber? På hvilke punkter? Den brede offentlighed (naboer) lægger navnlig vægt på, at regnskaberne skal være lettere at forstå, samt at der skal være mere offentlighed omkring regnskaberne (f.eks. en offentlig høring). Forståeligheden af regnskaberne samt muligheden for sammenligning på tværs af regnskaberne er typisk de forhold, der nævnes af interessenterne som kritisable forhold. Giver regnskaberne den forventede/ønskede information? Hvis ikke, hvad mangler? Hvad er overflødigt? De interessenter, der har set et grønt regnskab, mener for hovedpartens vedkommende, at de grønne regnskaber i nogen grad gav de oplysninger, de forventede. En tredjedel af investorer, organisationer og andre virksomheder mener ikke, at regnskaberne gav de forventede oplysninger. Særligt de lokale tilsynsmyndigheder er skuffede. Kun 4% mener, at oplysningerne i høj grad gav de forventede oplysninger. Det er især mangelfuld information om ressourceforbrug og miljøbelastning samt manglende klarhed i fremstillingen, interessenterne nævner. For løse krav til indholdet nævnes af en bredere kreds. Har det betydning for brugerne, hvilken form oplysningerne angives på (absolutte og/eller relative tal)? Hvilken? De professionelle interessenter (journalister, investorer, organisationer og offentlige indkøbere) har taget stilling til dette spørgsmål, og de er enige i, at det ikke er tilstrækkeligt med relative tal. Opgivelse af årlige mængder i absolutte tal anses for vigtigst, men mange mener også, at både den årlige mængde og relative tal er vigtige i regnskabet. Finder brugerne, at regnskaberne er troværdige? Brugerne stiller ikke for alvor spørgsmålstegn ved de afgivne oplysninger. Langt de fleste mener, at man kan stole på oplysningerne. En fjerdedel af forbrugerne og naboerne mener ikke, man kan stole på regnskaberne - det er dog de færreste i denne gruppe, der har læst et grønt regnskab. De lokale tilsynsmyndigheder mener i udpræget grad, at man kan stole på oplysningerne. Kun 1% af amter og kommuner finder dem utroværdige. Finder brugerne, at en erklæring fra særlig sagkyndig højner regnskabets troværdighed? Det er særligt de professionelle brugere (miljøjournalister og investorer), der peger på revisorer. Investorer og organisationer peger på erklæringer fra miljøspecialister - mens omkring 30-40% af alle brugerne peger på virksomhedens eget arbejde med regnskabet. Hvordan vurderer brugerne den grafiske præsentation og kvalitet af regnskabet? De færreste havde kommentarer til den grafiske præsentation, og det var især mangelfuld information om ressourceforbrug og miljøbelastning samt manglende klarhed i fremstillingen, som interessenterne nævnte. Modtager virksomhederne reaktion på regnskabet - og fra hvem? Der har været få reaktioner - hovedsageligt fra læreranstalter. Hvor stort er kendskabet hos de potentielle brugere til, at der findes et lovkrav om grønne regnskaber? Der er et stort kendskab (omkring 90-100%) til grønne regnskaber blandt de professionelle brugere, mens kendskabet er markant lavere blandt den brede offentlighed - forbrugere og naboer (40-50%). Hvor stort er kendskabet til, at regnskaberne kan rekvireres hos Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen? Investorer og organisationer har det højeste kendskab (hhv. 59% og 56%). Andre virksomheder, journalister og offentlige indkøbere har det næsthøjeste kendskab (hhv. 28%, 20% og 14%). Herefter følger lokale miljøgrupper (10%), naboer (7%) og forbrugerne (6%). Hvilke begrundelser angives af potentielle brugere for ikke at anvende regnskaberne? Generelt anvendes de grønne regnskaber til at få miljødata fra enkelte virksomheder og som led i overordnet information om virksomheder. Grønne regnskaber bliver kun i et meget lille omfang brugt til sammenligning mellem virksomheders miljødata. Forståeligheden af regnskaberne samt muligheden for sammenligning på tværs af regnskaberne er typisk de forhold, der nævnes af interessenterne som kritisable forhold. Virksomhederne Hvem definerer virksomhederne selv som væsentlige målgrupper for regnskaberne? En tredjedel af virksomhederne oplyser, at de med udarbejdelsen af det grønne regnskab sigter på at nå bestemte målgrupper. Vigtigste målgrupper er myndighederne (lokale tilsynsmyndigheder og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) og medarbejderne samt ledelsen internt i virksomheden. Mere forretningsmæssige målgrupper som kunder, leverandører, aktionærer og pressen er ikke højt prioriteret som målgruppe. Det samme gælder den brede offentlighed (naboer, forbrugere), som henholdsvis kun 5% og 4% af virksomhederne har sendt regnskabet til uden, at disse målgrupper først har rettet henvendelse til virksomheden Anvender virksomhederne regnskaberne i markedsføringen/profileringen? De grønne regnskaber bruges i et meget lille omfang som salgsmateriale, leverandørmateriale, i tilbudsgivning og til PR-formål. Tre ud af fire virksomheder bruger slet ikke regnskabet til sådanne formål. De frivillige virksomheder anvender i højere grad regnskabet på disse områder. Virksomhederne benytter en række andre tiltag til miljøinformation. Hvem udsender virksomhederne selv regnskabet til? Hvor mange udsendes? Halvdelen af virksomhederne udsender under 10 eksemplarer. Omkring 30% udsender mere end 100. Det er særligt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tilsynsmyndighederne eller virksomhedens egen ledelse, der nævnes. Omkring 10% sender regnskabet til pressen. Bruges regnskabet som information til virksomhedens egne medarbejdere? Mellem 25% og 30% sender regnskabet til medarbejderne. Gør virksomhederne noget aktivt for at få en dialog med interessenterne? Mere end hver tredje virksomhed anvender rundvisninger og skoletjenester. En fjerdedel arrangerer "åbent-hus"-arrangementer eller laver pjecer. 60% af virksomhederne benytter en eller flere af mulighederne. Hvorfor vælger nogle virksomheder at få regnskabet revideret af en særlig sagkyndig? Begrundelsen for at inddrage eksterne personer i udarbejdelsen af det grønne regnskab har først og fremmest været pga. virksomhedernes ønske om et mere professionelt resultat. Dette synes dog også at hænge sammen med en usikkerhed om opgavens løsning og manglende vidensmæssige ressourcer i virksomheden. Næsten 40% af virksomhederne giver udtryk for enten denne usikkerhed eller for manglende ressourcer. Fokus på miljøforhold Har regnskaberne medført, at virksomhederne har øget fokus på egne miljøforhold? Virksomhederne peger selv på, at den primære gevinst ved arbejdet med de grønne regnskaber er et generelt bedre overblik over miljøbelastningen. Har regnskaberne medført miljøforbedringer, og i givet fald hvilke (størrelse, type)? Hvorfor? Virksomhederne er delt med hensyn til dette spørgsmål. 56% mener ikke, at de grønne regnskaber har medført miljøforbedringer, mens 41% mener, at de har, og 3% er uafklarede. Det har generelt været på energiområdet, forbedringerne har fundet sted. Blandt dem, der har opnået forbedringer, peger over 70% på energiområdet, mellem 50% og 60% på vand og affald, knap 40% på ressourceforbrug, omkring 30% på spildevand og hjælpestoffer, godt 20% på emissioner til luft og omkring 10% på udledning til jord og andet, som det område, hvor der har fundet forbedring sted. Miljøforbedringerne er opnået gennem indførelse af nye registrerings- og styringssystemer (knap 40%), gennemførelse af energisyn (omkring 30%), anskaffelse af energi- og vandbesparende udstyr (hhv. omkring 60% og 40%), indførelse af renere teknologi og substitution af miljøbelastende stoffer (omkring 40%), udvikling af mindre miljøbelastende stoffer (20%) og endelig affaldsminimering (omkring 45%). Har det haft betydning, hvem der udarbejder regnskabet i/for virksomheden (arbejdsfordeling internt og graden af ekstern bistand)? Hvilken? Blandt de allermindste virksomheder (under 20 ansatte) er det næsten en fjerdedel, der har fået lavet det meste af arbejdet af personer udefra. Endvidere er der en mindre tendens til, at virksomheder med en miljøafdeling og miljøchef, i højere grad end gennemsnittet, selv har revideret regnskabet. Generelt kan man se af undersøgelsen, at virksomhederne i vidt omfang selv har valgt at udføre arbejdet omkring det grønne regnskab. Hvordan har muligheden for at få udsættelse ved at forpligtige sig til at indføre miljøstyring virket? Havde virksomheden alligevel indført miljøstyring? Muligheden for at få udsættelse af aflevering af det grønne regnskab ved at forpligte sig til at indføre miljøstyring har spillet en rolle for 13% af virksomhederne, der har udarbejdet et grønt regnskab. Langt hovedparten af disse virksomheder (ca. 65%) har indført et internt miljøledelsessystem. Administration Hvordan vurderer virksomhederne administrationen af regnskaberne? Se nedenstående spørgsmål og svar. Har virksomheden kontaktet henholdsvis tilsynsmyndigheden, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og/eller Miljøstyrelsen i forbindelse med det grønne regnskab? Hvorfor? Hvad spørger virksomhederne typisk om? Hvilke erfaringer har man gjort? Halvdelen af virksomhederne har været i kontakt med de lokale tilsynsmyndigheder. 20% har også været i kontakt med Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kontakten har hovedsageligt drejet sig om reglerne for data om miljøpræstation, da virksomhederne anser dette for det sværeste. Hver tredje virksomhed har ikke været i kontakt med nogle myndigheder. Deriblandt i særlig grad de kritiske virksomheder, som ikke mener, at regnskaberne har medført miljøforbedringer. De kritikpunkter, virksomhederne har, drejer sig særligt om manglende respons fra myndighederne og om bureaukratiet i ordningen. Kan virksomhederne forstå opdelingen af kompetence mellem tilsynsmyndighederne, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen?. 41% mener ikke, at de har et stort nok overblik til at udtale sig. Kun en fjerdedel mener, at opdelingen er hensigtsmæssig, og 34% mener direkte, at arbejdsdelingen er uhensigtsmæssig. Hvordan vurderer brugerne/de potentielle brugere administrationen af regnskaberne? Kontrol fra tilsynsmyndigheden samt virksomhedens eget arbejde med regnskabet er generelt de forhold, som interessenterne vurderer afgør regnskabernes troværdighed. Blandt interessenter/potentielle brugere er der altså en principiel positiv holdning til en høj grad af indblanding i regnskaberne fra myndighedernes side. I undersøgelsen blev interessenterne også spurgt om, hvorvidt de havde nogle forslag til at forbedre de grønne regnskaber, så de ville give et større udbytte. Kun ganske få nævner administrationen af regnskaberne, så kendskabet er lille, og der er ganske få holdninger til dette område blandt interessenterne. Hvordan vurderer tilsynsmyndighederne administrationen af ordningen? Hovedindtrykket er, at tilsynsmyndighederne har fundet, at de administrative rutiner omkring de grønne regnskaber fungerer. Dog er de lokale myndigheder kritiske i deres vurdering af samspillet med Miljøstyrelsen om accept af virksomhedernes indeksering af tallene i de grønne regnskaber, men tilfredshed med Miljøstyrelsen i forbindelse med udsættelsessagerne. Tilsynsmyndighederne er delt i spørgsmålet om, om kommunikationen mellem tilsynsmyndighed og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fungeret tilfredsstillende. 12 amter og 60% af kommunerne er enige i, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis tilsynsmyndigheden traf afgørelserne om fejl og mangler i det grønne regnskab, fordi de kender forholdene på virksomheden. Hvor mange tilsynsmyndigheder anvender regnskaberne og hvordan? Over halvdelen af kommunerne og 3 amter har brugt - eller vil bruge - de grønne regnskaber i forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelserne - og knap halvdelen af kommunerne og amterne ser muligheder i brugen af de grønne regnskaber i forbindelse med indberetninger, herunder egenkontrol. Der er nogenlunde enighed om, at regnskaberne er gode til at åbne dialogen med virksomhederne, men de færreste amter og under en tredjedel af kommunerne er enige i, at de grønne regnskaber giver en bedre indsigt i virksomhedens produkter og processer - og dermed miljøbelastningen. Hvor mange tilsynsmyndigheder kommenterer regnskaberne, hvilke kommentarer? Der er stor forskel på, hvor grundigt de lokale tilsynsmyndigheder behandler og på hvilke procedurer, der er fastsat for kommentering af regnskaberne. Enkelte giver af princip aldrig kommentarer - og enkelte giver af princip altid kommentarer. De fleste føler sig dog moralsk forpligtede til at kommentere regnskaberne (75% kommuner og 12 amter). I alt havde 17% af regnskaberne en kommentar med fra tilsynsmyndigheden. Den hyppigste kommentar var blot en bekræftelse af modtagelsen. 6% af regnskaberne var mere indholdsmæssigt kommenterede - enten ved, at der var konstateret fejl og mangler eller ved en bekræftelse af, at der ikke var fejl og mangler. Kun 9 regnskaber (2%) havde fået væsentlige bemærkninger. Oplever tilsynsmyndighederne en efterspørgsel på grønne regnskaber i lokalområdet? Det gør de stort set ikke. Meget få tilsynsmyndigheder har fået mere end et par henvendelser om de grønne regnskaber det sidste halve år. De fleste fra læreanstalter. Ingen havde fået henvendelser fra pressen, og kun en enkelt kommune kunne huske en eller to henvendelser fra miljøorganisationer. Et enkelt amt og en kommune havde fået et par henvendelser fra naboer. Hvilket tidsforbrug har virksomhederne haft til udarbejdelsen af regnskaberne i henholdsvis 1. og 2. år? Første år anvendte virksomhederne i gennemsnit ca. 125 timer, men tidsforbruget andet år var 95 timer i gennemsnit. I hvilket omfang har der været anvendt eksterne konsulenter, og hvilke omkostninger har der været forbundet hermed? Er der forskel på 1. og 2. år? 30 % af virksomhederne har i større eller mindre omfang anvendt ekstern bistand. 10% af virksomhederne har fået lavet det meste af regnskaberne af personer udefra, mens 20% har fået hjælp i begrænset omfang. Antallet, der benytter bistand udefra, er stort set uændret fra 1. til 2. år, mens omfanget er reduceret fra i gennemsnit ca. 25.000 kr. til 10-15.000 kr. Har virksomhederne opnået besparelser som følge af de grønne regnskaber? Hvilke? 51% af virksomhederne anfører, at de ikke har opnået økonomiske gevinster som følge af det grønne regnskab. De øvrige anfører, at der er opnået gevinster på et eller flere af områderne: øget overblik over miljøbelastningerne, sparede ressourcer, mindre affald, bedre udnyttelse af materialer og hjælpestoffer. Enkelte peger på øget konkurrencefordel. 10% af virksomhederne kan sætte kroner på besparelserne. De fleste er på få tusinde kroner, men enkelte opgiver at have opnået økonomiske gevinster på mere end 250.000 kr. Det skal supplerende oplyses, at mange af disse resultater tilskrives, at der samtidig arbejdes med miljøledelse. Hvilket tidsforbrug har tilsynsmyndighederne haft i forbindelse med de grønne regnskaber? Er der opnået besparelser? Tidsforbruget i kommuner og amter er opgjort til godt 3 timer henholdsvis godt 4 timer, eller i alt ca. 3 årsværk i forbindelse med kommentering af regnskaberne. Der foreligger ikke en opgørelse over tidsforbruget til øvrig kontakt med virksomhederne i forbindelse med loven. Der er tale om stor variation i den rådgivning, der har været ydet og løbende ydes. Næsten alle amter peger på, at loven har givet en noget øget arbejdsbyrde, mens kommunerne ikke har oplevet dette i samme omfang. Ingen amter finder, at de grønne regnskaber har skabt lettelser i arbejdet, mens en del kommuner finder, at de grønne regnskaber giver arbejdsmæssige fordele. Enkelte kommuner peger på effektivisering af arbejdet, men ingen amter har oplevet dette. Øvrige Har virksomhederne forståelses-/fortolkningsproblemer med bekendtgørelsen og Miljøstyrelsens vejledning? 3 ud af 4 virksomheder har ikke haft problemer med at forstå reglerne. Den resterende fjerdedel har særligt haft problemer med reglerne for miljøpræstation. Hvordan er holdningen til udarbejdelsen af regnskabet? (evt. sammenhæng til ansvarsplacering og organisering) Alt i alt vurderer halvdelen af virksomhederne, at omkostningerne står mål med de fordele, de har opnået. Disse positive virksomheder er typisk også de virksomheder, som har brugt meget tid på udarbejdelsen af det grønne regnskab. Der er endvidere en mindre tendens til, at det i særlig grad er de små virksomheder (under 10 mill. kr. i årlig omsætning) og i særlig grad virksomheder, der ikke arbejder systematisk med miljøforhold, der ikke mener, at omkostningerne ved at udarbejde det grønne regnskab modsvarer virksomhedens fordele. Det er i særlig grad virksomheder, der arbejder systematisk med miljøforhold, der selv har udviklet metoder til at lave et grønt regnskab. Generelt svarer disse virksomheder mere positivt end gennemsnittet på, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. I sådanne virksomheder er der typisk en miljøfunktion (miljøchef el.lign.), og det er denne del i virksomheden, der har haft ansvaret for udarbejdelsen af regnskabet. Den primære gevinst ved arbejdet med de grønne regnskaber er, efter virksomhedernes vurdering, et generelt bedre overblik over miljøbelastningen. Det vurderes generelt ikke, at man får et øget konkurrencefordel på baggrund af udarbejdelsen af et grønt regnskab. Er der nogle regnskabsmodeller, som er ved at slå igennem? Har dette nogen betydning for kvaliteten? Der er ikke nogen regnskabsmodeller, som for alvor har tegnet sig som alternativ til standardopbygningen af det grønne regnskab, men der er naturligvis mange regnskaber, som har ekstra oplysninger med. For eksempel har 52% af regnskaberne nævnt en miljøpolitik og prioriteringer. Godt tre ud af fire regnskaber (77%) følger den samme disposition, som der er lagt op til i bekendtgørelsen om de grønne regnskaber: indledning, redegørelse og miljøoplysninger. Alternativt kan det grønne regnskab følge andre modeller for regnskaber. Det kan være vanskeligt at vurdere, men der er fundet 24 regnskaber, der tydeligt følger et modelregnskab. Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri, Bryggeriforeningen og Lægemiddelindustriforeningen har rådgivet deres medlemmer om grønne regnskaber. Deres forslag er dog ikke væsentligt anderledes opbygget end standarddispositionen, og i nogle tilfælde ligger de grønne regnskaber så tæt op ad ordlyden i vejledningen, at modellerne næppe har virket som inspiration til at gå videre. Grønne regnskaber, der ikke følger standarddispositionen, har en markant lavere overensstemmelse med lovgivningen (forskel på 14%), og kvaliteten er væsentligt mere svingende. Forklaringen kan være, at standarddispositionen fraviges af to årsager: Enten for at lave et bedre regnskab - eller fordi opgaven ikke tages alvorligt. Kobler virksomhederne de grønne regnskaber med andre regnskabsformer f.eks. sociale/etiske eller vidensregnskaber? 97% af regnskaberne nævner ikke andre forhold.
5. Vurdering af de grønne regnskaber5.1 Indledning 5.1 IndledningDe grønne regnskaber står naturligvis centralt i evalueringen. Opbygningen af de grønne regnskaber er beskrevet i bekendtgørelsens §§ 5, 6 og 7. § 5 omhandler de indledende oplysninger om virksomheden. De indledende oplysninger skal give læseren et overordnet indtryk af virksomheden og dens miljøpåvirkninger. De indledende oplysninger består typisk af en række standardoplysninger samt en kortfattet, kvalitativ beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre. § 6 er ledelsens redegørelse. I ledelsens redegørelse kan virksomheden fortælle om sine ambitioner og prioriteringer på miljøområdet. Den skal bl.a. redegøre for afvigelser i forhold til sidste regnskab og for medarbejderinddragelse. Redegørelsen skal være overskuelig og henvende sig til læsere uden særlig viden om miljøforhold og produktion. § 7 er de miljømæssige oplysninger. De miljømæssige oplysninger skal omfatte væsentligt ressourceforbrug, emissioner af forurenende stoffer til luft, vand og jord, samt processers, affaldets og produkternes væsentligste indhold af forurenende stoffer. Oplysningerne skal angives i absolutte tal, - dog kan konkurrencefølsomme oplysninger beskyttes ved at virksomheden angiver relative tal eller samler oplysninger om stofgrupper mængdemæssigt. Denne del af evalueringen er baseret på en gennemgang af 550 grønne regnskaber. Regnskaberne er udtrukket tilfældigt, og de 500 regnskaber repræsenterer omtrent halvdelen af den mængde grønne regnskaber, der blev afleveret i 1998. De resterende 50 regnskaber er udvalgt som 1. gangs regnskaber blandt de 500. Som led i vurderingen er det undersøgt:
Læsevejledning til vurderingen af de grønne regnskaber Efter en præsentation af de overordnede konklusioner og metoden bag vurderingen præsenteres et helhedsindtryk af de grønne regnskaber. Den største del af vurderingen følger opbygningen af de grønne regnskaber: § 5 Vurdering af de indledende oplysninger § 6 Vurdering af ledelsens redegørelse (herunder oplysninger om medarbejderinddragelse, arbejdsmiljø og revision) § 7 Vurdering af de lovpligtige miljøoplysninger Herefter er en række temaer yderligere belyst:
Konklusionerne og analyserne bygger på vurderingen af de 500 regnskaber fra 1997, der blev offentliggjort i 1998. Ved vurderingen af 1. og 2. generationsregnskaber er yderligere 50 regnskaber fra 1996 vurderet. 5.2 MetodeEt simpelt tilfældigt udvalg af 550 grønne regnskaber er blevet vurderet i forbindelse med evalueringen. Det svarer til 48% af regnskaberne afleveret for 1997 og 8% af regnskaberne afleveret for 1996. Tabel: Se her Tabellen er lavet udfra den registrering, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af de grønne regnskaber. Den viser, at i januar 1999 var der 1.395 virksomheder, der havde meldt, at de enten er omfattet af regnskabspligten (1.169 virksomheder) eller vil aflevere et frivilligt regnskab (226 virksomheder). Det er dog knap så mange, der har afleveret et grønt regnskab. I 1998 blev der afleveret 1.032 regnskaber. Heraf var de 859 regnskaber fra pligtige virksomheder, og 173 regnskaber blev frivilligt afleveret. Det er en del flere end i 1997, hvor der blev afleveret 601 regnskaber. Af de 1032 regnskaber afleveret i 1998 var der 69 virksomheder, der afleverede regnskaber for to perioder. I januar 1999 var der 1.395 anmeldte virksomheder, og 1.032 regnskaber blev offentliggjort i 1998. Forklaringen på forskellen kan være, at nogle virksomheder har fået udsættelse, andre virksomheder afleverer regnskaber sent og bliver derfor først offentliggjort i 1999. Endelig kan der være virksomheder, som endnu er anmeldt, selv om de ikke har afleveringspligt længere eller vil aflevere et frivilligt regnskab. Af regnskaberne afleveret i 1998 kan 525 regnskaber betragtes som 2. generationsregnskaber. Blandt 2. generationsregnskaberne er 433 pligtige regnskaber, og en nærmere undersøgelse af virksomhederne bag afleverede 2. generationsregnskaber viser, at blot 324 virksomheder eller koncerner står bag. Hvor mange virksomheder er pligtige? Der findes ikke noget samlet overblik over hvilke virksomheder, der har pligt til at aflevere grønne regnskaber. Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anslår, at omkring 10% af de pligtige virksomheder mangler at aflevere. Kommuner og amter er i spørgeskemaet til de lokale myndigheder blevet bedt om at vurdere, hvor mange af de regnskabspligtige virksomheder, som de fører tilsyn med, der mangler at aflevere et grønt regnskab for den seneste periode. 65% (heraf 9 amter) har svaret, og vurderingen er, at der mangler omkring 116 grønne regnskaber fordelt med 60 hos amterne og 56 hos kommunerne. Knap 29% af de lokale myndigheder har indtryk af, at der mangler regnskaber fra virksomheder. Udvælgelse af de grønne regnskaber i evalueringen Til brug for evalueringen er der udvalgt 500 regnskaber blandt de regnskaber, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede som indleveret i 1998. Langt den største del er 1997-regnskaber. Blandt de af de 500 regnskaber, som var 2. generationsregnskaber, er der yderligere udtrukket 50 1. generationsregnskaber. Dermed er der i forbindelse med evalueringen vurderet i alt 550 grønne regnskaber. De 500 vurderede regnskaber udgør i alt 48% af det samlede antal, og de 50 regnskaber blandt regnskaberne fra 1996 udgør i alt 8% af det samlede antal. Regnskaberne er søgt udvalgt på simpel tilfældig vis for at gøre det muligt at generalisere til samtlige grønne regnskaber. Enkelte regnskaber fra 1996 er kommet med i vurderingen af regnskaber fra 1997. Det kan være sket i de få tilfælde, hvor et regnskab er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meget tæt på årsskiftet 1997. Dermed er det først blevet registreret som offentliggjort i 1998. Det er blandt andet sket under liste punkt F6 (fiskemel), hvor en virksomhed afleverede regnskabet for 1996 den 28. december 1997. Det er dog vurderingen, at usikkerheden i udtrækket er af så begrænset omfang, at det ikke har nogen indflydelse af betydning på evalueringens konklusioner. Eventuelle kommentarer fra tilsynsmyndighederne skal som standard knyttes til de enkelte regnskaber, så de offentliggøres sammen. Vi har konstateret enkelte tilfælde, hvor kommentarerne ikke er offentliggjort, men på det foreliggende grundlag er det ikke muligt at få et samlet indtryk af, hvor mange kommentarer der mangler. Vurderingsskema og procedure ved gennemgang af regnskaber Regnskaberne er gennemgået systematisk efter et vurderingsskema indeholdende 80 hovedpunkter. De 80 punkter har dels rettet sig mod bekendtgørelsens obligatoriske oplysninger, dels mod de frivillige oplysninger. En del af punkterne har kunnet besvares med ja/nej, mens en anden del af spørgsmålene har krævet en vurdering af kvaliteten af oplysningerne (f.eks. mangelfuld, tilstrækkelig eller omfattende). Vurderingen er foretaget over knap 3 uger af 7 personer, der har siddet samlet i en gruppe under læsningen og udfyldelsen af vurderingsskemaerne. Ved tvivlsspørgsmål i vurderingen af et regnskab eller forståelsen af et spørgsmål, er gruppen blevet rådspurgt, og dermed er der blevet udviklet fælles normer omkring vurderingerne. Regnskaberne blev opdelt efter listepunkt, så det blev tilstræbt at 2-3 personer var sammen om vurderingen af regnskaber inden for et listepunkt. De udfyldte vurderingsskemaer er efterfølgende blevet statistisk behandlede. Kvaliteten af de gennemgåede regnskaber De gennemgåede regnskaber er udtrukket fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database over offentliggjorte grønne regnskaber. Det har medført, at regnskaberne er modtaget i elektronisk form på CD-rom og printet i sort/hvid – selv om en del af regnskaberne ville præsentere sig mere indbydende i det originale layout og farver. Det er en sort/hvid kvalitet, der svarer til en fotokopiering, der møder modtageren af det grønne regnskab, hvis det rekvireres gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og regnskaberne er derfor vurderet på disse vilkår. Der er i alt vurderet 4.836 sider grønne regnskaber, men den største del af regnskaberne var scannet på en måde, så det var nødvendigt at udskrive hver side i 2 eksemplarer. Dermed er der udskrevet et sted mellem 8.000 og 10.000 sider i forbindelse med evalueringen. Dertil kommer 10.450 sider til 550 eksemplarer af det 19 sider lange vurderingsskema. 5.3 Helhedsindtrykket af de grønne regnskaberHelhedsindtrykket af de grønne regnskaber indgik i vurderingen. Omkring 1 ud af 3 regnskaber vurderes samlet set at være mangelfuldt. Over halvdelen er tilstrækkelige, og 14% kan betegnes som omfattende.
De grønne regnskaber er vurderede på et stort antal parametre. For at danne os et samlet indtryk er der lavet to mål: Det ene måler snævert på overholdelsen af lovgivningen. Gennem en optælling af lovpligtige oplysninger har vi opdelt regnskaberne i to kategorier: ringe og bedre overensstemmelse. Det andet måler på den samlede kvalitet af regnskabet. Målet er et samlet udtryk for vores subjektive vurdering af regnskabets indhold og formidlingsmæssige kvaliteter. Regnskaberne opdeles i to kategorier: lav og høj kvalitet. Med en mere malende beskrivelse kan man sige, at vi giver en vurdering af regnskaberne udfra både lovgivningens bogstav og lovgivningens intention. De to opdelinger af regnskaberne kan ikke blive helt præcise. For overholdelsen af lovgivningen er det ikke muligt at måle på alle lovkrav - blandt andet fordi nogle paragraffer er generelt formulerede. For den samlede kvalitet er der tale om vores subjektive vurdering af indhold og formidling. På trods af dette er de to mål velegnede til at give et overordnet og samlet indtryk af de grønne regnskaber som helhed, og de to mål er en værdifuld hjælp ved de senere analyser. Udfra denne vurdering er godt 44% af regnskaberne både i bedre overensstemmelse med loven og af høj kvalitet. 14% af regnskaberne er både i ringe overensstemmelse med lovgivningen og i lav kvalitet. 39% af regnskaberne overholder formelt set reglerne, mens den samlede kvalitet er lav. Endelig er der kun 3% af regnskaberne, hvor den samlede kvalitet er høj - mens overensstemmelsen er meget lav.
Vi vil i nogle af de senere analyser vende tilbage til samme opdeling af regnskaberne, hvor vi har betegnet opdelingen af regnskaberne som en "kvalitetsanalyse". I det følgende beskrives metoden bag opdelingen af de grønne regnskaber i forhold til overensstemmelse med lovgivningen og den samlede kvalitet. Overholdelse af lovgivningen I §§ 5 til 7 i bekendtgørelsen om de grønne regnskaber er de nærmere regler om indholdet af det grønne regnskab præciseret. I det følgende har vi ved at vægte de grønne regnskaber i forhold til overensstemmelse med bekendtgørelsen dannet os et samlet indtryk. Som beskrevet nedenfor er vægtningen blevet omregnet til en samlet bedømmelse, som kan være fra 0 (ingen overensstemmelse) til 3 (fuld overensstemmelse). Grafik: Se her I grafen er regnskaberne sorteret efter deres samlede point antal. Grafen viser, hvilken paragraf der har bidraget til den samlede vurdering. Den største del af regnskaberne har givet de fleste lovpligtige indledende oplysninger. En lav overensstemmelse hænger således oftest sammen med en ringe overensstemmelse i ledelsens redegørelse eller for ringe miljømæssige oplysninger. Det er særligt ledelsens redegørelse, som kan have været utilstrækkelig. Samlet set har vi vægtet: For at kunne give en samlet bedømmelse af overensstemmelsen med lovgivningen har vi ladet de 3 paragraffer veje lige meget og lavet vores skala fra 0 til 3. Hver paragraf har kunnet bidrage med en vægt fra 0 til 1. Resultatet er, at 0 betyder, at ingen lovkrav er overholdt. 3 betyder, at alle lovkrav er overholdt. Kategorierne bedre og ringe overensstemmelse Af hensyn til de senere analyser har vi opdelt de grønne regnskaber i to kategorier: Bedre overensstemmelse og ringe overensstemmelse. Da de fleste regnskaber har de indledende oplysninger med, har vi udeladt dem fra vores 2 kategorier. Vi får dermed en ny skala på fra 0 til 2. Regnskaber, som samlet scorer mere end 1, er betegnet som bedre regnskaber, og regnskaber, som samlet set score mindre end 1, er betegnet som ringe.
De indledende oplysninger § 5 er de indledende oplysninger, som skal med for, at læseren kan identificere virksomheden. Det er oplysninger om virksomhedens navn, beliggenhed, tilsynsmyndighed, branche, hoved- og biaktivitet, oplysninger om miljøgodkendelser, dato for evt. samlet miljøgodkendelse samt en kortfattet kvalitativ oplysning om de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre, der kendetegner virksomheden. Vi har for hvert regnskab noteret os, hvilke af de relevante oplysninger, der er medtaget. Der er i alt 10 punkter, der skal overholdes.
Ledelsens redegørelse § 6 er ledelsens redegørelse, der skal opstilles i en overskuelig form beregnet på information af en ikke fagligt kyndig læser. Der skal redegøres for, hvorfor ledelsen anser de valgte oplysninger for at være væsentlige for forståelse af de enkelte poster. Der skal gøres rede for eventuelle afvigelser i forhold til sidste regnskab. Desuden er der krav om, at redegørelsen skal indeholde oplysninger om evt. medarbejderinddragelse, arbejdsmiljø samt revision. Til den overordnede vurdering har vi vurderet på 3 punkter for de grønne regnskabers overensstemmelse med lovgivningen. Der er vægtet, når ledelsen har gjort rede for
Det har ikke været muligt at medtage alle de lovpligtige oplysninger i beregningen. Lovkrav er udeladt fra beregningen, hvis det ikke har været muligt at skelne regnskaberne fra hinanden på rimelig vis.. F.eks. er der krav om, at medarbejderinddragelse skal omtales, så det burde medtages. I beregningen kunne man vægte regnskaber, som beskriver, hvordan medarbejderinddragelsen er foregået, men hvad så med regnskaber, der beskriver, at der ikke har været inddraget medarbejdere? De ville være i overensstemmelse med loven - men alligevel få en lavere værdi, fordi der naturligvis ingen beskrivelse er af, hvordan de har gjort det. Derfor er ikke alle lovkrav omfattet af vores vægtning. Det giver en lidt mildere bedømmelse af overensstemmelsen med lovgivningen. Desuden bliver samtlige krav naturligvis analyseret senere i kapitlet. De miljømæssige oplysninger § 7 i bekendtgørelsen beskriver de miljømæssige oplysninger, der skal redegøres for i det grønne regnskab. Der skal redegøres for det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer - samt væsentlige arter og væsentlige mængder af forurenende stoffer, i det omfang, de indgår i produktionsprocesserne, udledes til luft, vand og jord, indgår i produkterne eller i affaldet. Vi har vægtet regnskaberne, når der er oplysninger om energi, vand, råvarer og forurenende stoffer. For energi og vand gælder, at regnskaberne også er vægtede, hvis virksomheden har beskrevet punktet som irrelevant. Derudover har vi vægtet regnskaberne i det omfang, de har opgivet absolutte tal - eller alternativt opgivet deres basisår ved brug af indeks tal. Samlet set kunne de grønne regnskaber leve op til 8 punkter for de miljømæssige oplysninger.
Om høj og lav kvalitet i regnskaberne Kvaliteten af regnskabet består både af indhold og formidling. På baggrund af flere vurderinger af de grønne regnskaber har vi beregnet et samlet udtryk for kvaliteten af det grønne regnskab. Kvalitetsmålet kan betragtes som et udtryk for vores samlede, subjektive bedømmelse af det grønne regnskab.
For hver af de tre hovedparagraffer har vi i vurderingen givet to kvalitative bedømmelser: med hensyn til indholdet har vi vurderet, i hvilket omfang det er mangelfuldt, tilstrækkeligt eller omfattende: med hensyn til formidlingen har vi vurderet, hvilket hovedindtryk der stod tilbage: Var det vanskeligt at forstå, let at læse eller godt formidlet. Gennem pointgivning for svarene kunne regnskaberne opnå fra 6-18 point. De regnskaber, som har fået 6-11 point har vi lagt sammen i en gruppe, som vi betegner "lav kvalitet", mens regnskaber med 12-18 point bliver betegnet som "høj kvalitet". I alt er der 53% regnskaber af lav kvalitet og 47% regnskaber af høj kvalitet. Kvalitetsmålet er således udtryk for en samlet subjektiv vurdering af kvaliteten af det grønne regnskab, hvor kvaliteten omfatter både formidling af det grønne regnskab og en vurdering af indholdet af oplysningerne. 5.4 Indledende oplysninger (§ 5) Formålet med de indledende oplysninger er at give læseren et overordnet indtryk af virksomheden og dens miljøpåvirkninger og dermed et grundlag for at vurdere virksomhedens miljøpræstation. De grønne regnskaber indeholder de basale faktuelle oplysninger om virksomheden, men hovedsageligt kun inden for de punkter, der er lovens krav. Den indledende, kvalitative beskrivelse af virksomhedens produktion og miljøeffekter giver i knap halvdelen af regnskaberne en utilstrækkelig introduktion til det videre regnskab. De indledende oplysninger er i undersøgelsen blevet vurderet ud fra en helhedsbetragtning. Det er vurderet, hvorvidt de indledende oplysninger i regnskaberne er mangelfulde, tilstrækkelige eller omfattende.
42% af de grønne regnskaber er mangelfulde i de indledende oplysninger. Her forstås mangelfuld som, at der enten mangler lovpligtige oplysninger, eller, at læseren ikke får indtryk af, hvilken type produktion og miljøproblemer der er tale om. En lidt større andel (44%) vurderes at være tilstrækkelige, mens 14% af regnskabernes indledende oplysninger vurderes at være omfattende. De indledende oplysninger om virksomheden (§ 5, nr. 1-6) Ifølge bekendtgørelsen skal virksomhederne oplyse om følgende forhold:
De grundlæggende oplysninger er, som det fremgår af ovenstående opgørelse, som regel med i de grønne regnskaber. Oplysninger om væsentlige biaktiviteter er med i 41% af regnskaberne. For yderligere 45% af regnskaberne har vi vurderet, at det ikke har været relevant at opgive biaktiviteter. Punktet overholdes derfor af 86% af regnskaberne. Oplysninger om virksomhedens væsentligste ressource- og miljømæssige parametre (§ 5, nr. 7) Det grønne regnskabs indledende del skal indeholde kortfattede kvalitative oplysninger om de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre, der kendetegner virksomhederne. Lovkravet om, at der i en kort form skal oplyses om, hvad der er virksomhedens væsentligste input og output, honoreres af størstedelen af virksomhederne (87%). Kvaliteten af oplysningerne er dog stærkt varierende. De indledende oplysninger skal skabe grundlag for, at læseren kan vurdere virksomhedens miljøpræstation i det videre regnskab. Dette er ofte ikke tilfældet. At de kvalitative oplysninger skal være kortfattede, er af mange virksomheder fortolket så bogstaveligt, at præsentationen af væsentligste ressource- og miljømæssige parametre fylder 1-2 linier. I de 89% af regnskaberne, der oplyser om de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre, er følgende oplysninger med: Tabel: Se her Input af råvarer og redegørelse for emissioner er ofte med i redegørelsen for de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre. Dernæst forekommer oplysninger om affaldstyper, produktionsforløbet og om, hvad virksomheden producerer, i omtrent halvdelen af regnskaberne. Så godt som ingen regnskaber nævner produktrelaterede miljøoplysninger, såsom miljøbelastningen fra de producerede produkter eller miljøbelastningen med udgangspunkt i produkternes livscyklus. Overraskende mange virksomheder beskriver hverken centrale processer (57%) eller virksomhedens produkter (45%) i de indledende oplysninger. Sådanne oplysninger er ofte centrale for læseren. De indledende, kortfattede kvalitative beskrivelser er jævnt fordelt med en tredjedel dårlige, en tredjedel mindre gode og en tredjedel meget gode beskrivelser. Ud over de lovpligtige oplysninger i de grønne regnskaber er der i undersøgelsen registreret hyppigheden af visse frivillige oplysninger.
Af disse fremgår, at knap en tredjedel af regnskaberne oplyser om antallet af ansatte. Dette er den hyppigst forekommende frivillige oplysning, og essentiel for, at læseren kan fornemme virksomhedens størrelse. Meget få regnskaber oplyser om økonomiske nøgletal som omsætningen, resultatet eller egenkapital (mellem 6% og 1%). Således fremgår det ikke af de grønne regnskaber, om virksomhederne ser sammenhænge mellem det økonomiske og det grønne regnskab. 5.5 Ledelsens redegørelse (§ 6) Ledelsens redegørelse i det grønne regnskab er en årsberetning for virksomheden og miljøet i stil med ledelsens årsberetning i det økonomiske regnskab. Formålet med ledelsens redegørelse er at underbygge og supplere de talmæssige oplysninger i det grønne regnskab. Ledelsen har mulighed for at gøre rede for politikker, konkrete mål og handlingsplaner, (Miljøstyrelsen, 1996). Samlet vurdering af ledelsens redegørelse Ledelsens redegørelse er i undersøgelsen vurderet ud fra en samlet betragtning. Der er dels lagt vægt på de lovpligtige oplysninger, men også skelet til øvrige oplysninger i ledelsens redegørelse.
Det vurderes, at 38% af redegørelserne er utilstrækkelige. 48% er tilstrækkelige, og endelig betragtes 14% af redegørelserne som omfattende. I vurderingen er det indgået, om redegørelsen giver et godt billede af virksomhedens miljømæssige status og aktiviteter, samt om ledelsens redegørelse fungerer som et godt afsæt for forståelsen af miljøpræstationsdelen i det grønne regnskab. Redegørelse for væsentlighed (§ 6, stk. 1) Ifølge bekendtgørelsen skal der oplyses om, hvorfor virksomheden anser de valgte oplysninger for at være væsentlige for forståelsen af de enkelte poster i det grønne regnskab. Samtidig skal der redegøres for eventuelle væsentlige afvigelser i forhold til foregående indsendte grønne regnskab. I 73% af de grønne regnskaber er der redegjort for de valgte væsentlighedskriterier, og dermed mangler 27% af regnskaberne denne obligatoriske redegørelse. Det mest anvendte væsentlighedskriterie, der benyttes i de grønne regnskaber, er forbruget af ressourcer i mængder (48%). Dernæst er miljøgodkendelsens krav et almindeligt væsentlighedskriterie (24%). Mængderne af udledninger er angivet som væsentlighedskriterie i 20% af regnskaberne, og endelig er miljøbelastningen fra udledninger nævnt som kriterium i 16% af regnskaberne. Ofte er flere væsentlighedskriterier angivet i de grønne regnskaber.
18% af regnskaberne forklarer valget af absolutte eller relative tal i det grønne regnskab. Redegørelse for væsentlige afvigelser (§ 6, stk.1) Ifølge bekendtgørelsen er et andet indholdsmæssigt krav til ledelsens redegørelse, at der redegøres for eventuelle afvigelser fra sidste års regnskab. 265 af de 500 regnskaber er 2. generations regnskaber. Her har 37% gjort rede for afvigelser (heraf har 4% nævnt, at der ingen afvigelser er). Når redegørelsen mangler for 63% kan en forklaring være, at der ikke har været væsentlige afvigelser, og at dette blot ikke er formuleret i regnskabet. En anden forklaring kan være, at væsentligheden i afvigelserne fortolkes forskelligt fra virksomhed til virksomhed.
Øvrige oplysninger i ledelsens redegørelse Det er i undersøgelsen registreret, hvilke frivillige oplysninger regnskaberne indeholder - oplysninger der er medvirkende til at opfylde lovens intention. Selvom det ikke er et krav, indeholder 39% af regnskaberne vurderinger af, hvordan miljøbelastningen vil ændre sig i fremtiden. Dette forstås her som såvel kvantitative som kvalitative forventninger. I 17% af regnskaberne er der opgivet konkrete miljømål (i kilo, mængder, procent og lign.) for de kommende år. I 52% af regnskaberne nævnes virksomhedens miljøpolitik med mål og prioriteringer. I 37% af regnskaberne nævnes fremtidige initiativer på miljøområdet. I betragtning af, at det er frivillige oplysninger, er det positivt, at de er at finde i så mange regnskaber. 20% af de undersøgte regnskaber viser, at virksomheden arbejder systematisk med miljøstyring. Yderligere 13% af virksomhederne angiver i deres grønne regnskab, at de i fremtiden vil arbejde systematisk med miljøstyring. Blandt de virksomheder, der arbejder systematisk med miljøstyring angiver 28% af virksomhederne, at deres miljøstyringssystem er certificeret efter ISO 14001, EMAS eller BS 7750. Et forhold som økonomiske omkostninger og gevinster ved virksomhedens miljøarbejde beskrives i 4% af regnskaberne. I 39% af regnskaberne er vigtige begivenheder beskrevet. Det kan være væsentlige initiativer eller uheld, der har påvirket tallene i det grønne regnskab. I 17% af regnskaberne vises negative miljøforhold på virksomheden. Det er primært omkring uheld i produktionen (8%) eller uløste miljøproblemer (7%). 3% af regnskaberne omtaler naboklager. Medarbejderinddragelse (§ 6, stk. 2) Ledelsens redegørelse skal ifølge bekendtgørelsen oplyse, om medarbejderne har været inddraget i udarbejdelsen af det grønne regnskab, og i bekræftende fald på hvilken måde.
63% af regnskaberne oplyser, at medarbejderne har været inddraget. 59% af regnskaberne oplyser, hvordan medarbejderne har været inddraget. Det vil sige, at 4% af regnskaberne, der angiver, at medarbejderne har været inddraget, mangler at redegøre for hvordan.
Det er primært i forbindelse med dataindsamling, at medarbejderne har været inddraget i de grønne regnskaber. Flere former for medarbejderinddragelse kan være nævnt. Sammenhængen mellem medarbejderinddragelse og regnskabernes kvalitet er ønsket belyst.
Note: Kvalitetsanalyse af regnskaber, hvor medarbejderne har været inddraget (N=317). Til sammenligning angiver tallene i parentes fordelingen af grønne regnskaber, hvor det ikke er oplyst, om medarbejderne har været inddraget (N=183). "Kvalitetsanalysen" kaldes teknisk set "kontrol for tredje variabel". Hvis der ikke var statistisk sammenhæng mellem medarbejderinddragelse og regnskabernes kvalitet ville fordelingen af regnskaber på ringe og bedre overensstemmelse samt høj og lav kvalitet være tilnærmelsesvis den samme. Hvis forskellen er større end man kunne forvente som følge af almindelige tilfældigheder, er der tale om en statistisk sammenhæng. Det udtrykkes sædvanligvis som, at forskellen er statistisk signifikant. I de kvalitetsanalyser, vi har vist, er forskellene statistisk signifikante, hvis intet andet er nævnt. Både overensstemmelse med lovgivningen og regnskabernes samlede kvalitet er bedre i regnskaber, hvor medarbejderne har været inddraget. 96% af regnskaber med medarbejderinddragelse er i god overensstemmelse med lovgivningen, hvor tallet er 61% for de øvrige regnskaber. 51% af regnskaberne har en høj kvalitet, og det tilsvarende tal for de øvrige regnskaber er 41%. Den forbedrede kvalitet skal dog ikke nødvendigvis tilskrives selve medarbejderinddragelsen, men kan formentlig ses som en indikator for, at disse virksomheder arbejder mere seriøst og systematisk med deres miljøforhold. Arbejdsmiljømæssige forhold (§ 6, stk.3) Ifølge bekendtgørelsen skal ledelsens redegørelse omfatte arbejdsmiljømæssige forhold relateret til forurenende stoffer m.v., der indgår i produktionsprocesserne i det omfang, der er risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Kun 34% af virksomhederne redegør for forurenende stoffer, der kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig virkning på de ansatte. Det er vanskeligt at vurdere tallet, da det ikke vides, i hvilket omfang det er relevant at omtale for virksomhederne. I lyset af, at det er de mest miljøtunge virksomheder, der er regnskabspligtige, må det forventes, at langt flere end 34% af virksomhederne kan eller burde give oplysninger om dette forhold. 47% har redegjort for sikkerhedsforanstaltninger eller arbejdsmiljøindsatser. Generelt er regnskaberne præget af få oplysninger, der tilfredsstiller dette punkt i bekendtgørelsen. Det kan både skyldes usikkerhed omkring, hvilke forurenende stoffer, der påtænkes samt, hvornår man mener, at stofferne har sundhedsmæssig og sikkerhedsmæssig virkning.
Revision (§ 6, stk. 4) Det er ikke et lovkrav, at de grønne regnskaber skal revideres, men hvis et grønt regnskab er revideret internt eller eksternt af en særlig sagkyndig, kan virksomheden vælge at oplyse om dette. I så fald skal det angives, hvem der har revideret regnskabet, ligesom erklæringen fra den sagkyndige skal gengives i regnskabet. 9% af de grønne regnskaber er eksternt revideret. Hovedparten af disse er revideret af en revisor (75%), og enkelte er revideret af andre miljøsagkyndige (16%). 3% af regnskaberne er revideret internt. 14% af regnskaberne har vedlagt en erklæring fra en særlig sagkyndig. Dette tal er højere end tallet af eksternt reviderede regnskaber. Det skyldes, at en del regnskaber er vedlagt en erklæring fra revisor, men kan af den grund ikke nødvendigvis betragtes som reviderede, idet erklæringen kan være formuleret som en kontrol af dataindsamlingsrutinerne og virksomhedens arbejde med udformningen af det grønne regnskab. Ofte ses det formuleret direkte i revisors erklæring, at der ikke er tale om en revision af tallene i regnskabet. Det kan diskuteres, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende termen revision i forbindelse med de grønne regnskaber. Den eksterne kontrol af de grønne regnskaber beskrives i erklæringerne ofte som en gennemgang eller en verifikation. Der er gennemført en kvalitetsanalyse af de eksternt reviderede grønne regnskaber med henblik på at vurdere kvaliteten af disse sammenlignet med de øvrige regnskaber.
Kvalitetsanalyse af de eksternt reviderede grønne regnskaber (N=44). Til sammenligning angiver tallene i parentes fordelingen af grønne regnskaber, der ikke er reviderede (N=456). Det viser sig, at regnskaber, der er eksternt reviderede, i ringere grad overholder lovens krav end regnskaber, der ikke er reviderede. 68% af de reviderede regnskaber indfrier i høj grad lovens krav, mens tallet er 84% for de øvrige regnskaber. Til gengæld er de reviderede regnskaber en smule bedre inden for de mere bløde kvaliteter. Her er 57% i den høje kategori, mens tallet er 46% for de ikke-reviderede regnskaber. Analysen skal tolkes med forsigtighed, da tallene bygger på forholdsvis få observationer. Der kan være to typer forklaringer på resultatet. Den ene forklaring kan være, at udarbejdelsen af det grønne regnskab i nogle tilfælde er blevet overladt til virksomhedens almindelige revisor, som uden de fornødne forudsætninger eller data har udarbejdet det. Den anden forklaring kan være, at virksomhederne i nogle tilfælde har ønsket at gøre noget særligt ud af regnskabet ud over deres eget engagement og derfor har inddraget en miljøsagkyndig i udarbejdelsen. Det kunne forklare den højere kvalitet. 5.6 Miljøpræstationer i de grønne regnskaber (§ 7)Det grønne regnskab skal indeholde mængdeopgørelser over væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer. Derudover skal der oplyses om arter og mængder af forurenende stoffer i det omfang, at de indgår i produktionsprocessen, udledes til luft, vand og jord, indgår i produkterne eller i virksomhedens affald. Stort set alle regnskaber oplyser om energiforbrug (99%). 85% af regnskaberne oplyser om vandforbrug, og 95% af regnskaberne oplyser om råvareforbrug. Til gengæld oplyser kun 46% af regnskaberne om forurenende stoffer som input og/eller affald. Oplysningerne skal angives i absolutte tal, dog kan virksomhederne til beskyttelse af konkurrencefølsomme tal vælge at angive oplysningerne i indekserede tal. I det følgende gennemgås først en samlet vurdering af miljøoplysningerne i de grønne regnskaber. Dernæst gennemgås miljøoplysningerne i samme rækkefølge, som de nævnes i §7:
Samlet vurdering af miljøoplysningerne i det grønne regnskab Det er vurderet, om de grønne regnskaber indeholder oplysninger om de væsentligste miljøbelastninger fra virksomheden. Det er sket fra et skrivebord, og vurderingerne skal derfor tages med et vist forbehold. Metoden bag vurderingen af miljøoplysningernes relevans har været at læse regnskaberne igennem branchevis og sammenholde de væsentligste miljøparametre fra virksomhed til virksomhed i branchen. Derudover har der været udarbejdet tjeklister med de væsentligste miljøparametre til en del af brancherne. Tjeklisterne har fungeret som støtte til gennemgangen af virksomhedernes miljøoplysninger.
62% af regnskaberne vurderes at informere om de væsentligste miljøbelastninger. 30% vurderes at kunne have større mangler, og 8% af regnskaberne menes at mangle de helt centrale miljøoplysninger. Det skal nævnes, at tallene i analysen ligger tæt op ad de resultater, Fyns Amt har fundet ved en systematisk vurdering af de grønne regnskaber, som Fyns Amt kan kommentere (Kilde: Interview med Fyns Amt). I afsnittet om de grønne regnskabers billede af miljøbelastningen senere i kapitlet er dette yderligere belyst. Det understreges i "Håndbogen til udarbejdelse af grønne regnskaber" (Miljøstyrelsen, 1996), at det er vigtigt at sørge for sammenhæng mellem ledelsens redegørelse og miljøpræstationsdelen i et grønt regnskab.
Kravet om overensstemmelse mellem ledelsens redegørelse og nøgletal for miljøpræstation i det grønne regnskab, overholdes kun af 46% af virksomhederne. Oplysninger om energiforbrug (§ 7) 99% af de gennemgåede grønne regnskaber redegør for væsentligt energiforbrug. 94% af regnskaberne har angivet, hvilken form for energi, der er anvendt. Kun 26% af regnskaberne redegør for, på hvilke områder energien er anvendt, som der opfordres til i Håndbogen (Miljøstyrelsen, 1996). I 35% af regnskaberne er der redegjort for emissioner i forbindelse med energiforbrug. Det vurderes at være irrelevant at oplyse for yderligere 33%. Energiforbruget til transport er opgjort i 15% af regnskaberne.
92% af regnskaberne anvender absolutte tal i deres opgørelse af energiforbrug, og 8% af regnskaberne indeholder kun indekserede tal for energiforbrug. For virksomheder der kun anvender indekserede tal, begrundes det i halvdelen af disse regnskaber med hensyn til konkurrencen. I alt indeholder 28% af regnskaberne indekstal, men i mange regnskaber som et supplement til de absolutte tal. I 2% af regnskaberne, hvor indekserede tal anvendes, er basisåret ikke opgjort, hvilket er en formel fejl. Ud over at indeksere tallene, kan tallene gøres relative på anden vis, f.eks. ved at sammenholde forbruget med diverse nøgletal. I 30% af regnskaberne er energiforbruget blevet relateret til andre størrelser. Det er primært energiforbrug pr. produceret enhed, der er anvendt som enhed. Blandt de 30% regnskaber angiver 11% af regnskaberne (i alt 17 regnskaber) ingen absolutte tal.
Oplysninger om vandforbrug (§ 7) I 85% af de grønne regnskaber er der oplyst om vandforbrug, og i 9% er det vurderet at være irrelevant. Tilbage står, at 6% af virksomhederne ikke har oplyst om vandforbrug. I 21% af regnskaberne angives, hvilken type vandressource der er anvendt (f.eks. grundvand, overfladevand, havvand). 35% af regnskaberne oplyser, hvilke anvendelsesområder vandet er brugt på. 51% af regnskaberne opgør mængderne af spildevand, hvilket kun er et lovkrav, så vidt spildevandet indeholder forurenede stoffer.
I regnskaberne, der oplyser om vandforbrug, opgiver 96% af regnskaberne vandforbruget i absolutte tal, og 3% anvender kun indekserede tal for vandforbruget. For virksomheder, der kun anvender indekserede tal, begrundes det i halvdelen af disse regnskaber med hensyn til konkurrencen. I 2% af regnskaberne, der anvender indekserede tal, er basisåret ikke opgjort, hvilket må anses som en formel fejl. I 21% af regnskaberne er oplysningerne om vandforbrug relativeret ved at blive forholdt til andre størrelser. Vandforbruget er primært opgjort i forbrug pr. produceret enhed. Blandt de 21% regnskaber angiver 8% af regnskaberne (i alt 7 regnskaber) ingen absolutte tal for vandforbruget.
Oplysninger om ressourceforbrug (§ 7) 95% af de grønne regnskaber oplyser om råvareforbrug. De 5%, der ikke har opgivet ressourceforbrug, kan skyldes formelle fejl, eller at et væsentligt råvareforbrug (ud over vand og energi) ikke findes, f.eks. for råstofudvindingsvirksomheder eller naturgaslagre. Forbruget af råvarer er udspecificeret på produktionsprocesser i 18% af regnskaberne. Hvis virksomheden ønsker at give læseren et indtryk af produktionens karakter, kan det være hensigtsmæssigt at dele råvareforbruget op på materialetyper (Miljøstyrelsen, 1996) .
Fordelingen på materiale- og/eller stofgrupper har 72% af virksomhederne foretaget.
79% af regnskaberne anvender absolutte tal i deres opgørelse af råvareforbruget. 12% af regnskaberne anvender udelukkende indekserede tal til deres opgørelse af råvareforbruget. I 9% af regnskaberne begrundes de indekserede tal med ønsket om beskyttelse af konkurrencefølsomme oplysninger. Da råvareforbruget oftest fordeler sig på flere typer af råvarer, er der 8% af regnskaberne, der for dele af råvareforbruget har anvendt absolutte tal. Oplysninger om den samlede mængde producerede produkter er en relevant oplysning for læseren til forståelse af produktionens størrelse. Der er ikke oplysningskrav om dette qua bekendtgørelsen.
43% af regnskaberne indeholder oplysninger om den samlede producerede mængde fra virksomheden.
Oplysninger om forurenende stoffer (§ 7) Der skal oplyses om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer i det omfang, de indgår i produktionsprocesserne, udledes til luft, vand eller jord, indgår i virksomhedens produkter eller i affaldet.
Omtrent halvdelen af regnskaberne oplyser om forurenede stoffer i produktionen, heraf har 17% udspecificeret forbruget af forurenede stoffer på produktionsprocesser. I regnskaberne, der oplyser om forurenende stoffer, er tallene opgivet på følgende vis.
19% af regnskaberne, der oplyser om forurenede stoffer, opgiver kun forbruget i indekserede tal. Heraf begrunder 9 regnskaber dette med hensyn til konkurrencen. Emissionen af de forurenede stoffer skal opgives, hvis de udledes til luft, vand eller jord.
Det er primært emissioner af forurenende stoffer til luft og vand, der opgives (i hhv. 62% og 34% af regnskaberne). Virksomhederne har ikke nødvendigvis emissioner til både luft, vand og jord. Det er vanskeligt at vurdere om alle væsentlige emissioner er nævnt i regnskaberne, da vi ikke har konkret indsigt i hver enkelt virksomhed. Dermed kan det ikke vurderes, hvor mange virksomheder der burde opgøre tallene.
Der oplyses om indholdet af forurenende stoffer i 10% af regnskaberne. Når regnskaberne er spinkle på dette punkt, kan det skyldes, at det er et forhold, der ikke er reguleret via miljøgodkendelserne. Det er endvidere kun 2% af regnskaberne, der grupperer eller klassificerer de forurenede stoffer i produkterne. Der bruges forskellige grupperinger. Stofferne kan være opdelt på: Enkelte stofgrupper, farlige stoffer, klassificering af brandfare og sundhedsfare, Kommune Kemis affaldskoder, faremærkning eller opgørelser over tungmetaller. Det er et lovkrav, at der oplyses om forurenende stoffer i virksomhedens affald, men ikke, at der i øvrigt gives oplysninger om affaldsmængder. Tre fjerdedele af regnskaberne beskriver, hvordan affaldet håndteres. Selvom virksomhederne blot er forpligtede til at oplyse om forurenende stoffer i affaldet, opgives der i mange regnskaber yderligere om den samlede affaldsmængde og affaldets behandlingsform (hhv. 94% og 73% af de 429 regnskaber, der omtaler affald). Blot 7% angiver nærmere oplysninger om fagligheden af affaldet. 86% af regnskaberne relaterer ikke forbruget af de særligt forurenende stoffer til kendte størrelser, mens regnskaber der gør, typisk har flere oplysninger med - se nedenstående tabel.
5.7 Andre oplysninger i de grønne regnskaberFrivillige oplysninger I vurderingen af de grønne regnskaber har vi undersøgt, om regnskaberne indeholder oplysninger ud over det lovpligtige minimum. Nedenstående graf viser omfanget af de frivillige oplysninger, hvor resultatet er vist for alle 550 regnskaber. Grafen viser, at der oftest er frivillige oplysninger i miljøoplysningerne, mens antallet er mere varieret i ledelsens redegørelse og for de indledende oplysninger. Grafik: Se her Ser vi isoleret på regnskaberne fra 1997, er det største antal frivillige oplysninger, vi har fundet i noget regnskab, 45 oplysninger – gennemsnittet er omkring 17 oplysninger. Knap 50% har ingen frivillige oplysninger i de indledende oplysninger, og der er i gennemsnit 1 frivillig oplysning i de indledende oplysninger (ud af 7 mulige). Der er i gennemsnit 5 frivillige oplysninger i ledelsens redegørelse (ud af 51 mulige). De fleste regnskaber indeholder frivillige miljøoplysninger - i gennemsnit 11 (ud af 81 mulige). Ved opgørelsen af de frivillige oplysninger har vi haft i alt 139 punkter. Alt er medtaget, og hvis et regnskab havde samtlige frivillige oplysninger med, ville det blive uoverskueligt, og mange oplysninger ville ikke særligt relevante. Oplysninger om vilkår i miljøgodkendelser Det er for læseren en nyttig oplysning at få sammenlignet det grønne regnskabs nøgletal med vilkårene i miljøgodkendelsen. I denne undersøgelse er det registeret, hvor mange regnskaber, der på et eller flere punkter har sammenholdt nøgletallene med kravene fra miljømyndighederne.
44% af de 500 regnskaber forholder et eller flere nøgletal i miljøpræstationen til krav fra miljømyndighederne. Tallet er ikke overvældende, da det er muligt for alle de regnskabspligtige virksomheder at sammenholde en del af miljøoplysningerne i det grønne regnskab med vilkår i miljøgodkendelsen.
I 14% af de 500 regnskaber er der omtalt overtrædelser af miljøkrav, og i de 9% af regnskaberne er der givet en forklaring på overtrædelserne.
I 7% af de 500 regnskaber er det beskrevet, hvordan virksomheden vil undgå overskridelser i fremtiden. Heraf er de fleste (86%) virksomheder, der har omtalt overskridelser. Øvrige miljøoplysninger Forekomsten af andre miljøoplysninger er blevet registeret. Det drejer sig blandt andet om arbejdsmiljø, støv, støj og lugt.
Det viser sig, at op imod en tredjedel af regnskaberne oplyser om støj. Dette er en særdeles relevant oplysning for den del af målgruppen for de grønne regnskaber, der er lokalområdet. En anden relevant miljøoplysning for virksomhedens lokalområde er oplysninger om lugtproblemer, og her informerer 12% af regnskaberne om dette forhold. Til gengæld inddrager kun 10% af virksomhederne data om arbejdsmiljø i deres grønne regnskab, men oplysninger om arbejdsmiljø er også kun i begrænset omfang obligatoriske. I "Håndbogen til udarbejdelse af grønne regnskaber" nævnes det, at virksomheden kan berøre etiske emner, som påvirker eller med tiden kan få betydning for virksomhedens produktion (Miljøstyrelsen, 1996)
3% af virksomhederne behandler i større eller mindre omfang sociale eller etiske aspekter i deres grønne regnskab. Hvis miljøbelastningen fra virksomhedens produkter primært stammer fra andre livscyklusfaser som råvareproduktion og bortskaffelse af produktet, kan man beskrive dette. Beskrivelsen kan omfatte resultater af livscyklusvurderinger, herunder specifikke forhold som transport og returordninger, samt levetid i brugsfasen m.m.
un 2% af regnskaberne inddrager oplysningerne om produkternes miljøbelastning ud fra en livscyklusbetragtning. Beskrivelse af metode Data til det grønne regnskab kan være indsamlet ud fra flere forskellige principper og metoder. Der er ikke pligt til at oplyse, hvordan dataindsamlingen er foregået, men det kan være relevante oplysninger for læseren. I 20% af regnskaberne er det beskrevet, hvordan data er indsamlet, og i yderligere 20% er metoden delvist beskrevet. Alle opgørelser af miljødata rummer usikkerheder, som det er nødvendigt at være opmærksom på. Ved væsentlige usikkerheder må man prøve at anslå deres størrelse eller størrelsesinterval, og så afgøre, hvordan man internt og i det grønne regnskab skal tage højde for usikkerheden (Miljøstyrelsen, 1996). Blot 7% af regnskaberne beskriver usikkerheder ved data. 5.8 De grønne regnskabers billede af miljøbelastningenAlle de grønne regnskaber giver oplysninger om virksomhedernes miljøbelastning. Hovedspørgsmålet er, om de grønne regnskaber medtager de væsentligste miljøbelastninger og giver læseren et reelt billede af virksomhedernes miljøbelastning. Det har vi vurderet på flere måder:
Hovedindtrykket er, at mellem 60% og 70% af regnskaberne giver et nogenlunde eller godt billede af virksomhedernes miljøbelastning. Under 10% vurderes at give et helt eller delvist misvisende billede af miljøbelastningen. I det følgende gennemgås de forskellige vurderinger. Vores egen vurdering I sidste ende er det virksomhedens ledelse, der vurderer hvad der giver et reelt billede af virksomhedens miljøbelastning. I "Håndbogen om udarbejdelse af grønne regnskaber" fremhæves det, at det er vigtigt, at oplysningerne prioriteres rigtigt, så de væsentligste forhold kommer med. Således skal ledelsens redegørelse omfatte begrundelser for, hvorfor de valgte oplysninger er væsentlige - og andre måske uvæsentlige. Der findes ingen facitliste for, hvad der er væsentlige miljøoplysninger for en given virksomhedstype eller branche. Dermed findes der heller ikke kun en rigtig prioritering. Politiske indsatsområder og markedsmæssige forhold samt ny viden om miljøforhold kan få betydning for virksomhedens prioritering. I Håndbogen står dog, at som minimum bør virksomheden medtage forhold, der er reguleret af miljømyndighederne, fordi miljøreguleringen er udtryk for, hvad myndighederne anser som væsentligt. I evalueringen er de grønne regnskabers miljøoplysninger ikke blevet revideret. Som led i vurderingen af de grønne regnskaber har vi foretaget en forsigtig vurdering af ledelsens redegørelse og miljøoplysningerne. Vurderingen er foretaget ud fra hvilke oplysninger, man burde forvente fra virksomheden - f.eks. at et kraftværk har emissioner, en kemisk virksomhed håndterer kemikalier eller en fiskefabrik bruger fisk som råvarer. Vurderingen er forsigtig, da en endelig vurdering kræver pålidelige målinger og et indgående kendskab til den enkelte virksomhed. Vi har samlet vurderet, at i 62% af regnskaberne er de væsentligste miljøbelastninger omfattet. 8% har med stor sandsynlighed undladt at fortælle om væsentlige belastninger. Ikke alle grønne regnskaber indeholder en prioritering af de medtagne miljøoplysninger. 73% af de grønne regnskaber indeholder en vurdering af væsentligheden af oplysningerne i ledelsens redegørelse i det grønne regnskab. Vi har vurderet, at indholdet af ledelsens redegørelse i de grønne regnskaber er en mangelfuld introduktion til virksomheden i 39% af tilfældene, tilstrækkelig i knap 48% af tilfældene, og i godt 13% var der tale om en omfattende introduktion til virksomheden. Vi har også sammenlignet ledelsens prioritering af miljøoplysninger med de oplysninger, der findes i selve kapitlet med miljøoplysninger. I 46% af tilfældene er der fin overensstemmelse mellem de to del af de grønne regnskaber, og i 34% af tilfældene er der delvis overensstemmelse. Tilbage står 20%, hvor der ikke er overensstemmelse. Indekstal kan være nyttige - og bliver oftest anvendt positivt. Vi har ved vurderingen af de enkelte regnskaber vurderet om brugen af indekstal og relative tal i regnskabet slører eller øger indsigten i miljøbelastningen for læseren. Det er vores vurdering, at i 66 regnskaber - eller 12% af regnskaberne virker brugen af indekstal slørende. I en tredjedel af regnskaberne er indekstal benyttet på en måde, der øger indsigten for læseren. Kommuners og amters vurdering I forbindelse med spørgeskemaet til de lokale tilsynsmyndigheder blev de lokale tilsynsmyndigheder bedt om at vurdere de grønne regnskaber i forhold til det indtryk, de lokale myndigheder har af den faktiske miljøbelastning fra virksomheden. De lokale myndigheder blev opfordret til at bruge deres kendskab til virksomhederne fra tilsynsarbejdet. Overensstemmelsen mellem det grønne regnskab og myndighedernes indtryk bedømmes med point eller karakterer på en skala på 1 til 5. 5 point er den højeste karakter til regnskaber, hvor der er en rigtig god overensstemmelse og ingen fejl og mangler i regnskabet. 1 point er den laveste karakter og gives, når det grønne regnskab vurderes at være groft misvisende med alvorlige fejl og mangler i oplysningerne om miljøbelastningen. Tallene 2, 3 eller 4 kunne bruges til at angive et niveau mellem yderpunkterne. De lokale myndigheder vurderede i alt 292 grønne regnskaber. Der er ikke grund til at tro, at der kan være systematiske skævheder, som påvirker konklusionerne. De lokale myndigheder udtrykker overvejende tilfredshed med de grønne regnskaber, de har bedømt. Hovedparten (45%) af de grønne regnskaber har fået karakteren 4, og 13% har fået karakteren 5. De resterende 42% af regnskaberne har fået karakteren 1, 2 eller 3. Kun et regnskab blev vurderet som groft misvisende, Knap 7% fik karakteren 2, der må betegnes som misvisende. Godt 32% fik karakteren 3. Sammenlignet med vores vurdering af de grønne regnskaber er de lokale myndigheder mere forsigtige med at bruge de yderste kategorier af skalaen. De to vurderinger er endvidere ikke helt sammenlignelige, da vi har benyttet en skala fra 1 til 3. Vi vurderer dog, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem de to vurderinger. Forskelle kan skyldes forskellige måder at bedømme det grønne regnskab på, og at de lokale myndigheder har læst regnskabet med deres kendskab til den enkelte virksomhed, hvor vi har læst de grønne regnskaber med udgangspunkt i en mere generel viden om branchen.
Vi har også spurgt den lokale myndighed for hver virksomhed, om de har haft kontakt med virksomheden mht. de grønne regnskaber. Lidt over hver tredje virksomhed (knap 35%) er blevet kontaktet. Der er dog ingen signifikant sammenhæng mellem kontakten til virksomhederne om det grønne regnskab og myndighedernes vurdering af overensstemmelsen. Stikprøve af 50 regnskaber sammenholdt med miljøgodkendelserne Endelig har vi foretaget en stikprøve på 50 regnskaber hos de tilsynsmyndigheder, vi har interviewet i forbindelse med cases. De 50 regnskaber er derfor tilfældigt valgt i Vejle Amt, Grenå Kommune, Københavns Kommune og Fyns Amt. Ved gennemgangen er der lagt vægt på at undersøge overensstemmelsen mellem miljøgodkendelsen og de grønne regnskaber. Miljøgodkendelsen nævnes i de fleste grønne regnskaber, hvilket også fremgik af vores samlede vurdering af de grønne regnskaber. Vores hovedindtryk fra stikprøven stemmer nogenlunde overens med de lokale myndigheders vurdering. Hvor de fleste er i god eller rimelig overensstemmelse med miljøgodkendelsen, er enkelte i meget dårlig overensstemmelse eller misvisende. Der er dog relativt få virksomheder, der eksplicit relaterer oplysningerne om forbrug af forurenende stoffer og udledninger til vilkårene i miljøgodkendelserne. Udfra vores gennemgang er de væsentligste indryk som følger: De væsentligste positive indtryk
De væsentligste mangler, vi fandt, var
5.9 Formidling af det grønne regnskabDe fleste (83%) grønne regnskaber er lette at læse - heraf er 12% meget gode. Tilbage står 17% som er vanskelige at læse. De fleste regnskaber følger standardopbygningen af et grønt regnskab, og de er relativt kortfattede. Tallene præsenteres meget ofte i tabel form - men omkring halvdelen har ingen yderligere illustrationer. Regnskaberne lægger vægten på formidling om det miljømæssige, mens det kan være vanskeligt at få indtryk af virksomhedens produktion og forretningsområde. De færreste regnskaber har eksplicit beskrevet deres målgruppe. Målgruppe Det grønne regnskab skal kunne læses af alle interessenter. Der er formidlingsmæssigt vanskeligt at håndtere, og vi har derfor undersøgt, om det grønne regnskab har beskrevet sin målgruppe. 85% har ikke eksplicit beskrevet nogen målgruppe. Blandt de regnskaber, hvor målgruppen fremgår, er offentligheden generelt udpeget som målgruppe i tre ud af fire tilfælde (i alt 58 regnskaber). 27 regnskaber peger på naboerne, 1 på pressen, 24 på myndighederne og 4 på investorer m.m. Endelig har 11 regnskaber udpeget medarbejderne som målgruppe. Kun 8% af regnskaberne nævner, at virksomheden kan kontaktes for yderligere oplysninger. Indhold Godt tre ud af fire regnskaber (77%) følger den samme disposition, som der er lagt op til i bekendtgørelsen om de grønne regnskaber: indledning, redegørelse og miljøoplysninger. Nogle regnskaber følger særlige modeller. Vi har fundet 24 regnskaber, der tydeligt følger et modelregnskab. Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri, Bryggeriforeningen og Lægemiddelindustriforeningen har rådgivet deres medlemmer om grønne regnskaber. Deres forslag er dog ikke væsentligt anderledes opbygget end standarddispositionen, og i nogle tilfælde ligger de grønne regnskaber så tæt op af ordlyden i vejledningen, at modellerne næppe har virket som inspiration til at gå videre.
Note: Kvalitetsanalyse af grønne regnskaber, der følger standardopbygningen (N=384). Tallene i parentes angiver fordelingen af grønne regnskaber, der ikke følger standardopbygningen (N=116). Grønne regnskaber, der ikke følger standarddispositionen har en markant lavere overensstemmelse med lovgivningen (forskel på 14%), og kvaliteten er væsentligt mere svingende. Forklaringen kan være, at standarddispositionen fraviges af to årsager: Enten for at lave et bedre regnskab - eller fordi opgaven ikke tages alvorligt. De fleste (82%) grønne regnskaber er opbyggede, så det er let at finde de oplysninger, man har brug for. Det er klart lettest at finde oplysningerne i regnskaber, der følger standarddispositionen. Mange regnskaber er ikke informative nok om virksomheden. Vi har undersøgt, om de grønne regnskaber giver et godt indblik i virksomhedernes forretningsområde, produktion og miljøbelastning. Knap en tredjedel af regnskaberne (31-32%) giver et godt indblik i forretningsområde og produktion, mens knap 45% giver et godt indblik i miljøbelastningen. Længde, layout m.m. De grønne regnskaber er ofte kortfattede og varierer i længde fra 1 side til 52 sider. Godt 72% af regnskaberne er under 10 sider og den gennemsnitlige længde er på 8-9 sider.
Knap halvdelen (45%) af regnskaberne har en indholdsfortegnelse, 14% har en ordforklaring og 37% uddyber deres tal i bilag. 5.10 Sammenligning mellem 1. og 2. generationsregnskaberFor 50 regnskabers vedkommende er både 1. og 2. generation af det grønne regnskab gennemgået med henblik på at vurdere en eventuel udvikling i regnskabet. Der er en markant forbedring af den samlede kvalitet af regnskaberne fra 1. til 2. generation. Hvor 40% af 1. generationsregnskaberne var af høj kvalitet, er andelen steget til 54% med 2. generation af regnskabet. Der er også forbedringer i overensstemmelse med lovgivningen. Her er det dog knap så markant, da ændringen er på 8%.
Kvalitetsanalyse af 1. generation grønne regnskaber (n=50). Tallene i parentes er gennemsnitstal for de samme virksomheders 2. generationsregnskaber (n=50). Vi har gentaget kvalitetsanalysen i forhold til samtlige 500 vurderede grønne regnskaber. Med udgangspunkt i data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er det muligt at se, hvilke virksomheder (opgjort på registreringsnummer), der har afleveret mere end et grønt regnskab. Dermed har vi opdelt regnskaberne i 1. generationsregnskaber (265) og 2. generationsregnskaber (235). Her ses det samme mønster som ved analysen af de 50 1. og 2. generationsregnskaber, hvad angår kvaliteten af regnskaberne, mens ændringen i overensstemmelse med lovgivningen er knap så markant.
Note: Kvalitetsanalyse af 1. generations grønne regnskaber (n=235). Tallene i parentes er gennemsnitstal for 2. generationsregnskaber (n=265). Analysen er lavet på samtlige 500 vurderede regnskaber. Vi har sammenlignet regnskaberne på de forskellige dele: Indledning, ledelsens redegørelse og miljødata. Det har ikke været muligt at udpege en særlig del af de grønne regnskaber, der er blevet forbedret fra 1. til 2. generation. Kvalitetsløftet er generelt. 5.11 Frivillige grønne regnskaberDe frivillige grønne regnskaber er analytisk blevet sammenholdt overordnet med de pligtige regnskaber. Metoden har været at gennemføre en kvalitetsanalyse af hhv. de pligtige og de frivillige regnskaber. Derved kan det vurderes på hvilke overordnede punkter, de frivillige regnskaber adskiller sig. Hovedreglen om frivillige grønne regnskaber er, at de skal udarbejdes i overensstemmelse med bekendtgørelsen (Miljøstyrelsen, 1997). De analyserede regnskaber fordeler sig med 92 frivillige regnskaber og 408 pligtige regnskaber.
Note: Kvalitetsanalyse af de frivillige grønne regnskaber (N=92). Til sammenligning angiver tallene i parentes fordelingen af grønne regnskaber fra regnskabspligtige virksomheder (N=408). I forhold til den samlede kvalitet (formidling og øvrige miljøoplysninger) er de frivillige regnskaber knap så gode som de pligtige. 40% af de frivillige regnskaber er af en høj kvalitet, hvorimod tallet er 49% for de pligtige regnskaber. Der viser sig en svag tendens til, at de frivillige regnskaber i mindre grad end de pligtige regnskaber overholder lovens krav (hhv. 78% og 84%). Forskellen er ikke markant og skal ses i lyset af, at en del af de frivillige regnskaber stammer fra anderledes virksomhedstyper end industrivirksomheder, som loven er orienteret mod. Den største forskel på overholdelse af loven gemmer sig i de indledende oplysninger, hvor de pligtige er markant bedre til at få alle oplysninger med. En stor del af forklaringen på forskellene kan være, at de frivillige regnskaber i vores målemetode ikke er blevet vejet for oplysningerne om miljøgodkendelser - simpelthen fordi en række af dem ikke har eller skal have miljøgodkendelser. Der er ikke signifikant forskel på ledelsens redegørelse og på de miljømæssige oplysninger. 5.12 Grønne regnskaber fra virksomheder med miljøstyringBlandt de gennemgåede grønne regnskaber var 9 regnskaber EMAS-redegørelser. Denne mængde er for lille til, at man kan foretage sammenligninger til de øvrige grønne regnskaber. 28 regnskaber nævner, at virksomheden har et certificeret miljøledelsessystem efter ISO14000, EMAS eller BS 7750. I alt 99 regnskaber nævner, at virksomheden arbejder systematisk med miljøstyring (20%). Disse regnskaber er overordnet vurderet i forhold til de øvrige regnskaber. Der er foretaget en kvalitetsanalyse af hhv. redegørelser fra virksomheder med certificerede miljøledelsessystemer og regnskaber fra virksomheder, der arbejder systematisk med miljøstyring.
Kvalitetsanalyse af grønne regnskaber fra virksomheder med et certificeret miljøstyringssystem (N=28). Til sammenligning angiver tallene i parentes fordelingen af grønne regnskaber fra virksomheder, der ikke har et certificeret miljøledelsessystem (N=472). Regnskaberne fra de miljøcertificerede virksomheder overholder ikke lovens krav stort bedre end de øvrige regnskaber. Til gengæld er miljøredegørelserne fra de miljøcertificerede virksomheder markant bedre end de øvrige med hensyn til den samlede kvalitet. Her er i alt 82% af miljøredegørelserne fra de miljøcertificerede virksomheder gode, mens tallet kun er 45% for de øvrige regnskaber. Miljøoplysninger, der går ud over lovens krav, er en central del af vurderingen af regnskabernes kvalitet, og det kan konstateres, at disse oplysninger i langt højere grad findes i de miljøcertificerede virksomheders grønne regnskaber.
Kvalitetsanalyse af grønne regnskaber fra virksomheder der arbejder systematisk med miljøstyring (N=99). Tallene i parentes angiver fordelingen af grønne regnskaber for virksomheder der ikke arbejder med miljøstyring (N=401). Tilsvarende overholder regnskaberne fra virksomheder med systematisk miljøstyring ikke lovens krav stort bedre end de øvrige virksomheder (88% vs. 82%). Til gengæld er regnskaberne fra virksomheder med miljøstyring mere informative og bedre formidlet end de øvrige regnskaber. I alt 68% har høj kvalitet på dette punkt i modsætning til 42% af de øvrige regnskaber. Forskellen er dog ikke så markant som for regnskaberne fra de miljøcertificerede virksomheder. De miljøcertificerede virksomheders regnskaber er altså på dette punkt bedre end regnskaber fra virksomheder med et ikke-certificeret miljøledelsessystem. Den bedre kvalitet i regnskaberne (og redegørelserne) fra virksomhederne med miljøstyring er generel. Der er en højere kvalitet i både de indledende oplysninger, ledelsens redegørelse og de miljømæssige oplysninger. En intention med loven har været at styrke virksomhedernes interne miljøarbejde. Derfor er det undersøgt, hvor mange virksomheder, der i fremtiden har planer om at arbejde med miljøstyring.
33% af virksomhederne anfører i deres grønne regnskab, at de i fremtiden vil arbejde med miljøstyring. Tallet er 13% højere end antallet af virksomheder, der allerede havde miljøstyring. Hvorvidt stigningen kan tilskrives pligten til at indsende et grønt regnskab, kan undersøgelsen ikke sige noget om. 5.13 Vurdering af regnskaber fordelt på listepunkterDer er et varierende antal regnskaber fra de forskellige listepunkter. De fleste listepunkter har ganske få regnskaber, og desuden er virksomhederne meget forskellige fra listepunkt til listepunkt, hvilket gør det vanskeligt at slå listepunkter sammen. Analysen af forskellene mellem brancherne er derfor begrænset til en vurdering af de grønne regnskabers overensstemmelse med lovgivningen og regnskabernes overordnede kvalitet fordelt på listepunkter. I analysen er der kun medtaget listepunkter, hvor mere end 5 regnskaber er vurderet. Ved et lavere antal giver det ikke mening at tale om gennemsnit.
Note: Regnskaber med bedre overensstemmelse med lovgivningen har fået 2 point og regnskaber med ringe overensstemmelse har fået 1 point. Herudfra er gennemsnittet for de enkelte listepunkter beregnet. Tilsvarende har regnskaber af høj kvalitet fået 2 point og regnskaber af lav kvalitet fået 1 point. Jo nærmere 2, des bedre er den gennemsnitlige vurdering af regnskaberne for et listepunkt. Hovedindtrykket fra tabellen er, at regnskabernes overensstemmelse med lovgivningen er god i de fleste brancher. De frivillige regnskaber og regnskaberne fra listepunktet "Overfladebehandling" har en ringere overensstemmelse. Det samme gælder for regnskaber fra listepunkterne "Elektroteknisk fremstilling", "Skibsværfter" og "Spildolie". Vurderingen her bygger dog på færre regnskaber. Kvaliteten af regnskaberne har en større variation listepunkterne imellem. Her springer særligt listepunkter "Asfaltfabrik" og "Glasværker" i øjnene som særligt gode og "Mejeri", "Overfladebehandling" og "Støberier" som særligt ringe. Visse listepunkter (f.eks. "Mejeri" og "Asfaltfabrik") domineres af få virksomheder med mange regnskaber - oversigten afspejler derfor i nogle tilfælde få virksomheders regnskabspraksis. Det er vanskeligt at konstatere forskelle mellem offentligt og privatejede virksomheder, da eventuelle forskelle mere kan henføres til forskellige typer produktion og brancher end ejerforholdet. Vi har dog forsøgt at se nærmere på regnskaber fra listepunktet "Affaldsbehandling og oparbejdning", hvor der er både offentlige (15) og private (36) virksomheder. Der er en tendens til, at de offentlige virksomheder præsterer marginalt bedre regnskaber end private virksomheder i forhold til både kvalitet og i overensstemmelse med lovgivningen. 5.14 KonklusionerGennemgangen af de 550 grønne regnskaber har primært haft til formål at belyse evalueringens tema 1, som omhandler opfyldelsen af lovgivningen og bekendtgørelsens krav. Derudover er mængden af øvrige miljøoplysninger og formidlingsmæssige aspekter ved de grønne regnskaber blevet vurderet. Tema 1 - Opfyldelse af lovgivningen og bekendtgørelsens krav Hovedindtrykket fra vurderingen af regnskaberne er, at de formelle krav stort set overholdes i 4 ud af 5 regnskaber. Det kniber derimod mere med at aflevere regnskaberne i en god indholdsmæssig og formidlingsmæssig kvalitet. Her er lige under halvdelen af regnskaberne af høj kvalitet. Godt 44% af regnskaberne er både i god overensstemmelse med lovgivningens krav og af høj kvalitet i både indhold og formidling. 14% af regnskaberne er af både lav kvalitet og i ringe overensstemmelse med lovgivningen. Hovedindtrykket er, at 83% af de grønne regnskaber er lette at læse - og 17% meget vanskelige at læse. Det er typisk i ledelsens redegørelse, at det kniber med at overholde bestemmelserne i lovgivningen. Derimod har stort set alle regnskaber de indledende oplysninger i orden. Mellem 60% og 70% af regnskaberne giver et nogenlunde eller godt billede af virksomhedens miljøbelastning Under 10% af regnskaberne vurderes at give et helt eller delvist misvisende billede af miljøbelastningen. De indledende oplysninger De lovpligtige indledende oplysninger i de grønne regnskaber gives af de fleste virksomheder, men en opfyldelse af lovens krav giver ikke nødvendigvis en tilstrækkelig introduktion til virksomheden og dens miljøforhold. Oplysningerne i den indledende gennemgang vurderes som utilstrækkelige i 42% af regnskaberne. At de kvalitative oplysninger skal være kortfattede, er af mange virksomheder fortolket så bogstaveligt, at præsentationen af de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre kun fylder 1-2 linier. Ledelsens redegørelse Ledelsens redegørelse opfylder i mindre grad lovens krav end de indledende oplysninger. En fjerdedel af regnskaberne mangler at redegøre for væsentlighedskriterier for det grønne regnskabs miljøoplysninger. 2/3 af 2. generations regnskaberne redegør ikke for væsentlige afvigelser. Til gengæld er der ofte frivillige oplysninger med i ledelsens redegørelse. Mange virksomheder beskriver, hvordan miljøbelastningen forventes ændret i fremtiden enten i form af kvantitative eller kvalitative forandringer. Over halvdelen af regnskaberne nævner virksomhedens miljøpolitik med mål og prioriteringer. 9% af de gennemgåede grønne regnskaber er blevet eksternt reviderede, hvilket primært er gjort af revisorer. Som en overraskelse overholder de eksternt reviderede regnskaber i mindre grad lovens krav, end de ikke-reviderede regnskaber (hhv. 68% og 84%). Miljøoplysninger Miljøoplysningerne i de grønne regnskaber omhandler primært energi, vand, råvarer og forurenende stoffer som bekendtgørelsen foreskriver. 99% af regnskaberne oplyser om energiforbrug, 85% om vandforbrug, 95% om råvareforbrug og 46% om forurenende stoffer. Det er oplysningerne om forurenende stoffer, som virksomhederne tilsyneladende har vanskeligst ved at håndtere. 3/4 af regnskaberne oplyser, hvordan deres affald håndteres. Når virksomhederne vælger at anvende indekstal, er det ofte som et supplement til absolutte tal, men i 11% af regnskaberne anvendes kun indekstal for en eller flere miljøoplysninger. Det er hyppigst i forhold til opgørelser over forurenende stoffer, at der udelukkende anvendes indekstal (19% af regnskaberne), hvor forbruget af råvarer udelukkende angives indekseret i 12% af regnskaberne. Konkurrencemæssige hensyn angives som årsag til brug af indekserede tal i ca. halvdelen af de regnskaber, hvor der udelukkende anvendes indekserede tal. 10% af de grønne regnskaber indeholder data om arbejdsmiljø, f.eks. EGA, sygefravær, ulykkesstatistik m.v. Det er ikke lovpligtigt at redegøre for transport. 15% af virksomhederne nævner energiforbruget til transport. Formidling af de grønne regnskaber Formidlingsmæssigt lægger regnskaberne vægt på det miljømæssige, mens det er vanskeligere at få et indtryk af virksomhedens produktion og forretningsområde. De fleste regnskaber (77%) følger standardopbygningen for et grønt regnskab, som der er lagt op til i bekendtgørelsen. Den gennemsnitlige længde af et grønt regnskab er 9 sider, og godt halvdelen af regnskaberne indeholder ingen billeder eller diagrammer. Der en markant forbedring af den samlede kvalitet af regnskaberne fra 1. til 2. generation. Hvor 40% af 1. generationsregnskaberne var af høj kvalitet, er andelen steget til 54% med 2. generation af regnskabet. Der er også forbedringer i overensstemmelsen med lovgivningen. Her er ændringerne dog knap så markante. De frivillige grønne regnskaber viser en svag tendens til at overholde lovens krav i mindre grad end de pligtige regnskaber. Ydermere er den samlede kvalitet en anelse lavere i de frivillige regnskaber. Tema 2 - Information til interessenter Temaet har primært blikket rettet mod målgruppen for de grønne regnskaber og anvendeligheden af de grønne regnskaber set med deres vinkel. Denne undersøgelse kan bl.a. bidrage til belysning af temaet med oplysninger om, hvilke målgrupper virksomheden anfører, det grønne regnskab henvender sig til. Kun 15% af de gennemgåede grønne regnskaber har eksplicit anført en målgruppe i det grønne regnskab. Blandt regnskaberne, der har anført en målgruppe, er "offentligheden" hyppigst anført (i alt 58 regnskaber). Dernæst er det naboerne og myndighederne, der oftest nævnes som målgruppe (hhv. 36% og 34%). I 14% af regnskaberne, der nævner målgruppen, er medarbejderne anført som en målgruppe. Diskussionen af troværdigheden af de grønne regnskaber er central i temaet. Gennemgangen af de 500 grønne regnskaber viser, at mellem 60% og 70% af regnskaberne giver et nogenlunde eller godt billede af virksomhedens miljøbelastning. Under 10% vurderes at give et helt eller delvist misvisende billede af miljøbelastningen. Tema 3 - Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne regnskaber I dette tema belyses, om de grønne regnskaber har inspireret virksomhederne til at arbejde systematisk med miljøet. Undersøgelsen viser, at mange virksomheder allerede arbejder med miljøstyring. Dette er tilfældet for 20 % af regnskaberne. I 32% af regnskaberne anføres det, at virksomheden i fremtiden vil arbejde systematisk med miljøstyring. Hvorvidt det grønne regnskab har været den igangsættende faktor kan ikke vurderes. Kvaliteten af regnskaberne fra virksomheder, der har miljøstyring, er bedre end regnskaberne fra virksomheder, der ikke har miljøstyring. Dette er vurderet ud fra en samlet kvalitetsbetragtning, hvor formidling og frivillige miljøoplysninger er vægtet. Med hensyn til at opfylde lovens krav er regnskaberne fra virksomheder med miljøstyring på niveau med de øvrige regnskaber. I 14% af regnskaberne med målgruppebeskrivelse er medarbejderne anført som en målgruppe, hvilket indikerer en opfattelse på virksomhederne af, at det grønne regnskab også kan anvendes som et internt informationsredskab. Der skal oplyses om medarbejderinddragelse i ledelsens redegørelse, og dette sker i 63% af regnskaberne. Oplysningerne viser, at medarbejderne primært har været inddraget i dataindsamling. Virksomhederne, der har redegjort for medarbejderinddragelse, laver generelt grønne regnskaber af en bedre kvalitet, både hvad angår overholdelse af lovens krav, og hvad angår den samlede kvalitet. Antallet af frivillige regnskaber udgør 23% af det samlede antal gennemgåede regnskaber. Det relativt høje antal frivillige regnskaber indikerer, at disse virksomheder ser et formål med at udarbejde et grønt regnskab. Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser Kun meget få grønne regnskaber beskriver virksomhedens økonomiske omkostninger og gevinster ved virksomhedens miljøarbejde. Beskrivelsen har været at finde i 4% af de gennemgåede grønne regnskaber. Tema 5 - Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer Budskabet om, at miljøindsatsen skal produktorienteres, skinner ikke igennem i de grønne regnskaber. Kun 2% af regnskaberne indeholder betragtninger om miljøbelastningen i et livscyklusperspektiv. Gennemgangen viser, at de grønne regnskaber er en rapport over miljøtilstanden inden for virksomhedens matrikel, og kun sjældent indeholder betragtninger vedrørende produktets miljøbelastning ved distribution, brug og bortskaffelse. Samspillet med virksomhedernes miljøgodkendelser er synlig, når virksomhederne skal redegøre for væsentlighedskriterier for de valgte miljøparametre. Her nævnes det i 33% af regnskaberne, at miljøgodkendelsens krav har ligget til grund for valget af miljøoplysninger. I 44% af regnskaberne er et eller flere af virksomhedens miljønøgletal set i forhold til miljøgodkendelsernes vilkår. Flere virksomheder, end det er tilfældet, kunne med lethed oplyse om dette, hvilket ville øge læserens forståelse af tallene.
6 Interessenter til det grønne regnskab6.1 Indledning 6.1 IndledningHovedformålet med de grønne regnskaber er i en lettilgængelig form at informere offentligheden om, hvordan en række miljøtunge virksomheder påvirker miljøet. For at belyse hvorvidt de grønne regnskaber lever op til dette formål er der gennemført en række undersøgelser blandt interessenter. Undersøgelsen blandt interessenter har til formål at dokumentere, hvilke interessenter, der har vist interesse for de grønne regnskaber, og i hvor høj grad interessenter har kunnet forstå og bruge regnskaberne. Interessenterne defineres i projektet som relevante målgrupper for grønne regnskaber: lokalsamfundet, den professionelle offentlighed, virksomhedens kunder, virksomhedens finansielle samarbejdspartnere og myndighederne. Grafik: Se her Blandt interessenter fra de statslige myndigheder og de lokale tilsynsmyndigheder er der gennemført særlige møder og en skriftlig spørgeskemaundersøgelse (til de lokale tilsynsmyndigheder). En række grundspørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lokale tilsynsmyndigheder er medtaget her. I øvrigt behandles de lokale tilsynsmyndigheder i et særskilt kapitel. 6.2 MetodeI undersøgelsen har forskellige interessenter vurderet en række forhold vedrørende de grønne regnskaber. Interessenterne i undersøgelsen er:
Det har været afgørende i interessentanalysen, at undersøgelsesformen og – indholdet tilpasses hver enkelt målgruppe. På tværs af målgrupperne er dog blevet fastholdt en fast spørgedel, der efterfølgende har givet muligheder for tværgående analyser. De faste spørgsmål omfattede ca. 15 spørgsmål, heraf 14 lukkede spørgsmål og 1 åbent spørgsmål, som efterfølgende er blevet sammenfattet i temaer. Undersøgelserne er gennemført som telefoninterview, undtagen for de lokale myndigheders vedkommende, hvor der er gennemført en postal undersøgelse. De lokale tilsynsmyndigheder har kun fået stillet de grundspørgsmål, som drejer sig om brug og vurdering af de grønne regnskaber. Spørgsmål om kendskab til regnskaberne er udeladt i denne interessentgruppe, da de lokale tilsynsmyndigheder forudsættes at have et omfattende kendskab. Holdninger blandt de lokale tilsynsmyndigheder behandles i øvrigt i kapitel 13. Tabel: Se her 6.3 Kendskab til grønne regnskaberIndledningsvist i interviewene blev interessenterne spurgt, hvilke konkrete muligheder de mente, at man havde for at få adgang til miljøinformation om virksomheder. På dette tidspunkt i interviewene var det ikke blevet oplyst, at undersøgelsen drejede sig om grønne regnskaber, og interessenterne svarede dermed frit på dette spørgsmål. Mulighed for miljøinformation om virksomheder*
* Forbrugere og naboer har ikke fået stillet dette spørgsmål Blandt de mest professionelle interessenter - journalister, investorer og organisationer – nævner under halvdelen grønne regnskaber som en af mulighederne for at få miljøinformation om virksomhederne. Blandt lokale miljøgrupper og virksomheder i øvrigt (indenfor fremstillingsvirksomhed) er det meget få, som uhjulpet nævner grønne regnskaber. Dette tyder på, at grønne regnskaber ikke er slået fast i interessenternes bevidsthed som en kilde til miljøinformation om virksomheder. Miljøinformation om virksomhederne får interessenter typisk fra medier (TV, aviser, radio), virksomhederne selv eller de lokale myndigheder. De færreste oplyser, at de rent faktisk ofte har fået miljøinformationen gennem det grønne regnskab. Tabel: Se her I nedenstående tabel fremgår i hvilket omfang interessenterne har hørt om grønne regnskaber. Som det ses, er det specielt "lægpersoner" i form af naboer til virksomheder, der ud fra lovgivningen skal udarbejde et grønt regnskab, og så forbrugerne generelt, der ikke har hørt om grønne regnskaber før. Tabel: Se her Det grundlæggende kendskab til de grønne regnskaber er højt blandt de professionelle og mest engagerede grupper – journalister, lokale miljøgrupper, investorer, organisationer og offentlige indkøbere. Andre virksomheder (inden for fremstillingsvirksomhed) har et lidt lavere, men stadig forholdsvis højt grundlæggende kendskab til grønne regnskaber, mens forbrugere og naboer har et markant lavere kendskab. Den samme tendens ser man i spørgsmålet om, hvorvidt man kender nogle virksomheder, der har afleveret et grønt regnskab. Medlemmer af lokale miljøgrupper er karakteriseret ved, at en forholdsvis stor del af medlemmerne ikke kender nogle virksomheder med et grønt regnskab på trods af, at alle medlemmerne har hørt om regnskaberne. Kendskabet i denne gruppe synes dermed at være af mere overfladisk karakter for mange. Tabel: Se her Ser man på hvor mange, der har set mindst ét grønt regnskab bekræftes den anførte tendens. De professionelle brugere har for de flestes vedkommende set mindst ét grønt regnskab, mens den brede offentlighed kun sjældent har set et regnskab i det hele taget. Har De set et grønt regnskab?
Som det ses i den efterfølgende tabel, er den generelle opfattelse blandt interessenterne, at de kan få fat i grønne regnskaber ved at henvende sig direkte til virksomheden. Det kan også ses af tabellen, at der er væsentlige forskelle mellem de enkelte interessentgrupper i kendskabet til, hvordan man får fat i et grønt regnskab. Det er hovedsageligt organisationer og investorer, der oplyser, at grønne regnskaber kan rekvireres ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Journalister, investorer og organisationer henvender sig typisk selv til virksomheder og rekvirerer ad den vej det grønne regnskab. Lokale miljøgrupper henvender sig derimod typisk til amtet eller kommunen. Endelig er der en tendens i undersøgelsen til at naboer, andre virksomheder og forbrugere ikke ved, hvor de skal henvende sig for at få fat i grønne regnskaber. Tabel: Se her Internetløsningen og ("Andre steder") kendes kun af ganske få, dog er der blandt organisationer på området 13%, der kender til denne mulighed. Endelig bør det også bemærkes, at der blandt "Andre virksomheder" er en lille gruppe på 6%, som mener, at man ikke kan få fat i grønne regnskaber. Interessenterne, som har set et grønt regnskab mener det er relativt let at få fat i et grønt regnskab. Dog er der en tendens i undersøgelsen til, at den brede offentlighed, forbrugere og naboer i højere grad end øvrige interessenter finder, at det er vanskeligt at få fat i de grønne regnskaber. 13% af forbrugerne og 14% af naboerne mener ikke, at det var let at få fat i et grønt regnskab. 6.4 Brug af grønne regnskaberDer er stor forskel på, hvad interessenterne bruger de grønne regnskaber til. Generelt anvendes de grønne regnskaber til at få miljødata fra enkelte virksomheder og som led i overordnet information om virksomheder. De grønne regnskaber bliver kun i meget lille omfang brugt til sammenligning mellem virksomheders miljødata. Tabel: Se her Generelt mener interessenterne, at grønne regnskaber i nogen grad giver brugerne uden for virksomheden et godt redskab til at vurdere virksomhedens miljøindsats. Ca. en fjerdedel af interessenterne mener dog, at de grønne regnskaber ikke er et godt redskab til at vurdere miljøindsatsen i den enkelte virksomhed. Samtidig er forholdsvis få interessenter meget positive i forhold til dette spørgsmål. Tabel: Se her I undersøgelsen blev interessenterne også spurgt om, hvorvidt de havde nogle forslag til at forbedre de grønne regnskaber, så de ville få et større udbytte af dem. Det er navnlig de professionelle og engagerede interessentgrupper, der har givet sådanne forslag – journalister, lokale miljøgrupper, investorer og organisationer.
Den brede offentlighed (naboer) lægger navnlig vægt på, at regnskaberne skal være lettere at forstå, samt at der skal være mere offentlighed omkring regnskaberne. Forståeligheden af regnskaberne samt muligheden for sammenligning på tværs af regnskaberne er altså typisk de forhold, der nævnes af interessenterne som kritisable forhold. De interessenter, som har set et grønt regnskab mener for hovedpartens vedkommende, at de grønne regnskaber i nogen grad gav de oplysninger, som var forventet. Dog mener ca. en tredjedel af investorer, organisationer og andre virksomheder ikke, at regnskaberne gav de oplysninger, som de havde forventet. Tabel: Se her Særlig de lokale tilsynsmyndigheder er skuffede over indholdet i de grønne regnskaber. Kun 4% af amter og kommuner mener, at oplysningerne i høj grad gav de oplysninger, som de forventede. Det er især mangelfuld information om ressourceforbrug og miljøbelastning samt manglende klarhed i fremstillingen, som interessenterne nævner som mangler i regnskaberne. For løse krav til indholdet i regnskaberne nævnes også af en bred kreds. En nabo udtaler i undersøgelsen: "Det var svært at læse. Sproget var på et højere plan med mange svære vendinger, jeg ikke forstod." En repræsentant fra en lokal miljøgruppe: "Regnskaberne virker mere som et reklameskrift end reel miljøinformation om forurening. Det er for løst, hvis det skal bruges som andet end synliggørelse af dem selv." En investor: "Problemet er, at de ikke er standardiserede. Der er for store frihedsgrader for firmaerne. Det er for løst. Hvis man havde standardiseringer, så kunne man lave opskaleringer, nogle nationale opgørelser, men det er tiden nok ikke moden til." Enkelte interessentgrupper (naboer, andre virksomheder, investorer) blev også spurgt, om den grafiske præsentation var mangelfuld. De færreste havde bemærket dette som et væsentligt problem. På trods af kritikken af indhold og formidling af de grønne regnskaber, så stilles der ikke for alvor spørgsmål ved troværdigheden af de afgivne oplysninger. Langt de fleste af interessenterne mener, at man kan stole på oplysningerne i de grønne regnskaber. I den brede offentlighed – forbrugere og naboer – er der dog en gruppe på ca. en fjerdedel, som ikke mener, man kan stole på oplysningerne i grønne regnskaber. Dette synspunkt er nok snarere et udtryk for en generel holdning til virksomheders miljøinformation end en konkret vurdering af regnskaberne, da gruppen af forbrugere og naboer er kendetegnet ved at have læst meget få grønne regnskaber. Tabel: Se her De lokale tilsynsmyndigheder mener i udpræget grad, at man kan stole på oplysningerne i de grønne regnskaber. Kun 1% af amterne og kommunerne mener, at man ikke kan stole på regnskaberne. Selvom tilsynsmyndighederne er blevet skuffede i deres forventninger til regnskabets indhold, så tvivler de dog ikke overordnet på oplysningernes rigtighed i regnskaberne. Interessenterne vurderer meget forskelligt, hvilke forhold der afgør et grønt regnskabs troværdighed. Kontrol fra tilsynsmyndigheden samt virksomhedens eget arbejde med regnskabet er dog generelt de forhold, som interessenterne vurderer afgør regnskabernes troværdighed. Erklæringer fra revisorer eller miljøspecialister vurderer de professionelle interessenter, herunder især investorer og journalister, som centrale forhold til sikring af regnskabernes troværdighed. Tabel: Se her De lokale tilsynsmyndigheder mener i langt højere grad end de øvrige interessenter, at en kontrol fra tilsynsmyndighedernes side øger regnskabernes troværdighed. Næsten halvdelen af amterne og kommunerne mener derudover, at virksomhedernes eget arbejde med regnskabet og erklæringer fra miljøspecialister er afgørende for troværdigheden. Generelt kan man på baggrund af undersøgelsen sige, at tilsynsmyndighederne ikke i så høj grad stoler på de nuværende grønne regnskaber, og de mener, at en række supplerende forhold vil hjælpe på regnskabernes troværdighed. Spørgsmålet omkring erklæringer fra revisorer eller miljøspecialister m.h.t. det grønne regnskab blev yderligere belyst ved to spørgsmål i undersøgelsen. For det første blev interessenterne spurgt om, hvorvidt man synes, at kvaliteten i regnskabet skulle sikres af en instans udenfor virksomheden. Hertil svarede alle interessenter overvejende bekræftende. De positive svar på dette spørgsmål varierer mellem 64-100% i de forskellige interessentgrupper. For det andet blev interessenterne spurgt om, hvilken instans de i bekræftende fald mente, burde sikre kvaliteten i de grønne regnskaber. Tabel: Se her Ovenstående skema viser, at en bred kreds af interessenter (især offentlige indkøbere, lokale miljøgrupper, organisationer og tilsynsmyndighederne selv) mener, at tilsynsmyndigheden bør sikre kvaliteten. En anden gruppe af interessenter (især journalister, investorer, forbrugere og naboer) mener, at enten revisorer eller miljøjournalister bør sikre kvaliteten i regnskaberne. De professionelle interessenter (journalister, investorer, organisationer, andre virksomheder) er forholdsvis positivt stemte overfor revisorer, mens de mere folkelige interessentgrupper (lokale miljøgrupper, forbrugere og naboer) foretrækker miljøspecialister fremfor revisorer. De lokale tilsynsmyndigheder foretrækker også miljøspecialister fremfor revisorer til sikring af kvaliteten i regnskaberne. Kravene til indholdet af regnskabet er bl.a. belyst i undersøgelsen ud fra spørgsmålet om, hvorvidt det er vigtigt med angivelse af årlig mængde i det grønne regnskab, eller om det er tilstrækkeligt med relative tal. De professionelle interessenter (journalister, investorer, organisationer og offentlige indkøbere) har taget stilling til dette spørgsmål, og de er enige om, at det ikke er tilstrækkeligt med relative tal. Opgivelse af den årlige mængde anses for vigtigst, men mange mener også, at både den årlige mængde og relative tal er vigtige i regnskabet. Interessenterne har i undersøgelsen givet en generel vurdering af, hvad der er de vigtigste oplysninger i de grønne regnskaber: Tabel: Se her Det er interessenternes generelle vurdering, at information om ressourceforbrug og påvirkning af miljøet er den vigtigste information i det grønne regnskab. Ledelsens redegørelse vurderes her som mindre vigtig information. Andre steder i evalueringen peger interessenterne dog på vigtigheden af at beskrive miljødata i forhold til virksomhedens generelle målsætninger. Dette tyder på, at ledelsens redegørelse i sin nuværende form ikke lever op til dette behov blandt interessenterne. 6.5 Mediernes omtale af de grønne regnskaberMediernes dækning af de grønne regnskaber er væsentlig for den brede offentligheds adgang til information om de grønne regnskaber. For at afdække omfanget af mediernes omtale af de grønne regnskaber er lavet en søgning i årene 1995-98 i Polinfo på udvalgte dagblade (Politiken, Jyllandsposten, Børsen og Information), et udvalgt fagblad (Ingeniøren) samt et nyhedsbureau (Ritzaus). Udvælgelsen af nyhedsbureauet og dagblade sikrer en bred dækning indenfor dagbladsområdet, mens udvælgelsen af Ingeniøren sikrer, at det mest relevante fagblad indgår i analysen. I analysen er følgende parametre undersøgt: · Antal artikler Analysen viser, at grønne regnskaber generelt har været noget omtalt i medierne. Sammenligner man omtalen af grønne regnskaber med omtalen af andre miljømæssige initiativer såsom miljømærkning og miljøgodkendelse, fremgår det at grønne regnskaber i perioden fra 1995-1998 omtales i rimelig grad. Mens "grønne regnskaber" optræder i 52 forskellige artikler i perioden, så optræder "miljømærkning" i 30 artikler og "miljøgodkendelse" i 37 artikler. Mediedækningen af de grønne regnskaber begyndte for alvor i 1995 samtidig med lovgivningsarbejdet. I 1996 steg dækningen en smule med vægten i artiklerne lagt på processen omkring registrering af de pligtige virksomheder og forhold omkring udarbejdelsen af regnskabet. I 1997 steg dækningen igen en smule i forhold til året før, mens indholdet i artiklerne dette år primært var erfaringer med de første regnskaber og perspektiver med denne form for regnskabsføring. I 1998 faldt mediedækningen af de grønne regnskaber markant, og grønne regnskaber omtales primært som led i bredere miljøpolitiske artikler. Grafik: Se her Den lille grad af mediedækning af de grønne regnskaber understreges også af, at de fleste artikler (ca. 60%) ikke havde grønne regnskaber som en central del af artiklen. Interessenters interesse i de grønne regnskaber har, ifølge evalueringen, været lille. Dette bekræftes af medieanalysen, idet kun omkring 5% af artiklerne var debat- eller kronikindlæg. 6.6 KonklusionerTema 2 - Information til interessenter Baggrunden for loven om grønne regnskaber var bl.a. at give offentligheden mulighed for at få information om den miljøbelastning, som større miljøtunge virksomheder er årsag til. Det er specificeret i bekendtgørelsen, at regnskaberne skal kunne anvendes af en ikke fagligt kyndig læser, og at miljøinformationen derfor skal være lettilgængelig og kunne forstås uden særlige forudsætninger. Evalueringen viser, at de færreste interessenter bruger grønne regnskaber som en kilde til miljøinformation om virksomheder. Interessenter retter typisk henvendelse direkte til virksomheden eller til den lokale myndighed, hvis de ønsker miljøinformation om en virksomhed. De fleste interessenter har hørt om grønne regnskaber. Blandt de professionelle og engagerede interessentgrupper (journalister, lokale miljøgrupper, investorer og offentlige indkøbere) er det næsten alle, der har kendskab til regnskaberne. Selv i den brede offentlighed er det halvdelen, der kender til eksistensen af grønne regnskaber. Problemet er heller ikke, at man ikke ved, hvor man kan få fat i regnskaberne. De fleste interessenter ville rette henvendelse direkte til virksomheden eller alternativt til den lokale myndighed, som i begge tilfælde ville kunne sende et regnskab eller henvise til det rette sted at få regnskabet. De færreste interessenter (kun investorer og organisationer) ville rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Blandt de interessenter, der har rekvireret et grønt regnskab, er den grundlæggende holdning, at det var let at få fat i regnskabet. De grønne regnskaber vurderes at have en noget varieret kvalitet og typisk kan de være meget svære at forstå, især for den brede offentlighed. En generel kritik af regnskaberne fra interessenternes side er således: · At regnskaberne ikke er standardiserede, så man ved, hvilken information man kan finde i regnskaberne, og man har mulighed for at sammenligne miljøindsatsen i virksomheden med andre virksomheders miljøindsats. · At regnskaberne typisk er svære at læse og savner klarhed i fremstillingen. En kommentering og perspektivering af miljødata, særlig i forhold til virksomhedens generelle mål, savnes blandt interessenterne. Interessenterne stoler i nogen grad på oplysningerne i de grønne regnskaber. Samtidig er det dog et udbredt ønske fra interessenternes side, at tilsynsmyndighederne bør kontrollere regnskaberne eller en uvildig instans bør sikre kvaliteten af regnskaberne. Som uvildig instans foretrækker flest interessenter miljøspecialister fremfor revisorer. Der er dog stor variation i holdningerne på dette område blandt interessenterne. Endelig viser analysen, at medieomtalen af de grønne regnskaber samlet har været rimelig. Offentligheden har dermed i et vist omfang fået kendskab til regnskaberne som et redskab til vurdering af virksomheders miljøindsats. Medieomtalen var størst ved processen omkring vedtagelsen af loven og de første erfaringer med regnskaberne i virksomhederne. I 1998 er medieomtalen blevet væsentlig mindre.
7 .Virksomhedsanalyse7.1 Indledning 7.1 IndledningVirksomhederne står i centrum af de grønne regnskaber. Det er virksomhederne, der udarbejder de grønne regnskaber, og virksomhederne alene er ansvarlige for indholdet. Alle virksomheder kan frivilligt aflevere et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De kategorier af virksomheder, der er nævnt på bilaget til bekendtgørelsen, har pligt til at udarbejde et grønt regnskab. Listen omfatter et begrænset antal større, miljøtunge virksomheder. Miljøstyrelsen kan ændre kategorierne med pligtige virksomheder efter forhandling med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I evalueringen har vi interviewet virksomheder for at få et indtryk af, hvordan virksomhederne har
7.2 MetodeAnalysen af virksomhedernes arbejde med det grønne regnskab bygger på telefoninterview med de virksomheder, der afleverede et grønt regnskab i 1998. Alle virksomheder blev kontaktet, først med et orienterede brev om undersøgelsen og derefter telefonisk af Gallup. Dog blev de virksomheder, der havde sendt flere grønne regnskaber ind, og hvor samme personer havde underskrevet regnskaberne, kun kontaktet én gang. 1.194 virksomheder (regnskabsenheder) er registrerede i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med et grønt regnskab. Heraf var 181 regnskabsenheder sammenfaldende, dvs. under samme selskab og med samme personer påtegnet regnskabet. Alt i alt modtog 1.013 virksomheder (regnskabsenheder) herefter et orienterende brev om undersøgelsen. 980 virksomheder blev dernæst kontaktet telefonisk. De resterende virksomheder kunne Teledanmark ikke finde telefonnummer på ud fra de oplysninger om virksomheden, som er registreret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Blandt de 980 virksomheder oplyste 157 virksomheder, at de ikke havde afleveret et grønt regnskab i 1998 for det sidste regnskabsår, og de udgik derfor af undersøgelsen. Dette skyldtes, at databasen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også indeholdt virksomheder, der ikke har afleveret et grønt regnskab, men har fået udsættelse el.lign. Der blev gennemført 512 interview blandt de 823 relevante virksomheder, der blev kontaktet telefonisk. Dette svarer til en besvarelsesprocent på 62, hvilket er meget tilfredsstillende i denne type af virksomhedsundersøgelser og vidner om en interesse blandt virksomhederne for at ytre sig omkring arbejdet med de grønne regnskaber.
Virksomhederne i undersøgelsen inkluderer både små og store virksomheder. Ca. 20% har under 20 ansatte, ca. 40% mellem 20-99 ansatte, ca. 30% har mellem 100-499 ansatte, mens de resterende ca. 10% har 500 ansatte eller derover. I sidste afsnit af virksomhedsanalysen laves en sammenkørsel af svar fra virksomhederne i interviewundersøgelsen med vurderingen af regnskaberne. I interviewundersøgelsen er gennemført interview med 512 virksomheder og i regnskabsgennemgangen er gennemgået 500 regnskaber. Ved sammenkørslen blev der identificeret 209 virksomheder, som var identiske i de to undersøgelser, og hvor data kunne matches. I sammenkørslen er taget udgangspunkt i vurderingen fra regnskabsgennemgangen af regnskabernes samlede kvalitet, hvor regnskaberne blev opdelt i lav og høj kvalitet. Denne vurdering er holdt op imod virksomhedens egne udsagn i interviewundersøgelsen. Regnskaber af høj kvalitet betegnes også som gode regnskaber, mens regnskaber af lav kvalitet også betegnes som dårlige regnskaber. Data fremtræder i anonymiseret form. 7.3 Organisering af arbejdet med de grønne regnskaberMuligheden for at få udsættelse med det grønne regnskab ved at forpligte sig til at indføre miljøstyring har spillet en rolle for 13% af virksomhederne, der har udarbejdet et grønt regnskab. Langt hovedparten af disse virksomheder (ca. 65%) har indført et miljøledelsessystem. I virksomhederne har forskellige grupper af ansatte deltaget i udarbejdelsen af regnskabet. Det er hovedsageligt virksomhedens produktions- og driftschef, medarbejdere fra regnskabsfunktionen og direktøren/direktionen, som har deltaget. I de virksomheder, som har en miljøchef, har det hovedsageligt været vedkommende, som har haft ansvaret for udarbejdelsen, men også økonomichefen og direktøren er ofte ansvarlige for udarbejdelse af det grønne regnskab. Langt de fleste virksomheder (70%) har valgt selv at udarbejde det grønne regnskab uden hjælp udefra. Kun ca. 10% af virksomhederne har fået lavet det meste af arbejdet med det grønne regnskab af folk udefra. Blandt de allermindste virksomheder (under 20 ansatte) er det næsten en fjerdedel, der har fået lavet det meste af arbejdet af personer udefra. Endvidere er der en mindre tendens til, at virksomheder med en miljøafdeling og miljøchef i højere grad end gennemsnittet selv har revideret regnskabet. Generelt kan man se af undersøgelsen, at virksomhederne i vidt omfang selv har valgt at udføre arbejdet omkring det grønne regnskab. De mest positive virksomheder er de virksomheder, der har brugt mange interne ressourcer på at udarbejde regnskabet. Ekstern bistand til udarbejdelse af regnskaber giver i sig selv ikke udslag i, at virksomhederne vurderer, at de får noget ud af regnskabet i form af miljøforbedringer i virksomheden. Hvis man ser specifikt på gruppen af virksomheder med stort internt ressourceforbrug, er holdningen til processen omkring det grønne regnskab overvejende positiv, og dette gælder uanset inddragelse af ekstern bistand. Omvendt er holdningen til processen omkring regnskabet overvejende negativ blandt virksomheder med et lille internt ressourceforbrug uanset inddragelse af ekstern bistand. Det er navnlig de mellemstore virksomheder (50-250 ansatte), der mener, at processen omkring det grønne regnskab har ført til miljøforbedringer. De mest kritiske virksomheder på dette punkt er de mindste virksomheder (under 20 ansatte), hvor to ud af tre virksomheder er negativt indstillede. Blandt de største virksomheder (over 500 ansatte) er der dog næsten lige så mange virksomheder, der mener, at regnskabet ikke har ført til miljøforbedringer. De virksomheder, som har valgt at inddrage personer udefra i udarbejdelsen af det grønne regnskab, har i særlig grad benyttet revisorer og specialiserede miljørådgivere. Blandt de virksomheder, som har benyttet specialiserede miljørådgivere, er der markant flere, som mener, at de grønne regnskaber har medført miljøforbedringer, end tilfældet er blandt de virksomheder, som har brugt revisorer. Dette kunne tyde på, at specialiserede miljørådgivere er bedre til at få det grønne regnskab koblet på en proces i virksomheden, der bidrager til miljøforbedringer i produktionen. Begrundelsen for at inddrage eksterne personer i udarbejdelsen af det grønne regnskab har først og fremmest været ønsket fra virksomhedernes side om et mere professionelt resultat. Dette synes dog også at hænge sammen med en usikkerhed om opgavens løsning og manglende vidensmæssige ressourcer i virksomheden. Næsten 40% af virksomhederne giver udtryk for enten denne usikkerhed eller for manglende ressourcer. Halvdelen af virksomhederne oplyser, at de har fået regnskabet revideret eller kontrolleret. Ca. 25% af virksomhederne har fået det revideret udefra af revisorer, ca. 5% har fået regnskabet kontrolleret af en sagkyndig, mens ca. 20% har valgt at revidere regnskabet internt i virksomheden. Disse oplysninger om revision af regnskabet er noget højere end de tal, som man kan læse ud af regnskaberne selv, så disse oplysninger må tolkes med forsigtighed. Der findes forskellige modeller at lave de grønne regnskaber efter. Ser man på, hvilke modeller virksomhederne har anvendt, udtaler de adspurgte, at knap halvdelen af virksomhederne har fulgt lovgivningens krav til udarbejdelsen af regnskaberne suppleret med virksomheds specifikke oplysninger. En næsten lige så stor andel af virksomhederne angiver, at de selv har udviklet en metode til at lave et grønt regnskab. Disse virksomheder er karakteriseret ved, at de selv har formet regnskabet efter egne behov og ikke blot fulgt en model, håndbog eller lovgivningens krav. Det er i særlig grad virksomheder, som arbejder systematisk med miljøforhold (særlig ISO 14000 certificerede virksomheder), der selv har udviklet metoder til at lave et grønt regnskab. Generelt svarer disse virksomheder mere positivt end gennemsnittet på, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. De mest negative virksomheder er dem, som har lavet et grønt regnskab, der lige opfylder lovgivningens krav, eller de virksomheder, der har fulgt en model fra deres rådgivere. Disse virksomheder er ikke selvstændigt gået ind i processen med at tilpasse det grønne regnskab til virksomhedens miljøarbejde i øvrigt. Det er i særlig grad de mindre virksomheder, der ligger i denne gruppe. De virksomheder, der frivilligt har indleveret et grønt regnskab, har i højere grad end øvrige virksomheder gået aktivt ind i processen med selvstændigt at udarbejde et grønt regnskab, og generelt er de også mere positive overfor nytteværdien af det grønne regnskab end de øvrige virksomheder. De frivillige virksomheder er mere positive overfor medarbejderinddragelse, de har i højere grad fastlagt bestemte målgrupper for regnskabet, og de mener ikke, at det er så vigtigt, at myndighederne altid kommenterer regnskaberne. Ca. 60% af de frivillige virksomheder mener, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer, mens den tilsvarende andel blandt de øvrige virksomheder er ca. 40%. Virksomheder får oplysningerne til regnskaberne fra flere forskellige kilder. Eksisterende måle- og registreringssystemer, økonomiske opgørelser og afregninger fra leverandører og modtagere af spild er dog de væsentligste kilder.
7.4 Medarbejderinddragelse og arbejdsmiljøforhold23% af virksomhederne har inddraget sikkerhedsudvalget i udarbejdelsen af regnskabet, mens miljøudvalg eller andre udvalg kun i ringe grad har været involveret. I over halvdelen af virksomhederne har der slet ikke været inddraget formelle organer eller udvalg i virksomheden i udarbejdelse af det grønne regnskab. Ca. en tredjedel (38%) af virksomhederne har en nedskrevet politik for medarbejderinddragelse i miljøarbejdet. 62% har ingen politik. I næsten halvdelen af virksomhederne har medarbejderne haft lejlighed til at vurdere og kommentere data, planer og ledelsens redegørelse inden de indgår i de færdige regnskaber. Hovedparten af disse virksomheder finder, at det er vigtigt at inddrage medarbejderne i udarbejdelsen af det grønne regnskab. Erfaringerne med medarbejderinddragelse har hovedsageligt været positive. Over 60% af de virksomheder, der har inddraget medarbejderne i arbejdet med de grønne regnskaber, vurderer, at denne deltagelse har været positiv og medført konkrete miljøforbedringer i virksomheden. Den positive holdning til medarbejdernes deltagelse i det grønne regnskab rækker dog ikke så langt, at virksomhederne mener, at det har ført til en bedre kvalitet i virksomhedens produkter. Blandt de virksomheder, der har inddraget medarbejderne i arbejdet med det grønne regnskab og synes, at dette har været vigtigt, er det kun ca. hver fjerde virksomhed, der vurderer, at medarbejderdeltagelsen har medført bedre kvalitet i virksomhedens produkter. I de virksomheder, hvor medarbejderne har haft lejlighed til at vurdere og kommenterer data og planer i forbindelse med det grønne regnskab, har ca. 40% af medarbejderne fået en eller anden form for uddannelse, som har kunnet biddrage til udarbejdelsen af det grønne regnskab. Medarbejdernes deltagelse i det grønne regnskab har i mange virksomheder betydet et højere engagement og bedre kommunikation i virksomheden.
Ca. halvdelen af alle virksomhederne i undersøgelsen forventer at medarbejderinddragelsen i udarbejdelse af det grønne regnskab i fremtiden vil være på samme niveau som nu. Den anden halvdel af virksomheder forventer at fremtidens grønne regnskaber vil blive udformet med mere medarbejderinddragelse. Arbejdsmiljø indgår også som et element i det grønne regnskab. I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt, om de mener arbejdsmiljøet i fremtiden skal indgå med større eller mindre vægt i det grønne regnskab. Som det ses i nedenstående figur 5.4. mener en stor del af virksomhederne, at arbejdsmiljømæssige spørgsmål skal indgå i regnskabet på det nuværende niveau. Ca. en fjerdedel af virksomhederne mener, at det skal indgå med større vægt end nu, mens hver femte virksomhed mener, at arbejdsmiljøet slet ikke bør berøres i det grønne regnskab.
7.5 Miljøforbedringer og grønne regnskaberVirksomhederne har i undersøgelsen vurderet, om de grønne regnskaber har medført nogen former for miljøforbedring. 56% af virksomhederne mener ikke, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. 41% af virksomhederne mener, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer, mens 3% er uafklarede omkring dette spørgsmål. Igen viser undersøgelsen, at virksomhederne er delt i to nogenlunde lige store blokke i den grundlæggende holdning til de grønne regnskabers værdi for virksomhederne. Ser man på de enkelte brancher, viser det sig i dette spørgsmål, at navnlig en enkelt branche skiller sig ud med en særlig positiv holdning. Under listepunkt F (slagterier, mejerier, garverier og anden oparbejdning af animalske råvarer) mener næsten 60% af virksomhederne, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. Generelt har det i særlig grad været på energiområdet forbedringerne har fundet sted.
Under listepunkt F er det navnlig vandforbruget, der er opnået besparelser ved, men også på energiforbruget og udledningen til vand er der opnået miljøforbedringer. Miljøforbedringen er hovedsageligt opnået ved anskaffelse af energibesparende udstyr. Der er dog også andre væsentlige forhold, som har haft betydning for, hvordan der er opnået miljøforbedring i virksomheden. Procenttallet i figuren er beregnet i forhold til de virksomheder, der svarer bekræftende på, at der er opnået miljøforbedringer i virksomheden på baggrund af arbejdet med de grønne regnskaber.
Det fremgår også af undersøgelsen, at de virksomheder, der mener at de grønne regnskaber har medført miljøforbedringer, også har brugt markant flere timer (50% flere) på udarbejdelsen af regnskabet. Dette bekræfter, at det navnlig er de virksomheder, der selvstændigt har engageret sig i arbejdet med de grønne regnskaber, som har fået udbytte af regnskaberne. 7.6 Brug af og efterspørgsel efter de grønne regnskaberI undersøgelsen indgik endvidere et spørgsmål om virksomhedernes opfattelse af interessen for de grønne regnskaber. Interessen for de grønne regnskaber vurderes generelt af virksomhederne som værende voksende (40%) eller uændret (40%). Kun 13% oplever interessen som faldende. Hertil bør dog tilføjes, at det er virksomhedernes vurdering, at interessen for de grønne regnskaber er meget lille. Næsten halvdelen af virksomhederne fortæller, at ingen har vist interesse for virksomhedens grønne regnskab. 3 ud af 4 virksomheder fortæller ligeledes, at de ingen reaktioner har fået på regnskabet. Det er hovedsageligt læreanstalter (forskere, studerende), offentlige indkøbere og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, virksomhederne har fået henvendelse fra. I nedenstående figur fremgår, hvilke interne eller eksterne målgrupper virksomhederne har sendt regnskabet til, uden at de først har rettet henvendelse til virksomheden.
En tredjedel af virksomhederne oplyser, at de med udarbejdelsen af det grønne regnskab sigter mod at nå bestemte målgrupper. Mere forretningsmæssige målgrupper som kunder, leverandører, aktionærer og pressen scorer forholdsvis lavt i undersøgelsen. Halvdelen af virksomhederne udsender under 10 eksemplarer af det grønne regnskab. Omkring 30% udsender over 100 eksemplarer af regnskabet. Alt i alt må dette betragtes som en stor del af virksomhederne, der prioriterer udsendelsen af det grønne regnskab til interessenter lavt. De grønne regnskaber bruges i et meget lille omfang som salgsmateriale, leverandørmateriale, i tilbudsgivning eller til PR-lignende formål. Tre ud af fire virksomheder bruger slet ikke det grønne regnskab til sådanne formål. Blandt de virksomheder, der frivilligt har indleveret et grønt regnskab, ser man et noget andet billede, idet mere end hver anden virksomhed anvender det grønne regnskab til sådanne formål. Dette illustrerer i hvor høj grad den grundlæggende indstilling til regnskabet er bestemmende for, hvordan man efterfølgende vælger at anvende regnskabet. Ser man på hvilke øvrige muligheder for information, virksomhederne benytter på miljøområdet, fremgår det, at der bruges en række øvrige tiltag. Mere end hver tredje virksomhed anvender enten rundvisninger eller skoletjeneste i denne sammenhæng. Ca. en fjerdedel af virksomhederne udarbejder ligeledes pjecemateriale og "åbent hus arrangementer" omkring virksomheden og miljøet. Alt i alt er det godt 60% af virksomhederne, der anvender en af de nævnte informationsmuligheder. Ser man på de enkelte brancher, er det navnlig virksomheder under listepunkt G (kraft- og varmeproduktion), som er aktive med miljøinformation. Tre ud af fire af disse virksomheder anvender pjecer, åbent hus, rundvisninger og skoletjenester. 7.7 Vurderingen af administrationen af regnskaberneVirksomhederne blev i undersøgelsen bedt om at give en generel vurdering af, hvorvidt de havde problemer med at forstå Miljøstyrelsens regler om de grønne regnskaber. 3 ud af 4 virksomheder oplyser i undersøgelsen, at de ikke har haft problemer med at forstå disse regler. Den resterende fjerdedel, som har haft problemerne med regelsættet, har især haft problemer med reglerne om data for miljøpræsentation (krav til data, opgørelseskrav). 25% af de virksomheder, som oplyser, de har haft problemer med regelsættet, giver udtryk for, at det har været alle reglerne, der har været svære at forstå (i alt ca. 6% af samtlige virksomheder). Det er navnlig de små virksomheder (under 10 millioner kroner i årlig omsætning), der har disse grundlæggende problemer.
Ser man på myndighedernes information om de grønne regnskaber, er det virksomhedernes generelle vurdering, at informationen har været tilpas. En mindre gruppe på ca. 30% af virksomhederne giver dog udtryk for, at der har været for lidt information fra myndighedernes side. En overvægt af disse kritiske virksomheder er igen blandt små virksomheder. Undersøgelsen viser også, hvilke myndigheder virksomhederne har været i kontakt med i forbindelse med det grønne regnskab. Halvdelen af virksomhederne har været i kontakt med de lokale myndigheder (kommune, amt), og det er langt hyppigere end kontakten til øvrige myndigheder. Ca. 20% af virksomhederne har også været i kontakt med henholdsvis Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kontakten har hovedsageligt drejet sig om reglerne om data for miljøpræsentation (krav til data, opgørelseskrav). Evalueringen er entydig på dette punkt, idet virksomhederne, som tidligere nævnt, anser reglerne på dette område som de sværeste at forstå i regelkomplekset. Ca. hver 3 virksomhed har ikke haft kontakt med nogle myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af det grønne regnskab. Blandt disse virksomheder finder man i særlig grad de kritiske virksomheder, som ikke mener, at regnskaberne har medført miljøforbedringer. Ser man på virksomhedernes vurdering af arbejdsdelingen mellem myndighederne på området, fremgår det, at kun en fjerdedel af virksomhederne oplever den som hensigtsmæssig. 34% af virksomhederne mener, at arbejdsdelingen mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen og tilsynsmyndigheden er direkte uhensigtsmæssig, mens en stor del (41%) ikke har overblik nok på området til at danne sig en mening. Isoleret set mener langt hovedparten af virksomhederne (78%), at indberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fungeret nemt og uden problemer. De konkrete kritikpunkter, som virksomhederne har i forhold til myndighederne, drejer sig primært om bureaukratiet i ordningen og den manglende respons fra myndighederne. En virksomhed siger om bureaukratiet i ordningen: "Vi blev kastet fra den ene til den anden. Der var ingen, som turde tage ansvaret og svare på vores spørgsmål." En anden virksomhed klager over den manglende respons fra myndighederne "Der har ikke været nok interesse fra myndighedernes side. De har ikke kontaktet os omkring vores viden, efter vi vandt et diplom som de bedste." Det er op til myndighederne selv, om de vil kommentere regnskaberne. I undersøgelsen fremgår det, at 36% af virksomhederne er enige i denne praksis. Et større antal virksomheder (40%) mener imidlertid, at myndighederne altid bør kommentere regnskaberne. Virksomhederne oplyser, at den lokale tilsynsmyndighed i ca. halvdelen af tilfældene ikke har reageret på virksomhedens grønne regnskab. I de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har reageret, så har tilsynsmyndigheden enten sendt brev med kommentarer til regnskabet (17%), brugt regnskabet i forbindelse med tilsyn (17%) eller ringet med kommentarer til regnskabet (8%). Virksomhedernes ønske om mere dialog med myndighederne efter færdiggørelsen af regnskabet understreges af et andet spørgsmål i undersøgelsen. I tilfælde af fejl eller mangler ved virksomhedens regnskab mener næsten alle virksomheder (92%), at de bør have krav på en afklarende dialog med de lokale myndigheder før eventuelle fejl påtales. Næsten halvdelen af virksomhederne mener, at myndighederne gør nok for at gøre regnskaberne tilgængelige for interesserede parter. Dog mener ca. hver femte virksomhed, at myndighederne kunne gøre regnskaberne mere tilgængelige, i særlig grad ved forbedret internetlæsning og en større reklameindsats (eksempelvis ved udgivelse af oversigt over regnskaber). I undersøgelsen blev også spurgt til den administrative byrde, som virksomheden oplever. Over halvdelen af virksomhederne mener, at der er dobbeltarbejde i virksomheden i forbindelse med udarbejdelsen af grønne regnskaber og andre obligatoriske former for miljørapportering. Dobbeltarbejdet opleves i særlig grad som, at det er de samme tal, der skal opgøres til forskellige myndigheder på forskellige måder. Virksomhederne havde i undersøgelsen mulighed for at komme med forslag til forenkling af de forskellige former for indrapportering. Tre ud af fire virksomheder havde ikke nogle konkrete forslag, hvilket kunne tolkes som om en mangel på overblik over de forskellige rapporteringer af miljødata. De konkrete forslag til forenkling af indrapporteringerne spænder fra en afskaffelse af loven om grønne regnskaber til en forenkling af proceduren ved indsendelse af miljødata i form af en internetløsning eller samling af miljødata hos en myndighed. En virksomhed siger i undersøgelsen om afskaffelse af loven om grønne regnskaber: "Man kunne ophæve loven om grønne regnskaber. Der er så mange, der kigger efter virksomhedernes miljøforhold i forvejen, så virksomhederne bliver grundigt tjekket." En anden virksomhed siger om en internetløsning: "Man kunne godt lave en fast skabelon, brancheorienteret og evt. på software, så man selv kunne hente den på Internettet, udfylde den og selv få et print, inden man sender den ind." 7.8 Ressourceforbrug og økonomiske gevinsterDet fremgår af undersøgelsen, at virksomhederne er delt i opfattelsen af, hvorvidt omkostningerne ved at lave det grønne regnskab står mål med de fordele, virksomheden opnår. Ca. halvdelen af virksomhederne mener, at omkostningerne står mål med de fordele, de har opnået, mens den anden halvdel af virksomhederne ikke mener, dette er tilfældet. Der er en mindre tendens til, at små virksomheder (under 10 millioner kr. i årlig omsætning) og virksomheder, som ikke arbejder systematisk med miljøforhold, ikke mener, at omkostningerne ved at udarbejde det grønne regnskab modsvarer virksomhedens fordele. Virksomhederne har i undersøgelsen bl.a. opgjort deres ressourceforbrug i udarbejdelsen af det grønne regnskab i form af timeforbrug. Det gennemsnitlige timeforbrug pr. virksomhed var i 1998 for 2. generation af regnskaberne, ifølge undersøgelsen, ca. 95 timer, hvilket svarer til knap 3 ugers indsats. Dette dækker dog over store forskelle. I de største virksomheder (over 10 mia. kr. i årlig omsætning) er tidsforbruget i gennemsnit ca. 330 timer, hvilket svarer til ca. 9 ugers arbejde. I de mindste virksomheder (under 10 mill. kr. i årlig omsætning) er tidsforbruget ca. 55 timer, hvilket svarer til ca. 1œ uge. Den store forskel kan dog dække over, at mange af de største virksomheder har udarbejdet flere grønne regnskaber, og svarpersonerne i de pågældende virksomheder har givet en vurdering af tidsforbruget, som ikke kun dækker ét grønt regnskab men flere regnskaber. I forhold til brancher er der ikke de store forskelle med hensyn til ressourceforbruget i udarbejdelsen af det grønne regnskab. Fra det 1. til det 2. år har virksomhederne i gennemsnit brugt 30% færre timer på udarbejdelsen af regnskabet. Dette bekræftes i et andet spørgsmål i undersøgelsen, hvor langt de fleste virksomheder giver udtryk for, at arbejdet med det grønne regnskab er blevet lettere fra det 1. til det 2. år. 3 ud af 4 virksomheder har denne opfattelse.
Fra det 2. år til det 3. år kan man ikke forvente, at et tilsvarende fald i ressourceforbruget vil forekomme, idet besparelsen typisk ligger efter det 1. år og det udviklingsarbejde, som er gennemført i løbet af det 1. år. Dette fremgår også af undersøgelsen, idet de fleste virksomheder (78%) forventer, at de samlede omkostninger til udarbejdelse af det grønne regnskab vil blive de samme til næste år. Omkostningerne i forbindelse med at anvende eksterne konsulenter (revisorer, miljøspecialister el.lign.) er også faldet fra det 1. til det 2. regnskabsår. De virksomheder, som anvendte eksterne konsulenter, brugte i gennemsnit 20.000 - 25.000 kr. i 1997, mens virksomhederne i 1998 til 2. generation af regnskaber brugte mellem 10.000 – 15.000 kr. til eksterne konsulenter. Et afgørende spørgsmål i evalueringen var, om virksomhederne har oplevet besparelser i forbindelse med regnskaberne. Virksomhederne er delte i dette spørgsmål. Halvdelen af virksomhederne mener, at de har fået nogle økonomiske gevinster, mens den anden halvdel mener, at de ingen gevinster har opnået. Ser man på, hvor de økonomiske gevinster er blevet hentet, viser det sig, at det først og fremmest er i form af et generelt bedre overblik over miljøbelastningen.
Hvor stor den økonomiske gevinst har været for den enkelte virksomhed i kroner og ører, er vanskeligt for virksomhederne at vurdere. Tre ud af fire virksomheder kan ikke lave en sådan vurdering. Blandt de virksomheder, der mener at kunne fremkomme med et skøn over den økonomiske gevinst, er gennemsnittet ca. 75.000 kr. Der er i undersøgelsen meget få virksomheder, der oplever at de økonomiske omkostninger til udarbejdelse af det grønne regnskab har betydet, at konkrete miljøforbedringsprojekter i virksomheden har måttet nedprioriteres. 7.9 Regnskabernes kvalitetI dette afsnit laves en sammenkørsel af svar fra virksomhederne i interviewundersøgelsen med vurderingen af regnskaberne (kap. 4). I sammenkørslen er taget udgangspunkt i vurderingen i regnskabsgennemgangen af, hvorvidt virksomhederne lever op til lovgivningens intentioner. Sammenkørslen viser, at virksomhedens generelle holdning til miljørapportering har en betydning for kvaliteten af de grønne regnskaber. Virksomheder, som vurderer, at omkostningerne ved at lave det grønne regnskab står mål med de fordele, virksomheden opnår, afleverer i ca. 50% af tilfældene et godt regnskab. Blandt virksomheder, som ikke har denne vurdering, er det 40% af virksomhederne, der afleverer et godt regnskab. Virksomheder med et godt regnskab er typisk større virksomheder, der har afleveret flere grønne regnskaber. Ca. 53% af regnskaberne af høj kvalitet er lavet af større virksomheder (over 100 mill. kr. i årlig omsætning), selvom disse kun udgør ca. 45% af populationen af virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab. Det har også betydning for kvaliteten af regnskabet, hvem i virksomheden, der har det praktiske ansvar for udarbejdelsen. Miljøchefer producerer ofte gode regnskaber (31% af regnskaber af høj kvalitet, 18% af regnskaber af lav kvalitet), mens økonomichefer ofte producerer dårlige regnskaber (20% af regnskaber af høj kvalitet, 28% af regnskaber af lav kvalitet). Typisk aflægger virksomheder med et godt regnskab også frivillige miljørapporter, og typisk anvendes mange muligheder for information på miljøområdet (pjecer, åbent hus, rundvisninger m.m.). Virksomheder, der har en relativ positiv indstilling til de grønne regnskaber, og som organisatorisk er tilpasset en systematisk miljørapportering, aflægger altså ikke overraskende de bedste grønne regnskaber. Den faktor, som slår mest ud i sammenkørslen af data fra interviewundersøgelsen og regnskabsgennemgangen, er timeforbruget i virksomheden til udarbejdelse af det grønne regnskab. Virksomheder med et godt regnskab har i gennemsnit brugt ca. 110 timer, mens virksomheder med et dårligt regnskab i gennemsnit har brugt ca. 40 timer. Kvaliteten i regnskabet afspejler altså direkte timeforbruget til udarbejdelse af regnskabet i virksomheden. Undersøgelsen viser, at for at lave et godt regnskab skal virksomheden typisk afsætte mindst 100 timer. Virksomhedens omkostninger til eksterne rådgivere og revision af regnskabet har også betydning for kvaliteten af regnskabet. Virksomheder med et godt regnskab har typisk dobbelt så mange omkostninger til eksterne rådgivere og revision som virksomheder med et dårligt regnskab. I 1998 brugte virksomheder med et godt regnskab 15.000-20.000 kr. til denne post. De fleste virksomheder med et godt regnskab (ca. 70%) regner med, at de samlede omkostninger til udarbejdelse af det grønne regnskab i 1999 vil blive på samme niveau som i 1998. Ca. 25% af disse virksomheder forventer dog, at omkostningerne vil være mindre i 1999. Blandt virksomheder med et dårligt regnskab er det under 10%, som forventer, at omkostningerne vil være mindre i 1999. Dette kunne tolkes sådan, at de virksomheder, som har gjort en indsats og haft relativt store omkostninger i 1998 for at lave et godt regnskab, vil kunne profitere af denne indsats i form af sparede omkostninger i udarbejdelsen af regnskabet i 1999. Langt de fleste virksomheder med et godt regnskab (83%) vurderer i undersøgelsen, at arbejdet med de grønne regnskaber også blev lettere fra det 1. til det 2. regnskabsår (1997-1998). Virksomheder med regnskaber af høj kvalitet har for ca. 60% af virksomhedernes vedkommende fået økonomiske gevinster via arbejdet med det grønne regnskab. Blandt de øvrige virksomheder er det ca. 50%, der erklærer, at de har fået økonomiske gevinster. Virksomheder med et godt regnskab har opnået markant flere besparelser på forbruget af råvarer end øvrige virksomheder. Ellers viser undersøgelsen, at miljøforbedringerne og besparelserne er opnået på de samme områder, hvis man sammenligner grupperne af virksomheder med henholdsvis et godt og et dårligt regnskab. Virksomheder med et godt regnskab er typisk mellemstore virksomheder (50-250 mill. kr. i årlig omsætning). Virksomheder med de relativt set dårligste regnskaber er de mindste virksomheder (under 10 mill. kr. i årlig omsætning). Virksomheder, der har afleveret flere grønne regnskaber, afleverer generelt set regnskaber af høj kvalitet. Typisk har disse virksomheder en miljøchef, i relativt mange tilfælde aflægger disse virksomheder også frivillige miljørapporter, og typisk anvendes mange muligheder for information på miljøområdet (pjecer, åbent hus, rundvisninger m.m.). Virksomheder, der har en relativ positiv indstilling til de grønne regnskaber, og som organisatorisk er tilpasset en systematisk miljørapportering, aflægger altså ikke overraskende de bedste grønne regnskaber. Ekstern revision af regnskaberne af en revisor giver sig ikke, ifølge undersøgelsen, udslag i form af bedre regnskaber. Derimod tyder undersøgelsen på, at ekstern kontrol af miljøsagkyndige i højere grad har indflydelse på regnskabernes kvalitet. Dette stemmer overens med virksomhedernes egne udsagn om udbyttet af arbejdet med de grønne regnskaber. Intern revision af regnskaberne fører, ifølge undersøgelsen, heller ikke typisk til regnskaber af høj kvalitet. Blandt de virksomheder, der har foretaget intern revision, har to ud af tre aflagt et regnskab af lav kvalitet.
Sammenkørslen viser i øvrigt, at virksomheder, der har valgt at få folk udefra til at lave det meste af det grønne regnskab, i højere grad aflægger dårlige regnskaber. Dette bekræfter altså, at virksomhedens grundlæggende holdning til de grønne regnskaber er af stor betydning for kvaliteten af regnskabet og – som tidligere beskrevet – udbyttet af regnskabet. Inddragelse af medarbejdere i arbejdet med det grønne regnskab har, ifølge undersøgelsen, en positiv indvirkning på kvaliteten af regnskabet. Navnlig de virksomheder med en nedskrevet politik for medarbejderinddragelse i miljøarbejdet og de virksomheder, der har inddraget enten samarbejdsudvalg eller sikkerhedsudvalg, aflægger regnskaber af høj kvalitet. Den formelle organisering af arbejdet omkring de grønne regnskaber synes at være af stor betydning for den endelige kvalitet af regnskabet. Analyseres disse tal nærmere, fremgår det, at omkostningerne til eksterne rådgivere og revision kun fører til et godt regnskab, hvis virksomheden også har brugt mange ressourcer internt til udarbejdelse af regnskabet. Den udslagsgivende faktor for kvaliteten er først og fremmest virksomhedens eget forbrug af ressourcer og ikke inddragelsen af ekstern bistand og revision.
Markedsføring af regnskabet synes også at have tæt sammenhæng med kvaliteten af regnskabet. Virksomhederne med et godt regnskab giver udtryk for, at de i næsten dobbelt så stort omfang (38%) sigter på at nå bestemte målgrupper gennem regnskabet end øvrige virksomheder (22%). Denne holdning afspejles i antallet af regnskaber, som sendes ud af virksomhederne. Virksomheder med et godt regnskab sendte ca. 200 regnskaber ud i gennemsnit, mens øvrige virksomheder sendte ca. 50. Virksomheder, der har investeret ressourcer i at lave et godt regnskab, vægter altså markedsføringen af regnskabet forholdsvist højt. Virksomheder med et godt regnskab bruger regnskabet til profilering af virksomheden i langt flere henseender end øvrige virksomheder.
Også internt i virksomheden har virksomheder med et godt regnskab i højere grad end øvrige virksomheder gennemført organisatoriske ændringer på baggrund af regnskabet.
7.10 KonklusionerTema 2 - Information til interessenter Virksomhedernes generelle vurdering er, at den eksterne interesse for de grønne regnskaber er meget lille. Næsten halvdelen af virksomhederne giver udtryk for, at ingen har vist interesse for det grønne regnskab. Kun en fjerdedel af virksomhederne har fået konkrete reaktioner eller henvendelser på baggrund af det grønne regnskab. Markedsføringen af det grønne regnskab prioriteres lavt i virksomhederne. Halvdelen af virksomhederne udsender under 10 eksemplarer af det grønne regnskab. Kun godt en fjerdedel af virksomhederne udsender over 100 eksemplarer af regnskabet. Blandt virksomheder med gode regnskaber prioriteres markedsføringen forholdsvist højt. Gennemsnitligt udsendes blandt disse virksomheder ca. 200 regnskaber. Medarbejderne i virksomheden informeres om og inddrages i vidt omfang i arbejdet med de grønne regnskaber. Næsten halvdelen af virksomhederne inddrager medarbejderne i vurderingen af data, planer og ledelsens redegørelse. Samtidig er erfaringerne med medarbejderinddragelse positive. Over 60% af de virksomheder, der har inddraget medarbejderne i arbejdet med de grønne regnskaber, vurderer, at denne deltagelse har været positiv og medført konkrete miljøforbedringer i virksomheden. Blandt virksomheder med gode regnskaber inddrages medarbejdere forholdsvist meget i arbejdet med de grønne regnskaber. En nedskrevet politik for medarbejderinddragelse på området og inddragelse af SU og SIU er faktorer, som adskiller virksomheder med gode regnskaber fra andre virksomheder. Tema 3 - Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne regnskaber Knap halvdelen af virksomhederne mener, at de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer i virksomheden. Det er særlig i forbindelse med energiforbrug, at forbedringerne er opnået, men også i forhold til vandforbrug og affald er der opnået mange forbedringer. Alt i alt har knap 60% af de virksomheder, der har opnået miljøforbedringer, anskaffet energibesparende udstyr, og det er den væsentligste kilde til miljøforbedringer. I næsten halvdelen af virksomhederne er medarbejderne – som nævnt - blevet inddraget i arbejdet med det grønne regnskab. Gevinsten ved at inddrage medarbejderne har – udover konkrete miljøforbedringer i virksomheden som nævnes af ca. 60% - været højere engagement blandt medarbejderne (ca. 60%) og bedre kommunikation i virksomheden (ca. 50%). 70% af virksomhederne har udarbejdet det grønne regnskab uden ekstern bistand. Disse virksomheder er generelt mere positive end gennemsnittet i vurderingen af, om de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. De mest negative virksomheder er de virksomheder, der har fulgt en model fra deres eksterne rådgivere, eller lavet et regnskab, der lige opfylder lovgivningens krav. Denne del af undersøgelsen peger altså på, at de virksomheder, som har engageret sig i udarbejdelsen af de grønne regnskaber generelt også mener, de har fået mest udbytte af regnskaberne. Samtidig viser undersøgelsen, at kvaliteten af regnskaberne er tilsvarende høj i disse virksomheder i forhold til øvrige virksomheders regnskaber. 30% af virksomhederne har udarbejdet det grønne regnskab med ekstern bistand. Disse virksomheder er generelt ikke mere positive end gennemsnittet i vurderingen af, om de grønne regnskaber alt i alt har medført miljøforbedringer. Analysen viser dog, at hvis virksomhederne, der får ekstern bistand, selv bruger mange ressourcer på udarbejdelsen af regnskabet, så er de tilsvarende mere positive i vurderingen af, om regnskaberne har ført til miljøforbedringer. De mest negative virksomheder er de virksomheder, der har fulgt en model fra deres eksterne rådgivere, eller lavet et regnskab, der lige opfylder lovgivningens krav. Generelt viser undersøgelsen, at virksomhederne ikke har haft problemer med at forstå reglerne om de grønne regnskaber. Dog oplyser en fjerdedel af virksomhederne, at de har haft problemer med reglerne om krav til miljødata i regnskabet. Det er også navnlig på dette område, at virksomhederne føler et behov for yderligere information. Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser Den primære gevinst ved arbejdet med de grønne regnskaber er, efter virksomhedernes vurdering, et generelt bedre overblik over miljøbelastningen. Det vurderes generelt ikke, at man får en øget konkurrencefordel på baggrund af udarbejdelsen af et grønt regnskab. Alt i alt vurderer halvdelen af virksomhederne, at omkostningerne står mål med de fordele, de har opnået. Disse overvejende positive virksomheder er typisk også de virksomheder, som har brugt meget tid på udarbejdelsen af det grønne regnskab. Det er navnlig de mellemstore virksomheder (50-250 ansatte), der er positive overfor processen omkring det grønne regnskab. Det er også blandt disse virksomheder, at man finder flest regnskaber af høj kvalitet. Det gennemsnitlige timeforbrug per virksomhed til udarbejdelse af regnskabet var i 1998 på knap 100 timer. Dette er en 30% besparelse i timeforbruget i forhold til 1997, hvor det første regnskab blev udarbejdet. Omkostningerne i forbindelse med at anvende eksterne konsulenter er også faldet markant fra det 1. til det 2. regnskabsår. De virksomheder, som anvendte eksterne konsulenter brugte i gennemsnit 20.000 - 25.000 kr. i 1997, mens virksomhederne i 1998 brugte mellem 10.000 – 15.000 kr. til eksterne konsulenter. 90% af regnskaberne fra 1998 var 2. generations regnskaber. Virksomhederne med et godt regnskab brugte ca. 110 timer til udarbejdelse af regnskabet samt mellem 15.000 – 20.000 kr. til eksterne konsulenter. Tema 5 - Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer Over halvdelen af virksomhederne oplever, at der er dobbeltarbejde i virksomheden i forbindelse med udarbejdelsen af grønne regnskaber og andre former for obligatorisk miljørapportering. Dobbeltarbejdet opleves i særlig grad som, at det er de samme tal, der skal opgøres på forskellige måde alt afhængig af den pågældende myndighed.
8. De centrale myndigheder og de grønne regnskaber8.1 Indledning 8.1 IndledningErhvervs- og Selskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen er de centrale myndigheder i administrationen af de grønne regnskaber. Arbejdstilsynet har ingen formel rolle i administrationen, men da arbejdsmiljø er en del af de grønne regnskaber, er alle tre myndigheder blevet interviewet. Interview-ene har handlet om virksomhedernes placering i forhold til administrationen, indholdet af de grønne regnskaber, informationsindsatsen omkring de grønne regnskaber, offentliggørelsen af de grønne regnskaber, de administrative rutiner samt samspillet med andre myndigheder og initiativer. 8.2 MetodeInterviewene med de centrale myndigheder: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet fandt sted hos de centrale myndigheder udfra en på forhånd tilrettelagt spørgeramme. Ved enkelte interview er der benyttet båndoptager som støtte for noter. Alle de interviewede har efterfølgende haft lejlighed til at gennemse og kommentere referaterne med henblik på at fjerne eventuelle misforståelser og faktuelle fejl. I det følgende refereres interviewene efter en præsentation af den centrale myndighed og myndighedens opgaver i forbindelse med de grønne regnskaber. Referaterne er bearbejdede. 8.3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om grønne regnskaberVed interviewet med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen deltog kontorchef Kristian Madsen-Østerbye, overassistent Pia Jensen og fuldmægtig Mette Jørgensen, Publi-com. Præsentation af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Styrelsen beskriver sit formål som, at den skal være med til at sikre erhvervslivet gunstige rammevilkår. Virksomhedernes konkurrencesituation afhænger ikke alene af markedsbestemte forhold, men påvirkes af omfanget og kvaliteten af den offentlige regulering. For Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er det en målsætning, at erhvervsreguleringen i Danmark skal skabe sikkerhed, stabilitet og konkurrence på markederne uden at påføre virksomhederne unødige administrative byrder. Den nødvendige regulering af rammerne for erhvervsudøvelse skal derfor udformes forståeligt, præcist og administreres konsekvent. Det er også væsentligt, at de erhvervsretslige rammevilkår internationalt og globalt så vidt muligt harmoniseres. For at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til enhver tid kan yde sine brugere den bedst mulige service, er det vigtigt, at styrelsen løbende tilpasser sin organisation til brugernes behov og under anvendelse af ny teknologi stiller de nødvendige indberetnings- og informationsmuligheder til rådighed. Styrelsen har udmøntet sin opgave i faglige hovedmål for sin virksomh
Publi-com er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens salgsorganisation. Publi-coms opgave er at sikre borgere og virksomheder hurtig og effektiv adgang til officielle registrerede forhold i danske aktie- og anpartsselskaber samt andre selskabstyper, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Adgangen til de registrerede oplysninger kan blandt andet opnås via Publi-coms on-line informationssystem, hvor det også er muligt at bestille kopier af regnskaber samt selskabsudskrifter til levering på fax eller pr. post. Publi-com kan ligeledes tilbyde kopier af regnskaber, vedtægter, udskrifter mv. ved skriftlig eller telefonisk henvendelse. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen , der står for offentliggørelsen af de grønne regnskaber, mens informationer om hvilke regnskaber, der er offentliggjort og salget af grønne regnskaber ligger hos Publi-com. De omkring 1200 grønne regnskaber indgår i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administration på lige fod med de 80.000 økonomiske regnskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen brugte 1,5 årsværk på de grønne regnskaber i 1997 og 0,4 (pr. 1. juli 1998) årsværk i 1998. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgaver med de grønne regnskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indtager en central rolle i administrationen af de grønne regnskaber. Ifølge bekendtgørelsen om de grønne regnskaber skal de virksomheder, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag hvert år indsende det grønne regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter det anmeldte grønne regnskabsår eller samtidig med det økonomiske regnskab. (§ 1, stk. 1 og § 9). Miljøstyrelsen kan efter forhandling med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ændre i bilaget (§ 1, stk.. 2). Virksomhederne kan vælge at anmelde sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter et skema, der udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (§ 2). Bekendtgørelsen indeholder i § 2 en række minimumskrav til anmeldelsen. Ved ændringer i virksomhedernes forhold skal ændringerne meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (§ 2, stk. 3). Virksomheder, der frivilligt afleverer et grønt regnskab kan indsende det til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse (§ 8). Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal videresende det pligtige grønne regnskab til de lokale myndigheder med en frist for kommentarer på fire uger (§ 9, stk. 2-3). Efter fristen skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggøre det grønne regnskab i sit edb-informationssystem (§ 9, stk.. 3) sammen med myndighedernes eventuelle bemærkninger. De frivillige regnskaber skal offentliggøres straks (§ 9, stk.. 4). Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder, at et grønt regnskab ikke indeholder de formelle bestanddele kan Styrelsen fastsætte en ny frist. Hvis regnskabet fortsat mangler de formelle bestanddele, kan det grønne regnskab nægtes offentliggørelse (§ 10). Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af egen drift eller på forlangende af tredje part eller virksomheden oversende regnskabet til Miljøstyrelsens afgørelse af, om det grønne regnskab kan antages til offentliggørelse (§ 11, stk.. 1). Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal underrette virksomheden om grunden til oversendelsen (§ 11, stk. 2.) rhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter § 15 som tvangsmiddel pålægge ugentlige eller månedlige bøder over for virksomheder, hvis regnskab ikke kan antages til offentliggørelse og til at inddrive de grønne regnskaber. Administrationen af de grønne regnskaber Administrationen af de grønne regnskaber forløber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 8 trin
Modtagelse og registrering. Det første trin for virksomhederne er, at de skal melde sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som regnskabspligtige. Det er virksomhedernes pligt at anmelde sig. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ingen udgående kontrolbeføjelser. Virksomhederne har også selv pligt til at anmelde ændringer i deres registrerede oplysninger og derfor føres der heller ikke kontrol med, om oplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database er korrekte. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har konstateret, at der kan være fejl ved anmeldelsen, når virksomhederne har misforstået forskellen på produktionssted og virksomhed. Ofte opgives virksomhedens administrative adresse, hvor der i de grønne regnskaber er brug for produktionsstedernes adresse. Pligten til at aflevere grønne regnskaber er pålagt det lokale produktionsanlæg jf. bekendtgørelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ønsker sig et større samspil med de lokale myndigheder, der kunne sikre, at pligtige virksomheder faktisk melder sig. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mener, det ville være rart at få alle virksomhederne med. Det vurderes, at der ikke mangler mange, men de få giver "slør i systemet" - og det er irriterende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mener desuden, at det kan være vanskeligt at få inddrevet de sidste regnskaber gennem politianmeldelser, da den type opgaver ville blive prioriteret lavt af politiet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke noget præcist bud på, hvor mange virksomheder eller produktionssteder, det handler om. Der har været virksomheder, der har meddelt, at de ikke længere er regnskabspligtige. Hvis der er fejl i Styrelsens basisoplysninger vil virksomhederne selv blive opmærksom på uoverensstemmelser, når de op til regnskabsdatoen får Erhvervs- og Selskabsstyrelsens forhåndserindring. Udsendelse af forhåndserindring Det andet trin er udsendelse af en forhåndserindring, der 4 måneder før afleveringsfristen erindrer virksomhederne om, at det snart er tid til at indsende regnskaber. Udsendelse af rykker Der udsendes rykkerskrivelser, men der har aldrig været problemer med at få en aftale om at aflevere regnskabet senere. Der har været enkelte tilfælde (ca. 3-4 ) men efter en høflig og mere personlig henvendelse pr. brev har man fået gode forklaringer på den sene/manglende aflevering. Styrelsen pålægger tvangsbøder. Disse sager er ikke politisager. Det er ved manglende anmeldelse, der kan blive tale om politianmeldelse. Scanning af de grønne regnskaber Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har elektronisk dokumenthåndtering og har haft det siden 1994. Systemet til scanning er også fra 1994 og kan ikke ændres uden store omkostninger, da leverandøren siden er gået konkurs. Scanningen kan kun håndteres i sort/hvid, hvilket betyder, at de ofte meget farvestrålende grønne regnskaber ikke kommer til deres fulde ret i scanningen. Det er udelukkende et spørgsmål om styrelsens image system. Men midlerne findes ikke let, da det handler om store beløb. Der er stor forskel på kvaliteten af de indsendte regnskaber, fra et enkelt eksempel på et regnskab, der i første omgang var skrevet i hånden til flotte, trykte publikationer i 4 farver. En del regnskaber må afvises og ændres af virksomhederne, da Erhvervs- og Selskabsstyrelsens scanningssystem som nævnt ikke kan gengive farver. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forudser ikke, at scanningsstandarden vil blive lavet om i nær fremtid. For det første vil det være dyrt, og for det andet mener Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at sort/hvid formatet er praktisk, da de fleste regnskaber automatisk udsendes til kunderne med faxen, som modtager i sort/hvid. De scannede regnskaber er gemt i filformatet "tiff" (tagged image file format), som Rigsarkivet kræver. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mener ikke, at tiff-formatet kan håndteres i farver uden store problemer og omfattende omprogrammering. Der har ikke været nogen indsigelser eller klager fra brugerne af de grønne regnskaber, mens der har været enkelte reaktioner fra virksomhederne. Kontrol af de indledende oplysninger i det grønne regnskab Det femte trin er en kontrol af de indledende oplysninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lagde i begyndelsen ud med en tjekliste på 14 punkter, som var aftalt med Miljøstyrelsen, men efter det første års regnskaber viste det sig som en uoverkommelig opgave. I samråd med Miljøstyrelsen blev tjeklisten derfor reduceret til 7 punkter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens checkliste omfatter oplysninger om:
Dertil kommer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meget overordnet ser efter om forbruget af energi, vand, råvarer og udledninger er nævnt, hvor det forekommer relevant. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vender tilbage til virksomhederne for at få rettelser til omkring 5% af regnskaberne. Der er flere årsager hertil. Ene årsag er manglende regnskaber fra produktionssteder, der er nævnt i det grønne regnskab. De anden årsag er, når det grønne regnskab på grund af brug af farver ikke egner sig til scanning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens elektroniske system. Kun ved EMAS redegørelser accepteres farver, uanset om de kan læses eller ej, fordi Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kan bede om ændringer i en EMAS redegørelse. Oversendelse til Miljøstyrelsen Kun de tilfælde, hvor hele regnskabet er indekseret, så ingen absolutte tal kan ses, oversendes sagen til Miljøstyrelsen. Ved andre fejl og mangler sendes regnskabet tilbage til virksomheden. Endelig oversendes regnskabet til Miljøstyrelsens behandling, hvis der kommer indsigelser. Samspillet med virksomhederne Samlet er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at samspillet med virksomhederne fungerer ret problemløst. Hvis virksomhederne beder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om hjælp, bliver der sendt en kopi af bekendtgørelsen samt et uddrag af Miljøstyrelsens håndbog om de grønne regnskaber. Udsendelse til de lokale myndigheder På det syvende trin sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de grønne regnskaber til de lokale myndigheder til kommentering med en frist på 4 uger. Den hyppigste kommentar er: "Ingen kommentarer", da de fleste myndigheder efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse foretrækker at tage kontakt til virksomhederne frem for at få deres kommentarer offentliggjort. Myndighederne vil sandsynligvis ikke risikere at sætte deres samarbejde med virksomhederne over styr. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ønsker, at myndighedernes kommentering af de grønne regnskaber udgår af lovgivningen, fordi de fleste kommentarer er indholdsløse. Den obligatoriske høring kan give brugerne det indtryk, at myndighederne har godkendt de grønne regnskaber. Det har de ikke. De grønne regnskaber er 100% virksomhedernes eget ansvar. I tilfælde af indsigelser imod indholdet af oplysninger i et grønt regnskab er det Miljøstyrelsen, der træffer afgørelserne. Offentliggørelse af de grønne regnskaber. Det sidste trin er offentliggørelsen af det grønne regnskab. Via Publi-coms hjemmeside på Internettet kan det grønne regnskab bestilles. Nedenstående illustrationer gengiver eksempler på skærmbilleder, der møder brugerne af Publi-coms hjemmeside. Publi-com tilbyder en ugeliste, der med en del oplysninger om de enkelte regnskaber giver et overblik over, hvilke regnskaber der er offentliggjort de enkelte uger. Publi-com har fået positive reaktioner på ugelisten. Andre søgninger på f.eks. navn, postnummer, pligt til aflevering o.s.v. giver som resultat en oversigt over registreringsnummer og virksomhedsnavn. www.puli-com.dk/GroenneRegnskaber/hside.htm
Fra virksomhedsoplysningerne er det muligt at komme videre via et hyperlink til en oversigts side med følgende grundoplysninger: registreringsnummer, navn, adresse, tilsynsmyndighed, listekode, regnskabsperiode, dato for sidst offentliggjorte regnskab samt evt. undtagelsesparagraf. Det er ikke muligt at se det grønne regnskab direkte på skærmen. Dog forventer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at være klar med en direkte down-load-mulighed i løbet af 1999, hvor både det økonomiske og det grønne regnskab skal kunne down-loades af brugeren i sort/hvid kvalitet. På længere sigt arbejder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med EDI (Elektronisk dokument udveksling) - men foreløbig kun omkring driftsregnskabet. Der er ingen aktuelle planer for de grønne regnskaber. www.puli-com.dk/bestillinger/hside.htm
Alle regnskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestilles direkte on-line. De økonomiske regnskaber koster penge, men det grønne regnskab udsendes gratis med de økonomiske regnskaber. Det er muligt at bestille det grønne regnskab, men det fremgår ingen steder, hverken af bestillingssiden eller en prisoversigt, at de grønne regnskaber er gratis. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bliver der dog ikke udskrevet en regning til de kunder, der kun bestiller et gratis grønt regnskab. Hvem henvender sig? Erhvervs- og Selskabsstyrelsen laver ingen statistik for, hvem der har henvendt sig om de grønne regnskaber. Systemet er gearet til drift ikke til statistik, men systemet har omkring 2000 faste kunder og 6000 brugere, hvor de fleste er professionelle. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens indtryk fra telefonsamtaler, at langt de fleste henvendelser om de grønne regnskaber har været fra studerende og lærere. Dertil kommer flere revisorer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens system er indrettet til den professionelle bruger, og det er sværere at håndtere for den almindelige borger. Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse vil det være mere naturligt for de fleste at gå til virksomheden eller til kommunen efter det grønne regnskab. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mener, at kommunikation af oplysning om de grønne regnskaber er virksomhedernes eget ansvar, og at de grønne regnskaber er en succes, hvis de bliver brugt af virksomhederne i forhold til deres omgivelser. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal ikke kommunikere, men offentliggøre. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mener, at de er det rigtige sted at offentliggøre regnskaberne, da det er her de professionelle fra ind- og udland henvender sig for at få virksomhedsoplysninger. Data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan også fås via Købmandsstandens Oplysningsbureau, og oplysningerne bliver dermed distribueret bredt. På den måde er de grønne regnskaber, som et automatiske tillæg til de økonomiske regnskaber, efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering en gratis markedsføring af det grønne regnskab til de mennesker, der faktisk kan stille krav. 8.4 Miljøstyrelsen om grønne regnskaberMiljøstyrelsen er central i administrationen af de grønne regnskaber og ved interviewet, der fandt sted over to omgange, deltog i første omgang Charlotte Thy Christensen, Inge-Marie Skovgård, Camilla Brask Lentz og Therese Ib Andersen. I anden omgang deltog kontorchef Frank Bill, Inge-Marie Skovgård, Camilla Brask Lentz og Therese Ib Andersen. I anden omgang var det dog primært kontorchef Frank Bill, der svarede på spørgsmål. Præsentation af Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen administrerer den danske miljølovgivning. Ansvaret for Lov om grønne regnskaber hører under Industrikontoret, der har til formål at begrænse miljøbelastningen fra industrien. Industrikontoret beskæftiger sig med industriens eksterne miljøforhold, dvs. luft-, lugt- og støjforurening samt særskilt udledning af spildevand. Kontoret behandler klager over kommuners og amters afgørelser om godkendelse, påbud, forbud med videre, når det drejer sig om listevirksomheder efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det gælder også klager og regler for sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter. Kontoret har også ansvaret for de EU-regler, der vedrører industriens miljøforhold. Hertil kommer aktiviteter i forbindelse med miljøstyring. Kontoret registrerer virksomheder under EMAS-ordningen og er sekretariat for Miljøstyringsrådet Miljøstyrelsens opgaver i forbindelse med de grønne regnskaber Lovgivningen om de grønne regnskaber hører under Miljøstyrelsen. Ifølge Bekendtgørelsen om de grønne regnskaber spiller Miljøstyrelsen formelt set en lidt tilbagetrukket rolle. Miljøstyrelsen bestemmer efter forhandling med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvem der skal indsende grønne regnskaber (§ 1, stk. 2). I tilfælde, hvor der er indsigelser mod indholdet af de grønne regnskaber, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen videresende de grønne regnskaber til Miljøstyrelsen, der afgør om regnskabet kan offentliggøres (§ 11, stk. 1). Hvis regnskabet allerede er offentliggjort, vejleder Miljøstyrelsen virksomhederne om hvilke ændringer, der i fremtiden bør være (§ 11, stk. 3). Virksomhederne har mulighed for at klage over Miljøstyrelsens afgørelse (§ 11, stk. 4). Virksomheder kunne indtil 1. juni 1996 opnå udsættelse i indtil 3 år ved at indgå en bindende aftale med Miljøstyrelsen (§ 13, stk. 1) om forpligtigelse til at indføre et miljøstyringssystem. Miljøstyrelsen underretter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om aftalen (§ 13, stk. 4). Virksomheder, der har fået udsættelse, skal hvert år underrette Miljøstyrelsen om fremdriften i en redegørelse, som Miljøstyrelsen sender til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndigheden (§ 13, stk. 6). I Miljøstyrelsen er der i 1996 brugt 0,5 årsværk, i 1997 brugt 1,4 årsværk og i 1998 er der brugt 1,5 årsværk. Miljøstyrelsen om de grønne regnskaber I forbindelse med evalueringen er Miljøstyrelsen blevet interviewet om sine erfaringer med de grønne regnskaber. Interviewet koncentrerede sig om fire hovedområder:
Lovgivningen om grønne regnskaber Formål med lovgivningen Det primære formål med de grønne regnskaber er information til borgerne. En sidegevinst er, at danske virksomheder kan være forberedte, når store udenlandske aftagere begynder at forlange miljømæssige oplysninger. Udsættelsesdelen af loven havde til formål at inspirere virksomheder til at indføre miljøstyring. Samtidig fik EMAS-registrerede virksomheder en bonus, idet en EMAS-redegørelse kan erstatte et grønt regnskab. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at flere virksomheder end antaget allerede var i gang med miljøstyring. Derfor har der ikke været så stor trækkraft i ordningen. Arbejdstilsynets rolle i udformningen af loven Arbejdstilsynet spillede ikke den store rolle ved udformningen af loven, da de manglede de fornødne ressourcer. Arbejdstilsynet kunne dog allerede dengang se et arbejdsmiljømæssigt perspektiv i lovgivningen. Regnskabspligt Det er et resultat af politiske forhandlinger forud for loven, at ikke alle virksomheder skal aflevere et grønt regnskab. Man nåede til enighed om 2.000 pligtige virksomheder. Når det endte med, at godt 1.200 virksomheder er blevet pligtige, er der altså tale om, at Miljøstyrelsen har overvurderet antallet af virksomheder under de forskellige listepunkter. En væsentlig forklaring er, at der ikke findes en central registrering af virksomheder, der er omfattet af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven. En yderligere forklaring er, at der for en række listepunkter er fastsat en minimumsgrænse på 20 medarbejdere. Overensstemmelse mellem regnskaberne og virkeligheden Det er Miljøstyrelsens erfaring, at de grønne regnskaber kan opdeles i regnskaber fra hhv. positive, neutrale og negative virksomheder. Det er Miljøstyrelsens skøn, at de positive virksomheder udgør omkring 10%, og det er virksomheder, der har et stort udbytte af at lave grønne regnskaber og gør det flot. Den store gruppe er neutrale virksomheder. Heraf har en del set mulighederne i det grønne regnskab. Endelig er der en mindre del af virksomhederne, der halter bagefter. Baggrunden for, at kontrollen af regnskaberne kan foregå i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er, at det er en formel kontrol af indholdet - ikke at indholdet stemmer overens med virkeligheden. Kontrolopgaven ligger derfor i forlængelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kvalifikationer. Tanken var, at offentlighedens indsigt i regnskaberne skulle have en selvregulerende effekt. Den primære sanktion over for virksomheder, der afleverer fejlagtige regnskaber, er risikoen for at sætte virksomhedens troværdighed og image over styr. Offentligheden og journalister gør det farligt for virksomhederne at tegne glansbilleder uden hold i virkeligheden. Grønt "regnskab" eller grøn "redegørelse" Set i bagklogskabens lys var begrebet grønt "regnskab" nok ikke en særlig velegnet betegnelse, da ordet regnskab kan give de forkerte associationer. Grønne regnskaber er ikke regnskaber i økonomisk forstand, men i langt højere grad en miljøredegørelse for virksomhedens miljøforhold. Administration og rutiner Samspil mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen Samarbejdet blev etableret i foråret 1995 på Erhvervsministeriets initiativ. I administrationen af de grønne regnskaber har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen taget sig af det formelle set-up omkring de grønne regnskaber. Miljøstyrelsen tager sig af problemer med det miljømæssige indhold (§7). Fordelingen af opgaver fremgår af bekendtgørelsen og findes beskrevet i håndbogen om de grønne regnskaber. Set fra Miljøstyrelsens (statens) side er det en fordel, at eksisterende distributionskanaler og systemer anvendes. Derfor var det umiddelbart hensigtsmæssigt, at virksomhederne fremsendte det grønne regnskab samtidig med årsregnskabet. Derfor er det en fordel, at regnskaberne ligger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den brede offentlighed forbinder måske ikke Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med et sted, hvor man kan få de grønne regnskaber. De lokale myndigheders rolle Miljøstyrelsen påpeger, at det normalt er de lokale myndigheder, der fungerer som 1. instans for virksomhederne på miljøområdet. Det er de lokale myndigheder, der har førstehåndskendskab til at gennemskue regnskaberne. Det er de lokale myndigheder, som industrien først henvender sig til. Det er dog hensigtsmæssigt, at de centrale myndigheder står for udviklingsfasen i de grønne regnskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens checkskema Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde indtil juli 1997 et omfattende checkskema, hvor regnskaberne blev kontrolleret for formelle fejl. Checkskemaet var lavet af Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Skemaet viste sig at være meget tungt rent administrativt, og en mindre udgave af checkskemaet blev aftalt. rhvervs- og Selskabsstyrelsen fokuserer nu mest på brugen af indextal, som er simple at kontrollere, og i tilfælde af 100% indeksering af regnskaberne oversendes regnskabet til Miljøstyrelsen. Endelig kan enhver gøre indsigelser imod et grønt regnskab. Dette er kun sket i få tilfælde. Manglende tilmelding fra virksomhederne Miljøstyrelsen skønner, at ca. 10% af de regnskabspligtige virksomheder endnu ikke har anmeldt sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Miljøstyrelsen ser dette som et problem, men påpeger, at det muligvis vil regulere sig selv i takt med, at tilsynsmyndighederne eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gør virksomhederne opmærksomme på, at de har pligt til at udarbejde grønt regnskab. Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i fællesskab forsøgt at identificere de manglende virksomheder, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har skrevet til dem, der er identificeret. Der eksisterer imidlertid ikke et centralt register over listevirksomheder, og tilsynsmyndighederne har ikke pligt til at sikre sig, at alle regnskabspligtige virksomheder afleverer grønt regnskab. Det ville derfor - efter Miljøstyrelsens opfattelse - være uforholdsmæssigt ressourcekrævende, hvis man med den nuværende ordning skulle sikre sig, at alle regnskabspligtige virksomheder havde anmeldt sig. Miljøstyrelsen har derfor ikke prioriteret arbejdet med at identificere de sidste virksomheder højt. Miljøstyrelsen bemærkede i øvrigt, at det er strafbart, hvis regnskabspligtige virksomheder ikke anmelder sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - ligesom det er strafbart at undlade at aflevere et pligtigt grønt regnskab. Derfor kan f.eks. naboer og konkurrerende virksomheder anmelde virksomheder, der ikke har afleveret grønt regnskab. Også dette forhold kan motivere de manglende virksomheder til at anmelde sig. Informationsindsatsen Information til virksomhederne om de grønne regnskaber Miljøstyrelsen mener, at virksomhederne burde være opmærksomme på, at der skal afleveres grønne regnskaber. Dette bygger især på, at der i 1996 blev udsendt en håndbog, og at de grønne regnskaber er blevet debatteret ganske omfattende i dagspressen siden 1995. Dertil kommer, at Miljøstyrelsens Industrikontor har bidraget med oplæg og foredrag rundt om i landet samt skrevet artikler og kronikker. Endelig har der været andre informationskampagner - f.eks. fra Fyns Amt - omkring de grønne regnskaber. Information til de lokale miljømyndigheder Miljøstyrelsen har sendt håndbogen om de grønne regnskaber til samtlige myndigheder. Reaktionen har overvejende været en stor tilfredshed, dog har nogle kommunale myndigheders reaktioner været mere blandet. Udover håndbogen har Kommunedata og FMK (Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne) holdt kurser. Information til offentligheden om grønne regnskaber Interessen fra borgerne har været lille, og Miljøstyrelsen medgiver, at virksomhederne kan have haft falske forventninger til automatikken i offentlighedens interesse. Det, at virksomheden laver et grønt regnskab, er ikke i sig selv nok til at skabe interesse for virksomhedens miljøforhold. Miljøstyrelsen har fra begyndelsen ønsket at gennemføre en decideret informationskampagne om interessenternes muligheder for at få fat i de grønne regnskaber. De indledende undersøgelser af muligheden for en kampagne sluttede i 1997, da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endnu ikke havde scanningen af grønne regnskaber og gebyrpolitikken på plads. Det var Miljøstyrelsens vurdering, at det ville være en dårlig idé med en informationskampagne på et tidspunkt, hvor det ikke var muligt at få fat i de grønne regnskaber gennem de officielle kanaler i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Overvejelserne om en evt. informationskampagne er derfor udsat til efter evalueringen af de grønne regnskaber. Det er vanskeligt at informere bredt om de grønne regnskaber, da målgruppen for de grønne regnskaber kan variere utroligt meget. Som statslig myndighed kan man kun informere på et meget overordnet niveau. Der er i øvrigt en vis inkubationstid, når man sætter en lovgivning i værk. Det tager lang tid, før man har vænnet sig til nye muligheder. Virksomhederne må reklamere for deres egne grønne regnskaber. Miljøstyrelsen har intet ansvar for at informere om de grønne regnskaber på virksomhedsniveau. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at der har været meget presseomtale og debat om de grønne regnskaber, og Miljøstyrelsen er ikke i tvivl om, at i hvert fald de professionelle brugere kender til de grønne regnskaber. Endelig mener Miljøstyrelsen, at der har været en del omtale i de lokale aviser og dagblade. Offentliggørelsen af de grønne regnskaber Erhvervs- og Selskabsstyrelsen scanner de grønne regnskaber ind i sort/hvid, men der er ingen, der forbyder virksomhederne at udsende regnskaberne i farver til andre. Miljøstyrelsen påpeger dog, at der kan være et troværdighedsproblem i at operere med to regnskaber: det til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og det til offentligheden. Den nuværende teknologi hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ikke velegnet til de mere farvestrålende løsninger. Løsningen kan evt. findes i nyere teknologiske muligheder. Man kan sagtens forestille sig, at scanningen foregik i farver og blev offentliggjort direkte på Internettet. Miljøstyrelsen mener, at det er urimeligt at stille krav til virksomhederne om, at regnskaberne skal have en bestemt udformning eller farve for at kunne offentliggøres. Men samtidig erkender Miljøstyrelsen, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fået en vanskelig og utaknemmelig opgave, da systemet er gearet til de økonomiske regnskaber. Samspil med andre myndigheder og ordninger Industrikontoret overvejer løbende om koblingen mellem de grønne regnskaber og andre tiltag kan styrkes. Eftersom der er tale om en udviklingsfase blev det fra begyndelsen vurderet, at der ikke skulle skabes for stærke sammenkoblinger. Spørgsmålet om kobling bliver taget op efter evalueringen. Omverdenens forventninger til de grønne regnskabers samspil med andre tiltag er høje, men man skal passe på, da flere forskellige mål kan gøre regnskaberne diffuse.. Kombination med årsregnskab Det har været diskuteret, om de grønne regnskaber kan kombineres med årsregnskaberne. Det er imidlertid vanskeligt, da virksomhedsregnskabet knytter sig til virksomheden eller koncernen, mens det grønne regnskab knytter sig til geografiske enheder. En virksomhed med flere placeringer kan derfor aflevere et økonomisk regnskab, men flere grønne regnskaber. Desuden lægges der større vægt på de formidlingsmæssige kvaliteter i de grønne regnskaber. Selvom det ville være praktisk, at virksomhederne blot afleverede deres oplysninger og mange indberetninger et sted, så er det desværre ikke en realistisk mulighed. Samspil med miljøgodkendelsessystemet Udarbejdelsen af de grønne regnskaber kan betyde, at myndighederne kommer i bedre dialog med virksomhederne. Der er også en god mulighed for, at de lokale myndigheder med deres kendskab til virksomhederne kan spille en rolle. For de fleste vil det være naturligt at henvende sig til de lokale myndigheder om de grønne regnskaber. Koblingen med miljøgodkendelserne kan med tiden være afgørende for de grønne regnskabers succes, men hidtil har kommuner og amter haft meget forskellig praksis, hvad angår de grønne regnskaber. En praksis, der rækker fra systematisk dialog med virksomhederne om regnskabet til, at den lokale myndighed ikke foretager sig noget i forbindelse med det grønne regnskab. Arbejdsbyrden hos de lokale miljømyndigheder. Det er Miljøstyrelsens antagelse, at de grønne regnskaber ikke giver mere arbejde til de lokale myndigheder, da de grønne regnskaber kan gøre tilsynsarbejdet lettere. Miljøstyrelsen oplever, at tilsynsmyndighederne har meldt tilbage, at de grønne regnskaber giver de lokale myndigheder en ny indfaldsvinkel på tilsynsarbejdet. Det er ikke Miljøstyrelsens indtryk, at myndighederne har bedt om ekstra oplysninger på baggrund af de grønne regnskaber. Samspil med brancherne om nøgletal Nøgletal har vist sig at være vanskelige at udarbejde, og der er en historisk modstand mod miljønøgletal i brancherne, fordi brancherne er for alle medlemmerne - ikke kun de dygtige på miljøområdet. Arbejdet med nøgletal foregår trods alt i nogle brancher, f.eks. er kraftværkerne et område, Grafisk Arbejdsgiverforening et andet. 8.5 ArbejdstilsynetArbejdstilsynet har ingen formelle opgaver i forbindelse med de grønne regnskaber, men de grønne regnskaber berører også forhold, der har relevans for arbejdsmiljøet (§ 6 stk. 3). Ledelsens redegørelse skal omfatte arbejdsmiljømæssige forhold, som vedrører forurenende stoffer m.v., der indgår i produktionsprocesserne (jf. miljøbeskyttelseslovens § 2), i det omfang, der er risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Kontorchef Peter Herskind blev interviewet i Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets brug af grønne regnskaber Arbejdstilsynet bruger ikke de grønne regnskaber systematisk i tilsynet med virksomhederne. Det er muligt, at enkelte medarbejdere i kredsene har set et grønt regnskab, men der er ingen fast praksis, og der bliver ikke lagt vægt på det. Men på foranledning af en aftale mellem Arbejdsministeren og SF har Arbejdstilsynet iværksat et udredningsarbejde om arbejdsmiljømærkning. Udredningen kortlægger mulighederne for at mærke produkter eller virksomheder. Et regnskab for arbejdsmiljøet kunne være en mulig metode blandt flere. Udredningsarbejdet er ikke afsluttet endnu. Under Arbejdstilsynets rammeprogram for forskning, udvikling og uddannelse undersøges blandt andet metoder og redskaber i forbindelse med arbejdsmiljøregnskaber. Dette udviklingsarbejde er ikke afsluttet, og der er ikke taget stilling til, om arbejdsmiljøregnskaber er et internt redskab eller om de også kan offentliggøres. De grønne regnskabers potentiale for arbejdsmiljøarbejdet Arbejdstilsynet arbejder udfra en model om det tilpassede tilsyn, hvor virksomhederne inddeles i niveauer fra I til III. Niveau I er de virksomheder, som har orden i sagerne og styr på arbejdsmiljøet. Her går tilsynet let. Niveau III er virksomhederne i den modsatte ende af skalaen. I den sammenhæng passer regnskabskonceptet ikke godt. Ved det tilpassede tilsyn afdækkes blandt andet, i hvilket omfang virksomhederne opfylder en række krav af formel karakter, fx om etablering af sikkerhedsorganisation, etablering af bedriftssundhedstjeneste og – i givet fald – etablering af samarbejdsrelationer med denne. Sådanne formelle oplysninger kunne eventuelt indgå i virksomhedens grønne regnskab. Det kunne overvejes om dele af Arbejdspladsvurderingerne (APV) kunne indpasses i de grønne regnskaber, men APV er dybest set en analyse-metode, der gerne skulle føre videre til egentlig handling. APVen er virksomhedernes ejendom og kan ikke uden videre offentliggøres. En eller anden form for mærkning eller synlighed på arbejdsmiljøområdet er dog attraktiv. En større synlighed og offentlighed omkring virksomhedernes interne arbejdsmiljø ville virke motiverende for virksomhederne. For dem gælder det om at tiltrække gode medarbejdere. Ifølge Gallups undersøgelser (i anden sammenhæng end evalueringen) spiller arbejdsmiljøet en stor rolle, når nye medarbejdere skal vælge arbejdsplads. Naboer og kunder kunne i mindre omfang være målgruppen for synlighed på arbejdsmiljøområdet, men det ville sandsynligvis spille en mindre rolle. Det kunne være interessant hvis de grønne regnskaber kunne indeholde informationer, som Arbejdstilsynet ikke allerede har, men Arbejdstilsynet indsamler detaljerede oplysninger om arbejdsmiljøforhold - langt mere detaljeret end data i de grønne regnskaber. Arbejdstilsynet har store krav til datakvalitet og detaljeringsniveau, hvor de grønne regnskaber i første omgang skal bruges til offentliggørelse i og information af det omgivende samfund. Endelig er der den vanskelighed, at Miljømyndighederne og Arbejdstilsynet har meget forskellig praksis i tilsynet med virksomhederne. Arbejdstilsynets regler står i lovgivningen, og bliver de ikke overholdt kan virksomhederne tvinges af rettens vej. 8.6 KonklusionerTema 1 - Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens krav Det administrative system bygger på selvanmeldelse fra virksomhederne og der findes ikke nogen samlet registrering af alle de virksomheder, der har pligt til at aflevere et grønt regnskab. Både Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mener, at der findes pligtige virksomheder, som ikke har meldt sig. Et forsigtigt skøn er, at omkring 10% af de pligtige virksomheder ikke har meldt sig. Der er muligt at strafforfølge disse virksomheder. Miljøstyrelsen vurderer, at det er muligt, at problemet vil regulere sig selv, i takt med at konkurrerende virksomheder, tilsynsmyndigheder eller naboer gør opmærksom på de manglende virksomheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder det uhensigtsmæssigt, at der kan mangle virksomheder, da det giver "slør" i systemet, og ønsker sig mulighed for et større samspil med de lokale myndigheder. Med de virksomheder, som er anmeldt fungerer de administrative rutiner stort set gnidningsløst. Det kan være nødvendigt med rykkere for at få alle regnskaberne hjem, men det har ikke været nødvendigt at skride til politianmeldelser. De centrale myndigheder kontrollerer kun på et meget overordnet plan, om de formelle krav er i orden. Indholdet i de grønne regnskaber er virksomhedernes ansvar, og det bliver kontrolleret for formelle fejl af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I praksis bliver regnskaberne kun sendt til behandling i Miljøstyrelsen, når de udelukkende indeholder indekserede tal - eller når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager indsigelser offentliggørelsen af grønne regnskaber. Kun når der i regnskaberne indgår farver, der ikke egner sig til scanning har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bedt virksomhederne om at lave ændringer i regnskabet. En praksis, som Miljøstyrelsen finder potentielt uheldig, da det grønne regnskab fra virksomheden så kan eksistere i to forskellige versioner. Der er ingen formel institution, der vurderer, om de grønne regnskaber er hensigtsmæssige i formidlingsmæssig sammenhæng. Heller ikke lokale miljømyndigheder foretager nogen systematisk kontrol. Praksis er varierende fra myndighed til myndighed. Kontrollen med miljøindholdet af de grønne regnskaber kan enhver foretage, men der er endnu kun enkelte tilfælde af indsigelser mod grønne regnskaber. Tema 2 - Information til interessenter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ser sin hovedopgave som administration og offentliggørelse af de grønne regnskaber. Den mere aktive kommunikation af regnskaberne må virksomhederne selv påtage sig. De grønne regnskaber scannes i sort/hvid ind i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens system. Hvis virksomhederne ønsker at præsentere sig i farver, må de selv sende de grønne regnskaber ud. Der er ikke udsigt til, at det vil blive lavet om i fremtiden, da overgangen til scanning af farver vil blive meget dyr efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering. Oplysninger om regnskaberne offentliggøres på Internettet, men de grønne regnskaber kan endnu ikke downloades direkte fra Publi-coms hjemmeside. Der er et system på vej, som kan muliggøre dette. De grønne regnskaber er gratis, men den oplysning fremgår ikke af Publi-coms information til brugerne, ligesom det ikke direkte fremgår af Publi-coms Internet sider, at det er muligt at bestille et grønt regnskab. Til gengæld udsendes det grønne regnskab automatisk, når de økonomiske regnskaber bestilles. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at de grønne regnskaber på den måde når bredt ud. De 1200 grønne regnskaber indgår i Publi-coms almindelige system på lige fod med godt 80.000 økonomiske regnskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er gearet til den professionelle bruger, og det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at det for den almindelige borger ville være mere naturligt at gå til de lokale myndigheder eller kommunen efter det grønne regnskab. På den anden side ser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen det som en fordel, at de grønne regnskaber på en nem måde kommer ud til de professionelle brugere. Der findes ingen oplysninger om, hvem der har bestilt grønne regnskaber, men fra telefonsamtaler med rekvirenter er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at den største andel er studerende og lærere. Der er ikke gennemført en egentlig informationskampagne omkring de grønne regnskaber. Det har været på tale, men på det tidspunkt var det ikke muligt at bestille de grønne regnskaber hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Miljøstyrelsen skrinlagde derfor planerne til efter evalueringen. Til gengæld har der været megen presseomtale af de grønne regnskaber, og Miljøstyrelsen er ikke i tvivl om, at de professionelle brugere kender til de grønne regnskaber. Arbejdstilsynet beskæftiger sig ikke med de grønne regnskaber, men kan se mulighederne i at udnytte synligheden og gennemskueligheden til at motivere virksomhederne. Arbejdstilsynet får for tiden lavet en udredning om arbejdsmiljømærkning. Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er enige om, at det i den indledende fase har været en fordel at udnytte eksisterende administrative systemer og strukturer til at offentliggøre de grønne regnskaber. Administrationen har krævet i alt 2-3 årsværk hos de 2 centrale myndigheder. Tema 5 - Samspil med øvrige miljøpolitiske initiativer. Forventningerne til de grønne regnskabers samspil har efter Miljøstyrelsens vurdering været høje. Miljøstyrelsen ser imidlertid de grønne regnskaber som værende i en udviklingsfase og har søgt at nedtone forventningerne til de grønne regnskaber ud fra den betragtning, at med for mange mål og aktører er der risko for, at de grønne regnskaber ikke når deres mål. På sigt ser Miljøstyrelsen det som en mulighed at koble de grønne regnskab tættere til godkendelsessystemet. De lokale miljømyndigheders kendskab til de konkrete virksomheder giver dem en god mulighed for at virke som bagstoppere. Både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen er enige om, at det ville virke mere naturligt, hvis borgerne og virksomhederne i første omgang kommunikerede med de lokale miljømyndigheder. Miljøstyrelsen ser ikke umiddelbart nogen muligheder for generelt at samordne indrapporteringen af miljødata fra virksomhederne.
9. Lokale myndigheder og de grønne regnskaber9.1 Indledning 9.1 IndledningDe lokale tilsynsmyndigheder i kommuner og amter har ikke formelle pligter i forbindelse med de grønne regnskaber, hverken f.s.v. angår regnskaber fra de virksomheder, der er omfattet af pligten, eller f.s.v. angår frivillige grønne regnskaber. (Miljøstyrelsen, Orientering nr. 3, 1997). Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underretter som fast procedure de lokale myndigheder om de pligtige grønne regnskaber (§ 9, stk. 2 og 3). De lokale myndigheder får 4 ugers frist til eventuelle indsigelser eller kommentarer til regnskaberne. Hvis tilsynsmyndigheden ikke fremsender bemærkninger inden 4 uger, bliver regnskabet offentliggjort som modtaget. De frivillige grønne regnskaber offentliggøres uden høring hos tilsynsmyndigheden. Gennem de grønne regnskaber får de lokale myndigheder dels en mulighed for at supplere deres registrerede tilsynsoplysninger om virksomhederne og dels en mulighed for i givet fald at kunne gribe ind, enten for at få yderligere oplysninger til forståelse af virksomhedernes grønne regnskab eller igennem en egentlig miljøsag efter de almindelige regler i Miljøbeskyttelsesloven. (Miljøstyrelsen, Orientering nr. 3, 1997). Hverken kommunalbestyrelsen eller amtsrådet eller anden miljømyndighed har nogen kontrolforpligtigelse i forhold til de oplysninger, der fremgår af et grønt regnskab. Ansvaret for de grønne regnskaber påhviler virksomhederne. Indsendelse og den efterfølgende offentliggørelse af de grønne regnskaber er ikke en godkendelse af regnskabernes indhold. I forbindelse med en miljøsag kan virksomhederne derfor ikke påberåbe frifindelse ved påstand om, at det grønne regnskabs indhold har været kendt af myndighederne. (Miljøstyrelsen, Orientering nr. 3, 1997). Tilsynsmyndigheden har på den anden side (§ 12) mulighed for at bede den ansvarlige ledelse for de pligtige virksomheder om nærmere specificerede oplysninger til brug for bedømmelsen af oplysningerne i det grønne regnskab. Med loven om de grønne regnskaber var det en forventning, at de grønne regnskaber kunne lette tilsynsmyndighedernes opsøgende, aktive tilsyn med virksomhederne. Både fordi de grønne regnskab kan skabe en tættere kontakt mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder, og fordi offentligheden omkring de grønne regnskaber kunne lette myndighedernes arbejde. (Se Miljøministerens svar på spørgsmål 59 ved behandling af lovforslag L135, Miljøstyrelsen, Orientering nr. 3, 1997). I analysen af de lokale tilsynsmyndigheder og de grønne regnskaber gennemgås en række temaer:
I kapitlet bruges udtrykket de lokale myndigheder synonymt med virksomhedernes tilsynsmyndighed. 9.2 MetodeKommuner og amter er blevet spurgt om erfaringerne med de grønne regnskaber gennem et spørgeskema. Spørgeskemaet blev sendt til de kommuner og amter, der i følge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tilsyn med mere end én virksomhed, der har pligt til at aflevere grønt regnskab. Der blev udsendt en rykkerskrivelse i undersøgelsen, hvor fristen for indsendelse af skemaer blev forlænget for at opnå en høj svarprocent. Som grundlag for udsendelsen blev oplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens databaser anvendt. I alt har 100 kommuner og amter tilsyn med mere end én pligtig virksomhed. De 14 amter fører tilsyn med 703 virksomheder, og de 86 kommuner fører tilsyn med 394 virksomheder. I alt 1097 virksomheder. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens data er i alt 1194 virksomheder pligtige. De sidste 97 virksomheder hører til i kommuner, hvor der kun er en enkelt regnskabspligtig virksomhed, der fører tilsyn.
Der kom i alt 79 svar på spørgeskemaet fordelt med svar fra alle 14 amter og fra 65 kommuner. Der mangler således svar fra 21 kommuner. Enkelte af de 21 kommuner har meddelt, at de ikke har set grønne regnskaber fra deres virksomheder, og derfor ikke kan udfylde et spørgeskema. Andre har meddelt, at de ikke har pligtige virksomheder at føre tilsyn med. De 14 amter dækker 703 virksomheder, og de 65 kommuner dækker mindst 321 virksomheder. Tallet for kommunerne kan ikke opgøres præcist, da en kommune i besvarelsen havde fjernet kontrolnummeret fra vores spørgeskema - dermed ved vi ikke, hvilken kommune, der har svaret. Samlet set må besvarelsesprocenten anses for høj, og de få manglende besvarelser vurderes ikke at kunne give systematiske problemer med konklusionerne i evalueringen. I præsentationen af resultaterne er det valgt at bruge absolutte tal i tabellerne, da det - særligt for amterne - ikke altid giver mening at omregne svarene i procent. Ikke alle kommuner og amter har svaret på alle spørgsmål, og derfor kan der i tabellerne forekomme færre end 14 svar fra amterne og 65 for kommunerne. 9.3 De lokale myndigheders behandling af de grønne regn- skaberDe lokale myndigheders formelle rolle i forbindelse med de grønne regnskaber er deres mulighed for at kommentere de grønne regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 4 ugers perioden. De har ikke pligt til at kommentere regnskaberne, men de fleste føler sig moralsk forpligtigede. Der er stor forskel på tilsynsmyndighederne med hensyn til, hvor grundigt de grønne regnskaber behandles, og hvilke procedurer der er fastsat for kommentering af regnskaberne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Mellem 20% og 25% af tilsynsmyndighederne taler helst med virksomhederne under fire øjne fremfor at kommentere regnskaberne via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 2 amter og 19 kommuner mener, at kommentarer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan sætte tilliden mellem virksomhederne og myndighederne over styr. Der er meget forskellige procedurer for behandlingen af de grønne regnskaber i kommuner og amter. I den ene yderposition har 3 kommuner og 1 amt valgt ikke at gennemføre nogen behandling af regnskaberne - i den anden yderposition har 1 amt og 11 kommuner som fast procedure, at gennemgå de grønne regnskaber systematisk for fejl og mangler. 15 kommuner og 7 amter gennemgår kun for større fejl og mangler, mens i alt 10 kommuner og 2 amter ikke har nogen fast procedure.
Kommuner og amter havde en række kommentarer og begrundelser tilknyttet deres svar på spørgsmålet om tilbagemeldingen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:
Der er ligeledes stor spredning mellem kommuner og amter på tilbagemeldingen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 5 kommuner og 3 amter sender som princip ingen tilbagemelding til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Modsat sender 11 kommuner og 6 amter altid tilbagemelding til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Amterne, som har de fleste virksomheder har, på nær et tilfælde, procedurer for, hvilken tilbagemelding der skal sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
De lokale myndigheders kommentarer til de grønne regnskaber offentliggøres samtidig med de grønne regnskaber. Ved gennemgangen af de grønne regnskaber havde vi således mulighed for at danne os et indtryk af kommentarerne. I alt havde 17% af regnskaberne fået en kommentar med på vejen af miljømyndighederne. Den hyppigste kommentar (14%) var en bekræftelse af, at tilsynsmyndigheden havde modtaget regnskabet. Godt 6% af kommentarerne kommenterede regnskaberne. Enten ved at konstatere fejl og mangler eller ved at bekræfte, at der ikke var fejl og mang-ler. Kun 9 regnskaber (knap 2%) havde fået væsentlige bemærkninger fra tilsynsmyndighederne. I spørgeskemaet kan kommuner og amter uddybe baggrunden for deres sagsbehandlings- og tilbagemeldingsprocedurer. 20 - 25% af kommuner og amter foretrækker at tale med virksomhederne frem for at give tilbagemeldinger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 3 amter og 26 kommuner er enige eller helt enige i, at de ikke kommenterer de grønne regnskaber via det offentlige system, men taler med virksomhederne under 4 øjne. 19 kommuner og 2 amter er enige eller helt enige i, at kommentarer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan sætte tilliden mellem virksomhederne og tilsynsmyndighederne over styr. Det er de færreste kommuner og amter, der er enige i, at fejl og mangler i regnskaberne er eller burde være en sag mellem tilsynsmyndighederne og virksomhederne. Over halvdelen af kommunerne (57%) og 10 amter (71%) er enige eller helt enige i vurderingen af, at offentligheden forventer, at tilsynsmyndighederne har checket regnskaberne. Selvom lovgivningen ikke kræver, at de lokale tilsynsmyndigheder skal kontrollere regnskaberne føler de fleste sig alligevel moralsk forpligtede til at kontrollere, om regnskaberne stemmer med myndighedernes viden om virksomhederne. (75% af kommunerne og 12 amter (86%)). Der foregår således en noget mere omfattende kontrol med og kommentering af regnskaberne fra tilsynsmyndighedernes side end tilbagemeldingerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen umiddelbart giver indtryk af.
9.4 De lokale myndigheders samarbejde med virksomhederne om de grønne regnskaberDe lokale myndigheder kan på forskellig vis tilbyde hjælp til virksomhederne omkring de grønne regnskaber. Hjælpen kan være rådgivning før regnskaberne afleveres eller påmindelser om, at regnskaberne skal afleveres. De fleste har besvaret henvendelser og knap en tredjedel af kommuner og amter har haft yderligere tilbud om hjælp til virksomhederne. De færreste (14%) har systematisk kontrolleret om virksomhederne har afleveret rettidigt. Ligeledes vurderer de færreste, at alle regnskaber er afleveret til tiden, og nogle (12 kommuner og 5 amter) har gjort en indsats for at øge antallet af rettidigt indleverede regnskaber. Endelig kan myndighederne hjælpe virksomhederne gennem deres tilbagemeldinger. De fleste har dog ingen fast procedure for tilbagemeldinger, og 2 kommuner og et amt giver af princip ingen tilbagemelding til virksomhederne. Langt det mest almindelige tidspunkt for tilbagemeldinger er i forbindelse med det ordinære tilsyn med virksomhederne eller i form af "gode råd" om forbedringer af regnskabet som supplement til tilbagemeldingen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den mest almindelige kontakt til virksomhederne har været gennem henvendelser fra virksomhederne selv. De fleste kommuner (52) og amter (10) har besvaret henvendelser. Godt 30% har haft et ekstra tilbud - enten i form af et generelt tilbud om individuel rådgivning, holdt orienteringsmøder, lavet særlig vejledning til virksomhederne eller kommenteret det grønne regnskab før indsendelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kun 4 kommuner eller amter har lavet mere end ét tiltag.
Omkring 10% (8 kommuner og 2 amter) planlægger at gå videre med en særlig service til virksomhederne om de grønne regnskaber. Vi fik følgende kommentarer til spørgsmålet om hvilken service kommuner og amter tænker på i fremtiden.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsender rutinemæssigt en påmindelse til virksomhederne om, at de skal aflevere et grønt regnskab, mens en mindre del af kommuner og amter (14%), som en del af sagsbehandlingen, selv har påtaget sig at kontrollere, om virksomhederne har afleveret et grønt regnskab til tiden.
Det er de færreste kommuner og amter, der vurderer, at alle pligtige virksomheder har afleveret de grønne regnskaber til tiden eller fået udsættelse efter reglerne. 12 kommuner (19%) og 5 amter (29%) har gjort en indsats for at øge antallet af rettidigt indleverede regnskaber. Indsatsen kan f.eks. være at kontakte virksomhederne, at minde dem om reglerne ved besøg, at tilsende dem materiale om grønne regnskaber eller at gøre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opmærksom på manglen.
Tilsynsmyndighederne har ikke pligt til at give virksomhederne en tilbagemelding om det grønne regnskab. Kommentarer efter 4 ugers perioden kan sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er dog forventningen, at "hvis tilsynsmyndigheden gennem det grønne regnskab får indtryk af, at oplysningerne er væsensforskellige fra de oplysninger, tilsynsmyndigheden i forvejen er i besiddelse af, vil tilsynsmyndigheden naturligvis blive nysgerrig. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at oplysningerne i det grønne regnskab giver den anledning til at anmode virksomheden om nærmere oplysninger i medfør af miljøbeskyttelsesloven, jf. lovens § 72, stk. 1, må virksomheden forvente at få henvendelse fra tilsynsmyndigheden… Det grønne regnskab bidrager på denne måde til en lettelse i tilsynsmyndighedens opsøgende, aktive tilsyn med virksomhederne." (Se miljø- og energiministerens svar på spørgsmål 57 fra FMPUs behandling af lovforslag L135 i folketinget). Undersøgelsen viser, at 13 kommuner og 2 amter som princip altid foretager en tilbagemelding til virksomhederne om de grønne regnskaber. 2 kommuner og 1 amt giver som princip ingen tilbagemelding. Mange myndigheder (30 kommuner og 4 amter) har ingen fast procedure. Det skal bemærkes, at myndighedernes kommentar til virksomheden ikke nødvendigvis har samme karakter som tilbagemeldingen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Indholdet af de grønne regnskaber kan diskuteres med virksomhederne ved flere lejligheder. De færreste (6 kommuner og 3 amter) afholder særlige møder. Hvis der gives tilbagemeldinger er det typisk i forbindelse med det almindelige tilsyn med virksomhederne. Det er kun kommuner (15 i alt), som siger, de straks tager kontakt til virksomheden, når der konstateres fejl og mangler.
En kommune nævnte, at kun særlig dårlige virksomheder får kommentarer på det grønne regnskab. Den meget forskellige praksis hos tilsynsmyndighederne afspejles i de erklæringer fra tilsynsmyndighederne, der er vedlagt de grønne regnskaber. Regnskaber i præcis samme udformning fra koncernafdelinger kan således være kommenteret på mindst tre forskellige måder: Ingen kommentarer vedlagt, fordi den pågældende tilsynsmyndighed som princip ikke kommenterer eller kun kommenterer større fejl og mangler; en overordnet accept af regnskabet, fordi tilsynsmyndigheden som princip kun påtaler meget grove fejl offentligt, men altid giver en tilbagemelding, eller en accept ledsaget af kommentarer til både større og mindre fejl og udeladelser. For den regnskabslæser, som ikke kender praksis for den berørte tilsynsmyndighed, vil der derfor kun undtagelsesvist ud fra kommentarerne kunne konkluderes noget om regnskabets overensstemmelse med tilsynsmyndighedernes viden. Virksomhederne har også givet kommentarer til dette forhold i interviewene, men de oplever også en variation i miljøsagsbehandlingen på andre områder fra tilsynsmyndighed til tilsynsmyndighed. Hertil skal lægges, at en del af de oplysninger, som skal indgå i det grønne regnskab, ikke direkte kan henføres til den pågældende tilsynsmyndigheds arbejdsområde. Det gælder forhold som medarbejderinddragelse og arbejdsmiljøforhold, ligesom spildevandsforhold i en række tilfælde sorterer under anden tilsynsmyndighed. 9.5 De grønne regnskaber i tilsynsarbejdetBag lovgivningen om de grønne regnskaber ligger en forventning om, at tilsynsmyndighederne kan have nytte af de grønne regnskaber i tilsynsarbejdet. I Miljøstyrelsens håndbog om grønne regnskaber beskrives det (s. 20), at myndighederne v.hj.a. det grønne regnskab kan få supplerende indblik i virksomheden, hvilket kan føre til dialog om eksempelvis miljøgodkendelsen. Hermed er der mulighed for at opnå et bedre samarbejde om fremtidige vilkårsrevisioner, egenkontrol og myndighedsrapportering. Videre hedder det (s. 72), at de lokale tilsynsmyndigheder primært interesserer sig for, om virksomheden overholder miljølovgivningens krav og hele tiden bestræber sig på at anvende renere teknologi. Derfor ønsker tilsynsmyndighederne oplysninger om ressourceforvaltning, emissioner, egenkontrol og opfølgning samt risikostyring og beredskab ved miljøuheld. Nogle myndigheder vil også have interesse i en dialog om indholdet af det grønne regnskab. (Miljøstyrelsen, Orientering nr. 9, 1996). Hovedindtrykket fra undersøgelsen er, at amter og kommuner ikke mener, at de grønne regnskaber giver dem bedre indsigt i virksomhedernes miljøforhold - ej heller bidrager de med nye oplysninger. De grønne regnskaber er dog gode til at åbne dialogen med virksomhederne. Det er indtrykket, at virksomhederne deltager mere aktivt i lokale miljøaktiviteter, end de gjorde tidligere, og de fleste myndigheder har brugt de grønne regnskaber som led i tilsynsarbejdet. Mange kommuner vil bruge de grønne regnskaber i forbindelse med miljøgodkendelserne og i forbindelse med indberetninger. Det vil knap så mange amter. Amterne mener ikke, at de grønne regnskaber har den store betydning i forbindelse med myndighedsarbejdet over for virksomhederne - kommunerne tillægger dem lidt større betydning.
Omkring hver tredje kommune (22) og et amt er enige eller helt enige i, at de grønne regnskaber giver en bedre indsigt i virksomhedernes produkter, processer og miljøbelastninger. Flertallet er uenige. Til gengæld har en større andel af amterne (i alt 6) og den største del af kommunerne (78%) udtrykt, at de er enige i, at de grønne regnskaber er gode til at åbne dialogen med virksomhederne. Kun 2 amter og omkring 40% af kommunerne er enige i, at de grønne regnskaber ofte giver anledning til ønsker om supplerende miljøoplysning eller supplerende krav. Regnskabernes værdi for tilsynsmyndighederne ligger tilsyneladende primært i, at de ofte får en bedre dialog med virksomhederne. Hvori ligger dialogen med virksomhederne? De fleste amter (8) har ikke oplevet, at virksomhederne har været interesserede i at samarbejde med forvaltningen om de grønne regnskaber. Indtrykket er mere positivt i kommunerne, hvor knap halvdelen har oplevet virksomheder, der har været interesserede i et samarbejde. Det er særligt kommunerne, der ser virksomhederne som lydhøre over for forvaltningens forslag til forbedringer og ændringer, men også 5 amter har tilsyneladende haft en positiv dialog. Både amter (7) og de fleste kommuner (godt 78%) oplever, at virksomhederne nu deltager mere aktivt i de lokale miljøaktiviteter, som kommunen eller amtet iværksætter.
Der er stor forskel mellem kommuner og amter på, om de grønne regnskaber bliver brugt i forbindelse med tilsynsarbejdet. Knap 70% af kommunerne angiver, at de bruger de grønne regnskaber i tilsynsarbejdet, mens kun 4 amter ofte bruger de grønne regnskaber. Ved at spørge til, hvornår tilsynsmyndighederne sidst har brugt de grønne regnskaber, har vi forsøgt at danne os et indtryk af hyppigheden. Blandt kommunerne har knap 3% ikke svaret, knap 8% ved det ikke og godt 9% svarer, at de aldrig har brugt de grønne regnskaber. Resten - knap 80% - har brugt et grønt regnskab i 1998 eller 1999. 3 amter ved ikke, om det grønne regnskab er blevet brugt, men 12 amter svarer, at de har brugt de grønne regnskaber i tilsynsarbejdet i 1998 eller 1999.
Over halvdelen af kommunerne og 3 amter har brugt eller vil bruge de grønne regnskaber i forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelserne - og knap halvdelen af kommunerne og amterne ser muligheder i brugen af de grønne regnskaber i forbindelse med indberetninger, herunder egenkontrol.
Af andre punkter er nævnt f.eks. kontrol af emissioner ved tilsyn. En kommentar til spørgsmålet var, at i den nuværende standard kan de grønne regnskaber ikke anvendes, men der ses en mulighed for det, hvis der sker en kvalitetsforbedring. En tilsynsmyndighed har brugt de grønne regnskaber i et projekt om dataforenkling af afrapporteringen fra virksomhederne. De grønne regnskaber er endelig blevet brugt til indbyrdes præsentation af status og visioner. Virksomhederne og myndighederne har haft mulighed for at bruge de grønne regnskaber i forbindelse med afrapporteringen om miljøforhold og egen kontrol. Kun et amt er enig i, at afrapporteringen er blevet styrket i den forbindelse, mens 20 kommuner er enige eller helt enige. I forhold til myndighedsarbejdet er 9 amter og 22 kommuner enige eller helt enige i, at de grønne regnskaber er uden betydning for myndighedsarbejdet (set i lyset af konsekvenser for medarbejderne i amtet).
Det er i øvrigt de færreste kommuner (11) og amter (2), der angiver, at de har omtalt de grønne regnskaber i forbindelse med den årlige indsendelse af beretning til Miljøstyrelsen om tilsyn med virksomhederne. 9.6 Administrationen af de grønne regnskaberi har set på, hvordan de lokale tilsynsmyndigheder har tilrettelagt deres sagsbehandling omkring de grønne regnskaber og på arbejdsbelastningen hos myndighederne. Endelig har vi præsenteret de lokale myndigheder for en række udsagn om konsekvenserne af de grønne regnskaber for sagsbehandlingen. Hovedindtrykket fra undersøgelsen er, at de grønne regnskaber har været uden større betydning for arbejdsmængden i kommuner og amter. En del af kommunerne forventer dog en lidt større arbejdsbyrde i fremtiden - de fleste forventer dog en uændret belastning. I alt bruger kommunerne samlet formentlig omkring 0,7 årsværk og amterne 1,9 årsværk på de grønne regnskaber. Dertil skal lægges omkring 0,4 årsværk for de frivillige regnskaber. Det giver omkring 3 årsværk for amter og kommuner totalt set. Beregningen bygger dog kun på et enkelt spørgsmål og må tages med forbehold. Omkring en tredjedel af amterne og over halvdelen af kommunerne synes det er en lettelse, at virksomhederne beskæftiger sig med de grønne regnskaber. Næsten samtlige amter (13), og en mindre del af kommunerne (10 eller godt 15%) har vedtaget en fast rutine for behandling af de grønne regnskaber. Forskellen hænger sandsynligvis sammen med det lille antal pligtige virksomheder hos den enkelte kommune. 40% af kommunerne har ikke svaret på eller ved ikke, hvem, der har godkendt proceduren for sagsbehandlingen. For langt de fleste (knap 57%) af kommunerne og for 8 amter har det været en ren administrativ beslutning, hvordan sagsbehandlingen bør være. I 2 kommuner og 2 amter har der været politisk indflydelse på tilrettelæggelsen. I 4 amter er proceduren for behandlingen af de grønne regnskaber et rent politisk anliggende. Ingen lokale myndigheder har følt en væsentlig øget arbejdsmængde ved de grønne regnskaber, men næsten alle amterne og 14 kommuner mener dog, at arbejdsmængden er noget øget. Når andelen er mindre blandt kommuner er forklaringen sandsynligvis, at kommunerne fører tilsyn med færre virksomheder end amterne. De fleste kommuner (2 ud af 3) mener, at arbejdsmængden har været uændret. I fremtiden forventer 18 kommuner (godt 27%) og et enkelt amt, at arbejdsmængden vil blive væsentligt større.
Kommuner og amter blev i spørgeskemaet bedt om at skønne, hvor lang tid forvaltningen i gennemsnit bruger på et grønt regnskab - alt iberegnet. Det sidste regnskab, som forvaltningen gennemgik, blev der i gennemsnit brugt knap 2,8 timer på i kommunerne og 4,2 timer i amterne. Kommunerne bruger i gennemsnit godt 3 timer pr. regnskab, mens amterne i gennemsnit bruger godt 4,25 timer. Hvis et årsværk sættes til 1600 timer betyder det, at med 703 virksomheder i amterne og 394 virksomheder i kommunerne, anvendes omkring 0,7 årsværk i kommunerne tilsammen og 1,9 årsværk i amterne tilsammen. Dertil skal lægges de frivillige regnskaber med omkring 0,4 årsværk (ved gennemsnit på 3,5 timer for amter og kommuner). Tidsforbruget ved de frivillige regnskaber er muligvis overvurderet, da regnskaberne ikke tilsendes til de lokale tilsynsmyndigheder. Tilsammen bliver det i alt omkring 3 årsværk til de grønne regnskaber i amter og kommuner. Beregningen bygger dog kun på et enkelt spørgsmål, og må derfor tages med forbehold. Kommuner og amter har gennem spørgeskemaet kunne pege på forhold, der har gjort arbejdsmængden større eller mindre. Resultatet er blandet. Det er især kommunerne, der har fundet lettelser i forbindelse med de grønne regnskaber, hvorimod langt de færreste amter kan få øje på lettelser. 4 amter er enige i, at tilsynsarbejdet er lettere fordi virksomhedernes egen viden om miljøforhold er blevet forbedret, og 6 amter er enige i, at tilsynsarbejdet er lettere, fordi virksomhedernes motivation er blevet forbedret. Tilbage står, at de fleste amter er uenige i, at tilsynsarbejdet er blevet lettere. Derimod er de fleste amter (11) enige om, at de grønne regnskaber blot har skabt ekstra arbejde, og at de grønne regnskaber i øvrigt er uden betydning for myndighedsarbejdet. Dog er kun et amt enig i, at forvaltningens tidsforbrug til kontakt med borgerne om konkrete virksomheders miljøarbejde er øget. For kommunerne er billedet noget anderledes. Kommunerne er enige eller helt enige i, at tilsynsarbejdet er blevet lettere, fordi virksomhedernes viden om egne forhold er forbedret (37 kommuner), fordi kommunernes viden om virksomhedernes miljøforhold er blevet bedre (21 kommuner), fordi virksomhedernes motivation er blevet forbedret (33 kommuner). 35 kommuner er uenige eller helt uenige i, at de grønne regnskaber er uden betydning. Ligesom amterne er de færreste kommuner enige i, at forvaltningernes tidsforbrug til kontakt med borgerne om konkrete virksomheders miljøarbejde er øget.
9.7 Myndighedernes samarbejde med centrale myndighederDe lokale myndigheder er blevet bedt om at vurdere administrationen af de grønne regnskaber i forhold til hhv. Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hovedindtrykket er, at kommuner og amter i et vist omfang føler, de har manglet information om sagsbehandling og de grønne regnskaber generelt. Næsten alle amter og de fleste kommuner er enige i, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis de lokale tilsynsmyndigheder traf afgørelse om fejl og mangler i første instans, da de har det nærmeste kendskab til virksomhederne. Der tegner sig et billede af, at de lokale myndigheder i noget omfang har manglet information om de grønne regnskaber og om sagsbehandlingen i den forbindelse. Det er dog de lokale myndigheders indtryk, at Miljøstyrelsens procedurer omkring ansøgning om udsættelse og opfølgning har fungeret godt. Næsten alle amter og godt 60% af kommunerne har været enige eller meget enige i, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis de selv kunne træffe afgørelser om fejl og mangler i de grønne regnskaber, fordi de kender forholdene på virksomhederne. I forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er halvdelen af amterne og flertallet af kommunerne enige i, at kommunikationen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om bemærkningerne har fungeret tilfredsstillende. På punkterne omkring Miljøstyrelsens information om de grønne regnskaber og informationen om sagsbehandlingen er mange lokale tilsynsmyndigheder uenige i, at informationen om de grønne regnskaber og den konkrete sagsbehandling har været god. Det er dog et spørgsmål, der deler myndighederne. De fleste amter (9 af 10) er enige i, at procedurerne omkring ansøgning om udsættelse og opfølgning har fungeret godt. Et flertal blandt besvarelserne fra kommunerne (27 enige og me Et flertal af amter (alle 12 besvarelser) og 40 kommuner (godt 60%) er enige eller meget enige i, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis tilsynsmyndigheden træffer afgørelserne i første instans om fejl og mangler i det grønne regnskab, fordi de kender forholdene på virksomheden. En del amter er meget utilfredse med samspillet med Miljøstyrelsen vedrørende afgørelser om indeksering. Bl.a. er nævnt, at der ikke er sket afgørelse af tidligere års regnskab, før næste års regnskab modtages.
De fleste amter (8) og kommuner (38 eller 58%) er uenige eller meget uenige i, at den generelle information og vejledning om Erhverv- og Selskabsstyrelsens rolle i de grønne regnskaber har været god. Et flertal er dog enig i, at kommunikationen vedr. fremsættelse af bemærkninger har fungeret tilfredsstillende. Det er 3 amter og 3 kommuner dog meget uenige i. De fleste amter (9 ud af 11 besvarelser) er enige eller meget enige i vurderingen af, at virksomhederne ikke har kunnet forstå procedurerne og de forskellige instansers rolle. Det omvendte billede tegner sig hos kommunerne, hvor kun 23 er meget enige eller enige mod 28 uenige eller meget uenige.
9.8 Myndighedernes indtryk af interessen for de grønne regnskaberDen officielle kanal for indsamling og offentliggørelse af grønne regnskaber er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De lokale miljømyndigheder kan dog være et sted, hvor offentligheden kan henvende sig om de grønne regnskaber. Vi har derfor undersøgt, om tilsynsmyndighederne oplever en efterspørgsel efter grønne regnskaber i lokalområdet. Hovedindtrykket er, at der ikke i noget videre omfang har været efterspørgsel efter de grønne regnskaber hos de lokale myndigheder. For at få et indtryk af antallet af henvendelser har vi spurgt om, hvor mange grønne regnskaber forvaltningen selv har udleveret den sidste måned. Knap 97% af kommunerne og 11 amter har ikke udleveret noget grønt regnskab. En kommune har udleveret 25 og en anden 3. Et amt har udleveret et regnskab (2 amter og 6 kommuner har ikke besvaret spørgsmålet). Vi har endvidere spurgt de lokale myndigheder om deres indtryk af, hvem der har henvendt sig det sidste halve år. Langt de fleste kommuner og amter har ikke haft nogen henvendelser og gruppen af studerende og forskere samt elever og skoler står for langt den største efterspørgsel.
9.9 KonklusionerTema 1 - Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens krav De lokale myndigheder har ikke pligt til at kontrollere de grønne regnskaber, men de fleste føler sig moralsk forpligtigede. Der er stor forskel mellem myndighederne på, hvor grundigt de grønne regnskaber behandles og på, hvilke procedurer, der er fastsat for kommentering til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Enkelte kommenterer af princip ikke, og lidt flere kommenterer som princip altid. Det er dog halvdelen af amterne, der som princip altid kommenterer. De fleste har ingen fast procedure eller giver kun tilbagemelding, hvis der findes fejl og mangler. De færreste har kontrolleret om virksomhederne opfylder lovens krav og afleverer grønne regnskaber, og de færreste har gjort en indsats for at øge antallet af rettidigt afleverede regnskaber - selv om det er en almindelig vurdering, at ikke alle regnskaber afleveres til tiden. Mellem 20% og 25% af tilsynsmyndighederne taler helst med virksomhederne under fire øjne frem for at fremsende kommentarer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 2 amter og 19 kommuner mener, at kommentarer kan sætte tilliden over styr. Konklusionerne ligger i forlængelse af undersøgelsen fra BDO Scanrevision (BDO; 1998), som peger på en stor forskel i de lokale myndigheders håndtering af de grønne regnskaber. Konsekvensen er dels, at der offentliggøres grønne regnskaber med væsentlige fejl og mangler, og det kan give skår i de grønne regnskabers troværdighed. En anden konsekvens er, at myndighedernes krav til virksomhederne og opmærksomhed over for de grønne regnskaber er uensartet alt efter virksomhedernes geografiske placering. Tema 2 - Information til interessenter De lokale myndigheder kunne være et naturligt sted for borgerne og interesserede grupper at henvende sig for at få udleveret de grønne regnskaber. Antallet af henvendelser har været forsvindende. 97% af kommunerne og 11 amter har ikke udleveret grønne regnskaber det sidste halve år. De få henvendelser, der har været har overvejende været fra elever og studerende eller deres lærer. Tema 3 - Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne regnskaber De lokale myndigheder kan på forskellig måde tilbyde hjælp til virksomhederne omkring de grønne regnskaber. Langt de fleste har besvaret henvendelser fra virksomhederne, og det er almindeligt at tage udgangspunkt i det grønne regnskab i forbindelse med tilsynet. Det er myndighedernes indtryk, at virksomhederne deltager mere aktivt i initiativer, som myndighederne tager, end de gjorde tidligere, og det er delvist erfaringen, at virksomhederne er blevet mere lydhøre overfor forvaltningernes forslag til forbedringer og ændringer. Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser De grønne regnskaber har ikke haft den store betydning for arbejdsmængden hos de lokale tilsynsmyndigheder. En forsigtig beregning viser, at der samlet set har været anvendt omkring 3 årsværk på de grønne regnskaber. Beregningen baserer sig på myndighedernes vurdering af det gennemsnitlige tidsforbrug forbundet med hvert enkelt grønt regnskab. Fordele og ulemper for forvaltningen er et broget billede. På den ene side kan de lokale myndigheder se lettelser i arbejdet med virksomhederne, men på den anden side er der tale ekstra arbejde, fordi de øvrige myndighedsopgaver ikke er blevet lettere eller færre. Næsten alle amter og flertallet af kommuner er i øvrigt enige i, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis tilsynsmyndigheden i første instans træffer afgørelserne om fejl og mangler i det grønne regnskab, fordi de kender forholdene på virksomhederne. Tema 5 - Samspil med øvrige miljøpolitiske initiativer De grønne regnskaber bliver på nogle områder brugt i forbindelse med tilsynsarbejdet - men alligevel bliver de ikke tillagt den store betydning. De lokale myndigheders vurdering er typisk, at de grønne regnskaber ikke giver myndighederne bedre indsigt i virksomhedernes miljøforhold eller bringer nye oplysninger. Dog er de grønne regnskaber gode som dialog-åbnere i forbindelse med tilsynet - langt de fleste har brugt de grønne regnskaber i forbindelse med tilsynet. Halvdelen af kommunerne, men kun 3 amter har benyttet eller planlægger at benytte de grønne regnskaber ved udarbejdelsen af miljøgodkendelser. Omkring halvdelen af myndighederne har benyttet eller planlægger at benytte de grønne regnskaber i forbindelse med indberetninger og egenkontrol
10. Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer10.1 Udgangspunktet ved lovens vedtagelse
10.1 Udgangspunktet ved lovens vedtagelseDa folketinget vedtog loven om grønne regnskaber i forsommeren 1995 var der få erfaringer med grønne regnskaber og beslægtede miljøinformationsaktiviteter såvel i Danmark som i udlandet. Der blev derfor lagt vægt på, at regelsættet ikke blev for stramt, da det skulle kunne rumme relevante udviklinger af den grønne regnskabspraksis. Endvidere ønskedes ikke en formel integrering i anden lovgivning eller regelsæt, da dette kunne komplicere introduktionen af det nye virkemiddel. I forbindelse med behandlingen af loven blev blandt andet præciseret, at formålet med lovforslaget ikke var at gøre det grønne regnskab til en bestanddel af den kontrol med virksomhedernes miljøforhold, som de kommunale og amtskommunale miljøtilsynsmyndigheder udfører efter miljøbeskyttelsesloven. En undtagelse var sammenhængen med bekendtgørelsen om EMAS-forordningen (Den Europæiske Fællesskabsforordning for Miljøstyring og Miljørevision), hvor de danske bestemmelser var trådt i kraft i sommeren 1994. Som led i bestræbelserne på at fremme virksomhedernes tilslutning til EMAS-forordningen blev EMAS-registrede virksomheder fritaget for indsendelse af grønne regnskaber med henvisning til, at de udarbejdede og offentliggjorde en noget mere omfattende miljøredegørelse. Ved lovens vedtagelse var der betydelig interesse både nationalt og internationalt for mange af de elementer, som dannede udgangspunkt for lovgivningen. Der er derfor siden opnået nye erfaringer, vedtaget nye regelsæt og indgået nye internationale aftaler. Det gælder ikke mindst områderne:
I Danmark har der desuden været fokus på virksomhedernes administrative byrder bl.a. kombineret med regelforenkling, samspillet mellem virksomhedernes egenkontrol og den offentlige kontrol samt effektiv offentlig kontroladfærd. Idégrundlaget bag de grønne regnskaber gør regnskaberne til et potentielt informations- og kommunikationsredskab i flere af de ovennævnte sammenhænge. Efterfølgende er kort gennemgået udviklingen i beslægtet lovgivning og regeldannelse, og der er indarbejdet data og synspunkter fra de gennemførte interview og spørgeskemaundersøgelser med relation til de grønne regnskabers placering i den samlede miljødokumentation og –information samt som middel til at styrke virksomhedernes miljøindsats. 10.2 Anden lovgivning og regeldannelse med relation til de grønne regnskaberMiljøbeskyttelsesloven I miljøbeskyttelsesloven lægges vægt på en forureningsforebyggende strategi som supplement til den forureningsbekæmpende strategi. Miljøbeskyttelsesloven lægger op til regulering af emissioner på traditionel vis, men omfatter samtidig ressource-, produkt- og affaldsbetragtninger. Regeringens Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse fra 1995 og de strategiske debatoplæg og udspil siden da: Produktorienteret miljøindsats, Kemikaliestrategi, Erhvervsaffaldsstrategi samt debatoplægget Miljø, industri og regulering peger alle på temaer, hvor en øget informationsindsats fra virksomhederne om deres miljøbelastninger i bredeste forstand kunne være ønskelig eller nødvendig. Inden for de grønne regnskabers "virkefelt" peges bl.a. på behov for :
I kombination hermed lægges vægt på fastholdelse af et højt lokalt beskyttelsesniveau samt på den decentrale administration af miljøområdet. Endvidere peges på, at inspiration til en frivillig miljøindsats i virksomhederne er vigtig, og at økonomisk adfærdsregulering i form af afgifter på en række områder kan være hensigtsmæssigt. En række nye lovgivningsinitiativer samt implementeringen af internationale aftaler indeholder regler eller krav vedrørende miljøoplysninger og miljødata, som enten allerede i et vist omfang indgår i de grønne regnskaber eller som i henhold til intentionen med de grønne regnskaber naturligt kunne indgå. Nogle krav er dog mere vidtgående og specificerede, end der på nuværende tidspunkt lægges op til i forbindelse med de grønne regnskaber. Her kan konkret nævnes følgende initiativer og indsatsområder:
Endvidere har der i perioden efter vedtagelsen af reglerne om de grønne regnskaber været en forstærket anvendelse af styringsmidler med henblik på at understøtte de virksomheder, der satser på mindre miljøbelastende produkter og produktion:
Endelig har gennemførelsen af arbejdspladsvurderinger betydet en systematisering af arbejdsmiljøindsatsen. Virksomhederne har herigennem fået et samlet overblik over de arbejdsmiljømæssige forhold samt udarbejdet planer for indsatsen på området. 10.3 Begrænsninger i og muligheder for systematisk at anvende de grønne regnskabers i nye sammenhængeDe grønne regnskaber har i den nuværende udformning en række potentielle muligheder, men også en del begrænsninger i forhold til en mulig anvendelse af de grønne regnskaber som kommunikationsmiddel især mellem myndighederne og virksomhederne: Begrænsninger
Hovedparten af de nævnte begrænsninger er en direkte følge af lovens udformning som et selvstændigt initiativ, der ikke eller i meget begrænset omfang i den indledende fase skulle være knyttet til virksomhedernes forpligtelser i forhold til anden miljølovgivning. I forbindelse med drøftelserne af den seneste revision af miljøbeskyttelsesloven indgår forskellige overvejelser om at benytte sig af de grønne regnskaber til at informere om mere specifikke forhold. Der er begrænsninger i myndighedernes anvendelse knyttet til kravet om, at det grønne regnskab skal være et egnet kommunikationsmiddel over for personer uden fagkendskab på miljøområdet, men det muliggør på den anden side, at regnskabet kan anvendes til af gøre indberettede måleresultater tilgængelige for flere. Elementer i en supplerende anvendelse af det grønne regnskab i samspillet mellem virksomheder og myndigheder:
Realiseringen af denne anvendelser forudsætter dog, at der dels sker en samordning af krav, dels stilles nye og mere stringente krav til udformningen af de grønne regnskaber. Hertil kommer, at regnskaberne skal kunne gøres til genstand for forskellige former for databehandling. Endelig skal der tages stilling til spørgsmålet om (kvalitets)kontrol med data. Det et spørgsmål, om denne udvikling overhovedet vil ligge inden for idégrundlaget for de grønne regnskaber. En række af de nævnte muligheder og begrænsninger er nøjere belyst i forbindelse med en gennemgang af nogle udvalgte temaer for udnyttelse af de grønne regnskaber som led i andre virkemidler og regler. 10.4 De grønne regnskaber og miljøledelse i virksomhederneDer er på nuværende tidspunkt skabt flere koblinger mellem virksomhedernes arbejde med miljøledelse og aflæggelse af grønne regnskaber. EMAS-forordningen De virksomheder, der tilmelder sig EMAS-forordningen, er undtaget for aflevering af grønt regnskab, idet EMAS-redegørelsen, der også er offentlig tilgængelig, træder i stedet for det grønne regnskab. På nuværende tidspunkt er der et vist sammenfald i kravene til de grønne regnskaber og kravene til EMAS-redegørelsen. Kravene til indholdet i EMAS-redegørelsen er under ændring, hvilket vil betyde, at forskellen mellem de to typer redegørelser muligvis bliver større. Ændringerne vil bl.a. vedrøre en omlægning, så hele virksomheder kan godkendes samt en udvidelse af de anlægstyper, som kan opnå godkendelse. Det skal bemærkes, at EMAS-redegørelserne ikke behøver at leve op til basiskravene i de grønne regnskaber, og at alle redegørelser heller ikke gør dette. Til gengæld er EMAS-redegørelsen mere omfattende, hvad gælder ledelsens redegørelse. Indførelse af miljøstyring Godt 150 virksomheder har med henblik på indførelse af miljøstyring haft udsættelse med aflevering af grønt regnskab. Men mange virksomheder har sideløbende med aflæggelsen af grønne regnskaber indført miljøstyring. Loven om grønne regnskaber har desuden medvirket til, at et antal virksomheder har indført miljøstyring. Mange regnskabspligtige virksomheder og det store antal ikke-regnskabspligtige har dog primært anført andre begrundelser for at indføre miljøstyring. Det fremgår af undersøgelsen, at antallet af virksomheder med en systematisk miljøindsats er i stigning. Indførelse af miljøstyring med eller uden certificering har vundet hurtigt frem i de seneste år, bl.a. støttet af kampagner, tilbud om let adgang til værktøjer og erfaringer samt tilskudsordninger. Af de individuelle svar fra virksomhederne samt fra miljøspecialister fremgår, at man mener, at indførelse af miljøstyring har betydelig større effekt med henblik på at opnå miljøforbedringer end selve kravet om aflæggelsen af det grønne regnskab. Et grønt regnskab kan på linie med EMAS-redegørelsen være en dokumentation af en gennemført miljøindsats og en formidling af holdninger og planer. Men regnskabet skaber ikke af sig selv en forstærket miljøindsats, og retningsliniernes nuværende krav til dokumentation af forbedringsindsatsen og dermed også en synliggørelse af evt. manglende indsats kritiseres fra flere sider for at mangle. Interviewresultateme fra virksomheder, der har afleveret grønne regnskaber, er sammenlignet med resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse rettet mod alle virksomheder, der med udgangen af 1997 havde indført certificeret miljøledelse eller opnået EMAS-registrering. (Miljøstyrelsen, 1999, Per Christensen, Arne Remmen og Eskild Holm Nielsen). En sådan sammenligning viser, at mens ca. 25% af virksomheder i forbindelse med udarbejdelsen af grønt regnskab har fået økonomisk gevinst ved at spare ressourcer mv., har ca. 55% af virksomheder opnået dette i forbindelse med indførelse af certificeret miljøledelse og / eller EMAS registrering. 15% af virksomheder med grønne regnskaber har sparet miljøafgifter, mens ca. 25% med miljøledelse og EMAS har opnået dette. Næsten 50% ikke har haft nogen økonomisk fordel ved at udarbejde grønne regnskaber, mens ca. 30% ikke har haft positivt økonomisk udbytte af miljøledelsesarbejdet blandt EMAS og miljøledelsesvirksomhederne. En del virksomheder er gengangere i de to populationer. Godt. 50% af virksomhederne med EMAS-registrering og certificeret miljøledelse skønnes at være pligtige til at aflevere grønt regnskab, mens ca. 10% af virksomhederne i undersøgelsen af grønne regnskaber også er med i den anden undersøgelse. Den overordnede konklusion er dog klar: Den større indsats, der gøres i forbindelse med et mere vidtgående miljøarbejde, giver også et økonomisk afkast. Denne konklusion falder godt i forlængelse af konklusionen i denne evalueringen: At de virksomheder, der har anvendt flest ressourcer på det grønne regnskab også er dem, der har opnået de positive resultater. Mange personer involveret i miljøledelsesaktiviteter - både blandt virksomhedsrepræsentanter, specialister og fra miljøtilsyn - peger på, at det grønne regnskab er en mindre informativ udgave af de miljøredegørelser fra virksomhederne, der udarbejdes i forbindelse med EMAS-for-ordningen samt i initiativer som Green Network. Andre peger på, at et tilstrækkeligt datagrundlag til et grønt regnskab forudsætter et vist minimum af miljøstyring. Dette underbygges af det faktum, at virksomheder, der har arbejdet systematisk med miljøstyring, langt hyppigere producerer gode grønne regnskaber end virksomheder uden et systematisk miljøarbejde. Selv om det er vanskeligt for virksomhederne at isolere kravet om udarbejdelsen af grønt regnskab som en enkeltstående faktor, har kravet ganske givet haft en medindflydelse på mange virksomheders beslutning om at arbejde mere systematisk med deres miljøforhold. 10.5 Grønne indkøb og miljømæssig dokumentation af produkterDe grønne regnskaber er ikke på nuværende tidspunkt en væsentlig kilde til produktorienteret miljøinformation, da kun 2% af alle regnskaber omfatter livscyklusbetragtninger. Indkøbere, der efterspørger miljørigtige ydelser eller produkter, har ofte et godt kendskab til grønne regnskaber og benytter i et vist omfang regnskabernes informationen i vurderingen af leverandører og produkter. Ifølge interviewene med de offentlige indkøbere har regnskabet været anvendt af omkring 25%, og ca. 10% havde stor nytte af regnskabet. For de private virksomheder gælder, at lidt under 10% bruger grønne regnskaber ved vurdering af underleverandører - dog kun 2% i høj grad, mens man i ca. det dobbelte omfang mener, at underleverandører benytter grønt regnskab i markedsføringen. I virksomhedsgruppen indgår miljøcertificerede virksomheder, som har forpligtet sig til at tage miljøhensyn ved indkøb, men kun som en tilfældig del af de interviewede. Konklusionen er således, at de grønne regnskaber på nuværende tidspunkt spiller en vis rolle i forbindelse med grøn indkøbspolitik, og at de anvendes en del både af indkøbere og sælgere. Specielt tyder undersøgelsen på, at virksomheder med frivillige regnskaber anvender disse særligt aktivt. Da det ofte er de samme virksomheder, der er aktive inden for miljøledelse, som har af miljømærker, og som udarbejder grønne regnskaber, kan det være vanskeligt at adskille de forskellige initiativer, hvor der er en vis fællesmængde af aktiviteter og dokumentation. Fra specialistside peges på, at de specifikt produktrettede virkemidler som miljømærker, miljøvaredeklarationer samt miljøkriterier for enkeltprodukter er mere velegnede i samspillet mellem indkøber og især forbrugere og leverandør end det mere produktionsorienterede grønne regnskab. Analysen viser også, at det er de virksomheder, der selv aktivt anvender regnskaberne i markedsføringen, der udarbejder de mest informative regnskaber. De virksomheder, der frivilligt udarbejder grønne regnskaber, hører til denne gruppe. 10.6 Indberetning af miljødataBåde de internationale aftaler og de nationale miljøstrategiplaner lægger op til en øget og mere konkret viden om virksomhedernes ressourceforbrug, emissioner samt affaldsproduktion. En del virksomheder opfatter – ganske vist noget fejlagtigt i forhold til hovedformålet med de grønne regnskaber- de grønne regnskaber som en slags sammenfattende indberetning til det offentlige af deres miljødata. De så derfor gerne, at myndighederne også udnyttede regnskabet på denne måde eller på anden vis sørgede for, at data kun skulle indrapporteres én gang. Besværet ved dobbeltindberetninger går igen hos mange af de 40% af virksomhederne, der klager over det grønne regnskab som en ekstra administrativ byrde. I takt med, at der formuleres stadig flere interne ønsker og eksterne krav om rapportering af miljødata, etablerer mange virksomheder elektroniske systemer, som rutinemæssigt kan håndtere den ønskede datafangst med tilhørende rapportering. Samtidighed i indrapporteringer, samme dataformat og mulighed for elektronisk indrapportering vil både være en støtte for de store virksomheder, som kan selv, og de mindre, som med fordel kunne læne sig op ad branchesystemer eller andre fælles rutiner. Derfor har en del virksomheder ønsket at rationalisere dataindberetningen. Hvis de grønne regnskaber skal kunne udnyttes til datagenerering vedrørende specielle forureningstyper eller ressourceforbrug, er der behov for en stærk udbygning af kravene til ensartethed i indrapporteringen. Såfremt de grønne regnskaber systematisk skal kunne benyttes som led i myndighedernes indsamling af miljødata, er de nuværende krav til udformningen af det grønne regnskab således utilstrækkelige, idet det er virksomhederne selv, der vurderer hvilke miljødata, der er relevante at medtage i rapporteringen, og på hvilken form opgørelse og rapportering sker. Regnskabsperioden for de grønne regnskaber er endvidere ikke kalenderåret, men følger virksomhedernes økonomiske regnskabsår, hvilket kan give mindre forskydninger opgørelsesmæssigt. Hertil kommer problemer knyttet til de virksomheder, som skal indberette forskellige typer miljødata til det offentlige, men som ikke er pligtige til at aflevere grønt regnskab. Set ud fra filosofien med de grønne regnskaber er formålet dog ikke primært at skabe en mere enkel dialog med myndighederne, men at give offentligheden adgang til de data, der afleveres til myndighederne, på en mere informativ måde. Tilsynsmyndighederne peger i evalueringen også på et ikke uvæsentligt omfang af dobbeltarbejde i forbindelse med indberetningerne. Især vedrørende indberetning af egenkontroldata, herunder oplysninger om ressourceforbrug, emissioner, affaldsmængder etc. er myndighederne klar over, at der dobbeltindberettes. Men som omtalt flere steder, så har mange fundet det vanskeligt at koordinere detaljeringsgraden i de indberettede data. Processen med at gennemføre ændringer møder på modstand både hos virksomheder og myndigheder, da indarbejdede og ofte velfungerende rutiner skal omlægges. Det er dog næsten halvdelen af amterne og et stort antal kommuner, der fremover forventer at udnytte de grønne regnskaber i forbindelse med indberetninger, herunder egenkontrol, hvilket vil kunne betyde lettelser. I den hollandske version af grønne regnskaber, der er under indkøring, arbejdes med et todelt regnskab. Det ene regnskab er primært en kommunikation af de forskellige pligtige data enten knyttet til virksomhedens lokale godkendelse eller til andre indberetningskrav, og denne indberetning går kun til miljømyndigheden. Den anden skal tilgodese informations- og kommunikationsforpligtelser til de øvrige målgrupper og er således på et mere overordnet niveau. 10.7 Større sammenhæng mellem miljøgodkendelse, myndighedernes miljøtilsyn og virksomhedernes miljørapporteringI de grønne regnskaber lægges op til, at virksomhederne skal rapportere om væsentlige forhold knyttet til deres godkendelsesvilkår. Men der er ikke et egentligt krav om, at virksomheden i det grønne regnskab skal rapportere om disse forhold, eller at der skal fremlægges indrapporterede data eller omtales overskridelser. Men det indgik i overvejelserne i forbindelse med drøftelserne af revisionen af miljøbeskyttelsesloven i foråret 1999 at gøre omtaler af godkendelsesvilkår overholdelsen af disse til en obligatorisk del af de grønne regnskaber. 30% af de analyserede regnskaber giver et overblik over miljøgodkendelser, knap 25% bruger kriterier fra miljøgodkendelsen som et argument for væsentlighed, ca. 45% sammenligner med krav fra miljømyndighederne, og godt halvdelen af disse forklarer overtrædelser. Miljøgodkendelsernes vilkår spiller således en central, men ikke systematisk rolle i regnskaberne. Der er på nuværende tidspunkt ikke tale om, at virksomhederne skal omtale miljøgodkendelser, og ikke alle finder disse så væsentlige, at de bliver omtalt i de grønne regnskaber. I evalueringen har miljøorganisationer fremsat ønsket om obligatorisk omtale af alle miljøgodkendelser i regnskaberne. Tilsynsmyndighederne skal ikke betragte det grønne regnskab som en formel del af kommunikationen med en regnskabspligtig virksomhed. Ofte anvendes regnskabet dog til at skabe yderligere dialog med virksomhederne. Tilsynsmyndighederne kan kun definere indholdet i regnskaberne, såfremt dette gøres til en del af godkendelsesvilkårene, og kravene kan ikke være mere vidtgående end lovgivningen om grønne regnskaber tillader, medmindre der er tale om en supplerende frivillig aftale med virksomheden. Virksomhederne betragter på deres side regnskabsaflæggelsen som en formaliseret del af samspillet med det offentlige, uanset hvem der i følge loven står som formel modtager af det grønne regnskab. Dette skaber forskelle i forventningerne mellem parterne. Næsten 50% af virksomhederne mener, at myndighederne systematisk burde kommentere regnskaberne. Svarene fra tilsynsmyndighederne viser, at dette kun systematisk sker for under 20% af regnskaberne. 50% af amterne og 70% af kommunerne finder, at der kunne ske en større integration mellem miljøtilsyn, rapportering fra virksomhederne som led i miljøgodkendelser og aflæggelsen af grønne regnskaber. Det mest oplagte område synes at være at søge en større integration mellem afrapporteringen af egenkontrol og aflæggelsen af grønne regnskaber. De forskellige krav om detaljering er dog som nævnt en barriere, ligesom en meningsfuld omtale i de grønne regnskaber af denne form for data ofte forudsætter en vis bearbejdning af data. Også dette var inde i debatten i forbindelse med den nylige lovrevision. En enkelt kommune har praktiseret en total integration mellem rapporteringskrav i forbindelse med miljøgodkendelse, egenkontrol og aflæggelse af grønne regnskaber, således at virksomhederne kun skal aflevere det grønne regnskab, men til gengæld med et aftalt indhold af data. Et amt har etableret et særligt miljørapporteringssystem, der gør det lettere for virksomhederne at udarbejde det grønne regnskab med de relevante data, idet disse er en del af den obligatoriske årlige indberetning til amtet. Problemet ved en større integration er den forskel i detaljeringsgrad, som tilsynsmyndighederne har tradition og behov for, og den som er egnet til formidling i det grønne regnskab. I dialogen med specialisterne og interviewet med Miljøstyrelsen blev peget på, at detailoplysninger om konkrete udledninger og andre miljødata ofte er mindre gennemskuelige for offentligheden end de mere kvalitative oplysninger knyttet til overholdelse af miljøgodkendelsens vilkår samt indhold af og fremdrift i virksomhedens miljøarbejde og resultater af miljøindsatsen som helhed. Der er tilsyneladende en modstrid mellem interessenternes udtalelser om, at konkrete miljødata (bl.a. information om ressourceforbrug) er det vigtigste, og specialisternes motiver for at prioritere disse lavere end de kvalitative oplysninger, som den ikke-sagkyndige læser bedre burde kunne forholde sig til. 10.8 De grønne regnskaber og IPPC-direktivet, VVM-vurdering og Århus-konventionenI den nye lovgivning om IPPC-virksomheder lægges op til, at borgerne skal have adgang til resultatet af virksomhedernes egenkontrolmålinger. Dette skal opfyldes gennem offentlig adgang til egenkontroldata hos tilsynsmyndighederne. I forbindelse med lovgivningsarbejdet har omtale i de grønne regnskaber været nævnt som en informationsmulighed. Også VVM-vurderingerne forudsætter en offentlighedsfase, men der er ikke her tale om løbende forpligtelser for de virksomheder, der er omfattet. Og endelig vil Århus-konventionen give offentligheden ret til viden, til at deltage og til at klage, for så vidt angår virksomhedernes miljøbelastninger. I de forskellige regelsæt og direktiver er forskellige myndigheder ansvarlige; der er forskellige regler for offentliggørelse, og der er forskellig klageadgang. Hvert regelsæt omfatter forskellige udsnit af de forurenende virksomheder. Da alle regelsæt bygger på EU-direktiver eller internationale forpligtelser, vil eventuelle samkøringer med reglerne om grønne regnskaber skulle ske inden for de nationale frihedsgrader i de forskellige direktiver. For den enkelte borger, der ønsker miljøoplysninger kan de mange muligheder forekomme lidt uoverskuelige 10.9 Samspillet mellem virksomheder, miljømyndigheder og offentligheden om miljøinformationDet fremgår af foregående afsnit, at der kunne være en del potentielle mulig Men samtidigt viser evalueringens analyser, at miljømyndighederne ikke føler, at de kan få dækket deres behov for mere detaljerede miljødata med det nuværende regelsæt. Tilsynsmyndighederne, herunder især amterne, finder det også problematisk, at de ikke spiller en formel rolle i forbindelse med godkendelse af de grønne regnskaberne, da de mener at ligge inde med den faglige viden til at foretage en sådan godkendelse. Analysen giver en række eksempler på, at der på lokal basis kan findes både interessante og arbejdsbesparende løsninger, og at der ofte er en god dialog mellem virksomheder og myndigheder. Denne dialog prioriteres i visse tilfælde af myndighederne på bekostning af informationen til offentligheden. Dette kan dog være en for kortsigtet vurdering, da tillidsskabelsen mellem myndigheder og virksomheder på længere sigt kan åbne for en mere kvalificeret information til offentligheden og give plads for øget fokus på de problemvirksomheder, der fortsat efter vejledning og henstilling ikke ønsker eller ser sig i stand til at overholde pålagte miljømæssige forhold eller formidle korrekt. 10.10 Amternes udspil om en integreret godkendelsesordningI Amtsrådsforeningens udspil af marts 1999 om en integreret godkendelsesordning lægger amterne op til en integrering af virksomhedernes godkendelsesordning omfattende kapitel 5-godkendelser, VVM, IPPC og grønt regnskab. Dette udspil omfatter med relation specifikt til det grønne regnskab en flytning af kompetence fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen til amterne vedr. godkendelse (rollen som 1. instans) og en flytning af listevirksomheder fra kommunerne til amterne. Endvidere foreslås, at data i de grønne regnskaber skal bygge på data fra virksomhedernes systematiske miljøindberetninger til myndighederne, en såkaldt miljøstatus. Dette forslag ligner en del den hollandske model, der tidligere er omtalt. Forslaget indebærer, at de grønne regnskaber fra at være et rent virksomhedsansvar overgår til at være en forpligtelse på linie med andre indberetninger til myndighederne. Forslaget bryder med flere af de oprindelige intentioner med det grønne regnskab, men bidrager også med nye muligheder. Det er på nuværende tidspunkt betydeligt lettere at vurdere fordele og ulemper ved denne og andre modeller, end da loven om de grønne regnskaber blev vedtaget. 10.11 Medarbejderinddragelse i miljøarbejdetPå nuværende tidspunkt skal det grønne regnskab omtale medarbejder-inddragelsen i udarbejdelsen af det grønne regnskab. Dette forekommer de fleste virksomheder mindre relevant, og de beskriver derfor hyppigt også inddragelsen i selve miljøarbejdet. Interviewene med virksomhederne viser, at godt 40% af alle virksomheder har haft en formel medarbejderinddragelse. Gennemgangen af regnskaberne viser, at ca. 60% har oplyst om medarbejderinddragelse. Der er en overraskende forskel på, hvad der står i det grønne regnskab om medarbejderinddragelse og de oplyste forhold ved interviewene.
Note: 1. alle former for medarbejderinddragelse. 2. Organiseret medarbejderinddragelse Der er en umiddelbar forklaring på den meget store afvigelse mellem regnskabernes beskrivelse af den organiserede inddragelse, nemlig tidsforskydningen på mindst et år mellem de aflagte regnskaber og den nuværende situation. Interviewene viser, at næsten 50% forventer en øget deltagelse af medarbejderne. En anden årsag er ganske givet, at mange regnskaber er meget kortfattede på punktet medarbejderinddragelse og begrænser sig til omtalen af medarbejderinddragelse i det grønne regnskab, mens besvarelserne i interviewene givet ofte omhandler hele spektret af miljøaktiviteter. Talmaterialet angående medarbejderinddragelse omfatter både selve udarbejdelse af grønne regnskaber og den samlede inddragelse af medarbejdere i miljøarbejdet. Begge typer inddragelse afspejler en klar tendens til, at virksomheder, der inddrager medarbejdere, også opnår et positivt udbytte. Næsten 60% mener, at medarbejdernes inddragelse har ført til konkrete miljøforbedringer. Det skal dog bemærkes, at mange virksomheder direkte oplyste, at de ikke kunne skille miljøarbejdet og arbejdet med det grønne regnskab ad. De regnskaber, hvor medarbejderne inddrages, er som nævnt tidligere af generel bedre kvalitet end regnskaber fra virksomheder uden medarbejderinddragelse. Den netop vedtagne ændring af miljøbeskyttelsesloven fastslår, at "Forurenede virksomheder skal organisere miljøarbejdet, således at medarbejderne inddrages. Denne vedtagelse gør det mere relevant at spørge, om medarbejderne netop har været inddraget i udarbejdelsen af det grønne regnskab, men i lyset af de tidligere udsagn om, at det grønne regnskab burde være et værktøj til formidling af virksomhedernes mere overordnede miljøindsats, vil det fortsat også være relevant at afrapportere den samlede medarbejderinvolvering i miljøarbejdet. Det skal bemærkes, at de nye regler om medarbejderinddragelse dækker alle kapitel 5 virksomheder og ikke kun virksomheder, der skal aflægge grønt regnskab. 10.12 Afrapportering af arbejdsmiljøforholdDet grønne regnskab skal omfatte arbejdsmiljømæssige forhold, som vedrører forurenende stoffer m.v., der indgår i produktionsprocesserne, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 2, i det omfang der er risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Et stort antal virksomheder omtaler i de grønne regnskaber problemstillinger knyttet til arbejdsmiljøet - 33% omtaler forurenende stoffer og 46% sikkerhedsforanstaltninger. En række virksomheder benytter det grønne regnskab til at afrapportere arbejdsmiljøforhold af mere generel karakter. En del omtaler resultater af arbejdspladsvurderinger. Tendensen til at se miljø- og arbejdsmiljøforhold i sammenhæng afspejler sig også ved, at ca. 55% af de virksomheder, der i 1997 havde indført miljøledelse, havde indraget arbejdsmiljømæssige aspekter i miljøkortlægningen (se vurderingen af regnskaberne). Interviewundersøgelsen viser, at mange er godt tilfreds med de nuværende regler, dog mener godt 25%, at der bør stå mere om arbejdsmiljø, mens knap 25% synes, at arbejdsmiljø slet ikke bør indgå. Som led i de gennemførte myndighedsinterview har Arbejdstilsynet tilkendegivet forskellige synspunkter på anvendelsen af de grønne regnskaber. Her blev bl.a. oplyst, at Arbejdstilsynet på baggrund af en aftale mellem regeringen og SF er ved at gennemføre en udredning om arbejdsmiljømærkning, hvor et regnskab kunne være en mulig løsning. Arbejdstilsynets hovedsynspunkter er:
Set ud fra et interessentsynspunkt vil der ganske givet være fordele forbundet med en koordinering af regler om offentliggørelse og information, men samtidigt vil et fælles regnskab eller samlet redegørelse for miljø- og arbejdsmiljøforhold stille yderligere krav om myndighedskoordinering. Det kan heller ikke udelukkes, at en del virksomheder og organisationer ønsker en adskillelse af disse to forhold, bl.a. fordi arbejdsmiljølovgivningen traditionelt er et arbejdsmarkedsanliggende. 10.13 Samspillet mellem de grønne regnskaber og miljøindsats på brancheniveau og regionaltSiden vedtagelsen af loven om grønne regnskaber har der været en omfattende indsats for at engagere virksomhederne i systematisk miljøarbejde. Under tilskudsprogrammet "Miljøledelse og miljørevision i danske virksomheder" har Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen støttet såvel brancheinitiativer som tværgående initiativer bl.a. på regionalt niveau. Selv om disse initiativer kun undtagelsesvis har sigtet direkte på at styrke arbejdet med de grønne regnskaber, har de i væsentligt omfang bidraget til at give virksomhederne værktøjer til at opgøre miljøbelastninger, og de har påvirket holdningerne til at arbejde systematisk med miljøforhold. En række brancher og lokalområder har været særligt aktive i forbindelse med disse initiativer. Undersøgelsens datamateriale er anvendt til at undersøge, om regnskabernes kvalitet og virksomhedernes holdninger til at arbejde med de grønne regnskaber er påvirket af denne indsats. Ved tolkning af undersøgelsesdata indgår flere forhold:
Analyserne giver dog anledning til at kommentere nogle tendenser for kvalitet - målt ved det overordnede kvalitetsbegreb i kapitlet om vurderingen af regnskaberne:
10.14 Administrative byrder knyttet til de grønne regnskabUdarbejdelse af et grønt regnskab betragtes af mange virksomheder som en ekstra administrativ byrde. Argumenterne er bl.a.:
En del virksomheder og tilsynsmyndigheder er stort set enige om, at regelsættet om grønne regnskaber på nuværende tidspunkt giver anledning til en del dobbeltarbejde. Og med en snarlig implementering af forskellige nye initiativer vedrørende offentlighedens indsigt i virksomhedernes miljøbelastninger vil dobbeltarbejde og parallelaktiviteter kunne blive en yderligere belastning for både virksomheder og myndigheder, uden at interessenterne "automatisk" får adgang til lettere tilgængelig information. 10.15 KonklusionerTema 1 - Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens krav og Tema 2 - Information til interessenterne Hvor loven om grønne regnskaber i 1995 repræsenterede en nyskabelse med hensyn til virksomhedernes informationsforpligtelser over for offentligheden på miljøområdet, vil stadig flere regelsæt indeholde sådanne forpligtelser, og en del af disse vil være mere specifikke, end de krav som gælder i de grønne regnskaber. Koordineringsbehovet med andre lovgivningsinitiativer vil derfor blive stadigt mere aktuelt. De forskellige delvist "konkurrerende" informationsaktiviteter over for offentligheden bør kunne ses i en sammenhæng, hvis målgruppens interesse skal fastholdes og om muligt øges. Evalueringen viser, at der har været en vis indkøringstid før virksomhderne har forstået konceptet. Ændringer forudsætter derfor en øget og mere præcis dialog med virksomhederne om regnskabernes indhold, hvis de rimelig hurtigt skal afspejle sig i regnskaberne. Såfremt virksomhederne skal finde det meningsfuldt at gøre en mere omfattende indsats med mere direkte information til offentligheden og andre ikke offentlige interessenter, skal de kunne registrere en efterspørgsel efter denne information, hvilket kun i begrænset omfang har været tilfældet indtil nu. Tema 3 - Virksomhedernes egne anvendelser af de grønne regnskaber Efterhånden som stadig flere virksomheder får indarbejdet procedurer for datafangst og præsentation af data i henhold til lovgivningen om grønne regnskaber og derved opnår de fordele, der umiddelbart ligger i at etablere et systematisk miljøarbejde, vil indsatsen skulle rettes mod at opnå intern og ekstern synergi gennem effektivisering af den samlede miljørapportering til myndigheder og offentlighed, gennem løbende nyttiggørelse af miljødata til optimering af virksomhedsdriften samt i form af strategisk udnyttelse af miljøarbejdet og miljørapporteringen. Regnskabskonceptet bør ideelt løbende tilpasses til og stimulere denne udvikling. Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser Selv om omkostningerne ved at udarbejde grønne regnskaber efter de nuværende retningslinier vil blive stadigt mindre, jo større erfaring virksomhederne får, ser det ud til, at omfanget af beslægtede aktiviteter vil øges. Integration og forenkling er således nøgleord, hvis virksomhedernes og myndighedernes omkostninger ved at håndtere dataindsamling, miljøkommunikation og sagsbehandling knyttet til godkendelse og kontrol ikke skal øges markant.
11. Rundbordssamtaler om grønne regnskaber11.1 Indledning 11.1 IndledningSiden vedtagelsen af Loven om de grønne regnskaber har en række personer fået et særligt kendskab til de grønne regnskaber, der rækker videre end det, den enkelte virksomhed har. De personer har vi for nemheds skyld valgt at kalde specialister. Specialisterne har typisk gennem deres arbejde beskæftiget sig mere overordnet med grønne regnskaber eller har deltaget i udarbejdelsen eller revisionen af en stor mængde regnskaber. Atter andre har på forskellig vis evalueret ordningen eller skrevet bøger og artikler om emnet. Som led i evalueringen har vi afholdt en rundbordssamtale og et supplerende møde for at få specialisternes synspunkter m.h.t. de grønne regnskaber og for at høre om deres erfaringer. 11.2 MetodeRundbordssamtalen med specialisterne blev koncentreret om 8 temaer med relation til de 5 hovedspørgsmål. Diskussionerne var koncentreret om følgende temaer:
Hvert af temaerne blev behandlet på plenumrunder 15-20 minutter. Samtalerne blev ledet af civilingeniør Hanne Eriksen og miljøkoordinator Stig Yding Sørensen. Deltagerne i rundbordssamtalen var: Statsautoriseret revisor Jens Frederiksen, K.P.M.G. Jespersen Ved et efterfølgende møde fik Lektor Arne Remmen, Ålborg Universitetscenter, der for ugebladet Ingeniøren har foretaget en evaluering af de grønne regnskaber, mulighed for at komme med bidrag og kommentarer til diskussionen. Desuden er miljøkonsulent Karen Banke, LO og Thomas Færgemann, Danmarks Naturfredningsforening blevet interviewet efterfølgende. I det følgende har vi beskrevet, hvad vi fik ud af rundbordssamtalen og interviewene om de grønne regnskaber inden for de enkelte temaer. Beskrivelsen er vores hovedindtryk fra samtalerne, og det skal understreges at det ikke nødvendigvis er alle de interviewede, der kan stå inde for synspunkterne. 11.3 Regnskabernes bidrag til formidling og tilgængelighed af miljøinformationKredsen af specialister var ud fra forskellige forudsætninger enige om, at de grønne regnskaber ikke havde haft den værdi som formidlingsinstrument, som man vel havde været forventet. Der var flere årsager:
11.4 Den udviklede praksis omkring regnskaberneSpecialisterne var enige om, at der ikke var sket den helt store kvalitetsudvikling i regnskaberne. Denne udvikling blev målt ud fra år ét (1996) og år to (1997). Der forventedes ikke større ændringer i år 3. Vurderingen blev underbygget af den vurdering, som Lektor Arne Remmen havde gennemført for Ingeniøren (Remmen, Arne; 1999). I øvrigt blev det konstateret:
Det er erfaringen fra Dansk Industri, at der ikke nødvendigvis er lighedstegn mellem miljøarbejdet på virksomheden og kvaliteten af regnskabet. Mange virksomheder er aktive på miljøområdet uden at tillægge de grønne regnskaber større betydning. 11.5 Vejledninger til regnskaberneVejledningerne afspejler et ret elastisk regelsæt Det er indtrykket, at der er tilstrækkeligt med vejledninger og paradigmaer. De generelle forlæg er bl.a. udarbejdet af Miljøstyrelsen, Dansk Industri og revisorerne og er yderligere udviklet på brancheplan. Det ret elastiske og åbne regelsæt har vanskeliggjort en meget præcis vejledning, som bl.a. ofte efterspørges af mindre virksomheder, og er en forudsætning for reelt sammenlignelige opgørelser. Karen Banke pegede på, at benchmarking og branchetal måske kan gøre regnskaberne mere relevante for markedet, men hun erkendte samtidig, at det vil være et større system. 11.6 Samspillet med myndighederneVirksomhederne forstår ikke arbejdsdelingen hos myndighederne Der er en fælles opfattelse af, at virksomhederne har vanskeligt ved at forstå Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rolle. Samspillet mellem virksomhederne og tilsynsmyndighederne har ofte været betydeligt mere intensivt end det fremgår af den formelle papirgang mellem virksomhederne og "systemet". Inddragelsen af både Erhvervs- & Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndighederne i den indledende kvalitetssikring har givet en del problemer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var ny på miljøområdet og har haft vanskeligt ved at finde et "kvalitetsikringsniveau" som både passer til styrelsens ressourcer, og som sikrer mod formelle fejl og større miljøtekniske fejl og udeladelser. Den lokale forskel i miljøsagsbehandlingen, som alle virksomheder med datterselskaber/produktionssteder godkendt af mere end én tilsynsmyndighed har vænnet sig til, har kombineret med ovenstående givet en del mindre hensigtsmæssigt samspil. Der var også en del mindre smigrende bemærkninger om den teknologi, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har valgt til publiceringen af de grønne regnskaber. Miljøkonsulent, civilingeniør Torben Jensen, BDO Miljø fremhævede, at BDOs undersøgelse "Miljøtilsynet og de grønne regnskaber" viste, at der er stor forskel på de lokale myndigheders behandling af de grønne regnskaber. Forklaringen er dels, at visse forvaltninger åbent har erklæret, at de som maksimum noterer, at de har modtaget det grønne regnskab og dels, at en lang række forvaltninger klarer eventuelle fejl og mangler direkte med virksomhederne uden at indberette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Konsekvensen er, at en stor del af de grønne regnskaber, som er antaget til offentliggørelse, rent faktisk er fejlbehæftede i større eller mindre omfang - altså et skår i troværdigheden over for de offentliggjorte regnskaber. Der var bred enighed om, at det kunne være vanskeligt for borgerne at forstå, at sagsbehandlingen vedrørende grønne regnskaber kunne variere så meget fra tilsynsmyndighed til tilsynsmyndighed. Thomas Færgeman, DN mener, at de lokale myndigheder bør spille en større rolle i vurderingen af de grønne regnskaber. Det kunne skabe bedre opmærksomhed og dialog omkring de grønne regnskaber. Eksempelvis har Vestsjællands Amt lavet en fin pjece, hvor regnskaberne er brugt til at skabe overblik over miljøbelastninger i amtet. Det har en lokalkomite under DN ikke ressourcer til, selv om de i konkrete tilfælde kan være i dialog med enkelte virksomheder. 11.7 Den interne effekt af arbejdet med regnskabetOfte intern effekt af arbejdet med de grønne regnskaber Der var bred enighed om, at den væsentligste effekt af loven om grønne regnskaber har været den interne effekt i virksomhederne, og miljøledelse i virksomhederne vurderes at være en grundlæggende forudsætning for at skabe miljømæssige forbedringer. Ud over det ganske store antal virksomheder, som har fået deres aflevering af de grønne regnskaber udsat med henvisning til igangsættelse af miljøledelse, blev der også peget på værdien af den frivillige indsats. Flere af rådgiverne havde oplevet, at også velfungerende virksomheder havde fået sig en "aha-oplevelse" i forbindelse med dataindsamlingen og databearbejdningen til det grønne regnskab. På flere områder sigter det grønne regnskab på materialeanvendelser og omkostningstyper, der ikke er så meget fokus på i det normale driftsregnskab. Dette kunne være en årsag til, at en del virksomheder via miljøledelsens kortlægning eller det grønne regnskabs opgørelser har fundet potentielle økonomiske gevinster. Der blev i den sammenhæng peget på, at mange virksomheder med et meget gedigent miljøarbejde har fravalgt at kommunikere den samlede miljøindsats via det grønne regnskab, men vælger andre medier. 11.8 Problemer med regnskabspraksis i forhold til formålet med regnskaberneFormålet med regnskaberne er for bredt formuleret Der var enighed om, at formålet med regnskaberne var meget bredt – og nogle mente også for bredt - formuleret. Forventningen om, at offentliggørelsen af regnskaberne ville betyde et pres mod virksomhederne fra borgerne og interessenterne er ikke blevet indfriet, da regnskaberne ikke har fået nævneværdig udbredelse. Regnskaberne har i et vist omfang kunnet anvendes til at synliggøre resultaterne af miljøarbejdet og en miljøaktiv indsats. "Bureaukratiet" omkring regnskaberne, bl.a. at regnskaberne ikke officielt gengives i farver, og at de skal have en bestemt opbygning, kan dog forringe kommunikationsværdien især i virksomheder med flere produktionssteder. En del virksomheder har derfor både formelle grønne regnskaber for de enkelte produktionssteder og kommunikationsorienterede regnskaber for den samlede virksomhed. Det grønne regnskab er udtryk for en politisk strategi om, at virksomhederne skal tage del i ansvaret for miljøet og bl.a. indse fordelen ved en systematisk miljøindsats. Der blev derfor peget på, at det grønne regnskab i højere grad burde følge op på resultaterne af miljøindsatsen. Flere pegede på, at der er for lidt "gulerod" i det grønne regnskab. Den pisk, der svinges, er offentlighedens interesse i regnskaberne, men den virker svag, da stort set ingen bruger regnskaberne. Dermed er der ingen særlige konsekvenser ved at aflægge regnskaber uden reel informationsværdi og ved at have et lavt ambitionsniveau på miljøområdet. Karen Banke pegede på, at virksomhedernes eksterne incitamenter skal styrkes - gennem f.eks. integration i tilsynsarbejdet og gennem offentlige grønne indkøb. Hun fremhævede samarbejdet med virksomhederne i Green Network om miljøredegørelser som et godt eksempel. 11.9 Bureaukrati, dobbeltarbejde og synergiDe fleste har svært ved at se, hvordan de grønne regnskaber hænger sammen med andre indberetninger fra virksomhederne. Ved indberetningerne i henhold til miljøgodkendelserne er der ofte tale om andre typer data (koncentrationer og ikke mængder). Aftalte indberetninger til miljømyndigheden behøver ikke at være tidsmæssigt sammenfaldne med virksomhedens regnskabsår. Der er indberetninger af tal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen via det grønne regnskab som tilsynsmyndigheden allerede har fået i samme form. Der er bred enighed om, at indsendelse af samme data til flere myndigheder ikke er acceptabelt i vort informationssamfund. Det vurderes heller ikke som acceptabelt, at der ikke valgfrit kan indberettes via Internettet. Der er dog også eksempler på godt samarbejde med tilsynsmyndigheden om tilpasning af krav, herunder lempelse af krav på grund af den systematiske dokumentation i regnskaberne. Det har dog ofte udgangspunkt i egenkontrol og miljøledelse snarere end specifikt i det grønne regnskab. 11.10 Udviklingstendenser for de grønne regnskaber – trends og ønskerArbejdsmiljø og medarbejderinddragelse omtales mere Generelt opleves en stigende interesse for faktuelle forhold vedrørende arbejdsmiljø i de grønne regnskaber. Det skyldes sandsynligvis bl.a., at virksomhederne via arbejdspladsvurderingerne og pligtige statistikker råder over en del brugbare data og anden lettilgængelig information. Der var varierende holdning til det grønne regnskabs funktion i forbindelse med grøn produktinformation. Den ene holdning er, at regnskaberne i langt højere grad skal omfatte information om produkterne i et livscyklus perspektiv. Den anden holdning er, at ved information om produkter virker andre redskaber som f.eks. miljømærker og produktblade bedre. Der var nogen usikkerhed omkring det grønne regnskabs funktion i relation til nye lovgivningstiltag bl.a. IPPC og medarbejderinddragelse. I forbindelse med den igangværende revision af EMAS så man en klar tendens mod mere vægt på medarbejderinddragelse. De nuværende meget fleksible regler for de grønne regnskaber opfattede man som en barriere for at benytte regnskaberne mere systematisk i samspillet mellem myndigheder og virksomheder. Tredjepartspåtegninger - men ikke på det enkelte grønne regnskab Ekstern verifikation spiller en beskeden rolle i de nuværende regnskaber. Forventningen er, at der i højere grad vil blive anvendt eksterne verifikatorer - f.eks. i forbindelse med certificering af miljøstyringssystemer. Enten fordi markedet kræver det, eller fordi det er koncernpolitik. Hos en del virksomheder ses endvidere en udvikling mod, at det er det offentliggjorte grønne regnskab/ miljøredegørelsen for den samlede virksomhed (koncern), der påtegnes af tredjepart og ikke det enkelte grønne regnskab. Miljøkonsulent Karen Banke pegede på, at verifikation ikke nødvendigvis skal være af revisorer - det kan også være af miljøsagkyndige i mere bred forstand. 11.11 KonklusionerTema 1 - Opfyldelse af lovgivningens og bekendtgørelsens krav Hovedsynspunktet var, at regnskaberne nu generelt opfylder lovens minimumskrav. De fleste mener, at for de mest miljø aktive virksomheder var der en tendens til udvikling af regnskabskonceptet. Men mange virksomheder holder fast ved den form myndighederne accepterede ved det første regnskab. Tema 2 - Information til interessenter Hovedsynspunktet var, at regnskabskonceptet kommunikationsmæssigt ikke er særligt vellykket, og at den manglende interesse ikke har inspireret virksomhederne til at gå videre end lovens krav. Hertil kommer at flere virksomheder benytter andre og mere målrettede virkemidler i dialogen med de meget forskellige interessenter. Tema 3 - Virksomhedernes egen anvendelse af de grønne regnskaber Den største effekt af de grønne regnskaber har ganske givet været den interne effekt af at få systematiseret dataindsamlingen og få sat fokus på ressourceforbrug og omkostninger ud fra en ny synsvinkel. Flere virksomheder er blevet inspireret til at gå i gang med miljøledelse. Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser Mange, også velfungerende virksomheder, har fået impulser til indsats der både økonomisk og miljømæssigt var hensigtsmæssig. Selve indsatsen ved at udarbejde det grønne regnskab er efter første år bragt ned på et minimum mange steder. En del virksomheder føler, at de grønne regnskaber giver anledning til indrapportering af data, som myndighederne allerede har fået. Virksomhederne har også svært ved at forstå Erhvervs- og selskabsstyrelsens rolle. Tema 5 - Samspil med øvrige miljøpolitiske initiativer De fleste havde vanskeligt ved at se, hvorledes de grønne regnskaber kunne anvendes i forbindelse med andre miljøpolitiske initiativer. Med de nuværende ret løse krav til regnskaberne kunne de ikke erstatte mere faktuelle indberetninger, de var næppe et egnet medium til produktorienteret kommunikation. Fra flere sider blev der peget på, at ikke selve regnskabet men processen knyttet til – gerne frivillig - miljøledelse var langt mere effektiv med hensyn til at skabe miljømæssige forbedringer.
12. Casestudier12.1 Indledning 12.1 IndledningDenne del af evalueringen fokuserer på fire virksomheders arbejde med de grønne regnskaber. Formålet er at se på virksomhedernes udbytte, både i forhold til de grønne regnskaber som produkt og som en proces. Ved at gennemføre længerevarende kvalitative interview med repræsentanter fra virksomhederne kan casestudiet anskueliggøre, hvilke muligheder der ligger i de grønne regnskaber, samt uddybe nogle begrundelser, som går bagom de besvarelser, de kvantitative undersøgelser giver. 12.2 MetodeVi har forsøgt at få et mere helstøbt billede af det grønne regnskab. Med udgangspunkt i den enkelte virksomhed har vi interviewet repræsentanter fra virksomhederne, virksomhedernes respektive tilsynsmyndighed og en lokal miljøgruppe i området. Formålet med interviewene har været at belyse, hvilken anvendelighed de grønne regnskaber har for henholdsvis virksomhederne og lokale miljøgrupper/NGOer, og hvorledes parterne oplever formålet med de grønne regnskaber. Desuden har det været formålet at skildre, hvilken rolle de lokale myndigheder spiller i udarbejdelsen af de grønne regnskaber, og hvordan såvel myndighed som virksomhed oplever samarbejdet. Interviewene har været kvalitative interviews af 1-2 timers varighed. To af interviewene med lokale miljøgrupper er foretaget pr. telefon, og disse interview har været af œ times varighed. Oprindeligt var casestudierne planlagt afsluttet med fokusgruppeinterview, hvor alle tre parter: virksomhed, myndighed og lokalgruppe mødtes med deres forskellige holdninger til casevirksomhedens grønne regnskab. Der opstod dog et problem med at finde lokalgrupper eller naboer, der kendte de pågældende virksomheders grønne regnskaber. Dermed mang-lede en part i fokusgruppeinterviewene, og forudsætningen for et udbytterigt gruppeinterview var forsvundet. Der er derimod lagt vægt på, at alle de interviewede har fået udtrykt deres holdninger til de grønne regnskaber, og hvilke perspektiver de ser i dem. Fra intentionen om at tage udgangspunkt i fire virksomheders grønne regnskaber, blev designet af casestudierne forandret til at tage udgangspunkt i tre centrale grupper i forbindelse med de grønne regnskaber: virksomheder, myndigheder og NGOer. Casestudiet kan i kraft af de grundige kvalitative interviews uddybe nogle sammenhænge og bidrage med detaljer, som de øvrige mere kvantitative undersøgelser i evalueringen ikke har kunnet indfange. Formålet har dermed ikke været at få nye vinkler på evalueringen, men at få uddybet begrundelser og sammenhænge. Dybden er prioriteret i denne undersøgelse, og det er sket på bekostning af bredden. Fire virksomheder, myndigheder og tre lokalgrupper er interviewet. De fire virksomheder er ikke forsøgt udvalgt repræsentativt. Der er valgt virksomheder, som har arbejdet aktivt og konstruktivt med såvel deres grønne regnskab, som med deres øvrige miljøarbejde. Det er fire store virksomheder, som har flere ressourcer til at varetage miljøarbejdet, end gennemsnittet af danske virksomheder har. Det har været formålet at få holdningerne frem fra nogle af de "spydspidsvirksomheder", der er nået langt i deres overvejelser om, og arbejde med, de grønne regnskaber. I udvælgelsen har vi yderligere lagt vægt på, at de repræsenterer en geografisk spredning, forskellige brancher og har forskellige typer af tilsynsmyndigheder, hhv. to kommuner og amter. Et gennemgående fænomen hos de interviewede er, at diskussionen omkring, hvad de grønne regnskaber kan bruges til, har igangsat refleksioner hos de interviewede. Flere af de interviewede omtaler under interviewet ting, de kunne have gjort eller får ideer til at gøre fremover. Deres overvejelser skal ses i sammenhæng med, at de grønne regnskaber endnu er så unge, at virksomheder, myndigheder og NGOer kun netop er i gang med at finde fodfæste i forhold til regnskaberne. 12.3 Præsentation af de interviewede virksomheder, myndigheder og NGOerDe fire virksomheder vi har besøgt er: Novo Nordisk, Grenaa Dampvæveri, Rockwool og Tarco Vej. Interviewpersoner: Novo Nordisk Marianne Gramstrup, miljøkoordinator. Har til ansvar at redigere og koordinere Novo Nordisks årlige miljø- og bioetikrapport. Novo Nordisk har udgivet en miljørapport gennem de sidste fem år, og med Loven om grønne regnskaber, blev rapporten udvidet til a indeholde grønne regnskaber for alle virksomhedens fabrikker. Dermed havde Novo Nordisk på interviewtidspunktet udgivet to årgange af grønne regnskaber. Grenaa Dampvæveri Hans Rommel, teknisk direktør og Evald Larsen, afdelingsleder. Grenaa Dampvæveri havde på interviewtidspunktet udarbejdet to grønne regnskaber. Rockwool Jørgen Kloster, produktionsdirektør (Hedehusene) og Jens Ole Iversen, afdelingsleder for kvalitet og miljø for fabrikken i Vamdrup. Rockwool er EMAS-registreret og fra 1997 har deres EMAS-redegørelse fungeret som deres grønne regnskab. Året før lavede de et almindeligt grønt regnskab. Tarco Vej Jørgen Havshøi-Jensen, teknisk chef/kvalitetschef. Tarco Vej havde på interviewtidspunktet lavet to årgange af pligtige grønne regnskaber. Året inden havde de lavet et frivilligt grønt regnskab, da de vidste, at loven ville komme. Københavns Kommune, Miljøkontrollen Jacob Heinricy Jensen og Eva Jäpelt, tilsynsførende for Novo Nordisk i Hillerødgade. Vejle Amt Vibeke Volmers, miljømedarbejder i Vejle Amt. Fyns Amt Yvonne Korup, afdelingsleder for industri og miljø. Lars Holm, tilsynsførende for Tarco Vej. Grenaa Kommune Ole Klinkby, afdelingsleder for miljøafdelingen. Københavnernes Miljøforening Ivan Helsinghof, formand. Foreningen er tre år gammel, og varetager ulempesager for borgerne omkring forurenende virksomheder. Foreningen har 50 medlemmer. Foreningen har høringsret, når der gives miljøgodkendelser til virksomheder i Københavns Kommune. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Frøbjerg Johannes Jakobsen, formand. Lokalkomiteen dækker blandt andet Tarco Vej i Fjelsted på Fyn. Lokalkomiteen har høringsret i forhold til virksomhedernes miljøgodkendelser. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Grenaa Lars Sloth, formand. Lokalkomiteen har høringsret i forhold til virksomhedernes miljøgodkendelser. 12.4 Brugbarheden af de grønne regnskaberDet grønne regnskab har som produkt ikke haft den store afsætning. Regnskaberne er ikke blevet anvendt til kommunikation mellem virksomheder og offentligheden. Det skal dog ses i lyset af flere forhold. Dels har de fleste af de interviewede virksomheder ikke selv aktivt anvendt det grønne regnskab som et afsæt for yderligere kommunikation med omgivelserne. Dels har de interviewede NGOer ikke opbygget nogen praksis omkring anvendelsen af de grønne regnskaber i deres aktiviteter endnu. De får deres miljøoplysninger om virksomheder ad andre informationsveje. En NGOer påpeger, at de grønne regnskaber er for overordnede: Energideforbruget interesserer ikke naboerne, men det gør derimod oplysninger om støv, lugt og støj. De interviewede NGOer har forventninger om, at de vil komme til at anvende de grønne regnskaber mere i fremtiden ved at integrere anvendelsen i deres øvrige miljøarbejde. Virksomhederne har større forventninger til, at deres kunder udviser interesse for deres grønne regnskab, end at interessen vil komme fra den brede offentlighed. Det grønne regnskab som proces, har på nogle af virksomhederne bidraget med en øget opmærksomhed på visse ressourcestrømme i virksomheden. Generelt har de interviewede virksomheder dog haft grundig ressourcestyring inden de påbegyndte de grønne regnskaber. De er alle store eller mellemstore virksomheder, der enten har haft kvalitetsstyring, miljøstyring eller energistyring i forvejen. Nogle af de resultater, de interviewede virksomheder nævner, er:
Endvidere har virksomheder med internationale afdelinger gjort det pligtigt for de internationale afdelinger at lave grønne regnskaber, og dermed er princippet bag et grønt regnskab blevet bredt ud internationalt. Fire virksomheders beretninger om brugbarheden Når vi har spurgt om de grønne regnskabers brugbarhed, har vi fokuseret på to aspekter. Det eksterne - dvs. offentlighedens interesse og det interne - dvs. hvad virksomhederne bruger regnskaberne til internt. På Rockwool har man ikke fået mange henvendelser om det grønne regnskab. Når der har været henvendelser har det primært været fra studerende, ca. 800-1000 studerende bestiller det via Internettet. Man sender regnskabet ud til alle 850 medarbejdere og alle samarbejdspartnere på miljøområdet. I alt sendes der 1200-1300 regnskaber uopfordret ud. Således er der fra virksomhedens side gjort en del for at skabe opmærksomhed omkring deres grønne regnskab, men det er kommet bag på dem, at offentligheden ikke er mere interesseret. "Vi har selv været flinke til at strø dem [de grønne regnskaber] ud med rund hånd, men der er ikke mange, der selv har rekvireret regnskabet. Den dag det sker, at nogen interesserer sig for, hvad man går og laver, så bliver motivationen 10-doblet." Det ultimative succeskriterium for Rockwools grønne regnskab/ miljøredegørelse ville for dem være, hvis kunderne begyndte at interessere sig lige så meget for det, som for deres produkt. Det tvivler de dog på, nogen sinde vil ske. På Rockwool bliver det et virksomhedsinternt formål, der træder i stedet: Nemlig at fremstå som en seriøs, åben og attraktiv virksomhed. De mener, at miljøredegørelsen er med til "at skabe målsætninger, der sætter tanker i gang". Samtidig understreger de, at miljøstyringen og Rockwools øvrige miljøarbejde ikke er forårsaget af, at de skal lave et grønt regnskab. Ifølge produktionsdirektøren har det grønne regnskab haft den fordel, at der er kommet mere system og struktur på registreringerne af forbruget på virksomheden. Da man har tradition for at arbejde meget med ressourceforbruget på Rockwool var dataregisteringssystemerne stort set opbyggede i forvejen. Dermed har det heller ikke været noget større problem at lave et grønt regnskab. Produktionsdirektøren er i tvivl om, hvilke miljøeffekter, der kommer ud af det grønne regnskab, da tallene i sig selv ikke ændrer ved virksomhedens miljøpræstationer. Forbedringer kommer fra virksomhedens generelle holdning til miljøforhold og samspil med samfundet i øvrigt. Novo Nordisks miljøkoordinator opfatter deres grønne regnskab som et startskud for yderligere dialog. Hun mener ikke, man kan være tilfreds med et grønt regnskab alene, og for deres vedkommende er miljørapporten blot ét redskab i en større kommunikationsindsats. Også på Novo Nordisk er man overrasket over omgivelsernes manglende interesse. "På et tidspunkt følte vi: Hallo, derude er der nogen der læser og bruger det her?" Regnskabet sendes ud til de fleste af Novo Nordisks interessenter. Der er mulighed for at tilbagesende en talon til Novo Nordisk om, hvad man syntes om regnskabet. Det er der ca. 200, der gør hvert år. Når der kommer rosende ord om miljørapporten, bliver de sendt videre til markedsføringsafdelingen, da det er vigtigt, at de også oplever miljørapporten som en form for markedsføring. På Novo Nordisk har miljørapporten betydet mindst lige så meget internt som eksternt. Der sættes miljømål, og medarbejderne involveres i at skulle indfri målene. Medarbejderne er en vigtig målgruppe for Novo Nordisks grønne regnskab, men på den måde, at de i højere grad er målgruppe for processen omkring det grønne regnskab end for det færdige produkt. Et konkret eksempel er, at de enkelte fabrikker sammenligner sig med hinanden og konkurrerer om at have de bedste tal. Novo Nordisk har desuden krævet at deres udenlandske fabrikker laver grønne regnskaber. Kravet om et grønt regnskab på de udenlandske fabrikker har for Novo Nordisk været en måde at sætte deres miljøarbejde i gang på. Det har været drevet af et ønske om, at Novo Nordisks miljørapport ikke blot blev en stabsrapport fra Bagsværd, men blev et billede af det samlede Novo Nordisk. Man har mellem alle Novo Nordisks fabrikker forsøgt at udvikle "best practices" for indsamling af data til de grønne regnskaber. De danske fabrikker har f.eks. udviklet gode metoder til målinger af spildevand og har dannet skole for de øvrige fabrikker på det område. Processen omkring udarbejdelsen af miljørapporten og det grønne regnskab opfattes som dynamisk, og som genstand for videre udvikling. "Det er noget, der udvikler sig over tid. Det er kun starten det her, og det bliver nemmere at gå til. Det næste bliver, at vi skal lave et socialt regnskab." Tarco Vejs kvalitetschef har endnu ikke oplevet det grønne regnskab som et effektivt middel til miljøkommunikation, da ingen har ringet til virksomheden for at rekvirere deres grønne regnskab. Kvalitetschefen mener ikke det skyldes, at der er noget i vejen med deres grønne regnskab, men det forhold at offentlighedens interesse mangler. Tarco Vej sender ikke deres grønne regnskab uopfordret ud til nogen, men det er noget, der overvejes gjort fremover, efter de er kommet ind "i en god gænge med at lave grønt regnskab". Medarbejderne får ikke automatisk Tarco Vejs grønne regnskab, men det er lagt frem i receptionen, så de kan læse det, hvis de er interesserede. Desuden har det været omtalt i deres personaleblad, men endnu har ingen medarbejdere bedt om at få et eksemplar udleveret. Et resultat af det grønne regnskab, kvalitetschefen kan pege på, er, at der er kommet ord på tallene. Det er godt for medarbejderne, og det er godt for formidlingen af det grønne regnskab. Kvalitetschefen mener dog ikke, at Tarco Vejs grønne regnskab på anden vis har bidraget med en styrkelse af det interne miljøarbejde. Da virksomheden allerede havde kvalitetsstyring og energistyring, er den systematik, der ligger i at lave et grønt regnskab for længst passeret af Tarco. Hvis ikke der havde været en Lov om grønne regnskaber, ville Tarco have haft de samme systemer og rutiner til dataregistrering, men tallene ville ikke været blevet offentliggjort. "Hvis ikke nogen bruger det andre end os selv, så har vi ikke noget at bruge det til, for vi har tallene i forvejen." At det ikke har krævet megen nytænkning at lave et grønt regnskab på Tarco Vej, har på den anden side betydet, at det ikke har krævet mange ressourcer at udarbejdet det grønne regnskab. Kvalitetschefen vurderer, at ud over dataregistreringen, som alligevel foretages systematisk på virksomhedens fire fabrikker, er der afsat omkring 14 arbejdsdage til en medarbejder i kvalitetsafdelingen, der udarbejder det grønne regnskab. Tarco Vej skal til at indføre miljøstyring. Det sker ikke som et resultat af, at de har lavet grønt regnskab, men som en forlængelse af deres arbejde med kvalitetsstyring og energistyring. Med hensyn til miljøeffekter, mener kvalitetschefen ikke, at de kan tilskrives det grønne regnskab. De er kommet gennem arbejdet med de andre systemer. De interviewede fra Grenaa Dampvæveri ser positivt på at skulle lave et grønt regnskab, på trods af at de ikke oplever den store interesse fra omgivelserne for deres grønne regnskab. "Vi har hele tiden set positivt på at skulle lave et grønt regnskab. Vi har for fire år siden udarbejdet materiale til miljøgodkendelsen, og er vant til at arbejde i den retning med at lægge alt i systemer." Der er enkelte, der har henvendt sig til virksomheden for at få deres grønne regnskab, men det har ikke været "ham fra gaden" eller naboerne. Til gengæld forventer den tekniske direktør, at interessen for virksomheden og dens grønne regnskab kan komme hvert øjeblik, hvis omgivelserne føler, at der er noget at være mistænkelig over. Virksomhedens renommé på miljøsiden betyder meget i forhold til kunderne: "I Tyskland er de helt tossede med det her [miljøvenlige produkter]". Den tekniske direktør forventer, at miljøkravene fra kunderne vil brede sig som ringe i vandet. Således forestiller han sig en anvendelse af de grønne regnskab som miljøinformation til kunderne. Grenaa Dampvæveri er den virksomhed, der er mest fokuseret på det grønne regnskab som et internt værktøj. Man opfatter det grønne regnskab som et supplement til sin energistyring, kvalitetsstyring og miljøstyring. Mange af dataregistreringerne til det grønne regnskab lå i skuffen i forvejen. På affaldssiden manglede der systematikker til registreringen, og det grønne regnskab medførte, at de blev opbygget med det resultat at man på virksomheden blev mere opmærksom på affaldssorteringen. På kemikaliesiden er man ved at få kemikalieforbruget ind i et nyt pc-system til registrering af ressourceforbrug. Systemerne til registrering af ressourceforbrug er stadig under opbygning i virksomheden. De interviewede fra Grenaa Dampvæveri oplever ikke arbejdet med det grønne regnskab som stort: Med udarbejdelsen af virksomhedens andet grønne regnskab er der kommet system i det hele. De har en målsætning om, at regnskabet skal forbedres hvert år. Det oplever de som en forpligtelse ved at lave grønt regnskab: "Det bidrager til, at vi hele tiden føler os forpligtede til at gøre noget. Vi skal hele tiden forbedre os - vi kan ikke hvile på laurbærrene." Medarbejderne har ikke fået det grønne regnskab, da den tekniske direktør ikke mener, at de ville få læst det. Til gengæld har de forsøgt at præsentere det for medarbejderne i mindre uddrag, f.eks. om energi eller vand. De har tanker om at anvende virksomhedens interne avis til formålet. Den tekniske direktør får ofte spørgsmål fra medarbejderne om det grønne regnskab. Brugbarheden af de grønne regnskaber for NGOerne Generelt har de interviewede personer fra miljøorganisationerne et ringe kendskab til konkrete grønne regnskaber. Det betyder, at selv den mest miljøinteresserede del af befolkningen, hverken kender eller bruger de grønne regnskaber. Der er dog flere af de interviewede, der har en forventning om, at de i fremtiden vil bruge de grønne regnskaber mere, og de vil sætte det på dagsordenen i organisationen. "Det er kun et spørgsmål om tid, at vi ikke har fået gang i det. For tre måneder siden så jeg, at alle de grønne regnskaber for virksomheder i København ligger på Hovedbiblioteket. Det kunne være sjovt at se, om vi kan bruge dem til noget." (Københavnernes Miljøforening) Holdningen til de grønne regnskaber er generelt positiv blandt NGOerne, blot har de svært ved at finde ressourcerne til at anvende dem: "Jeg tror, det er en god ting, at man tvinger virksomhederne til at lave grønne regnskaber, men jeg ved ikke, hvor meget energi vi andre har til at kigge regnskaberne igennem. Det kan være, at man [i lokalkomiteen] tager det op som et tema, men der er mange andre temaer, der også trænger sig på." (Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Grenaa) Blandt de interviewede NGOer eksisterer en forestilling om, at "andre end dem selv" nok kan bruge de grønne regnskaber. Det være sig de store miljøorganisationer, virksomhederne selv, investorer osv. Der er en holdning blandt NGOerne om, at det grundlæggende er godt, at virksomheder informerer om deres miljøforhold, men hvis lokalområdet er målgruppen, må miljøoplysningerne i de grønne regnskaber gøres mere lokalt orienterede. De interviewede oplever et ringe kendskab til de grønne regnskaber i befolkningen generelt, men mener ikke at, det skal ses som et udtryk for at befolkningen er ligeglade med, hvad der sker bag virksomhedernes hegn. De fleste naboer interesserer sig for de ting, der risikerer at genere dem, såsom støj, lugt og støv. Interviewpersonen fra Københavnernes Miljøforening har læst enkelte grønne regnskaber, og han erfarer, at det ofte er råvarer, energi og forurenende stoffer, der er fokus på i, men oplysninger om dette har ofte ikke lokalområdets interesse. Derfor er væsentlighedskriterierne vigtige at diskutere i relation til målgruppen for det grønne regnskab. Han tvivler på, at de grønne regnskaber kan bruges af lokalmiljøet. Dels fordi folk ikke forstår dem, og dels fordi de ikke er målrettede til de lokale omgivelser. "Det der med nærmiljøet, det tror jeg ikke på. Et grønt regnskab er ikke egnet til det. Hvis en virksomhed står og kører og ikke giver problemer, så interesserer det ikke folk". Han mener, at de grønne regnskaber er pæne hensigtserklæringer, der ikke vil sige folk noget. Med den type af miljøoplysninger der findes i et grønt regnskab, mener den interviewede, at det snarere vil være de større miljøorganisationer, der vil kunne anvende de grønne regnskaber og ikke deres lille forening, der varetager ulempesager mellem virksomheder og lokalområdet. Han mener også, at investorer kunne have interesse i at læse en virksomheds grønne regnskab. De interviewede miljøforeninger har høringsret, når der gives miljøgodkendelser til virksomheder. De har endnu ikke haft godkendelser, hvor de har holdt virksomhedens grønne regnskab op imod godkendelsen. Derfor var vurderingen af anvendelighed af de grønne regnskaber til dette formål ikke baseret på erfaringer. Vurderingen fra interviewpersonen fra Københavnernes Miljøforening var, at de grønne regnskaber ikke kunne anvendes, når der skulle gives kommentarer til miljøgodkendelserne. Dertil var miljøoplysningerne i det grønne regnskab alt for overordnede. En anden interviewperson fra Danmarks Naturfredningsforening mente, at deres lokalforening kunne anvende de grønne regnskaber til at få et overblik over virksomhedens produktion og samlede godkendelsesstatus. Et område, hvor den interviewede fra Københavnernes Miljøforening kan se et formål med de grønne regnskaber, er i de tilfælde hvor Miljøforeningen går ind i en ulempesag rejst af omgivelserne. Her ville han gerne konfrontere virksomhedens ledelse med de pæne hensigtserklæringer i virksomhedens grønne regnskaber. Sidst han ønskede et grønt regnskab til dette formål, var virksomheden ikke regnskabspligtig. Også en anden NGOer nævner, at i tilfælde af en "sag" med en virksomhed, ville foreningen se, om de kunne anvende virksomhedens grønne regnskab. De har endnu ikke været i den situation. Et kritikpunkt fra Københavnernes Miljøforening var, at regnskaberne manglede at relatere oplysningerne om deres emissioner til kravværdierne i miljøgodkendelsen. Man er som nabo interesseret i, om miljøgodkendelsens krav er overholdt. 12.5 Hvordan opleves formålet med at lave grønne regnskaber?Som de øvrige undersøgelser i denne evaluering, viser denne også, at der ikke er den store interesse for de grønne regnskaber fra offentlighedens side. I kraft af offentlighedens manglende interesse flyttes forståelsen af lovens formål fra at være information til offentligheden, til at være et virksomhedsinternt formål. Det bliver i højere grad det grønne regnskab som proces, og som et internt redskab til styring af virksomhedens ressourcer og miljø, der bliver et synligt formål med regnskaberne for de interviewede. Virksomhederne er bevidste om betydningen af et positivt miljø-image, men tillægger i den sammenhæng ikke det grønne regnskab den store betydning, idet de ikke anvendes i særlig grad af offentligheden. Blandt de interviewede myndigheder er der en erkendelse af, at lovens formelle formål ikke bliver indfriet med de grønne regnskaber, og generelt en holdning om, at lovens formålsformulering må tilpasses det reelle formål, som man i dag ser regnskaberne tjene. Blandt størstedelen af de interviewede er der enighed om, at de grønne regnskaber bør indeholde målsætninger, som forpligter virksomhederne. Opfattelsen er også udbredt hos virksomhederne. I de fire casevirksomheder er der ikke en udbredt opfattelse af, at hovedformålet med de grønne regnskaber er at informere offentligheden. Generelt har de interviewede virksomheder oplevet en meget svag efterspørgsel på deres grønne regnskaber. Det har der været forskellige reaktioner på i virksomhederne. Det har overrasket de fleste virksomheder, og én udtrykker det som, at det fremover vil virke demotiverende, hvis ikke der kommer mere respons på deres grønne regnskab. Flere af interviewpersonerne fra virksomhederne nævner vigtigheden af, at der sættes mål i det grønne regnskab, og opfatter det som centralt, hvis et grønt regnskab skal anvendes som et internt redskab til miljøforbedringer. Idet lovens formelle formål ikke indfris, åbnes der op for diverse fortolkningsmuligheder omkring det bagvedliggende formål med de grønne regnskaber. "Vi [brancheorganisationen] har en mistanke om, at det er et forstadie til at lægge afgifter på nogle ting. På den måde tvinges virksomhederne til at komme med nogle tal på miljøet." I dette tilfælde, opstår en fornemmelse af en skjult bagtanke med Loven om de grønne regnskaber, som hverken vedrører information til offentligheden eller stimulering af virksomhedernes interne miljøarbejde. Myndighedernes oplevelse af formålet Myndighederne er generelt mere bevidste om lovens formål end virksomhederne er, hvilket kommer til udtryk i deres fortolkninger af formålet. De interviewede i Fyns Amt undrer sig over, at lovens bemærkninger omtaler, at virksomhederne skal skabe sig et image. De mener, det er et underligt argument for loven, da virksomheder alle dage har været gode til at pleje deres image. De mener, at den skjulte dagsorden med loven har været, at man ville have virksomhederne til at gå ind i miljøstyring, og i Fyns Amt har de set virksomheder, hvor det har virket. "Det, der virkelig står i loven er: vi vil gerne have jer til at arbejde med miljøet selv, og hvis I ikke selv vil, så laver vi loven her." De interviewede i Miljøkontrollen oplever lovens formelle formål som meget hult, når ikke de grønne regnskaber læses af offentligheden. Virksomhederne vil opleve det som tidsspilde at lave grønne regnskaber. De mener, at et andet formål med loven er, at virksomhederne skal til at tænke i samlede mængder i stedet for blot i overtrædelser af grænseværdier. Den interviewede i Vejle Amt opfatter de grønne regnskaber som formålsløse i Vejle Amt, hvor man har etableret Green Network - et initiativ for at få virksomhederne til at udarbejde miljøredegørelser. Miljøredegørelserne er langt mere ambitiøse, hvad angår miljømålsætninger og handlingsplaner, og egner sig bedre til kommunikation end de grønne regnskaber. Interviewpersonen fra Grenaa Kommune opfatter lige som de øvrige myndighedspersoner, at det reelle hovedformål med loven har været at stimulere virksomhederne til at arbejde med deres miljøforhold. NGOerne Flere af de interviewede NGOer har vanskeligt ved at se, hvad formålet med de grønne regnskaber er, da de som målgruppe ikke ved, hvad de skal bruge dem til. Ingen af de interviewede NGOer kendte til de fire casevirksomheders grønne regnskaber og havde generelt et ringe kendskab til grønne regnskaber. En af de interviewede NGOer tillagde virksomhedernes interne proces med at lave et grønt regnskab stor betydning: "Indadtil kan det give noget mere miljøbevidsthed inde i selve virksomheden. At man sådan skal tænke sig om, giver en miljøkultur i virksomheden". (Københavnernes Miljøforening) 12.6 Myndighedernes praksis omkring de grønne regnskaberDer kan konstateres to grundholdninger til, hvilken rolle de lokale myndigheders skal have i forhold til de grønne regnskaber. Den ene holdning er, at de lokale myndigheder skal forholde sig indholdsmæssigt til det grønne regnskab. Myndighederne skal være garanter for oplysningerne i det grønne regnskab, og de skylder virksomhederne at forholde sig til det arbejde, virksomhederne har lagt i et grønt regnskab. Den anden holdning er, at de lokale myndigheder er sat uden for indflydelse, som det administrative system omkring de grønne regnskaber er designet i dag. Derfor vil de ikke afsætte ressourcer til behandlingen. Derfor er der forskellig praksis omkring kommenteringen af de grønne regnskaber hos de fire lokale myndigheder, vi har interviewet. Som nævnt i kapitlet om de lokale myndigheder er miljøforvaltningerne ikke forpligtede til at kommentere regnskaberne. Fyns Amt kommenterer konsekvent alle grønne regnskaber meget grundigt og mener, at det er deres pligt for at sikre offentligheden troværdige oplysninger. Københavns Kommune kommenterer alle regnskaber overfor virksomhederne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får altid skriftligt svar, men kun uddybende kommentarer ved direkte fejl og mangler. I Grenaa Kommune har de ikke en fast praksis for, hvordan de kommenterer de grønne regnskaber, men når de har tid til at kommentere regnskaberne, gør de det. Vejle Amt bruger kun få ressourcer på de grønne regnskaber. Der er ingen fast praksis omkring behandlingen, og de har endnu ikke sendt nogle kommentarer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De fire myndigheder er enige om, at de ikke vil bruge ressourcer på at sørge for, at alle de regnskabspligtige virksomheder sender deres grønne regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da det ikke er deres opgave. Kritik fra de lokale myndigheder De lokale myndigheder er ikke tænkt ind i de grønne regnskaber, og det opleves paradoksalt hos flere af de interviewede myndigheder, da det er dem, der kender virksomhedernes miljøforhold og kan vurdere miljøoplysningerne i regnskaberne. Et løsningsforslag fra en af de interviewede er, at amterne overtager offentliggørelsen af de grønne regnskaber samt integrerer dem i den øvrige regulering af virksomhederne. Ud over den administrative praksis omkring de grønne regnskaber har myndighederne kritikpunkter, der vedrører lovens udformning. Der er bred enighed om, at de grønne regnskaber ikke egner sig til kommunikation, som de ser ud i dag. Kritikpunkterne der påpeges er: - manglende sammenligningsgrundlag i regnskaberne Størstedelen af de interviewede myndigheder mener, at regnskaberne overordnet er en god idé og bør blive ført videre, men formen skal ændres, så den passer til behovet. Samspil med øvrig regulering af virksomhederne Alle de interviewede myndigheder har lagt vægt på at være serviceorienterede over for virksomhederne i forbindelse med deres udarbejdelse af grønne regnskaber. En undtagelse er Vejle Amt, og det skyldes, at de har deres Miljøredegørelser, hvormed de har overhalet de grønne regnskaber indenom. I forhold til Miljøredegørelserne er amtet servicepartner for virksomhederne. Generelt er det gældende, at kun få virksomheder har spurgt om hjælp fra kommunen/amtet til udarbejdelsen af deres grønne regnskab. Myndighederne har omvendt heller ikke gjort meget ud af at informere om deres tilbud om at støtte virksomhederne i udarbejdelsen af det grønne regnskab. De fire interviewede myndigheder mener alle, at der er muligheder for at integrere de grønne regnskaber i det almindelige tilsyns- og godkendelsesarbejde. De ser det grønne regnskab som afsæt for dialog mellem myndighed og virksomhed og drøfter ofte det grønne regnskab ved tilsynsbesøg på virksomheden. Flere nævner muligheden for, at de grønne regnskaber anvendes som et årsrapporteringsværktøj. At der f.eks. stilles krav i godkendelsen om, at der indsendes et årligt grønt regnskab til den lokale myndighed. Myndigheden skal kontrollere og opbevare regnskaberne, og når der kommer henvendelser fra offentligheden om en virksomhed, kan myndigheden sende virksomhedens grønne regnskab videre. En myndighed nævner muligheden for, at de grønne regnskaber bliver en del af egenkontrolsystemet. Der er enighed hos de lokale myndigheder om, at de grønne regnskaber ikke bidrager med nye miljøoplysninger for dem. Informationsniveauet i de grønne regnskaber ligger langt under de oplysninger myndighederne i forvejen har om virksomhederne. 12.7 Hvordan opleves troværdigheden af regnskaberne MyndighederneDer er enighed om, at de grønne regnskaber i det store hele er troværdige. På den anden side er der også enighed om, at de grønne regnskaber sagtens kunne blive bedre, og at myndigheden ved de fleste regnskaber kan pege på svage punkter, dog uden at det betyder, at regnskabet er utroværdigt. En mindre andel af de grønne regnskaber vurderes at være utilstrækkelige og utroværdige. Fyns Amt har vurderet, at det gælder omkring 5 af de 32 modtagne regnskaber i amtet. Vejle Amt er den mest skeptiske myndighed med hensyn til kvaliteten af de grønne regnskaber, hvilket skyldes, at de sammenligner med oplysningerne i deres miljøredegørelser. De har oplevet, at store problemer på virksomhederne ikke har været omtalt i det grønne regnskab. Myndighederne mener, det er et hul i loven, at der ikke er obligatorisk kontrol af oplysningerne i de grønne regnskaber inden de offentliggøres. Det er op til myndighedernes ressourcer og holdning til de grønne regnskaber, om de bliver kommenteret, og det skaber uens sagsbehandling. Som det ser ud i dag, virker det for offentligheden som om, de grønne regnskaber bliver kontrolleret inden offentliggørelsen: "Man sender de grønne regnskaber ud på en frygtelig lang rejse, som giver offentligheden en fornemmelse af, at der foregår en masse kontrol, men i virkeligheden foregår der stort set ingen kontrol. På den måde har man sat sig midt mellem alle stolene." (Fyns Amt) De lokale myndigheder mener, at hvis troværdigheden skal sikres, må der en kontrol til f.eks. fra myndighedernes hånd, men det vil kræve, at der afsættes ressourcer til opgaven. Den private kontrol hos revisorer har myndighederne ikke stor tillid til, da de ikke har tilstrækkelig miljøteknisk viden. Med hensyn til en forbedring af regnskaberne fra 1. til 2. år mener et par af myndighederne at kunne se forbedringer, særligt for de regnskaber, de har kommenteret. Kommentarerne er ofte taget til efterretning året efter. Således virker myndighedernes kommentarer både som en garanti for offentligheden og som en drivkraft i den videre udvikling af virksomhedens grønne regnskab. NGOer NGOerne har relativ stor tillid til oplysningerne i de grønne regnskaber. En udtrykker det som, at virksomhederne ikke vil risikere at blive afsløret i at fuske med tallene og få dårlig reklame for det. "Det, der står, er rigtigt. Det er altid dumt at blive taget på urigtige oplysninger. Så intelligent er man. Men man vil måske fortie noget." (Københavnernes Miljøforening) En anden NGOer er mere skeptisk og mener, at man altid må læse tallene med et forbehold, når de kommer fra virksomheden selv, men at det typisk ville være hos de meget miljøproblematiske virksomheder, at han ville være opmærksom på oplysningernes troværdighed. Der er blandt NGOerne bred enighed om, at det styrker regnskabernes troværdighed, når myndigheden har påtegnet regnskabet. 12.8 Miljøkommunikation mellem virksomhed og offentlighedDe grønne regnskaber som middel til miljøkommunikation Alle de interviewede parter er enige i, at de grønne regnskaber formidlingsmæssigt har lang vej igen. Flere af de interviewede fra virksomhederne er enige i, at deres regnskab ikke kan forstås af den "ikke fagligt kyndige læser", som bekendtgørelsen nævner som målgruppe. Problemet, som virksomhederne påpeger, er, at det er vanskeligt at skulle formidle et fagligt budskab, så Hr. og Fru Danmark kan forstå det. "Det er ikke altid, at vi som formidlere tilgodeser læseren. Omvendt, hvis det skal være den laveste fællesnævner, så bliver miljørapporten fuldstændigt udvandet." (Novo Nordisk) Novo Nordisk peger på en løsningsmodel med forskellige regnskaber til forskellige målgrupper. Myndighederne klantres af virksomhederne for, at de ved kommenteringen af regnskaberne ikke tager højde for, hvad der er i målgruppens interesse at få informationer om. De kræver alle mulige oplysninger som målgruppen ikke nødvendigvis kan bruge. Novo Nordisks miljøkoordinator beskriver bekendtgørelsens krav som "lovens lænker", som det formidlingsmæssigt har været svært at frigøre sig fra. Formidlingsmæssigt oplever hun kravene som meget stive. Hun ser et dilemma i at have meget faste standarder for grønne regnskaber som på den ene side tjener til, at regnskaberne blive mere sammenlignelige, men på den anden side tager noget af kreativiteten fra regnskaberne. I diskussionen af formidlingen påpeger især myndigheder og NGOer, at det er forskellige miljøoplysninger som forskellige målgrupper efterspørger. Virksomhederne er ikke særligt bevidste om, hvilken målgruppe de skriver regnskaberne til, og derfor er de indholdsmæssigt og formidlingsmæssigt ikke tilpasset målgrupperne. Det, der er anvendeligt for en nabo, kan være uanvendeligt for andre interessenter. Novo Nordisk oplever det grønne regnskab som et afsæt for dialogen med omgivelserne, men et redskab som ikke kan stå alene. De bør følges op med andre initiativer. "Det grønne regnskab er kun et startpunkt for yderligere dialog. Man kan aldrig være tilfreds med det alene. Det er et redskab i en større kommunikationsdel." (Novo Nordisk) Hos Novo Nordisk afholdes der nabomøder og NGO-træf. Initiativerne vil blive beskrevet under alternative former for miljøkommunikation. Konsekvensen af den manglende interesse for virksomhedernes grønne regnskaber er ikke blot den manglende anvendelse som kommunikationsmiddel fra virksomhed til offentlighed, men også at virksomhederne mister motivationen for at lave et godt grønt regnskab. Virksomhederne giver udtryk for, at de savner respons på regnskaberne og savner inspiration fra omgivelserne til at udvikle de grønne regnskaber. "Hvis de skal blive bedre, så skal de udvikles i forhold til interessenterne, men vi får jo ikke de store indspark fra dem til, hvordan de grønne regnskaber skal være." (Novo Nordisk) Den manglende interesse fra offentligheden har fået et par af de interviewede virksomheder til at overveje, om de skal annoncere i lokalavisen når deres grønne regnskab udkommer, og dermed selv tage et ansvar for, at kendskabet til deres grønne regnskab udbredes. Men er offentligheden overhovedet interesseret i virksomhedernes miljøforhold? Er der behov for miljøkommunikation? Flere af virksomhederne mener, at det kun er i tilfælde af problemer med en virksomhed, at offentlighedens interesse for deres miljøforhold mobiliseres. Til gengæld er virksomhederne ekstremt opmærksomme på, at det ikke er en ønskelig situation at komme i. En virksomhed nævner, at det ikke er interessen for virksomhederne, der mangler, men derimod mangler kendskabet til, at der findes grønne regnskaber. NGOerne har delte opfattelser af offentlighedens interesse. Alle er enige om, at den findes, når der er problemer med virksomheden, mens andre mener, at den også findes som en generel interesse for, hvad der foregår bag virksomhedens hegn. To af de interviewede myndigheder refererer til henvendelser fra borgere, der vil købe hus eller åbne butik i nærheden af en virksomhed. De henvendte sig til den lokale miljømyndighed, da de ville vide, om de kunne forvente sig gener fra virksomheden. I de tilfælde er myndigheden den formidlingsmæssige bro mellem offentligheden og virksomhederne. Ved disse henvendelser mener myndighederne ikke, at et grønt regnskab ville kunne bruges, dels fordi miljøoplysningerne ikke er blåstemplet og dels fordi, det ofte ikke rummer så direkte svar, som myndigheden kan give. Det er vanskeligt for de interviewede at svare entydigt på, om der er behov for kommunikation mellem virksomheder og omgivelserne, ud over når der er særlige problemer. NGOerne har en holdning til, at det er godt, at virksomhederne udarbejder grønne regnskaber, og hvis en "sag" opstår, vil de bruge dem. Selv om NGOerne ikke anvender dem aktivt i dag, mener de, at de grønne regnskaber tjener et formål ved at ligge som et "beredskabspapir" til offentligheden, samt til at sætte en proces i gang på virksomhederne med at forbedre miljøet. Alternative former for miljøkommunikation Nabomøder Rockwool og Novo Nordisk har erfaringer med at afholde nabomøder. Formålet er at invitere naboerne til en rundvisning på virksomheden og for at åbne op for dialogen. Naboerne får mulighed for at komme med kritik og stille spørgsmål. Novo Nordisk opfatter nabomøderne som et andet værktøj i en formidling fra virksomheden til offentligheden. Her kan man nå en helt anden målgruppe og informere på en anden måde end gennem et grønt regnskab. Novo Nordisk har forsøgt at forkorte deres grønne regnskab, så det fyldte et A4 ark og uddele det til et nabomøde, men ingen af deltagerne var interesserede i det. Rockwool har gennem de sidste 10-15 år afholdt nabomøder, som var foranlediget af, at virksomheden havde problemer med naboerne. Dengang kom der omkring 50-60 naboer. I dag kommer der højst 10-12 stykker. Det er den samme gruppe borgere, der kommer år efter år. På møderne diskuteres hvilke problemer naboerne oplever fra Rockwool, primært omkring lugt og støv. På Rockwool er holdningen, at denne type møde mellem naboer og virksomheden giver oplysninger om, hvilke problemer omgivelserne oplever, hvilket er vigtigt for dem. De oplysninger opnår de ikke med udsendelsen af et grønt regnskab, da de ingen tilbagemeldinger får. Derudover får Rockwool et analyseinstitut til at gennemføre en rundringning til 100 naboer hvert 2. eller 3. år. Det beskrives som en temperaturmåling af naboernes holdninger til Rockwool. De to virksomheder er enige om, at nabomøderne tilfredsstiller en anden form for kommunikation mellem virksomheden og offentligheden. En NGOer foretrækker også det direkte møde mellem virksomhed og borgerne, da "kommunikation fra menneske til menneske altid er nummer et". Til gengæld påpeger NGOeren svagheden ved denne form for kommunikation, nemlig at den ikke når ud til så mange som et grønt regnskab kan. Nabovagt Rockwool har endvidere en nabovagt-ordning, som naboerne kan ringe til, hvis de oplever problemer fra virksomheden. Vagten tager ud til naboen og tager kontakt til produktionen, når der er tale om en berettiget klage. Formålet er at få løst problemerne så hurtigt som muligt. NGO-møder Novo Nordisk har siden 1991 afholdt årlige besøg for miljøorganisationer fra hele verden. De får over to dage en rundvisning på fabrikkerne, og der diskuteres forskellige emner i relation til Novo Nordisk og miljøet. Denne form for møde med miljøorganisationerne er med til at vise åbenhed fra Novo Nordisks side, og åbenheden har samtidig den fordel, at de deltagende forskere fra Novo Nordisk bliver eksponeret for, at der er en verden udenfor virksomheden, som oplever tingene anderledes end de selv gør. Det er vigtigt input til forskerne. De ovenstående initiativer vidner om, at behovet for kommunikation om virksomheders miljøforhold er dobbeltrettet. Der er ikke blot et behov for, at offentligheden får oplysninger om virksomheden, men også et behov for, at virksomheden får oplysninger om offentlighedens indstilling til dem. De interviewede virksomheder er generelt meget opmærksomme på omverdenens holdning til dem. Respekten for omgivelsernes interesse skal naturligvis ses i forhold til, at det er store kendte virksomheder, der her udtrykker sig. Den forandrede relation mellem virksomhed og omgivelserne Et tema som flere af de interviewede på en eller anden vis har udtalt sig om, er det forhold, at relationen mellem virksomheder og omgivelser har forandret sig gennem de seneste år. Den forandrede relation kan ses som hele fundamentet for miljøkommunikation mellem virksomheder og deres omgivelser og er vigtig for forståelsen af, hvordan et grønt regnskab kan bruges som kommunikationsmiddel. Forandringen består i, at NGOer i dag oplever en større åbenhed fra virksomhedernes side. De oplever, at virksomhederne i højere grad samarbejder med dem, når de påpeger problemer. De er åbne for dialog, holder nabomøder og stiller op til møder med NGOerne, hvis de viser interesse for virksomheden. Det betyder samtidig, at NGOernes selvopfattelse er under forandring. Københavnernes Miljøforening, der netop tager sig af sager, hvor naboerne bliver generet af virksomheder, udtrykker, at det ikke er deres mission at drive heksejagt på virksomhederne, da det ikke er nødvendigt længere. De har en opfattelse af, at der skal være plads til alle, både virksomhederne, men også borgerne omkring virksomhederne. De starter som regel en sag med en uformel dialog med virksomheden om problemet og ser hvor langt, de kan komme ad den vej. De oplever dog, at der stadig er en del problemer mellem virksomheder og borgerne, og at foreningen har en vigtig funktion som vagthund i forhold til at varetage borgernes interesse. Virksomhederne har samme opfattelse af nødvendigheden af åbenhed: "Som virksomhed handler det om at være med. Man må spille med, og det kræver åbenhed. Derfor har samfundet ret til at vide, hvordan de økonomiske og miljømæssige forhold er i virksomheden." (Rockwool) Virksomhederne udtrykker generelt deres holdning til miljøspørgsmål som, at det er vigtigt at have et godt image på miljøområdet, eller i den mindre aktive form: som et minimum gælder det om ikke at gøre sig uheldigt bemærket på miljøområdet. Holdningen kommer til udtryk som en form for presseangst hos nogle af de interviewede virksomheder. På Rockwool udtrykkes det således klart, at de arbejder med miljøet for at undgå medieskader. Deres skræk ville være at se deres virksomhed på Internettets webside "filthy industries". De mener ikke, der er mange virksomheder, der er så idealistiske, at de arbejder med miljøet for miljøets skyld. Det er deres overbevisning, at det ikke kan betale sig at forurene, hvis det giver ridser i deres image. Grenaa Dampvæveri har tidligere haft erfaringer med at blive hængt ud i pressen på grund af deres spildevandsudledninger. De fik kritik fra alle sider, hvilket fik dem til at føle sig meget dårligt tilpas. Det er en situation, som de for enhver pris vil undgå igen. Den tekniske direktør ville gerne have, at virksomheden markedsførte sig mere aktivt på miljøområdet i dag, men ledelsen mener, at "den, der lever skjult, lever bedst". Den forandrede relation kommer blandt andet til udtryk ved, at virksomhederne ikke opfatter det som nyttigt at snyde med oplysningerne i de grønne regnskaber. Det udtrykkes på følgende måde af en virksomhed: "Jo mere man forsøger at skjule, jo mere vil andre granske i det." (Rockwool) Også NGOerne har relativ stor tillid til oplysningerne i regnskaberne, når det handler om de store velkendte virksomheder. De mener ikke, at virksomhederne tør risikere at blive afsløret. Den forandrede relation betyder, at dialog mellem virksomheder og deres omgivelser er nødvendig. På nogle punkter er det direkte møde mellem virksomhed og borgere mest anvendeligt. Virksomhederne opfatter det grønne regnskab som et supplement til denne type dialog. De progressive virksomheder giver udtryk for, at det grønne regnskab, kan ses som et redskab til "kommunikationsstyring" og ikke blot til ressourcestyring. 12.9 Offentliggørelse hos Erhvervs- og SelskabsstyrelsenEt emne, der er gået igen i stort set alle interviewene er offentliggørelsesproceduren hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Især virksomheder og myndigheder har kritik af offentlighedsproceduren for de grønne regnskaber. Virksomhedernes kritik omhandler primært, at deres regnskaber bliver kvalitetsmæssigt forringet, når de bliver scannet ind i sort/hvid format hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. "Den måde de [Erhvervs-og Selskabsstyrelsen] selv formidler det ud på, er jo helt chokerende. De tager jo sort/hvid kopier af det hele, så alle vores anstrengelser omkring design og farvebilleder går fuldstændig i stykker." (Novo Nordisk) Novo Nordisk har bedt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at henvise rekvirenter til dem selv, så de kan få et ordentligt eksemplar, men det kan ikke lade sig gøre. En virksomhed undrede sig over, hvorfra den lokale myndighed havde regnskabet og kendte ikke "det grønne regnskabs lange rejse". Virksomhederne er forvirrede over proceduren omkring offentliggørelsen. Myndighedernes kritik omhandler primært, at regnskaberne sendes pr. fax til myndighederne. En myndighed fortæller, at det blokerede faxen, når der kom grønne regnskaber, og de måtte opgradere den med ekstra hukommelse. Nogle gange er regnskaberne ulæselige efter at være blevet faxet. En anden myndighed har oplevet, at flere regnskaber er forsvundet i Amtsgården, der har omkring 20 faxnumre. Derved har de mistet muligheden for at kommentere regnskabet. "Det er helt forkasteligt, at de ikke bliver sendt med post." (Fyns Amt) Desuden har de oplevet, at et regnskab ikke var blevet sendt til dem inden offentliggørelsen. En tredje myndighed rejser kritik af de 4 uger til kommentering af de grønne regnskaber. Da mange regnskaber bliver offentliggjort i juni måned, kan det let komme på tværs af ferie mv. "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er blevet sat til at lave det her arbejde med de grønne regnskaber, fordi de er gode til at offentliggøre tal, men de grønne regnskaber er jo ikke kun tal, og derfor skal det ikke være Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der står for offentliggørelsen. Det har gjort tingene alt for besværlige, og det er en merudgift for både virksomhederne og det offentlige." (Fyns Amt) NGOerne syntes ikke, det er logisk, at de grønne regnskaber skal bestilles hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En NGOer mente, at det kostede penge at bestille et grønt regnskab. 12.10 KonklusionTema 2 - Information til interessenter Da der er blevet interviewet NGOer, der er aktive på lokalt niveau, giver casestudiet udelukkende informationer om den del af "offentligheden", der interesserer sig for det nære miljø. Det er kendetegnende for de interviewede NGOer, at de ikke kender de grønne regnskaber konkret, men kender dem af omtale. Dermed har de endnu ikke opbygget en praksis med at bruge de grønne regnskaber og kan i interviewene ikke præcisere, hvad de kan bruge dem til. De har alle forventninger om, at de vil komme til at bruge de grønne regnskaber en dag. Hvorfor har der ikke været den store interesse for de grønne regnskaber i de lokale miljøforeninger? Det kan tilsyneladende tilskrives et manglende kendskab til konkrete regnskaber, som igen skyldes et manglende møde med de grønne regnskaber, f.eks. på biblioteker eller gennem annoncering i lokale medier. Ved indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fjernes offentliggørelsen fra et lokalt niveau, hvilket har konsekvenser for brugen af regnskaberne. Endvidere mangler regnskaberne miljøoplysninger set fra de lokale NGOers vinkel. Der er ikke krav om oplysninger om lugt, støv og støj, som typisk er interessante oplysninger for de nære omgivelser. Dele af regnskaberne er for vanskelige at forstå for menigmand. Virksomhederne tænker ikke nok i målgrupper, når de udarbejder deres grønne regnskab - det skrives til alle interessentgrupper. En virksomhed nævner muligheden for, at der udarbejdes flere regnskaber til forskellige målgrupper. Kravet om, at regnskabet skal kunne læses af en ikke fagligt kyndig læser, er ikke muligt for virksomhederne at imødekomme, hvis der skal være et vist informationsniveau i regnskaberne. Virksomhederne begynder at gøre sig overvejelser om det formidlingsmæssige aspekt. Det er store virksomheder, der er interviewet, og de fleste har gjort mere ud af deres layout, end gennemsnittet af virksomheder har. Troværdighed Vedrørende troværdigheden af de grønne regnskaber opfatter de fleste NGOer regnskaberne som nogenlunde troværdige. NGOernes opfattelse af regnskabernes troværdighed skal ses i lyset af den ændrede relation mellem virksomheder og miljøorganisationerne. Den bygger i dag mere på åbenhed og tillid end tidligere tiders mistillid og kontrol, og det er blevet vigtigt for virksomhederne ikke at få negativ omtale. Desuden skal NGOernes tillid til regnskabernes ses i lyset af, hvor vanskeligt det er at gennemskue tallene i et grønt regnskab. Spørgsmålet er, hvorvidt de interviewede overhovedet har forudsætningerne for at vurdere den reelle troværdighed. NGOerne er dog alle enige om, at det ville styrke regnskabernes troværdighed, hvis en myndighed blåstempler oplysningerne. Myndighederne er mere skeptiske over for regnskabernes troværdighed. De mener, der er nogen indimellem, der er utroværdige. Flere af de interviewede myndigheder mener, at der principielt bør være en godkendelse af regnskaberne, når de offentliggøres af en myndighed. De interviewede lokale myndigheder ser sig enten som garant for oplysningerne eller som helt uden ansvar og indflydelse i forbindelse med de grønne regnskaber. Tema 3 - Virksomhedernes egen anvendelse De fleste af de interviewede virksomheder er ikke skeptiske over for at skulle lave et grønt regnskab. De ser det som endnu et ben i deres miljøarbejde. Dog er de frustrerede over den manglende respons fra offentligheden. I kraft af den manglende interesse fra offentligheden, oplever de fleste af virksomhederne det interne resultat af at lave grønt regnskab som det mest udbytterige. De interviewede virksomheder er ikke repræsentative, da de alle havde miljøstyring, kvalitetsstyring eller energistyring, inden de lavede deres grønne regnskab. Dermed havde de fleste af virksomhederne stort set tilstrækkelige dataregistreringssystemer til generering af data til det grønne regnskab. Det nævnes dog, at systemerne er blevet forfinet og udvidet, særligt inden for affald og råvarer. Virksomhederne ønsker på den ene side at udvikle regnskaberne. De lægger alle meget vægt på, at regnskaberne indeholder målsætninger for virksomhedens miljøarbejde. Flere af virksomhederne oplever regnskabet som en dynamisk størrelse, der skal udvikles til at indeholde flere områder, f.eks. et socialt regnskab. På den anden side frygter de at miste motivationen for en videreudvikling, hvis ikke regnskaberne finder anvendelse andre steder end internt i virksomheden. To af de interviewede virksomheder anvender ikke det grønne regnskab aktivt ved selv at sende det ud til virksomhedens interessenter eller medarbejdere. Dette på trods af stor bevidsthed om miljøimage i virksomhederne. Det grønne regnskab opfattes primært som et internt styrings- og rapporteringsværktøj, mere end et værktøj til aktiv kommunikation, der initieres fra virksomhedens side. Under interviewene siger virksomhederne, at de måske vil udnytte de grønne regnskaber mere i fremtiden. En forklaring på den manglende brug af de grønne regnskaber til markedsføring er, at virksomhederne endnu ikke har fundet deres ben at stå på i forhold til en mere aktiv anvendelse af de grønne regnskaber. Tema 4 - Økonomiske og administrative konsekvenser Virksomhederne har generelt haft et godt overblik over de grønne regnskaber, så udarbejdelsen har ikke krævet større nye indsamlinger af data. I stedet betragtes de grønne regnskaber som et godt supplement - og der er kommet mere styr på data. Arbejdet med regnskabet er blevet lettere med 2. årgang efter det hele er kommet mere i system. En virksomhed anslår, at der går omkring 2 uger med udarbejdelsen af regnskabet. Tema 5 - Samspillet med øvrige miljøpolitiske initiativer Tilsyn og godkendelse Virksomhederne bruger ofte deres miljøgodkendelserne i udarbejdelsen af deres grønne regnskab. Det er særligt til at udvælge hvilke forhold, der skal behandles i det grønne regnskab. Til gengæld benytter virksomhederne ikke de lokale miljømyndigheder som sparringspartner, når de skal udarbejde det grønne regnskab. Det på trods af, at myndighederne gerne vil hjælpe virksomhederne og ønsker at være sparringspartner i forbindelse med de grønne regnskaber. Generelt anvendes de grønne regnskaber som afsæt til dialog med virksomhederne. Flere af de interviewede myndigheder tager en snak om virksomhedens grønne regnskab ved tilsynsbesøg på virksomhederne. De interviewede lokale myndigheder er utilfredse med den rolle, de er tildelt i forbindelse med de grønne regnskaber. Det giver uens behandling, og der mangler en garanti for miljøoplysningerne i regnskaberne, som de lokale myndigheder har forudsætninger for at give. EMAS Myndighederne vurderer, at virksomheder, der laver EMAS-redegørelser, leverer et betydeligt mere anvendeligt grønt regnskab end de øvige virksomheder. En af de interviewede virksomheder har udarbejdet en EMAS-redegørelse, der samtidig tjener som deres grønne regnskab. De oplever en større tilfredshed ved at udarbejde en EMAS-redegørelse end et grønt regnskab, og deres udarbejdelse af miljøredegørelsen var initieret af andre forhold end, at der kom en lov om grønne regnskaber
13. LitteraturlisteAmtsrådsforeningen, "Debatoplæg om virksomhedernes miljøforhold – forslag til integreret godkendelsesordning", Amtsrådsforeningen, 1999. BDO ScanRevision, "Miljøtilsynet og de grønne regnskaber", BDO 1998. Christensen, Jacob Rubæk, "Grønt regnskab – som miljøpolitisk virkemiddel", Kandidatafhandling, cand.merc., Institut for Logistik og Trafik, Handelshøjskolen i Købehavn, 1996. Christensen, Per, Eskild Holm og Arne Remmen, "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder", Miljøstyrelsen, 1997. Frederiksen, Jens, Miljørapportering og Grønne regnskaber, Forlaget FSR 1996. Frederiksen, Jens og Villy Dyhr, "Sociale regnskaber", Revision og regnskabsvæsen nr. 10, 1997. Frederiksen, Jens og Villy Dyhr, "Sociale regnskaber", Aktuelt Miljø nr. 5, 1997. Frederiksen, Jens og Dorthe Nedermark, KPMG, Erfaringer med grønne regnskaber, Revision & regnskabsvæsen, nr. 4 1998. Frederiksen, Jens, Miljørapportering og Grønne regnskaber, Forlaget FSR 1996. Jørgensen, Gunnar og Morten Skakke, "Grønne regnskaber - til gavn for hvem ?", Speciale i studiet HD Miljøledelse, Institut for logistik og transport, Handelshøjskolen i København, 1998. Kardel, Dorte, "Etik kan ikke bruges som kasteskyts", Aktuelt Miljø nr. 5, 1997. KPMG, "Udformning af grønne regnskaber", KPMG, 1996. KPMG, "Dansk regnskabspraksis 1997 - grønne regnskaber", KPMG, 1998. Nielsen, Henning K, "Revisor og miljøet", Revision & Regnskabsvæsen nr. 11, 1998. Mandag morgen, "Gennembrud for sociale og etiske værdier i danske virksomheder", Mandag morgen nr. 39, 1998. Mandag morgen, "Forretningsetik skal måles og kontrolleres", Mandag morgen nr. 33, 1997. Mandag morgen, "TEMA: Den etiske virksomhed", Mandag morgen nr. 8, 1997. Mandag morgen, "Mandag Morgen Rating 97", Mandag morgen, 1997. Miljø- og Energiministeriet, "Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab)", Lovforslag nr. L 135 Folketinget 1994-1995. Miljø- og Energiministeriet, "Bekendtgørelse om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab", Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995. Miljøstyrelsen, "Håndbog til udarbejdelse af grønne regnskaber - et idékatalog", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1996. Miljøstyrelsen, "Reglerne om grønt regnskab", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1997. Miljøstyrelsen, "Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme", Debatoplæg 1998. Miljøstyrelsen, "Miljøredegørelser i virksomheder under EU-forordningen om Miljøstyring og Miljørevision", Arbejdsrapport Nr. 61, 1994. Miljøstyrelsen, "Miljø, industri og regulering - Et debatoplæg", Miljøstyrelsen, 1997. Ministry of Housing, Spatial Planning and the Environment, "Environmental Management, A general view", Environmental policy of the Netherlands, 1997. Pelby, Maiken, "Tag temperaturen på etikken", Aktuelt Miljø nr. 5, 1997. Rasmussen, Brian Dalby og Arne Remmen, "Grønne regnskaber - de første erfaringer", Ingeniøren, Oktober 1997. Rasmussen, Brian Dalby og Arne Remmen, "Grønne regnskaber - en vurdering af de sidste to års regnskaber", Ingeniøren, Oktober 1997. Ulhøi, John Parm & Pall M. Rikhardsson ed., "Virksomhedens miljøregnskab, Måling, rapportering og revision", Børsens forlag A/S 1997. US EPA, "An introduction to Environmental Accounting As A Business Management Tool: Key Concepts And Terms", US EPA, 1995 (EPA 742-R-95-001). US EPA, "Environmental Cost Accounting for Capital Budgetting: A Benchmark Survey of Management Accountants", US EPA, 1995 (EPA 742-R-95-005). Vestsjællands Amt, "Miljøregnskaber 1997 for virksomheder i Vestsjællands Amt", Vestsjællands Amt, 1998. Århuskonventionen, Dansk oversættelse, oktober 1998 (Miljøstyrelsen).
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||